Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 24. maj 2018.
a.
Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at it-projektet Tidsstyring fortsæt‐
tes med en forhøjelse af totaludgiften fra 54,5 mio. kr. til 102,8 mio. kr., hvilket svarer til en fordy‐
relse på 48,3 mio. kr. Projektet skal tilvejebringe en ny tidsstyringsløsning for Forsvarsministeriets
koncern, som skal erstatte den eksisterende tidsstyringsløsning.
Udgiften i 2018 på 21,6 mio. kr. finansieres af de på finansloven for 2018 opførte bevillinger med
følgende fordeling:
●
3,0 mio. kr. afholdes på § 12.12.01. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Egen virksomhed
●
0,6 mio. kr. afholdes på § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
●
18,0 mio. kr. afholdes på § 12.13.03. Kapacitetsplan it
Projektet har ikke været forelagt Finansudvalget inden opstart af gennemførelsesfasen, da projektet
ved kontraktindgåelse var budgetteret under forelæggelsesgrænsen på 60 mio. kr.
b.
Projekt Tidsstyring skal tilvejebringe en ny tidsstyringsløsning for de ca. 24.000 medarbejdere i
Forsvarsministeriets koncern (inkl. rådighedsfolk og værnepligtige). Projektet erstatter det eksister‐
ende tidsstyringssystem, som er et utidssvarende system, idet systemet på en række områder besvær‐
liggør koncernens muligheder for at styre på arbejdstiden, leve op til Rigsrevisionens anbefalinger
om vagtplanlægning i statslige institutioner og inden for en rimelig tidshorisont at få omsat nye over‐
enskomster og aftaler til systemet.
Tidsstyringsløsningen skal skabe et kvalitetsløft på tværs af koncernen gennem en medarbejder- og
lederportal, hvor planlægning, registrering og opfølgning på arbejdstid og friheder kan ske gennem
en automatiseret og direkte dialog mellem chef og medarbejdere. Kvalitetsløftet skabes primært gen‐
nem en udvikling af en ny ”regnemaskine”, større anvendelse af SAP-standard samt udvikling af me‐
re enkle og brugervenlige løsninger.
Det nye system skal endvidere medvirke til et mere overskueligt og let håndterbart system, hurtige‐
re implementering af nye arbejdstidsaftaler og større sikkerhed ift. indtastning og beregning af ar‐
bejdstid og dermed korrekt udbetaling af løndele. Sammen med en række øvrige tiltag har projektet
indgået i grundlaget for en større omorganisering i Forsvarsministeriets Personalestyrelse i 2014. Sy‐
stemet forventes fremadrettet at bidrage til effektiviseringer på tværs af Forsvarsministeriets koncern
gennem en optimering af tidsstyringen.
AG000848