1
Samtænkningen betød danske soldaters død
Danmark mistede 43 soldater i Afghanistan, Sverige 6 og Norge 10. En
forskel forklaret med at danske soldaters deployering i den urolige
Helmand-provins. Men der er en anden forklaring. Den sammenholder
tabsprofil for danske soldater med krigsscenen, samtænkningsstrategien
soldaterne fulgte og de officielle rapporter om indsatsen. Og den gør
folkevalgte, forsvarsledelse og forskere ansvarlige for de relativt høje
danske tabstal.
Tabsprofilen
for danske soldater sammenholdt med den for amerikanske og
britiske soldater viser, at i 2008 faldt flest danske soldater, 13, (19%), i
2009 flest af de britiske soldater, 108, (24%) og i 2010 flest amerikanske,
499 (21%). Tabskoncentrationen bliver mere markant, når man ser på de
to mest dødelige år for de tre lande i perioden 2002-2015. 47% af alle
dræbte danske soldater omkom i 2008-2009, 46% af de britiske i 2009-
2010 og 39 % af de amerikanske i 2010-2011. Det tyder på, at Taleban
startede med at dræbe danske, så britiske og så amerikanske soldater, dvs.
først det svageste land og sidst det stærkeste. Dog tog det længst tid at
nedkæmpe amerikanske soldater, kortest de danske. 81% af danske
soldater (35 ud af 43) dræbtes på fire år i 2007-2010, 87% af britiske (394
af 455) på 6 år i 2007–2012 og 82 % af amerikanske (1943 af 2.381) på
syv år i 2007–2013. Men Danmark havde den største stigningstakten af
faldne soldater pr. 1 mio. indbyggere. I 2007 var den for Danmark 1,1, for
UK 0,7 og for USA 0,4. Men i starten af 2009
”topper
Danmark listen med
3,8 faldne soldater pr. mio. indbyggere…
UK har 2,3 og USA 2,1”,
Politiken
15.2.2009. Samlet ligger Danmarks tabsrate på 7,7, USA's på 7,4 og UKs
på 6,9.
Så markante tabstal skulle udløse en hurtig politisk og militær indgriben.
Den udeblev:
”S og V finder det utænkeligt, at taktikken i Afghanistan