Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1919112_0001.png
Juni 2018
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS
ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVERED-
NINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2017
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
Resumé
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at redningstjenestens resultat efter
”Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis” for året 2017 samlet set er tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den se-
neste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig rednings-
procent på 95,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Procentsatsen er cirka et procentpoint lavere end de fire foregående år. Årsagen til dette fald,
findes i det høje antal savnede personer i 2017, hvilket primært skyldes en stigning i antallet
af jolle-hændelser, hvor personer er meldt savnet. Isoleret betragtet for 2017 har rednings-
procenten været på 93,4 procent.
Målopfyldelsesgraden for beredskabet for de sejlende og flyvende enheder vurderes samlet
set til at være ”Opfyldt”, trods en kun delvis målopfyldelse for inspektionsfartøjer/-kutters be-
redskab. Dette forhold er isoleret set ikke tilfredsstillende, men da udfaldet på antallet af sejl-
døgn er sket i december måned, uden for højsæsonen for eftersøgnings- og rednings-
operationer, vurderes det samlede beredskab dog kun i mindre grad at have været påvirket.
Året 2017 har været præget af Nuugaatsiaq-katastrofen, hvor de grønlandske beredskabs-
myndigheder, herunder Arktisk Kommando, deltog i en større rednings- og evakuerings-
opgave, efterfulgt af et større oprydningsarbejde.
2
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
Indholdsfortegnelse
Resumé …………………………………………………………………………………...…
Indholdsfortegnelse ……………………………………………………………………..…
1.
Indledning …………………………………………………………………………...…
1.1 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd ………………………………………..…
1.2 Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland ……………………………………….…
1.3 Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland ……………………………
2.
Egentlige redningsoperationer i 2017 …………………………………………….…
2.1 SAR operationer ………………………………………………………………………
2.2 Personer i fare for at omkomme ved hhv. sø-, flyve- og landulykker ……………
2.3 Samlet redningsprocent ………………………………………………………………
2.4 Typer af redningsoperationer …………………………………………………..……
2.5 GREENPOS systemet …………………………………………………………..……
2.6 Geografisk fordeling og sæsonudsving ……………………………………….……
2.7 Ansvarsfordelingen mellem SAR tjenestens aktører ………………………………
2
3
4
4
5
5
6
7
9
10
11
14
15
17
2.8 MEDEVAC ………………………………………………………………………...…… 17
2.9 Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC ……………………………..…… 19
2.10 Anvendte ressourcer til redning ……………………………………………………… 19
2.11 Elektroniske alarmer ………………………………………………………..………… 20
3.
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten ……………………………. 21
3.1 Beredskab ……………………………………………………………………………… 21
3.2 Reaktionstid ………………………………………………………………….………… 22
3.3 Redning ………………………………………………………………………………… 23
3.4 Uddannelse ………………………………………………………………….…………
4.
23
3.5 Øvelser ……………………………………………………………………….………… 24
Konklusion ……………………………………………………………………………… 25
3
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0004.png
1. Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og fly-
veredningstjenesten i det grønlandske eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1.
Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsæt-
telse af fly i nød.
Redegørelsen er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Redningstjeneste i Arktis’ ind-
rapportering for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland i 2017. Redegørelsen er koordine-
ret med Grønlands Politi, og indeholder en statistisk behandling af sø- og flyve-
redningstjenestens aktiviteter i 2017 og politiets redningsoperationer til lands, herunder også
en sammenligning med statistik fra tidligere år. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldel-
sesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for redningstje-
nesten i Arktis.
1.1 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
4
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0005.png
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste ef-
tersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den
samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for
redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for
tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav fastsættes, evalueres og justeres af Skibsfartens
og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønlands opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og flyve-
redningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af Skibs-
fartens og Luftfartens Redningsråd.
1.2 Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR
tjenesten
1
. Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i henhold til internationale forpligtel-
ser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragyde-
re. SAR tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til
rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.
Ansvaret for ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er delt mellem Joint
Rescue Coordination Center (JRCC) Grønland og Grønlands Politi, hvor JRCC Grønland har
ansvar for sø- og flyveredning og Grønlands Politi har ansvar for lokalredning
2
.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC
Grønland og Grønlands Politi. SAR visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående de-
finitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres og opgaven som SAR Missi-
on Coordinator (SMC) tildeles enten JRCC Grønland eller Grønlands Politi.
1.3 Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR helikopter-beredskabet i Grønland. Det
opstillede beredskab består af to Air Greenland helikoptere, som kan anvendes i eftersøg-
nings- og redningsoperationer. De to helikoptere er til rådighed et bestemt antal dage og
timer om ugen, og kan rekvireres med en times varsel jf. kontrakten. Air Greenland opstiller
på den baggrund et helikopterberedskab bestående af en S-61 helikopter placeret i Kan-
gerlussuaq klar til indsættelse døgnet rundt. Og en Bell 212 helikopter stationeret i Syd-
grønland, Qaqortoq, på beredskab i tidsrummet 0800-1600 mandag-lørdag.
Ud over de to SAR helikoptere er der ikke anskaffet, indrettet eller udpeget enheder, som
udelukkende anvendes til eftersøgning og redning i det grønlandske område. Til brug for ef-
tersøgning og redning i det grønlandske område vil der, udover civile fartøjer og fly – herun-
der andre statsskibe – som er forpligtet i henhold til den internationale SAR konvention til at
komme nødstedte til assistance, være følgende militære kapaciteter ved Arktisk Kommando
til rådighed som led i den militære tilstedeværelse: 1-2 inspektionsskibe med helikopter og 2-
1
2
Forkortelsen SAR står for Search and Rescue.
For nærmere definition af SAR ansvaret i Grønland henvises til SAR Grønland kapitel 1.
5
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0006.png
3 inspektionsfartøjer, afhængig af årstiden. Challenger overvågningsfly (Også benævnt Luft-
gruppe Vest) samt lejlighedsvist et Hercules transportfly. Luftgruppe Vest opererer ud fra Ark-
tisk Kommandos faciliteter i Kangerlussuaq.
Grønlands Politi råder over fire politi-kuttere med hjemhavn i byerne Qaqortoq, Nuuk, Ma-
niitsoq og Sisimiut. Politi-kutterne indsættes i SAR operationer under hensyntagen til opga-
vens karakter, øvrige politimæssige opgaver og politi-kutternes aktuelle placering.
I december 2017 blev den aldrende maritime LYNX helikopter afløst af forsvarets nye
SEAHAWK helikopter. SEAHAWK helikopteren udmærker sig ved en væsentlig forøgelse af
rækkevidde
3
, bedre radar kapacitet og forbedrede kommunikationssystemer. Inspektions-
kutteren Tulugaq blev i december 2017 erstattet af inspektionsfartøjet Lauge Koch, den tred-
je og seneste nybygning af Knud Rasmussen-klassen, og er således en væsentlig kapaci-
tetsforøgelse for Arktisk Kommando. Knud Rasmussen-klassen er kendt i Grønland siden
2008.
I rammen af den politiske aftale fra 2016 om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i
Arktis, er Arktisk Kommandos evne til at gennemføre eftersøgnings- og redningsoperationer i
færd med at blive videreudviklet og styrket, eksempelvis med øget tilstedeværelse af over-
vågningsfly, øget mulighed for anvendelse af satellitbilleder, øget bemanding i JRCC, forbed-
ring af nødhjælpspakninger og styrket internationalt samarbejde om arktisk uddannelse og
samtræning. Disse tiltag er alle igangsat og forventes implementeret i de kommende år.
Der er generelt fokus på en forbedring af Arktisk Kommandos evne til at opbygge og monite-
re den aktuelle skibs- og flytrafik i ansvarsområdet, herunder øget samarbejde om udveksling
af overvågningsinformationer med de øvrige arktiske nationer. Herigennem opnås en bedre
situational awareness,
der er med til at skabe et forbedret grundlag for bl.a. initiering af efter-
søgnings- og redningsoperationer og indsættelse af enheder. Disse tiltag er også igangsat og
forventes implementeret i de kommende år.
2. Egentlige redningsoperationer i 2017
2017 har været præget af Nuugaatsiaq katastrofen i Karrats Fjord nord for Disko-bugten.
Som led i den større katastrofeindsats gennemførtes en SAR operation, hvor fire savnede
personer blev eftersøgt. De fire personer, der befandt sig i to af de huse, flodbølgen skyllede i
havet, er fortsat savnede.
SAR tjenesten i Grønland
4
har været aktiveret i forbindelse med 93 hændelser i 2017. En
sammenligning med de tidligere fire år kan ses i figur 2. De 93 SAR aktiveringer, som er skit-
seret i figur 2, omfatter eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og
personer i vandet og på land. Grønlands Politi har i 2017 registreret 18 ængstelser
5
, der af-
SEAHAWK helikopteren har en rækkevidde på 230 sømil mod LYNX helikopterens 120 sømil.
SAR tjenesten i Grønland består af JRCC Grønland og Grønlands Politi.
5
En “ængstelse” kan defineres som en anmeldelse til politiet om en bekymring for en eller flere personers velbefindende,
men hvor politiet på baggrund af konkrete oplysninger om situationen (endnu ikke) finder tilstrækkelig grundlag for at iværk-
sætte en SAR-operation.
4
3
6
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0007.png
stedkom en aktivering af SAR beredskabet. Disse ængstelser er medregnet i de samlede 93
tilfælde.
Tallene i figur 2 baserer sig på antallet af anmeldelser. Det betyder derfor, at SAR operatio-
ner, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, også indgår i tallene.
Figur 2.
Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden 2013-2017.
2.1 SAR operationer
De 93 SAR operationer i 2017 var fordelt med 56 søredningsoperationer
6
, 24 landrednings-
operationer og 13 flyveredningsoperationer
7
(se figur 2). Der er tillige registreret tre patient-
evakueringer fra skib til land (MEDEVAC), der ikke er medregnet i figur 2.
Tallet for søredninger i 2017 svarer til knap en halvering af antallet i forhold til i 2013. En for-
klaring kan være en lokal øget opmærksomhed på sikkerhed til søs efter tragiske hændelser
og mere information om sikkerhed til søs. Tidligere år har flere af de mange jolle-hændelser
(se figur 8) skyldtes manglende brændstof og manglende sikkerhedsudstyr ombord. I perio-
den fra 2013 og frem til i dag har Grønlands Politi i samarbejde med JRCC Grønland gen-
nemført kampagner om redningsmidler, pressedækningen af SAR operationer er steget, og
det forhold at nye både i dag leveres med mere sikkerhedsudstyr ombord kan alt sammen
være med til at forklare faldet i antal søredninger.
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands Politis
ansvarsområde.
7
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fly i luften eller nødstedte personer fra fly til søs og på land. Eksempelvis
indgår en nødlanding af et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den
forbindelse.
6
7
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0008.png
Antallet af landredningsoperationer ligger stort set på samme niveau over de seneste fem år.
Landredningsoperationer relaterer sig primært til snescooterulykker, jægere der kommer galt
af sted eller personer - lokale og turister - der kommer til skade eller farer vild i forbindelse
med vandreture. Redningsansvaret for håndtering af disse hændelser ligger her ved politiet,
men operationerne støttes ofte af Arktisk Kommando i form af helikopterstøtte, transport med
skib eller eftersøgning/ observation på land fra søsiden.
I 2017 er der registreret 13 flyveredningsoperationer. Det er ikke umiddelbart muligt at pege
på en årsag til den markante stigning i hændelser over de seneste fem år (se figur 2), men
der har i perioden været en stigning i tilfældene af nødsituationer for mindre privatfly med
motor- og kabineproblemer. Derudover registreres det også som en SAR, når et fly eller heli-
kopter ikke kalder ind til
Flight Information Center
på krævet tidspunkt. Ved sådanne ”udebli-
velser” hvor det ikke er muligt, at komme i kontakt med flyet/helikopteren, er JRCC Grønland
nødsaget til at påbegynde en SAR operation.
Hændelsen i september 2017, hvor en AIRBUS 380 fik brand i en motor i grønlandsk luftrum
8
,
blev registreret som en SAR ved JRCC Grønland, fordi flyet udsendte et MAYDAY signal.
Flyet fortsatte imidlertid og foretog en sikkerhedslanding i Canada. Kriterierne for en SAR var
til stede, hvorfor hændelsen tælles med i antallet af SAR hændelser i 2017. Derimod tælles de
500 passagerer ikke med i SAR statistikken, idet de ikke skulle håndteres på landjorden.
Desuden ville hændelsen give et uforholdsmæssigt stort udsving i antallet af reddede perso-
ner, og redningsprocenten ville ved denne ene hændelse blive løftet med cirka fire procentpo-
int.
Ovenstående tilgang ligger i forlængelse af en hændelse i 2016, hvor en BOEING 767 med
259 passagerer måtte sikkerhedslande i Kangerlussuaq. Disse personer indgik i statistikken
over reddede personer, da de skulle håndteres på landjorden. Det gav dog et uforholdsmæs-
sigt stort udsving i antallet af reddede personer.
I oktober 2017 støttede Arktisk Kommando JRCC Bodø i en flyveredningsoperation på Sval-
bard. Challenger overvågningsflyet var indsat i eftersøgning af en russisk helikopter, der var
styrtet i havet. Denne hændelse er ikke talt med i JRCC Grønlands SAR statistik. Men er et
godt eksempel på operationaliseringen af SAR aftalen under Arktisk Råd, hvor et samarbejde
mellem de arktiske nationers redningstjenester fremhæves.
8
30. september 2017: AF066 A-380 enroute Paris – Los Angeles, omdirigeret til sikkerhedslanding i Goose Bay, Canada.
8
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0009.png
2.2 Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø-, flyve- og landulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare for at omkomme. Registreringen er for-
delt på årene 2013-2017.
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2013-2017.
2013
2014
2015
2016
2017
527
348
274
223
210
2013
2014
2015
2016
2017
I 2017 har der været et fald i antallet af personer i fare for at omkomme ved sø-, flyve- og
landulykker fra 527 personer i 2016 til 274 personer i 2017. Årsagen til det høje tal i 2016
skyldtes, som tidligere nævnt, et BOEING 767 passagerfly, der måtte sikkerhedslande i Kan-
gerlussuaq.
Ud af det samlede antal på 274 personer i fare for at omkomme i 2017, blev 256 personer
reddet (figur 4).
Af de 18 personer, det ikke lykkedes at redde i 2017, er 14 personer fortsat savnede hvilket
må anses som en markant stigning fra 2016 (figur 5). Antallet af bjærgede omkomne personer
i 2017 er 4. Disse er fundet omkommet, enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer el-
ler efterfølgende. De 14 savnede personer fordeler sig med 4 personer savnet under Nuu-
gaatsiaq-katastrofen, 1 person forsvundet på land og 9 personer savnet i forbindelse med
mindre jolle/båd hændelser.
Det er særligt jolle-hændelserne, der har afstedkommet det høje antal af omkomne og savne-
de. Ved nærmere gennemgang af disse kan det konstateres, at hændelsernes ulykkelige ud-
fald ikke kan tilskrives beredskabet, men i stedet for uheldige omstændigheder, hvor jollen
eksempelvis er sunket meget hurtigt eller at alarmeringen er sket meget sent. Derfor giver
stigningen ikke umiddelbart anledning til justeringer i beredskabet.
9
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0010.png
Figur 4.
Antal reddede personer for perioden 2013-2017.
517
2013
340
208
256
200
2014
2015
2016
2017
2013
2014
2015
2016
2017
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø-, flyve og landredninger i perioden 2009-2017.
5
14
1
4
8
6
1
3
2009
2
2010
3
0
2011
0
3
2012
2
2013
2014
2015
2016
2017
10
6
4
9
SAVNEDE
OMKOMNE
2.3 Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent
9
målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent,
hvilket er tilfredsstillende. De gennemsnitlige redningsprocenter for de seneste fem år
10
fremgår af figur 6. Redningsprocenterne for de enkelte år 2013-2017 fremgår af figur 7.
Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil f.eks. være tilfælde,
hvor personer bevidst har valgt at springe i havet (selvmordsforsøg).
10
Således dækker redningsprocenten for f.eks. 2017 i figur 6 gennemsnittet for årene 2013-2017.
9
10
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0011.png
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er 94 procent.
96,9%
96,8%
97,0%
96,5%
96,0%
95,5%
95,0%
94,5%
94,0%
93,5%
93,0%
96,7%
96,7%
95,60%
2013
2014
2015
2016
2017
Figur 7.
Redningsprocent for hvert af de seneste fem år.
99,0%
98,0%
97,0%
96,0%
95,0%
94,0%
93,0%
92,0%
91,0%
90,0%
2013
2014
2015
93,3%
95,4%
97,7%
98,1%
2013
2014
93,40%
2015
2016
2017
2016
2017
Ud af det samlede antal på 274 personer i fare for at omkomme i 2017, blev 256 personer
reddet (figur 4), hvilket isoleret betragtet for 2017 svarer til en redningsprocent på 93,4 pro-
cent (figur 7).
De lave redningsprocenter for 2014 og 2017 skyldes det meget høje antal omkomne og sav-
nede de pågældende år i forhold til gennemsnittet over de seneste ni år (figur 5).
Udviklingen i redningsprocenten vil have Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds opmærk-
somhed de kommende år.
2.4 Typer af redningsoperationer
De 93 SAR hændelser i 2017 opdelt i undergrupper præsenteres i figur 8. Følgende otte afvi-
gende hændelser ud af de totale 93 SAR hændelser for 2017, indgår ikke i SAR undergrup-
11
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0012.png
perne i figur 8: Fire snescooterhændelser, tre fejludløste EPIRB
11
og Nuugaatsiaq katastro-
fen.
Der har hverken været SAR udløsende COSPAS-SARSAT eller falsk udsendte MAYDAY
signaler i 2017. Observation af tre nødsignaler har afstedkommet SAR operationer, der efter-
følgende er blevet afsluttet uden tegn på, at en sø- eller flyveulykke havde fundet sted.
24 SAR operationer i land er gennemført, hvor der ikke har været en jolle eller andre skibe
involveret, hvilket er tæt på gennemsnittet på 23 for de sidste fem år (2013-2017).
Skibe under 30 fod, primært joller, tegner sig stadig for den væsentligste del af de registrere-
de SAR hændelser. I 2017 blev der registreret 42 SAR hændelser, hvor der indgik skibe un-
der 30 fod. En af årsagerne til det generelle fald i hændelser for skibe under 30 fod kan mu-
ligvis tilskrives de tidligere beskrevne kampagner vedrørende sikkerhed til søs. Det er dog
fortsat et problem, at det ved de maritime SAR hændelser for joller og mindre både ofte viser
sig, at der mangler redningsmidler.
Endelig har der været 13 SAR operationer i forbindelse med luftfartøjer, hvilket er én hæn-
delse mere end det foregående år.
Figur 8.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 93 (85) gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
11
EPIRB:
Emergency Position Indicating Radio Beacon
.
12
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0013.png
I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
under 30 fod” for perioden 2013-2017. Langt størstedelen af skibstyper under 30 fod, der har
været i nød er joller/motorbåde. Der var hverken sejlskibe eller andre skibe i nød og kun én
kajak i 2017.
Figur 9. Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper under 30 fod i perioden 2013-2017.
I figur 10 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Skibstyper
over 30 fod” for perioden 2013-2017.
Der er for kategorierne ikke særlig store udsving. Den største ændring fra 2016 til 2017 er for
fiskeskibe, som er faldet fra fire til en.
13
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0014.png
Figur 10.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper over 30 fod i perioden 2013-2017.
SKIBSTYPER OVER 30 FOD
SEISMIK SKIB
MOTORBÅD
FRAGTSKIB
SLÆBEBÅD
PASSAGERSKIB
TANKSKIBE
SEJLSKIBE
FISKESKIBE
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
2
2
2
2
1
1
2
2
2013
2014
2015
2016
2017
3
4
3
4
5
6
6
2
2
6
7
2.5 GREENPOS systemet
Af bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland af den 17.
marts 2003 fremgår det, at GREENPOS systemet er et obligatorisk meldesystem for alle ski-
be uanset størrelse og erhverv i transit til og fra Grønland. I nedenstående figur 11 kan års-
tallene aflæses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y-
aksen. Den stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt kan det oplyses, at mindre
skibe (lystfartøjer) ikke – eller meget sjældent – tilmelder sig GREENPOS systemet på trods
af, at alle skibe, uanset størrelse, er forpligtet til at anvende systemet. Derfor giver figur 11
ikke et fuldstændigt retvisende billede af, hvor mange skibe der besejler de grønlandske far-
vande, men tegner dog et billede af, at skibstrafikken igen er stigende.
Figur 11.
GREENPOS statistikkens udvikling i perioden 2007-2017.
14
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0015.png
2.6 Geografisk fordeling og sæsonudsving
SAR hændelserne opdeles i fem forskellige geografiske områder, der er illustreret på figur
12.
Figur 12.
Geografiske SAR områder ved Grønland.
15
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0016.png
Fordelingen af redningsoperationer i 2017 har visse udfald ift. tidligere år i hhv. april og
november/december. Dette vurderes, at skyldes vejrmæssige forhold – herunder isens
udbredelse. Overordnet set, følger antallet af redningsoperationer fordelt henover årets 12
måneder (figur 13) og deres geografiske fordelinger (figur 14) de tidligere år.
Figur 13.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
Figur 14.
Antallet af redningsoperationer fordelt på de geografiske SAR områder.
16
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0017.png
2.7 Ansvarsfordelingen mellem SAR tjenestens aktører
Ansvarsfordelingen for SAR tjenesten i Grønland er fordelt mellem JRCC Grønland og Grøn-
lands Politi. Grønlands Politi har ved majoriteten af SAR operationer i Grønland
SAR Mission
Coordinater
ansvaret, idet hovedparten af SAR operationerne omfatter joller i lokale far-
vandsafsnit eller personer i nød på land. Disse operationer er dog som oftest støttet af JRCC
Grønland. Figur 15 viser, hvor mange SAR operationer hhv. Grønlands Politi og JRCC Grøn-
land har haft koordinationsansvar for.
Figur 15.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR tjenestens aktører.
Andre myndigheder
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
105
Delt ansvar Politi/JRCC
2013
2014
2015
2016
2017
95
Politi
80
75
76
15
9
16
17
JRCC
2
0
20
40
60
80
100
120
2.8 MEDEVAC
Af figur 16. fremgår antallet af MEDEVACs i perioden 2013 til 2017. Antallet af MEDEVACs
var tre i 2017, hvilket er en stigning på to i forhold til 2016. Gennemsnittet over de forgangne
fem år ligger på 4,6 MEDEVACs.
17
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0018.png
Figur 16.
Antallet af MEDEVACs i perioden 2013-2017.
Den geografiske fordeling af patientevakueringer fra skibe (MEDEVAC) er et udtryk for ski-
benes sejlruter og det aktuelle mønster for maritime aktiviteter i og omkring Grønland. I figur
17 fremgår det, at alle MEDEVACs i 2016 og 2017 er foretaget i Østgrønland.
Figur 17.
Antallet af MEDEVACs fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2013-2017.
18
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0019.png
2.9 Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC
Oversigt over rekvirerede Air Greenland helikopter til SAR/MEDEVAC fremgår af figur
18.
Figur 18.
Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i perioden 2013-2017.
30
25
20
15
11
10
5
0
JRCC
POLITI
3
2
3
9
8
9
19
20
27
2013
2014
2015
2016
2017
2
0 0 0
0
ANDRE
MYNDIGHEDER
2.10 Anvendte ressourcer til redning
Baseret på informationerne fra JRCC Grønlands SAR rapporter er antallet af forskellige typer
SAR-aktørers indsættelse i SAR operationer opgjort i figur 19. Figuren viser et højt antal af
civile deltagere i SAR operationer. Dette forhold skyldes en tradition for, at familier, venner og
bekendte deltager i lokale eftersøgninger. Forsvarets kapaciteter indgår til stadighed i SAR
beredskabet og indsættes i relevant omfang i SAR operationer afhængigt af skibenes, flye-
nes og helikopternes placering i forhold til en konkret hændelse. Derudover er det værd at
bemærke, at Challenger overvågningsflyet har været indsat ti gange i 2017, men kun to gan-
ge i 2016. Dette kan bl.a. forklares ud fra en bedre disponering og anvendelse af flykapacite-
ten i 2017.
19
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0020.png
Figur 19.
Enheders indsættelse i sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2013-2017.
62
Civile deltagere
Politikuttere
C-130
SAR Helikoptere
Challenger
Lynx/SeaHawk
Søopmålingen
AGDLEK-Kl.
KNUD-Kl.
THETIS-Kl.
0
3
3
2
0 2
2
23
0
01
0
0
5
1 4
3
9
11
8 10
7 11
12
13
7
1012
1
01
0
0
12
20
30
31
27
16
41
41
9 11
49
48
48
2013
2014
2015
2016
2017
10
6
10
20
30
40
50
60
70
2.11 Elektroniske alarmer
COSPAS-SARSAT er et system udviklet til at sende nødsignaler og positionsdata til SAR
myndigheder via satellitter, der gør det muligt at lokalisere nødsignalsenderen. Nødsignalets
position og yderligere til rådighed værende information vil af det ansvarlige COSPAS-
SARSAT Mission Control Centre blive sendt til de ansvarlige nationale SAR myndigheder.
COSPAS-SARSATs formål er på verdensplan at støtte SAR myndigheder, hvad enten det
gælder nødsituationer på havet, i luften eller på land.
SAR tjenesten har i 2017 registreret i alt 312 COSPAS-SARSAT meldinger (figur 20), hvilket
er et fald på 27,4 procent i forhold til 2016. Derudover er der i 2017 registreret 11 nød-
alarmer/distress-alarmer, hvilket er en stigning på 10 sammenlignet med 2016. Disse
di-
stress-alarmer
er typisk blevet aktiveret af turister med håndholdte nødalarmer, hvor politiet
efterfølgende har iværksat en SAR operation støttet af Arktisk Kommando. Der er tendens til
en øget anvendelse af personlige nødsendere, hvor folk tegner abonnement med et interna-
tionalt firma med eget operationscenter. Ved aktivering af alarmen modtager JRCC Grønland
opkald fra dette internationale firma og en SAR operation iværksættes hermed på dette
grundlag.
20
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0021.png
Figur 20.
Antallet af COSPAS-SARSAT alarmer i perioden 2013-2017.
3. Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2017 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelsen af
de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har opstillet.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, NAVIAIRs, Grønlands Politis samt Air
Greenlands bidrag til sø- og flyveredningstjenesten. Disse myndigheder bidrager med kapaci-
teter, som indgår i det samlede SAR beredskab i Grønland. De operative indsatsenheder op-
deles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly.
Et af de væsentligste formål med mål- og resultatkravene er at sikre, at SAR tjenesten effek-
tivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den grønlandske SAR
organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen kunne koordinere
og indsætte passende og relevante enheder – også enheder, der ikke nødvendigvis indgår i
den etablerede SAR beredskabsstruktur. Samtlige enheder skal kunne reagere inden for det
fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne ind-
sættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen
heraf.
3.1 Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte del-
elementer af beredskabet.
Resultatkrav
Mindst et inspektionsskib inkl. en skibsbaseret helikopter (Krav: 365 sejldøgn
Opfyldt
á 24 timer).
Tre inspektionsfartøjer/-kutter (Krav: 882 sejldøgn á 24 timer).
Delvist opfyldt
Et overvågningsfly til patruljering i blokke af 11 dage 11 måneder om året
Opfyldt
med gennemsnitligt 4 timers operativ flyvning pr. døgn: 11 x 11 x 4 = 484
21
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0022.png
timer om året. Tallet dækker over ca. 104 timer ved Færøerne og ca. 380
timer i Grønland. Måltallet for Grønland er således ca. 380 timer (Krav: 95
beredskabsdøgn).
Samlet vurdering for beredskabet.
Opfyldt
Af ovenstående skema fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at
være ”Opfyldt”, trods en delvist opfyldt markering ved inspektionsfartøjer/-kutter. Følgende
skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
•
Inspektionsskibe af Thetis-klassen har været tildelt Arktisk Kommando i 730 sejldøgn i
2017 til dækning af Arktisk Kommandos fulde operationsområde inkl. Færøerne. Sejl-
timerne er fordelt på timer til søs, i havn, indenfor og udenfor de eksklusive økonomiske
zoner herunder gennemførelse af operative opgaver, SAR operationer, øvelser, forlæg-
ning, besætningsskifte, terminsbestemt vedligeholdelse eller andre logistiske operationer i
tilknytning til opgaveløsningen i Grønland/på Færøerne. Beredskabet vurderes tilfredsstil-
lende, idet det netop er tilstedeværelsen i operationsområdet, der er vigtig i forbindelse
med SAR hændelser, vel vidende at positionering af SAR enheder i det enorme opera-
tionsområde må bero på et godt situationsbillede og en efterfølgende prioritering af, hvor-
dan ressourcerne skal disponeres.
•
Inspektionsskibet har haft en LYNX helikopter tilknyttet i 347 døgn og en SEAHAWK heli-
kopter tilknyttet i 18 døgn. Der er ikke noget krav til den operative status for den skibsba-
seret helikopter. LYNX var operativ 85 procent af de 347 døgn og SEAHAWK var operativ
77 procent af de 18 døgn i 2017. Der har ikke været iværksat SAR operationer, hvor en
skibsbaseret helikopter, i de tilfælde hvor det har været operativt relevant, ikke har kunnet
indsættes.
•
Inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen og inspektionskutteren TULUGAQ har
været tildelt Arktisk Kommando i 852,6 sejldøgn i 2017. Dette lever ikke op til målkravet på
882 sejldøgn, og skyldes TULUGAQ blev udfaset allerede primo december 2017 før det
nye inspektionsfartøj blev operativt. På denne baggrund er målopfyldelsesgraden i forhold
til tilstedeværelsen af inspektionsfartøjer/kutter kun delvist opfyldt.
•
Overvågningsfly har leveret ca. 110 operative tilstedeværelsesdøgn i Grønland. Måltallet
for Grønland er 95 beredskabsdøgn. Der har i 2017 i alt været gennemført 14 perioder
med tildeling af overvågningsfly til Arktisk Kommando samt 4 enkeltdage. Overvågningsfly
har i alt fløjet 321 timer i Grønland i 2017, hvoraf de 71 flyvetimer har været i forbindelse
med SAR operationer. Tildelingen af overvågningsfly har været jævnt fordelt hen over året.
Målopfyldelsen ses som værende ”Opfyldt”.
3.2 Reaktionstid
I nedenstående skema gennemgås målopfyldelsesgraden for reaktionstiden.
Resultatkrav
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøg-
nings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser være un-
der seks min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder, inkl.
skibsbaseret helikopter i havn og til ankers er 1 time.
Opfyldt
Opfyldt
22
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919112_0023.png
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 55 min.
Den maksimale reaktionstid for Flyvevåbenets indsatsenheder når flyet er på Opfyldt
jorden er 12 timer.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 11 timer.
Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 15 min., når
Opfyldt
politikutteren er i havn med besætningen om bord.
Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 60 min., når
politikutteren er i havn og besætningen har fri.
For Air Greenlands landbaserede helikopter gælder, at den maksima-
le reaktionstid ved en SAR er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under 55 min.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være op-
fyldt.
3.3 Redning
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for redningen.
Resultatkrav
Redde 94 procent af nødstedte, der er i fare for at omkomme i grønlandsk
SAR-organisations geografiske område set over en femårig periode.
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at, målopfyldelsen for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal
følgende fremhæves:
•
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den gennemsnit-
lige redningsprocent for de seneste fem år er jf. figur 6 på 95,6 procent, hvilket giver
målopfyldelsen ”Opfyldt”.
3.4 Uddannelse
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelse for uddannelse.
Resultatkrav
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR tjenesten, deltager Opfyldt
i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig periode.
Der gennemføres som minimum:
En national øvelse
12
hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
En øvelse hvert andet år, som har karakter af fokus på redning i forbindelse
med en maritim katastrofe
13
.
En international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at involvere
lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
12
Øvelsen kan gennemføres som en syntetisk øvelse alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR- rednings-
tjenesten. Såfremt øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart
om muligt inddrages i øvelsen.
13
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
23
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
I næste afsnit af denne redegørelse fremlægges Arktisk Kommandos SAR øvelsesaktiviteter
for 2017 i grove træk. Derudover skal det nævnes, at JRCC personel ved Arktisk Kommando
følger Søværnets kurser inden for SAR området. Målopfyldelsen for uddannelse ses som væ-
rende ”Opfyldt”.
3.5 Øvelser
I relation til målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår øvelser:
Øvelse ARCTIC GUARDIAN 2017
Arktisk Kommando repræsenterer Danmark i Arctic Coast Guard Forum (ACGF), som er
en sammenslutning af de arktiske kystvagtsnationer Canada, USA, Island, Norge, Sveri-
ge, Finland, Rusland og Kongeriget Danmark. Forummet blev dannet i 2015, og man
arbejder primært med SAR i Arktis. Der bliver afholdt en SAR øvelses hvert år, hvor der
skiftevis gennemføres en større øvelse med deltagelse af SAR enheder og en papir-
øvelse for redningsmyndigheder, uden deltagelse af SAR enheder.
I september 2017 blev den første live øvelse afholdt ved Island med deltagelse af skibe
fra Danmark, Canada, USA, Norge og Island. Endvidere var der fly og helikoptere med
fra Island, Canada, USA og Danmark. Der blev trænet eftersøgning af 6 redningsflåder,
eftersøgning af mand i vandet, samt en fælles assistance til et skib i nød. Endvidere var
der en papirøvelse, hvor de enkelte nationers JRCC deltog i en kommunikationsøvelse.
Øvelsesdeltagerne fik en god indsigt i hinandens materiel og procedurer, og særligt de
forhold der gør sig gældende, når SAR operationer skal koordineres mellem flere natio-
ner.
Andre øvelser
Arktisk Kommando deltager endvidere i mindre øvelser. Blandt andet har Arktisk Kom-
mando deltaget i Association of Arctic Expeditionary Cruise Operators (AECO) SAR ta-
ble top exercise i Reykjavik. Øvelsen var en papirøvelse.
TAPPIK øvelserne er tilbagevendende halvårlige SAR og samarbejdsøvelser mellem
Grønlands Politi og Arktisk Kommando. Air Greenland, Brandvæsnet og Sundhedsvæs-
net deltager ofte i øvelserne. Øvelserne og rammerne for øvelserne revideres løbende
og er i en stadig udvikling.
Arktisk Kommando deltager i DYNAMIC MERCY SAR øvelsesserien i rammen af NA-
TO’s maritime kommando, som involverer både reelle øvelser og papirøvelser. Både
skibe, fly og JRCC personel fra Arktisk Kommando deltager.
24
 GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Orientering om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland 2017, fra forsvarsministeren
4. Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål- og resultatkrav
for redningstjenesten i Arktis” for året 2017 er tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for redningstjenesten i Arktis er en gennemsnitlig redningsprocent på
94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har redningstje-
nesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet
er opfyldt.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at antallet af redningsoperationer i
2017 ligger på et stabilt niveau i forhold til 2016. Set over en 5 årig periode er der et fald i an-
tallet af redningsoperationer, mens der ses en svag stigning i antallet omkomne/savnede.
25