GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Samlenotat: kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission, fra udenrigsministeren

Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del Bilag 12
Offentligt

5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og

foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission

KOM (2017) 0463

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat

forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til de næste tre møder i Den

Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Forslaget, der bygger videre på de tidligere rådsafgørelser, har til

hovedformål at sikre effektive internationale retlige rammer for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en

mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal bl.a. ske ved, at al hvalfangst bringes under IWC’s

kontrol, at moratoriet mod kommerciel hvalfangst opretholdes, at man modsætter sig nye typer hvalfangst, at man

støtter at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at

man øger fokus på hvalers helbred og trivsel. Forslaget lægger endvidere op til, at oprindelige folks traditionelle

hvalfangst fortsat støttes, og at der tages hensyn til en rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk. Herudover

lægger forslaget op til, at der fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet i IWC om at skabe øget

forståelse og

bedre procedurer mht. oprindelige folks hvalfangst.

Kommissionens forslag er blevet positivt modtaget af flertallet af medlemsstaterne, der bl.a. støtter, at EU i endnu

højere grad skal arbejde for, at bevaring af hvaler bliver det primære

fokusområde for IWC’s arbejde, og at IWC

skal regulere alle former for hvalfangst, herunder småhvaler. Der er fortsat generel forståelse for oprindelige folks

behov for hvalfangst, ikke mindst hvad angår Grønland. Der er imidlertid ikke opbakning til at arbejde for en

rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk mht. hvalfangst. Dog er der på dansk foranledning opnået enighed om,

at man fra EU’s side anerkender de aktuelle drøftelser i IWC om oprindelige folks rettigheder. Forslaget forventes

vedtaget. Det forventes ikke, at der vil kunne etableres et blokerende mindretal imod vedtagelsen.

Fra dansk side arbejder man for, at Rigsfællesskabets samlede interesser på hvalområdet tages i betragtning. Det

drejer sig særligt om at sikre fortsat opbakning til oprindelige folks hvalfangst, herunder særligt støtte til

Grønlands fangstkvoter, samt at IWC’s mandat ikke udvides til også at omfatte forvaltning af småhvaler.

Herudover arbejder man for, at EU’s fælles holdning tager højde for IWC’s dobbelte mandat, der

omfatter både

bevaring og forvaltning af hvaler, samt at EU-medlemsstaterne skal have tilstrækkelig mulighed for at bidrage

konstruktivt til arbejdet i IWC. Der er imidlertid meget begrænset opbakning til de danske synspunkter blandt

de øvrige medlemsstater. I forhandlingerne har balancen i forslaget således rykket sig yderligere i retning af at

tilgodese bevaringsinitiativer. Det foreliggende forslag er derfor vanskeligt at forene med Rigsfællesskabets samlede

interesser på hvalområdet. Endvidere må forslaget

anses for at være mere bevaringsorienteret end EU’s fælles

holdning fra 2011. Her stemte Danmark imod vedtagelsen af forslaget, ligesom man gjorde i 2008 og 2009.

2. Baggrund

Kommissionen har 4. september 2017 fremsat forslag til Rådets afgørelse om

EU’s holdning til

de næste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) (COM(2017) 463 final).

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion ligeledes den 4. september 2017.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191, stk. 1 (miljøpolitik) og artikel 218, stk. 9

om EU’s holdning i organer, der træffer aftale med retlig virkning og indvirkning på

gennemførelse af Unionens politikker og lovgivning. Kommissionen har efterfølgende

tilkendegivet, at den rette hjemmel for forslaget er TEUF artikel 192, stk. 1 og ikke artikel 191,

stk. 1. Forslaget behandles af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kommissionen

GRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Samlenotat: kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission, fra udenrigsministeren

begrunder sit forslag med, at beslutninger, der træffes i Den Internationale

Hvalfangstkommission (IWC) på afgørende vis kan påvirke indholdet af EU's lovgivning.

Kommissionen henviser endvidere til, at forslaget har til hensigt at understøtte den effektive

gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) om beskyttelse af hvaler i EU’s

vandområde samt Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om kontrol af handel med vilde dyr og

planter (Washington-konventionen/CITES).

3. Formål og indhold

Kommissionen finder, at EU’s miljøpolitik, bl.a. pga. hvalernes migrerende karakter, ikke vil være

effektiv i EU’s farvande,

hvis den ikke følges op på globalt plan, og at IWC er den ansvarlige

internationale organisation til bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Rådet har i 2008, 2009 og

2011 vedtaget lignende holdninger. Danmark stemte imod disse holdninger, som på afgørende

vis ville begrænse den hvalpolitik, Danmark hidtil havde ført, som er afpasset grønlandske og

færøske behov.

Kommissionens forslag bygger videre på de tidligere rådsafgørelser. Hovedformålet er at sikre

effektive internationale retlige rammer for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en

mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal bl.a. ske ved, at alle IWC-medlemmers

hvalfangst bringes under IWC’s kontrol samt opretholdelse og fuld implementering af det

midlertidige forbud (moratoriet) mod kommerciel hvalfangst fra 1986. Kommissionen foreslår

endvidere, at EU modsætter sig nye typer hvalfangst, støtter at videnskabelig hvalfangst uden for

IWC’s kontrol stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at man øger fokus på

hvalers

helbred og trivsel.

Forslaget lægger også op til, at oprindelige folks traditionelle hvalfangst fortsat støttes, og at der

tages hensyn til en rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk, mens det anerkendes, at hvaler

er migrerende arter. Støtten skal betinges af, at hvalfangsten er bæredygtig, reguleres korrekt og

sker inden for rammerne af de lokale behov for underhold. Herudover lægger forslaget op til, at

der fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og bedre

procedurer mht. oprindelige folks hvalfangst.

Endelig foreslår Kommissionen, at man fra EU’s side støtter forslag, der kan styrke IWC’s

legitimitet og integritet. Det skal bl.a. ske gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed,

overholdelse og håndhævelse af IWC’s regler samt styrkelse

af dialogen og samarbejdet med

civilsamfundet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanser, samfunds- eller

erhvervsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.

Hvaler er i forvejen totalfredede i EU’s farvande. Forslaget

kan få konsekvenser for Grønlands

hvalkvoter og dermed Grønlands økonomi, samt for Grønland og Færøerne i forhold til

traditionel småhvalfangst, som IWC ikke forvalter i dag.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos relevante myndigheder i Grønland og Færøerne, og der er

iværksat en høring blandt relevante interesseorganisationer. Der er modtaget høringssvar fra

WWF Verdensnaturfonden i Danmark, Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation

(DOSO) samt Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni

Aalisartut Piniartullu Kattuffiat

–

KNAPK). Endvidere har Naalakkersuisut (Departementet for

Fangst og Fiskeri) afgivet supplerende bemærkninger.

WWF Verdensnaturfonden i Danmark

WWF Verdensnaturfonden (Danmark) vil gerne takke for muligheden for at kommentere på

Europa Kommissionens forslag til EU’s holdning til de næste tre møder i IWC.

IWC har igennem årene udviklet sig fra en hvalfangstorganisation til en international

organisation, der arbejder med alle aspekter vedrørende både beskyttelse af hvaler, forskning i

hvaler og udnyttelse af hvaler. WWF finder det positivt, at IWC i dag har dette bredere mandat.

WWF Verdensnaturfonden vil i forlængelse heraf gerne opfordre til, at de tre nationer i

Rigsfællesskabet arbejder sammen med sigte på både beskyttelse og forvaltning af hvaler.

Forurening af havene, kontaminanter, klimaforandringernes konsekvens for bestandene af hvaler

og udfordringerne ved en stadig øget shipping er emner som Rigsfællesskabet samlet bør arbejde

med.

WWF Verdensnaturfonden har igennem det seneste år arbejdet med støj og hvorledes støj fra

skibe påvirker havpattedyr1. Vi har fokuseret på en række arter, der er hjemmehørende i

Baffinbugten, og har fokuseret på aktuelle planer om at sejle jernmalm fra et mineprojekt på

Baffinland ned langs den grønlandske vestkyst og videre mod markeder i Europa. Konklusionen

er, at vi ved ganske lidt om hvalers hørelse og om reaktioner på og langsigtede konsekvenser af

støj fra eksempelvis skibe, der sejler igennem vigtigt habitat. Vi har identificeret en række

muligheder for at reducere konsekvenserne af stadig øget skibstrafik, herunder ændringer i

konstruktion af skrog og skrue, reduktion af fart samt tilrettelæggelse af skibsruter ud fra viden

om følsomme områder og sæsonvariation. Lukning af de mest sårbare områder lader sig

umiddelbart implementere, men de øvrige indsatser er betinget af internationalt samarbejde.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO)

DOSO dækker med sine medlemsforeninger omkring 130.000 medlemmer og støtte-

medlemmer.

DOSO går ind for at al fangst af hvaler afvikles (undtagelse for inuitter). Indtil fangsten er

afviklet, skal denne foregå således, at dyret dør øjeblikkeligt. Dette betyder for store hvaler, at

fangsten uden forsinkelse skal begrænses til vågehval, og den skal ske under anvendelse af den

varme harpun, der er udviklet til anvendelse på vågehval.

Under henvisning til Udenrigsministeriets mail af 29.september, skal DOSO bemærke følgende:

DOSO har sammen med en koalition

af danske NGO’er i over ti år forud for IWC’s møder

rettet henvendelse til Udenrigsministeriet og opfordret til, at Danmark i IWC gjorde sig til

talsmand for en række initiativer til gavn for alle hvalbestande verden over, herunder bl.a.

opretholdelse af moratoriet, oprettelse af hvalreservater, fokus på conservation indenfor IWC

samt øget transparens og mulighed for civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocesserne

omkring IWC’s arbejde.

DOSO noterer sig, at det foreliggende forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal

indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder

og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission, inddrager de

hensyn og sætter de prioriteringer, som vi

og andre danske NGO’er har gjort os til talsmænd for.

DOSO skal derfor opfordre til, at Danmark uden forbehold støtter op om Kommissionens

foreliggende forslag.

Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat

–

KNAPK)

Som repræsentanter for den nutidige og oprindelige fangstkultur er vi taknemmelige for støtten

fra EU og IWC til fortsat at drive bæredygtig hvalfangst som oprindelige folk.

I et område hvor landbrug ikke har samme vilkår og betydning som den europæiske, har brugen

af havets ressourcer altid været en vigtig del af opretholdelsen af livet og trivslen hos Inuit.

Det er vanskeligt at sammenligne betydningen af hvalfangsttraditionen for den grønlandske

kultur med andre kulturers traditioner som f.eks. landbrugskulturernes. Tilnærmelsesvist kan

man sammenligne kulturen med vindyrkning, som dog ikke er livsnødvendigt, men for mange er

lig med den vestlige verdens kultur.

KNAPK har siden 1988 arbejdet for forbedring og effektivisering af fangstmetoder og

redskaber, især indførelsen af de forskellige typer hvalgranater til store hvaler, der monteres på

harpunkanoner. KNAPK og deres fangere har altid deltaget og bidraget til de forbedringer og

informationskampagner som både Naalakkersuisut og NAMMCO har arbejdet med. KNAPK

har også deltaget i IWC's drøftelser om fangstmetoder og bidraget med viden og erfaringer under

IWC møderne. Fangerne har deltaget i indsamling af data fra hvalfagnster, så vi kan

dokumentere forbedringerne, og som er blevet rapporteret til både IWC og NAMMCO.

Nutidige krav om hurtig aflivning har betydet at en del ejere af fiskefartøjer har investeret i

harpunkanoner, for mange fartøjsejere indebærer hvalfangst med harpunkanoner dog betydelige

udgifter til vedligeholdelse af udstyr, aflønning af mandskab, brændstofforbrug og indkøb af

hvalgranater, disse udgifter der skal indtjenes gennem salg af hvalprodukter i et tyndt befolket

område bliver langt fra dækket af indtægterne fra hvalfangsten, samtidigt tilfalder kød og andre

hvalprodukter de der har råd.

Aflivning af fritlevende dyr indebærer naturligvis at et vist antal dyr må leve et minut eller to

længere i forhold til hvis de var sat i en aflivningsbås.

Den gældende bekendtgørelse for hvalfangst i Grønland tillader riffelfangst af et vist antal

vågehvaler primært i de bosætninger hvor der ikke er harpunfartøjer, det er typisk bygder og

udkantsområder uden større fiskeindustri eller anden beskæftigelse, hvor fangst er den primære

indtægtskilde for vore medlemmer. Riffelfangst af vågehvaler udføres som regel af erfarne

erhvervsfangere samtidigt er det af betydning for livskvaliteten og selvopretholdelsen i

udkantsområderne, da supplementet fra fangst af store hvaler, giver kød, spæk og

mattakforsyning til vinteren.

Afslutningsvis må KNAPK understrege, at det er et nationalt anliggende hvordan, hvornår og

hvem der fanger de store hvaler. Den væsentligste er at kødforsyning foregår.

Til sidst vil vi fra KNAPK sige at vi støtter initiativer der har til hensigt at fremme inklusion af

bruger viden, sammen med videnskabelig rådgivning, i forvaltningen af levende ressourcer. Brug

af traditionel viden nævnes i flere internationale aftaler som vigtige redskaber i et Arktis som

oplever store ændringer, f.eks. Kiruna deklarationen af 2013 og Biodiversitetskonventionen

(artikel 8(j)).

Naalakkersuisut (Departementet for Fangst og Fiskeri)

Departementet for Fangst og Fiskeri oplyser, at i Grønlands hvalfangst har man hvalgranater til

både vågehvaler, finhvaler, pukkelhvaler og grønlandshvaler. Ikke alle byer og bygder har fartøjer

med harpunkanon eller tilstrækkelig antal, hvorfor Naalakkersuisut anvender bekendtgørelsens

hjemmel til at tildele en begrænset kvote af vågehval til riffelfangst, hvor der er konkrete krav og

betingelser for f.eks. antal joller, kaliber, udstyr m.v. før sådan en fangst tillades.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er blevet positivt modtaget af flertallet af medlemsstaterne. Disse

medlemsstater støtter bl.a., at EU i endnu højere grad skal arbejde for, at bevaring af hvaler

bliver det primære fokusområde for IWC’s arbejde, og at IWC skal regulere alle former for

hvalfangst, herunder småhvaler.

Der er fortsat generel forståelse for oprindelige folks behov for hvalfangst, ikke mindst hvad

angår Grønland. Der er imidlertid ikke opbakning til at arbejde for en rettighedsbaseret tilgang

for oprindelige folk mht. hvalfangst. Dog er der

blevet opnået enighed om, at man fra EU’s side

anerkender de aktuelle drøftelser i IWC om oprindelige folks rettigheder.

I forhandlingerne har man fra dansk side bl.a. foreslået, at det kun er hvalfangst, der er omfattet

af IWC’s nuværende mandat, der skal bringes under IWC’s kontrol. Der har imidlertid ikke været

opbakning til denne begrænsning blandt de øvrige medlemsstater.

Fra dansk side har man endvidere arbejdet for en eksplicit fremhævelse af behovet for dialog

med oprindelige folk. Der har dog ikke været opbakning til sådan en fremhævelse blandt de

øvrige medlemsstater. Der er imidlertid meget begrænset opbakning til de danske synspunkter

blandt de øvrige medlemsstater. I forhandlingerne har balancen i forslaget således rykket sig

yderligere i retning af at tilgodese bevaringsinitiativer.

Det forventes ikke, at der vil kunne etableres et blokerende mindretal imod vedtagelsen, og

forslaget forventes derfor vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er bevidst om de særlige hensyn, der gør sig gældende mht. varetagelsen af

Rigsfællesskabets interesser vedr. hvaler. Regeringen deler Kommissionens synspunkt om, at

verdens hvalbestande skal sikres den bedst mulige beskyttelse mod uforsvarlig udnyttelse, idet

man dog samtidig fra dansk side støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af havets

ressourcer på det bedst mulige videnskabelige grundlag.

Fra dansk side arbejder man for, at Rigsfællesskabets samlede interesser på hvalområdet tages i

betragtning. Det drejer sig særligt om at sikre fortsat opbakning til oprindelige folks hvalfangst,

herunder særligt støtte til Grønlands fangstkvoter. Herudover arbejder man for, at EU fælles

holdning tager højde for IWC’s dobbelte mandat, der omfatter både bevaring og forvaltning af

hvaler, samt at EU-medlemsstaterne skal have tilstrækkelig mulighed for at bidrage konstruktivt

til arbejdet i IWC.

Det foreliggende forslag vurderes derfor ikke at kunne forenes med Rigsfællesskabets samlede

interesser på hvalområdet. Endvidere må forslaget anses for at være mere bevaringsorienteret

end EU’s fælles holdning fra 2011. Her stemte Danmark imod vedtagelsen af forslaget, ligesom

man gjorde i 2008 og 2009.

Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, kan det blive nødvendigt, at Danmark indtager

særstandpunkter i IWC på vegne af Færøerne og Grønland i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis og under hensyntagen til loyalitetsprincippet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt grund- og

nærhedsnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 29. september 2017 samt revideret

version med høringssvar den 28. oktober 2017.