Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
16. marts 2018
OFFENTLIGGØRELSE AF
RAPPORT FRA FN’S
EKSPERTPANEL FOR NORDKOREASANKTIO-
NER
I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål A i Forsvarsudvalget den 30. november
2017 og
efterfølgende udvalgsspørgsmål angående eventuel overtrædelse af FN’s sanktions-
regime i forbindelse med bygningen af skroget til inspektionsfartøjet Lauge Koch på det pol-
ske værft Crist Shipyard i 2014-2015,
oplyste jeg, at jeg afventede FN’s behandling af sa-
gen.
FN’s behandling af sagen er nu afsluttet.
FN’s
Sikkerhedsråd
drøftede under lukkede konsul-
tationer den 26. februar 2018 FN-ekspertpanelets rapport om Nordkorea-
sanktionsovertrædelser. Rapporten er efterfølgende blevet offentliggjort og fremsendes
hermed til udvalgets orientering.
Anvendelsen af nordkoreansk arbejdskraft ved bygning af skroget til Lauge Koch er kort
omtalt på rapportens side 45. Jeg noterer mig i den forbindelse, at ekspertpanelet finder, at
anvendelse af nordkoreanske arbejdere ved bygning af skroget til et krigsskib er en over-
trædelse af FN-sanktionerne mod Nordkorea.
Jeg skal henlede opmærksomheden på, at Lauge Koch-sagen er beskrevet i et underafsnit
om Polen, og at ekspertpanelet i rapporten fremhæver vigtigheden af, at medlemslande, der
er værtslande for nordkoreansk arbejdskraft, fører opsyn med nordkoreanernes tilhørsfor-
hold og aktiviteter for at undgå sanktionsovertrædelser. Ekspertpanelet rejser i sin rapport
således ikke kritik mod Danmark for overtrædelse af Nordkorea-sanktionsregimet i denne
sag.
Det fremgår endvidere af rapporten, at ekspertpanelet finder, at det polske skibsværft Crist
var fuldt ud bevidst om, at Lauge Kochs skrog blev bygget som del af et krigsskib. Ekspert-
panelet henviser i den forbindelse til specifikationerne til kontrakten, bl.a. tilvejebragt fra
dansk side.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200