FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 9
Offentligt

OKTOBER 2017

Et stærkt værn

om Danmark

Udspil til nyt forsvarsforlig

2018–2023

Forsvarsministeriet

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Et stærkt værn om Danmark

Danmark står over for et mere alvorligt

trusselsbillede end i nogen anden periode

efter Murens fald. Den frihed og tryghed, som

vi sætter så højt, kan vi ikke tage for givet.

Mod øst står NATO overfor et udfordrende og

selvhævdende Rusland. Ustabilitet i Mellem-

østen og Nordafrika nærer militant islamisme

og skaber grundlaget for terrortruslen og

irregulære migrationsstrømme. Truslerne fra

cyberspace har alvorlige sikkerhedsmæssige

og samfundsøkonomiske konsekvenser. På-

virkningskampagner udfordrer vores demokra-

tiske principper og spilleregler. I Arktis er der

forøget aktivitet og militær tilstedeværelse.

Det er vi nødt til at tage bestik af.

Regeringen ønsker

▪

at styrke Forsvarets evne til kollektiv afskrækkelse og forsvaret

af NATO.

at styrke Forsvarets evne til at deltage i internationale militære

operationer som led i bl.a. terrorbekæmpelse, kapacitetsopbyg-

ning og håndtering af irregulære migrationsstrømme.

at styrke Forsvarets evne til at bidrage til Danmarks nationale

sikkerhed bl.a. gennem øget støtte fra Forsvaret til politiet.

at styrke vores evne til at beskytte det danske samfund mod

cyber-trusler og påvirkningskampagner.

▪

Derfor ønsker regeringen at forøge forsvars-

budgettet substantielt over de næste seks

år. Det substantielle løft indfases gradvist og

ender med, at Forsvarets årlige bevilling i 2023

er styrket med 4,8 mia. kr. Det er en stigning

på mere end 20 % i forhold til i dag.

Regeringen ønsker at bevare de eksisterende

garnisoner, så Forsvaret vedbliver med at

være en god og attraktiv arbejdsplads i hele

Danmark. Det substantielle løft vil øge de ope-

rative kapaciteter, og samlet set vil Forsvaret

ansatte, en mindre ledelsestung struktur og

ved udgangen af forligsperioden have lere

lere operative enheder og soldater.

Vi tager danskernes sikkerhed alvorligt.

Vi sætter handling bag ordene.

Mia. kr

Bevillingsløft

2018

0,8

2019

0,8

2020

1,7

2021

1,9

2022

2,8

2023

4,8

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Kerneland i NATO

NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og

sikkerhedspolitik. Vi har en stærk interesse i

at fastholde NATO-samarbejdet og de trans-

atlantiske bånd som den primære garant for

vores sikkerhed.

Regeringen foreslår

▪

at det substantielle løft af forsvarsbudgettet omsættes til

moderne militære kapaciteter og en styrkelse af Danmarks evne

til at fortsætte den aktive deltagelse i internationale operationer.

Dermed leverer Danmark på målsætningerne fra NATO-top-

mødet i Wales.

Det substantielle løft vil øge Forsvarets årlige

bevilling med mere end 20 % i forhold til i

dag. Samtidig vil de betydelige materiel-

investeringer i forligsperioden betyde, at Dan-

mark lever op til NATO’s målsætning om, at

20 % af forsvarsbudgettet skal gå til investe-

ringer i nyt materiel. Med regeringens udspil

har vi lyttet til NATO’s ønsker til udviklingen af

Danmarks forsvar i de kommende år.

Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er

en substantiel investering i Forsvaret som et

stærkt værn om Danmark og danskernes fri-

hed og tryghed. Det understreger vores vilje til

at fastholde Danmark som kerneland i NATO.

Det vil styrke Danmarks bidrag til, at NATO

fortsat er verdens stærkeste forsvarsalliance

og en troværdig garant for vores sikkerhed.

Værnepligtige ved Ingeniørregimentet på feltøvelse. Foto: Jan T. Bertelsen

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Forsvaret skal have en styrke, en tyngde og en

robusthed, så vi sammen med NATO trovær-

digt afskrækker og afholder andre lande fra at

angribe vores allierede – og ultimativt os selv.

Et troværdigt, kollektivt forsvar.

Det gælder særligt i Østersø-regionen, hvor

Ruslands ageren giver anledning til voksende

bekymring. Rusland opruster kraftigt og gen-

nemfører store militære øvelser langs Øster-

søen og de baltiske landes grænser uden

respekt for internationale normer og princip-

per. Og Rusland er aktive i det skjulte.

Det er vigtigt, at NATO optræder klart og

tydeligt i forhold til Rusland. Der må ikke

opstå misforståelser eller tvivl om hverken

vores beslutnings- og handlekraft eller om

vores evner. Det er essensen af NATO’s artikel

5 – den såkaldte musketér-ed. Det er i sidste

instans også afgørende for Danmarks egen

sikkerhed.

Regeringen ønsker at styrke Forsvarets evne til at

bidrage til kollektiv afskrækkelse og forsvaret af

NATO gennem

▪

opstilling af en brigade med nye, slagkraftige enheder og styrkede

panserværn og yderligere artilleri. Dermed vil Danmark i 2024

kunne udsende godt 4.000 soldater i en slagkraftig og selvstæn-

dig enhed med egen kommando, kampvogne og artilleri, efter-

retningsenheder og logistik.

kapaciteter, herunder lere kampvogne, jordbaseret luftværn,

▪

udrustning af Søværnets fregatter med både kortrækkende og

på sigt også længere-rækkende missiler (SM2 og SM6), som

forsvar mod fjendtlige ly og lere typer af missiler.

▪

udrustning af Søværnets fregatter med sonar og anti-torpedo-

system og de maritime helikoptere med dyppesonarer og torpe-

doer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

styrkelse af Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere

ca. 20.000 soldater og opstilling af supplementstyrke med ca.

4.000 soldater fra reserven.

▪

Historien har lært os, at demokratierne må

handle og forhandle ud fra en styrkeposition.

Det skærpede trusselsbillede stiller således

krav til, at vi investerer i de rette kapaciteter,

så vi sammen med vores allierede i NATO kan

stille med et forsvar, der kan møde og vigtigst

af alt afskrække en mere ligeværdig modstan-

der.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Styrket internationalt engagement

Danmark er kendt og anerkendt for vores

store internationale militære engagement.

Forsvaret gør en stor forskel i lere af verdens

brændpunkter. Vi skal være stolte af, at vi med

vores store bidrag til NATO, FN og den interna-

tionale koalition mod I SI L er forrest i kampen

for den sikkerhed og tryghed, vi skal værne

om.

Når vi med det substantielle løft styrker

Forsvarets evne til i endnu større grad at indgå

i NATO’s forsvar sammen med vores allierede,

betyder det også, at Forsvarets evne til at

deltage i internationale missioner styrkes.

Danmark står overfor alvorlige og komplekse

trusler fra øst og syd. Vi skal både kunne

bidrage til NATO’s afskrækkelse og til interna-

tionale operationer rettet mod terror og irre-

gulær migration.

Dansk forsvar er godt rustet til internationale

operationer, og vil blive det yderligere på læn-

gere sigt med anskaffelsen af nye, højtekno-

logiske F-35 kamply. Brigaden og de øvrige

nye kapaciteter vil yderligere styrke Danmarks

evne til at deltage i internationale operationer.

Regeringen ønsker

▪

at dansk forsvar fortsat skal deltage aktivt i internationale ope-

rationer som led i bl.a. terrorbekæmpelse, kapacitetsopbygning

og håndtering af irregulære migrationsstrømme. Regeringen

ønsker derfor gradvist at forøge den økonomiske reserve til

internationale operationer for at give Danmark et større hand-

lerum til at kunne stille med bidrag til internationale indsatser i

lyset af det alvorlige trusselsbillede.

Træning af irakiske soldater på Al Asad Air Base 2017. Foto: Jeanette Serritzlev

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Styrket national sikkerhed

Forsvaret skal først som sidst kunne passe på

Danmark.

Den fortsat alvorlige terrortrussel mod Dan-

mark betyder, at det er relevant, at Forsvaret

i endnu højere grad bidrager til danskernes

tryghed og sikkerhed herhjemme. Først og

fremmest via en øget støtte til politiet.

Regeringen ønsker at styrke Forsvarets evne til at

bidrage til den nationale sikkerhed gennem

▪

opstilling af en let infanteribataljon på 500 mand, hvoraf dele

kan indsættes med meget kort varsel til støtte for politiet og til

løsning af bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver.

at Forsvaret har en helikopter på højt beredskab dedikeret til

Politiets Aktionsstyrke.

▪

opstilling af lere specialoperationsstyrker og yderligere et vagt

hold hos Livgarden, der med meget kort varsel kan træde til

som støtte for politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.

Bevogtningsopgave i København. Foto: Emma Kirketerp

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Europas ydre grænser er under pres. Migrati-

on, ustabilitet og terror er en stor udfordring

for Danmark og resten af Europa. Konlikt

og ustabilitet i Europas sydlige og sydøstlige

nærområder og dele af Afrika sender allerede

bidrager manglende fremtidsudsigter til, at

millioner af mennesker på lugt. Samtidig

der kan være en risiko for, at tilstrømningen

tager til i de kommende år i form af irregulær

migration mod Europa. Det er afgørende for

regeringen at mindske migrationspresset mod

Danmark og få styr på de ydre grænser af

hensyn til Danmarks sikkerhed.

Regeringen ønsker, at Forsvarets særlige kapacite-

ter nyttiggøres ved den danske grænse og i håndte-

ringen af migrationspresset mod EU’s ydre grænser

gennem

▪

fortsat bistand fra Forsvaret og Hjemmeværnet til grænse-

kontrollen ved den dansk-tyske grænse.

fortsat bidrag fra Forsvaret med f.eks. lyovervågning til den

fælles europæiske håndtering af migrationspresset i Middel-

havsområdet.

Hjemmeværnet støtter politiet med grænsekontrol. Foto: Bo Nymann

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Hjemmeværnets frivillige yder et væsentligt

og værdsat bidrag til at opretholde samfun-

dets samlede beredskab, herunder gennem

støtte til Forsvaret, politiet, Redningsbered-

skabet og SKAT.

Regeringen ønsker

▪

at fastholde Hjemmeværnet som en frivillig militær beredskabs-

organisation til støtte for Forsvarets opgaveløsning samt sam-

fundets samlede beredskab.

Et robust forsvar og beredskab i Danmark er

forudsætningen for et trygt samfund. Kon-

sekvenserne af klimaforandringerne og den

fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark

betyder, at det er relevant også at se på en

styrkelse af det statslige redningsberedskab.

Regeringen ønsker

▪

som en del af forsvarsforliget at styrke det statslige rednings-

beredskabs operative robusthed bl.a. i form af mere personel.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Tidssvarende værnepligt

Danmark er ikke en frontlinjestat. Kollektivt

forsvar betyder, at vi sammen med NATO skal

kunne støtte f.eks. de baltiske lande. Hvis vi

udsender brigaden til Baltikum, vil Danmark

kunne blive opmarchområde for forstærknin-

ger fra vores NATO-allierede, og dem skal vi

kunne modtage og beskytte. Det forudsætter

blandt andet en stærk og robust totalforsvars-

styrke, så vi både er i stand til at modtage

NATO-enheder på dansk territorium og yde

den fornødne værtsnationsstøtte, ligesom vi

skal kunne passe på Danmarks infrastruktur

(havne, broer, lufthavne, mv.) i en situation,

hvor brigaden skal udsendes.

Værnepligtens indhold skal i det lys forbedres.

Der vil også være behov for, at værnepligtige

efter hjemsendelse i en periode har pligt til at

gøre tjeneste i totalforsvarsstyrken, der sam-

men med Hjemmeværnet – om nødvendigt –

kan aktiveres til supplerende uddannelse med

henblik på bevogtnings- og sikringsopgaver i

krise og krig.

I dag tilgodeses omkring 98 % af Forsvarets

årlige behov ved, at frivillige melder sig til at

aftjene værnepligt. Det er vigtigt for regerin-

gen, at værnepligten fortsat er samfundsrele-

vant, og at der målrettet arbejdes på at sikre,

at det fortsat hovedsagligt er frivillige, der

melder sig til at aftjene deres værnepligt.

Regeringen ønsker

▪

at målrette indholdet af den værnepligtige basisuddannelse

mod konkrete bevogtnings- og sikringsopgaver.

at øge antallet af værnepligtige med ca. 500 årligt, herunder

antallet af værnepligtige ved Livgarden og i det statslige red-

ningsberedskab.

ikke at tvangsindkalde værnepligtige, så længe mindst 90 % af

Forsvarets årlige behov kan tilgodeses ved indkaldelse af frivil-

lige.

at afsætte dedikerede ressourcer til at oplyse om og markeds-

føre værnepligten.

at fastholde den nuværende værnepligtslængde og samme høje

grad af frivillighed som Forsvaret har i dag.

▪

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Et styrket cyberforsvar

Danmark er et af de mest digitaliserede lande

i verden. Det er positivt for både borgere,

virksomheder og det offentlige, at vi er gode

til at udnytte de digitale muligheder. Men det

betyder også, at vi er sårbare over for cyber-

angreb.

Det har både sikkerhedspolitiske og samfunds-

økonomiske konsekvenser. Vi ser en stadig

tydeligere trussel fra stater som Rusland, som

blandt andet benytter cyberspace til at forsø-

ge at påvirke meningsdannelsen og demokra-

tiske institutioner i de vestlige demokratier. De

sidste mange måneder har vist, at vi er

sårbare over for cyberangreb i Danmark, og at

det har betydelige økonomiske konsekvenser

for danske virksomheder, når de rammes af

cyberangreb.

Cybertruslen er reel, og den er øget be-

tragteligt i de senere år, så der er i dag en

meget høj cybertrussel mod Danmark, særligt

fra cyberspionage og -kriminalitet. Og trus-

len fra egentlige destruktive cyberangreb vil

kunne stige i forbindelse med en skærpet

politisk eller militær konlikt.

Styrkelsen af cyberforsvaret skal ske med

respekt for danskernes retssikkerhed og

personlige frihed.

Regeringen ønsker at styrke det nationale cyber-

forsvar gennem

▪

bedre beskyttelse mod avancerede cyberangreb bl.a. ved en

udbygning af sensornetværk.

etablering af et situations-center, der skal medvirke til at skabe

bedre overblik over truslerne.

en styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til bl.a. virk-

somheder og offentlige institutioner.

en styrkelse af Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde i

forhold til påvirkningsoperationer, herunder gennem udbygning

af Forsvarets Efterretningstjenestes analytiske kapacitet.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Relevant tilstedeværelse i Arktis

Arktis og Grønland er en central del af Rigs-

fællesskabet, og klimaforandringer og den for-

øgede aktivitet i Arktis nødvendiggør en øget

tilstedeværelse og overvågning. Samtidig er

det en prioritet at fastholde Arktis som et lav-

spændingsområde.

Regeringen ønsker at sikre Forsvarets fortsatte

stærke engagement i Arktis gennem

▪

videreførelsen i den kommende forligsperiode af Arktis-aftalen

fra 2016, således at Forsvarets tilstedeværelse, overvågning og

redningsindsatser fortsat styrkes.

at afsætte ressourcer til forureningsbekæmpelse i de grønlandske

farvande samt til oprydning efter tidligere amerikansk militær

tilstedeværelse i Grønland.

at styrke mulighederne for grønlandske unge til at aftjene værne-

pligt i Danmark og på Søværnets skibe i Nordatlanten.

at tilbyde grønlandske 9. klasseelever at komme i erhvervspraktik

i regi af Arktisk Kommando.

▪

Sammen med Grønland og Færøerne skal

Forsvaret fortsat sikre vores fælles interesser

mod Nord, så Rigsfællesskabet også i frem-

tiden står stærkt.

Oprydning efter flodbølge i Nuugaatsiaq. Foto: Palle Lauritsen

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Respekt for vores veteraner

Flagdag 2017. Foto: Anders Fridberg

Danmark har nogle af verdens bedste soldater,

og de fortjener respekt for deres indsats. Vi

skal være der for vores veteraner og deres

pårørende – både for dem, der vender styrke-

de hjem, og for dem, der kommer hjem med

ar på krop eller sjæl – sådan som de har været

der for Danmark.

Regeringen ønsker

▪

at gøre midlertidige initiativer på veteranområdet permanente

og samtidig videreføre den øvrige indsats på veteranområdet.

yderligere at styrke udvælgelsen af soldater forud for udsendelse

i internationale missioner.

at styrke forskningen i regi af Veterancentret, så veteran-

indsatsen fortsat udvikles på grundlag af solid faglighed,

systematiseret erfaringsindhentning og en evidensbaseret

tilgang med fokus på at sikre en effektiv og helstøbt indsats til

gavn for veteraner og deres pårørende.

Disse tiltag kommer oveni regeringens ve-

teranpakke fra september 2017, der har fokus

på at nedbringe sagsbehandlingstid og styrke

sagsbehandling af veteranernes arbejdsskade-

sager, blandt andet gennem at give vetera-

ner med PTSD mulighed for at få en ”second

opinion” hos en specialist i psykiske sygdomme.

Regeringen ønsker et ansvarligt forsvar, der

tager god hånd om sine egne, og hvor aner-

kendelse og støtte fortsat går hånd i hånd.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Et effektivt forsvar

Regeringen ønsker et stærkt og effektivt for-

svar med endnu større fokus på de operative

kapaciteter – altså dér hvor slagkraften er.

Forsvarsforligskredsen besluttede i det sene-

ste forlig at gennemføre en budgetanalyse af

det operative område. Midlerne herfra bliver

på Forsvarsministeriets område og anvendes

blandt andet til at inansiere anskaffelse af

nye kamply, styrkelse af Forsvarets Efterret

ningstjenestes indsats mod terror og stigende

udgifter til erstatning til veteraner med PTSD.

Regeringen vil

▪

indstille til forsvarsforligskredsen at gennemføre hovedparten af

tiltagene fra budgetanalysen.

gennemføre en ny organisering af Forsvaret i en mere enkel og

operativ struktur.

Regeringen er ligesom Forsvarets ledelse op-

taget af, at Hærens regimenter også i den nye

organisering af Forsvaret fortsat bevares som

stærke identitetsbærende institutioner. Ånden

i Forsvaret skal der værnes om. Forsvarets

stærke kultur og traditioner skal bæres videre.

Dansk F-16 pilot over Irak. Foto: Forsvarsgalleriet

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

Et stærkt værn om Danmark

Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er en

substantiel investering i Forsvaret som et stærkt værn

om Danmark og danskernes frihed og tryghed.

Det understreger vores vilje til at fastholde Danmark

som kerneland i NATO.

NATO’s kollektive

afskrækkelse

Forsvaret skal have en styrke,

så vi sammen med NATO

troværdigt afskrækker andre

lande fra at angribe Danmark

og vores allierede. Derfor vil

vi investere i nye kapaciteter,

bl.a. en brigade med flere

kampvogne, mere artilleri

samt luftforsvarsmissiler og

udstyr til ubådsbekæmpelse.

Et styrket

forsvar med

Cybersikkerhed

Cyberangreb kan have

alvorlige sikkerhedsmæs-

sige og samfundsøkono-

miske konsekvenser, og

påvirkningskampagner

udfordrer vores demokrati.

Danmark skal styrke sit

forsvar mod de mange

trusler fra cyberspace.

4,8

mia. kr. mere om

året i 2023

Fordeling af bevillingsløft fra

National

sikkerhed

Den fortsat alvorlige

terrortrussel mod Danmark

betyder, at Forsvaret i endnu

højere grad skal kunne støtte

politiet med kort varsel, hvis

Danmark fx rammes af et

terrorangreb.

Internationale

operationer

Forsvaret skal have en

styrket evne til at deltage

aktivt i internationale

operationer som led i bl.a.

terrorbekæmpelse,

kapacitetsopbygning og

håndtering af irregulære

migrationsstrømme.

2018 – 2023

Mia. kr.

0,8

1,7

1,9

2,8

4,8

2023

2018

2019

2020

2021

2022

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig 2018-2023

2017/18:5

Oktober 2017

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 42

1060 København K

Tlf.: +45 72 81 00 00

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93422-97-1 (pdf version)

ISBN 978-87-93422-88-9 (trykt version)

Design, omslag: e-Types

Foto forside: Lars Mikkelsen

Tryk: Rosendahls

Publikationen kan hentes på:

regeringen.dk / fmn.dk