Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1814026_0001.png
Danmarks største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation
FORSVARSFORLIGET
–
BRIEF NR. 5
KOMMENTARER OG ANBEFALINGER TIL REGERINGENS UDSPIL
”ET STÆRKT VÆRN OM DANMARK”
Regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig
”Forsvarsforliget” –
”Et stærkt værn om
Danmark”
– ”Forligsudspillet”
demonstrerer en vilje til fra Regeringens side til at
adressere
•
•
den stærkt forværrede sikkerhedspolitiske situation og
de massive og kontinuerlige problemer, som Forsvaret og Hjemmeværnet har
kæmpet med i indeværende forligsperiode
–
primært grundet manglende økonomi
sammenholdt med et uændret opgavekompleks.
1.
INDLEDNING
Det er positivt, også selvom Folk & Sikkerhed (F&S) gerne havde set et meget mere
ambitiøst udspil
–
ikke mindst på den økonomiske front
til en helt nødvendig og hurtig
styrkegenerering
(kapaciteter, materiel og personel).
Forligsudspillet giver imidlertid anledning til
kommentarer på to primære områder:
(1) Forligsudspillet vækker bekymring på enkelte, væsentlige punkter.
Disse punkter
bør adresseres af Forsvarsudvalget/forligspartierne forud for indgåelsen af forliget,
således at det sikres, at der ikke i forligsperioden opstår problemstillinger, der kunne
være taget højde for i forliget.
(2) Forligsudspillet indeholder en række væsentlige og ubesvarede spørgsmål.
Nogle af
de ubesvarede spørgsmål er så væsentlige, at de bør adresseres direkte i forsvarsforliget.
Formålet med dette brief er at adressere ovennævnte to områder,
som er væsentlige at få
adresseret direkte i forsvarsforliget, uanset holdninger, partitilhørsforhold m.v.,
og at komme
med anbefalinger/input hertil.
1
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0002.png
2.
ØKONOMIEN
– FORDEL)NGEN AF DET ”SUBSTANT)ELLE LØFT”
- HÆNGER
ØKONOMIEN SAMMEN?
Det første bekymringspunkt er fordelingen af det ”substantielle løft” over
forligsperioden.
Forligsudspillet indeholder en gradvis forøgelse af forsvarsbudgettet med 0,8
mia. kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023.
Den sikkerhedspolitiske virkelighed
sammenholdt med Forsvarets og Hjemmeværnets status i dag tilsiger imidlertid
éntydigt, at opbygningen af nye kapaciteter, herunder materiel og personel, sker i en
langt hurtigere takt, end økonomien i Forligsudspillet lægger op til.
Det andet bekymringspunkt er, om økonomien fremadrettet kommer til at hænge
sammen.
Det er nemlig primært den manglende økonomi sammenholdt med den væsentligt
ændrede sikkerhedspolitiske situation og det i hovedsagen uændrede opgavekompleks, der har
medført de massive problemer, som Forsvaret og Hjemmeværnet har sloges med i
indeværende forligsperiode. Senest har Rigsrevisionen sat spørgsmålstegn ved de økonomiske
beregninger bag anskaffelsen af F-35 kampflyet. Hertil kommer, om der i Forligsudspillet i
fornødent omfang er taget højde for eventuelt afledede økonomiske konsekvenser af
budgetanalysen.
Forligsudspillet indebærer en række nye væsentlige tiltag, bl.a.:
•
•
Opstilling af en brigade med nye, slagkraftige enheder og styrkede kapaciteter
Udrustning af Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længere-
rækkende missiler, sonarer og anti-torpedosystemer
Udrustning af de maritime helikoptere med dyppesonarer og torpedoer
Styrkelse af Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere ca. 20.000 soldater og
opstilling af en supplementsstyrke med ca. 4.000 soldater fra reserven
Opstilling af en let infanteribataljon på 500 mand
Opstilling af flere specialoperationsstyrker og yderligere et vagthold ved Livgarden
Styrkelse af det statslige redningsberedskabs operative robusthed, bl.a. i form af mere
personel
Forøgelse af antallet af værnepligtige med ca. 500 årligt
Styrkelse af det nationale cyber-forsvar (udbygning af sensornetværk, etablering af et
situationscenter, styrkelse af forebyggende indsats, styrkelse af Forsvarets
Efterretningstjenestes arbejde)
Styrkelse af Forsvarets tilstedeværelse, overvågning og redningsindsatser i Arktis
Styrke forskningen i regi af Veterancentret
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alle ovennævnte tiltag kræver betydelige investeringer og vil være forbundet med
væsentlige driftsomkostninger, når først kapaciteterne er tilvejebragt.
Hvis man planlægger på at opstille en stående brigade
–
dvs. en brigade bestående alene
af fastansatte - vil denne anslået koste 5,5 mia. kr. pr. år. i drift.
Brigaden vil skulle
sammensættes af ca. 5.500 mand for at kunne udsende 4.000 mand. Én fastansat soldat koster
i omegnen af 1 mio. kr. til løn, uddannelse, øvelser og nødvendige løbende
materielanskaffelser/udskiftninger.
Hertil kommer investeringer i nye kampvogne, flere
artilleripjecer, panserværnsvåben, luftværn, logistik, føringsstøtte m.v.
2
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0003.png
Alene omkostningerne til materielanskaffelser til brigaden vil lægge beslag på en
betydelig del af de samlede materielanskaffelser på 20% af budgettet.
Man kan derfor
stille spørgsmålstegn ved, om der vil være tilstrækkelige midler tilbage til de øvrige planlagte
materielanskaffelser.
Hvis der planlægges på opstilling af en fuld stående brigade, vil alene
lønomkostningerne lægge beslag på en betydelig del af det samlede forsvarsbudget.
Man
kan derfor også stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet vil være tilstrækkelige midler
til de nødvendige øvrige materielanskaffelser, opbygning af kapaciteter, enheder m.v.
ANBEFALINGER - ØKONOMI:
•
Det ”substantielle løft” bør fordeles mere ligeligt over forligsperioden, eksempelvis som
følger:
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Budgetforøgelse
(mDKK)
1.500
1.500
2.000
2.000
2.800
3.000
12.800
•
•
Som grundlag for Forsvarsforliget bør for Forsvarsudvalget forelægges
klar, éntydig og
valideret dokumentation for, at den overordnede økonomi i Forsvaret og
Hjemmeværnet kommer til at hænge sammen i hele forligsperioden.
De overordnede økonomiske tal for hele forligsperioden bør indarbejdes direkte i
Forsvarsforliget,
således at det sikres, hvorledes og i hvilken takt opbygningen af de
planlagte kapaciteter/enheder m.v. og de tilhørende materiel- og personelinvesteringer
sker. Der bør tilstræbes en simultan kapacitetsopbygning.
De overordnede økonomiske tal,
der indarbejdes i Forsvarsforliget,
bør som
minimum adressere følgende (i lidt højere detaljeringsgrad)
o
o
o
Fordeling af det samlede forsvarsbudget mellem Værnsfælles Forsvarskommando,
Hjemmeværnskommandoen og de andre styrelser
Fordeling af det samlede forsvarsbudget mellem værnene
Fordeling af det værnsvise budget mellem drift og materielinvesteringer med
angivelse af, hvornår der forventes investeret i de nye kapaciteter/nyt væsentligt
materiel.
•
3
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0004.png
3.
OPGAVERNE FOR FORSVARET OG HJEMMEVÆRNET
De overordnede opgaver for Forsvaret og Hjemmeværnet er beskrevet i Forsvarsloven
og Hjemmeværnsloven hhv. i Den Nordatlantiske Traktat (NATO-charteret).
Opgaverne for de nye kapaciteter/enheder, der planlægges oprettet, er enten meget
overordnet/uklart beskrevet, eller helt ubeskrevet i Forligsudspillet.
Det giver ikke
mening at opbygge kapaciteter og enheder uden en klar opgaveanvisning. Det vil sætte
Forsvaret og Hjemmeværnet på en umulig opgave.
Uden en klar opgaveanvisning vil det
være umuligt at fastlægge den rigtige/mest hensigtsmæssige personel- og
materielsammensætning.
Forligsudspillet indeholder herudover flere forskellige steder et ønske om, at flere af forsvarets
enheder skal kunne støtte det civile samfund og politiet i dets opgaveløsning, fx en
”fortsat
bistand fra Forsvaret og Hjemmeværnet til grænsekontrollen ved den dansk-tyske
grænse”.
Med
den nuværende sikkerhedsmæssige situation i Danmark sammenholdt med Politiets
problemer med bemanding, giver det god mening at lade Forsvaret og Hjemmeværnet
bistå Politiet med denne opgaveløsning. Og det giver lige så god mening fremadrettet at
uddanne Forsvarets og Hjemmeværnets enheder til at kunne bistå Politiet i en
spidsbelastningssituation, fx et større terrorscenarie.
Imidlertid er Forsvarets, Hjemmeværnets og Politiets opgaver væsensforskellige.
Forsvarets
og Hjemmeværnets nuværende langvarige bistand til Politiet med ikke ubetydelige
personelressourcer går derfor ud over Forsvarets og Hjemmeværnets mulighed for og
rutinering i at løse deres primære opgaver. Forsvarets og Hjemmeværnets nuværende
bistand til Politiet ifm. grænse- og bevogtningsopgaver bør derfor afsluttes indenfor en
overskuelig tidshorisont.
ANBEFALINGER
–
OPGAVER
•
Den overordnede opgaveanvisning for de nye kapaciteter/enheder bør
indarbejdes direkte i forligsteksten,
eksempelvis som følger f.s.v.a. brigaden (i en lidt
højere detaljeringsgrad)
Kapacitet/ Overordnet opgave
Enhed
1. brigade
Klar til indsættelse
Fra 2020:
Mulighed for kontinuerlig
deployering af op til én
kampbataljon
i
3-6
måneders turnusser støttet
af den hjemlige struktur
f.s.v.a. andre kapaciteter.
Fra 2022:
Mulighed for kontinuerlig
deployering af op til to
kampbataljoner, herunder
én kampbataljon, med
tilhørende
kapaciteter
(artilleri-,
panserværn-,
Bemærkninger
Brigaden opbygges som
en panserinfanteribrigade
med én panserbataljon,
to/tre
panterinfanteribataljoner
inkl.
panserværn
og
luftværn,
en
artilleriafdeling,
en
ingeniørbataljon,
en
logistikbataljon,
føringsstøtteenheder m.v.
•
Brigaden skal kunne
indsættes i det fulde
opgavespektrum for en
panser-infanteribrigade -
nationalt
og
internationalt
•
Brigaden skal virke som
primær
opstillende,
uddannende
og
udsendende enhed f.s.v.a.
deployering
og
indsættelse
af
hærenheder
–
både
samlede enheder og
4
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0005.png
mindre styrkebidrag - i luftværn-,
ingeniør-,
internationale missioner logistik- føringsstøtte) i 3-6
og operationer
måneders turnusser delvis
støttet af den hjemlige
•
Brigaden skal
–
når den er struktur
fuldt opstillet
–
kunne
indsættes samlet med 180 Fra 2024:
Fortsat
mulighed
for
dages varsel
kontinuerlig deployering af
op til to kampbataljoner
med tilhørende kapaciteter
i 3-6 måneders turnusser
Brigaden skal kunne
indsættes og operere
selvstændigt.
Brigaden opbygges med
ca. 50% fastsansatte og ca.
50% på kontrakt
De 50% på kontrakt skal
udgøres
af
tidligere
tjenstgørende linjeoffice-
rer, stampersonel og
konstabler, officerer af
Mulighed for deployering af reserven, og tidligere
hele brigaden med 180 værnepligtige, der har
modtaget en udvidet
dages varsel
værnepligtsuddannelse.
De 50% på kontrakt skal
være forpligtet til at
forrette minimum tre
ugers tjeneste om året,
fortrinsvis
til
efteruddannelses-
og
særlig
øvelsesvirksomhed.
Ovennævnte vil muliggøre, at Forsvaret og Hjemmeværnet vil have de nødvendige
retningslinjer for at påbegynde opstillingen af de nye kapaciteter/enheder og vil sikre,
at forligskredsens intentioner med de nye kapaciteter/enheder vil blive skrevet direkte
ind i forligsteksten.
•
Nogle af Forsvarets og Hjemmeværnets enheder skal kontinuerligt uddannes til at
kunne bistå Politiet, fortrinsvis i en spidsbelastningssituation, fx et større
terrorscenarie. Men Forsvarets og Hjemmeværnets bistand til Politiet skal søges
begrænset til spidsbelastningssituationer og kriselignende tilstande og skal ikke
have en permanent karakter.
Forsvarets og Hjemmeværnets bistand til Politiet, Skat og andre myndigheder med
de kapaciteter, som Politiet ikke selv råder over,
fx specialoperationsstyrkernes
bistand til Politiets aktionsstyrke, Flyverhjemmeværnets bistand til den nuværende
bandekonflikt, Marinehjemmeværnets bistand til Politiet og Skat m.v.,
skal naturligvis
fortsætte som hidtil.
•
5
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0006.png
4.
Der henvises til vores brief nr. 3
–
Værnepligt og Reserven”
–
og nr. 4
–
”Hjemmeværnet”.
Et forsvar uden tilstrækkeligt materiel kan ikke operere optimalt.
Et forsvar uden tilstrækkeligt personel kan slet ikke operere.
BEMANDING - GENERELT
Hvis man vælger at bemande fremtidens danske forsvar alene eller primært af en stor
stående styrke/mange fastansatte, vil dette ske på bekostning af en lang række andre
forhold og vil kunne få en negativ indflydelse på en lige så lang række områder, hvoraf
de væsentligste er følgende:
•
Omkostningerne til bl.a. lønninger vil være så høje, at det med sandsynlighed vil få
store negative konsekvenser
for (1) forsvarets resterende økonomi, herunder
nødvendige materielanskaffelser til alle værnene, (2) Hjemmeværnet, (3) opbygning og
uddannelse af mobiliseringsstyrken på 20.000 mand, (4) opbygning og uddannelse af
reserven på 4.000 mand, (5) opbygning og uddannelse af den lette infanteribataljon, (6)
de andre foreslåede kapacitetsopbygninger (Forsvarets Efterretningstjeneste,
Beredskabet m.v.) Det giver ingen mening af have en meget stor andel af fastansatte, hvis
dette ikke er operativt nødvendigt, og hvis der i så fald ikke er midler nok til de resterende
tiltag i Forsvarsforliget
–
særligt kapacitetsopbygning og materielinvesteringer.
•
Forsvaret vil langt fra opnå den robusthed og udholdenhed, som Forsvaret og til
dels Hjemmeværnet har døjet med i indeværende forligsperiode.
En stor aktiv
reserve vil være lige præcis det, der skal til for at give Forsvaret og Hjemmeværnet den
fornødne robusthed og udholdenhed.
I perioder med stigende konjunkturer/højkonjunktur og relativt lave
fødselsårgange vil man uvægerligt løbe ind i rekrutterings- og
fastholdelsesproblemer.
Det sås bl.a. i perioden 2002/-03
–
2008 under Irak- og
Afghanistan-indsatserne og ses nu igen i stigende omfang.
Effekten vil være en meget
høj personelomsætning med deraf forøgede omkostninger til rekruttering og
uddannelse, kun delvist bemandede enheder
og
–
dermed
–
begrænsede muligheder
for at løse de stillede opgaver. Personelafgang medfører en kvalitetsnedgang, der ikke kan
indhentes.
Det vil blive
sværere at rekruttere egnet personel til Forsvaret og Hjemmeværnet
Forsvaret vil i højere grad end hidtil blive en adskilt del af det omkringliggende samfund
og
den folkelige forankring af og forståelse for Forsvaret og Hjemmeværnet vil blive
yderligere decimeret.
•
•
•
Til ovennævnte kommer, at der for mange opgaver og mange enheders vedkommende
ganske enkelt ikke vil være behov for fastansatte/stående styrker. Reservestyrker,
værnepligtige m.v. koster kun
noget, når de gør tjeneste og er ”gratis”, når de ikke gør
tjeneste
(bortset fra nødvendige materielinvesteringer). Det vil derfor ikke give mening
–
og
vil
være spild af ”forsvarskroner” –
at opbygge et dansk forsvar bestående primært af
fastansatte.
6
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0007.png
Dette peger éntydigt i retning af, at dansk forsvar fremadrettet i højere grad end hidtil bliver
sammensat af værnepligtige/reserver/Hjemmeværnet.
ANBEFALINGER
–
BEMANDING
–
GENERELT
•
Dansk forsvar bør
–
også fremadrettet
–
sammensættes af en passende andel
fastansatte/stående
styrker,
en
passende
andel
på
kontrakt
(rådighedsstyrker/reserven),
værnepligtige
og
frivillige
(Hjemmeværnet/Beredskabet).
Andelen af rådighedsstyrker/reserven bør forøges i
forhold til indeværende forligsperiode.
Den sammensatte bemanding bør gælde for alle de kapaciteter i
Forsvaret/Hjemmeværnet,
hvor det giver mening, og hvor det i øvrigt er operativt
forsvarligt.
Eksempelvis bør Søværnets sejlende enheder og Flyvevåbnets flyvende enheder
bemandes med en stor procentdel fastansatte, da mange af disse funktioner kræver en
længerevarende uddannelse, en stor rutinering og stor grad af teknisk viden m.v., mens
den nye brigade fuldt forsvarligt kan bemandes med ca. 50% fastansatte og ca. 50%
personel på kontrakt.
•
•
F&S’ tanker omkring en Aktiv Reserve på kontrakt og en Fleksibel Reserve der
kan mobiliseres) er i øvrigt i 100% overensstemmelse med samme tanker og
overvejelser, som norsk forsvar har gjort sig,
jf. min e-mail til de forsvarspolitiske
ordførere af 23. oktober 2017 og
http://www.interforce.dk/content/norge-vil-oprette-
en-delt-reservestyrke.
5.
BEMANDING
–
TOTALSTYRKEKONCEPTET
Der henvises til
”Aftale om Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige
og personel af reserven”
af 19. december 2014.
Denne aftale indeholder nogle
relevante, tidssvarende og fremtidsorienterede
betragtninger om, hvorledes dansk forsvar fremadrettet bedst muligt anvender de
samlede personelressourcer i opgaveløsningen.
Aftalen er blevet indarbejdet i
Forsvarets Delstrategi 9,
som drejer sig om Hjemmeværnets
frivillige og personel af reserven. I regi heraf har der været gennemført et meget omfattende og
grundigt arbejde under et til lejligheden nedsat sekretariat
–
”DS9-sekratiatet”
–
bl.a. med
nedsættelse af 7 forskellige underarbejdsgrupper.
Aftalen, Forsvarets Delstrategi 9 og DS9-sekretariates arbejde er imidlertid ikke blevet
implementeret fuldt ud.
7
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0008.png
ANBEFALINGER
–
BEMANDING - TOTALSTYRKEKONCEPTET
•
Bemandingen og anvendelsen af fremtidens danske forsvar bør
–
for så vidt angår
Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven - ske med udgangspunkt i
”Aftale
om Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af
reserven”
af 19. december 2014, Forsvarets Delstrategi 9 og DS9-sekretariatets
arbejde hermed.
DS9-sekretariates arbejde med Delstrategi 9 bør
implementeres snarest muligt med de
modifikationer, som måtte følge af Forsvarsforliget.
Ovennævnte indebærer, at erhvervslivet tillige skal inddrages og overbevises om at
frigøre personel til tjeneste. Dette bør ske bl.a. i regi af Interforce, som bør styrkes.
•
•
6.
BEMANDING
–
VÆRNEPLIGTIGE
Værnepligten og anvendelsen af de værnepligtige bør omorganiseres. Der bør etableres
en to-ledet værnepligts-/reservestruktur
–
En Fleksibel Reserve og en Aktiv Reserve.
De værnepligtige bør
–
efter endt værnepligt
–
kunne allokeres enten til det hjemlige
forsvar eller til deployeringsforsvaret
–
dvs. de soldater/enheder, der skal kunne
udsendes.
ANBEFALINGER
–
VÆRNEPLIGT
•
•
Den grundlæggende værnepligtstid bør være 6 måneder.
De værnepligtige, der kun gør tjeneste i 6 måneder, skal allokeres til at løse opgaver
knyttet til det hjemlige forsvar.
Disse værnepligtige skal modtage en grundlæggende
uddannelse, inklusive funktions- og enhedsuddannelse, og skal hjemsendes i enheder
(Den Fleksible Reserve). Der skal således være en føringsstruktur til de pågældende
(enheder, stabe, officerer og befalingsmænd).
Samtlige værnepligtige skal have tilbuddet om værnepligtstjeneste i yderligere 6
måneder.
De værnepligtige, der vælger forlænget værnepligtstid, skal fortrinsvis allokeres til
det deployerbare forsvar
–
både som deciderede enheder i den deployerbare
brigade og som reserve-/opfølgningsstyrker til brigaden.
Disse værnepligtige skal
–
udover en grundlæggende uddannelse
–
modtage en omfattende funktions- og
enhedsuddannelse og skal hjemsendes i enheder (Den Aktive Reserve).
Den Aktive Reserve skal i forbindelse med afsluttet uddannelse have tilbuddet om
at tegne kontrakt med forsvaret med henblik på gøre tjeneste i minimum tre uger
om året til (efter)uddannelses- og øvelsesvirksomhed.
De skal herudover kontraktligt
forpligtes til at kunne udsendes med 180 dages varsel i en international mission.
•
•
•
8
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0009.png
6.
Effektiviseringsforslag
er forslag om at gøre tingene på anden
– ”smartere” –
måde, uden at
det går ud over kvaliteten af opgaveløsningen.
Besparelsesforslag
er forslag om at gøre tingene på en billigere måde uden skelen til
kvaliteten af opgaveløsningen.
Det er meget væsentligt at holde sig for øje, at
budgetanalysens forslag er en
sammenblanding af effektiviserings- og besparelsesforslag. Vælger man et
besparelsesforslag, accepterer man samtidig hermed en ringere kvalitet i
opgaveløsningen.
Hertil kommer, at en række af forslagene med stor grad af sandsynlighed
har afledede negative konsekvenser, som ikke er umiddelbart målbare i kroner og ører.
i
BUDGETANALYSEN
Efter
F&S’
opfattelse
skal
nedenstående
være
styrende
parametre
Forsvarsudvalgets/forligskredsens valg og fravalg af budgetanalysens forslag:
1.
2.
Forslag, der ikke har nogen direkte eller indirekte konsekvenser for kvaliteten i
den fremtidige operative opgaveløsning, bør implementeres snarest muligt.
Forslag, der har direkte eller indirekte konsekvenser for kvaliteten i den
fremtidige operative opgaveløsning, bør fravælges, medmindre
betydningen for de
operative opgaveløsninger skønnes uden betydning eller minimal.
Mht. de konkrete forslag i budgetanalysen, har F&S følgende kommentarer, der tager
udgangspunkt i
”Bruttokatalog over forslag til effektiviseringstiltag
fra budgetanalyser i
Forsvaret
7”
og alene fokuserer på det operative område:
Ad Struktur og koncept
–
Den nye organisering af Værnfælles Forsvarskommando
Side 3 - Den nye organisering af Forsvarets udviklingsvirksomhed
Hvis forslaget implementeres skal det sikres, at den værnvise- og våbenartsspecifikke
ekspertise bibeholdes i samme grad som hidtil.
Side 4 - Den nye organisering af Hæren
Dette forslag er forkert og negligerer fuldstændigt den betydning, som Forsvarets skoler
samt regimenter og regimentstilhørsforhold har for kvaliteten i den operative
opgaveløsning, for Forsvarets forankring i det civile samfund og for stabiliteten i det
robuste samfund.
Ovenstående er et af de forslag i budgetanalysen, som er sværest at kvalificere og
kvantificere, men det er utvivlsomt et meget indgribende og skadende forslag. Forslaget
bør fravælges.
Nedlæggelse af Forsvarets skolestruktur og underlægning af disse i den operative
struktur vil utvivlsomt have en voldsom negativ effekt på den operative opgaveløsning
–
både på kort, men i hvert fald på længere sigt.
Værdifuld ekspertise både bagudrettet og
fremadrettet vil gå tabt. En sammenblanding af uddannelses-, øvelses-, operativ og
udviklingsvirksomhed i operative enheder vil have negativ indflydelse på alle områder og vil
på sigt kunne medføre, at der ikke vil være den tilstrækkelige fokus på nogle af områderne.
9
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0010.png
”Sidemandsoplæring” er et ”buzz-word”, som på sigt vil gå ud over fagligheden og dermed den
operative opgaveløsning
–
og i sidste ende: liv.
Reduktionen af Niveau III-myndighederne indebærer de facto nedlæggelse af
hovedparten af regimenterne. For alle de, der har kendskab til regimenter og
regimentstilhørsforhold, er det utvivlsomt et meget indgribende og skadende forslag.
De operative myndigheder vil aldrig kunne overtage og videreføre regimenternes opgave.
Hertil kommer, at de operative myndigheders fokus på den operative opgaveløsning periodevis
risikerer at gå tabt ved fokus på alt muligt andet, der ikke vedrører det operative virke.
Side 8
–
Optimeret anvendelse af personelgrupper
Det skal sikres, at det ikke går ud over mulighederne for den operative opgaveløsning,
eksempelvis i internationale missioner/operationer.
Herudover er der en række forslag:
1.
Hvor det er tvivlsomt, om det forventede provenu og de medfølgende ulemper vil være i
rimelig balance, fx
•
•
•
•
•
•
•
2.
Side 5
–
Modularisering af uddannelse og flytning af instruktører
Side 8
–
Værnsfælles transportkapacitet
Side 13 - Øget anvendelse af VTC
Side 13 - Optimeret planlægning og reduktion af seminarer
Side 13 - Øget anvendelse af egne etablissementer
Side 14 - Reduktion i aktiverede SIM-kort på lager
Side 14 - Reduktion af kursuslængder og antal deltagere
Ad Personelstruktur og arbejdstidstilrettelæggelse
Hvor civile (konsulenternes) vurderinger ikke nødvendigvis i tilstrækkeligt omfang tager
hensyn til Forsvaret og brugerne, fx
•
•
•
•
•
Side 7 - Optimering af processer for normering og forbrug
Side 8 - Optimering af span of control på vedligeholdelsesområdet
Side 9 - Bedre planlægning af over-/merarbejde og bedre udnyttelse af minustimer
Side 12 - Udbygning og optimering af køretøjspulje konceptet
Side 13 - Efterspørgselsstyring af kontorartikler
Side 15 - Koncernfælles kursusadministration
10
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0011.png
7.
ANDET
– ”SUBSTANT)ELT LØFT”
- PERSONELLET
FORSVARSCHEFENS HELHEDSANSVAR M.V.
(DELSTRATEGIERNE),
”SUBSTANT)ELT LØFT”
Som anført i indledningen, er det positivt, at Regeringen reelt markerer vilje til at tilføre dansk
forsvar flere midler. Det er der i den grad behov for.
MEN: Tilførslen på små 13 mia. kr. i den 6-årige forligsperiode vil alene løfte forsvarsbudgettets
andel af BNP fra de nuværende godt 1,1 % til anslået 1,25 % i 2023
–
dvs. på niveauet fra 2012
og fortsat milevidt fra NATO’s 2%-mål.
Løftet vil bringe Danmark op på en 17. plads i NATO,
forudsat alle øvrige NATO-lande bibeholder deres forsvarsbudgetter, hvilket ingenlunde er
tilfældet. Se hertil vedhæftede blog-indlæg fra Kristian L. Nielsen, Ekstern lektor, PhD,
Copenhagen Business School/Roskilde Universitet.
”SUBSTANT)ELT LØFT” –
ANBEFALINGER
•
Det bør overvejes i Forsvarsforliget at indarbejde et ”midtvejs-check”, eksempelvis i
2020/2021, for at vurdere (1) status på udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation i
forhold til i dag, (2) status i opbygningen af de nye kapaciteter, og (3) behovet for en
yderligere forøgelse af budgettet i den resterende del af forligsperioden i lyset bl.a. af den
sikkerhedspolitiske situation.
PERSONELLET
Personellet, særligt i Forsvaret, har i indeværende forligsperiode ikke haft det nemt. Det har
ført til ekstraordinær personelafgang, som er dyrt for en ”virksomhed som Forsvaret”, da en
soldat ikke er umiddelbar substituerbar, ligesom mistet erfaring aldrig vil kunne erstattes. Og
det har ført til medarbejder(u)tilfredshedsmålinger, hvis udfald må få enhver chef til at
overveje drastiske ændringer.
Ovennævnte skyldes primært følgende to faktorer:
(1)
Budgetnedskæringen på 15% og den deraf følgende manglende sammenhæng mellem
mål og midler. Personellet i Forsvaret har været vidner til en dagligdag, som i stigende
omfang ikke har hængt sammen og dermed
–
gradvist
–
til mindre og mindre mening med
deres tjeneste.
Implementeringen af Forsvarets Delstrategier på personelområdet, hvoraf nogle har
virket, nogle har slet ikke virket, og nogle har virket stik imod hensigten.
(2)
ANBEFALINGER - PERSONELLET
•
Alle Forsvarets Delstrategier f.s.v.a. personellet bør gennemgås for at identificere
(1) hvad, der har virket, (2) hvad, der ikke har virket og (3) hvad, der har virket
imod hensigten.
•
Alle Forsvarets Delstrategier bør revideres for at sikre, at de alle virker efter hensigten
fremadrettet.
•
Forsvarets personelorganisationer bør inddrages direkte i dette arbejde.
11
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814026_0012.png
FORSVARSCHEFENS HELHEDSANSVAR
Ændringen i Forsvarschefens helhedsansvar
–
dvs. ansvar for hele Forsvaret (operative
kapaciteter og indsættelser, personel, materiel, etablissementer m.v.) - som blev indført med
indeværende forligsperiode, har vist sig at have klart flere ulemper end fordele og har ikke
virket i praksis.
Ideen var givetvis velgennemtænkt, da den blev præsenteret, men når den efter fem år har vist
sig ikke at fungere i praksis, og når der er
–
klart
–
flere ulemper end fordele, bør den ændres.
ANBEFALINGER
–
FORSVARSCHEFENS HELHEDSANSVAR
•
Forsvarschefen skal igen have ansvaret for og kommandoretten over det samlede
Forsvar - eventuelt således, at overførslen af ansvaret for de relevante styrelser
sker gradvist i forligsperioden.
REDNINGSBEREDSKABET
I regeringsgrundlaget fra 2016 fremgår det i afsnittet om National Sikkerhed, at et stærkt og
robust beredskab er vigtig for Danmarks sikkerhed og tryghed. Det er F&S helt enige i.
Redningsberedskabet har imidlertid ikke den robusthed, der er behov for. Der savnes i dag i
udpræget grad et overbygningsberedskab, som i realiteten ikke findes. Dette understreges af,
at selv forholdsvis almindelige daglige hændelser jævnligt sætter Redningsberedskabet under
et voldsomt pres. Der er risiko for, at redningsberedskabet ikke vil kunne løse alvorligere
hændelser, længerevarende hændelser eller sammenfaldende hændelser.
ANBEFALINGER - REDNINGSBEREDSKABET
•
Forsvarsforliget bør allokere sådanne ressourcer til Redningsberedskabet til en
styrkelse på fortrinsvis personelfronten (faste, værnepligtige, frivillige) og
materielfronten, således at Redningsberedskabet igen gøres robust og sættes i
stand til at løse de opgaver, der fremgår af Nationalt Risikobillede 2017.
8.
”ET RELEVANT, ROBUST OG FREMTIDSSIKRET DANSK FORSVAR
MED KLARE RAMMER, OPGAVER OG MÅL SAMT
EN STRUKTUR, ORGANISATION OG ØKONOMI I BALANCE
BÅDE PÅ KORT, MELLEMLANG OG LANG SIGT”
–
FÅR VI DET?
F&S’ primære anbefaling i vores Alternative Forsvarsrapport var
ovenstående. Der er næppe
nogen i Forsvarsudvalget eller i forligskredsen, der kan være uenige heri. Om dette opnås med
Forsvarsforliget, kan man på det foreliggende grundlag
–
særligt på økonomiområdet
–
godt
stille spørgsmålstegn ved.
I og med at Forsvarsforliget bliver det væsentligste i mange år, hviler der et stort ansvar på
Forsvarsudvalget og særligt forligskredsen at sikre, at denne målsætning opnås. Dette kræver
som noget at det væsentligste, at forligskredsen sikrer sig, at økonomien
–
mål og midler
–
hænger sammen
–
i hele forligsperioden.
København, november 2017
Folk & Sikkerhed
12