Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
1. december 2017
Korrektion af svaret på FOU spm. 194
Det fremgår af svaret på FOU spørgsmål 194 af 23. maj 2016, at der er gennem-
ført støjanalyser for alle kampfly-kandidaterne og at alle kampfly-kandidater støjer
mere end F-16.
Forsvarsministeriet er blevet opmærksom på, at det imidlertid ikke fremgår af sva-
ret på FOU spm. 194, at F-35 ville overskride støjgrænserne, sådan som det
fremgik af støjrapporten for F-35 fra april 2015. Det er en fejl. Denne oplysning
burde have været medtaget i svaret på FOU spm. 194, og det skal jeg beklage og
hermed korrigere.
For en god ordens skyld skal jeg samtidig gøre opmærksom på, at oplysningen
fremgår af forligsnotat nr. 42, der blev givet til forsvarsforligskredsen 23. maj 2016
og efterfølgende oversendt til Forsvarsudvalget den 20. juni 2016.
Endvidere fremgår det af svaret på FOU spørgsmål 194, at
”de foreløbige støj-
analyser for F-35 har ikke udvist et behov for at gennemføre særlige støjsikrings-
tiltag, som ekspropriation eller støjsikring af
boliger i relation til støj uden for Fly-
vestation Skrydstrup”.
Støjrapporten fra april 2015 forholder sig imidlertid ikke eksplicit til dette forhold,
men peger på mulige ændringer i flyvemønstre med mere, der vil kunne reducere
støjbelastningen for F-35 yderligere.
Dette burde have fremgået af svaret på FOU spm. 194 og af forligsnotat nr. 42.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200