FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Udkast til lovforslag om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 113
Offentligt

September 2018

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsvarets personel

(Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)

§1

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »12 måneder« til: »24 måneder«.

§ 7

ændres »3 år« til: »5 år«, og »3-års-perioden« ændres til: »5-års-perioden«.

§ 7

indsættes som

stk. 2:

Stk. 2.

Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 gælder ikke for hjemsendte vær-

nepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobilise-

ringskompagnier og har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 8.«

Efter § 7 indsættes:

»§

Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpe-

ges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten

ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste,

medmindre den pågældende er aktiveret i et mobiliseringskompagni ved udløbet af 5-års-perioden. I

sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier.«

§ 9, stk. 1

, ændres »§ 7« til: »§§ 7 og 8«.

§ 9

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 4.

Militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i

mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den pågæl-

dende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt

36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forret-

te tjeneste i forsvaret.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Udkast til lovforslag om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier), fra forsvarsministeren

§ 9, stk. 4

, der bliver stk. 5, indsættes efter »Ansatte,«: »herunder tidligere ansatte, jf. stk. 4,«.

§ 9

indsættes som

stk. 6:

Stk. 6.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 9, stk. 1-4,

og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for forsvaret, fritages for plig-

ten til at forrette tjeneste.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. De hidtil gældende regler

vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der på-

begynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden, såfremt den enkelte

værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 6, finder anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikraft-

træden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Militært personel, der er ansat

ved lovens ikrafttræden, vil dog efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste

efter endt ansættelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

SIDE 2/19

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Indkaldelse af tidligere militært ansatte i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold

mv.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede end i nogen anden periode efter murens fald,

og derfor er der behov for at styrke Forsvarets evne til at bidrage til Danmarks sikkerhed. Forsvaret

skal have en styrke, en tyngde og en robusthed, så vi sammen med NATO troværdigt afskrækker og

afholder andre lande fra at angribe vores allierede

–

og ultimativt os selv.

I tilfælde af krig eller krise er det vigtigt, at alle tilgængelige ressourcer kan udnyttes til at forsvare

Danmark og værne om landets sikkerhed. Derfor er der konkret behov for at styrke Forsvarets og

Hjemmeværnets evne til at mobilisere. Personel, som tidligere har modtaget uddannelse i Forsvaret,

er i den forbindelse en vigtig ressource. Både et robust forsvar og et robust beredskab er forudsæt-

ninger for et trygt samfund. Konsekvenserne af klimaforandringerne og den fortsat alvorlige terror-

trussel mod Danmark betyder tilsvarende, at det er relevant at styrke det samlede beredskab.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti og Radikale Venstre indgik den 28. januar 2018 en ny seksårig aftale på forsvarsområdet.

Det følger af denne forligsaftale, at Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og krise skal

øges ved at opbygge mobiliseringskompagnier, der uddannes med henblik på indsættelse. Mobilise-

ringskompagnierne opbygges ved anvendelse af værnepligtige, der har gennemført en 8-måneders

værnepligtsuddannelse, og som skal bibringes supplerende uddannelse i forbindelse med mobilise-

ring og forud for indsættelse. De værnepligtige, som har gennemført den 8 måneder lange værne-

pligtsuddannelse, vil i op til 5 år efter hjemsendelse skulle kunne indkaldes til at forrette tjeneste i

mobiliseringskompagnierne.

Danmark er ikke en frontlinjestat i det nuværende trusselsbillede. Men kollektivt forsvar betyder, at

vi sammen med NATO skal kunne støtte f.eks. de baltiske lande. Danmark kan i den sammenhæng

SIDE 3/19

blive opmarchområde for forstærkninger fra vores NATO-allierede, og dem skal vi kunne modtage,

beskytte og støtte, for at de kan opretholde deres kampkraft og bevæge sig ud af landet igen til de-

res egentlige opgave. Denne beskyttelse og støtte skal kunne ydes samtidig med, at en stor del af

Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets enheder er indsat uden for dansk territorium. Det forudsætter

blandt andet en stærk og robust totalforsvarsstyrke, så vi både er i stand til at modtage NATO-

enheder på dansk territorium og passe på Danmarks infrastruktur samtidig. Herudover betyder for

eksempel klimaforandringer og den fortsat alvorlige terrortrussel, at det danske samfund i stigende

grad kan stå over for krisesituationer. Dette medfører behov for, at værnepligtige efter hjemsendelse

får udvidet deres eksisterende pligt til at stå til rådighed for totalforsvarsstyrken, der sammen med

Hjemmeværnet

–

om nødvendigt

–

kan aktiveres i krise og krig.

Det følger således af forligsaftalen, at det nuværende totalforsvar skal styrkes ved, at perioden, hvor

værnepligtige forpligtes til at stå til rådighed for totalforsvaret, øges fra 3 år til 5 år.

Derudover var der blandt parterne bag forligsaftalen enighed om, at der skal skabes mulighed for at

genindkalde tidligere ansatte, såfremt der måtte bliver behov herfor.

Lovforslaget udmønter disse dele af forligsaftalen.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1.

Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende ordning er værnepligten i dag målrettet mod totalforsvaret. Totalforsvarsstyrken

blev oprettet i 2006, og det var ved oprettelsen af totalforsvarsstyrken tanken, at styrken eller dele

heraf kunne indsættes i forbindelse med løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund. Det

kan f.eks. være bevogtning, førstehjælp, brandbekæmpelse, katastrofeindsats, forsvar mod atomare,

biologiske og kemiske kampstoffer, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv., såfremt Forsva-

rets stående styrker, det statslige redningsberedskab og Hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt. Total-

forsvarsstyrken sikrer således, at samfundet råder over tilstrækkelig kapacitet til at imødegå trusler

mod Danmark og større katastrofer.

Efter § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel (personelloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20.

juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2. maj

2016, er den maksimale tjenestetid for værnepligtige i alt 12 måneder. Det følger endvidere af § 7 i

personelloven, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har

pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra datoen for

hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalfor-

svaret ved udløbet af 3-års-perioden. Hvis sidstnævnte er tilfældet, ophører pligten ved udløbet af

aktiveringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen, at forsvarsministeren kan fastsætte

nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Hovedparten af de værnepligtige gennemfører på nuværende tidspunkt en værnepligtsuddannelse

på 4 måneder, hvor de modtager en totalforsvarsuddannelse.

SIDE 4/19

Herudover indkaldes en del af de værnepligtige til at varetage opgaver i relation til Forsvarets for-

pligtelser over for kongehuset, herunder til Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentets Hest-

eskadron og Kongeskibet Dannebrog.

Forsvarsministeren har i medfør af personellovens § 4, stk. 1, og § 7 udstedt bekendtgørelse nr.

1370 af 9. december 2007 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Efter bekendtgørelsens § 2 indkaldes værnepligtige til første samlede tjeneste ved Den Kongelige

Livgarde i 8 måneder, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron i 12 måneder, ved Kongeskibet

Dannebrog i 9 måneder og ved øvrig tjeneste i 4 måneder.

Det blev i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om

hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

4966, forudsat, at de værnepligtige, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige

Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, ikke skulle over-

føres til totalforsvarsstyrken. Det følger således også af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen, at værneplig-

tige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved

Den Kongelige Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9

måneders tjeneste ved Kongeskibet Dannebrog, ikke kan indkaldes til efterfølgende tjeneste.

De øvrige værnepligtige og øvrige kvinder på værnepligtslignende vilkår kan efter bekendtgørelsens

§ 3, stk. 2, indkaldes til i alt 3 måneders tjeneste i indtil 3 år efter hjemsendelse fra den første sam-

lede tjeneste. De 3 måneder kan afvikles samlet eller over flere perioder.

De tilfælde, hvor værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår kan indkaldes, fremgår af §

9, stk. 1, i personelloven. Forsvarsministeren kan herefter under krig eller andre ekstraordinære for-

hold og i katastrofetilfælde indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værne-

pligtslignende vilkår, jf. § 7 i personelloven.

Ved

udtrykket ”krig” efter § 9, stk. 1, forstås

efter bemærkningerne til forslag til lov om ændring af

lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folke-

tingstidende 2005-06, tillæg A, side 4975, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt.

Ved udtrykket ”andre ekstraordinære forhold” forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed

og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både ”krig” og ”andre ekstraordinære forhold” skal

ifølge bemærkningerne (side 4966) endvidere fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling.

Ved udtrykket ”katastrofetilfælde” forstås

ifølge bemærkningerne (side 4975) større katastrofer og

ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger.

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af forsvarsforliget 2018-2023, at der skal oprettes mobiliseringskompagnier. Det følger

endvidere af forsvarsforliget, at mobiliseringskompagnierne skal opbygges ved anvendelse af værne-

pligtige, der har gennemført en 8-måneders værnepligtsuddannelse, og som i op til 5 år efter hjem-

sendelse skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at uddanne en ny gruppe af værnepligtige, som ud-

peges til at indgå i mobiliseringskompagnier. Den nye gruppe af værnepligtige, som skal indgå i mo-

biliseringskompagnierne, skal modtage en længere værnepligtsuddannelse på 8 måneder, som mål-

rettes behovet i mobiliseringskompagnierne. Disse værnepligtige forpligtes til at kunne forrette tjene-

ste i mobiliseringskompagnierne indenfor 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede

SIDE 5/19

tjeneste. Indenfor de nævnte rammer bør forsvarsministeren endvidere kunne fastsætte nærmere

regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det er ligeledes en del af forligsaftalen, at den grundlæggende værnepligtsperiode fastholdes. For at

opbygge den samlede totalforsvarsstyrke er der dog behov for, at de værnepligtige indenfor en peri-

ode på 5 år efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste har pligt til at gøre tjeneste i total-

forsvarsstyrken.

Der er endvidere behov for, at totalforsvarsforpligtelsen kan udvides til også at omfatte værnepligti-

ge, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregi-

mentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog.

Det foreslås på den baggrund, at perioden, hvor de hjemsendte værnepligtige og de hjemsendte

kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvarsstyrken, udvides

fra 3 år til 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. De værnepligtige, som

indgår i totalforsvarsstyrken, vil sammen med Hjemmeværnet i tilfælde af krig eller andre ekstraor-

dinære forhold og i katastrofetilfælde fortsat også kunne aktiveres med henblik på at få supplerende

uddannelse forud for indsættelse til blandt andet bevogtnings- og sikringsopgaver.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Der ses derimod ikke at være behov for

–

uden for tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold

og i katastrofetilfælde

–

at genindkalde værnepligtige med henblik på mønstring, efteruddannelse

eller vedligeholdelse af den modtagne værnepligtsuddannelse. De betingelser, hvorunder de hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår i henhold til den gælden-

de § 9, stk. 1, kan indkaldes til efterfølgende tjeneste, foreslås derfor videreført uændret.

Det foreslås desuden at videreføre den eksisterende ordning, hvorefter forsvarsministeren inden for

de i loven fastsatte rammer kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste, antallet

af værnepligtige og tjenestetidens længde, herunder længden af den periode, hvor de værnepligtige

forpligtes til at forrette efterfølgende tjeneste mv. Det forudsættes, at den efterfølgende tjeneste i

totalforsvaret højst kan udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller over flere perioder,

afhængigt af det konkrete behov ved løsning af totalforsvarsopgaver. Det bemærkes, at der ikke vil

gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste i

mobiliseringskompagnierne. Den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste for de vær-

nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår kan dog ikke overstige den samlede maksimale

tjenestetid efter personellovens § 4, stk. 1.

Ved en mobilisering af totalforsvarsstyrken og mobiliseringskompagnierne må det forventes, at der

skal gennemføres en genopfriskning og i nogle tilfælde supplering af tidligere uddannelse, samt at de

værnepligtige, der skal indgå i mobiliseringsenhederne, vil have behov for at træne sammen med

deres enhed, inden de kan indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt inden for den gældende

maksimale tjenestetid, for så vidt angår de værnepligtige, som skal gennemføre længere værne-

pligtsuddannelser på 8 måneder eller derover. Det foreslås derfor, at den samlede maksimale tjene-

stetid for værnepligtige fastsættes til 24 måneder.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

SIDE 6/19

Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsordning, således at ændringen af den maksimale

tjenestetid og af perioden, hvor der er pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, finder anvendelse

for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august

2018 eller derefter, men således at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der på-

begynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden den 1. juli 2019, efter

anmodning vil blive fritaget for de udvidede forpligtelser.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

2.2.

Indkaldelse af tidligere militært ansatte i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold

mv.

2.2.1. Gældende ret

I dag har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlerti-

digt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastro-

fetilfælde, jf. § 9, stk. 3, i personelloven.

Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til tjeneste.

Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i

tilfælde af krig eller krise. Denne mulighed følger af bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om

fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering),

der er udstedt i medfør af den tidligere gældende § 9, stk. 1. Efter den tidligere gældende § 9, stk.

1, kunne forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold foretage de nødvendige

indkaldelser af personel. Den tidligere gældende § 9, stk. 1, blev ved lov nr. 489 af 7. juni 2006 om

ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.)

affattet på ny. Det fremgår af den gældende § 9, stk. 1, at forsvarsministeren kan indkalde hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår under krig eller andre

ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Samtidig indførtes en bemyndigelse i § 7, hvorefter

forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det bemærkes i øvrigt, at der er udstedt anordning nr. 63 af 6. marts 1952 om forholdsordre for det

militære forsvar ved angreb på landet og under krig, som ændret ved anordning nr. 130 af 26. april

1961 om ændring i anordning om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og

under krig. Anordningen indeholder bl.a. bestemmelser om, hvorledes mødepligtigt militært personel

skal forholde sig ved angreb på landet og under krig.

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den foreslåede 5-årige rådighedsforpligtelse for værnepligtige uddannet til totalforsvarsstyrken, jf.

afsnit 2.1 ovenfor, vil betyde en væsentlig forøgelse af totalforsvarsstyrken. Dermed vil der imidlertid

ved krise eller krig opstå et behov for yderligere militært personel til Forsvarets føringsstruktur.

Tidligere ansat militært personel, som har modtaget en uddannelse i Forsvaret, vil derfor kunne ud-

gøre en vigtig ressource under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

SIDE 7/19

Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at tidligere ansat militært personel bør kunne indkaldes

til at forrette tjeneste i Forsvaret i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofe-

tilfælde.

Det foreslås derfor, at tidligere militært personel, herunder afskedigede eller pensionerede militært

personel, som sammenlagt har været ansat på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, pålægges

en pligt til under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde at forrette tjeneste i

op til i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete

behov. Pligten foreslås at udløbe, når den pågældende når den til enhver tid gældende folkepensi-

onsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 29. maj 2018.

Tidligere militært personel forudsættes alene indkaldt i de tilfælde, hvor det faste personel eller per-

sonel af reserven ikke vil udgøre en tilstrækkelig ressource til at løse Forsvarets opgaver under krig

eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsordning, således at den nye forpligtelse for militært

personel, der tidligere har haft ansættelse, finder anvendelse for militært personel, der ansættes

efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den nye for-

pligtelse vil dermed ikke omfatte militært personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for lo-

vens ikrafttræden. Det foreslås samtidig, at militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden,

efter anmodning vil blive fritaget for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

Behovet for at kunne fritage personer, som varetager samfundsvigtige funktioner, fra pligten til at

forrette tjeneste, bliver øget ved tilvejebringelsen af en hjemmel til at indkalde tidligere militært an-

satte, samt ved udvidelsen af den periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende

vilkår har pligt til at forrette tjeneste.

På den baggrund foreslås det, at forsvarsministeren får udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler

om fritagelse fra pligten til at forrette tjeneste for personer, som varetager eller skal varetage sam-

fundsvigtige funktioner uden for Forsvaret. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempelvis

være drift af kritisk infrastruktur, arbejde på akutmodtagelser på hospitaler m.v.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget skabes de lovgivningsmæssige rammer for implementeringen af dele af forsvarsfor-

lig 2018-2023. Implementeringen er finansieret indenfor forsvarsforligets økonomiske ramme, og

lovforslaget har således ikke yderligere økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Ved implementeringen af lovforslaget vil der skulle etableres mobiliseringskompagnier med værne-

pligtige, som modtager en værnepligtsuddannelse på 8 måneder, hvilket vil indebære implemente-

ringskonsekvenser for Forsvaret. Der vil endvidere være implementeringskonsekvenser for Forsvaret

i forbindelse med styrkelsen af totalforsvarsstyrken.

SIDE 8/19

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hvis der i en fremtidig situa-

tion, hvor der er tale om krig, andre ekstraordinære forhold eller katastrofetilfælde, bliver behov for

at indkalde medarbejdere fra erhvervslivet

–

i form af hjemsendte værnepligtige og tidligere militært

personel

–

til tjeneste. Det er ikke muligt at vurdere det nærmere omfang af sådanne økonomiske

konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den

(…)

2018 til den

(…)

2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

(…)

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Med lovforslaget ska-

bes de lovgivnings-

mæssige rammer for

implementeringen af

dele af forsvarsforlig

2018-2023. Imple-

menteringen er finan-

sieret indenfor for-

svarsforligets økono-

miske ramme, og lov-

forslaget har således

ikke yderligere øko-

nomiske konsekvenser

for staten.

SIDE 9/19

Implementeringskonsekvenser

stat, kommuner og regioner

for

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative

erhvervslivet

Administrative

borgerne

konsekvenser

for

Ingen

Ved implementeringen

af lovforslaget vil der

skulle etableres mobi-

liseringskompagnier

med værnepligtige,

som modtager en

værnepligtsuddannel-

se på 8 måneder, hvil-

ket vil indebære im-

plementeringskonse-

kvenser for Forsvaret.

Der vil endvidere være

implementeringskon-

sekvenser for Forsva-

ret i forbindelse med

styrkelsen af totalfor-

svarsstyrken.

Lovforslaget vil kunne

have økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet, hvis der i

en fremtidig situation,

hvor der er tale om

krig, andre ekstraordi-

nære forhold eller

katastrofetilfælde,

bliver behov for at

indkalde medarbejdere

fra erhvervslivet

–

form af hjemsendte

værnepligtige og tidli-

gere militært personel

–

til tjeneste. Det er

ikke muligt at vurdere

det nærmere omfang

af sådanne økonomi-

ske konsekvenser.

Ingen

konsekvenser

for

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Nej

Går videre end minimumskrav i EU-

SIDE 10/19

regulering (sæt X)

SIDE 11/19

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i personelloven fastsætter forsvarsministeren antallet af værnepligtige, der årligt

indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan dog ikke overstige i alt 12

måneder.

Det foreslås, at den maksimale tjenestetid for værnepligtige udvides fra i alt 12 måneder til i alt 24

måneder.

Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids maksimale længde skal ses i lyset af forslaget

om at udpege værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at indgå i mobiliseringskom-

pagnier, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det forventes således, at denne nye gruppe af værnepligtige og

kvinder på værnepligtslignende vilkår vil blive indkaldt til en første samlet tjeneste på 8 måneder,

hvor de vil modtage en særlig uddannelse med henblik på at kunne indgå i mobiliseringskompagni-

erne. Såfremt de efterfølgende i forbindelse med krig eller andre ekstraordinære forhold og i kata-

strofetilfælde vil skulle kunne udnyttes meningsfuldt ved mobilisering, er det nødvendigt, at de får

genopfrisket den tidligere modtagne uddannelse, bibringes resterende uddannelse, samt at de får

mulighed for at træne sammen med deres enhed, inden de indsættes. Dette vurderes ikke at være

muligt indenfor den gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12 måneder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værne-

pligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når der er forlø-

bet 3 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 3-årige

periode. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Det følger endvi-

dere af bestemmelsen, at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette

tjeneste i totalforsvaret.

Det har tidligere været forudsat, at pligten til at indgå i totalforsvaret ikke omfatter værnepligtige og

kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Konge-

lige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, se hertil

bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmevær-

net (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966.

Efter bemyndigelsen i § 7, sidste punktum, er udstedt bekendtgørelse nr. 1370 af 9. december 2007

om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår. Efter bekendtgørelsens §

3, stk. 1, kan værnepligtige, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige

Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9 måneders tjeneste

ved Kongeskibet Dannebrog, ikke indkaldes til efterfølgende tjeneste.

SIDE 12/19

Som et led i opbygningen af totalforsvarsstyrken foreslås pligten for de hjemsendte værnepligtige og

hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår til at stå til rådighed herfor forlænget til 5 år fra

hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 5-årige periode.

Det forudsættes, at den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst kan udgøre 6 måneder, som

fortsat kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løsning af

totalforsvarsopgaver.

Med henblik på opbygningen af totalforsvarsstyrken er det desuden fremadrettet relevant også at

kunne forpligte de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter tjeneste ved

Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog,

til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det forudsættes herefter, at forsvarsministeren vil kunne fast-

sætte en sådan forpligtelse i de administrative regler udstedt i medfør af personellovens § 7, sidste

punktum, samt fortsat vil kunne fastsætte regler om fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste

i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtel-

ser overfor Forsvaret.

Til nr. 3

Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værne-

pligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten til at forrette tjeneste i

totalforsvaret omfatter efter bestemmelsens ordlyd således som udgangspunkt alle hjemsendte vær-

nepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2, som fastslår, at pligten til at forrette

tjeneste i totalforsvaret ikke gælder for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, og som har pligt til

at forrette tjeneste heri. Derved sikres det, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende

vilkår, som vil have pligt til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne, ikke også vil have pligt

til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8, hvorefter de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte

kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, vil have

pligt til at forrette tjeneste heri. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendel-

sen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i mobiliseringskom-

pagniet ved udløbet af 5-års-perioden. Den værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår

anses for aktiveret fra den dato, den pågældende skal møde for at forrette efterfølgende tjeneste.

Den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompagnier kan afvikles samlet eller over flere perioder,

afhængigt af det konkrete behov.

Det foreslås endvidere, at forsvarsministerens mulighed for at indkalde de hjemsendte værnepligtige

og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er udpeget til at indgå i mobiliserings-

kompagnierne, sker efter samme regler som gælder for indkaldelse til totalforsvarsstyrken, jf. perso-

nellovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkaldelse vil dermed kunne ske under krig og andre ekstraordinæ-

re forhold og i katastrofetilfælde.

SIDE 13/19

Ved udtrykket ”krig” forstås, at danske styrker i eller uden for riget

er i væbnet konflikt. Ved udtryk-

ket ”andre ekstraordinære forhold” forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikker-

hed er under åbenbar militær trussel.

Både ”krig” og ”andre ekstraordinære forhold” skal fortolkes i

lyset af den sikkerhedspolitiske

udvikling. Ved udtrykket ”katastrofetilfælde” forstås større katastrofer

og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag

til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værne-

pligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om pligten til

at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Herefter vil forsvarsministeren indenfor rammerne

af personelloven bl.a. kunne fastsætte regler om proceduren for indkaldelse til denne tjeneste, frita-

gelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor

værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret og omfanget af forpligtigelsen, her-

under om længden af den efterfølgende tjeneste mv.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 9, stk. 1, i personelloven, at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære

forhold og i katastrofetilfælde kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, som er omfattet af forpligtelsen i personellovens § 7, til at forrette tjene-

ste i totalforsvaret.

Som en konsekvens af den foreslåede § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som indfører en forpligtigelse

for visse værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at forrette tjeneste i mobilise-

ringskompagnier, foreslås det, at henvisningen i personellovens § 9, stk. 1, ændres, således at der

henvises til både § 7 og § 8.

Til nr. 6

Efter personellovens § 9, stk. 3, har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed,

eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstra-

ordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til

tjeneste.

Under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde kan tidligere ansat militært per-

sonel dog udgøre en vigtig ressource.

Det foreslås derfor, at der i personellovens § 9 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter tidligere militært

personel, der har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, under krig eller an-

dre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde har pligt til at forrette tjeneste indtil den pågæl-

dende når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 29. maj

2018. Denne efterfølgende tjeneste kan ikke overstige i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller

over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten vil dog ikke gælde for tidligere ansatte,

som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret.

SIDE 14/19

Ved ansættelse i Forsvaret forstås alene militær ansættelse. En civil ansættelse vil dermed ikke indgå

i opgørelsen af, om en tidligere ansat har været ansat i den krævede periode på 1 år. Ved opgørel-

sen indgår militær ansættelse i alle myndigheder under Forsvarsministeriet, og hvis der har været

tale om flere ansættelsesperioder, vil varigheden af disse perioder skulle lægges sammen. Værne-

pligt og tjeneste i reserven anses ikke for ansættelse i bestemmelsens forstand.

Ved udtrykket ”krig” forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtryk-

ket ”andre ekstraordinære forhold” forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikker-

hed er under åbenbar militær trussel.

Både ”krig” og ”andre ekstraordinære forhold” skal fortolkes i

lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling.

Ved udtrykket ”katastrofetilfælde” forstås større katastrofer

og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag

til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værne-

pligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises endvidere til

afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I det omfang situationens alvor og presserende karakter tillader det, vil der blive foretaget en vurde-

ring og prioritering af, hvilke personer der indkaldes efter bestemmelsen. Der vil i den forbindelse

særligt blive lagt vægt på helbredsmæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den

pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af pågældendes kompetencer i den givne situa-

tion.

Efter den foreslåede bestemmelse vil tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette

tjeneste i Forsvaret i de nævnte situationer, ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette vil f.eks.

gælde reservepersonel samt tidligere ansatte, som er frivillige i Hjemmeværnet, og derved på anden

vis er pålagt en pligt til at forrette tjeneste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter personellovens § 9, stk. 4, ydes ansatte, der forretter tjeneste under forhold nævnt i § 9, stk.

1, nr. 1, løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Bestemmelsen er alene forudsat anvendt i situationer, hvor de nationaløkonomiske forhold på grund

af krig eller andre ekstraordinære forhold gør det påkrævet, at de ansatte ikke ydes løn m.v. i hen-

hold til de aftalte overenskomster m.v. Se herved forslag til lov om ændring af lov om forsvarets

personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-

06, tillæg A, side 4976.

Som konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter militært personel

efter afsluttet ansættelse i Forsvaret pålægges en pligt til at forrette tjeneste, foreslås den gældende

§ 9, stk. 4, der vil blive stk. 5, udvidet til også at omfatte tidligere ansatte. Dermed vil tidligere mili-

tært personel, som indkaldes efter det nye stk. 4, være omfattet af bestemmelsen.

SIDE 15/19

Til nr. 8

Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i

tilfælde af krig eller krise efter bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for møde-

pligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i med-

før af den tidligere gældende § 9, stk. 1, i personelloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås tilvejebragt en hjemmel til at indkalde tidligere militært ansatte,

og med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås gennemført en forøgelse af den periode, hvor de værneplig-

tige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste.

Med den foreslåede § 9, stk. 6, vil forsvarsministeren kunne fastsætte regler om, at personer, der er

omfattet af § 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for

Forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan ek-

sempelvis være drift af kritisk infrastruktur, akutmodtagelser på hospitaler, ansættelse i politi, i

brandvæsen, i ambulancetjeneste m.v.

Der kan efter den forslåede bestemmelse både fastsættes regler om fritagelse af personer, som alle-

rede varetager samfundsvigtige funktioner, og personer, som i tilfælde af krig eller andre ekstraordi-

nære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle varetage sådanne funktioner. Der vil endvidere efter

den forslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om administration af ordningen m.v.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1

, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Efter det foreslåede

stk. 2

finder lovens § 1, nr. 1 (om ændring af den maksimale tjenestetid for

værnepligtige fra 12 til 24 måneder) og nr. 2 (om ændring af perioden, hvor der er pligt til at forret-

te tjeneste i totalforsvaret, fra tre år til fem år), anvendelse for værnepligtige og kvinder på værne-

pligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. Dermed vil de nye

regler have virkning for de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der starter tjene-

sten den 1. august 2018 eller senere, uanset hvornår de måtte have været til session eller have ind-

gået kontrakt om aftjening af værnepligt.

De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værne-

pligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræ-

den, såfremt den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom.

Denne ordning indebærer, at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der ikke ønsker

at være omfattet af de nye regler, kan vælge, at de fortsat maksimalt kan have en tjenestetid på 12

måneder og en pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret indenfor tre år. Ordningen indebærer end-

videre, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter tjeneste ved Den

Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, og

som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge ikke at være omfattet af pligten til at

forrette tjeneste i totalforsvaret. Værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbe-

gynder tjenesten i den omfattede periode, vil ved afslutningen af deres første tjeneste få mulighed

for at tilkendegive, at de ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, ligesom der til enhver tid

–

også efter afslutningen af den første tjeneste

–

vil kunne gives meddelelse herom til Forsvarsministe-

riets Personalestyrelse.

SIDE 16/19

Det foreslåede

stk. 3

vil indebære, at lovens § 1, nr. 6 (om ny forpligtelse for militært personel, der

tidligere har haft ansættelse, til at forrette tjeneste), finder anvendelse for militært personel, der

ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den

nye forpligtelse omfatter således ikke militært personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for

lovens ikrafttræden.

Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil dog efter anmodning kunne fritages for

pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. Dette vil kunne ske ved henvendelse til For-

svarsministeriets Personalestyrelse.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009 og §

15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at

loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

SIDE 17/19

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved §

3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i

lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 4.

Forsvarsministeren fastsætter antallet af

værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret,

og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan

ikke overstige i alt 12 måneder.

§ 7.

Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte

kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til

at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1.

Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra dato-

en for hjemsendelsen fra den første samlede

tjeneste, medmindre den pågældende er aktive-

ret i totalforsvaret ved udløbet af 3-års-perioden.

I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udlø-

bet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren

kan fastsætte nærmere regler om pligten til at

forrette tjeneste i totalforsvaret.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »12 måneder«

til: »24 måneder«.

§ 7

ændres »3 år« til: »5 år«, og »3-års-

perioden« ændres til: »5-års-perioden«.

§ 7

indsættes som

stk. 2:

Stk. 2.

Pligten til at forrette tjeneste i totalfor-

svaret efter stk. 1 gælder ikke for hjemsendte

værnepligtige og hjemsendte kvinder på værne-

pligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i

mobiliseringskompagnier og har pligt til at forret-

te tjeneste heri, jf. § 8.«

Efter § 7 indsættes:

»§

Hjemsendte værnepligtige og hjemsend-

te kvinder på værnepligtslignende vilkår, som

udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier,

har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk.

1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra

datoen for hjemsendelsen fra den første samlede

tjeneste, medmindre den pågældende er aktive-

SIDE 18/19

ret i et mobiliseringskompagni ved udløbet af 5-

års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører

pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. For-

svarsministeren kan fastsætte nærmere regler

om pligten til at forrette tjeneste i mobiliserings-

kompagnier.«

§ 9.

Forsvarsministeren kan indkalde hjem-

sendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på

værnepligtslignende vilkår, jf. § 7,

1) under krig eller andre ekstraordinære forhold

2) i katastrofetilfælde.

§ 9, stk. 1

, ændres »§ 7« til: »§§ 7 og 8«.

Stk. 2-3. ---

§ 9

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

Stk. 4.

Militært personel, der tidligere har haft

ansættelse på Forsvarsministeriets område i

mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i

stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den på-

gældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov

om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i

alt 36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidli-

gere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at

forrette tjeneste i forsvaret.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 9, stk. 4

, der bliver stk. 5, indsættes efter

»Ansatte,«: »herunder tidligere ansatte, jf. stk.

4,«.

Stk. 4.

Ansatte, der forretter tjeneste under de

forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, ydes løn

m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsmini-

steren.

§ 9

indsættes som

stk. 6:

Stk. 6.

Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at personer, der er omfattet af § 9, stk.

1-4, og som varetager eller skal varetage sam-

fundsvigtige funktioner uden for forsvaret, frita-

ges for pligten til at forrette tjeneste.«

SIDE 19/19