Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 47
Offentligt
1
Samtænkningen betød danske soldaters død
Danmark mistede 43 soldater i Afghanistan, Sverige 6 og Norge 10. En
forskel forklaret med at danske soldaters deployering i den urolige
Helmand-provins. Men der er en anden forklaring. Den sammenholder
tabsprofil for danske soldater med krigsscenen, samtænkningsstrategien
soldaterne fulgte og de officielle rapporter om indsatsen. Og den gør
folkevalgte, forsvarsledelse og forskere ansvarlige for de relativt høje
danske tabstal.
Tabsprofilen
for danske soldater sammenholdt med den for amerikanske og
britiske soldater viser, at i 2008 faldt flest danske soldater, 13, (19%), i
2009 flest af de britiske soldater, 108, (24%) og i 2010 flest amerikanske,
499 (21%). Tabskoncentrationen bliver mere markant, når man ser på de
to mest dødelige år for de tre lande i perioden 2002-2015. 47% af alle
dræbte danske soldater omkom i 2008-2009, 46% af de britiske i 2009-
2010 og 39 % af de amerikanske i 2010-2011. Det tyder på, at Taleban
startede med at dræbe danske, så britiske og så amerikanske soldater, dvs.
først det svageste land og sidst det stærkeste. Dog tog det længst tid at
nedkæmpe amerikanske soldater, kortest de danske. 81% af danske
soldater (35 ud af 43) dræbtes på fire år i 2007-2010, 87% af britiske (394
af 455) på 6 år i 2007–2012 og 82 % af amerikanske (1943 af 2.381) på
syv år i 2007–2013. Men Danmark havde den største stigningstakten af
faldne soldater pr. 1 mio. indbyggere. I 2007 var den for Danmark 1,1, for
UK 0,7 og for USA 0,4. Men i starten af 2009
”topper
Danmark listen med
3,8 faldne soldater pr. mio. indbyggere…
UK har 2,3 og USA 2,1”,
Politiken
15.2.2009. Samlet ligger Danmarks tabsrate på 7,7, USA's på 7,4 og UKs
på 6,9.
Så markante tabstal skulle udløse en hurtig politisk og militær indgriben.
Den udeblev:
”S og V finder det utænkeligt, at taktikken i Afghanistan
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Henvendelse af 11/12-17 vedrørende danske tabstal i forbindelse med den militære indsats i Afghanistan, fra Henning Sørensen, Kgs. Lyngby
1832957_0002.png
2
skulle være indrettet efter tabstallet. Det vil være højest besynderligt”,
siger John Dyrby Paulsen (S),
Berlingske
14.7 2008, s 9. Det er den mest
ubegavede politiske udtalelse om Danmarks militære indsats i Afghanistan.
For enhver ansvarlig politiker må da forventes at reagere ved en betragtelig
stigning i antallet af nationens faldne sønner. Er det ikke tilfældet, bliver
udsagnet en ren tilståelse: Tabstal er underlagt den valgte
sammentænkningsstrategi og man kender jo problemet:
”I Helmand er især
antallet af angreb med improviserede vejsidebomber steget markant,
ligesom der har været en stigning i antallet af asymmetriske angreb”,
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet,
Den danske indsats i Helmand
2008,
2009:6 og videre:
”Indsatsen har haft alvorlige omkostninger. 12
danske soldater omkom som følge af indsatsen i 2008 (13. HS), mens tyve
blev såret, heraf flere alvorligt”, s 12.
Når de folkevalgte svigter, hvor er så
den forsvarsledelse som bedre end civile kender soldatens vilkår og burde
gribe ind?
Krigsscenen
i Helmand provinsen er kort beskrevet af en dansk
soldat: ”Vi
ved godt, at i et område på størrelse med Amager er 25 danske soldater
døde og mange flere er blevet såret, siden Danmarks ”aktivistiske
udenrigspolitik
gik op i gear med indsættelsen i Helmand i foråret 2006”,
Politiken,
”Kammerater i krig”,
15.12.2009,
http://politiken.dk/udland/article845945.ece/.
Og fra 2010 og frem falder
yderligere 12 danske soldater ved vejsidebomber. Hvad foregår der?
Når 38 af de 43 danske soldater falder i Helmand-provinsen og 25 af dem
ved vejsidebomber, hvorfor bliver vore soldater ikke beskyttet mod disse
vejsidebomber, når problemet allerede i 2007 er erkendt:
”Vi ser meget
frem til at vi forhåbentlig snart får kampvogne. De vil øge sikkerheden
markant for soldaterne og de vil betyde færre civile tab for, fordi
kampvogne er mere præcise end fly...” udtalte den udsendte danske
bataljonschef i Afghanistan, Kim Kristensen,
http://jp.dk/udland/article
1135164.ece,
19.10.2007.
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Henvendelse af 11/12-17 vedrørende danske tabstal i forbindelse med den militære indsats i Afghanistan, fra Henning Sørensen, Kgs. Lyngby
1832957_0003.png
3
Krigsscenen er imidlertid præget af de folkevalgtes samtænkningsindsats:
”Den overordnede målsætning for den danske indsats i provinsen er at
bidrage til stabil og bæredygtig udvikling gennem en sammenhængende og
fuldt integreret civil og
militær indsats”, Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet,
Den danske indsats i Helmand 2008,
2009:4. Danske
soldater skal nu patruljere
til fods eller i ”åbne” militærkøretøjer og ikke i
kampvogne:
”Danish and allied troops often patrol in the town of
Gereshk…conducted in open-top vechiles to make it easier to come in
contact with the local population….”
for
“the
personal contact with the local
population in Gereshk has importance for the entire Danish effort in
Helmand Province….
Through daily dialogue, the inhabitants can assist the
troops with information about hostile movements”, The Ministry of Foreign
Affairs and the Ministry of Defence,
Denmark´s engagement in Afghanistan
2008-2012,
2008, 22 s, her s 15. Den samtænkning internaliserer
soldaterne:
”Vi skal
observere og tale med de lokale, helst de ældre. Vi tager
temperaturen på stemningen i området”,
Politiken,
”Kammerater i krig”,
15.12.2009,
http://politiken.dk/udland/article845945.ece/.
Det lettere
udstyr medfører, at danske soldater skal snige sig ud af lejren for sikkert at
kunne forlade den:
”Hver
gang danskerne skal ud fra lejren, drejer det sig
om at narre fjenden”
http://politiken.dk/udland/article845945.ece?/.
Samtænkningsstrategiens farlighed er politikerne bekendt:
”…både S og R
fremhæver, at der i den seneste Afghanistan-strategi er lagt mere vægt på
genopbygning af det civile samfund…(på
trods af)… at Talebans indflydelse i
Afghanistan
–
ikke mindst i det sydlige, hvor danskernes Camp Bastion
ligger
– er stigende siden sidste år”
Jyllandsposten
21.12.2008, s 6. Selv en
øget beskyttelse er
ikke nok: ”Danske dødsofre nr. 35 og 36..kørte patrulje
i et af de forsvarets nyeste og bedst udrustede køretøjer -
infanterikampkøretøj CV 9035 (IKK). Men det var åbenbart ikke godt nok til
at beskytte soldaterne mod Talebans frygtede sprængladninger”,
Ekstra
Bladet
6.8.2010,
”Dræbt en uge før de skulle hjem”, s 12.
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Henvendelse af 11/12-17 vedrørende danske tabstal i forbindelse med den militære indsats i Afghanistan, fra Henning Sørensen, Kgs. Lyngby
4
Hvordan rapporterer det officielle Danmark om krigen i Afghanistan?
Utilstrækkeligt. Til Udenrigs- og forsvarsministeriets rapport,
Den danske
indsats i Helmand,
siger Rigsrevisionen:
”Forsvaret
har kun i meget
begrænset omfang aflagt regnskab for samtænkningsprojekterne for
perioden 2008, pkt. 138” så
”Rigsrevisionen har ikke vurderet effekten af
det civilt-militære
samarbejde og samtænkningen, pkt. 141”,
Civilt-militært
samarbejde og samtænkning Afghanistan,
notat af 21.9.2009.
Statsrevisorerne følger op: ..forsvaret kan ikke mere præcist opgøre det
faktiske resurseforbrug til internationale operationer”,
Bemærkning til
beretning nr. 17/2008 om forsvarets understøttelse af sine militære
operationer i Afghanistan.
I 2014 beslutter de folkevalgte så i kommissoriet
”Erfaringsopsamling vedr.
den samtænkte danske Afghanistanindsats”
”at
fokusere på samtænkningen
af de danske indsatser… med henblik på en samlet fremstilling af, hvad vi
fra dansk side kan lære af indsatserne og med sigte på fremtidige
samtænkte indsatser i skrøbelige stater”.
Ambitionen
om ”en realistisk og
anvendelig erfaringsopsamling” bliver
skudt ned alene ved dens tre
konkrete udmøntninger: 1.
”Dansk Institut for Internationale studier (DIIS)
anmodes om at udarbejde en opsamling af internationale erfaringer med
samtænkning af de politiske, udviklingsmæssige og militære indsatser i
Afghanistan fra 2001 til 2014, herunder hvordan den militære indsats har
indvirket på bestræbelserne på at vinde civilbefolkningens hearts and
minds”.
2.
”Eksterne konsulenter blev anmodet om at udarbejde en
opsamling af erfaringer fra Afghanistan med at gennemføre
udviklingsbistand i en situation, hvor det samtidigt er nødvendig med en
stabiliserende militær indsats”.
3.
”Forsvarsministeriet og
Udenrigsministeriet vil
–
i samarbejde med Forsvarsakademiet, FAK
–
udarbejde en opsamling af erfaringer fra Afghanistan med de projekter,
som Forsvaret har gennemført til støtte for militære operationer (de
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Henvendelse af 11/12-17 vedrørende danske tabstal i forbindelse med den militære indsats i Afghanistan, fra Henning Sørensen, Kgs. Lyngby
5
såkaldte CIMIC-projekter)”. Men erfaringsindsamlingen bliver helt
nødlidende med kommissoriets krav til sidst:
”Erfaringsopsamlingen skal
ikke beskæftige sig med militære aktiviteter på det taktiske/operative
niveau…”. Det strider mod al fornuft at undlade
at belyse den militære
indsats til 11,5 mia. kr., og så fokusere på udviklingsprojekter til 3,5 mia.
kr. og et umåleligt CIMIC-projekts (0.007 mia. kr.) effekt på
de ”militære
operationer” til de nævnte 11,5 mia. kr. Hvordan ”lære af indsatserne med
sigte på fremtidige samtænkte indsatser”, når den dyreste
indsats, den
militære, ikke må indgå i erfaringsopsamlingen?
Den publicerede DIIS rapport
”Afghanistan. Erfaringsopsamling 2001 –
2014, del I. Internationale Erfaringer med samtænkning i Afghanistan”, 90
s bærer præg heraf. Man får ikke den i kommissoriet lovede
”opsamling af
internationale erfaringer med samtænkning af de politiske,
udviklingsmæssige og militære indsatser i Afghanistan 2001
– 2014”.
Man
behandler ikke de tre begreber,
samtænkning, indsatser
og
erfaringsopsamling
kronologisk og sammenhængende. Man
”oversætter”
samtænkning til ”sammenhængen
mellem indsatserne og ikke effekten af
indsatserne”, s 77
og fjerner sig dermed endnu længere fra målet om
udlandets samtænknings-erfaringsopsamling. Men heller ikke det nu lovede,
”at forklare sammenhængen mellem indsatserne” leveres. For
”sammenhæng” kræver en årsag-virkning
relation. Den fremlægges ikke.
Her kunne man så have forventes at de folkevalgte og forsvarsledelsen
havde
kritiseret den ”tynde”
forskerrapport, og at forskerne havde afstået
fra opgaven fordi den var (gjort) uløselig. Fraværet af kritik signalerer et
velafstemt ”cover-up” mellem folkevalgte, forsvarsledelse og forskere.
Men hvorfor skulle forskere, der hylder deres forskningsfrihed og integritet
tie? Fordi militærforskerne i DIIS, FAK og Center for Militære Studier, CMS,
KU, er afhængige af Forsvarsministeriet. Det finansierer dem, sidder i deres
bestyrelser, der bestemmer de emner, der skal studeres. Man bider ikke
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Henvendelse af 11/12-17 vedrørende danske tabstal i forbindelse med den militære indsats i Afghanistan, fra Henning Sørensen, Kgs. Lyngby
6
den hånd, der fordrer én. Derfor er det også næsten umuligt at finde
militærforskere, der kritiserer ministeriet eller hinanden indbyrdes. DIIS,
FAK og CMS optræder som militærforskningens rip, rap og rup. De er
relateret til én og samme person, giver de samme svar og udviser sjældent
indbyrdes uenighed.
Så er analysen færdig, løbet kørt og konklusionen klar. Tabstal,
krigsscenen, forsvarets utilstrækkelige ressourceopgørelser, en kritisabel
samtænkningsrapport tillige med en forskningsmæssig efterrettelighed
udpeger de folkevalgte, forsvarsledelse og forskere som ansvarlige for for
mange dræbte danske soldater.
Henning Sørensen, militærsociolog
Cand. mag. (KU), cand. scient. pol. (AU), Ph.d. (CBS)
Hjemmeside: isfdanmark.dk