Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
20. november 2017
Den 8.-9. november 2017 deltog jeg i et NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles.
Mødet fulgte op på Warszawa-topmødets beslutninger om
NATO’s styrkede forsvars-
og afskrækkel-
sesprofil.
Der var på mødet principiel tilslutning til de strategiske kommandoers oplæg til en tilpasset NATO-
kommandostruktur. De præcise detaljer omkring arkitektur og ressourcer skal dog konkretiseres og
afdækkes de kommende måneder. En ny og tidsvarende struktur skal præsenteres på næste NATO-
topmøde, der finder sted i Bruxelles sommeren 2018. Der var også tilslutning til at arbejde videre
med Alliancens forsvars- og afskrækkelsesprofil.
I tilgift til drøftelsen om de sikkerhedspolitiske udfordringer tæt på Alliancens territorium var der
også en uformel drøftelse om globale sikkerhedspolitiske udfordringer
–
fra Nordkorea til Mellem-
østen og Nordafrika. I lyset af præsident Trumps samtidige besøg i Sydøstasien var der fra ameri-
kansk side særlig fokus på udfordringerne fra Nordkorea. Der lød fra forsvarsminister James Mattis
en appel til de europæiske allierede om at intensivere de internationale diplomatiske bestræbelser i
forhold til Nordkorea. Blandt de allierede var der bred støtte til den diplomatiske strategi.
Ministermødet omfattede endvidere et møde i den nukleare planlægningsgruppe samt møder om
Resolute
Support Mission i Afghanistan og i ’Defeat-ISIS’ koalitionen.
Der blev i marginen af mødet gennemført en ceremoni, hvor Finland, Storbritannien og Ungarn til-
trådte det dansk-ledede projekt om fællesindkøb af præcisionsstyrede våben. Med underskriftscere-
monien deltager nu tolv lande i projektet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200