Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1814025_0001.png
Danmarks største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation
Til: Medlemmerne af Forsvarsudvalget m.fl.
Vedhæftet er Folk & Sikkerheds 5. brief, som indeholder kommentarer til udvalgte dele af
Regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig
”Et stærkt værn om Danmark”.
Briefet adresserer kortfattet følgende områder og kommer med klare anbefalinger som direkte
indspil til forsvarsforliget:
Økonomi
Opgaveanvisning for de nye kapaciteter
Bemanding af fremtidens danske forsvar
Budgetanalysen
Andet
Personel-delstrategierne, Forsvarschefens helhedsansvar m.v.
Som bilag til briefet er (1) Forsvarsforligskredsens
”Aftale om Forsvarets fremtidige anvendelse
af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven”
af 19. december 2014, og (2) et to-siders
indlæg af Lektor, Ph.D. Kristian L. Nielsen.
Særligt økonomien og bemandingen af fremtidens danske forsvar vækker bekymring og bør
adresseres direkte i forsvarsforliget:
Økonomien:
Holder den? På det foreliggende grundlag er vi meget i tvivl.
I forbindelse med forsvarsforliget, bør der opnås en meget høj grad af
sikkerhed for, at ”økonomien holder” –
i hele forligsperioden.
Bemandingen: Hvis dansk forsvar igen skal have en robusthed og udholdenhed, bør
fremtidens danske forsvar i langt højere grad end hidtil baseres på
reservestyrker, værnepligtige og Hjemmeværnet.
Det er omkostningseffektivt. Sådanne styrker koster kun noget, når de er
aktiveret og kan i løbet af relativ kort tid bibringes et højt uddannelses- og
rutineringsniveau.
Et forsvar bestående af fortrinsvis fastansatte vil være så dyrt, at det er meget
tvivlsomt, om der er økonomi nok til alle de nye kapaciteter, herunder de
nødvendige materielinvesteringer.
Omdrejningspunktet bør være
”Aftale om Forsvarets fremtidige anvendelse af
Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven”
af 19. december 2014.
Vi står meget gerne til rådighed for en uddybning af vores brief nr. 5, vores tidligere briefs,
anbefalingerne i vores Alternative Forsvarsrapport eller andet både pr. telefon, pr. mail eller
ved et møde
også med kort varsel.
1
FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Henvendelse af 7/11-17 vedrørende regeringens udspil det det kommende forsvarsforlig, fra Folk & Sikkerhed
1814025_0002.png
Afslutning
Vi håber, at
F&S’ løbende input til Forsvarsforliget startende med vores Alternative
Forsvarsrapport fra november 2016 over Forsvarsavisen i januar 2017 og afsluttende med
Forsvarsforligsavisen i forbindelse med Folketingets åbning og vores brief nr. 1-5 har været
givtigt og brugbart for Forsvarsudvalget og andre. Og vi håber naturligvis, at mange af vores
anbefalinger vil blive som minimum overvejet og gerne implementeret i Forsvarsforliget.
Men frem for alt håber vi på, at vi med forsvarsforliget 2018
2023 får et
”ET RELEVANT, ROBUST OG FREMTIDSSIKRET DANSK FORSVAR
MED KLARE RAMMER, OPGAVER OG MÅL SAMT
EN STRUKTUR, ORGANISATION OG ØKONOMI I BALANCE
BÅDE PÅ KORT, MELLEMLANG OG LANG SIGT”
Folk & Sikkerhed arbejder - i overensstemmelse med vores vedtægter -
upolitisk for et ”Robust
Samfund”. Det vil vi blive ved med –
også efter indgåelsen af Forsvarsforliget.
Vi ser meget frem til det fortsatte og fremadrettede samarbejde.
TIL GAVN FOR DANMARKS SIKKERHED OG ROBUSTHED
Det skylder vi Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet.
Det skylder vi alle dem, der bor og opholder sig i Danmark.
Og ikke mindst:
Det skylder vi Danmark.
København, november 2017
Folk & Sikkerhed
2