Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1831260_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsudvalget
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
den 7. december 2017
Taleseddel
FOU samrådsspørgsmål G
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Hvordan forholder ministeren sig til Rigsrevisionens kritik af grundlaget for
beslutningen om anskaffelse af F35 som nyt kampfly, og tror ministeren det
er sandsynligt, at milliardindkøbet vil forløbe uden problemer og ekstraud-
gifter?
Besvarelse af samrådsspørgsmål G
Tak for spørgsmålet.
Lad mig først slå fast, at jeg hilser det velkomment, at Rigsrevisionen har
behandlet sagen. Anskaffelsen af nye kampfly er en både stor
den største
enkeltinvestering nogensinde
og vigtig offentlig investering, som derfor
selvfølgelig bør lægges åbent frem og drøftes, og det er den blevet.
Forsvarsministeriet har offentliggjort det ganske omfattende beslutnings-
grundlag med enkelte undtagelser af klassificerede oplysninger.
Men lad mig vende mig til spørgsmålet om Rigsrevisionens undersøgelse.
Indledningsvist vil jeg lige ridse op, hvad Rigsrevisionens undersøgelse har
fokuseret på.
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Rigsrevisionen har haft adgang til hele beslutningsgrundlaget, og har valgt
særligt
at fokusere på to forhold: 1) beregningen eller ”dimensioneringen”
af 27 F-35 kampfly, og 2) beregningerne af levetidsomkostninger.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at beslutningsgrundlaget
generelt bygger på grundige analyser og beregninger. Dog er der nogle
forhold inden for de to fokusområder, som Rigsrevisionen kritiserer. Dem vil
jeg nu gennemgå og kommentere.
Vedrørende Forsvarsministeriets ”dimensionering” af 27 F-35
kampfly finder
Rigsrevisionen, at det er baseret på grundige analyser og beregninger, men
at der er usikkerhed forbundet med nogle væsentlige forudsætninger rela-
teret til flyvetimebehovet og flyvetimeproduktionen.
Flyvetimeproduktion
Vedrørende flyvetimeproduktionen handler det specifikt om, hvorvidt der i
gennemsnit kan opnås 250 årlige flyvetimer per stel i hjemmeperioder og
henholdsvis 260 og 290 timer afhængig af, om flyene er indsat i Air Policing
eller internationale operationer, som det er forudsat. Den forudsatte rådig-
hedsgrad for flyene på 70 pct. skal ses i sammenhæng med flyvetimepro-
duktionen.
Grunden til at det er væsentligt at tale om antallet af årlige flyvetimer er, at
blandt andet vores operative og uddannelsesmæssige behov skal kunne
rummes af de flyvetimer, som flyene hvert år kan være i luften. Samtidig
indgår det årlige antal flyvetimer i beregningen af F-35 forventede levetid.
Vedrørende planlægningsgrundlaget på de 250 timer, kan jeg oplyse
som
det også har været fremme i pressen
at fire partnerlande planlægger
med en flyvetimeproduktion efter fuld indfasning på 250 timer eller mere,
mens tre lande planlægger med en mindre flyvetimeproduktion.
SIDE 2/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at der er flere og forskellige for-
hold, der kan påvirke de forskellige landes dimensionering af antal fly og
landenes planlægningsgrundlag vedrørende flyvetimer. Forskellene mellem
landene på dette punkt er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at landene
har forskellige vurderinger af den højst opnåelige flyvetimeproduktion.
Jeg vil også nævne, at en amerikansk F-35 enhed allerede har demonstre-
ret, at 250 flyvetimer årligt er opnåeligt.
Rådighedsgrad
Flyvetimeproduktionen kan også påvirkes af rådighedsgraden af flyene. Her
er der i de danske beregninger og planlægningsgrundlag forudsat en rådig-
hedsgrad på 70 pct.
Rådighedsgraden er den andel af tid, som den samlede flåde af fly er til rå-
dig til egentlig brug
det vil sige, at bl.a. tid til reparation og vedligeholdel-
se bliver fratrukket.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at F-35 programmet er inde i en positiv
udvikling, hvor rådighedsgraden for den seneste produktionsserie (LOT 9)
af flyene faktisk er tæt på de 70 pct.
Det er dog rigtigt, at rådighedsgraden for de tidlige produktionsserier af
flyene ikke er nær så høj, hvilket naturligvis påvirker det samlede gennem-
snit.
I F-35 partnerskabet er der en målsætning om, at der skal opnås en global
F-35 rådighedsgrad på 72 % fra 2021.
De danske fly leveres som bekendt i perioden 2021-2026. Det er derfor min
vurdering, at en rådighedsgrad på 70 pct. for de danske fly er et realistisk
planlægningsgrundlag.
SIDE 3/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Samlet set er det Forsvarsministeriets vurdering, at den forudsatte flyve-
timeproduktion er opnåelig og fortsat udgør et realistisk planlægnings-
grundlag.
Når det er sagt, kan der selvfølgelig ikke udstedes nogen garantier mod po-
tentielle udsving i flyvetimeproduktionen.
Flyvetimebehov
Ser man på forudsætningerne relateret til flyvetimebehovet, er de i høj
grad knyttet til den politisk fastsatte opgaveløsning.
De opgaver, som ligger til grund for beregningerne, udgør et såkaldt mak-
simalt belastningsscenarie, som skulle muliggøre en ensartet behandling af
de tre kandidater til forsvarets nye kampfly.
Historisk set har de danske kampfly endnu ikke været indsat i et tilsvarende
maksimalt belastningsscenarie og den eksisterende kampflystruktur har
gennem tiden løst sine opgaver
også selvom den ikke altid har været
fuldt bemandet.
Det betyder, at hvis der skulle være udfald i forhold til nogle af de bereg-
ningsmæssige forudsætninger, så betyder det ikke nødvendigvis, at kamp-
flystrukturen ikke kan løse opgaverne på dagen.
Nogle af de beregningsmæssige forudsætninger, som Rigsrevisionen har
hæftet sig ved i relation til flyvetimebehovet, handler om træningssubstitu-
tion
– også kaldet ”synergi” –
og arbejdsforhold for piloter.
I beregningerne af flyvetimebehovet er der i beslutningsgrundlaget forud-
sat, at der vil kunne opnås en synergi, altså en substitutionsrate på 80 pct.,
mellem piloternes flyvetimer i internationale operationer og deres hjemlige
træningsbehov. Det vil konkret sige, at en pilot, som flyver 10 timer i inter-
nationale operationer kan tilskrive 8 af dem som træningstimer.
SIDE 4/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Forudsætningen vedrører karakteren af Forsvarets deltagelse i internationa-
le operationer over de næste 30 år efter indfasning af de nye kampfly. Der
er derfor ikke på nuværende tidspunkt data, som kan kvalificere denne for-
udsætning yderligere.
Det fremgik eksplicit
af dimensioneringsrapporten, ”
at såfremt den forud-
satte grad af synergi ikke kan realiseres, vil det betyde, at piloterne i løbet
af et udsendelsesår ikke vil kunne opretholde det påkrævede træningsni-
veau. Dette medfører, at det udsendte kampflybidrag i stigende grad vil
være udfordret i forhold til at kunne løse visse komplekse missionstyper
samt i forhold til at kunne operere i det fulde konfliktspektrum. Det vil des-
uden medføre, at piloterne efter endt udsendelse vil skulle bruge tid på at
genopbygge det operative træningsniveau, og at kampflyene således i en
periode på op til et år vil være underlagt visse restriktioner i forhold til på
ny at kunne opretholde et udsendelsesberedskab.
Dette forhold er således også lagt åbent frem.
Et sådant muligt træningsefterslæb vil ikke kompromittere det politisk fast-
satte ambitionsniveau for kampflyene. Dels fordi der ikke er et politisk krav
om deltagelse i internationale operationer igen i direkte forlængelse af en
afsluttet international operation, dels fordi der allerede i den eksisterende
kampflystruktur er behov for indhentning af træning efter deltagelse i in-
ternationale operationer.
Beregninger af flyvetimebehovet påvirkes også af forudsætninger vedrø-
rende det nødvendige antal af piloter, piloternes gennemsnitlige tjenestetid
og arbejdsforhold.
Rigsrevisionen har i den forbindelse hæftet sig ved, at Forsvarsministeriet
ikke har fastlagt hvilke tiltag, der skal gennemføres for at opnå den nød-
vendige reduktion af antallet af piloter og deraf den forventede reduktion af
SIDE 5/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
flyvetimebehovet, samt hvilke fastholdelsesincitamenter, der skal til for at
øge piloternes tjenestetid.
Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet på personaleområdet har undersøgt
muligheden for at gennemføre de tiltag, der er nævnt i dimensionerings-
rapporten og i den forbindelse også analyseret mulige fastholdelsestiltag.
Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet på personaleområdet har vurderet
realiserbarheden af de tiltag, der ifølge dimensioneringsrapporten er nød-
vendige for en reduktion i antallet af piloter.
I det arbejde har Forsvarsministeriet særligt analyseret tiltag, der kan på-
virke piloternes arbejdsforhold. Jeg skal hertil bemærke, at Forsvarsministe-
riet gennem dette arbejde har identificeret yderligere administrative tiltag,
som kan give substantielle effekter i forhold til at kunne tilpasse strukturen i
nødvendigt omfang.
Dette muliggør en reduktion af det normerede antal flyvende piloter i den
nationale del af den kommende kampflykapacitet fra de oprindeligt 70 til 62
piloter. Dette tiltag opfylder den i beslutningsgrundlaget forudsatte redukti-
on således, at der etableres balance mellem antal flyvende piloter og det
årlige antal flyvetimer, samtidig med at den operative opgavevaretagelse
kan opretholdes.
Jeg kan endvidere oplyse, at Forsvarsministeriet har identificeret fastholdel-
sesincitamenter, der vurderes at kunne øge piloternes tjenestetid.
Der er dog altid en risiko forbundet med planlægningen af personelstruktu-
rer flere år ud i fremtiden. F-16 strukturen har imidlertid gennem tiden løst
de opgaver, som er blevet stillet. Også selvom F-16 strukturen ikke altid har
været fuldt bemandet.
SIDE 6/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Opgaveløsning
Rigsrevisionen peger i sin beretning også på, at der kan være større risiko
for, at Forsvaret ikke kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 fly, end
det fremgår af beslutningsgrundlaget.
Jeg kan konstatere, at det fremgår tydeligt af beslutningsgrundlaget, at der
kan være situationer, hvor opgaverne ikke kan løses fuldt ud.
Det er selvfølgelig åbenlyst, at der kan opnås en større robusthed og sik-
kerhed for opgaveløsningen med flere fly. Det skal dog ses ud fra en samlet
prioritering mellem Forsvarets kapaciteter inden for de økonomiske ram-
mer.
Spørgsmålet om robusthed og risici i forhold til opgaveløsningen blev drøf-
tet intensivt under kampflyforhandlingerne sidste år, og i min optik er den
politiske aftale udtryk for en politisk accept af denne risiko.
Levetidsomkostninger
Som nævnt indledningsvist handler anden del af Rigsrevisionens undersø-
gelse om Forsvarsministeriets beregning af levetidsomkostninger.
Her finder Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriet som udgangspunkt har op-
stillet en tilfredsstillende model til at beregne levetidsomkostningerne, men
at alle risici ved forudsætningerne ikke var afspejlet i tilstrækkelig grad,
hvorfor de forventede levetidsomkostninger kan blive højere end, det, der
fremgår af beslutningsgrundlaget.
Rigsrevisionen finder blandt andet, at usikkerheden om de tidligere nævnte
forudsætninger vedrørende synergi og piloters arbejdsforhold kan resultere
i fordyrelser. Og Rigsrevisionen peger også på, at afhjælpning af støjgener
og gennemførelsen af den eksterne vedligeholdelse af flyene kan blive dy-
rere end forudsat.
SIDE 7/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Som tidligere nævnt vil udfald i forudsætningerne vedrørende synergi og
piloter i sidste ende kunne påvirke opgaveløsningen, mens det er mindre
klart, at de vil kunne påvirke levetidsomkostningerne som sådan. Det ville
være tilfældet, hvis man eksempelvis valgte at anskaffe flere fly eller skru-
ede op for flyvetimeproduktionen. Det ligger dog ikke i kortene.
Vedligeholdelseskoncept
For så vidt angår den eksterne vedligeholdelse af flyene konkluderer Rigs-
revisionen, at hvis det globale vedligeholdelseskoncept og IT-systemet
ALIS, der understøtter F-35 driften, ikke fungerer som forventet, kan det
betyde en stigning i levetidsomkostningerne eller, at for eksempel den for-
ventede rådighedsgrad ikke opnås.
Til det vil jeg bemærke, at der rigtig nok har været en række problemer
med udviklingen af ALIS-systemet, men også at systemet rent faktisk un-
derstøtter de over 250 F-35 fly, der allerede opererer i dag.
Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen af både det globale vedligeholdel-
sessystem for F-35 og det centrale IT system fortsat er i en indledende fa-
se, og at der er lang vej til det er fuldt udrullet og modnet og at alle ambi-
tioner er realiserede.
Det der karakteriserer et sundt program er dog
ikke
, at der ikke opstår pro-
blemer og udfordringer, men at programmet er i stand til at håndtere og
løse de problemer, som opstår.
I den forbindelse har det betydning, at et land som USA planlægger at an-
skaffe over 2.400 F-35 kampfly. Det er med andre ord
afgørende for USA’s
sikkerhed, at de udfordringer, problemer og børnesygdomme, der har væ-
ret og vil være på F-35 bliver adresseret og løst.
Støj
Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om støj fra de nye kampfly.
SIDE 8/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Som led i forberedelsen af beslutningsgrundlaget for typevalget blev der
lavet foreløbige støjberegninger for alle tre kandidater, og de forelå i april
2015. Støjanalyserne viste bl.a., at F-35 er det fly, der støjer mindst af de
tre flytyper, der var på tale.
Det fremgår af svaret på FOU spørgsmål 194 af 23. maj 2016, at der er
gennemført foreløbige støjanalyser, og at alle kampflykandidaterne støjer
mere end F-16.
Som jeg gjorde opmærksom på i den korrektion, som jeg sendte til For-
svarsudvalget den 1. december 2017, er Forsvarsministeriet blevet op-
mærksomt på, at det imidlertid ikke fremgår af svaret på FOU spm. 194, at
F-35 ville overskride støjgrænserne, sådan som det fremgik af støjrappor-
ten for F-35. Det er en fejl. Denne oplysning burde have været medtaget i
svaret på FOU spm. 194, og det skal jeg beklage.
For en god ordens skyld skal jeg samtidig gøre opmærksom på, at oplys-
ningen fremgår af forligsnotat nr. 42, der blev givet til forsvarsforligskred-
sen 23. maj 2016 som svar på et konkret spørgsmål. Efterfølgende blev for-
ligsnotat 42 oversendt til Forsvarsudvalget den 20. juni 2016.
Det fremgår endvidere af svaret på FOU spørgsmål 194, at
”de foreløbige
støjanalyser for F-35 har ikke udvist et behov for at gennemføre særlige
støjsikringstiltag, som ekspropriation eller støjsikring af
boliger i relation til
støj uden for Flyvestation Skrydstrup”.
Støjrapporten fra april 2015 forholder sig imidlertid ikke eksplicit til dette
forhold, men peger på mulige ændringer i flyvemønstre med mere, der vil
kunne reducere støjbelastningen for F-35 yderligere.
Dette burde have fremgået af svaret på FOU spm. 194 og af forligsnotat nr.
42.
SIDE 9/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Støjrapporten fra april 2015 er nu oversendt til Folketinget. Endvidere kan
jeg oplyse, at der allerede i juni 2016 blev givet aktindsigt i støjrapporten til
Jyske Vestkysten. Efterfølgende er der også givet aktindsigt heri til enkelte
borgere og visse andre medier.
Jeg vil nu redegøre for baggrunden for, at man i Nyt Kampfly Program på
daværende tidspunkt vurderede, at der ikke ville være
et behov for at
gennemføre særlige støjsikringstiltag, som ekspropriation eller støjsikring af
boliger i relation til støj uden for Flyvestation Skrydstrup”.
Det anføres i
støjrapporten fra 2015, at der vil ”kunne gennemføres yderli-
gere optimering i relation til støjbelastningen på en række kandidatspecifik-
ke forhold, ligesom der kan ske tilpasninger til lokale forhold relateret til
den danske anvendelse af det nye kampfly”.
Optimering i relation til kandidatspecifikke forhold omfatter eksempelvis fly-
veprofiler.
Optimering i relation til lokale forhold omfatter eksempelvis forhold såsom
timer til afvisningsberedskab, antal starter og landinger, flyvninger fordelt
på døgnet, årsbelastning og anflyvningsveje m.v.
På denne baggrund var det umiddelbart vurderingen i Nyt Kampfly Pro-
gram, at den samlede støjbelastning kunne nedbringes til et niveau, der var
sammenligneligt med de nuværende F-16 fly.
Det var derfor vurderingen, at der i f.m. miljøgodkendelse fra Haderslev
Kommune ikke ville være behov for ekspropriation eller støjsikring af boli-
ger.
Denne vurdering skal også ses i sammenhæng med muligheden for udste-
delse af dispensationer i f.m. miljøgodkendelse jf. gældende regler.
SIDE 10/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Som oplyst i såvel besvarelsen af FOU 194 til Folketinget som Notat nr. 42
til forligskredsen var der tale om foreløbige støjanalyser. Det fremgår derfor
også, at der efter typevalg og beslutning om antal fly skulle gennemføres
opdaterede støjanalyser for den valgte kandidat, og at det er disse støjana-
lyser, der skal danne grundlag for en fornyet miljøgodkendelse.
Jeg kan oplyse, at der i forlængelse af beslutningen i juni 2016 om at væl-
ge F-35, som planlagt således blev igangsat en ny støjberegning på F-35.
Den støjberegning vil blive færdiggjort i løbet af 2018 inden fremsættelsen
af forslaget til anlægslov primo 2019.
Jf. de seneste beregninger forventes støjen fra selve flyvningerne at ville
overstige grænseværdien i et område tæt på flyvestationens startbane. Det
forventes som udgangspunkt at berøre i størrelsesordenen 10-15 landejen-
domme. På det foreliggende grundlag bliver der forventeligt tale om ek-
spropriation, men det afhænger af de endelige støjberegninger.
Støjen fra hangarområdet ved det såkaldte ”500-kompleks” forventes i
mindre omfang at overstige grænseværdierne. Det vil sige, at vi på nuvæ-
rende tidspunkt forventer, at det vil være tilfældet i ca. 8 uger om året i
kortere tidsintervaller, når der flyves om aftenen og om natten.
Dette gælder, selvom der vil blive gennemført en række betydelige støjre-
ducerende tiltag som fx høje volde omkring faciliteterne og særlig støj-
dæmpning direkte på hangarerne.
Baseret på de seneste beregninger forventer vi, at det vil kunne påvirke et
antal boliger i bymæssig bebyggelse nær flyvestationen
men ikke i et om-
fang, så der forventeligt bliver tale om ekspropriation.
Jeg kan oplyse, at jeg har bedt om, at der iværksættes yderligere støjbe-
regninger ved alternativ placering af F-35 komplekset på Flyvestation
Skrydstrup samt sammenlignelige støjberegninger for de nuværende F-16
fly.
SIDE 11/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Forsvarsministeriet lægger vægt på, at borgerne i og omkring Skrydstrup
løbende holdes informeret om F-35 kampflysprojektet. Nyt Kampfly Pro-
gram under Forsvarsministeriet har i den forbindelse gennemført informati-
onsmøder for borgere i og omkring Flyvestation Skrydstrup. Senest er der
afholdt et informationsmøde den 29. november 2017.
Alle direkte berørte borgere vil blive kontaktet, når de endelige støjbereg-
ninger er færdige i løbet af 2018.
Der vil blive inviteret til yderligere informationsmøder
bl.a. om de endeli-
ge støjberegninger, ekspropriationsprocessen, påvirkningen af miljøet samt
om forslag til anlægslov.
Det næste informationsmøde vil blive afholdt ultimo januar/primo februar
2018.
Det leder mig naturligt til den sidste del af samrådsspørgsmålet, nemlig,
hvorvidt jeg finder det sandsynligt, at milliardindkøbet vil forløbe uden pro-
blemer og ekstraudgifter?
Naturligvis vil der være problemer undervejs. Det ville være mærkeligt an-
det. Men jeg tror på, at problemerne bliver adresseret og løst.
Og naturligvis vil anskaffelsen kunne blive dyrere end de beregninger af le-
vetidsomkostninger over 30 år, som Forsvarsministeriet har foretaget. Til-
svarende vil levetidsomkostningerne kunne blive lavere.
Som det også fremgik af den politiske aftale, så skal eventuelle fordyrelser
af anskaffelsen finansieres indenfor Forsvarsministeriets økonomiske ram-
me.
Fra vi indgik den politiske aftale og til nu, har nogle ting allerede vist sig at
være dyrere, hvor andre har vist sig at være billigere. Sådanne bevægelser
vil vi naturligvis også se fremadrettet.
SIDE 12/13
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.
Samråd G
Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-
rende anskaffelsen af F-35 kampfly
07. december 2017
Derfor er der også allerede nu båndlagt op til 800 mio. kr. til finansiering af
eventuelle fordyrelser i anskaffelsesperioden.
De levetidsomkostninger, som præsenteres i aktstykket, har gennemgået
en valideringsproces, og er udtryk for det mest nøjagtige estimat, som vi vil
kunne have på nuværende tidspunkt. Men jeg skal være den første til at
erkende, at levetidsomkostningerne er et estimat, og vi har ikke fuld infor-
mation om, hvordan verden kommer til at udvikle sig over de næste 30 år.
Hermed afslutter jeg besvarelsen af FOU samrådsspørgsmål G.
SIDE 13/13