FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 62
Offentligt

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2018-2023

28. januar 2018

Der er mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået følgende aftale om Forsvarets ordning fra og

med 2018 til og med 2023.

Indledning

Forsvaret har til formål at hævde det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, inte-

gritet og sikkerhed. Truslerne kan opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og i vores nærområde.

Et robust forsvar og beredskab i Danmark er forudsætningen for et trygt samfund.

Med denne aftale er partierne enige om at give Forsvaret et substantielt løft, der indfases gradvist og

ender med, at Forsvarets årlige bevilling i 2023 er styrket med 4,8 mia. kr. Forsvaret skal ved udgangen

af forligsperioden have flere operative enheder og soldater, end tilfældet er i dag, samt en mindre ledel-

sestung struktur.

Partierne ønsker overordnet at styrke:

Danmarks bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar.

Forsvarets evne og kapacitet til internationale operationer og internationale stabilise-

ringsindsatser.

Forsvarets bidrag til den nationale sikkerhed, fx i forbindelse med et terrorangreb i

Danmark.

Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb.

Det statslige redningsberedskab.

Partierne er enige om et 6-årigt rammeforlig, der også inkluderer det statslige redningsberedskab, og

som udstikker den overordnede retning for udvikling af Forsvarsministeriets område samt den afsatte

økonomi. Inden for de givne rammer får forsvarsministeren sammen med forsvarschefen mulighed for

at tilrettelægge Forsvarets virke og nærmere organisering.

Forsvarsministeren orienterer årligt forsvarsforligskredsen om fremdriften i forligsimplementeringen.

Den nye sikkerhedspolitiske situation

Det internationale trusselsbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode efter Murens fald. Mod

øst står NATO over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland. Ustabilitet i Mellemøsten og

Nordafrika nærer militant islamisme og skaber grundlag for terrortruslen og irregulære migrations-

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

strømme. I Arktis er der klimaforandringer og en forøget aktivitet. Truslerne fra cyberspace har alvorli-

ge sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Påvirkningskampagner udfordrer demo-

kratiske principper og spilleregler.

Den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation udgør en vigtig overordnet ramme for det dan-

ske forsvar i årene, der kommer.

Internationalt samarbejde - NATO er hjørnestenen

NATO er og bliver hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Med denne aftale vil Danmark

fortsat løfte sit ansvar som kerneland i NATO. Aftalens indhold søger at imødekomme NATOs ønsker

til dansk forsvar og de styrkemål, NATO har givet Danmark.

Partierne genbekræfter vigtigheden af Wales-erklæringen fra NATO-topmødet i 2014 om at øge for-

svarsudgifterne, styrke materielinvesteringer i relevante og efterspurgte kapaciteter samt bidrage til ope-

rationer.

Derudover udgør et aktivt dansk engagement i FN fortsat et vigtigt element i dansk sikkerheds- og for-

svarspolitik.

Den sikkerhedspolitiske situation betyder, at en stærk international retsorden, et stærkt Europa og et

effektivt multilateralt samarbejde fortsat er i Danmarks interesse. Danmark følger tæt de nye initiativer

inden for EU’s forsvarsdimension, herunder det styrkede samarbejde mellem NATO og EU. Endvide-

re følges initiativer vedr. industrisamarbejde, der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet.

Forsvarets øgede evne og kapacitet

I takt med at forsvarsudgifterne øges over forligsperioden, styrkes Forsvarets evne til at løse opgaver

over et bredt spektrum. Evnen til at operere med større hær-enheder, der kan indsættes inden for NA-

TO’s territorium, styrkes. Dermed vil Forsvaret også råde over flere enheder, der kan indsættes i inter-

nationale operationer uden for NATO’s territorium i rammen af fx NATO, FN eller koalitioner.

Forsvarets muligheder for at bidrage til opgaveløsningen i relation til den nationale sikkerhed styrkes

ligeledes. Det gælder særligt i forhold til cybersikkerhed, støtte til politiet og det nationale antiterrorbe-

redskab. Samtidig øges evnen til at skabe sikkerhed i Danmark i en situation, hvor hovedparten af de

danske styrker måtte blive udsendt.

Partierne er enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne deltage i det fulde spektrum af militære operatio-

ner, herunder kollektiv afskrækkelse, genforsikringstiltag, terrorbekæmpelse, stabiliserings- og forebyg-

gelsesindsatser samt øget tilstedeværelse i Arktis. Under hensyntagen til løbende prioritering og i takt

med at rammerne øges, vil Forsvaret som noget nyt eksempelvis kunne følgende:

Hæren kan i tilfælde af en ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation med et varsel indsætte en

brigade (ca. 4.000 soldater) i rammen af NATO.

Brigadens enheder kan, når brigaden ikke er indsat, udsendes som selvstændige styrkebidrag

som led i internationale operationer.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Hæren kan opstille en let infanteribataljon (op til 500 soldater) til løsning af nationale opgaver

eller som bidrag til internationale operationer.

Hæren kan med timers varsel stille enheder til rådighed for politiet.

Søværnets fregatter kan udrustes med missiler og vil kunne deltage i et områdeluftforsvar.

Søværnet og Flyvevåbenet vil kunne bidrage til ubådsbekæmpelse med sonar og anti-

ubådstorpedoer.

De faste styrker fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen kan med

kort varsel forstærkes med supplementsstyrker på op til 4.000 soldater. Herudover kan der mo-

biliseres et kompagni i hver af de tre kampbataljoner samt yderligere op til ca. 20.000 soldater i

form af hjemsendte værnepligtige i Totalforsvarsstyrken og frivillige fra Hjemmeværnet.

Den økonomiske ramme

I lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation er partierne enige om at løfte bevillingen med 800 mio.

kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023, jf. tabel 1. Aftalen finansieres af råderummet.

Tabel 1. Substantielt løft af Forsvarsministeriets samlede ramme

2018

2019

2020

Mia. kr., 2018-prisniveau

0,8

1,7

Substantielt løft

2021

1,9

2022

2,8

2023

4,8

Det substantielle løft vil øge Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 % i forhold til i dag. Samtidig

vil de betydelige materielinvesteringer i forligsperioden betyde, at Danmark sigter mod at leve op til

NATO’s målsætning om, at 20 % af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel.

Den samlede forligsøkonomi fremgår af bilag 1. Indfasningen af initiativerne er på grund af projekter-

nes størrelse og kompleksitet forbundet med usikkerhed, og indfasningen vil kunne afvige fra estima-

terne i bilaget. Usikkerheden ændrer dog ikke ved, at initiativerne samlet set holdes inden for den sam-

lede økonomiske ramme for perioden 2018-2023.

Forligskredsen noterer sig, at anskaffelsen af nye kampfly, jf. aftale af 9. juni 2016, er indbudgetteret på

finansloven for finansåret 2018, samt at forskydninger i udgiften til anskaffelsen mellem de enkelte år

inden for den afsatte økonomi i aftalen, herunder mellem forligsperioden 2018-2023 og den efterføl-

gende periode frem til 2027, vil blive afspejlet i de enkelte års bevillinger til Forsvarsministeriet.

Styrkelsen af Forsvaret

Forsvaret skal have en styrke, en tyngde og en robusthed, der sammen med NATO afskrækker og af-

holder andre lande fra at angribe vores allierede – og ultimativt os selv. Forsvaret skal først som sidst

kunne passe på Danmark. Forsvaret skal derfor i endnu højere grad kunne bidrage til at skabe tryghed

og sikkerhed for danskerne, herunder via øget støtte til politiet. Forsvaret skal selvsagt kunne tage hånd

om Danmarks sikkerhed, herunder også i en krisesituation, hvor hovedparten af de danske styrker er

udsendt, og der måtte blive behov for NATO-forstærkninger i Danmark som baglandsområde. Samti-

dig skal Forsvaret øge evnen og kapaciteten til at kunne deltage i internationale operationer.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Etablering af en deployerbar brigade

Med udgangspunkt i Hærens nuværende operative kapaciteter opbygger Forsvaret en deployerbar bri-

gade, der i rammen af NATO kan bidrage til at afskrække en mere ligeværdig modstander og indgå i

kollektivt forsvar. Brigaden vil styrke Forsvarets samlede kampkraft og mobilitet og vil styrke evnen til

at operere i NATO-sammenhæng. Elementerne i brigaden kan, når den ikke er indsat samlet, opdeles

og udsendes i mindre enheder. Derved styrkes evnen til at deltage i internationale missioner.

Brigaden indeholder både nye og styrkede kapaciteter:

- Flere operative kampvogne.

- Jordbaseret luftværn.

- Panserværn til kampbataljonerne.

- Yderligere artilleri.

- En ekstra opklaringseskadron.

- Yderligere materiel til elektronisk krigsførelse og nye sensorer.

- En dronekapacitet.

- Logistik, føringsstøtte, ingeniørmateriel mv.

Med investeringerne i 2018-2023 vil Forsvaret i 2024 råde over en deployerbar brigade på ca. 4000 sol-

dater, der opfylder NATO’s styrkemål til en medium brigade.

Styrkelse af fregatterne med områdeluftforsvar

Forsvarets fregatter klargøres og udrustes med missiler, så de eksempelvis kan forsvare en flådestyrke

eller kystnære landområder mod fjendtlige fly og mod visse typer af missiler. Evnen til områdeluftfor-

svar er en del af en troværdig afskrækkelse og kollektivt forsvar, ligesom fregatterne også vil kunne ud-

sendes til internationale missioner i en områdeluftforsvarsrolle.

Som led i klargøringen af fregatterne indkøbes et antal SM-2 missiler, og der indledes forarbejder til

anskaffelse af SM-6 missiler, som har længere rækkevide. Derved får Danmark en mere komplet fregat-

kapacitet, der opfylder NATOs styrkemål vedr. maritimt områdeluftforsvar.

Anti-ubådskrigsførelse

Forsvaret opbygger en effektiv anti-ubådskapacitet, der både kan spore og bekæmpe ubåde. Anti-

ubådskapaciteten består af følgende:

- Tre af Forsvarets fregatter og støtteskibe udrustes til at kunne deltage i anti-ubådskrigsførelse

ved at udstyre dem med sonar, som kan opdage ubåde.

- Der anskaffes desuden anti-torpedosystemer, så skibe udrustet hermed kan forsvare sig mod

fjendtlige torpedoer.

- Der indkøbes et antal dyppesonarer til Forsvarets Seahawk–helikoptere, så de kan deltage i anti-

ubådskrigsførelse.

- Der indkøbes torpedoer til Seahawk–helikopterne.

Forsvaret vil desuden prioritere et styrket samarbejde med andre lande vedrørende uddannelse og træ-

ning i ubådsbekæmpelse. Danmarks anti-ubådskapacitet opfylder dermed NATO’s styrkemål på områ-

det.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Transportfly

Der tilføres yderligere to besætninger til Forsvarets transportfly C130J, og vedligeholdelsesstrukturen

øges. Dermed øges transportflyenes mulige produktion af flyvetimer med ca. 20 pct.

Kampfly

Kampflyaftalen af 9. juni 2016 gennemføres med anskaffelse af 27 stk. F-35 i perioden 2018 til 2026.

Dermed sikres, at Danmark fortsat har evnen til at hævde dansk suverænitet og mulighed for at kunne

indsætte kampfly i internationale operationer eller ultimativt bidrage til NATO’s kollektive forsvar af

dansk og allieret territorium.

Minelægning

Der startes et uddannelsesforløb for et mindre antal officerer, så den grundlæggende viden om mine-

lægningsoperationer fastholdes.

Missilforsvar (BMD)

Erklæringen fra NATO-topmødet i 2014 i Wales om, at Danmark vil bidrage til NATO’s forsvar mod

ballistiske missiler med en sensorkapacitet, genbekræftes. Den endelig beslutning om udmøntning af-

venter yderligere studier, der skal afdække alternative, fleksible løsningsmodeller, herunder evt. landba-

serede bidrag.

Længererækkende præcisionsmissiler

Behovet for at anskaffe længererækkende præcisionsmissiler (strike-kapacitet) undersøges gennem et

indledende analysearbejde med henblik på vurdering af en eventuel efterfølgende anskaffelse på mel-

lemlangt sigt (2023-2026).

Reserven til internationale operationer

Reserven til internationale operationer øges gradvist over perioden fra de nuværende 500 mio. kr. årligt

til 750 mio. kr. årligt i 2023 i takt med, at Forsvarets evne og kapacitet til at kunne udsende bidrag til

internationale operationer styrkes. Eventuelle fremtidige bidrag til fremskudt tilstedeværelse i Baltikum

(eFP) finansieres af den øgede reserve, ligesom kapacitetsopbygning, stabiliseringsindsatser, fredsbeva-

rende indsatser og terrorbekæmpelsesindsatser mv. i rammen af fx NATO, FN eller koalitioner. For-

svarsministeriets andel af nye internationale beredskabsengagementer, der ikke kan finansieres af Uden-

rigsministeriets midler til bistand til DAC-lande, og som hidtil har været afholdt ad hoc inden for For-

svarsministeriets ramme, afholdes ligeledes inden for reserven. Engagementets omfang fastlægges lø-

bende med Udenrigsministeriet.

Stabilisering og Kapacitetsopbygning:

Der er behov for i endnu højere grad at styrke Forsvarets evne til at stabilisere og kapacitetsopbygge i

områder, hvor danske soldater er indsat. Forsvarsministeriets bidrag til Freds- og stabiliseringsfonden

øges derfor gradvist i perioden fra ca. 84 mio. kr. i dag til 150 mio. kr. i 2023.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Støtte til den nationale sikkerhed

Forsvaret skal i højere grad bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed. De samlede samfundsmæssige

ressourcer udnyttes bedst ved, at Forsvarets evne til at støtte politiet styrkes markant på en række om-

råder:

- Forsvaret vil fortsat bistå politiet med blandt andet grænsekontrol og bevogtningsopgaver, så

længe politiet har behov herfor. I den forbindelse kan Forsvaret helt eller delvist varetage den

operative støtte til grænsekontrollen, herunder med støtte fra Hjemmeværnet.

- Forsvaret etablerer et permanent helikopterberedskab i hovedstadsområdet på meget højt be-

redskab til politiets antiterrorberedskab.

- Den Kongelige Livgarde opstiller et ekstra vagthold med værnepligtige, som kan stilles til rådig-

hed for politiet.

- Der afsættes midler til, at Forsvaret kan stille enheder på højt beredskab til rådighed for politiet

i tilfælde af terror mv.

- Forsvaret overtager det operative ansvar for personbeskyttelse i højrisikoområder.

- Forsvaret opstiller ekstra specialoperationsstyrkepatruljer, som ligeledes vil kunne støtte politiet

efter behov.

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet gennemfører i 2018 en række analyser af muligheder for, at

Forsvarsministeriet kan yde yderligere bistand til politiet. Desuden vurderes muligheden for at opnå

potentielle synergieffekter mellem opgaveløsningen på de to ministerområder.

Let infanteribataljon

Der opbygges en let infanteribataljon (op til ca. 500 soldater). Bataljonen kan indsættes med fly eller

skib og kan indgå i kollektivt forsvar, visse internationale operationer eller national opgaveløsning, her-

under til støtte for politiet. Den lette infanteribataljon består af stab, stabskompagni og tre stående lette

infanterikompagnier og udstyres bl.a. med morterer samt panserværn til at bekæmpe pansrede køretø-

jer.

Specialoperationsområdet og nationalt luftoperationscenter

Specialoperationsområdet styrkes ved en række initiativer:

- Specialoperationskommandoen omorganiseres for at styrke den operative kapacitet. Desuden

investeres i flere operatører til både Jægerkorpset og Frømandskorpset. I forligsperioden 2018 -

2023 øges antallet af specialoperationsstyrkepatruljer med mere end 50 pct. Det er ambitionen

at fordoble antallet af specialoperationsstyrkepatruljer i forhold til i dag i den efterfølgende for-

ligsperiode.

- Specialoperationskommandoen styrkes med materiel til et deployerbart specialoperationsstyrke-

hovedkvarter (Composite Special Operations Component Command), som Danmark samar-

bejder med Nederlandene og Belgien om.

- Evnen til at planlægge og gennemføre indsættelse af luftmobile specialoperationsstyrkeenheder

styrkes.

Desuden styrkes den nationale krisestyring ved, at der oprettes et nationalt luftoperationscenter.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Militære fartøjer til løsning af havmiljøopgaver

Forligspartierne noterer sig, at udbuddet af nye miljøskibe genovervejes med henblik på at undersøge

muligheden for en løsning, hvor nye militære fartøjer, udover den militære opgaveløsning, i nødvendigt

omfang kan løse havmiljøopgaver.

Værnepligt og mobiliseringsevne

Værnepligten giver Forsvaret mulighed for at mobilisere i tilfælde af krise eller krig, og derfor fokuseres

værnepligten i højere grad på de kompetencer, der er brug for i tilfælde af mobilisering. Værnepligten

giver desuden Forsvaret en øget fleksibilitet og dybde, og er en vigtig rekrutteringsbase til Forsvarets

videre uddannelser. Herudover understøtter værnepligten sammenhængskraften i samfundet, da perso-

ner fra forskellige dele af landet og med forskellige baggrunde mødes.

Med aftalen bevares og styrkes værnepligten og antallet af værnepligtige øges med op til 500 årligt. Som

led heri øges antallet af de værnepligtige, der aftjener længere værnepligt end fire måneder. Der skal

således indkaldes flere værnepligtige til Den Kongelige Livgarde, værnepligtige til den nye brigades mo-

biliseringskompagnier, der aftjener værnepligt i otte måneder, og flere værnepligtige til det statslige red-

ningsberedskab. Der gennemføres en midtvejsevaluering af værnepligten i forligsperioden med fokus

på om antallet af værnepligtige skal fastholdes eller forøges.

For at øge Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krise eller krig opstilles et mobiliseringskompag-

ni til hver af de tre kampbataljoner i den nye brigade. Kompagnierne opbygges gradvist ved anvendelse

af otte-måneders værnepligtige. Disse værnepligtige får en mobiliseringsforpligtelse på fem år. Ved mo-

bilisering i tilfælde af krise og krig vil mobiliseringsenhederne skulle gennemføre den resterende uddan-

nelse forud for indsættelse.

Den nye brigade vil bestå af stående styrker, mobiliseringsenheder og reservister. Op til ca. 1.000 reser-

vister vil kunne være tilknyttet enheder og stabe enten som fast udpeget personel eller på anden måde

tilknyttet brigadens aktiviteter.

Hvis det i et efterfølgende forlig ønskes at opbygge yderligere mobiliseringsenheder, kan der ved an-

skaffelse af det nødvendige materiel uddannes yderligere enheder baseret på reservister og værnepligti-

ge.

Den grundlæggende værnepligtsperiode på fire måneder fastholdes og målrettes mod de forventede

opgaver. Efter endt tjeneste hjemsendes de værnepligtige i enheder. Der vil være behov for, at de i en

periode på fem år har pligt til at gøre tjeneste yderligere seks måneder i Totalforsvarsstyrken. Totalfor-

svarsstyrken kan sammen med Hjemmeværnet – om nødvendigt – aktiveres til supplerende uddannelse

med henblik på bevogtnings- og sikringsopgaver i krise og krig.

Partierne er enige om at gennemføre de nødvendige lovændringer for at sikre den nødvendige mulighed

for at mobilisere til Totalforsvarsstyrken, herunder også med henblik på at kunne genindkalde tidligere

ansatte, såfremt der måtte blive behov.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Værnepligten bevares og sikrer, at Forsvarets behov for værnepligtige kan imødekommes. I dag melder

ca. 98 pct. af de værnepligtige sig frivilligt. Partierne er enige om, at der skal gennemføres en ekstra

rekrutteringsindsats for at tilskynde, at så mange som muligt fortsat melder sig frivilligt. Rekrutterings-

indsatsen øges ved, at der afsættes ressourcer til at oplyse om og markedsføre værnepligten for fortsat

at sikre en høj frivillighed. Partierne er enige om at rekrutteringsindsatsen skal intensiveres, hvis andelen

af værnepligtige, der melder sig frivilligt, falder.

Forsvarsministeren fremsætter forslag til lovgivning om fritagelse af personer, der er blevet udskrevet til

værnepligtstjeneste før 2010, og siden er givet udsættelse på møde jf. værnepligtslovens bestemmelser.

Forsvarsministeren bemyndiges fortsat til at øge indtaget af værnepligtige, såfremt Forsvarets behov

ændrer sig i forligsperioden.

Hjemmeværnet

Kollektivt forsvar betyder, at Danmark sammen med allierede i NATO skal kunne støtte og medvirke

til at forsvare fx de baltiske lande. I den sammenhæng vil Danmark kunne blive opmarchområde for

forstærkninger fra vores NATO-allierede, og dem skal vi kunne modtage og beskytte. Det forudsætter

blandt andet et velfungerende Hjemmeværn og en stærk og robust Totalforsvarsstyrke, så vi både er i

stand til at modtage NATO-enheder på dansk territorium og yde den fornødne værtsnationsstøtte, lige-

som vi skal kunne passe på Danmarks infrastruktur (havne, broer, lufthavne, mv.).

Hjemmeværnets evne til at mobilisere styrkes:

- Der kan i tilfælde af en ekstraordinær situation mobiliseres ca. 20.000 soldater fra Totalforsvars-

styrken og Hjemmeværnet.

- Opstilling af Totalforsvarsstyrken sker i rammen af Hjemmeværnet.

- Mulighederne for at øge rekrutteringen til Hjemmeværnet af værnepligtige efter endt værnepligt

forfølges.

- Forsvarets og Hjemmeværnets reservister (op til ca. 4.000), der ikke er bundet af anden opgave-

løsning, fx ved Forsvarets enheder, vil indgå.

- Der påbegyndes en modernisering af prioriterede dele af Hjemmeværnets materiel, så Hjemme-

værnets evne til at løse sikrings- og bevogtningsopgaver styrkes.

- Der etableres i forligsperioden grundlag for fremtidens flotillestruktur i Marinehjemmeværnet

med henblik på udskiftning af marinehjemmeværnsfartøjerne efter 2023. I den forbindelse gen-

nemføres et pilotprojekt vedrørende mindre, hurtigtgående skibe.

Hjemmeværnets frivillige yder derudover fortsat et væsentligt bidrag til at opretholde samfundets sam-

lede beredskab, herunder gennem støtte til Forsvaret, Politiet, Redningsberedskabet og SKAT.

Det statslige redningsberedskab

Risikobilledet på beredskabsområdet har ændret sig i forhold til for få år siden. Danmark er nu i højere

grad truet af bl.a. klimarelaterede hændelser. For at imødegå dette ændrede risikobillede, er der behov

for at styrke det statslige redningsberedskab.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Det er i samfundets interesse, at Danmark har et robust redningsberedskab, som kan forebygge og

imødegå konsekvenserne af katastrofer både i Danmark og udlandet. For at udnytte de samlede res-

sourcer og kapaciteter gøres det statslige redningsberedskab til en del af forsvarsforliget. Et øget samar-

bejde mellem Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen bidrager til at sikre robustheden i det

samlede beredskab og dermed samfundet som helhed.

Det statslige redningsberedskabs operative robusthed styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra

befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af

materiel, fx til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer. Materiellet vil også kunne

nyttiggøres i Grønland og på Færøerne, såfremt Selvstyret eller Landsstyret anmoder om assistance.

Mulighederne for at øge rekrutteringen til de statslige og kommunale beredskaber af værnepligtige efter

endt værnepligt i det statslige redningsberedskab forfølges.

Der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsbered-

skaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019. Det analyseres i den forbindelse, om værnepligtige i det

statslige redningsberedskab kan støtte relevante kommunale beredskaber i forbindelse med værneplig-

ten. Kommissorium herfor forelægges forligskredsen til godkendelse.

Et stærkt cyberforsvar

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Myndigheder og virksomheder er i høj grad digi-

talt forbundne, både med hinanden og med resten af verden, og digitaliseringen vil fortsætte med styr-

ket kraft over de næste mange år. Men i takt med at samfundet i stigende grad bliver afhængig af flere

og flere digitale løsninger, bliver vi også mere og mere sårbare i forhold til cyberangreb.

Den globale digitalisering medfører, at cyberangreb, der starter på den anden side af jorden, hurtigt kan

sprede sig til Danmark, og sådanne angreb kan på få timer få alvorlige konsekvenser for både myndig-

heder og private virksomheder.

I Danmark er både private virksomheder og offentlige myndigheder i et vedvarende kapløb med frem-

mede stater, hackergrupper og individer, der hele tiden udvikler nye måder at udnytte cyberangreb til at

nå deres politiske eller økonomiske mål. Nogle stater udviser samtidig en mere offensiv adfærd, hvor de

er villige til at udføre angreb, fx med det formål at hacke og lække følsomme oplysninger, påvirke poli-

tiske processer eller udføre destruktive cyberangreb.

Egentlig cyberspionage udgør også en alvorlig sikkerhedspolitisk og samfundsøkonomisk trussel mod

Danmark og danske interesser, hvor enkelte stater løbende forsøger at stjæle informationer fra danske

myndigheder og private virksomheder. Truslen fra cyberspionage er både rettet mod de dele af den

offentlige sektor i Danmark, der ligger inde med oplysninger af strategisk, politisk og økonomisk be-

tydning, og mod danske virksomheder, hvor truslen særligt er rettet mod forskningstunge virksomheder

inden for bl.a. højteknologi, energi og medicinalindustrien.

Endelig truer cyberkriminalitet danske myndigheder, private virksomheder og borgere. Eksempelvis når

cyberkriminelle krypterer ofrets data og kræver en løsesum for at gøre data tilgængelige igen, eller når

hackere kræver penge for ikke at offentliggøre data, de har stjålet.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Cybertruslen er således øget betragteligt i de senere år, og der er i dag en meget høj cybertrussel mod

Danmark, særligt fra cyberspionage og –kriminalitet. Der vil i takt med den teknologiske udvikling fo-

rekomme nye og mere avancerede forsøg på cyberangreb. Det har både sikkerhedspolitiske og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og er samtidig en potentiel trussel mod vort demokrati.

Partierne tager cybertruslen dybt alvorligt og ønsker at iværksætte en omfattende indsats for væsentligt

at styrke beskyttelsen af Danmark mod cybertrusler.

Partierne er på den baggrund enige om at styrke Danmarks cyberforsvar baseret på et løbende opdate-

ret trusselbillede og et nationalt situationsbillede, som viser trusler mod Danmarks vigtigste digitale

netværk, herunder også på Forsvarsministeriets område. Cyberforsvaret skal desuden baseres på et styr-

ket samspil mellem sektorer i både offentligt og privat regi med henblik på at øge beskyttelsen af sam-

fundsvigtig infrastruktur, fx inden for tele-, energi-, sundheds-, finans- og transportsektorerne. Styrkel-

sen af cyberforsvaret skal - med bl.a. styrket rådgivning og forebyggelse - understøtte og hænge tæt

sammen med initiativer i den kommende nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, og

derved medvirke til at sikre sammenhæng og øget robusthed på tværs af sektorer.

Center for Cybersikkerhed er national it-sikkerhedsmyndighed og står for en forebyggende national

rådgivnings- og oplysningsvirksomhed om cybersikkerhed i forhold til både den offentlige og private

sektor samt en målrettet indsats i forhold til håndtering af konkrete hændelser. Centeret varetager end-

videre en række myndighedsopgaver og er således den centrale nationale myndighed vedrørende cyber-

sikkerhed. De konkrete initiativer vil først og fremmest styrke centerets forebyggende indsats gennem

styrket rådgivning og vejledning med særligt fokus på samfundsvigtige sektorer, herunder i forhold til

myndigheder og virksomheder. Samtidig styrkes indsatsen i forhold til detektion og håndtering af kon-

krete hændelser samt genoprettelse af sikkerhed efter konkrete cyberangreb inden for samfundsvigtige

sektorer i både offentligt og privat regi. Endvidere har initiativerne fokus på at skabe forudsætningerne

for, at der i Center for Cybersikkerhed etableres et døgnbemandet nationalt cybersituationscenter, hvor

der dannes et nationalt situationsbillede, som viser aktuelle og potentielle trusler mod Danmarks vigtig-

ste digitale netværk.

Indsatsen mod cybertrusler forstærkes gennem:

- Bedre beskyttelse mod avancerede cyberangreb, bl.a. ved yderligere udbredelse af det teknisk

avancerede sensornetværk til myndigheder og virksomheder.

- Etablering af et døgnbemandet nationalt cybersituationscenter i Center for Cybersikkerhed, der

skal medvirke til at skabe bedre overblik over truslerne.

- En væsentlig styrkelse af kapaciteten til at yde en forebyggende og rådgivende indsats i forhold

til bl.a. samfundsvigtige offentlige institutioner og virksomheder, hvilket bl.a. skal ses i sam-

menhæng med den kommende nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed.

- En udbygning af kapaciteter i Forsvarets Efterretningstjeneste i relation til forhold i udlandet af

betydning for Danmarks og danske interesser, herunder også i forhold til påvirkningsoperatio-

ner.

- Deltagelse i “NATO Cooperative Cyber Defence Center of Excellence” i Tallinn, ligesom

Danmark vil støtte ”European Centre of Excellence for countering hybrid threats” i Helsinki.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

10 mio. kr. i perioden til forskning og uddannelse i cybersikkerhed, som Center for Cybersik-

kerhed administrerer i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner.

De konkrete tiltag til styrkelse af Danmarks beskyttelse mod cybertrusler vil ske med respekt for rets-

sikkerheden og den personlige frihed.

Partierne er enige om, at ovenstående er vigtige skridt til at styrke robustheden af det danske samfunds

forsvar mod cyberangreb, men der er tale om et område i hastig udvikling, hvor der kan opstå behov

for yderligere tiltag. Danmark vil ikke tøve med at gøre mere i løbet af forligsperioden, hvis det bliver

nødvendigt. Derfor afsættes en reserve på 500 mio. kr. over forligsperioden til yderligere initiativer,

herunder forskning og uddannelse.

I alt afsættes ca. 1,4 mia. kr. til cyberområdet.

Et relevant forsvar i Arktis

Kongeriget Danmark er centralt placeret i og dækker en væsentlig del af Arktis. Udviklingen i Arktis –

herunder særligt i Grønland og på Færøerne – er selvsagt af afgørende betydning for Danmark.

Forsvaret har en lang tradition for at operere i Arktis. Forsvarets tilstedeværelse og opgaveløsning byg-

ger på et tæt forhold til befolkning og de lokale myndigheder både i Grønland og på Færøerne. Det er

vigtigt for Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis at styrke og udvikle dette forhold.

Der sker i disse år store forandringer i Arktis. Klimaforandringerne bevirker en øget geografisk tilgæn-

gelighed, hvilket bl.a. resulterer i voksende opmærksomhed på udvinding af naturressourcer samt større

kommerciel og videnskabelig aktivitet. Der er også en øget militær aktivitet i området.

Disse forhold betyder, at Arktis’ geopolitiske betydning i de kommende år vil blive stadig mere mar-

kant.

Selvom klimaforandringer og den øgede aktivitet i området nødvendiggør øget tilstedeværelse og over-

vågning, er det samtidig en prioritet at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.

I samarbejde med Grønland og Færøerne styrkes indsatsen i Arktis som følger:

- Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker overvågning, kommando, kontrol og kommunika-

tion samt operative indsatser i Arktis, videreføres. Hvis der opstår behov for nye initiativer, kan

der omprioriteres inden for aftalens ramme. Der er afsat 120 mio. kr. årligt, i alt 720 mio. kr. i

perioden, på Forsvarsministeriets bevilling. Herudover afsættes der i perioden i alt 235 mio. kr.

til nedenstående yderligere initiativer.

- Der afsættes midler til oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

- Der investeres i materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland.

- Etablering af en beredskabsuddannelse i Grønland, der samtænker igangværende projekter så-

som Grønlandsvogterne og etablering af beredskab med hovedvægt på civile kompetencer.

- Værnepligtsafprøvning for frivillige gennemføres i Grønland.

- Der ydes støtte til grønlandske værnepligtiges hjemrejser.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Der etableres yderligere folkeskolepraktikpladser ved Forsvarets enheder.

Forsvaret vil ved en eventuel udvidelse af Istjenestens operative område bidrage til iskortlæg-

ningen af området nord for 62 grader nord.

Der ydes et bidrag til ny landkortlægning af Grønland.

Forsvarsministeriet finansierer driften af radiorummet (bemanding af lyttevagten) ved den mari-

time nødradio i Grønland.

Forskning og indkøb

Partierne er enige om, at Forsvarsministeriet skal lægge vægt på virksomheders samfundsansvar (CSR -

Corporate Social Responsibility) i kommende indkøb.

Forskning stimulerer den offentlige debat, skaber grobund for politiske drøftelser og højner Forsvarets

faglige niveau. Derfor ønsker partierne en styrket indsats på forskningsområdet.

Forsvarets samarbejde med industrien om forskning og udvikling styrkes bl.a. med henblik på at fast-

holde dansk forsvarsindustri som en attraktiv partner for andre landes forsvarsindustrier. Der tilføres

yderligere midler til puljen til medfinansieringsprojekter ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbs-

styrelse. En del af puljen øremærkes til forskning i cyberrelaterede emner. Den militærteknologiske

forskning styrkes yderligere i forligsperioden ved at etablere en ordning med relevante forskningsinsti-

tutioner. Der afsættes 50 mio. kr. i perioden hertil.

På droneområdet vil Forsvaret styrke mulighederne for at understøtte industrien i Danmark. Derfor vil

Forsvaret i forligsperioden etablere tilstedeværelse ved UAS Denmarks testcenter, herunder udveksle

erfaringer og deltage med en repræsentant i UAS Denmarks kommende Advisory Board, samt i rele-

vant omfang nyttiggøre den kapacitet, som UAS Denmark stiller til rådighed.

Forsvarets ordninger med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Center for Militære Stu-

dier (CMS) videreføres, idet partierne ønsker en øget forskningsindsats i forhold omkring Østersøen og

Baltikum samt i cyberrelaterede emner.

Partierne ønsker øget fokus på de folkeretlige udfordringer forbundet med bl.a. deltagelse i internatio-

nale operationer, cyber, droner og højteknologiske og elektroniske kampmidler. Forsvarsministeriet

bevilger yderligere 15 mio. kr. i perioden til Center for Militære Studier, målrettet tilkøb af ekspertise på

området baseret på udbud og kriterier om faglig excellence i en åben proces.

Herudover fortsættes forskning på veteranområdet og forskning på Beredskabsstyrelsens område.

Forsvarsministeriet yder et årligt tilskud på 250.000 kr. til Atlantsammenslutningen til gennemførelse af

konkrete projekter og et årligt tilskud på 1 mio. kr. til Det Udenrigspolitiske Selskab til gennemførelse

af konkrete projekter. Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. hertil i perioden.

Budgetanalyser m.v.

Forsvaret har netop gennemført budgetanalyser, der identificerede effektiviseringsforslag med mulige

provenuer på 991 mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvilket samlet set vil give et mere effektivt og mindre

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

ledelsestungt forsvar. Hertil kommer andre mindre tiltag, således at der opnås et samlet provenu på ca.

1 mia. kr., når budgetanalyserne er implementeret.

Partierne er enige om, at tiltagene i bilag 2 skal implementeres, og at provenuet skal bruges til at finan-

siere politiske beslutninger fra forligsperioden 2013-2017, bl.a. anskaffelse af nye kampfly, styrkelse af

Forsvarets Efterretningstjenestes indsats mod terror og stigende udgifter til erstatninger vedr. post-

traumatisk stress (PTSD).

Partierne bemærker, at budgetanalyserne ikke er et implementeringsgrundlag. Det er forsvarsministeren

og forsvarschefen, der tilrettelægger Forsvarets virke og nærmere organisering, og der vil efterfølgende

skulle udarbejdes konkrete implementeringsgrundlag, hvor der vil kunne forventes afvigelser i forhold

til indholdet af de enkelte budgetanalyser inden for rammen af de principper, der fremgår af afsnittet

vedr. Forsvarsministeriets etablissementer.

Partierne noterer sig, at implementeringen af tiltagene vil medføre en større omlægning og ressourceop-

timering af organisation og processer i Forsvarsministeriets koncern, herunder at der flyttes arbejds-

pladser. Det vil bl.a. indebære, at visse delopgaver i Forsvaret vil skulle gennemføres anderledes og med

anvendelse af færre ressourcer end hidtil.

Partierne bemærker, at Hærens regimenter bevares som stærke identitetsbærende institutioner i den nye

organisering af Forsvaret. Ånden i Forsvaret skal der værnes om. Forsvarets stærke kultur og traditioner

skal bæres videre.

Den samlede økonomi, inkl. provenu fra budgetanalyser og det substantielle løft, fremgår af bilag 1.

I budgetanalyserne er det derudover foreslået, at der bør iværksættes analyser af kapaciteterne rednings-

og troppetransporthelikoptere (EH101) og panserinfanteri (infanterikampkøretøj CV90). Analyserne

skal afdække, hvorvidt der er mulighed for omkostningsoptimering af kapaciteterne. Såfremt dette ikke

er tilfældet i tilstrækkeligt omfang, skal det undersøges, hvorvidt opgaveløsningen helt eller delvist bør

sikres på anden vis. Partierne er enige om at igangsætte yderligere analyser af disse kapaciteter.

Partierne er desuden enige om, at der i den kommende forligsperiode gennemføres yderligere effektivi-

seringer på Forsvarsministeriets område. Der tages i 2019 stilling til yderligere analyser af effektivise-

ringsmuligheder samt tilhørende konkrete måltal. De nye effektiviseringer kan implementeres fra og

med 2021, idet provenu herfra – som udgangspunkt – anvendes til styrkelse inden for Forsvarsministe-

riets område.

Personel

Forsvaret skal bidrage til at højne medarbejdernes kompetenceniveau gennem løbende uddannelse og

kompetenceudvikling. Dette er med til fortsat at sikre, at Forsvaret er en meningsfuld og attraktiv ar-

bejdsplads.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Forsvarets uddannelser sikrer, at militært personel kan løse operative opgaver. Forsvarets opgaveporte-

følje spænder bredt, og en høj kvalitet i opgaveløsningen forudsætter uddannelsesmæssig fokus på både

de militærfaglige kompetencer og medarbejdernes generelle kompetenceniveau.

Delelærlinge

Mulighederne for at indlede et samarbejde med relevante parter om delelærlinge undersøges med hen-

blik på at skabe flere lærepladser på udvalgte områder til de unge og udbygge samarbejdet med det loka-

le erhvervsliv. Den konkrete model skal sikre, at lærlingene får opbygget en fast tilknytning til Forsva-

ret.

Muligheder for erhvervsuddannelse

Forsvaret bør, hvor det er muligt og relevant, søge at tilnærme de militære uddannelser til det civile

uddannelsessystem for bl.a. at understøtte medarbejdernes mulighed for videre ansættelse og uddannel-

se i og uden for Forsvaret.

Der gennemføres et analysearbejde, som skal kortlægge muligheder for i rammen af erhvervs-

uddannelsessystemet at etablere en erhvervsuddannelse for konstabler med særligt fokus på konstabler i

Hæren. Arbejdet afsluttes og præsenteres for forligskredsen inden udgangen af 2018. Såfremt resultatet

af analysearbejdet giver grundlag for at se på ændringer i løn- og ansættelsesvilkår, forhandles dette mel-

lem de forhandlingsberettigede parter.

Danmark tager hånd om sine veteraner

Danske kvinder og mænd i Forsvaret gør en uvurderlig indsats for Danmark og det internationale sam-

fund. De gør tjeneste for Danmark - oftest langt væk fra familie og venner og under farlige vilkår. Par-

tierne er enige om, at de eksisterende initiativer på veteranområdet videreføres i forligsperioden og vil i

tilknytning hertil fokusere på følgende elementer:

Der etableres fremadrettet ligestilling i relation til aktstykke 425 og 426 for veteraner, der er

kommet til skade før 14. august 1996, så de kompenseres fra og med 1. januar 2018, hvilket

kræver lovændring eller aktstykke.

Den eksisterende indsats på veteranområdet, der gennemføres før, under og efter udsendelse,

sker med afsæt i en systematisk og videnskabelig opfølgning på Forsvarets erfaringer og forsk-

ning.

Forskning i regi af Veterancentret prioriteres, så udvikling af veteranindsatsen fortsat kan ske på

et kvalificeret grundlag.

Udvælgelsen af Forsvarets udsendte styrkes med skærpet opmærksomhed på psykisk parathed,

og der afsættes midler til forskning.

Den samlede veteranindsats evalueres med henblik på at fokusere kræfterne på de områder, der

gør en forskel.

Der afsættes ca. 1,8 mia. kr. hertil i perioden, hvoraf ca. 1,65 mia. finansieres via tidligere beslutninger

vedr. udmøntning af satspuljen for 2017 og 2018.

Forsvarsministeriets etablissementer

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Partierne er enige om, at Forsvarsministeriets nuværende etablissementer bevares og anvendes bedst

muligt ud fra bl.a. operative hensyn og hensyn til en effektiv drift. Det indebærer bl.a. interne rokerin-

ger af enheder, idet det dog tilstræbes at minimere mængden af flytninger. Partierne noterer sig i den

forbindelse planen for flytninger, der fremgår af bilag 3.

Først når de endelige implementeringsplaner udarbejdes, kan der mere detaljeret redegøres for væsent-

lige geografiske effekter af implementeringen af den politiske aftale. Implementeringsplanen vil være

baseret på følgende principper:

Ingen garnisoner nedlægges.

Antallet af flytninger begrænses.

Der opnås en bedre regional balance.

Der sikres en faglig samhørighed.

Væsentlige ændringer i anvendelse af etablissementer eller flytninger af større enheder og/eller myndig-

heder kræver forligskredsen godkendelse.

Forbeholdet som fremgår af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 vedr. større investeringer på Flåde-

station Korsør ophæves.

Partierne er enige om udflytning af Søværnets enheder fra Nyholm og frasalg af dele af Nyholm. Det

indebærer, at:

- Søopmålingen flyttes til Frederikshavn.

- Center for Dykning flyttes til Korsør.

- Center for Sømilitær Teknik flyttes til Korsør.

- Søværnets Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne.

Partierne er enige om, at de historiske bygninger og monumenter på Nyholm bevares.

Der vil blive udarbejdet en helhedsplan for de dele af Nyholm, der bevares. Helhedsplanen forelægges

forligskredsen.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

BILAG 1 SAMLET ØKONOMI

Tabel 1. Nye initiativer

Mio. kr., 2018-prisniveau

Initiativer i nyt forlig

- Brigade

- Områdeluft forsvar og strike

- Anti-ubådskrigsførelse

- Styrkelse af C130 transportfly

- Minelægningskompetence

- Ramme til internationale operationer

- Freds- og stabiliseringsfonden

- Støtte til politiet

- Let infanteribataljon

- Styrkelse af specialoperationsområdet

- Totalforsvarsstyrke, værnepligt og hjem-

meværn mv.

- Det statslige redningsberedskab

- Cyberområdet og IT sikkerhed

- Arktis

- Medarbejdere og veteraner

- Logistik, depot, forskning, folkeoplysning

mv.

Samlede initiativer

2018

2019

2020

2021

2022

2023

105

179

500

270

750

545

115

100

239

217

130

122

1.700

493

100

223

251

164

217

1.900

898

327

200

223

240

208

367

2.871

2.265

329

258

250

223

302

188

567

100

4.800

Tabel 2. Råderum

Mio. kr., 2018-prisniveau

Det substantielle løft

Provenu fra budgetanalyser

Satspulje PTSD-erstatninger

Forsvarsministeriets interne effektivise-

ringer og udskydelser/fremrykninger

Tidl. besluttede udgifter

Råderum i nyt forlig

2018

800

125

144

-614

500

2019

800

376

125

145

-697

750

2020

1.700

556

125

102

-783

1.700

2021

1.900

702

125

-887

1.900

2022

2.800

940

125

-102

-892

2.871

2023

4.800

991

125

-224

-892

4.800

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

BILAG 2 BUDGETANALYSER

Der vil blive gennemført følgende effektiviseringstiltag, der samlet vurderes at give et provenu på 991

mio. kr. årligt ved fuld indfasning i 2023.

Partierne bemærker, at budgetanalyserne ikke er et implementeringsgrundlag. Det er forsvarsministeren

og forsvarschefen, der tilrettelægger Forsvarets virke og nærmere organisering, og der vil efterfølgende

skulle udarbejdes detaljerede implementeringsgrundlag, hvor der vil kunne forventes afvigelser i forhold

til indholdet af de enkelte budgetanalyser inden for rammen af de principper, der fremgår af afsnit vedr.

Forsvarets etablissementer i forligsteksten.

Tabel 1. Initiativer fra budgetanalyser

Mio. kr. ved fuld indfasning i 2023, 2018-prisniveau

Initiativ 1: Den nye organisering af Forsvarets udviklingsvirksomhed

Der etableres en ny udviklings- og planlægningsstab med henblik på at fokusere og centralisere udviklings-

virksomheden på Værnsfælles Forsvarskommandos område.

Initiativ 2: Den nye organisering af Specialoperationskommandoen

Stabs- og støttestrukturen tilpasses med henblik på en mere operativt fokuseret organisering (øget antal

patruljer).

Initiativ 3: Den nye organisering af skoleområdet

Mellemlederuddannelserne omlægges og sergentskolerne centraliseres og samles organisatorisk under For-

svarsakademiet mhp. at reducere det samlede ressourceforbrug på uddannelserne.

Initiativ 4: Den nye organisering af Hæren

Hærstaben og Danske Division sammenlægges i Karup. Hærens underliggende niveauer (niveau III-

myndigheder) omstruktureres mhp. at sikre størst muligt fokus på den operative opgaveløsning.

Initiativ 5: Den nye organisering af Søværnet.

Marinestaben og Søværnets Taktiske Stab sammenlægges i Karup, idet dele af den nuværende taktiske stab

dog forbliver i Korsør. De underliggende niveauer (niveau III-myndighederne) reorganiseres og sammen-

lægges.

Initiativ 6: Den nye organisering af Flyvevåbnet

Flyverstaben og Flyvevåbnets Taktiske Stab sammenlægges i Karup. Air Force Training Centre nedlægges

og uddannelserne samles under Forsvarsakademiet, og lægges ud på de operative wings eller udliciteres.

Initiativ 7: Optimering af funktionsniveauer i forbindelse med den nye organisering af Værnsfælles

Forsvarskommando

Der gennemføres en sænkning af funktionsniveauerne for en række stillinger, så de ikke besættes af personel

med højere rang end opgaveløsningen kræver. Desuden gennemføres en harmonisering af stillingsvurderin-

ger, således at medarbejdere i ensartede stillinger aflønnes mere ensartet.

Initiativ 8: Modularisering af uddannelse og flytning af instruktører

Seks konkrete uddannelser i Forsvaret af mere end 20 dages varighed modulopdeles. En del af uddannelser-

ne afholdes fremadrettet lokalt ved enhederne frem for uddannelsesstedet.

Initiativ 9: Overflytning eller afhændelse af Forsvarets Biblioteks fysiske samling

Forsvarets Biblioteks fysiske samling på Kastellet flyttes til Forsvarets Bibliotekscenter på Svanemøllen

kaserne.

Initiativ 10: Sammenlægning af ESK 724 og ESK 722

Ledelse og administration i eskadrille 724 og 722 sammenlægges. Eskadrillerne har allerede til huse i samme

bygning.

Initiativ 11: Effektivisering af støtte og administration i ATW Aalborg og HW Karup

Støtte- og administrationsfunktioner i hhv. Air Transport Wing Aalborg og Helicopter Wing Karup effekti-

viseres bl.a. gennem begrænsning af interne opgaveoverlap.

Initiativ 12: Optimering af LESEK (ledelsessekretariatet i Værnsfælles Forsvarskommando)

Værnsfælles Forsvarskommandos ledelsessekretariat optimeres ved at sammenlægge presse- og kommunika-

tionssektionerne samt centralisere presse- og informationsvirksomheden.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Initiativ 13: Reduceret omfang af dansk udstationeret personel

Omfanget af dansk udstationeret personel reduceres med ca. 10 pct. på baggrund af en konkret afvejning af,

hvor strategiske såvel som militærfaglige konsekvenser vil være mest begrænsede.

Initiativ 14: Optimering af processer for normering og forbrug

De operative enheders materielforbrug optimeres gennem: 1) Målretning af mundering, 2) etablering af

controlling på forbrug af materiel, 3) etablering af processer med fokus på nedbringelse af tab af materiel.

Initiativ 15: Optimering af vedligeholdelseskapacitet

Vedligeholdelseskapaciteten (værkstedsområdet) optimeres gennem øget driftskoordination mellem Forsva-

rets værkstedsniveauer og etablering af virtuelle vedligeholdelsescentre, der knyttes organisatorisk sammen.

Initiativ 16: Værnsfælles transportkapacitet

Udgifter til civile leverandører på transportområdet reduceres gennem bedre udnyttelse af Forsvarets egen

kapacitet på området.

Initiativ 17: Optimeret anvendelse af personalegrupper

Indenfor vedligehold og flyveledelse skal der sikres en optimeret anvendelse af personalegrupper ved at

opgaver, der ikke forudsætter militære kompetencer, løses af civile frem for militære medarbejdere.

Initiativ 18: Optimering af span of control på vedligeholdelsesområdet

Antallet af medarbejdere med ledelsesansvar på vedligeholdelsesområdet reduceres ved at øge ledelsesspæn-

det i en række lederstillinger.

Initiativ 19: Bedre planlægning af over-/merarbejde og bedre udnyttelse af minustimer

Udbetalingen af over-/merarbejde i Forsvaret reduceres gennem bedre planlægning og udnyttelse af minus-

timer.

Initiativ 20: Samtænkning af operative behov og indkøbstekniske muligheder ved anskaffelser

Processen for materielanskaffelser omstruktureres med henblik på tidligt i projektforløbet at opnå en højere

grad af samtænkning af operative behov, indkøbstekniske muligheder og kommercielle hensyn.

Initiativ 21: Bedre kommercielle indkøb

Der indhentes et potentiale i forbindelse med de kommercielle aftaler, der indgås med leverandører på ma-

teriel- og IT-området, samt i forbindelse med den efterfølgende opfølgning og leverandørstyring.

Initiativ 22: Kategoristyring

Arbejdet med indkøb gennem kategoriprogrammer (gruppering af indkøbsvolumen/forbrug) fortsættes og

udvides.

Initiativ 23: Hjemtagning af IT udviklingsopgaver

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal på udvalgte områder ansætte egne medarbejdere til at

løse IT-udviklingsopgaver fremfor at benytte eksterne IT-ydelser.

Initiativ 24: Konsolidering og optimering af IT i koncernen

Der iværksættes et koncernfælles projekt om yderligere konsolidering af IT i Forsvaret med henblik på at

opnå effektivisering, øget operationel performance samt øget IT-sikkerhed.

Initiativ 25: Tilpasning af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses organisation

Der gennemføres en optimering af organisationsstrukturen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-

relse.

Initiativ 26: Optimering af forsyningsområdet

Der iværksættes en række mindre optimeringstiltag på forsyningsområdet, bl.a. organisatoriske tilpasninger

og sammenlægning af Flyvevåbnets selvstændige lagre med de øvrige lagre i regi af Forsvarets Forsyning,

Depot og Distribution.

Initiativ 27: Reduceret brug af Kammeradvokaten

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal på udvalgte områder hjemtage opgaver fra Kammer-

advokaten og løse dem med interne ressourcer.

Initiativ 28: Udbygning og optimering af køretøjspuljekoncepter

Det eksisterende køretøjspuljekoncept, hvor Forsvarets køretøjer centraliseres i fælles puljer, optimeres og

udvides.

Initiativ 29: Centralisering af indkøb på øvrig drift

Der oprettes en koncernfælles indkøbsfunktion i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for at

opnå bedre indkøbspriser samt øget standardisering af produkter og ydelser.

Initiativ 30: Insourcing af gentagne konsulenter

Der ansættes fastansatte medarbejdere i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til at løse konkre-

te opgaver, der på nuværende tidspunkt varetages af eksterne konsulenter.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

Initiativ 31: Øget anvendelse af VTC (dagsrejser)

Antallet af dagsrejser reduceres med 15-30 pct. i forhold til det nuværende niveau ved at afholde flere mø-

der via videokonferencer.

Initiativ 32: Optimeret planlægning og reduktion af seminarer (2-dages rejser)

Antallet af seminarer, herunder kontorseminarer, som foretages over to dage, reduceres.

Initiativ 33: Øget anvendelse af egne etablissementer

30-70 pct. af koncernens årlige hotelovernatninger konverteres til overnatninger på koncernens egne etablis-

sementer.

Initiativ 34: Efterspørgselsstyring af kontorartikler

Forbruget af kontorartikler mindskes gennem en begrænsning i sortiment og tilgængelighed.

Initiativ 35: Etablering af public service kanaler på etablissementerne

TV-abonnementer på egne værelser ved etablissementerne opsiges, hvorved der udelukkende stilles public

service kanaler til rådighed på værelserne.

Initiativ 36: Reduktion i aktiverede SIM-kort på lager

Antallet af aktive SIM-kort på lager reduceres.

Initiativ 37: Reduktion af kursuslængder og antal deltagere

Obligatoriske administrationskurser reduceres i længde, brug af digitale læringsmidler øges og omfang af

læringsmål reduceres eventuelt.

Initiativ 38: Administrative fællesskaber

Der etableres administrative fællesskaber med henblik på at opnå stordriftsfordele, øget grad af faglig spe-

cialisering, bedre muligheder for digital understøttelse og øget driftssikkerhed.

Initiativ 39: Koncernfælles kursusadministration

Der etableres en centraliseret kursusadministration i Forsvaret med henblik på at opnå stordriftsfordele.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

BILAG 3 FORLIGETS STØRRE GEOGRAFISKE KONSEKVENSER

Forsvarsministeren og forsvarschefen tilrettelægger Forsvarets virke og nærmere organisering inden for

den ramme forliget og de fire overordnede principper fremhævet i afsnittet om Forsvarets etablisse-

menter (side 16), udstikker.

Hæren

Hæren organiseres med udgangspunkt i to brigader samt en række regimenter. Følgende større ændrin-

ger forventes:

- Hærstaben og Danske Division sammenlægges i Karup.

- Stab ved 1. Brigade med stabskompagni flyttes til Holstebro.

- En let infanteribataljon opbygges i Haderslev.

- Dele af 1. Hovedkvartersbataljon flyttes til Fredericia.

- En efterretningsbataljon (ISR-bataljon) etableres byggende på eksisterende kapaciteter i Varde.

- En ildstøtteafdeling tilføres et ekstra kanonbatteri og opbygges med udgangspunkt i den nuværende

kapacitet i Oksbøl, hvor det nyetablerede luftværn ligeledes placeres.

- Der etableres yderligere en kampvognseskadron i Holstebro.

- Opklaringsbataljonen på Bornholm tilføres yderligere en opklaringseskadron.

- Garnisonerne i Skive, Aalborg og Fredericia tilføres føringsstøttekapaciteter til brigadens enheder i

respektive garnisoner.

- Værnepligtige fordeles, så de understøtter opbygning af Hærens kapaciteter.

- Nyt værnsfælles Unmanned Aerial Vehicle System (droner) placeres i Aalborg.

Søværnet

Søværnet organiseres i tre eskadrer; 1., 2. og 3. Eskadre. Følgende større ændringer forventes:

- Marinestaben og Søværnets Taktiske Stab sammenlægges i Karup, idet dele af den nuværende takti-

ske stab dog forbliver i Korsør.

- Staben til 3. Eskadre med fokus på nationale opgaver placeres i Frederikshavn. De tilhørende enhe-

der er fordelt i bl.a. Frederikshavn og Korsør.

- Fra Nyholm flyttes søopmålingen til Frederikshavn, Center for Dykning og Søværnets Center for

Sømilitær Teknik til Korsør samt Søværnets Officersskole til Svanemøllens Kaserne.

Flyvevåbenet

På Flyvevåbnets område forventes følgende større ændringer:

- Flyverstaben og Flyvevåbnets Taktiske Stab sammenlægges i Karup.

- Air Force Training Centre nedlægges, og uddannelserne samles under Forsvarsakademiet, lægges ud

på de operative wings eller udliciteres.

- National Air Operations Centre (NAOC) og Special Operations Air Task Group (SOATG) op-

bygges i Karup.

- Operations Support Wing oprettes i Karup.

Specialoperationskommandoen

Specialoperationsstyrkerne reorganiseres med etablering af en Composit Special Operations Compo-

nent Command (C-SOCC). Dertil øges antallet af patruljer ved både Jægerkorpset i Aalborg og Frø-

mandskorpset i Kongsøre.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

BILAG 4

Estimat af nettoeffekt som følge af forliget i 2024

ÅV samlet for koncern

Reduktioner

Substantielt løft

I alt

ca. -870

ca. 1560

ca. 690

Uspecificeret (FE)

Udlandet

-20

Bemærkninger

•

Opgørelsen er baseret på skøn og

konsolideres med en

implementeringsplan

Opgørelsen er en sum af reduktion,

tilførsel og flytninger af personer i

arbejde ( estimerede årsværk) på det

enkelte tjenestested.

Antallet af personer, der fysisk skal

flyttes eller afskediges afhænger af

konkret implementering.

Der vil være enkelte enheder i

forliget, som først er fuldt opbygget

med alle nødvendige årsværk efter

2023.

Der skal reduceres op mod 100

stillinger som følge af IT-projektet i

budgetanalyserne. Disse kan ikke

placeres geografisk pt.

•

Nordjylland

ca. 0

Ca. 4300 (ca. 7 ansatte pr. 1000 indbygger)

Midtjylland

ca. + 200

Ca. 5100 (ca. 4 ansatte pr. 1000

indbygger)

Bornholm

ca. +100

Ca. 550 (14 ansatte pr.

1000 indbygger)

•

Hovedstad (ekskl.

Bornholm)

ca. 0

Ca. 4300 (ca. 3 ansatte

pr. 1000 indbygger)

Syddanmark

ca. + 400

Ca. 3600 (ca. 3 ansatte pr. 1000

indbygger)

Sjælland

ca. 0

Ca. 2900 (ca. 3 ansatte

pr. 1000 indbygger)

20. juni

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Forsvarsforliget for 2018-2023

BILAG 5

Forsvarsforligspartierne er enige om, at de vil stemme for lovforslag om ændring af almenboligloven,

der udmønter aftalen med realkreditsektoren om en ny lånemodel for finansiering af den almene bolig-

sektor. Provenuet for den nye finansieringsmodel tilfalder det finanspolitiske råderum.