FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 44
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

Forsvarsudvalget

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

den 7. december 2017

Taleseddel

FOU samrådsspørgsmål G

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).

Hvordan forholder ministeren sig til Rigsrevisionens kritik af grundlaget for

beslutningen om anskaffelse af F35 som nyt kampfly, og tror ministeren det

er sandsynligt, at milliardindkøbet vil forløbe uden problemer og ekstraud-

gifter?

Besvarelse af samrådsspørgsmål G

Tak for spørgsmålet.

Lad mig først slå fast, at jeg hilser det velkomment, at Rigsrevisionen har

behandlet sagen. Anskaffelsen af nye kampfly er en både stor

–

den største

enkeltinvestering nogensinde

–

og vigtig offentlig investering, som derfor

selvfølgelig bør lægges åbent frem og drøftes, og det er den blevet.

Forsvarsministeriet har offentliggjort det ganske omfattende beslutnings-

grundlag med enkelte undtagelser af klassificerede oplysninger.

Men lad mig vende mig til spørgsmålet om Rigsrevisionens undersøgelse.

Indledningsvist vil jeg lige ridse op, hvad Rigsrevisionens undersøgelse har

fokuseret på.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Rigsrevisionen har haft adgang til hele beslutningsgrundlaget, og har valgt

særligt

at fokusere på to forhold: 1) beregningen eller ”dimensioneringen”

af 27 F-35 kampfly, og 2) beregningerne af levetidsomkostninger.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at beslutningsgrundlaget

generelt bygger på grundige analyser og beregninger. Dog er der nogle

forhold inden for de to fokusområder, som Rigsrevisionen kritiserer. Dem vil

jeg nu gennemgå og kommentere.

Vedrørende Forsvarsministeriets ”dimensionering” af 27 F-35

kampfly finder

Rigsrevisionen, at det er baseret på grundige analyser og beregninger, men

at der er usikkerhed forbundet med nogle væsentlige forudsætninger rela-

teret til flyvetimebehovet og flyvetimeproduktionen.

Flyvetimeproduktion

Vedrørende flyvetimeproduktionen handler det specifikt om, hvorvidt der i

gennemsnit kan opnås 250 årlige flyvetimer per stel i hjemmeperioder og

henholdsvis 260 og 290 timer afhængig af, om flyene er indsat i Air Policing

eller internationale operationer, som det er forudsat. Den forudsatte rådig-

hedsgrad for flyene på 70 pct. skal ses i sammenhæng med flyvetimepro-

duktionen.

Grunden til at det er væsentligt at tale om antallet af årlige flyvetimer er, at

blandt andet vores operative og uddannelsesmæssige behov skal kunne

rummes af de flyvetimer, som flyene hvert år kan være i luften. Samtidig

indgår det årlige antal flyvetimer i beregningen af F-35 forventede levetid.

Vedrørende planlægningsgrundlaget på de 250 timer, kan jeg oplyse

–

som

det også har været fremme i pressen

–

at fire partnerlande planlægger

med en flyvetimeproduktion efter fuld indfasning på 250 timer eller mere,

mens tre lande planlægger med en mindre flyvetimeproduktion.

SIDE 2/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at der er flere og forskellige for-

hold, der kan påvirke de forskellige landes dimensionering af antal fly og

landenes planlægningsgrundlag vedrørende flyvetimer. Forskellene mellem

landene på dette punkt er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at landene

har forskellige vurderinger af den højst opnåelige flyvetimeproduktion.

Jeg vil også nævne, at en amerikansk F-35 enhed allerede har demonstre-

ret, at 250 flyvetimer årligt er opnåeligt.

Rådighedsgrad

Flyvetimeproduktionen kan også påvirkes af rådighedsgraden af flyene. Her

er der i de danske beregninger og planlægningsgrundlag forudsat en rådig-

hedsgrad på 70 pct.

Rådighedsgraden er den andel af tid, som den samlede flåde af fly er til rå-

dig til egentlig brug

–

det vil sige, at bl.a. tid til reparation og vedligeholdel-

se bliver fratrukket.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at F-35 programmet er inde i en positiv

udvikling, hvor rådighedsgraden for den seneste produktionsserie (LOT 9)

af flyene faktisk er tæt på de 70 pct.

Det er dog rigtigt, at rådighedsgraden for de tidlige produktionsserier af

flyene ikke er nær så høj, hvilket naturligvis påvirker det samlede gennem-

snit.

I F-35 partnerskabet er der en målsætning om, at der skal opnås en global

F-35 rådighedsgrad på 72 % fra 2021.

De danske fly leveres som bekendt i perioden 2021-2026. Det er derfor min

vurdering, at en rådighedsgrad på 70 pct. for de danske fly er et realistisk

planlægningsgrundlag.

SIDE 3/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Samlet set er det Forsvarsministeriets vurdering, at den forudsatte flyve-

timeproduktion er opnåelig og fortsat udgør et realistisk planlægnings-

grundlag.

Når det er sagt, kan der selvfølgelig ikke udstedes nogen garantier mod po-

tentielle udsving i flyvetimeproduktionen.

Flyvetimebehov

Ser man på forudsætningerne relateret til flyvetimebehovet, er de i høj

grad knyttet til den politisk fastsatte opgaveløsning.

De opgaver, som ligger til grund for beregningerne, udgør et såkaldt mak-

simalt belastningsscenarie, som skulle muliggøre en ensartet behandling af

de tre kandidater til forsvarets nye kampfly.

Historisk set har de danske kampfly endnu ikke været indsat i et tilsvarende

maksimalt belastningsscenarie og den eksisterende kampflystruktur har

gennem tiden løst sine opgaver

–

også selvom den ikke altid har været

fuldt bemandet.

Det betyder, at hvis der skulle være udfald i forhold til nogle af de bereg-

ningsmæssige forudsætninger, så betyder det ikke nødvendigvis, at kamp-

flystrukturen ikke kan løse opgaverne på dagen.

Nogle af de beregningsmæssige forudsætninger, som Rigsrevisionen har

hæftet sig ved i relation til flyvetimebehovet, handler om træningssubstitu-

tion

– også kaldet ”synergi” –

og arbejdsforhold for piloter.

I beregningerne af flyvetimebehovet er der i beslutningsgrundlaget forud-

sat, at der vil kunne opnås en synergi, altså en substitutionsrate på 80 pct.,

mellem piloternes flyvetimer i internationale operationer og deres hjemlige

træningsbehov. Det vil konkret sige, at en pilot, som flyver 10 timer i inter-

nationale operationer kan tilskrive 8 af dem som træningstimer.

SIDE 4/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Forudsætningen vedrører karakteren af Forsvarets deltagelse i internationa-

le operationer over de næste 30 år efter indfasning af de nye kampfly. Der

er derfor ikke på nuværende tidspunkt data, som kan kvalificere denne for-

udsætning yderligere.

Det fremgik eksplicit

af dimensioneringsrapporten, ”

at såfremt den forud-

satte grad af synergi ikke kan realiseres, vil det betyde, at piloterne i løbet

af et udsendelsesår ikke vil kunne opretholde det påkrævede træningsni-

veau. Dette medfører, at det udsendte kampflybidrag i stigende grad vil

være udfordret i forhold til at kunne løse visse komplekse missionstyper

samt i forhold til at kunne operere i det fulde konfliktspektrum. Det vil des-

uden medføre, at piloterne efter endt udsendelse vil skulle bruge tid på at

genopbygge det operative træningsniveau, og at kampflyene således i en

periode på op til et år vil være underlagt visse restriktioner i forhold til på

ny at kunne opretholde et udsendelsesberedskab.

”

Dette forhold er således også lagt åbent frem.

Et sådant muligt træningsefterslæb vil ikke kompromittere det politisk fast-

satte ambitionsniveau for kampflyene. Dels fordi der ikke er et politisk krav

om deltagelse i internationale operationer igen i direkte forlængelse af en

afsluttet international operation, dels fordi der allerede i den eksisterende

kampflystruktur er behov for indhentning af træning efter deltagelse i in-

ternationale operationer.

Beregninger af flyvetimebehovet påvirkes også af forudsætninger vedrø-

rende det nødvendige antal af piloter, piloternes gennemsnitlige tjenestetid

og arbejdsforhold.

Rigsrevisionen har i den forbindelse hæftet sig ved, at Forsvarsministeriet

ikke har fastlagt hvilke tiltag, der skal gennemføres for at opnå den nød-

vendige reduktion af antallet af piloter og deraf den forventede reduktion af

SIDE 5/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

flyvetimebehovet, samt hvilke fastholdelsesincitamenter, der skal til for at

øge piloternes tjenestetid.

Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet på personaleområdet har undersøgt

muligheden for at gennemføre de tiltag, der er nævnt i dimensionerings-

rapporten og i den forbindelse også analyseret mulige fastholdelsestiltag.

Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet på personaleområdet har vurderet

realiserbarheden af de tiltag, der ifølge dimensioneringsrapporten er nød-

vendige for en reduktion i antallet af piloter.

I det arbejde har Forsvarsministeriet særligt analyseret tiltag, der kan på-

virke piloternes arbejdsforhold. Jeg skal hertil bemærke, at Forsvarsministe-

riet gennem dette arbejde har identificeret yderligere administrative tiltag,

som kan give substantielle effekter i forhold til at kunne tilpasse strukturen i

nødvendigt omfang.

Dette muliggør en reduktion af det normerede antal flyvende piloter i den

nationale del af den kommende kampflykapacitet fra de oprindeligt 70 til 62

piloter. Dette tiltag opfylder den i beslutningsgrundlaget forudsatte redukti-

on således, at der etableres balance mellem antal flyvende piloter og det

årlige antal flyvetimer, samtidig med at den operative opgavevaretagelse

kan opretholdes.

Jeg kan endvidere oplyse, at Forsvarsministeriet har identificeret fastholdel-

sesincitamenter, der vurderes at kunne øge piloternes tjenestetid.

Der er dog altid en risiko forbundet med planlægningen af personelstruktu-

rer flere år ud i fremtiden. F-16 strukturen har imidlertid gennem tiden løst

de opgaver, som er blevet stillet. Også selvom F-16 strukturen ikke altid har

været fuldt bemandet.

SIDE 6/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Opgaveløsning

Rigsrevisionen peger i sin beretning også på, at der kan være større risiko

for, at Forsvaret ikke kan løse de fastsatte opgaver med 27 F-35 fly, end

det fremgår af beslutningsgrundlaget.

Jeg kan konstatere, at det fremgår tydeligt af beslutningsgrundlaget, at der

kan være situationer, hvor opgaverne ikke kan løses fuldt ud.

Det er selvfølgelig åbenlyst, at der kan opnås en større robusthed og sik-

kerhed for opgaveløsningen med flere fly. Det skal dog ses ud fra en samlet

prioritering mellem Forsvarets kapaciteter inden for de økonomiske ram-

mer.

Spørgsmålet om robusthed og risici i forhold til opgaveløsningen blev drøf-

tet intensivt under kampflyforhandlingerne sidste år, og i min optik er den

politiske aftale udtryk for en politisk accept af denne risiko.

Levetidsomkostninger

Som nævnt indledningsvist handler anden del af Rigsrevisionens undersø-

gelse om Forsvarsministeriets beregning af levetidsomkostninger.

Her finder Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriet som udgangspunkt har op-

stillet en tilfredsstillende model til at beregne levetidsomkostningerne, men

at alle risici ved forudsætningerne ikke var afspejlet i tilstrækkelig grad,

hvorfor de forventede levetidsomkostninger kan blive højere end, det, der

fremgår af beslutningsgrundlaget.

Rigsrevisionen finder blandt andet, at usikkerheden om de tidligere nævnte

forudsætninger vedrørende synergi og piloters arbejdsforhold kan resultere

i fordyrelser. Og Rigsrevisionen peger også på, at afhjælpning af støjgener

og gennemførelsen af den eksterne vedligeholdelse af flyene kan blive dy-

rere end forudsat.

SIDE 7/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Som tidligere nævnt vil udfald i forudsætningerne vedrørende synergi og

piloter i sidste ende kunne påvirke opgaveløsningen, mens det er mindre

klart, at de vil kunne påvirke levetidsomkostningerne som sådan. Det ville

være tilfældet, hvis man eksempelvis valgte at anskaffe flere fly eller skru-

ede op for flyvetimeproduktionen. Det ligger dog ikke i kortene.

Vedligeholdelseskoncept

For så vidt angår den eksterne vedligeholdelse af flyene konkluderer Rigs-

revisionen, at hvis det globale vedligeholdelseskoncept og IT-systemet

ALIS, der understøtter F-35 driften, ikke fungerer som forventet, kan det

betyde en stigning i levetidsomkostningerne eller, at for eksempel den for-

ventede rådighedsgrad ikke opnås.

Til det vil jeg bemærke, at der rigtig nok har været en række problemer

med udviklingen af ALIS-systemet, men også at systemet rent faktisk un-

derstøtter de over 250 F-35 fly, der allerede opererer i dag.

Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen af både det globale vedligeholdel-

sessystem for F-35 og det centrale IT system fortsat er i en indledende fa-

se, og at der er lang vej til det er fuldt udrullet og modnet og at alle ambi-

tioner er realiserede.

Det der karakteriserer et sundt program er dog

ikke

, at der ikke opstår pro-

blemer og udfordringer, men at programmet er i stand til at håndtere og

løse de problemer, som opstår.

I den forbindelse har det betydning, at et land som USA planlægger at an-

skaffe over 2.400 F-35 kampfly. Det er med andre ord

afgørende for USA’s

sikkerhed, at de udfordringer, problemer og børnesygdomme, der har væ-

ret og vil være på F-35 bliver adresseret og løst.

Støj

Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om støj fra de nye kampfly.

SIDE 8/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Som led i forberedelsen af beslutningsgrundlaget for typevalget blev der

lavet foreløbige støjberegninger for alle tre kandidater, og de forelå i april

2015. Støjanalyserne viste bl.a., at F-35 er det fly, der støjer mindst af de

tre flytyper, der var på tale.

Det fremgår af svaret på FOU spørgsmål 194 af 23. maj 2016, at der er

gennemført foreløbige støjanalyser, og at alle kampflykandidaterne støjer

mere end F-16.

Som jeg gjorde opmærksom på i den korrektion, som jeg sendte til For-

svarsudvalget den 1. december 2017, er Forsvarsministeriet blevet op-

mærksomt på, at det imidlertid ikke fremgår af svaret på FOU spm. 194, at

F-35 ville overskride støjgrænserne, sådan som det fremgik af støjrappor-

ten for F-35. Det er en fejl. Denne oplysning burde have været medtaget i

svaret på FOU spm. 194, og det skal jeg beklage.

For en god ordens skyld skal jeg samtidig gøre opmærksom på, at oplys-

ningen fremgår af forligsnotat nr. 42, der blev givet til forsvarsforligskred-

sen 23. maj 2016 som svar på et konkret spørgsmål. Efterfølgende blev for-

ligsnotat 42 oversendt til Forsvarsudvalget den 20. juni 2016.

Det fremgår endvidere af svaret på FOU spørgsmål 194, at

”de foreløbige

støjanalyser for F-35 har ikke udvist et behov for at gennemføre særlige

støjsikringstiltag, som ekspropriation eller støjsikring af

boliger i relation til

støj uden for Flyvestation Skrydstrup”.

Støjrapporten fra april 2015 forholder sig imidlertid ikke eksplicit til dette

forhold, men peger på mulige ændringer i flyvemønstre med mere, der vil

kunne reducere støjbelastningen for F-35 yderligere.

Dette burde have fremgået af svaret på FOU spm. 194 og af forligsnotat nr.

42.

SIDE 9/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Støjrapporten fra april 2015 er nu oversendt til Folketinget. Endvidere kan

jeg oplyse, at der allerede i juni 2016 blev givet aktindsigt i støjrapporten til

Jyske Vestkysten. Efterfølgende er der også givet aktindsigt heri til enkelte

borgere og visse andre medier.

Jeg vil nu redegøre for baggrunden for, at man i Nyt Kampfly Program på

daværende tidspunkt vurderede, at der ikke ville være

”

et behov for at

gennemføre særlige støjsikringstiltag, som ekspropriation eller støjsikring af

boliger i relation til støj uden for Flyvestation Skrydstrup”.

Det anføres i

støjrapporten fra 2015, at der vil ”kunne gennemføres yderli-

gere optimering i relation til støjbelastningen på en række kandidatspecifik-

ke forhold, ligesom der kan ske tilpasninger til lokale forhold relateret til

den danske anvendelse af det nye kampfly”.

Optimering i relation til kandidatspecifikke forhold omfatter eksempelvis fly-

veprofiler.

Optimering i relation til lokale forhold omfatter eksempelvis forhold såsom

timer til afvisningsberedskab, antal starter og landinger, flyvninger fordelt

på døgnet, årsbelastning og anflyvningsveje m.v.

På denne baggrund var det umiddelbart vurderingen i Nyt Kampfly Pro-

gram, at den samlede støjbelastning kunne nedbringes til et niveau, der var

sammenligneligt med de nuværende F-16 fly.

Det var derfor vurderingen, at der i f.m. miljøgodkendelse fra Haderslev

Kommune ikke ville være behov for ekspropriation eller støjsikring af boli-

ger.

Denne vurdering skal også ses i sammenhæng med muligheden for udste-

delse af dispensationer i f.m. miljøgodkendelse jf. gældende regler.

SIDE 10/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Som oplyst i såvel besvarelsen af FOU 194 til Folketinget som Notat nr. 42

til forligskredsen var der tale om foreløbige støjanalyser. Det fremgår derfor

også, at der efter typevalg og beslutning om antal fly skulle gennemføres

opdaterede støjanalyser for den valgte kandidat, og at det er disse støjana-

lyser, der skal danne grundlag for en fornyet miljøgodkendelse.

Jeg kan oplyse, at der i forlængelse af beslutningen i juni 2016 om at væl-

ge F-35, som planlagt således blev igangsat en ny støjberegning på F-35.

Den støjberegning vil blive færdiggjort i løbet af 2018 inden fremsættelsen

af forslaget til anlægslov primo 2019.

Jf. de seneste beregninger forventes støjen fra selve flyvningerne at ville

overstige grænseværdien i et område tæt på flyvestationens startbane. Det

forventes som udgangspunkt at berøre i størrelsesordenen 10-15 landejen-

domme. På det foreliggende grundlag bliver der forventeligt tale om ek-

spropriation, men det afhænger af de endelige støjberegninger.

Støjen fra hangarområdet ved det såkaldte ”500-kompleks” forventes i

mindre omfang at overstige grænseværdierne. Det vil sige, at vi på nuvæ-

rende tidspunkt forventer, at det vil være tilfældet i ca. 8 uger om året i

kortere tidsintervaller, når der flyves om aftenen og om natten.

Dette gælder, selvom der vil blive gennemført en række betydelige støjre-

ducerende tiltag som fx høje volde omkring faciliteterne og særlig støj-

dæmpning direkte på hangarerne.

Baseret på de seneste beregninger forventer vi, at det vil kunne påvirke et

antal boliger i bymæssig bebyggelse nær flyvestationen

–

men ikke i et om-

fang, så der forventeligt bliver tale om ekspropriation.

Jeg kan oplyse, at jeg har bedt om, at der iværksættes yderligere støjbe-

regninger ved alternativ placering af F-35 komplekset på Flyvestation

Skrydstrup samt sammenlignelige støjberegninger for de nuværende F-16

fly.

SIDE 11/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Forsvarsministeriet lægger vægt på, at borgerne i og omkring Skrydstrup

løbende holdes informeret om F-35 kampflysprojektet. Nyt Kampfly Pro-

gram under Forsvarsministeriet har i den forbindelse gennemført informati-

onsmøder for borgere i og omkring Flyvestation Skrydstrup. Senest er der

afholdt et informationsmøde den 29. november 2017.

Alle direkte berørte borgere vil blive kontaktet, når de endelige støjbereg-

ninger er færdige i løbet af 2018.

Der vil blive inviteret til yderligere informationsmøder

–

bl.a. om de endeli-

ge støjberegninger, ekspropriationsprocessen, påvirkningen af miljøet samt

om forslag til anlægslov.

Det næste informationsmøde vil blive afholdt ultimo januar/primo februar

2018.

Det leder mig naturligt til den sidste del af samrådsspørgsmålet, nemlig,

hvorvidt jeg finder det sandsynligt, at milliardindkøbet vil forløbe uden pro-

blemer og ekstraudgifter?

Naturligvis vil der være problemer undervejs. Det ville være mærkeligt an-

det. Men jeg tror på, at problemerne bliver adresseret og løst.

Og naturligvis vil anskaffelsen kunne blive dyrere end de beregninger af le-

vetidsomkostninger over 30 år, som Forsvarsministeriet har foretaget. Til-

svarende vil levetidsomkostningerne kunne blive lavere.

Som det også fremgik af den politiske aftale, så skal eventuelle fordyrelser

af anskaffelsen finansieres indenfor Forsvarsministeriets økonomiske ram-

me.

Fra vi indgik den politiske aftale og til nu, har nogle ting allerede vist sig at

være dyrere, hvor andre har vist sig at være billigere. Sådanne bevægelser

vil vi naturligvis også se fremadrettet.

SIDE 12/13

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Talepapir fra samråd den 7/12-17 (samrådsspm. G) om Rigsrevisionens kritik af grundlaget for beslutningen om at anskaffe F-35 kampfly.

Samråd G

–

Rigsrevisionens kritik af beslutningsgrundlaget vedrø-

rende anskaffelsen af F-35 kampfly

–

07. december 2017

Derfor er der også allerede nu båndlagt op til 800 mio. kr. til finansiering af

eventuelle fordyrelser i anskaffelsesperioden.

De levetidsomkostninger, som præsenteres i aktstykket, har gennemgået

en valideringsproces, og er udtryk for det mest nøjagtige estimat, som vi vil

kunne have på nuværende tidspunkt. Men jeg skal være den første til at

erkende, at levetidsomkostningerne er et estimat, og vi har ikke fuld infor-

mation om, hvordan verden kommer til at udvikle sig over de næste 30 år.

Hermed afslutter jeg besvarelsen af FOU samrådsspørgsmål G.

SIDE 13/13