FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Lovudkast til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt personel) og forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 108
Offentligt

Den 19. juli 2018

Version 2

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af værnepligtsloven

(Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet

til tjeneste før 2010)

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i lov nr.

538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1, nr. 5,

§ 30, stk. 3

, ændres »§ 29« til: »§ 29, stk. 1,«.

§ 29

indsættes som

stk. 2:

Stk. 2.

Værnepligtige, der er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og siden er

givet udsættelse i medfør af §§ 27 og 28, er fritaget for værnepligtstjeneste.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Lovudkast til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt personel) og forslag til lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010), fra forsvarsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Værnepligtsloven giver i dag mulighed for, at værnepligtige, der er udskrevet til tjeneste, i begræn-

set omfang kan få udsat deres værnepligtstjeneste. Endvidere kan værnepligtige helt fritages for

tjeneste, hvis de kan godtgøre, at en sådan fritagelse har afgørende betydning for deres eller deres

pårørendes velfærd.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti og Radikale Venstre indgik den 28. januar 2018 en ny seksårig aftale for Forsvaret. Det frem-

går af forligsaftalen, at ”Forsvarsministeren

fremsætter forslag til lovgivning om fritagelse af perso-

ner, der er blevet udskrevet til værnepligtstjeneste før 2010, og siden er givet udsættelse på møde

jf. værnepligtslovens bestemmelser”.

Lovforslaget udmønter denne del af forligsaftalen. Med lovforslaget vil der således blive indsat en ny

bestemmelse i værnepligtsloven, hvorefter værnepligtige, der er udskrevet til værnepligtstjeneste før

den 1. januar 2010 og siden er givet udsættelse efter værnepligtslovens regler, er fritaget for vær-

nepligtstjeneste.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Gældende ret

Efter værnepligtslovens § 13, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, som ændret

ved § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, kan forsvarsministeren under den i værnepligtslovens § 27

angivne betingelse give værnepligtige udsættelse med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af

det år, i hvilket de fylder 25 år. Efter værnepligtslovens § 27 kan udskrevne værnepligtige gives ud-

sættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år,

når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af sær-

lig betydning for dem.

Efter værnepligtslovens § 28 kan der efter det tidspunkt, der er nævnt i § 27, kun gives udsættelse

med den første samlede tjeneste til værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betyd-

ning for deres eller deres pårørendes velfærd. En sådan udsættelse kan gives for indtil et år ad gan-

gen og kan, såfremt de nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst tre år.

Afgørelse om udsættelse i henhold til værnepligtslovens §§ 27 og 28 træffes af den myndighed, som

af forsvarsministeren er bemyndiget til det, jf. lovens § 30, stk. 1. Afgørelsen kan af den værnepligti-

ge indbringes for Værnepligtsnævnet, men dog ikke senere end fire uger fra det tidspunkt, da den er

meddelt den værnepligtige, jf. værnepligtslovens § 30, stk. 2.

Herudover kan værnepligtige efter værnepligtslovens § 29 fritages for værnepligtstjeneste, når de i

medfør af § 28 har opnået sammenlagt tre års udsættelse, såfremt de godtgør, at fritagelsen har

afgørende betydning for deres eller deres pårørendes velfærd. Afgørelse om en sådan fritagelse

SIDE 2/7

træffes af Værnepligtsnævnet efter indstilling fra forsvarsministeren eller den myndighed, forsvars-

ministeren bemyndiger til det.

De nærmere rammer for udsættelse efter værnepligtslovens §§ 27 og 28 er beskrevet i cirkulære nr.

156 af 15. oktober 1999 om udsættelse af tidspunktet for værnepligtiges møde for session og til

aftjening af værnepligt. Efter cirkulæret kan udsættelse gives med baggrund i uddannelse, ophold i

udlandet, familiemæssige forhold eller økonomiske grunde samt beskæftigelses- og erhvervsforhold.

2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Værnepligtslovens § 29 giver mulighed for, at værnepligtige kan fritages for tjeneste, men alene hvis

de værnepligtige kan godtgøre, at fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårøren-

des velfærd.

Det følger af det nye forsvarsforlig 2018-2023, at der skal etableres en ordning, hvorefter der sker

fritagelse for personer, der er blevet udskrevet til værnepligtstjeneste før 2010, og siden er givet

udsættelse på at møde, uanset om fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårø-

rendes velfærd eller ej. Udmøntningen heraf vil ikke kunne ske indenfor rammerne af gældende ret.

Det foreslås på den baggrund, at der i værnepligtsloven indsættes en ny bestemmelse, der skaber

hjemmel til, at værnepligtige, der er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og si-

den er givet udsættelse i medfør af værnepligtslovens §§ 27 og 28, fritages for værnepligtstjeneste.

Fritagelsen vil ske automatisk, og der vil således ikke skulle indgives en ansøgning.

Det vurderes, at den nye ordning vil omfatte et mindre og maksimalt tocifret antal værnepligtige.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

SIDE 3/7

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. juli 2018 til den 24. august 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advo-

kater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Hovedforeningen for Personel

af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konsta-

bel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden Færøerne, Rigsombudsmanden Grøn-

land, samtlige byretspræsidenter og Værnepligtsrådet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

NEJ

SIDE 4/7

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Værnepligtslovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 30, stk. 3, regulerer afgørelseskompetencen i sager, der

er omfattet af værnepligtslovens § 29, d.v.s. sager, hvor der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en

værnepligtig kan fritages for tjeneste.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der indsat et nyt stk. 2 i § 29, som fritager værnepligtige, der

er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og siden er givet udsættelse for værne-

pligtstjeneste i medfør af lovens §§ 27 og 28. Da denne ordning ikke vil kræve, at der træffes afgø-

relse i de enkelte sager, vil det foreslåede § 29, stk. 2, ikke skulle være omfattet af værnepligtslo-

vens regulering af afgørelseskompetence. Det foreslås på den baggrund, at værnepligtslovens hen-

visninger til § 29 konsekvensændres til § 29, stk. 1.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i værnepligtslovens § 29 indsættes et nyt stk. 2, som fritager værnepligtige, der

er udskrevet til værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og siden er givet udsættelse for værne-

pligtstjeneste i medfør af værnepligtslovens §§ 27 og 28, for værnepligtstjeneste.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det er en forudsætning for fritagelsen, at den pågæl-

dende værnepligtige hidtil har fået udsættelse efter værnepligtslovens §§ 27 og 28. Bestemmelsen

omfatter således ikke værnepligtige, der ulovligt er udeblevet. En værnepligtig, der ulovligt er ude-

blevet, men efterfølgende har fået udsættelse efter værnepligtslovens §§ 27 og 28 og fortsat har en

sådan udsættelse, vil dog være omfattet af bestemmelsen.

Værnepligtige, der opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse, vil automatisk blive fritaget

for værnepligtstjeneste. Der vil således ikke skulle indgives en ansøgning om fritagelse. Forsvarsmi-

nisteriets Personalestyrelse vil umiddelbart efter lovens ikrafttræden underrette de værnepligtige, der

i medfør af bestemmelsen fritages for værnepligtstjeneste.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Værnepligtsloven gælder for Færøerne og Grønland. Det er dog alene værnepligtige, der har bopæl

eller ophold i Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til For-

svarets Dag, jf. værnepligtslovens § 13, jf. § 5.

SIDE 5/7

Det foreslås, at lovforslaget ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at det ved kongelig an-

ordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

SIDE 6/7

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

225 af 13. marts 2006, som ændret ved § 99 i

lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende

ændringer:

§ 11.

Værnepligtsnævnet afgør

1-4) ---

5) spørgsmål om fritagelse for værnepligtstje-

neste efter § 29 og

6) ---

Stk. 2.

---

§ 30.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Afgørelse om fritagelse i henhold til §

29 træffes af Værnepligtsnævnet efter indstil-

ling fra forsvarsministeren eller den myndighed,

forsvarsministeren bemyndiger til det.

§ 29.

Værnepligtige kan fritages for værne-

pligtstjeneste, når de i medfør af § 28 har op-

nået sammenlagt 3 års udsættelse, såfremt de

godtgør, at fritagelsen har afgørende betydning

for deres eller deres pårørendes velfærd.

§ 11, stk. 1, nr. 5,

§ 30, stk. 3

, ændres

»§ 29« til: »§ 29, stk. 1,«.

§ 29

indsættes som

stk. 2:

Stk. 2.

Værnepligtige, der er udskrevet til

værnepligtstjeneste før den 1. januar 2010 og

siden er givet udsættelse i medfør af §§ 27 og

28, er fritaget for værnepligtstjeneste.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

SIDE 7/7