Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 62
Offentligt
Forsvarsforlig 2018-2023 – Resume af aftale
Trusselsbilledet i dag er mere alvorligt end på noget andet tidspunkt siden Murens fald. Trusler kan
opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og tæt på i vores nærområde. Forsvaret skal værne
om det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Et
robust dansk forsvar og beredskab er forudsætningen for et trygt samfund.
Med den nye seksårige aftale om Forsvaret fra 2018-2023 er partierne enige om at give Forsvaret et
substantielt løft, der stiger til 4,8 mia. kr. årligt i 2023. Forsvaret vil ved udgangen af forligsperioden
have flere operative enheder og soldater end i dag samt en mindre ledelsestung struktur. Samtidig
styrker vi også det statslige redningsberedskab med flere folk og mere materiel, ligesom vi styrker
cyber-området markant. Det substantielle løft styrker især Forsvaret på følgende områder:
Danmarks bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar styrkes
med investeringen i
nye kapaciteter, fx en brigade, luftforsvarsmissiler til fregatterne, 50 % forøgelse af
specialoperationsstyrkepatruljer samt kapacitet til at gennemføre anti-ubådsbekæmpelse. Forsvaret
skal have en styrke og en robusthed, der sammen med NATO afskrækker andre lande fra at angribe
vores allierede og os selv. Med den nye aftale vil Danmarks bidrag til verdens stærkeste
forsvarsalliance styrkes væsentligt.
Forsvarets evne til internationale operationer og stabiliseringsindsatser styrkes
ved, at
reserven til internationale operationer styrkes, så den ved forligets udgang er 750 mio. kr. årligt
svarende til en stigning på 50 pct. i forhold til i dag. Freds- og stabiliseringsfonden styrkes, så den
ved forligets udgang er 150 mio. kr. årligt svarende til en stigning på mere end 75 pct. i forhold til i
dag. Forsvaret får øget robusthed og fleksibilitet, da brigadens elementer kan udsendes særskilt til
internationale operationer, der oprettes en let infanteribataljon, der kan bruges nationalt og
internationalt, og der investeres i ekstra besætninger til Forsvarets transportfly.
Forsvarets bidrag til den nationale sikkerhed styrkes
bl.a. via en øget støtte til politiet med
bevogtning og med soldater på højt beredskab, som kan støtte fx i tilfælde af terrorangreb.
Værnepligt og mobiliseringsevnen styrkes, så Forsvaret i højere grad kan mobilisere soldater i
tilfælde af krise eller krig i Danmark. Der opstilles et mobiliseringskompagni i hver af brigadens
kampgrupper. I forligsperioden øges antallet af værnepligtige med 500. Flere vil have længere
værnepligt end i dag, og værnepligten målrettes nationale udfordringer. Derudover styrkes
rekrutteringsindsatsen for at sikre flest mulige frivillige værnepligtige. Samtidig styrkes det statslige
beredskab med både ekstra værnepligtige og materiel. Det stærke engagement i Arktis fortsættes
og styrkes med forliget med en række nye initiativer som fx en ny civil beredskabsuddannelse i
Grønland, værnepligtsafprøvning i Grønland og lokalansættelser ved Arktisk Kommando.
Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb styrkes
væsentligt i den kommende
forligsperiode. Sensornetværk udbygges, der etableres et cybersituationscenter og Center for
Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes. Der afsættes en pulje på 500
mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer og samtidig styrkes og fokuseres forskningen
og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.
Indsatsen overfor veteraner styrkes med forliget, med bl.a. styrket udvælgelse af soldater, forskning
og bedre muligheder for erstatning.