FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Til Europaudvalget og Finansudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

14. marts 2018

Kontaktperson:

Martin Jørgensen (3622)

Samråd om det europæiske semester

Sammenfatning

Som led i forløbet med samordningen af EU-landenes økonomiske po-

litikker under det europæiske semester har Kommissionen netop udar-

bejdet såkaldte landerapporter, som indgår som en del af grundlaget

for Kommissionens kommende forslag til landespecifikke anbefalinger.

I rapporterne gennemgår Kommissionen medlemslandenes efterle-

velse af landespecifikke henstillinger fra juli 2017, fremskridt mht. må-

lene i Europa 2020-strategien og mulige makroøkonomiske ubalancer.

Som et nyt element ser Kommissionen i landerapporterne også på op-

fyldelsen af krav i forbindelse med den sociale søjle.

Kommissionen har for første gang benyttet landerapporterne til at på-

tale risikoen for aggressiv skatteplanlægning i en række medlems-

lande.

Kommissionen vurderer i landerapporten for Danmark, at den økono-

miske udvikling er gunstig, og Danmark er fint med i forbindelse med

målene i Europa 2020-startegien. Danmark klarer sig også godt i for-

hold til den sociale søjle, og Danmark er ikke ramt af makroøkonomi-

ske ubalancer. Der er dog stadig en række udfordringer

–

særligt ifh. til

produktivitetsvæksten og konkurrencen i servicesektoren.

1/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Indledning

Det går overordnet godt med den europæiske økonomi, hvor den økonomiske

vækst kom op på 2,4 pct. i 2017. Der er kommet gang i investeringerne, og le-

digheden er faldende, samtidig med at de offentlige finanser generelt forbed-

res. Kommissionen bemærker også, at de foranstaltninger, der er truffet med

henblik på at styrke banksektoren og reducere den høje andel af misligholdte

lån, er begyndt at bære frugt, men skal styrkes yderligere.

Status i medlemslandene

Kommissionen har den 7. marts 2018 offentliggjort en meddelelse

som led i

forløbet under det europæiske semester, som overordnet gennemgår med-

lemslandenes gennemførelse af strukturreformer samt forebyggelse og kor-

rektion af makroøkonomiske ubalancer. Meddelelsen er suppleret med lande-

rapporter for hver af de 27 EU-lande

. Landerapporterne gennemgår for de

enkelte medlemslande:



efterlevelsen af de landespecifikke anbefalinger

opfyldelsen af målsætningerne under Europa 2020-strategien

eventuel forekomst af makroøkonomiske ubalancer

opfyldelse af den sociale søjles tre dimensioner.

Kommissionen har som noget nyt i år også påtalt muligheden for aggressiv

skatteplanlægning over for en række lande.

Landerapporterne indgår som en del af grundlaget for Kommissionens udar-

bejdelse af forslag til landespecifikke anbefalinger til maj, som skal behandles

af Det Europæiske Råd til juni og endelig vedtages af økofin-rådet til juli.

KOM (2018) 120:

Det europæiske semester 2018: Vurdering af fremskridtene med strukturrefor-

mer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegå-

ende undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011.

Grækenland er omfattet af et støtteprogram under den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)

og derfor ikke genstand for en landerapport.

2/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

EU-landenes efterlevelse af landespecifikke anbefalinger

Kommissionen opererer med fem kategorier for efterlevelse af de landespeci-

fikke anbefalinger, der strækker sig fra ingen fremskridt til fuld implemente-

ring.

Hvis man ser på landenes samlede efterlevelse af de landespecifikke

anbefalinger siden introduktionen i 2011,

har landene gjort ”visse

fremskridt”

på to tredjedele af anbefalingerne. Størst fremskridt er sket på områderne fi-

nansielle tjenesteydelser, finanspolitik og finanspolitisk styring. Mere be-

skedne fremskridt er set i forbindelse med udvidelse af skattegrundlaget og

transportområdet. Mange medlemslande gør kun langsomme fremskridt i

håndteringen af udfordringerne i forbindelse med de offentlige finansers hold-

barhed på langt sigt.

Medlemslandenes gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger fra 2017

fremgår af bilag I.

EU-landene og Europa 2020-strategien

EU nærmer sig samlet målene om uddannelse, energi, klima og beskæfti-

gelse

. Det vil dog sandsynligvis ikke være muligt at nå målet om investering i

forskning og udvikling på 3 pct. af BNP og målet om at bringe 20 millioner

mennesker ud af fattigdom i 2020.

EU-landene og den sociale søjle

Inddragelsen af den sociale søjle er et nyt element i landerapporterne, hvor

der ses på landenes opfyldelse af de tre dimensioner af søjlen: lige mulighe-

der og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyt-

telse og inklusion. Kommissionen finder, at der i nogle medlemslande er

grund til særlig bekymring om tilvejebringelsen af tilstrækkelige færdigheder,

vedvarende kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens, høj grad af seg-

mentering på arbejdsmarkedet, risiko for fattigdom blandt beskæftigede, ringe

De fem kategorier er: ingen fremskridt, begrænsede fremskridt, visse fremskridt, væsentlige

fremskridt og fuld implementering.

Beskæftigelsesfrekvens blandt 20-64 årige på 75 pct., reduktion af drivhusgasemissionerne

med 20 pct., en forøgelse af de vedvarende energikilders andel af energiforbruget og energief-

fektiviteten på 20 pct., begrænsning af skolefrafaldet til mindre end 10 pct., og en forøgelse af

den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der har afsluttet en tertiær uddannelse til mindst

40 pct.

3/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

virkning af overførselsindkomster på fattigdomsbekæmpelsen, langsom løn-

udvikling og ineffektiv arbejdsmarkedsdialog.

EU-landene og makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen finder, at 11 EU-lande har makroøkonomiske ubalancer i vari-

erende styrke. Det drejer sig om

Kroatien, Cypern og Italien

(uforholdsmæs-

sigt store makroøkonomiske ubalancer) samt

Bulgarien, Frankrig, Tyskland,

Irland, Holland, Portugal, Spanien og Sverige

(makroøkonomiske ubalan-

cer).

Kroatien, Cypern og Italien havde også uforholdsmæssigt store makroøkono-

miske ubalancer i 2017, men for Kroatien og Italiens vedkommende er der

sket en reduktion takket være kombinationen af reformer, gunstige økonomi-

ske vilkår og mindskede risici i banksektoren. Der er dog fortsat brug for mål-

rettede foranstaltninger, og i Cypern er der ikke konstateret nogen mærkbare

forbedringer.

Som nævnt har Kommissionen i år påpeget over for en række lande, at deres

skatteregler giver virksomheder mulighed for aggressiv skatteplanlægning.

Det drejer sig om

Belgien, Cypern, Malta, Holland, Luxembourg, Ungarn

og Irland.

Kommissionen bemærker dog også, at landene er ved at ændre de

dele af deres skattesystemer, som har lettet den aggressive skatteplanlæg-

ning. Fra nyhedsmediet Agence Europe

fremgår det, at økonomikommissæ-

ren Pierre Moscovici i den forbindelse har udtalt, at spørgsmålet om skatte-

planlægning vil være en central del af landerapporterne, da det kan betragtes

som ubalancer.

Landerapporten for Danmark

peger på en gunstig økonomisk udvikling med

en real vækst i BNP på 2,1 pct. i 2017. Beskæftigelsesfrekvensen er høj (77,4

pct. i 2016) og arbejdsløsheden lav (5,8 pct. i 2017). Investeringerne er sti-

gende, og underskuddet på den offentlige budgetsaldo ligger stabilt omkring 1

pct. af BNP i 2018 og 2019. Kommissionen peger da også på, at der med de

stigende kapacitetsbegrænsninger ligger en udfordring i at øge investerin-

gerne, produktivitetsvæksten og arbejdsudbuddet.

Agence Europe den 7. marts 2018.

SWD(2018) 203:

Landerapport for Danmark 2018.

4/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Danmarks efterlevelse af landespecifikke anbefalinger

Henstillingen til Danmark fra juli 2017 lød på følgende måde

: ”Skabe

konkur-

rence i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet”.

Kommissionens vurdering af Danmarks efterlevelse af henstillingen falder in-

den for

kategorien ”begrænsede

fremskridt”.

Kommissionen anerkender,

regeringen har vedtaget reformer af detailhandelen og transportbranchen med

visse fremskridt til følge. Der er også gjort visse fremskridt med hensyn til at

øge konkurrencen i bygge- og anlægssektoren

. Adskillige andre dele af ser-

vicesektoren er ifølge Kommissionen dog stadig karakteriseret ved svag kon-

kurrence. Det gælder bl.a. for finanssektoren, forsyningsbranchen og apote-

kerbranchen, sundhedssektoren og advokatbranchen. I disse sektorer er der

enten slet ikke gjort fremskridt eller kun gjort begrænsede fremskridt.

Hvis man ser på udviklingen i et længere tidsperspektiv fra 2011, hvor det eu-

ropæiske semester blev indført til 2017, er der for Danmarks vedkommende

som minimum

konstateret ”visse fremskridt” for 91 pct. af alle de henstillinger,

der er rettet til Danmark. Den højeste grad af implementering findes på områ-

der inden for offentlige finanser, arbejdsmarkedet og finansiel stabilitet. Imple-

menteringen af henstillinger fra 2011-2017 fremgår af lagkagediagrammet

herunder.

Rådets henstilling af 11. juli 2017

om Danmarks nationale reformprogram for 2017 og med Rå-

dets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2017.

Fremskridtene er sket på baggrund af kortlægningen af standarder og moderniseringen af elsik-

kerhedsloven i 2015 samt ajourføringen i 2018 af bygningsreglementet med henblik på at for-

enkle procedurerne.

5/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Europa 2020-strategien

Danmark har allerede opfyldt eller er godt på vej til at opfylde de nationale

målsætning under Europa 2020-strategien. Det gælder målene for beskæfti-

gelse, forskning og udvikling, drivhusgasudledninger, vedvarende energi, an-

tal unge der forlader uddannelsessystemet tidligt samt energieffektivitet. Det

kan dog blive en udfordring at nå målet om reduktion i antallet af personer i

fare for at ende i fattigdom eller social udstødelse.

Den sociale søjle

Ifølge Kommissionen klarer Danmark sig godt, hvad angår indikatorerne i for-

bindelse med den sociale resultattavle

. Danmark har høje beskæftigelsesfre-

kvenser og yderst veludviklede sociale beskyttelsesordninger, hvilket afspejler

en højt udviklet velfærdsmodel. Hertil kommer en effektiv aktiv arbejdsmar-

kedspolitik, en stærk dialog mellem arbejdsmarkeds parter og et dynamisk ar-

bejdsmarked.

Danmark er som bekendt ikke underlagt nogen procedure for uforholdsmæs-

sigt store offentlige underskud under stabilitets- og vækstpagten og befinder

sig derfor i den såkaldte forebyggende del, hvor Danmark samtidig har opnået

den mellemfristede budgetmålsætning. Målsætningen er defineret som et un-

derskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP.

Danmark er heller ikke identificeret som et af de 11 medlemslande med

makroøkonomiske ubalancer (se bilag II).

Danske udfordringer

Landerapporten peger på en række strukturelle aspekter, som synes at ud-

gøre en særlig udfordring for dansk økonomi. Det drejer sig bl.a. om følgende

udfordringer:



Produktivitetsvæksten er faldende (men fra et højt udgangspunkt).

Svag konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede dele af service-

sektoren.

Tegn på overvurderede boligpriser, særlig i de større byområder.

Høj gæld blandt de danske husholdninger, herunder realkreditlån

med høj gældsfaktor og variabel rente.

Den sociale resultattavle

overvåger gennemførelsen af den sociale søjle ved at følge tendenser

og resultater i de forskellige EU-lande på 12 område.

6/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018



Mangel på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer.

Dele af befolkningen befinder sig fortsat på kanten af arbejdsmarke-

det.

Investeringer blandt de mindre virksomheder er stadig afdæmpede.

Det videre forløb

Landerapporterne vil nu blive drøftet i Rådet, og de vil være genstand for bila-

terale drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene frem til medlems-

landenes indsendelse af stabilitets- eller konvergensprogrammer samt natio-

nale reformprogrammer i april.



7. marts 2018:

Kommissionen offentliggør landerapporter (inkl. dyb-

degående analyser for de 12 identificerede lande)

5.-20. marts 2018:

Drøftelser i forskellige rådsformationer

22.-23. marts 2018:

Det Europæiske Råd behandler det europæiske

semester

Anden halvdel af marts 2018:

Kommissionens bilaterale konsultatio-

ner med medlemslandene

Medio april 2018:

Medlemslandene fremsender stabilitets- eller kon-

vergensprogrammer samt nationale reformprogrammer

23. maj 2018 (forventet):

Kommissionens forslag til landespecifikke

henstillinger

25. maj

–

26. juni 2018:

behandling af udkast til henstillinger i forskel-

lige rådsformationer

28.

–

29. juni 2018:

Det Europæiske Råd behandler udkast til henstil-

linger

Juli 2018:

Økonomi- og finansministrene vedtager formelt de lande-

specifikke henstillinger.

Efteråret bruges til vedtagelse af national økonomisk politik, reformer og nati-

onale finanslove på baggrund af henstillingerne.

7/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Bilag I:

EU-landenes gennemførelse af landespecifikke anbefalinger fra 2017

8/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Bilag II:

EU-landenes resultater i forhold til stabilitets- og vækstpagten og rea-

lisering af den mellemfristede budgetmålsætning (MTO) samt forekomsten af

makroøkonomiske ubalancer

Medlemsland

Østrig

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Tyskland

Danmark

Estland

Irland

Spanien

Ubalancer

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Ubalancer

Stabilitets- og vækst-

pagten /MTO-status

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO mere end nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO mere end nået

Forebyggende del

MTO mere end nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Korrigerende del

Uforholdsmæssigt stort

underskud (frist 2018)

Korrigerende del

Uforholdsmæssigt stort

underskud (frist 2017)

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO mere end nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Frankrig

Ubalancer

Kroatien

Ungarn

Italien

Litauen

Luxembourg

Letland

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

Uforholdsmæssigt

store ubalancer

9/10

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: EU-note til samråd om det europæiske semester torsdag den 15. marts 2018

Malta

Holland

Polen

Portugal

Slovenien

Sverige

Slovakiet

Rumænien

Ubalance

Finland

Storbritannien

Forebyggende del

MTO nået

Forebyggende del

MTO mere end nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO mere end nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

Omfattet af proceduren

i forbindelse med bety-

delig afvigelse fra MTO

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Forebyggende del

MTO endnu ikke nået

Bemærkninger:

Grækenland er ikke omfattet, da landet er under et specifikt program for finan-

siel bistand.

Forekomsten af ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer kræver spe-

cifik overvågning af Kommissionen.

Medlemslandene skal i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

forsøge at nå den mellemfristede budgetmålsætning (MTO), der er udtrykt

som den strukturelle offentlige budgetsaldo og kan ligge i intervallet -1 pct. af

BNP og balance eller overskud.

10/10