Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del Bilag 105
Offentligt
1919131_0001.png
Juni 2018
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I
DANMARK 2017
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
Resumé
Det overordnede mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gen-
nemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste
femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på
96,2 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Isoleret betragtet for 2017 har redningsprocenten været på 96,4 procent. Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd kan dermed konstatere, at dette års redningsprocent ligger på et til-
fredsstillende niveau.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at sø- og flyveredningstjenestens
resultat efter ”Mål-
og resultatkrav for sø-
og flyveredningstjenesten i Danmark” for året 2017
samlet set er tilfredsstillende.
Side 2/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0003.png
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og fly-
veredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde ( figur 1).
Figur 1.
Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød.
Rapporten er baseret på indrapporteringer fra medlemmerne af Den Operative Kontaktgrup-
pe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark. Rapporten indeholder bl.a. en statistisk be-
handling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2017, herunder en
sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2016. Rapporten beskriver endvidere opfyldel-
sesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyve-
redningstjenesten i Danmark.
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til in-
ternationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som in-
ternationale bidragsydere. SAR tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af
nødstedte.
Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) Danmark er organisatorisk placeret ved Værnsfælles
Forsvarskommando som en integreret del af Forsvarets operationscenter (VFK-JOC) i Karup.
Side 3/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
JRCC Danmark har ansvaret for at assistere nødstedte personer fra skibe, havanlæg og luft-
fartøjer. SAR tjenesten består endvidere af en struktur med permanente statslige ressourcer
samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private og frivillige organisationer.
De faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
Fiskeristyrelsens fartøjer
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervsministeriet, Justitsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Udenrigsmini-
steriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. For-
svarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæssigt to møder om
året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark (OKD) har til opga-
ve at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndig-
heder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte
til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger
fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. OKD
har i 2017 afholdt to møder. Formanden for OKD deltager i Redningsrådets møder for at
styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd udarbejder årligt mål- og resultatkrav for de perma-
nente eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at eva-
luere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i
den operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for
tilpasninger. Mål- og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalue-
res og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark udfører opgaver som beskrevet i den af Søfartens
og Luftfartens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles
i tre hovedgrupper:
Side 4/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0005.png
Egentlige redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore instal-
lationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har den ko-
ordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de stør-
re regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskadekomne.
Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akut medicinske
koordinationscentre (AMK).
Egentlige redningsoperationer i 2017
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2017 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 426 redningsoperationer. De 426 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet (badeulykker, fritidsfi-
skere og tilsvarende).
Da Søfartens og Luftfartens Redningsråds Mål- og Resultatkrav evaluerer opgaveløsningen
over en rullende femårig periode, vil de efterfølgende grafer indeholde en statistisk sammen-
ligning af de seneste fem års tal for perioden 2013-2017.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke ka-
rakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2013-2017.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
5
10
7
6
7
Søredning
Flyredning
326
393
423
430
419
SAR operatio-
ner
Side 5/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0006.png
De 426 SAR-operationer i 2017 var fordelt med 419 søredningsoperationer
1
og syv flyvered-
ningsoperationer
2
–
se figur 2.
For 2017 kan der konstateres et fald fra foregående år på 11 søredningsoperationer. Dette
udgør 2,6 procent og hidrører fortrinsvis fra kategorien
”Formodet selvmord”.
(se figur 7).
Ved sammenligning over den seneste femårige periode er gennemsnittet 398 sø- og flyve-
redningsoperationer per år (se figur 2).
Antallet af flyredningsoperationer i 2017 er syv, hvilket svarer til det gennemsnitlige antal fly-
redningsoperationer over de seneste fem år.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (fig. 3-5).
I figur 3 opgøres antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyve-
redningsoperationer.
3
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2013–2017.
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2013
2014
2015
2016
2017
1300
Sø-ulykker
Fly-ulykker
472
273
480
544
509
80
151
141
15
Ud af de 509 personer i fare for at omkomme i søulykker blev der i alt reddet 492 personer.
Isoleret set for søredningsoperationer svarer det til en redningsprocent på 96,7 i 2017.
Samlet for flyveulykker har 15 personer været i fare for at omkomme, og af disse er 13 ble-
vet reddet af SAR enheder eller ved egen hjælp. Isoleret set for flyveredningsoperationer
svarer det til en redningsprocent på 86,7 i 2017.
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
3
En eftersøgningsoperation til søs relaterer sig ofte til flere personer. Eksempelvis skyldes det høje antal personer i
2015 en redningsoperation relateret til en færge.
Side 6/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0007.png
Figur 4.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2013–2017.
1600
1400
1200
1000
800
1434
600
400
722
518
659
505
200
0
2013
2014
2015
2016
2017
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2013–2017.
6
Savnede
Omkomne
1
1
36
5
22
12
25
19
0
2013
2014
2015
2016
2017
De 19 personer, som ikke blev reddet i 2017, er alle konstateret omkomne
–
enten i forbin-
delse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og identificeret af politiet. Der
savnes således ingen personer for 2017 (figur 5).
Side 7/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0008.png
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94
4
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,2 procent, hvilket
er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Den gennemsnitlige redningsprocent for
de seneste fem år fremgår af figur 6.
I 2017 var 524 personer i nød, hvoraf 505 personer blev reddet. Der omkom 19 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes ingen personer ved årets udgang. Derved er red-
ningsprocenten isoleret betragtet for 2017 på 96,4 procent. Resultatet for 2017 isoleret set er
dermed også tilfredsstillende i forhold til det gennemsnitlige mål.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
96,6
96,4
96,4
96,2
2014
96,0
95,8
95,6
95,4
95,2
2013
2014
2015
2016
2017
2013
95,9
95,8
95,9
2015
95,7
2016
2017
Typer af redningsaktioner
De 426 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier
–
se figur 7. Af figuren fremgår
det, at der i årets løb har været gennemført i alt 82 operationer, hvor det, på trods af anmel-
delse herom, ikke har været muligt at konstatere tegn på ulykke. Dette svarer til ca. en fem-
tedel af det samlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 82 operationer stammer 31 fra
anmeldelser om observationer af nødraketter, hvilket svarer til 37,8 procent. Som oftest sker
disse anmeldelser om observation af nødraketter i god tro, men observationen kan hidrøre
fra andre lysfænomener eller fra nødraketter afskudt uden, at der er tale om en nødsituation.
Det skal bemærkes, at tallene i figur 7-10 ikke umiddelbart kan sammenholdes, idet registre-
ringen fra én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte figurer.
Som det fremgår af figur 7 herunder, har der i 2017 været et samlet fald på 2,3 procent i
forhold til de iværksatte operationer i 2016.
4
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfæl-
de, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
Side 8/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0009.png
Det marginale fald stammer fra
de tre kategorier ”Formodet selvmord”, ”Sø-
og flyulykke ej
konstateret”,
samt
”Søredningsoperation
erhverv”.
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 426 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
3
23
Formodet selvmord
Sø- og flyulykke ej
konstateret
82
87
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
7
6
2017
2016
Søredningsoperation
erhverv
99
109
Søredningoperation
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
235
211
220
240
260
I figur 8 herunder sammenholdes
fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, erhverv” i 2016
og 2017.
Som det fremgår af figur 8, er der i 2017 sket et markant fald inden for kategorien
”Passa-
gerskib”. Isoleret set for 2016 er tallet højt for passagerskibe sammenlignet med tidligere år.
Tallet for 2017 er sammenligneligt med årene før 2016.
I kategorierne ”Off Shore”, ”Handelsskibe” og ”Fiskefartøjer” er der en lille
stigning. For
”Off
Shore” udgør
stigningen dog mere end en fordobling i antallet af hændelser. For de øvrige
kategorier ses kun mindre udsving.
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt efter skibstype.
Motorbåd
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Bugserfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
0
9
16
10
20
30
40
50
60
15
0
0
10
4
22
17
20
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
2
35
55
2017
2016
Side 9/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0010.png
I figur 9 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper
involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, fritid” for 2016
og 2017.
Af figur 9 fremgår det, at ulykker inden for såvel
kategorierne ”Speedbåd/Motorbåd”
som
”Sejlbåd/Motorsejler”
er steget markant. Det har ikke været muligt at konstatere, hvorvidt
stigningen skyldes et større antal fritidsfartøjer, eller om det generelt hårde vejr i sommeren
2017 er årsagen.
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for
hovedkategorien ”fritid”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
10
20
30
40
50
60
5
8
63
66
70
0
0
7
8
30
27
2
0
0
1
1
0
10
12
44
23
63
51
2017
2016
8
17
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Denne fordeling relaterer sig i høj grad til vejrmæssige faktorer.
Figur 10.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
80
72
70
63
60
54
64
64
51
50
39
38
45
2016
40
30
30
36
34
30
2017
23
28
26
26
20
21
20
17
20
19
14
10
15
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Side 10/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0011.png
Sø- og flyveredningsressoucer
I 2017 har Flyverhjemmeværnet, som den nyeste kapacitet, bidraget til sø- og flyverednings-
tjenestens ressourcer med deres to fly af typen ”Britten-Norman Defender”,
som periodevis
har været på tilkaldevarsel.
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet jævnfør JRCC Danmark SAR plan (Se SAR Danmark Bind 1, tillæg B).
Politi
Til støtte for politiet blev der i 2017 gennemført 112 assistancer i form af eftersøgninger på
land. Dette er et fald fra 132 assistancer i 2016 svarende til 15,1 procent. Antallet af efter-
søgningstimer til støtte for politiet med helikopter udgjorde i 2017 233 timer, hvor der til
sammenligning i 2016 blev ydet 284 timer. Dertil kommer den støtte, som Forsvaret og
Hjemmeværnet i andre sammenhænge end eftersøgning yder til politiet med flyvende kapa-
citeter.
Sundhedsvæsenet
I 2017 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 262 assistancer for sundhedsvæsenet.
Dette udgør en stigning på 17 assistancer set i forhold til 2016.
De 262 assistancer viser det samlede antal assistancer til sundhedsvæsenet og består af
260 ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytninger mellem
hospitaler og to livsvigtige transporter af blandt andet lægehold.
Der blev i 2017 fløjet 383 timer, hvor der til sammenligning i 2016 blev fløjet 354 timer, hvil-
ket svarer til en stigning på 8,2 procent.
Antallet af assistancer til sundhedsvæsenet for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Figur 11.
Antallet af assistancer til sundhedsvæsenet 2013-2017.
450
400
350
300
415
374
247
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
245
262
2016
2017
Side 11/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0012.png
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners AMK.
Figur 12.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
140
123
120
100
80
2017
60
40
20
0
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
35
16
10
12
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2017 oftest støttede AMK funktionen er
opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
123
35
10
16
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 66 rekvisitioner (op til de 262 ambulanceflyvninger) fordeler sig jævnt inden
for de enkelte regioners geografiske områder. Disse kan således ikke grupperes inden for
mere specifikke geografiske områder
Anvendte ressourcer til redning
Brugen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2017 fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Anvendelsen af de permanente ressourcer i 2017.
Udførende enheder
Søværnets Kystredningstjeneste
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets enheder
Søfartsstyrelsen
I alt
5
Antal udkald
261
69
10
629
5
80
3
1052
Antal timer
476
197
77
859
Ca. 135
6
14
1758
Det skal bemærkes, at ud af de 629 udkald af redningshelikopterne var 314 udkald til egentlige rednings-
aktioner.
6
Tallet beror på en vurdering, idet det ikke har været muligt at opgøre det eksakte antal timer som følge af
ændring i registreringsmetode.
Side 12/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0013.png
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de permanente ressourcer er endvidere opgjort i
figur 12 og 13. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-
permanente myndigheder og institutioner.
Figur 13.
Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2016 og 2017.
Søværnets enheder
80
69
629
633
10
12
69
60
261
246
3
2
0
100
200
300
400
500
600
700
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
2017
2016
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
Figur 14.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2016 og 2017.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
77
66
135
118
859
932
2017
197
119
Marinehjemmeværnet
2016
Kystredningstjenesten
14
2
476
447
Søfartsstyrelsen
0
200
400
600
800
1000
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2017 registreret i alt 229 alarmer fra Global Maritime Di-
stress and Safety System (GMDSS)
7
. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet af
alarmer fordelt med 228 COSPAS-SARSAT
8
og 1 DSC
9
alarmer.
Global Maritime Distress and Safety System består af en satellitkommunikationsdel, benævnt COSPAS-SARSAT (se no-
te 7) og en stationær VHF-del, benævnt DSC (se note 7).
7
Side 13/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0014.png
Figur 15.
Antallet af GMDSS tildragelser de seneste to år.
DSC
1
2
2017
2016
COSPAS/SARSAT
229
265
0
50
100
150
200
250
300
Mål- og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2017 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål- og resultatkrav for søredningstjene-
sten.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til sørednings-
tjenesten:
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Søfartsstyrelsen
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men samti-
dig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område,
men har lang operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet
med mål- og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke ind-
går i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunne
reagere inden for det fastsatte varsel. Andre relevante enheder, der ikke indgår i denne
struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er
muligt.
8
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Se-
arch And Rescue Satellite-Aided
Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter,
der kan beregne positioner
på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
9
DSC står for ”Digital Selective Call” og
indebærer, at man fra maritime VHF-anlæg kan udsende nødopkald automatisk
via VHF kanal 70.
Side 14/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0015.png
Beredskab
I det følgende gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte delelementer af beredskabet.
Marinestaben skal kontinuerligt opretholde 3 maritime indsatsenheder
(MI-enheder) svarende til 1.095 sejldøgn.
Flyverstaben skal kontinuerligt opretholde et SAR beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1095 døgn samt en fjerde helikopter ved Born-
holm under særlige vind- og vejrforhold.
Marinestaben skal opretholde døgnvagt ved 21 redningsstationer.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9.855 bered-
skabsdøgn.
Fiskeristyrelsen
skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt fordelt på fi-
skerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
Fiskeristyrelsen
skal opretholde mindst 240 dage med sejlads med fiske-
rikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Søfartsstyrelsens
2 inspektionsfartøjer bidrager, når disse er operative el-
ler til ankers.
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Samlet vurdering for beredskabet
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være ”op-
fyldt”. Følgende skal fremhæves vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskil-
de har været opfyldt i 1095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet, som dermed er op-
fyldt. I 2017 har en redningshelikopter været forlagt til Rønne Lufthavn i alt 3 gange, op-
gjort til 1,3 beredskabsdøgn. Tidsrum, hvor et SAR beredskabet kortvarigt ikke har været
klar enten pga. teknisk fejl eller sygdom blandt personel, forekommer jævnt henover
årets 12 måneder. Der har været tale om kortvarige udfald, som ikke har influeret på op-
retholdelse af beredskabsdøgn. Det har i alle tilfælde kun været tale om timer, indtil SAR
vagten igen har været fuldt operativ. Målet er derfor opfyldt. Det skal afslutningsvis un-
derstreges, at der altid har været mindst to operative helikoptere i det planlagte bered-
skab.
Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN” har leveret
640 sejl-
døgn i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Fiskeristyrelsen
fiskerikontrolskib
”HAVTERNEN” har leveret
267 dage med sejlads i forhold
til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnets 3 maritime indsats enheder har i 2017 leveret kravet på 1.095 døgn, hvilket
giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes funk-
tionstid har i 2017 været på 94,5 procent, hvor kravet er 95 procent. De lette rednings-
både har i 2017 haft en funktionstid på 98,9 procent, hvor kravet er 98 procent. Red-
Side 15/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0016.png
ningskøretøjernes funktionstid har i 2017 været på 99,7 procent, hvor kravet er 98 pro-
cent. Den marginalt lavere målopfyldelsen for motorredningsbåde skyldes primært udetid
på grund af teknisk vedligehold og reparationer af kortere varighed. Målopfyldelsen vur-
deres samlet set ”opfyldt”.
Marinehjemmeværnet har med deres fartøjer leveret 10.206 beredskabsdøgn i forhold til
resultatkravet på 9.855 beredskabsdøgn. Dette giver samlet målopfyldelsen ”opfyldt”.
Søfartsstyrelsen har været aktiveret tre gange i 2017. Dette giver en samlet målopfyldelse
”opfyldt”.
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under 6
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 min.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden for
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden
for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Den maksimale reaktionstid for Fiskeristyrelsens skibe er 30 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20 mi-
nutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min. I mere
end 95 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min.
Samlet vurdering af reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist
opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist op-
fyldt
Opfyldt
Delvist
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Side 16/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0017.png
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være op-
fyldt. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte reaktionstider:
JRCC reaktionstid har i 422 tilfælde ud af 426 været inden for den maksimalt fastsatte re-
aktionstid, svarende til 99 procent. Dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige re-
aktionstid var 3 minutter og 20 sekunder. Dermed er målkravet opfyldt. Årsagen til den
manglende opfyldelse af reaktionstiden i de sidste fire tilfælde er, at det i flere tilfælde
har været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en
beslutning om iværksættelse af aktion er blevet truffet.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2017 i tidsrummet 0700-2200 udført 251 SAR mis-
sioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 238 tilfælde, hvilket svarer til
94,8 pct. af missionerne. Dermed er målkravet delvis opfyldt. Den delvise opfyldelse skyl-
des i hovedsagen, at der ved mindre hastende udkald, er foretaget supplerende missions-
forberedelse til den forestående operation. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrum-
met 0700-2200 var i 2017 otte minutter og 23 sekunder, hvorved målkravet er opfyldt.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet 2200-0700 i 2017 udført 61 SAR mis-
sioner. Alle 61 havde en reaktionstid på mindre end 30 minutter, hvilket svarer til 100 pct.
af missionerne. Dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid for tids-
rummet 2200-0700 var 13 minutter. Dermed er målkravet opfyldt.
Fiskeristyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 10 eftersøgnings- og
redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30 minutter. Dermed
er målkravet opfyldt.
Kystredningstjenestens enheder har i 254 tilfælde ud af 261 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 97,3 procent. Dermed er målkravet delvist op-
fyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 8 minutter og 33 sekunder. Dermed er målkra-
vet opfyldt.
Marinehjemmeværnet var i 2017 involveret i 69 redningsaktioner. I 65 tilfælde af disse
var reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 94,2 procent. Dermed er målkra-
vet delvist opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 24,67 minutter. Dermed er mål-
kravet opfyldt.
Søfartsstyrelsens enheder har været indsat 3 gange. I alle tilfælde med en reaktionstid på
mindre end 30 minutter, dermed er målkravet opfyldt.
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i dansk SAR organisations geografiske område.
Opfyldt
Side 17/18
 FOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og Grønland 2017, fra forsvarsministeren
1919131_0018.png
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 19. Der er ingen savnede personer.
Der er således reddet 96,4 pct. af de personer, der i det danske SAR område har været i
fare for at omkomme.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i
minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig perio-
de.
Der gennemføres som minimum:
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
operative ressourcer i søredningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på redning i for-
bindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at invol-
vere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for uddannelse vurderes at være opfyldt. Følgen-
de skal fremhæves vedr. uddannelse:
Marinestaben har i 2017 gennemført to mindre nationale SAR øvelser med træning på
enheds- og On Scene Coordinator (OSC) niveau samt én større øvelse,
benævnt ”Great
Belt Sarex”. Marinehjemmeværnet har gennemført en SAR øvelse i samarbejde med
Tysk-
land samt et antal SAR øvelser med egne enheder. Ligeledes har Forsvarets Operations-
center gennemført en international SAR øvelse
–
Dynamic Mercy
–
på JRCC- og enhedsni-
veau. Politi og Redningsberedskab har endvidere gennemført et mindre antal lokalt base-
rede beredskabsøvelser med et SAR scenario på enhedsniveau. Målkravet er dermed op-
fyldt.
Opfyldt
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og resultatkra-
vene for sø- og flyveredningstjenesten”
for året 2017 er tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,2 procent,
hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at 2017 for sø- og
flyveredningstjenesten har været et år med et svag fald i antallet af redningsoperationer i
forhold til 2016. Set over en 5 årig periode er der ikke usædvanlige udsving i 2017.
Side 18/18