Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 91
Offentligt
1869495_0001.png
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. marts 2018
2018-1293
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fik i akt. 44 af 8. december 2016 Fi-
nansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen kunne indgå lejeaftale med
Glasværket A/S til brug for lokalisering af Søfartsstyrelsen i Korsør. Lokali-
seringen er led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser
"Bedre
Balance - Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder."
Det fremgår af aktstykket at: ”
I henhold til lejekontrakten har Bygningsstyrel-
sen dog mulighed for at træde ud af aftalen efter Søfartsstyrelsens ønske, hvis
de samlede ombygningsudgifter i forbindelse med den kommende validering
af anlægsøkonomien viser sig at overstige 66 mio. kr. ”
Jeg skal hermed orientere Finansudvalget om, at Bygningsstyrelsen efter aftale
med Søfartsstyrelsen har ophævet lejeforholdet med Glasværket.
Bygningsstyrelsen/Søfartsstyrelsen og Glasværket A/S har længe arbejdet på
en løsning, men har ikke har kunnet nå til enighed Det er derfor i mindelighed
besluttet at afslutte samarbejdet. Den 27. februar 2018 blev der indgået forlig
mellem Glasværket A/S og staten om aftalens ophævelse og afslutning.
I forlængelse af ophævelsen af lejeforholdet skal der findes andre lokaler til
Søfartsstyrelsen i Korsør, og der arbejdes derfor videre med lokaliseringen.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen