Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1887951_0001.png
Kære udvalgsformand og næstformand
Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene (2030-netværket) har drøftet, hvordan arbejdet med
Verdensmålene kan forankres i Folketingets arbejde. Vi vil med denne henvendelse opfordre til, at udvalget
aktivt engagerer sig i den vigtige opgave, vi har som parlament, med at monitorere og fremme indfrielsen af
Verdensmålene
i Danmark og internationalt.
Med etableringen af 2030-netværket, som pt har 46 medlemmer fra alle folketingets partier, har vi skabt et
uformelt forum for debat, dialog og videndeling om Verdensmålene. Nu er tiden kommet til, at vi også får
målene tænkt ind vores løbende politiske arbejde
i de stående udvalg, i folketingssalen og i det
internationale samarbejde med andre parlamenter
på tværs af skiftende regeringer og valgte medlemmer
af Folketinget.
Til dette formål har vi udarbejdet følgende anbefalinger, som de stående udvalg kan lade sig inspirere af:
Der udarbejdes en kortlægning af udvalgets arbejde i forhold til Verdensmålene for at identificere
hvilke mål, der er relevante for udvalgets ressortområde. Dette kan med fordel ske på tværs af
udvalgene, evt. i den nedenfor foreslåede arbejdsgruppe, så det sikres, at alle mål er dækket ind.
Der etableres en såkaldt
’parla e tarisk arbejdsgruppe’ o verde s ålene
på tværs af flere udvalg.
En sådan arbejdsgruppe kan bidrage til at sikre fremdriften i arbejdet i udvalgene, indsamle viden om
andre parlamenters arbejde med Verdensmålene, samt evt. tage initiativer til tværgående høringer,
studieture, virksomhedsbesøg el.lign. Arbejdsgruppen nedsættes ved en beretning med angivelse af
en tidsmæssig ramme for arbejdet og har mulighed for at komme med anbefalinger til regeringen.
Der afholdes en årlig eksperthøring og/eller et samråd med fokus på de verdensmål, som er relevante
for udvalget. For at understøtte sammenhængen mellem det nationale og internationale niveau, vil
en høring både kunne inddrage en status på de globale arbejde med målene samt status på
implementering og opfyldelsen af målene nationalt. Som minimum bør der afholdes høringer
omhandlende de mål, der er i fokus til den årlige globale rapportering i New York, High Level Political
Forum. I 2018 er det mål 6 om rent vand og sanitet, mål 7 om bæredygtig energi, mål 11 om
bæredygtige byer, mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion samt mål 15 om livet på land.
Der afholdes samråd med udvalgets minister/ministre hvert år i forbindelse med offentliggørelsen af
regeringens fremdriftsrapport for den danske handlingsplan for Verdensmålene.
Udvalget opfordres til at benytte sig af 2030-panelet, som er etableret til at understøtte Folketingets
Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene. 2030-panelet kan bistå med ekspertise på en række
områder, og det er oplagt at trække på panelet til eksempelvis høringer. Panelet kommer også gerne
i udvalget og præsenterer panelets analysearbejde, som netop er igangsat mhp. etablering af en
baseline for Verdensmålene i Danmark samt indhentning af best practice fra udlandet.
Verdensmålene indtænkes som en naturlig del i planlægningen af udvalgsrejser, så rejserne bruges
til at indhente ny viden og inspiration til implementering af målene, samt markerer at Verdensmålene
er en høj dansk prioritet. F.eks. kan verdensmålene være et punkt på dagsordenen ved møder med
parlamentarikere, civilsamfundsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv.
Udvalget giver mulighed for at dække udgifter til medlemmer, der ønsker at deltage i relevante
internationale begivenheder om verdensmålene som eksempelvis High Level Political Forum i New
York.
Vi ser frem til at drøfte disse anbefalinger nærmere i de respektive udvalg.
På vegne af 2030-netværket,
Kirsten Brosbøl, formand (S) & Thomas Danielsen, næstformand (V)