Udkast
Forslag
til
Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer for operatører af væsent-
lige internetudvekslingspunkter m.v.
1
Kapitel 1
Definitioner og anvendelsesområde
§ 1.
I denne lov forstås ved:
1) Internetudvekslingspunkt: En netfacilitet, der muliggør sammenkobling af mere end to
uafhængige autonome systemer, hovedsagligt med henblik på at lette udvekslingen af
internettrafik.
2) Net- og informationssystem:
a) Elektroniske kommunikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret
teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester,
b) enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger,
hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af digitale
data, eller
c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af elementer i litra a og b
med henblik på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.
3) Sikkerhed i net- og informationssystemer: Evnen for net- og informationssystemer til, på et givet
sikkerhedsniveau, at modstå handlinger, der er til skade for tilgængeligheden, autenticiteten,
integriteten eller fortroligheden i forbindelse med lagrede eller overførte eller behandlede data
eller de dermed forbundne tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse net- og
informationssystemer.
4) Hændelse: Enhver begivenhed, der har en egentlig negativ indvirkning på sikkerheden i net-
og informationssystemer.
5) Operatør af væsentligt internetudvekslingspunkt: En enhed, der leverer tjenester i form af
internetudvekslingspunkter, hvor:
a) Tjenesten er væsentlig for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller
økonomiske aktiviteter,
b) leveringen af denne tjeneste afhænger af net- og informationssystemer, og
c) en hændelse ville få væsentlige forstyrrende virkninger for leveringen af den nævnte
tjeneste.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148 (EU)
af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i
hele Unionen, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1.
1