Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 6. februar 2018.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 304,4 mio.
kr. i perioden 2017-2021 til anskaffelse af ca. 1250 personvogne, hovedsagligt af typen minibusser
og ladvogne.
Udgiften i 2018 på 19,8 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2018 under § 12.13.04. Materi‐
elanskaffelser opførte bevilling på 2.390,5 mio. kr.
Projektbeskrivelse
Anskaffelsen af minibusser skal først og fremmest inddække Forsvarets øgede behov for transport
af personel som følge af, at Forsvaret, af sikkerhedshensyn, i 2016 indførte forbud for transport af
personel i lastvogne.
Herudover skal anskaffelsen sikre en generel fornyelse af Forsvarets personvogne, hvor store dele
af de nuværende personvogne står foran udskiftning på grund af alder.
Den samlede anskaffelse på ca. 1250 personvogne gennemføres i perioden 2017-2021 på en allere‐
de indgået fireårig rammeaftale, der sikrer fleksibilitet i tid, type og antal. Det bemærkes, at der for
den del af anskaffelsen, der ligger efter 2018, er usikkerhed om antallet som følge af afledte tilpas‐
ninger af den nye aftale på Forsvarsområdet 2018-2023.
Ved indgåelse af rammeaftalen er Forsvaret forpligtet til at anskaffe 200 personvogne, mens der på
nuværende tidspunkt i perioden 2017-2018 er fastlagt indkøb af samlet set 742 personvogne, heraf
648 minibusser og 94 ladvogne. Af disse har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse an‐
skaffet 674 på rammaftalen i 2017. Af den fastlagte anskaffelse på 742 personvogne i perioden
2017-2018, forventes 612 personvogne tilegnet Værnsfælles Forsvarskommando, 120 personvogne
tilegnet Hjemmeværnet og 10 personvogne tilegnet Beredskabsstyrelsen.
I perioden 2019-2021 forventer Forsvaret at anskaffelse yderligere ca. 500 personvogne med ca.
200 personvogne i 2019, ca. 200 personvogne i 2020 og ca. 100 personvogne i 2021.
Rammeaftalen indeholder, udover de konkrete anskaffelser af personvogne, ligeledes en aftale om
service og reparation, specialbehov samt reservedele. Personvognene forventes udskiftet efter otte til
ti år.
Det bemærkes, at anskaffelsen i 2017 er gennemført uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget,
hvorfor anskaffelsen nu forelægges i sin helhed.
b.
AG000831