27. september 2017
Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til
Forsvaret 2016
1. Resumé
Udenlandske leverandører af forsvarsmateriel blev i 2016 pålagt nye
forpligtelser til at indgå i industrisamarbejde med danske virksomheder
på forsvarsområdet for ca. 4,5 mia. kr.
ERHVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
Fax
35 29 10 00
35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
I 2016 afviklede udenlandske leverandører forpligtelser til industrisam-
arbejde hos danske virksomheder for ca. 1,8 mia. kr. Afviklingen vedrør-
te i alt 93 danske virksomheder. 25 virksomheder tegnede sig for ca. 98
pct. af afviklingen.
Ved udgangen af 2016 var den samlede udestående forpligtelse for
udenlandske leverandører (dvs. differencen mellem leverandørernes
samlede forpligtelse og godkendt afvikling) på ca. 7,5 mia. kr.
Ud af den samlede udestående forpligtelse til industrisamarbejde på ca.
7,5 mia. kr. har de udenlandske leverandører fået forhåndsgodkendt ud-
viklingsprojekter med danske virksomheder for ca. 4,5 mia. kr., som for-
ventes at blive afviklet over de kommende år.
Generelt foregår de udenlandske leverandørers afvikling af forpligtelser
til industrisamarbejde i overensstemmelse med de aftaler om industri-
samarbejde, som de udenlandske leverandører har indgået med Er-
hvervsstyrelsen.
ERHVERVSMINISTERIET
2. Reglerne for industrisamarbejde
I henhold til de administrative retningslinjer for industrisamarbejde kan
udenlandske leverandører af forsvarsmateriel forpligtes til industrisam-
arbejde, hvis en konkret vurdering viser:
- at industrisamarbejde er nødvendigt for at varetage Danmarks
væsentlige sikkerhedsinteresser,
- at konkurrencen på det civile marked ikke skævvrides, og
- at anskaffelsen overstiger 50 mio. kr.