Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1867254_0001.png
Notat
Kommissionens landerapporter 2018
Kommissionen offentliggjorde 7. marts 2018 en semesterpakke med rapporter om
de enkelte EU-lande (landerapporter)
1
. Landerapporterne redegør for hvert enkelt
EU-lands generelle økonomisk-politiske udfordringer, og omfatter Kommissio-
nens overordnede vurdering af landenes opfølgning på landespecifikke anbefalin-
ger i perioden siden tildelingen af de første anbefalinger i 2011, samt de dybdegå-
ende analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande, der blev
udpeget til sådanne analyser i varslingsrapporten 2018 (fra november 2017).
Danmark er ikke udpeget til en dybdegående analyse i 2018 og har ikke været gen-
stand for en sådan analyse siden 2014.
Kommissionens vurdering af de finanspolitiske landeanbefalinger, der er relateret
til landenes forpligtelser under Stabilitets- og Vækstpagten, følger først i maj på
baggrund af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens
forårsprognose, og landerapporterne konkluderer således ikke ift. landenes efter-
levelse af Stabilitets- og Vækstpagten.
Opfølgning på landespecifikke anbefalinger
På baggrund af landerapporterne offentliggjorde Kommissionen ligeledes 7. marts
en horisontal meddelelse, der bl.a. præsenterer et overblik over landenes opfølg-
ning på de landespecifikke anbefalinger i perioden siden 2011.
Kommissionen konkluderer, at der generelt gøres fremskridt med implementerin-
gen af reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger. Siden intro-
duktionen af det europæiske semester i 2011 er der helt eller delvist fulgt op på to-
tredjedele af de landespecifikke anbefalinger.
Der er særligt gjort fremskridt med reformer, der adresserer udfordringer i den
finansielle sektor samt reformer af de finanspolitiske rammer og finanspolitisk
konsolidering. Der er også gjort væsentlige fremskridt ift. at styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering og rammebetingelserne for erhvervslivet er generelt
blevet forbedret i flere lande, herunder særligt i de lande, hvor behovet har været
størst. Der er overordnet også gjort fremskridt med arbejdsmarkedsreformer og i
nogen grad fremskridt ift. at sikre en bredere skattebase.
Kommissionen fremhæver dog også, at der fortsat er betydelige udfordringer i de
fleste lande. Mange lande er fortsat langt fra at sikre langsigtet holdbarhed af de
offentlige finanser, herunder holdbare pensionssystemer. Endvidere gøres der kun
Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er med i processerne under det europæiske
semester.
1
12. marts 2018
F5/BIBJO, CHRNI
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018
Side 2 af 7
langsomme og begrænsede fremskridt med at gennemføre reformer mhp. at styr-
ke konkurrencen i servicesektoren.
Reformimplementeringen det seneste år er ifølge Kommissionen styrket en smule
sammenlignet med det billede der tegnede sig i maj 2017.
Bilag 1
giver et overblik
over indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefalinger fra 2017 i udvalgte
EU-lande.
Makroøkonomiske ubalancer
Kommissionens horisontale meddelelse præsenterer ligeledes overordnet konklu-
sionerne i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for de 12
lande, der blev udpeget i varslingsrapporten.
Kommissionen konkluderer, at der overordnet gøres fremskridt med at adressere
makroøkonomiske ubalancer, og at den stigende BNP-vækst bidrager til at ned-
bringe især beholdningsubalancer. Der er også gjort fremskridt med at nedbringe
ubalancer i banksektoren og opbygge bankernes kapitalbuffere i nogle lande.
Der er dog forskel på indsatsen landene imellem og flere lande oplever forsat sto-
re ubalancer. I lyset af de favorable konjunkturer nedbringes flere ubalancer gene-
relt i for lavt tempo, og udgør forsat store risici i flere lande. Flere lande har fort-
sat høje offentlige og private gældsniveauer, herunder høj udenlandsgæld. Bank-
sektoren i nogle lande lider fortsat under høje andele af misligholdte lån og lav
profitabilitet. Der er fortsat en række lande, der har svag konkurrenceevne, og
arbejdsløsheden er fortsat meget høj i flere lande. Der viser sig også tegn på over-
ophedning i nogle lande, herunder i boligprisudviklingen.
Kommissionen bemærker endvidere, at indsatsen med at adressere ubalancer på
betalingsbalancen har været karakteriseret af korrektion af store betalingsbalance-
underskud i nogle lande, mens betalingsbalanceoverskuddene vedbliver høje i
andre lande.
Kommissionen konkluderer følgende om de 12 lande, for hvilke der har været
gennemført dybdegående analyser:
Der er uforholdsmæssigt store ubalancer i Cypern, Kroatien og Italien.
Der er ubalancer i Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Nederlande-
ne, Portugal og Sverige.
Der er ingen ubalancer i Slovenien.
Der er dermed tale om en nedtrapning af proceduren for Portugal, Frankrig og
Bulgarien, og Slovenien konkluderes nu at være fri for ubalancer i makroubalan-
ceprocedurens forstand.
I
bilag 2
gengives hovedkonklusionerne i Kommissionens dybdegående analyser.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018
1867254_0003.png
Side 3 af 7
Den danske landerapport
I den danske landerapport bemærker Kommissionen, at dansk økonomi oplever
solid BNP-vækst, sunde og holdbare offentlige finanser, høj beskæftigelse og lav
arbejdsløshed. Der peges dog også på øgede kapacitetsbegrænsninger og et fortsat
reformbehov mhp. at fremme investeringer, produktivitetsvækst og arbejdsudbud.
Bilag 3
skitserer de økonomiske udfordringer som fremhæves for Danmark.
Kommissionen vurderer i landerapporten, at Danmark kun har gjort begrænsede
fremskridt med at følge op på sidste års landeanbefaling om at skabe konkurrence
i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet. Det anderkendes
dog, at der siden 2011, hvor Danmark modtog sine første anbefalinger, er gjort
fremskridt med at adressere udfordringer relateret til lav produktivitetsvækst og
svag konkurrence i service sektoren, herunder senest med liberalising af planloven
og tiltag mhp. øget konkurrence i både byggesektoren og taxibranchen.
Ifølge Kommissionen har Danmark nået de nationale EU2020-mål vedr. uddan-
nelse og forskning, gjort væsentlige fremskridt mod målene vedr. beskæftigelse,
energi og klima, men er udfordret ift. at nå målet vedr. social inklusion. Danmark
får dog ros for i høj grad at efterleve principperne i den sociale søjle (vedr. lige
muligheder, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker, dynamiske arbejdsmarke-
der, fair arbejdsbetingelser, social dialog, social beskyttelse mv.), der som noget
nyt også vurderes i landerapporterne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018
1867254_0004.png
Side 4 af 7
Bilag 1
EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landespecifikke
anbefalinger fra 2017
udvalgte landeeksempler
Land
Konklusion
Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats
Begrænsede fremskridt ift. at øge offentlige investeringer, herunder i forskning og
udvikling. Nogle fremskridt mht. at styrke rammerne for investeringer i infrastruktur.
Begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen i servicesektoren. Ingen fremskridt
mht. at øge incitamenter til at arbejde for alle medlemmer i en husstand. Begræn-
sede fremskridt med at reducere skattekilen for lavtlønnede. Begrænsede frem-
skridt med at fremme reallønsvækst.
Ingen fremskridt mht. at gøre skattesystemet mere effektivt og investeringsvenligt.
Begrænsede fremskridt med at styrke de finanspolitiske rammer. Nogle fremskridt
mht. at forbedre rammerne for offentlige indkøb. Nogle fremskridt med at imple-
mentere budgetanalyser.
Nogle fremskridt ift. at styrke koordinationen af aktiverings- og støtteordninger.
Begrænsede fremskridt med at fremme benyttelse af ansættelser på tidsubegræn-
sede kontrakter. Begrænsede fremskridt mht. at adressere skævheder i sociale
understøttelsestilbud og styrke understøttelse af familier.
Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af videregåen-
de uddannelser og at adressere regionale forskelle i udbytte af uddannelse.
Begrænsede fremskridt i implementeringen af loven om markedsenhed /integration
af regionale markeder. Begrænsede fremskridt ift. at fremme investeringer i forsk-
ning og udvikling.
Nogle fremskridt med at styrke adgangen til arbejdsmarkedet for job-søgende.
Nogle fremskridt ift. at sikre, at minimumslønnen er i overensstemmelse med
målsætninger om beskæftigelse og konkurrenceevne. Nogle fremskridt med yderli-
gere at reducere administrative byrder for erhvervslivet.
Nogle fremskridt med at reducere selskabsskattesatsen.
Begrænsede fremskridt med at sikre holdbare offentlige finanser, og gennemføre
budgetanalyser.
Begrænsede fremskridt med at effektivisere ordninger for innovationsfremme samt
at modernisere systemet for erhvervsuddannelse og praktik.
Ingen fremskridt med at lempe restriktioner i servicesektoren mhp. at øge konkur-
rencen.
Betydelige fremskridt med at styrke skatteopkrævningen. Betydelige fremskridt mht.
at bekæmpe korruption.
Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige administration.
Nogle fremskridt mht. at styrke konkurrencen. Nogle fremskridt med at rydde op i
banksektoren, herunder reduktion af misligholdte lån og styrket tilsyn. Nogle frem-
skridt mht. at rationalisere udgifterne på socialområdet.
Begrænsede fremskridt ift. at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraft og over på
immobile kilder. Begrænsede fremskridt ift. reducering af sagsbehandlingstid ved
civile strafferetssager. Begrænsede fremskridt ift. behandling af insolvens.
Begrænset fremskridt med at styrke rammerne for kollektive lønforhandlinger.
Begrænsede fremskridt med arbejdsmarkedsreformer, herunder mht. aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik.
Begrænsede fremskridt mht. at øge incitamenter til at arbejde for alle medlemmer
af en husstand.
Betydelige fremskridt med at styrke vækstpotentialet og den indenlandske efter-
spørgsel.
Nogle fremskridt mht. at fremme investeringer i forskning og udvikling.
Nogle fremskridt mht. at mindske forvridningerne på boligmarkedet, herunder
reduktion af rentefradrag på realkreditlån.
Begrænsede fremskridt mht. at fjerne barrier for fastansættelse.
Ingen fremskridt ift. effektiv beskatning af iværksættere uden at hæmme iværksæt-
terincitamentet.
Ingen fremskridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre det mere,
robust, transparent og fair.
Begrænsede fremskridt med at fremme reallønsvækst under hensynstagen til
arbejdsmarkedets parter.
Betydelige fremskridt mht. at styrke de reguleringsmæssige rammer og reducere
administrative byrder for at øge konkurrencen i servicesektoren.
Nogle fremskridt mht. at fremme en lønudvikling i overensstemmelse med produkti-
vitetsudviklingen, øge incitamenterne til at arbejde, sikre en målrettet aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik og fremme entreprenørskab.
Nogle fremskridt mht. at fremme investeringer.
Begrænsede fremskridt mht. at øge omkostningseffektiviteten i social- og sund-
hedssystemerne.
Betydelige fremskridt. ift at indføre øgede krav om afdrag på boliglån.
Nogle fremskrift ift. at fremme investeringer i nye boliger og forbedre effektiviteten
på boligmarkedet.
Ingen fremskridt ift. at øge fleksibiliteten for fastsættelse af husleje.
Ingen fremskrift ift. at reformere den skattemæssigt fordelagtige behandling af
boliggæld, herunder rentefradrag.
Tyskland
Begrænsede fremskridt
Spanien
Begrænsede fremskridt
Frankrig
Nogle fremskridt
Italien
Nogle fremskridt
Nederlandene
Nogle fremskridt
Finland
Nogle fremskridt
Sverige
Begrænsede fremskridt
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018
1867254_0005.png
Side 5 af 7
Bilag 2
EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018
EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018
Lande
Kategorisering
Beskrivelse af ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-
tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt
høj ledighed og lav potentiel vækst.
Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt
niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i
udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-
hed.
Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-
ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj
ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-
kedet.
1
Cypern
Alvorlige ubalancer
Italien
Alvorlige ubalancer
Kroatien
Alvorlige ubalancer
Ubalancer
1
Bulgarien
Proceduren er nedtrappet
ift. sidste år med henvisning
til en gunstig økonomisk situation og gennemførte tiltag
(bl.a. reduktion af potentielle makro-finansielle risici i
banksektoren samt fremskridt med konkurslovgivning).
Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag
konkurrenceevne.
2
2
Frankrig
Ubalancer
Proceduren er nedtrappet
ift. sidste år med henvisning
til en gunstig økonomisk situation og en styrket reform-
indsats (bl.a. tiltag mhp. et mere velfungerende ar-
bejdsmarked og lavere skat på virksomheder og kapi-
tal).
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen
af misligholdte lån høj, men faldende.
Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld
og stigende gældssætning i husholdningerne.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav
produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj
andel misligholdte lån, der dog er faldende.
Irland
Ubalancer
Nederlandene
Ubalancer
Portugal
Ubalancer
3
3
Proceduren er nedtrappet
ift. sidste år med henvis-
ning til en gunstig økonomisk og finansiel situation
samt gennemførte tiltag (bl.a. en strategi for mislighold-
te lån samt reduktion af administrative byrder).
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj
ledighed.
Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-
vurderede boligpriser.
Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen
som følge af lavt investeringsniveau i den private og
offentlige sektor.
Spanien
Ubalancer
Sverige
Ubalancer
Tyskland
Ubalancer
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018
1867254_0006.png
Side 6 af 7
Bilag 3
Landrapporten om Danmark 2018, økonomiske udfordringer
Kommissionens landerapport, økonomiske udfordringer i Danmark
Rapporten fremhæver følgende økonomiske udfordringer for Danmark:
Produktivitet, investeringer og konkurrence.
Der er fortsat behov for at styrke produktivitet og investeringer,
bl.a. gennem øget konkurrence i servicesektoren. Kommissionen anerkender indsatsen ift. specifikke sektorer,
herunder senest liberalising af planloven og tiltag mhp. øget konkurrence i både byggesektoren og taxibranchen,
men bemærker at konkurrencen fortsat er svag på flere områder, herunder indenfor detailhandel, realkredit,
forsyning, lægemiddeldistribution mv.
Boligmarkedet og husholdningernes gæld.
Der er tegn på overvurderede boligpriser, særligt i storbyerne, og
husholdningernes høje bruttogæld vurderes at udgøre en risiko for økonomisk stabilitet. Det anderkendes
samtidig, at der er gennemført nogle tiltag mhp. at håndtere disse risici, herunder med aftalerne om
boligbeskatning og et nyt ejendomsvurderingssystem samt forskellige makroprudentielle tiltag.
Kvalificeret arbejdskraft.
Der ses i stigende grad flaskehalse på arbejdsmarkedet indenfor byggeri,
informationsteknologi og service. De seneste års reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik og
erhvervsskolerne vurderes dog at bidrage til at håndtere udfordringen.
Befolkningsgrupper på kanten af arbejdsmarkedet.
Nogle grupper, særligt fra lande uden for EU, med nedsat
arbejdsevne og unge, har fortsat forholdsvis svært ved at komme i arbejde. Det nævnes dog, at de seneste års
arbejdsmarkedsreformer med øgede incitamenterne til at arbejde og forbedret aktiv arbejdsmarkedspolitik trækker
i den rigtige retning. Der er en positiv evaluering af tiltagene for at styrke integrationen af flygtninge på
arbejdsmarkedet.
Adgang til kapital.
Finansieringsvilkårene er generelt forbedret, men der er fortsat en udfordring for særligt små
og højrisiko virksomheder. Det nævnes, at der er taget initiativer bl.a. mhp. at gøre det nemmere for iværksættere
at få adgang til den nødvendige kapital.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018
1867254_0007.png
Side 7 af 7
Bilag 3
Rådets landespecifikke anbefaling til Danmark 2017
Rådets landespecifikke anbefaling for Danmark 2017
Rådet vedtog 11. juli 2017 én landeanbefaling, der indebærer, at Danmark for 2017-2018 anbefales at:
1.
Fremme konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor.