FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 95
Offentligt

13/2017

Rigsrevisionens beretning om

løn- og fratrædelsesforhold

for direktionen og øvrige

chefer i DR

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

147.281

114.6

22.480

Marts 2018

1976

237

1849

908

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

13 /

2017

Beretning om løn- og

fratrædelsesforhold for

direktionen og øvrige

chefer i DR

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i august 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-555-8

ISBN pdf 978-87-7434-556-5

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

FOR DIREKTIONEN OG ØVRIGE CHEFER I DR

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan løn- og fratrædel-

sesforhold mv. for DR’s direktion og øvrige chefer er blevet forvaltet i perioden 2012-

2017.

DR er en selvstændig offentlig institution, der primært finansieres via licensmidler-

ne. De overordnede rammer for DR’s virksomhed er fastsat i lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed og i public service-kontrakten mellem DR og kulturministeren. DR

er ikke omfattet af statens ejerskabspolitik om aflønning af direktion og medarbej-

dere. Der findes således ingen formelle og nedskrevne rammer for, hvordan DR skal

forvalte lønområdet.

DR’s direktion består af én generaldirektør og 5 bestyrelsesansatte direktører, mens

DR’s øvrige chefer består af 8 underdirektører, 30 afdelingschefer og 100 område-

chefer. DR har derudover 3.235 medarbejdere.

Statsrevisorerne finder det uhensigtsmæssigt, at hverken Kulturministeriet eller

DR’s bestyrelse har fastsat nedskrevne rammer for lønforholdene for DR’s direk-

tion. Statsrevisorerne konstaterer samtidig, at fraværet af nedskrevne rammer,

vederlagspolitik og regler gør det vanskeligt at vurdere, om løn- og fratrædelses-

forhold for DR’s direktion er rimelige.

Statsrevisorerne finder, at DR’s direktions forvaltning af lønforholdene for øvrige

chefer i DR har været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne konstaterer, at en sammenligning med staten, andre medievirksom-

heder og selvstændige offentlige virksomheder viser:



at DR’s generaldirektørs løn ligger højere end gennemsnitslønnen for statens hø-

jest betalte departementschefer og den øverste direktør for NRK, men lavere end

den øverste direktørs løn i TV 2 og DSB

at gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion ligger højere end gennemsnits-

lønnen for styrelsesdirektører i staten og for den øvrige direktion i NRK, men la-

vere end gennemsnitslønnen for den øvrige direktion i fx TV 2 og DSB

STATSREVISORERNE,

den 21. marts 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen



FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING



at DR’s øvrige chefer ikke er lønførende i forhold til staten, og at DR’s direktion,

bl.a. gennem overenskomster, har sikret en tilfredsstillende lønforvaltning for

øvrige chefer

at personalegoder og fratrædelsesvilkår for DR’s direktion og øvrige chefer ikke

afviger fra de vilkår, der kan aftales for chefer i staten

at hovedparten af de fratrædelsesaftaler, som DR har indgået med direktører/

chefer i undersøgelsesperioden, er billigere eller på niveau med de omkostninger,

som DR ville have haft ved en afskedigelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Kulturministeriets og DR’s bestyrelses rolle

2.1.

Kulturministeriets rolle

2.2.

DR’s bestyrelses rolle

3. DR’s løn- og fratrædelsesforhold

3.1.

Lønniveau og lønudvikling for DR’s direktion

3.2.

Lønniveau for DR’s øvrige chefer

3.3.

Personalegoder

3.4.

Fratrædelse

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Bilag 2. Metodisk tilgang

Bilag 3. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 3, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kulturministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Uffe Elbæk: oktober 2011 - december 2012

Marianne Jelved: december 2012 - juni 2015

Bertel Haarder: juni 2015 - november 2016

Mette Bock: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministeriet og DR, hvis bemærkninger er afspejlet i

beretningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

LØNFORHOLD

Lønforhold omfatter lønniveau

og personalegoder.

Lønniveau er grundløn, pen-

sionsbidrag, faste og midler-

tidige løntillæg samt variable

løndele/engangsvederlag.

Værdien af personalegoder

er ikke opgjort i denne under-

søgelse.

1. Denne beretning handler om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige che-

fer i DR i perioden 2012-2017. Statsrevisorerne anmodede Rigsrevisionen om undersøgel-

sen i september 2017. Der er 3 relevante aktører i forhold til en undersøgelse af løn- og fra-

trædelsesforhold i DR.

Kulturministeriet

er som den ene aktør ressortansvarlig for DR og

godkender bl.a. DR’s regnskab og beskikker DR’s bestyrelse. Herudover er der

DR’s bestyrel-

se,

der som den øverste ledelse i DR bl.a. ansætter og fastsætter løn- og fratrædelsesfor-

hold for DR’s direktion. Endelig er der

DR’s direktion,

der fastsætter løn- og fratrædelses-

forhold og øvrige ansættelsesvilkår for DR’s øvrige chefer.

DR er ikke omfattet af

Statens ejerskabspolitik

fra april 2015 og dens anbefalinger om af-

lønning af medarbejdere og direktion. Der findes således ingen overordnede rammer for,

hvordan lønområdet i DR skal forvaltes – ud over det generelle princip om, at der ved for-

valtningen af offentlige midler bør tages skyldige økonomiske hensyn.

Rigsrevisionen har kun haft begrænset adgang til lønoplysninger fra medievirksomheder i

Danmark og i Norden, hvorfor vi har sammenlignet lønniveauet og lønudviklingen med sta-

ten og nogle udvalgte virksomheder.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har sikret, at DR’s besty-

relse har fastsat rammer for direktionens lønforhold, og om direktionen har forvaltet løn-

forholdene for øvrige chefer i DR tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beret-

ningen:



Har Kulturministeriet sikret, at DR’s bestyrelse har fastsat rammer for direktionens løn-

forhold, som sikrer, at direktionen ikke er lønførende?

Har DR’s bestyrelse fastsat rammer for direktionens lønforhold, som sikrer, at direktio-

nen ikke er lønførende?

Har DR’s direktion fastsat rammer for de øvrige chefers lønforhold og udarbejdet bench-

marks, der viser, at de øvrige chefer ikke er lønførende?

Har DR’s direktion og øvrige chefer personalegoder og fratrædelsesvilkår, som afviger

fra, hvad der tilbydes i staten, og er de indgåede fratrædelsesaftaler dyrere end en af-

skedigelse?

DR’S DIREKTION

DR’s direktion er i denne under-

søgelse DR’s generaldirektør og

de bestyrelsesansatte direktø-

rer. P.t. består direktionen af

yderligere en direktør, som ikke

er bestyrelsesansat og derfor

ikke indgår i undersøgelsen.

DR’S ØVRIGE CHEFER

DR’s øvrige chefer er i denne

undersøgelse underdirektører,

afdelingschefer og område-

chefer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at DR’s direktion har forvaltet lønforholdene i DR tilfredsstillende.

Imidlertid har DR’s bestyrelse ikke fastsat nedskrevne rammer for direktionens lønforhold,

som bidrager til at sikre, at direktionen ikke er lønførende, og Kulturministeriet har ikke sik-

ret, at sådanne rammer blev fastsat.

Kulturministeriet mener principielt ikke, at der ligger en selvstændig kompetence i det for-

hold, at Kulturministeriet er ressortministerium. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet

som ressortministerium burde have sikret, at DR’s bestyrelse fastsatte rammer for direk-

tionens lønforhold, fx i form af en vederlagspolitik. Dette kunne passende være sket i for-

længelse af, at Rigsrevisionen i 2014 havde en bemærkning til generaldirektørens lønstig-

ning, eller ved godkendelsen af TV 2’s vederlagspolitik i 2016.

DR’s bestyrelse har hverken nedskrevne rammer for direktionens lønforhold eller har udar-

bejdet et benchmark i forhold til direktionens lønniveau. Rigsrevisionen finder, at bestyrel-

sen bør udarbejde nedskrevne rammer, fx en vederlagspolitik, herunder et benchmark med

flere relevante virksomheder, som kan bidrage til at sikre, at direktionen ikke bliver lønfø-

rende.

Rigsrevisionen har for at vurdere lønniveauet og lønudviklingen for DR’s direktion sammen-

lignet med staten, udvalgte medievirksomheder og selvstændige offentlige virksomheder

(SOV’er). Sammenligningen viser, at DR’s generaldirektørs løn ligger højere end gennem-

snitslønnen for statens højest betalte departementschefer. I forhold til andre medievirk-

somheder ligger generaldirektørens løn højere end den øverste direktørs løn i NRK, men la-

vere end den øverste direktørs løn i TV 2. I forhold til SOV’erne ligger generaldirektørens

løn højere end den øverste direktørs løn i Naviair, på niveau med den øverste direktørs løn

i Energinet, men lavere end den øverste direktørs løn i DSB. Generaldirektøren har den an-

den højeste procentvise lønudvikling i perioden 2012-2016 i forhold til de direktører, som

vi har sammenlignet med.

Sammenligningen viser endvidere, at gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion ligger

højere end gennemsnitslønnen for styrelsesdirektører i staten. I forhold til andre medie-

virksomheder ligger gennemsnitslønnen for den øvrige direktion i NRK lavere, mens lønnen

til det direktionsmedlem i TV 2, der sammenlignes med, ligger højere. I forhold til SOV’erne

ligger lønnen til det direktionsmedlem i Naviair, der sammenlignes med, lavere, mens gen-

nemsnitslønnen for den øvrige direktion i DSB og i Energinet ligger højere end gennemsnits-

lønnen for DR’s øvrige direktion. Den procentvise lønudvikling for DR’s øvrige direktion i pe-

rioden 2012-2016 er blandt de laveste i forhold til de virksomheder, som vi har sammen-

lignet med.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at DR’s direktion har forvaltet lønforholdene for øvri-

ge chefer i DR tilfredsstillende, idet direktionen har sikret, at der er fastsat rammer i form

af overenskomster for hovedparten af DR’s øvrige chefer. Derudover viser undersøgelsen,

at DR’s øvrige chefer ikke er lønførende i forhold til staten.

Personalegoder og fratrædelsesvilkår for DR’s direktion og øvrige chefer afviger ikke fra

de vilkår, der kan aftales for chefer i staten. Hovedparten af de fratrædelsesaftaler, som

DR har indgået med direktører/chefer i undersøgelsesperioden, er billigere eller på niveau

med de omkostninger, som DR ville have haft ved en afskedigelse.

Sammenligningen med fra-

trædelsesvilkår i staten ta-

ger udgangspunkt i de vilkår,

som fremgår af

Rammeaftale

om kontraktansættelse af

chefer i staten.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

BAGGRUND

2. DR havde i 2016 samlede indtægter på 4.133,2 mio. kr. DR har et ledelseshierarki, som

består af 5 niveauer, jf. figur 1.

FIGUR 1

DR’S LEDELSESHIERARKI

GENERALDIREKTØR

Direktionen

BESTYRELSESANSATTE

DIREKTØRER

UNDERDIREKTØRER

AFDELINGSCHEFER

Øvrige chefer

100

OMRÅDECHEFER

3.235

MEDARBEJDERE

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DR. Opgørelsen er fra efteråret 2017 og ændrer sig løbende.

Det fremgår af figur 1, at DR’s direktion består af én generaldirektør og 5 bestyrelsesan-

satte direktører, mens DR’s øvrige chefer består af 8 underdirektører, 30 afdelingschefer

og 100 områdechefer. DR har derudover 3.235 medarbejdere. Vores undersøgelse omfat-

ter løn- og fratrædelsesforhold for DR’s direktion, underdirektører, afdelingschefer og om-

rådechefer. DR’s øvrige medarbejdere er således ikke omfattet af undersøgelsen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

3. Statsrevisorerne bad os om at undersøge 4 konkrete forhold, jf. bilag 1. Vi har i et notat

til Statsrevisorerne fra november 2017 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge undersø-

gelsen og besvare anmodningen.

4. I

afsnit 2.1

har vi undersøgt Kulturministeriets rolle som ressortansvarlig for DR. Stats-

revisorerne har bedt os om at vurdere, hvordan Kulturministeriet har ført tilsyn med, at DR’s

lønomkostninger til ledelsen ikke bliver for høje. Vi har i den forbindelse lagt til grund, at

Kulturministeriet som led i et sådant tilsyn bør sikre, at DR’s bestyrelse har fastsat rammer

for direktionens lønforhold.

5. I

afsnit 2.2

har vi undersøgt, om DR’s bestyrelse har fastsat rammer for direktionens løn-

forhold, som sikrer, at direktionen ikke er lønførende.

6. I

afsnit 3.1

har vi undersøgt lønniveauet og lønudviklingen for DR’s generaldirektør og øv-

rige direktion. Statsrevisorerne har bedt os om at sammenligne direktionens lønforhold med

lønforholdene i andre medievirksomheder i Danmark og i Norden samt med sammenligne-

lige virksomheder.

SOI

En SOI er en selvstændig offent-

lig institution, der varetager en

bestemt del af den statslige for-

valtning og er næsten 100 %

statsfinansieret. Kun DR har sta-

tus som SOI.

DR er som den eneste selvstændige offentlige institution (SOI) i staten ikke sammenligne-

lig én-til-én med nogen anden virksomhed, og DR’s bestyrelse har ikke et benchmark til brug

for vurdering af direktionens lønforhold. Vi har derfor sammenlignet med staten, udvalgte

medievirksomheder og selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er) for at vurdere løn-

niveauet i 2012 og 2016 og lønudviklingen i perioden 2012-2016.

Med hensyn til lønforhold i andre medievirksomheder i Norden har vi rettet henvendelse til

Finlands Yleisradio (Yle), Norsk rikskringkastning (NRK), Sveriges Television AB (SVT), Sve-

riges Radio (SR) og Sveriges Utbildningsradio (UR). Yle, SVT, SR og UR har ikke ønsket at

fremsende lønoplysninger, da de henholder sig til, at det kun er et krav, at den øverste di-

rektørs løn kan findes i årsrapporten, der er offentligt tilgængelig. NRK har fremsendt data

for sin direktion, som indgår i sammenligningen. Sammenligningen med de nordiske medie-

virksomheder – med udgangspunkt i de oplysninger, som findes i virksomhedernes årsrap-

porter – fremgår af bilag 2.

Med hensyn til lønforhold i andre medievirksomheder i Danmark har vi rettet henvendelse

til en række medievirksomheder, men de har ikke ønsket at fremsende oplysningerne, idet

de finder, at sammenligningen er uhensigtsmæssig, og at der ikke er et krav om offentlig-

gørelse af lønniveauer, ud over hvad der fremgår af årsrapporterne. Sammenligningen med

disse medievirksomheder tager derfor udgangspunkt i oplysninger fra virksomhedernes

årsrapporter og fremgår af bilag 2.

Kulturministeriet har i efteråret 2017 – på foranledning af et spørgsmål fra Folketingets

Kulturudvalg – ligeledes forsøgt at indhente lønoplysninger på chefniveau fra en række

medievirksomheder. Resultatet var dog det samme, idet de fleste af de store medievirk-

somheder ikke ønskede at imødekomme forespørgslen og give oplysninger om lønninger

på chefniveau. Dette var bl.a. med begrundelsen om, at medievirksomhederne under hen-

syntagen til fortrolighed og konkurrencemæssige vilkår ikke ønskede at udlevere mere

detaljerede oplysninger, end hvad der fremgår af de officielle årsrapporter.

SOV

En SOV er en selvstændig offent-

lig virksomhed, der varetager en

bestemt del af den statslige for-

valtning og har en selvstændig

indtægt og formue og fungerer

uden for bevillingssystemet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Vi har desuden sammenlignet med lønniveauet og lønudviklingen for TV 2’s direktion, idet

det er den medievirksomhed, som DR er mest sammenlignelig med i forhold til produkter.

TV 2 drives dog på kommercielle vilkår.

DR har oplyst, at de finder, at TV 2 er det mest relevante sammenligningsgrundlag, når DR

fastlægger lønniveuaer for direktionen, der skal være konkurrencedygtige, men ikke lønfø-

rende i forhold til det relevante marked. DR har endvidere oplyst, at de finder det beklage-

ligt, at der kun indgår sammenligning med én dansk medievirksomhed i undersøgelsen. Vi

har imidlertid – med enkelte undtagelser – ikke adgang til oplysninger om lønforholdene i

andre medievirksomheder i Danmark og i Norden. Af bilag 2 fremgår de oplysninger, vi har

valgt at medtage fra årsrapporter for andre medievirksomheder i Danmark og i Norden.

Med hensyn til lønforholdene for direktioner i andre sammenlignelige virksomheder har vi

inddraget de 3 største SOV’er. Kendetegnet for SOV’erne er – som for DR – at de ikke ind-

går i det almindelige ministerielle hierarki, men at ressortministerierne har en overordnet

tilsynsforpligtelse over for virksomhederne, og at de beskikker hovedparten af bestyrelses-

medlemmerne. En væsentlig forskel på DR og SOV’erne er indtægtsgrundlaget, hvor DR har

en særstatus, i og med at DR’s væsentligste indtægt er licensindbetalinger. Hovedparten

af SOV’erne er dog finansieret med et statsligt engangsbeløb ved omdannelsen til SOV, og

nogle bliver løbende (med)finansieret af offentlige midler, fx DSB, mens det for andre virk-

somheder er staten, der hæfter for lån og garantier. Rigsrevisionen konstaterede i beret-

ningen om lønforhold i selvstændige offentlige virksomheder fra 2016, at lønniveauerne i

SOV’erne generelt er mere favorable end i staten.

TV 2 og nogle af de øvrige medievirksomheder, som Rigsrevisionen har været i kontakt

med, har anført, at en sammenligning med deres lønniveau af flere årsager ikke er relevant.

De anfører bl.a., at DR er licensfinansieret og dermed er sikret indtægter, og at DR kun skal

forvalte udgifterne. Private medievirksomheder skal både skabe indtægter og tilpasse ud-

gifterne til indtægterne, hvilket de finder kun gør en sammenligning med DR delvist rele-

vant. DSB har også anført, at de ikke finder en sammenligning af deres lønniveauer med

DR relevant. DSB fremhæver bl.a., at DSB er en virksomhed i fri konkurrence med transport-

virksomheder og skal drives på et forretningsmæssigt grundlag i henhold til DSB-loven.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at de virksomheder, vi har sammenlignet med i under-

søgelsen, på flere områder adskiller sig fra DR, bl.a. ved at være henholdsvis større eller

mindre i forhold til økonomi og antal medarbejdere, at være henholdsvis offentligt og pri-

vat finansieret, og at være fra forskellige brancher, jf. bilag 2. Sammenligningen bidrager

imidlertid til at give et overblik over lønniveauet i forskellige virksomheder, som har ét

eller flere lighedstegn med DR.

7. I

afsnit 3.2

har vi undersøgt, om DR’s direktion har fastsat rammer for lønforholdene for

DR’s øvrige chefer, herunder udarbejdet benchmarks. Statsrevisorerne har bedt os om at

vurdere, om de valgte benchmarks dokumenterer, at det valgte lønniveau understøtter, at

DR er konkurrencedygtig, men ikke lønførende. Vi har til brug herfor sammenlignet med

staten for at vurdere, om DR’s øvrige chefer er lønførende i forhold til staten. Da sammen-

ligningen kun omfatter staten, har vi ikke vurderet, om det valgte lønniveau er konkurren-

cedygtigt i forhold til de virksomheder, som DR normalt vurderer, at de er i konkurrence

med.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

8. I

afsnit 3.3

har vi undersøgt, om personalegoderne for DR’s direktion og øvrige chefer af-

viger fra de personalegoder, som ofte tilbydes i staten.

9. I

afsnit 3.4

har vi undersøgt fratrædelsesforholdene for DR’s direktion og øvrige chefer,

herunder opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser, og sammenlignet med de forhold,

som gælder for chefer i staten. Vi har ligeledes gennemgået de fratrædelsesaftaler, som

DR har indgået med chefer i undersøgelsesperioden, herunder de aftaler, hvoraf det frem-

går, at chefen selv har sagt op. Statsrevisorerne har bedt os om at undersøge, om de fra-

trædelsesaftaler, der er indgået med chefer, er forvaltet sparsommeligt. Vi har lagt til grund,

at fratrædelsesaftalerne er forvaltet sparsommeligt, hvis aftalerne ikke har været dyrere,

end hvis direktøren/chefen var blevet afskediget.

Metode

10. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra DR og Kulturmi-

nisteriet, bl.a. bestyrelsesreferater, redegørelser og interne notater fra kvartalsmøder mel-

lem DR og ministeriet. Derudover har vi holdt møder med DR og Kulturministeriet.

11. I undersøgelsen indgår en sammenligning af lønforhold for den øverste ledelse, som er

baseret på data fra andre medievirksomheder mv. I det omfang, det ikke har været muligt

at få data direkte fra de virksomheder, som vi ønskede at sammenligne med, fremgår op-

lysninger om lønniveau fra virksomhedernes årsrapporter i bilag 2. I forhold til sammenlig-

ningen af lønniveauet for DR’s øvrige chefer og sammenligningen af personalegoder og fra-

trædelsesforhold har vi sammenlignet med staten.

I vores analyse af DR’s direktions lønforhold har vi taget udgangspunkt i de bestyrelsesan-

satte direktører, idet bestyrelsen fastsætter lønningerne for denne gruppe. DR har ét di-

rektionsmedlem, som ikke er ansat af bestyrelsen, men af generaldirektøren. Lønnen til

dette direktionsmedlem indgår ikke i undersøgelsen.

12. Rigsrevisionen bemærkede i revisionsprotokollatet for DR i 2014, at generaldirektø-

rens lønstigning fra 2,8 mio. kr. i 2013 til 3,5 mio. kr. i 2014, svarende til 25 %, var betrag-

telig. Rigsrevisionen lagde særligt vægt på, at en lønstigning af en sådan størrelse bør be-

grundes skriftligt og dokumenteres, og anbefalede, at dette blev gjort fremadrettet. End-

videre har Rigsrevisionen i 2016 gennemført en lønrevision af DR på baggrund af en stik-

prøve blandt de største engangsudbetalinger fra lønsystemet og fra honorarsystemet, fx

engangsvederlag, fratrædelsesgodtgørelser og skuespillerhonorarer. Der indgik enkelte

chefer i stikprøven, men Rigsrevisionen fandt ikke grundlag for kritik af lønforholdene for

de chefer, som indgik i lønrevisionens stikprøve.

13. Oplysninger om løn mv. vedrørende TV 2, NRK, Naviair, Energinet og DSB har været i

høring i de respektive virksomheder, og deres bemærkninger er i videst muligt omfang

indarbejdet.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 2.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

15. Undersøgelsesperioden er 2012-2017. Sammenligningen med andre virksomheder dæk-

ker dog kun perioden 2012-2016, idet lønoplysninger for hele 2017 ikke var tilgængelige,

da data til undersøgelsen blev indhentet i efteråret 2017. I forhold til fratrædelsesaftaler

har vi taget udgangspunkt i de skriftlige aftaler, som er indgået med DR’s direktion og øv-

rige chefer i undersøgelsesperioden.

16. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver be-

svaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 3

indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

KULTURMINISTERIETS OG DR’S BESTYRELSES ROLLE

2. Kulturministeriets og

DR’s bestyrelses rolle

17. DR er en selvstændig offentlig institution (SOI), der primært finansieres via licensmid-

ler. De overordnede rammer for DR’s virksomhed er fastsat i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed (jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014) og tilhørende bekendtgørelser, her-

under bekendtgørelse om vedtægt for DR, samt i public service-kontrakten mellem DR og

kulturministeren, som indgås i forlængelse af den til enhver tid gældende mediepolitiske

aftale.

DR er ikke omfattet af

Statens ejerskabspolitik

og dermed de retningslinjer og anbefalin-

ger, der gælder for bl.a. de selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er), de selvstændi-

ge offentlige forvaltningsenheder og de statslige aktieselskaber. Der findes således ingen

overordnede rammer for, hvordan DR skal forvalte lønområdet – ud over det generelle prin-

cip om, at der ved forvaltningen af offentlige midler bør tages skyldige økonomiske hensyn,

dvs. at DR skal sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af of-

fentlige midler.

Vi har imidlertid lagt til grund, at DR som offentlig institution, og hvis primære indtægts-

kilde er licensmidler, bør følge de retningslinjer og anbefalinger, der i forhold til aflønning af

direktionsmedlemmer gælder for andre statslige virksomheder. Hertil kommer, at retnings-

linjerne og anbefalingerne på dette område ligger i tråd med de anbefalinger, som Komi-

téen for god Selskabsledelse er kommet med, og som komitéen angiver kan være til inspi-

ration for bl.a. virksomheder af særlig offentlig interesse.

DR har oplyst, at DR’s bestyrelse orienterer sig mod anbefalingerne om lønniveauet for di-

rektionsmedlemmer i

Statens ejerskabspolitik.

2.1.

KULTURMINISTERIETS ROLLE

18. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet har sikret, at DR’s bestyrelse har fastsat ram-

mer for direktionens lønforhold.

19. Kulturministeriets rolle som ressortansvarlig for DR er begrænset, idet DR i medfør af

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har en høj grad af uafhængighed i forhold til staten

og som følge deraf ikke indgår i det almindelige ministerielle hierarki. Kulturministeren

har dermed ikke en traditionel tilsynsopgave i forhold til DR. Kulturministeriet er dog res-

sortministerium, og kulturministeren skal ifølge § 19, stk. 2, i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed godkende DR’s regnskab. Rigsrevisionen finder, at kulturministeren således

har et ansvar for at sikre, at DR’s bestyrelse fastsætter rammer for direktionens lønforhold.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

KULTURMINISTERIETS OG DR’S BESTYRELSES ROLLE

Kulturministeren får sammen med Folketinget hvert år det bestyrelsesgodkendte budget

for DR til orientering. Ligeledes forelægges regnskabet for det enkelte år med revisionens

bemærkninger til kulturministerens godkendelse. Ud over godkendelsen af regnskabet af-

holder kulturministeren et årligt møde med DR’s bestyrelsesformand, ligesom Kulturmini-

steriet afholder kvartalsvise møder med DR’s generaldirektør.

20. Kulturministeriet har oplyst, at lov om radio- og fjernsynsvirksomhed fastlægger kultur-

ministerens kompetencer i forhold til DR’s drift, dvs. indgåelse af public service-kontrakt

med DR, udpegning af bestyrelsesmedlemmer og beskikkelse af bestyrelsen, udstedelse af

bekendtgørelsen om vedtægt for DR og godkendelse af DR’s regnskab. Selv om kulturmini-

steren ifølge loven skal godkende DR’s regnskab, finder Kulturministeriet, at denne godken-

delse kun er af

formel

art. Kulturministeriets opfølgning på Rigsrevisionens bemærkninger

til DR’s regnskab består i, at ministeriet over for DR påpeger, at de forventer, at DR vil tage

skyldige hensyn til de bemærkninger og anbefalinger, som Rigsrevisionen måtte have frem-

sat i revisionsprotokollatet. Ifølge lov om radio- og fjernsynsvirksomhed har DR’s bestyrel-

se pligt til at fastsætte de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og har ansvaret

for, at loven, vedtægten for DR og public service-kontrakten overholdes.

Kulturministeriet har videre anført, at kulturministerens reaktionsmuligheder over for be-

styrelsens dispositioner kun er begrænset til at udskifte de ministerudpegede bestyrelses-

medlemmer, når deres beskikkelsesperiode udløber, og derudover til at afsætte bestyrel-

sesmedlemmer inden for beskikkelsesperioden, hvis der foreligger en saglig grund dertil,

fx en pligttilsidesættelse af væsentlig karakter. Kulturministeriet finder således princi-

pielt ikke, at der ligger en selvstændig kompetence i det forhold, at Kulturministeriet er

ressortministerium. Kulturministeriet har anført, at DR inden for de rammer, der er fastsat

i loven, vedtægten for DR, public service-kontrakten og de almindelige forvaltningsretlige

principper, har fuld rådighed over de tildelte licensmidler til at gennemføre de fastlagte

public service-forpligtelser. Kulturministeriet anfører videre – med henvisning til lovbe-

mærkningerne til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed – at DR er tildelt en særlig stilling

i forhold til staten – ikke blot med hensyn til programlægning, men også med hensyn til ad-

ministrative og økonomiske dispositioner.

21. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet har et ansvar i forhold til at sikre, at DR’s be-

styrelse har fastsat rammer for direktionens lønforhold. Dette kunne passende være sket

i forlængelse af, at Rigsrevisionen i 2014 havde en bemærkning til generaldirektørens løn-

stigning, eller da Kulturministeriet i 2016 fik TV 2’s vederlagspolitik tilsendt og godkend-

te denne. I den forbindelse burde Kulturministeriet have overvejet behovet for en veder-

lagspolitik for DR. Rigsrevisionen henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at

Sta-

tens ejerskabspolitik

også anbefaler, at statslige selskaber udarbejder en vederlagspoli-

tik.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

KULTURMINISTERIETS OG DR’S BESTYRELSES ROLLE

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Kulturministeriet ikke har sikret, at DR’s bestyrelse har fastsat ram-

mer for direktionens lønforhold, fx i form af en vederlagspolitik. Kulturministeriet mener

principielt ikke, at der ligger en selvstændig kompetence i det forhold, at Kulturministeriet

er ressortministerium. Rigsrevisionen finder imidlertid, at Kulturministeriet har et ansvar

i forhold til at sikre, at bestyrelsen har fastsat rammer for direktionens lønforhold. Dette

kunne passende være sket i forlængelse af, at Rigsrevisionen i 2014 havde en bemærkning

til generaldirektørens lønstigning, eller da Kulturministeriet i 2016 fik TV 2’s vederlagspo-

litik tilsendt og godkendte denne. I den forbindelse burde Kulturministeriet have overvejet

behovet for en vederlagspolitik for DR.

2.2.

DR’S BESTYRELSES ROLLE

22. Vi har undersøgt, om DR’s bestyrelse har fastsat rammer for direktionens lønforhold,

som sikrer, at direktionen ikke er lønførende.

23. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og fastsætter i kraft heraf bl.a. de almindelige ret-

ningslinjer for DR’s virksomhed, jf. boks 1. Det er bestyrelsen, som har ansat generaldirek-

tøren og 5 af DR’s direktionsmedlemmer, og som godkender deres løn- og ansættelsesvil-

kår mv. Det er bestyrelsesformanden, der udmønter de årlige lønreguleringer og tildeler

lønløft til direktionen. Med hensyn til nyansættelser i direktionen er det et ansættelses-

udvalg med bestyrelsesformanden i spidsen, der fastsætter lønnen. Direktionens lønfor-

hold forelægges kun hele bestyrelsen, hvis der foretages særlige dispositioner. Derudover

er det bestyrelsen, som godkender mandatet for overenskomstforhandlingerne, der om-

fatter hovedparten af lønningerne til de øvrige chefer i DR.

BOKS 1

DR’S BESTYRELSE, UDPEGNING AF MEDLEMMER OG ANSVARSFORHOLD

DR’s bestyrelse har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for

DR’s virksomhed, der er fastsat i loven, og de bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven,

overholdes. Bestyrelsen står ikke til ansvar for sine dispositioner på en generalforsamling.

Af bestyrelsen på i alt 11 medlemmer udpeges:



3 medlemmer (herunder formanden) af kulturministeren



6 medlemmer af Folketinget



2 medlemmer af fastansatte medarbejdere i DR.

Bestyrelsen beskikkes af kulturministeren for en 4-årig periode.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

KULTURMINISTERIETS OG DR’S BESTYRELSES ROLLE

24. DR har oplyst, at DR’s bestyrelse har haft en fast, ensartet praksis i forhold til fastsæt-

telse af lønniveauet for direktionen i undersøgelsesperioden. Lønniveauet for bestyrelses-

ansatte direktører er ifølge DR fastlagt under hensyntagen til bl.a. lønniveauet i det rele-

vante marked, DR’s finansieringsmodel og status som selvstændig offentlig institution,

indholdet og ansvaret i stillingen samt den konkrete kandidats markedsværdi. DR har vi-

dere oplyst, at det relevante marked i høj grad er mediebranchen i bred forstand og sær-

ligt TV 2, der er den aktør, hvor opgaver og kompetenceprofiler minder mest om DR. End-

videre har DR oplyst, at bestyrelsen har sikret, at direktionen ikke er lønførende i forhold til

det relevante marked ved at lægge lønniveauet væsentligt lavere end lønniveauet i TV 2,

som DR vurderer udgør det mest relevante sammenligningsgrundlag for direktionslønnin-

gerne i DR, jf. boks 2.

BOKS 2

UDDRAG AF REFERAT AF BESTYRELSESMØDET DEN 26. APRIL 2012

”Formanden bemærkede, at DR ligger langt under DONG, DSB og TV 2 fsva. topledelsens løn, og

tilføjede, at det er vigtigt, at vi ikke går ind i lønskruen og prøver at overgå TV 2. Samtidig skal

DR dog ligge pænt over et departement”.

25. Undersøgelsen viser, at DR’s bestyrelse ikke har fastsat nedskrevne rammer, fx i form

af en vederlagspolitik indeholdende et relevant benchmark, som kan anvendes for DR’s di-

rektion. Rigsrevisionen finder ikke, at en praksis er tilstrækkelig, og finder generelt, at der

bør foreligge nedskrevne rammer for forvaltningen af lønforholdene for DR’s chefer på alle

niveauer.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at DR’s bestyrelse ikke har nedskrevne rammer for direktionens løn-

forhold. DR har oplyst, at bestyrelsen har haft en fast, ensartet praksis i forhold til fast-

sættelse af lønniveauet for direktionen i undersøgelsesperioden. Rigsrevisionen finder

ikke, at en praksis er tilstrækkelig, men finder generelt, at der bør foreligge nedskrevne

rammer for forvaltningen af lønforholdene, fx i form af en vederlagspolitik indeholdende

et relevant benchmark, som kan bidrage til at sikre, at DR’s direktion ikke er lønførende.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

3. DR’s løn- og fratrædelses-

forhold

3.1. LØNNIVEAU OG LØNUDVIKLING FOR DR’S DIREK-

TION

26. Vi har undersøgt lønniveauet og lønudviklingen for DR’s generaldirektør og øvrige direk-

tion i perioden 2012-2017. DR har ikke et benchmark til at vurdere, om DR’s generaldirek-

tør og øvrige direktion er lønførende, og vi har derfor sammenlignet med udvalgte virksom-

heder.

27. Figur 2 viser lønniveauet og lønudviklingen for DR’s generaldirektør og øvrige direktion

i perioden 2012-2017.

FIGUR 2

LØNNIVEAU OG LØNUDVIKLING FOR DR’S GENERALDIREKTØR OG ØVRIGE

DIREKTION I PERIODEN 2012-2017 (LØBENDE PRISER)

(Kr.)

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Generaldirektøren

Øvrige direktion (gennemsnit)

Note: Tallene for 2017 er 9 måneders løn fremskrevet til en årsløn.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DR.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

Det fremgår af figur 2, at generaldirektørens løn er steget fra ca. 2,8 mio. kr. i 2012 til ca.

3,7 mio. kr. i 2017. Den gennemsnitlige løn for den øvrige direktion er steget fra ca. 1,8 mio.

kr. i 2012 til ca. 1,9 mio. kr. i 2017.

DR’s bestyrelse afskaffede før undersøgelsesperiodens start i 2012 bonusordninger til di-

rektionen. Der gives dog indimellem engangsvederlag til enkelte direktionsmedlemmer

ved ekstraordinære opgaver.

DR har oplyst, at DR’s bestyrelse i undersøgelsesperioden har haft en praksis for fastsæt-

telse af lønniveauer for direktører, hvor en direktør ansættes på et lavere lønniveau end

sin forgænger, men med mulighed for at stige til tilsvarende lønniveau på baggrund af op-

nåede resultater over en årrække. DR har videre oplyst, at lønstigningen til DR’s general-

direktør følger denne praksis, hvor generaldirektøren er indtrådt i stillingen med et lønni-

veau, der lå væsentligt under den tidligere generaldirektørs løn, og hvor generaldirektø-

rens løn (i faste priser) efter lønstigningen i 2014 ligger omtrent på niveauet med den tid-

ligere generaldirektørs løn.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

Sammenligning af lønniveau og lønudvikling for DR’s direktion

28. DR’s bestyrelse har som nævnt ikke fastsat nedskrevne rammer for direktionens lønfor-

hold, herunder udarbejdet et benchmark med sammenlignelige virksomheder, der kan bidra-

ge til at sikre, at direktionen ikke bliver lønførende. Da vi kun har haft begrænset adgang

til lønoplysninger fra medievirksomheder, har vi sammenlignet direktionens lønniveau og

lønudvikling med staten og udvalgte virksomheder, jf. figur 3.

FIGUR 3

SAMMENLIGNING AF DR’S DIREKTION MED STATEN OG UDVALGTE VIRKSOMHEDER

SAMMENLIGNING

De højest betalte departements-

chefer i staten og de øverste

direktører i TV 2, NRK, DSB, Energinet

og Naviair

GENERALDIREKTØR

BESTYRELSESANSATTE

DIREKTØRER

Styrelsesdirektører i staten og den øvrige

direktion i TV 2, NRK, DSB, Energinet og

Naviair

UNDERDIREKTØRER

i styrelser i staten

AFDELINGSCHEFER

i staten

100

OMRÅDECHEFER

KONTORCHEFER

i staten

Kilde: Rigsrevisionen.

GENNEMSNITSLØN

Gennemsnitslønnen indeholder

grundløn, samlet pensionsbidrag,

faste og midlertidige tillæg samt

variable tillæg.

Det fremgår af figur 3, at vi har sammenlignet generaldirektøren med de højest betalte de-

partementschefer i staten (lønramme 42) og de øverste direktører i TV 2, NKR og udvalgte

SOV’er. Vi har derudover sammenlignet gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion med

gennemsnitslønnen for styrelsesdirektører i staten (lønramme 40 og 41) og gennemsnits-

lønnen for den øvrige direktion i TV 2, NRK og udvalgte SOV’er. Virksomhederne i sammen-

ligningen adskiller sig på flere områder, bl.a. i forhold til størrelse, indtægtsgrundlag, bran-

che og antal medarbejdere, jf. bilag 2. Lønningerne er derfor ikke direkte sammenlignelige,

men giver alene et overblik over lønniveauet i forskellige virksomheder, som har ét eller

flere lighedstegn med DR.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

DR’s generaldirektør

29. Figur 4 viser sammenligningen af løn og lønudvikling for DR’s generaldirektør, de højest

betalte departementschefer og de øverste direktører i udvalgte virksomheder i 2012 og

2016 samt den procentvise lønudvikling mellem årene.

FIGUR 4

SAMMENLIGNING AF LØN OG LØNUDVIKLING FOR ØVERSTE DIREKTØRER I 2012 OG 2016

(LØBENDE PRISER)

(Kr.)

7.000.000

14,4 %

6.000.000

7,7 %

5.000.000

13,9 %

4.000.000

31,3 %

3.000.000

÷5,4 %

33,3 %

30,6 %

2.000.000

1.000.000

Departementschefer

(gennemsnit)

2016

TV 2

NRK

Naviair

Energinet

DSB

2012

Note: Det fremgår af figuren, at departementscheferne i staten har haft en negativ lønudvikling. Det skyldes, at departementscheferne fik en stor,

ekstraordinær pensionsindbetaling i 2012. I sammenligningen med NRK er der ikke korrigeret for forskelle i løn, skatteforhold og leveomkost-

ninger. I henhold til Eurostat er lønniveauet pr. arbejdstime højere i Norge, mens leveomkostningerne i henhold til den standardiserede mer-

omkostningsmetode (COLA-metoden) fra ECA International er ca. 13 % højere i Norge end i Danmark.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DR, virksomhederne og Moderniseringsstyrelsens lønstatistik ISOLA.

Det fremgår af figur 4, at lønnen til DR’s generaldirektør ligger væsentligt højere end gen-

nemsnitslønnen for statens højest betalte departementschefer. I forhold til andre medie-

virksomheder ligger generaldirektørens løn højere end den øverste direktørs løn i NRK, men

lavere end den øverste direktørs løn i TV 2. I forhold til SOV’erne ligger generaldirektørens

løn højere end den øverste direktørs løn i Naviair, på niveau med den øverste direktørs løn

i Energinet, men lavere end den øverste direktørs løn i DSB. Generaldirektøren har den an-

den højeste procentvise lønudvikling i perioden 2012-2016 i forhold til de direktører, vi har

sammenlignet med.

ØVERSTE DIREKTØRER

Øverste direktører omfatter i

denne undersøgelse DR’s gene-

raldirektør, de administrerende

direktører i de udvalgte virksom-

heder og kringkastningssjefen

for NRK.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

DR’s øvrige direktion

DEN ØVRIGE DIREK-

TION

Den øvrige direktion omfatter i

denne undersøgelse de bestyrel-

sesansatte direktører med und-

tagelse af den øverste direktør.

30. Gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion i 2016 ligger mere end 15 % over gennem-

snitslønnen for styrelsesdirektører i staten (inkl. forsvarschefen, rigspolitichefen og den ad-

ministrerende direktør i SKAT). Når vi sammenligner med mediebranchen, ligger gennem-

snitslønnen for den øvrige direktion i NRK mere end 15 % under gennemsnitslønnen for DR’s

øvrige direktion, og lønnen til det direktionsmedlem i TV 2, der sammenlignes med, ligger

mere end 30 % over. I forhold til SOV’erne ligger lønnen til det direktionsmedlem i Naviair,

der sammenlignes med, mere end 15 % under gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion,

mens gennemsnitslønnen for den øvrige direktion i DSB og i Energinet ligger mere end 30 %

over. Samtidig viser vores analyse, at lønudviklingen i perioden 2012-2016 for DR’s øvrige

direktion har været blandt de laveste. Det bemærkes, at lønnen for den øvrige direktion i

TV 2 og i Naviair kun omfatter ét direktionsmedlem i denne sammenligning.

31. Af boks 3 fremgår eksempler på løn til nogle af de øverste direktører i staten, som har

ansvaret for store, komplekse driftsorganisationer.

BOKS 3

EKSEMPLER PÅ DIREKTØRLØNNINGER I STORE STATSLIGE DRIFTS-

ORGANISATIONER I 2016

SKAT, Forsvaret og politiet er eksempler på store driftsorganisationer i staten.

Rigspolitichefen har ansvaret for ca. 14.700 medarbejdere og fik en årsløn på ca. 1,6 mio. kr.,

forsvarschefen har ansvaret for ca. 21.600 medarbejdere og fik en årsløn på ca. 1,7 mio. kr.,

og SKATs administrerende direktør har ansvaret for ca. 6.100 medarbejdere og fik en årsløn

på ca. 1,7 mio. kr. i 2016.

Kilde: Moderniseringsstyrelsens lønstatistik ISOLA.

Til sammenligning med disse direktørlønninger i de store statslige driftsorganisationer bli-

ver DR’s øvrige direktion gennemsnitligt aflønnet med ca. 1,9 mio. kr.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at DR’s generaldirektørs løn er steget fra ca. 2,8 mio. kr. i 2012 til ca.

3,7 mio. kr. i 2017.

Generaldirektørens løn ligger højere end gennemsnitslønnen for statens højest betalte de-

partementschefer. I forhold til andre medievirksomheder ligger generaldirektørens løn hø-

jere end den øverste direktørs løn i NRK, men lavere end den øverste direktørs løn i TV 2.

I forhold til SOV’erne ligger generaldirektørens løn højere end den øverste direktørs løn i

Naviair, på niveau med den øverste direktørs løn i Energinet, men lavere end den øverste

direktørs løn i DSB. Generaldirektøren har den anden højeste procentvise lønudvikling i pe-

rioden 2012-2016 i forhold til de direktører, Rigsrevisionen har sammenlignet med.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

Gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion i 2016 ligger mere end 15 % over gennemsnits-

lønnen for styrelsesdirektører i staten (inkl. forsvarschefen, rigspolitichefen og den admi-

nistrerende direktør i SKAT). Når vi sammenligner med mediebranchen, ligger gennemsnits-

lønnen for den øvrige direktion i NRK mere end 15 % under gennemsnitslønnen for DR’s øv-

rige direktion, og lønnen til det direktionsmedlem i TV 2, der sammenlignes med, ligger me-

re end 30 % over. I forhold til SOV’erne ligger lønnen til det direktionsmedlem i Naviair, der

sammenlignes med, mere end 15 % under gennemsnitslønnen for DR’s øvrige direktion,

mens gennemsnitslønnen for den øvrige direktion i DSB og i Energinet ligger mere end 30 %

over. Samtidig viser vores analyse, at lønudviklingen i perioden 2012-2016 for DR’s øvrige

direktion har været blandt de laveste.

3.2.

LØNNIVEAU FOR DR’S ØVRIGE CHEFER

32. Vi har undersøgt, om DR’s direktion har fastsat rammer for lønforholdene for DR’s øvri-

ge chefer, herunder udarbejdet et benchmark. Vi har i den forbindelse sammenlignet med

staten for at vurdere, om DR’s øvrige chefer er lønførende i forhold til staten.

33. DR’s direktion er ansvarlig for lønforholdene for DR’s øvrige chefer og har indgået over-

enskomster for hovedparten af områdecheferne og afdelingscheferne, som sætter ram-

merne for lønninger mv. til disse grupper af chefer. For underdirektører og andre chefer,

der ikke er på overenskomst, bliver løn- og fratrædelsesvilkår aftalt individuelt. DR anven-

der dog standardskabeloner til de individuelle aftaler, hvilket medvirker til, at løn- og an-

sættelsesvilkår er ensartede. Samtidig giver de individuelle aftaler dog mulighed for at

forhandle mere fordelagtige lønvilkår. DR benchmarker deres chefer på tværs af DR, så

lønniveauer for sammenlignelige chefer internt er ensartede.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

Sammenligning af DR’s øvrige chefers lønniveau

34. DR’s direktion har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2017 (til internt

brug) benyttet staten som benchmark af DR’s lønninger for chefer. DR har oplyst, at staten

er anvendt som benchmark, idet DR ikke har adgang til data om lønforholdene i andre dan-

ske medievirksomheder. DR har oplyst, at der ikke eksisterer et samlet eksternt benchmark,

som meningsfuldt kan anvendes for alle cheflønninger på tværs af forskellige fag, ansvars-

områder mv. i DR. DR har dog oplyst, at de finder, at staten er ét blandt flere rimelige sam-

menligningsgrundlag. Figur 5 viser, hvordan vi har sammenlignet med lønniveauer for che-

fer i staten.

FIGUR 5

SAMMENLIGNING AF DR’S ØVRIGE CHEFER MED CHEFER I STATEN

SAMMENLIGNING

De højest betalte departements-

chefer i staten og de øverste

direktører i TV 2, NRK, DSB, Energinet

og Naviair

GENERALDIREKTØR

BESTYRELSESANSATTE

DIREKTØRER

Styrelsesdirektører i staten og den øvrige

direktion i TV 2, NRK, DSB, Energinet og

Naviair

UNDERDIREKTØRER

i styrelser i staten

AFDELINGSCHEFER

i staten

100

OMRÅDECHEFER

KONTORCHEFER

i staten

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 5, at vi har sammenlignet DR’s underdirektører med underdirektører

mv. i styrelser i staten (lønramme 39). Derudover har vi sammenlignet DR’s afdelingsche-

fer (herunder kanalchefer mv.) med afdelingschefer mv. i staten (lønramme 38). Endelig har

vi sammenlignet DR’s områdechefer (herunder redaktionschefer mv.) med kontorchefer mv.

i staten (lønramme 37).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

35. Figur 6 viser det gennemsnitlige lønniveau for henholdsvis områdechefer, afdelings-

chefer og underdirektører i DR sammenlignet med lønniveauet for sammenlignelige chefer

i staten.

FIGUR 6

SAMMENLIGNING AF DR’S LØNNIVEAU MED STATENS I 2016

(Kr.)

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Områdechefer/kontorchefer

Staten

Afdelingschefer

Underdirektører

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Moderniseringsstyrelsens lønstatistik ISOLA, februar 2017 (lønramme

37-39). Dommere, provster, professorer, ambassadører, kommitterede og docenter er fratrukket, da

disse grupper som udgangspunkt ikke har personaleansvar eller er sammenlignelige på grund af fx

udetillæg. DR har fremsendt oplysninger til sin del af analysen.

Det fremgår af figur 6, at gennemsnitslønnen for alle 3 chefgrupper i DR ligger under gen-

nemsnitslønnen for de chefer i staten, som vi har sammenlignet med.

Undersøgelsen viser endvidere, at den højeste løn i hver af de 3 chefgrupper i DR ligger un-

der den højeste løn i tilsvarende chefgrupper i staten, og spredningen mellem den lavest og

højeste løn i hver chefgruppe i DR er væsentligt under den tilsvarende lønspredning i staten.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at DR’s direktion har etableret rammer i form af overenskomster for

hovedparten af områdecheferne og afdelingscheferne. For underdirektører og andre che-

fer, der ikke er omfattet af overenskomsterne, bliver løn- og fratrædelsesvilkår aftalt indi-

viduelt.

Undersøgelsen viser videre, at DR’s øvrige chefer ikke er lønførende i forhold til sammen-

lignelige chefer i staten.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

3.3.

PERSONALEGODER

36. Vi har undersøgt, om personalegoderne for DR’s direktion og øvrige chefer afviger fra

de vilkår, som ofte tilbydes i staten. Personalegoderne i DR fremgår af figur 7.

FIGUR 7

PERSONALEGODER I DR

Kaffe

Frugtordning

Tilskud til kantineordning

Tilskud til fx julefrokost, udvalgte medarbejderforeninger,

deltagelse i DHL-stafetten o.l.

Fri telefon

Internetforbindelse på privatadressen i forbindelse med

etablering af en hjemmearbejdsplads

Falck Healthcare

Gruppelivsforsikring

Mulighed for tilskud til massage

Avisabonnement

Bilordning

ØVRIGE CHEFER

DIREKTIONEN

Note: I et enkelt tilfælde i undersøgelsesperioden havde en tidligere direktør en ordning, hvor DR betalte for fly-

transporten mellem Karup og Københavns Lufthavn. Herudover refunderede DR taxakørsel mellem Københavns

Lufthavn og DR-Byen for denne direktør. DR har oplyst, at der ikke har været andre chefer med særligt gun-

stige personalegoder i undersøgelsesperioden.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DR.

Det fremgår af figur 7, at DR’s direktion og øvrige chefer bl.a. tilbydes kaffe, tilskud til kan-

tineordning, frugtordning, telefon, internet, mulighed for tilskud til massage og arbejdsre-

lateret avisabonnement. Endelig fremgår det, at direktionen har mulighed for en bilordning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

De personalegoder, som DR tilbyder, afviger generelt ikke fra de personalegoder, som ofte

tilbydes i staten. Dog har DR’s direktion mulighed for en bilordning. DR har oplyst, at vær-

dien af bilens beskatningsværdi bliver modregnet i bruttolønnen, så den samlede lønpakkes

værdi (dvs. udgiften for DR) ikke ændres, hvis direktøren vælger at få en bilordning.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at personalegoder for DR’s direktion og øvrige chefer ikke afviger væ-

sentligt fra de personalegoder, som ofte tilbydes i staten. Dog tilbydes direktionen en bil-

ordning mod reduktion i bruttolønnen.

3.4.

FRATRÆDELSE

37. Vi har undersøgt fratrædelsesforholdene for DR’s direktion og øvrige chefer, herunder

opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser, og sammenlignet med de forhold, som gæl-

der for direktører/chefer i staten. Vi har desuden gennemgået de fratrædelsesaftaler, som

DR har indgået med chefer i undersøgelsesperioden, og vurderet, om aftalerne har været

dyrere, end hvis chefen var blevet afskediget. Vi har i de sager, hvor chefen selv har sagt

op, vurderet omkostningen ved en sådan fratrædelsesaftale.

Fratrædelsesvilkår

38. I en ansættelseskontrakt indgår altid et opsigelsesvarsel, mens en fratrædelsesgodt-

gørelse kun indgår, hvis dette er aftalt. Begge er vilkår, som træder i kraft i forbindelse

med en afskedigelse. De vilkår for bl.a. opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse, som

en virksomhed er forpligtet til at opfylde i forbindelse med en afskedigelse, kan forhand-

les i forbindelse med indgåelse af en eventuel fratrædelsesaftale.

Vi har undersøgt de opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser, som DR har aftalt i for-

bindelse med indgåelse af ansættelseskontrakter for DR’s generaldirektør, den øvrige di-

rektion og de øvrige chefer. Vi har som nævnt sammenlignet med de vilkår, der tilbydes i

staten.

Opsigelsesvarsel

39. DR’s generaldirektør har et opsigelsesvarsel på 12 måneder, mens den øvrige direk-

tion har opsigelsesvarsler på 9-12 måneder. De øvrige chefer i DR har opsigelsesvarsler

på 3-12 måneder, hvor opsigelsesvarslet stiger, afhængigt af anciennitet, op til de 12 må-

neder.

Til sammenligning er der ifølge

Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten

mulighed for at aftale op til 12 måneders opsigelsesvarsel, afhængigt af anciennitet. Fæl-

les for direktionen og de øvrige chefer i DR samt chefer i staten ansat i henhold til ramme-

aftalen er således, at der er mulighed for at have et opsigelsesvarsel på op til 12 måne-

der.

Rammeaftale om kontraktan-

sættelse af chefer i staten

be-

nyttes ofte for administrative

chefstillinger i departementer

og styrelser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

Fratrædelsesgodtgørelse

40. DR’s generaldirektør har aftalt en fratrædelsesgodtgørelse på 9 måneders løn, mens

den øvrige direktion i DR har aftalt 6-9 måneders løn, afhængigt af anciennitet. Derudover

har en mindre del af de øvrige chefer mulighed for en fratrædelsesgodtgørelse på op til

9 måneders løn, afhængigt af anciennitet.

Til sammenligning er der ifølge

Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten

mulighed for at aftale en fratrædelsesgodtgørelse på 4-12 måneders løn, afhængigt af

anciennitet. DR’s chefer har således fratrædelsesgodtgørelser, som ligger inden for ram-

merne af det, der tilbydes ifølge rammeaftalen.

Baggrunden for at udbetale fratrædelsesgodtgørelse varierer dog, idet det fx for DR’s øv-

rige direktion ikke er muligt at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse ved misligholdelse af

ansættelsesforholdet, stillingsnedlæggelse eller sygdom, mens fratrædelsesgodtgørel-

sen i henhold til

Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten

udbetales, med-

mindre der er væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Fratrædelsesaftaler

41. Når en virksomhed afskediger en medarbejder, indtræder en række lovmæssige og

kontraktlige forpligtelser, bl.a. opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse og afvikling af

ferie, som skal overholdes. Alternativt kan virksomheden indgå en fratrædelsesaftale,

hvorved de lovmæssige og kontraktlige forpligtelser erstattes af de vilkår, der aftales i

fratrædelsesaftalen. Når virksomheden indgår en fratrædelsesaftale, forhandles der ofte

med udgangspunkt i de vilkår, som virksomheden er forpligtet til ved en afskedigelse, men

disse vilkår anvendes mere fleksibelt. Fx kan dele af opsigelsesvarslet i stedet blive ud-

betalt som en fratrædelsesgodtgørelse. En virksomhed kan fx have interesse i at indgå

en fratrædelsesaftale for hurtigt at afslutte ansættelsesforholdet, da en fratrædelsesaf-

tale kan indgås og effektueres umiddelbart efter aftalens indgåelse og dermed kan være

både tids- og resursebesparende i forhold til en afskedigelse.

DR’s fratrædelsesaftaler

42. DR har oplyst, at der i perioden 2012-2017 er fratrådt 81 chefer, hvoraf DR har indgået

fratrædelsesaftaler med 27 chefer. Vores undersøgelse viser, at 5 fratrædelsesaftaler

blev lidt dyrere, end hvad en afskedigelse ville have kostet, under forudsætning af at der

ikke blev ført en retssag om sagligheden af afskedigelsen. I 4 af de 5 fratrædelsesaftaler

blev der således givet 1-2 måneders ekstra løn i forhold til, hvad det ville have kostet ved

en afskedigelse, mens der i en enkelt aftale blev givet 6 måneders ekstra løn, svarende til

en merudgift på ca. 420.000 kr. DR har oplyst, at der ligger en særlig begrundelse bag den-

ne aftale. I 19 af de 27 aftaler var omkostningerne ved en fratrædelsesaftale mindre end

ved en afskedigelse, mens 3 aftaler var på niveau med en afskedigelse. DR har oplyst, at

de ved indgåelse af fratrædelsesaftaler vurderer risikoen for, at opsigelsen ved dom vil

blive anset for usaglig (og eventuelt også som en overtrædelse af diskriminations- og li-

gebehandlingsloven), og hvor der vil være betydelige omkostninger og resurser forbundet

med at føre sagen ved domstolene/voldgiftsretten.

Der er indgået aftale om fritstilling i 26 fratrædelsesaftaler, hvoraf der er aftalt modreg-

ning i 24 af aftalerne i tilfælde af nyt job i fritstillingsperioden. I en enkelt fratrædelses-

aftale ydes tjenestefrihed uden krav om modregning.

MODREGNING

Finansministeriet anbefaler, at

virksomheder i forbindelse med

fritstilling ved afskedigelse mod-

regner indtægten fra en even-

tuel anden beskæftigelse i den

løn, som virksomheden skal ud-

betale i fritstillingsperioden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

DR’S LØN- OG FRATRÆDELSESFORHOLD

43. I 4 af de 27 fratrædelsesaftaler blev 2-6 måneder af opsigelsesperioden erstattet af

en tilsvarende fratrædelsesgodtgørelse. Ulempen ved at erstatte opsigelsesperioden med

en fratrædelsesgodtgørelse er, at DR herved mister muligheden for at modregne i lønnen,

hvis den pågældende chef får nyt job. DR har oplyst, at denne praksis ikke har været an-

vendt siden 2014.

44. I kun én af de 27 fratrædelsesaftaler fremgår det af aftalen, at chefen selv har sagt

sin stilling op. Fratrædelsesaftalen løb i samme tidsrum som den pågældendes eget op-

sigelsesvarsel, som var 2 måneder, og den pågældende blev fritstillet i den sidste måned.

Der er i forbindelse med denne aftale ikke udbetalt fratrædelsesgodtgørelse. DR har op-

lyst, at de resterende 26 fratrædelsesaftaler er indgået i stedet for en afskedigelse. DR

har samtidig oplyst, at det i forbindelse med en fratrædelse sker, at den pågældende chef

udtaler til offentligheden, at vedkommende selv har valgt at stoppe, selv om dette ikke

er tilfældet.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at fratrædelsesforholdene for DR’s direktion og øvrige chefer, herun-

der opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser, ikke afviger fra de forhold, som kan af-

tales for chefer ansat i henhold til

Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

DR har indgået fratrædelsesaftaler med 27 direktører/chefer i undersøgelsesperioden,

hvoraf 5 fratrædelsesaftaler blev lidt dyrere end en afskedigelse. I 4 af de 5 aftaler blev

der således givet 1-2 måneders ekstra løn i forhold til, hvad det ville have kostet ved en

afskedigelse, mens der i en enkelt aftale blev givet 6 måneders ekstra løn, svarende til en

merudgift på ca. 420.000 kr. I de resterende 22 fratrædelsesaftaler var omkostningerne

ved aftalen tilsvarende eller mindre, end hvad en afskedigelse ville have kostet, hvis der

ikke blev ført en retssag om sagligheden af afskedigelsen.

DR har kun indgået én fratrædelsesaftale med en chef, der selv har sagt sin stilling op.

Fratrædelsesaftalen gav chefen 1 måneds fritstilling.

Rigsrevisionen, den 14. marts 2018

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

STATSREVISORERNES ANMODNING

BILAG 1. STATSREVISORERNES ANMODNING

Statsrevisorernes har bedt Rigsrevisionen om at

Redegøre for lønudviklingen samt de generelle ansættelsesvilkår og personalegoder for med-

lemmerne af DR’s direktion i forhold til andre medievirksomheder i Danmark og i Norden og

sammenlignelige virksomheder.

Undersøge, hvordan DR har udarbejdet benchmarks, hvor ledelsens generelle ansættelses-

vilkår, herunder lønforhold, bonusbetaling og fratrædelsesvilkår, vurderes i forhold til andre

medievirksomheder i Danmark og i Norden og sammenlignelige virksomheder. I den forbin-

delse anmodes Rigsrevisionen om at vurdere, om de valgte benchmarks dokumenterer, at det

valgte lønniveau understøtter, at DR er konkurrencedygtig, men ikke lønførende i forhold til

sammenlignelige virksomheder.

Vurdere, om de aftaler, der er indgået med ledere ved fratrædelse, er forvaltet sparsomme-

ligt. Her tænkes særligt på de fratrædelsesaftaler, der er indgået med ledere, som er fratrådt

efter eget ønske.

Vurdere, hvordan Kulturministeriet og DR’s bestyrelse har ført tilsyn med, at DR’s lønomkost-

ninger til ledelsen ikke bliver for høje.

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 3.1, 3.3 og 3.4.

Afsnit 3.2.

Afsnit 3.4.

Kapitel 2.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

METODISK TILGANG

BILAG 2. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har sikret, at DR’s besty-

relse har fastsat rammer for DR’s direktions lønforhold, og om direktionen har forvaltet løn-

forholdene for øvrige chefer i DR tilfredsstillende. Derfor har vi undersøgt følgende:



Har Kulturministeriet sikret, at DR’s bestyrelse har fastsat rammer for direktionens løn-

forhold, som sikrer, at direktionen ikke er lønførende?

Har DR’s bestyrelse fastsat rammer for direktionens lønforhold, som sikrer, at direktio-

nen ikke er lønførende?

Har DR’s direktion fastsat rammer for de øvrige chefers lønforhold og udarbejdet bench-

marks, der viser, at de øvrige chefer ikke er lønførende?

Har DR’s direktion og øvrige chefer personalegoder og fratrædelsesvilkår, som afviger

fra, hvad der tilbydes i staten, og er de indgåede fratrædelsesaftaler dyrere end en af-

skedigelse?

I undersøgelsen indgår Kulturministeriet og DR. Undersøgelsesperioden er 2012-2017. Sam-

menligningen med andre virksomheder dækker dog kun perioden 2012-2016, idet lønoplys-

ninger for hele 2017 ikke var tilgængelige, da data til undersøgelsen blev indhentet i efter-

året 2017. I forhold til fratrædelsesaftaler har vi taget udgangspunkt i de skriftlige aftaler,

som er indgået med DR’s direktion og øvrige chefer i undersøgelsesperioden.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



ansættelseskontrakter og fratrædelsesaftaler, baggrundsnotater, partshøringer og an-

den dokumentation

årsrapporter fra nordiske medievirksomheder og udvalgte danske medievirksomheder

dokumentation for DR’s bestyrelses udmeldinger om lønniveau og lønovervågning i fx

mødereferater og beslutningsdokumenter

notater, redegørelser mv. fra DR

notater, redegørelser mv. fra Kulturministeriet

spørgsmål og besvarelser til Folketingets Kulturudvalg

dagsordener, mødereferater og anden dokumentation fra kvartalsmøder og anden dia-

log mellem Kulturministeriet og DR

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendt-

gørelse om vedtægt for DR, og public service-kontrakten mellem DR og kulturministeren

løndata (fast løn, tillæg, pension og samlet løn) for DR’s direktion

løndata for udvalgte danske medievirksomheder, statslige virksomheder og staten

løndata fra Moderniseringsstyrelsens lønstatistik ISOLA.

Derudover har vi holdt møder med DR og Kulturministeriet samt med TV 2.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

METODISK TILGANG

Sammenligning af lønniveau og lønudvikling

I undersøgelsen af lønniveau og lønudvikling for DR’s direktion har vi modtaget løndata fra

DR. Dataene indeholder alle bestyrelsesansatte direktører (inkl. generaldirektøren) i perio-

den 1. januar 2012 - 30. september 2017. Vi har ved beregningen af lønniveauet for hvert

af årene i perioden indregnet den faste årlige løn (basisløn og faste tillæg), pension og va-

riable lønudbetalinger (engangsvederlag mv.). I 2017 har vi fremskrevet de 9 måneders løn

til en årsløn. Vi har beregnet lønnen til DR’s generaldirektør og det gennemsnitlige lønni-

veau for de øvrige bestyrelsesansatte direktører. Derudover har vi beregnet den årlige pro-

centvise lønudvikling i perioden 2012-2016.

I vores sammenligning med andre virksomheder (TV 2, NRK, Naviair, Energinet og DSB) har

vi bedt virksomhederne fremsende oplysninger om den faste årlige løn (basisløn og faste

tillæg), pension og variable lønudbetalinger (engangsvederlag mv.) for perioden 1. januar

2012 - 31. december 2016. I beregningen af gennemsnitslønnen for den øvrige direktion

har vi taget udgangspunkt i de bestyrelsesansatte direktører, idet bestyrelsen fastsætter

lønningerne for denne gruppe. TV 2 og Naviair har kun 2 bestyrelsesansatte direktører (den

administrerende direktør og finansdirektøren), og gennemsnitslønnen for den øvrige direk-

tion svarer derfor til lønnen til finansdirektøren. Bestyrelsen i NRK ansætter kun kringkast-

ningssjefen, men vi har alligevel valgt at medtage de øvrige direktører i den gennemsnit-

lige beregning, da alle lønninger i Norge er offentlige. DR har ét direktionsmedlem, som ik-

ke er ansat af bestyrelsen, men af generaldirektøren. Lønnen til dette direktionsmedlem

indgår ikke i undersøgelsen.

Vi har dog også sammenlignet gennemsnitslønnen for den øvrige direktion inkl. de ikke-

bestyrelsesansatte direktører, men denne sammenligning ændrer ikke ved det overord-

nede billede, som analysen af lønniveauet og lønudviklingen for de bestyrelsesansatte di-

rektører viser. Resultaterne af analysen inkl. de ikke-bestyrelsesansatte direktører er ikke

gengivet i beretningen ud fra et hensyn til fortrolighed om de ikke-bestyrelsesansatte di-

rektørers løn i de virksomheder, som vi har sammenlignet med.

I de tilfælde, hvor der har været direktørskifte i undersøgelsesperioden, er der beregnet

en årsløn for den ”nye” og den ”gamle” direktør i det respektive år. Herefter er der bereg-

net et gennemsnit af de 2 årslønninger.

I sammenligningen mellem DR’s generaldirektør og de øverste direktører i virksomheder-

ne har vi sammenlignet med de departementschefer i staten, der er ansat i lønramme 42,

hvilket svarer til de højest betalte departementschefer. Tilsvarende har vi i sammenlig-

ningen med gennemsnitslønnen for de øvrige bestyrelsesansatte direktører sammenlig-

net med gennemsnitslønnen for styrelsesdirektører i staten (alle chefer med personale-

ansvar i lønramme 40 og 41, hvilket ikke nødvendigvis er en styrelsesdirektør. Departe-

mentschefer i lønramme 41 er ikke medtaget). Gennemsnitslønnen for henholdsvis depar-

tementscheferne og styrelsesdirektørerne er beregnet på baggrund af løndata (fast løn,

pension og variable udbetalinger) fra Moderniseringsstyrelsens lønstatistik ISOLA.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

METODISK TILGANG

For DR’s øvrige chefer (områdechefer, afdelingschefer og underdirektører) har vi sammen-

lignet med statens chefer ansat i henholdsvis lønramme 37, 38 og 39 i 2016. For statens

chefer anvendes ligeledes løndata (fast løn, pension og variable udbetalinger) fra ISOLA.

DR har fremsendt løndata vedrørende områdecheferne, afdelingscheferne og underdirektø-

rerne, og disse er tilnærmelsesvist beregnet på samme måde som løndata fra ISOLA.

Der indgår kun hele årsværk i beregningerne, og undersøgelsen omfatter kun værdien af de

indbetalte pensionsbidrag. DR har hertil bemærket, at der ikke er korrigeret for den aktu-

armæssigt opgjorte faktiske værdi af departementschefernes tjenestemandspension, som

af Lønkommissionen er opgjort til ca. 25 %. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at alle ind-

betalinger til pension er behandlet ens i denne undersøgelse, og at den aktuarmæssigt op-

gjorte faktiske værdi af pensionerne derfor ikke indgår for nogen af de virksomheder, som

vi har sammenlignet med.

Da vi kun har haft adgang til lønoplysninger for få medievirksomheder, har vi også lavet en

bredere sammenligning på baggrund af oplysningerne i årsrapporterne. Denne sammen-

ligning fremgår af bilag 2. Da der anvendes forskellige opgørelsesmetoder i årsrapporter-

ne, og da det fx ikke har været muligt at isolere lønnen i den øvrige direktion, eventuelle

fratrædelsesgodtgørelser i perioden mv., er oplysningerne i årsrapporterne dog ikke direk-

te sammenlignelige.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

METODISK TILGANG

Tabellen nedenfor viser de virksomheder mv., som vi har sammenlignet med i forhold til

størrelse, omsætning og antal medarbejdere, fordelt på kategorier.

VIRKSOMHEDERNES STØRRELSE, OMSÆTNING, ANTAL MEDARBEJDERE MV. I 2016

Økonomi

(licens, indtægter,

nettoomsætning mv.)

Mio. kr.

TV 2 Lorry

TV 2

Finlands Yleisradio (Yle)

Norske rikskringkastning (NRK)

Sveriges Television AB (SVT)

Sveriges Radio (SR)

Sveriges Utbildningsradio (UR)

Jysk Fynske Medier

JP/Politikens Hus

Selvejende offentlige

virksomheder (SOV)

Naviair

Energinet

DSB

Staten

Departementschefer (lønramme

42), gennemsnit

Styrelseschefer (lønramme 40-41),

gennemsnit

Medarbejdere

Løn til

den øverste

direktør

Mio. kr.

3,7

1,4

5,3

2,6

2,0

2,4

1,6

Ikke oplyst

Løn til

den øvrige

direktion

Mio. kr.

9,6

3,7

11,9

9,9

Ikke oplyst

10,5

13,8

Direktører

Antal

3.380

1.225

3.421

3.452

2.300

1.996

256

1.793

2.420

Antal

4.133,2

70,2

2.687,0

3.521,6

4.470,3

3.645,4

2.166,8

294,2

1.892,0

2.915,0

906,0

13.381,0

11.101,0

646

1.082

8.818

2,1

3,9

5,8

1,6

5,1

3,0

2,2

1,6

Antal direktører, hvor lønnen er offentliggjort i virksomhedernes årsrapporter.

I beløbet indgår også løn til den øverste direktør.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DR, TV 2, NRK, Naviair, Energinet og DSB, årsrapporter fra TV 2 Lorry, Yle, SVT, SR, UR, Jysk

Fynske Medier og JP/Politikens Hus samt Moderniseringsstyrelsens lønstatistik ISOLA.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

METODISK TILGANG

Fratrædelsesaftaler

For at vurdere, om DR har indgået fratrædelsesaftaler, der har været dyrere end en afske-

digelse, har vi undersøgt forskellen mellem, hvad en afskedigelse ville have kostet, og hvad

det har kostet at indgå fratrædelsesaftalen. Vi er også opmærksomme på, at de udgifter,

der er forbundet med en afskedigelse, fx opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse i

henhold til kontraktlige og lovmæssige forpligtelser, ikke dækker alle virksomhedens sam-

lede udgifter forbundet med en afskedigelse. Det skyldes, at en afskedigelsesproces kan

være et længerevarende forløb, og at virksomheden skal påregne tid og resurser til at gen-

nemføre en afskedigelsesproces. Vi har tillagt 2 procesmåneder til afskedigelsen for at vur-

dere, hvad en afskedigelse ville have kostet. Baggrunden for at tillægge 2 procesmåneder

er, at nogle afskedigelsessager ville have haft et længere forløb end 2 måneder, mens an-

dre afskedigelsessager ville have haft et kortere forløb end 2 måneder. Vi har valgt at ba-

sere os på en gennemsnitsbetragtning.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Beretning nr. 13/2017 om løn- og fratrædelsesforhold for direktionen og øvrige chefer i DR

ORDLISTE

BILAG 3. ORDLISTE

Afskedigelse

En arbejdsgivers erklæring om, at et ansættelsesforhold bringes til ophør, dvs. en opsigelse fra ar-

bejdsgiverens side.

En systematisk undersøgelse og vurdering, der laves for at sammenligne resultater med andre virk-

somheder/brancher.

Den øverste ledelse i virksomheden.

Publikationen

Statens ejerskabspolitik

fra 2015 udgør sammen med publikationen

Staten som aktio-

nær

fra 2004 statens gældende ejerskabspolitik. Begge publikationer indeholder en række anbefa-

linger i forhold til forvaltningen af statslige selskaber.

Vilkår for opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, fritstilling, modregning af løn ved nyt job i frit-

stillingsperioden, afvikling af ferie i fritstillingsperioden mv.

En aftale mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver om arbejdstagerens fratrædelse af sin stilling

hos arbejdsgiveren under nærmere aftalte vilkår.

Middelværdien, dvs. summen af lønninger divideret med antal personer eller årsværk.

Moderniseringsstyrelsens informationssystem om løn- og ansættelsesvilkår. I ISOLA kan man finde

statistikker om løn, fravær og personale. ISOLA giver samtidig mulighed for at sammenligne stati-

stikkerne på tværs af staten.

En betalingsforpligtelse til at se fjernsyn og høre radio.

Omfatter medarbejdernes grundløn, pensionsbidrag, faste og midlertidige løntillæg, variable løn-

dele/engangsvederlag og personalegoder.

Indeholder følgende løndele: medarbejdernes basisløn, pensionsbidrag, faste og midlertidige løn-

tillæg samt variable løndele/engangsvederlag.

En beskrivelse af et fald eller en stigning i lønniveauet mellem 2 perioder.

Kan være velfærdsgoder, som stilles til rådighed for alle medarbejderne, fx frugtordning, kaffe/te

og adgang til motionsrum. Goderne kan også tilbydes individuelt, fx adgang til bredbånd.

En kontrakt, som indgås mellem DR og kulturministeren for en 4-årig periode, og som præciserer, hvil-

ke opgaver DR forventes at opfylde. Kontrakten udstikker desuden rammerne, inden for hvilke pub-

lic service-virksomheden kan drives.

En juridisk person, der i henhold til lov varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning. Enhe-

den har en selvstændig indtægt og formue. Selvstændige offentlige forvaltningsenheder kan ned-

lægges ved lov, og det kan i den forbindelse bestemmes, at formuen skal indgå i statsformuen.

En institution, der varetager en bestemt del af den statslige forvaltning og er næsten 100 % stats-

finansieret. Kun DR har status som SOI.

En virksomhed kan have status som en selvstændig offentlig virksomhed, hvis den varetager en be-

stemt statslig opgave, har selvstændig indtægt og formue og fungerer uden for bevillingssystemet.

Den del af lønnen, der ikke er en fast løndel, som udbetales hver måned. Det kan være bonus, resul-

tatløn, engangsvederlag mv.

En politik, der sætter rammerne for den samlede vederlæggelse til bestyrelse og direktion, dvs. den

faste og den variable vederlæggelse samt andre vederlagskomponenter.

Benchmark

Direktion

Ejerskabspolitik

Fratrædelsesvilkår

Fratrædelsesaftale

Gennemsnitsløn

ISOLA

Licens

Lønforhold

Lønniveau

Lønudvikling

Personalegoder

Public service-

kontrakt

Selvstændig offentlig

forvaltningsenhed

Selvstændig offentlig

institution (SOI)

Selvstændig offentlig

virksomhed (SOV)

Variable løndele

Vederlagspolitik