Uddrag fra statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget
Skriftlig del
Grønlandsudvalgets område
Miljø- og fødevareministeren
Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre et opdateret retsgrundlag for beskyttelse af det
grønlandske havmiljø uden for søterritoriet. Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser
vedrørende forebyggelse og begrænsning af forurening samt miljøberedskabet. Forslaget
vil gennemføre internationale regler og afspejler den gældende kompetencedeling på
råstofområdet som følge af Grønlands Selvstyres overtagelse af råstofområdet i 2010.
Skatteministeren
Ændring af lov for Grønland om visse spil (Bevarelse af monopolet for udbuddet af
spil på heste- og hundevæddeløb og onlinebingo) (Nov I)
Formålet med forslaget er at bevare monopolet på udbud af onlinebingo samt heste- og
hundevæddeløb i Grønland, indtil det grønlandske selvstyre har haft mulighed for at tage
stilling til, om selvstyret ønsker de nævnte spil liberaliseret.
Statsministeren
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om rigsfællesskabet 2018 (Apr I)
Udenrigsministeren
Redegørelser til Folketinget:
Arktisk redegørelse 2017 (Okt I)