Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 9
Offentligt
1803417_0001.png
Statsrevisorerne 2017
Nr. 4 Statsrevisoranmodning om undersøgelse af udflytning af statslige arbejdspladser
Offentligt
STATSREVISORANMODNING
Anmodning om undersøgelse af udflytning af statslige arbejdspladser
Regeringen besluttede i 2015 at flytte ca. 3.900 af Danmarks ca. 32.000 stats-
lige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. Ud-
flytningen skulle ske over en årrække og havde bl.a. til formål at skabe aktivi-
tet i hele landet og en effektiv statslig opgaveløsning tæt på borgere og virk-
somheder.
Udflytningen er forventeligt forbundet med engangsomkostninger og produkti-
vitetstab i en overgangsperiode samt risici for tab af relevante kompetencer.
Da der ikke er nogle danske erfaringer med udflytninger i så stor skala, be-
sluttede Statsrevisorerne i november 2015, at det ville være nyttigt løbende at
opsamle erfaringer, vurdere omkostningerne og de positive og negative effek-
ter af udflytningen.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge den udflytning af
statslige arbejdspladser, som blev igangsat i 2015, og fortsat pågår.
Rigsrevisionen anmodes om:
At vurdere de forarbejder og analyser, der lå til grund for beslutningen
om at udflytte statslige arbejdspladser, samt myndighedernes imple-
mentering af beslutningen, herunder planlægning og gennemførelse
af de konkrete udflytninger.
At undersøge institutionernes arbejde med at genetablere driften efter
udflytning, herunder tilvejebringelse af relevante kompetencer og eg-
nede lokaler.
At vurdere de budgetterede i forhold til de faktiske transaktionsom-
kostninger, dvs. de umiddelbare engangsomkostninger forbundet med
udflytningerne.
12. oktober 2017
Godkendt på statsrevisormødet 11.
oktober 2017
1/2
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Anmodning om undersøgelse af udflytning af statslige arbejdspladser, fra Statsrevisorerne
At undersøge hvilke overvejelser der er gjort i forhold til, hvordan man
på længere sigt vil måle effekterne af udflytningen, fx i form af nul-
punktsmålinger eller valg af målepunkter.
Rigsrevisionen bør generelt have fokus på, om udflytningerne er gennemført
under hensyntagen til institutionernes fortsatte drift, ved at undersøge fx
sagsbehandlingstider, fastholdelse af kompetencer, rekruttering, oplæring af
nye medarbejdere samt institutionernes arbejde med at opretholde kvalitet i
opgaveløsningen. Rigsrevisionen bør også belyse nogle af udflytningernes
økonomiske konsekvenser, fx gennemsnitlig udgift pr. arbejdsplads, der er
udflyttet, udgifter til erhvervelse af nye lokaler og afhændelse af fraflyttede
lokaler.
Undersøgelsen kan med fordel inddrage svenske og norske erfaringer med
statslige udflytninger.
2/2