FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Notat

Kommissionens landerapporter 2018

Kommissionen offentliggjorde 7. marts 2018 en semesterpakke med rapporter om

de enkelte EU-lande (landerapporter)

. Landerapporterne redegør for hvert enkelt

EU-lands generelle økonomisk-politiske udfordringer, og omfatter Kommissio-

nens overordnede vurdering af landenes opfølgning på landespecifikke anbefalin-

ger i perioden siden tildelingen af de første anbefalinger i 2011, samt de dybdegå-

ende analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande, der blev

udpeget til sådanne analyser i varslingsrapporten 2018 (fra november 2017).

Danmark er ikke udpeget til en dybdegående analyse i 2018 og har ikke været gen-

stand for en sådan analyse siden 2014.

Kommissionens vurdering af de finanspolitiske landeanbefalinger, der er relateret

til landenes forpligtelser under Stabilitets- og Vækstpagten, følger først i maj på

baggrund af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens

forårsprognose, og landerapporterne konkluderer således ikke ift. landenes efter-

levelse af Stabilitets- og Vækstpagten.

Opfølgning på landespecifikke anbefalinger

På baggrund af landerapporterne offentliggjorde Kommissionen ligeledes 7. marts

en horisontal meddelelse, der bl.a. præsenterer et overblik over landenes opfølg-

ning på de landespecifikke anbefalinger i perioden siden 2011.

Kommissionen konkluderer, at der generelt gøres fremskridt med implementerin-

gen af reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger. Siden intro-

duktionen af det europæiske semester i 2011 er der helt eller delvist fulgt op på to-

tredjedele af de landespecifikke anbefalinger.

Der er særligt gjort fremskridt med reformer, der adresserer udfordringer i den

finansielle sektor samt reformer af de finanspolitiske rammer og finanspolitisk

konsolidering. Der er også gjort væsentlige fremskridt ift. at styrke virksomheder-

nes adgang til finansiering og rammebetingelserne for erhvervslivet er generelt

blevet forbedret i flere lande, herunder særligt i de lande, hvor behovet har været

størst. Der er overordnet også gjort fremskridt med arbejdsmarkedsreformer og i

nogen grad fremskridt ift. at sikre en bredere skattebase.

Kommissionen fremhæver dog også, at der fortsat er betydelige udfordringer i de

fleste lande. Mange lande er fortsat langt fra at sikre langsigtet holdbarhed af de

offentlige finanser, herunder holdbare pensionssystemer. Endvidere gøres der kun

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er med i processerne under det europæiske

semester.

12. marts 2018

F5/BIBJO, CHRNI

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Side 2 af 7

langsomme og begrænsede fremskridt med at gennemføre reformer mhp. at styr-

ke konkurrencen i servicesektoren.

Reformimplementeringen det seneste år er ifølge Kommissionen styrket en smule

sammenlignet med det billede der tegnede sig i maj 2017.

Bilag 1

giver et overblik

over indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefalinger fra 2017 i udvalgte

EU-lande.

Makroøkonomiske ubalancer

Kommissionens horisontale meddelelse præsenterer ligeledes overordnet konklu-

sionerne i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for de 12

lande, der blev udpeget i varslingsrapporten.

Kommissionen konkluderer, at der overordnet gøres fremskridt med at adressere

makroøkonomiske ubalancer, og at den stigende BNP-vækst bidrager til at ned-

bringe især beholdningsubalancer. Der er også gjort fremskridt med at nedbringe

ubalancer i banksektoren og opbygge bankernes kapitalbuffere i nogle lande.

Der er dog forskel på indsatsen landene imellem og flere lande oplever forsat sto-

re ubalancer. I lyset af de favorable konjunkturer nedbringes flere ubalancer gene-

relt i for lavt tempo, og udgør forsat store risici i flere lande. Flere lande har fort-

sat høje offentlige og private gældsniveauer, herunder høj udenlandsgæld. Bank-

sektoren i nogle lande lider fortsat under høje andele af misligholdte lån og lav

profitabilitet. Der er fortsat en række lande, der har svag konkurrenceevne, og

arbejdsløsheden er fortsat meget høj i flere lande. Der viser sig også tegn på over-

ophedning i nogle lande, herunder i boligprisudviklingen.

Kommissionen bemærker endvidere, at indsatsen med at adressere ubalancer på

betalingsbalancen har været karakteriseret af korrektion af store betalingsbalance-

underskud i nogle lande, mens betalingsbalanceoverskuddene vedbliver høje i

andre lande.

Kommissionen konkluderer følgende om de 12 lande, for hvilke der har været

gennemført dybdegående analyser:



Der er uforholdsmæssigt store ubalancer i Cypern, Kroatien og Italien.



Der er ubalancer i Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Nederlande-

ne, Portugal og Sverige.



Der er ingen ubalancer i Slovenien.

Der er dermed tale om en nedtrapning af proceduren for Portugal, Frankrig og

Bulgarien, og Slovenien konkluderes nu at være fri for ubalancer i makroubalan-

ceprocedurens forstand.

bilag 2

gengives hovedkonklusionerne i Kommissionens dybdegående analyser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Side 3 af 7

Den danske landerapport

I den danske landerapport bemærker Kommissionen, at dansk økonomi oplever

solid BNP-vækst, sunde og holdbare offentlige finanser, høj beskæftigelse og lav

arbejdsløshed. Der peges dog også på øgede kapacitetsbegrænsninger og et fortsat

reformbehov mhp. at fremme investeringer, produktivitetsvækst og arbejdsudbud.

Bilag 3

skitserer de økonomiske udfordringer som fremhæves for Danmark.

Kommissionen vurderer i landerapporten, at Danmark kun har gjort begrænsede

fremskridt med at følge op på sidste års landeanbefaling om at skabe konkurrence

i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet. Det anderkendes

dog, at der siden 2011, hvor Danmark modtog sine første anbefalinger, er gjort

fremskridt med at adressere udfordringer relateret til lav produktivitetsvækst og

svag konkurrence i service sektoren, herunder senest med liberalising af planloven

og tiltag mhp. øget konkurrence i både byggesektoren og taxibranchen.

Ifølge Kommissionen har Danmark nået de nationale EU2020-mål vedr. uddan-

nelse og forskning, gjort væsentlige fremskridt mod målene vedr. beskæftigelse,

energi og klima, men er udfordret ift. at nå målet vedr. social inklusion. Danmark

får dog ros for i høj grad at efterleve principperne i den sociale søjle (vedr. lige

muligheder, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker, dynamiske arbejdsmarke-

der, fair arbejdsbetingelser, social dialog, social beskyttelse mv.), der som noget

nyt også vurderes i landerapporterne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Side 4 af 7

Bilag 1

–

EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landespecifikke

anbefalinger fra 2017

–

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Begrænsede fremskridt ift. at øge offentlige investeringer, herunder i forskning og

udvikling. Nogle fremskridt mht. at styrke rammerne for investeringer i infrastruktur.

Begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen i servicesektoren. Ingen fremskridt

mht. at øge incitamenter til at arbejde for alle medlemmer i en husstand. Begræn-

sede fremskridt med at reducere skattekilen for lavtlønnede. Begrænsede frem-

skridt med at fremme reallønsvækst.

Ingen fremskridt mht. at gøre skattesystemet mere effektivt og investeringsvenligt.

Begrænsede fremskridt med at styrke de finanspolitiske rammer. Nogle fremskridt

mht. at forbedre rammerne for offentlige indkøb. Nogle fremskridt med at imple-

mentere budgetanalyser.

Nogle fremskridt ift. at styrke koordinationen af aktiverings- og støtteordninger.

Begrænsede fremskridt med at fremme benyttelse af ansættelser på tidsubegræn-

sede kontrakter. Begrænsede fremskridt mht. at adressere skævheder i sociale

understøttelsestilbud og styrke understøttelse af familier.

Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af videregåen-

de uddannelser og at adressere regionale forskelle i udbytte af uddannelse.

Begrænsede fremskridt i implementeringen af loven om markedsenhed /integration

af regionale markeder. Begrænsede fremskridt ift. at fremme investeringer i forsk-

ning og udvikling.

Nogle fremskridt med at styrke adgangen til arbejdsmarkedet for job-søgende.

Nogle fremskridt ift. at sikre, at minimumslønnen er i overensstemmelse med

målsætninger om beskæftigelse og konkurrenceevne. Nogle fremskridt med yderli-

gere at reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Nogle fremskridt med at reducere selskabsskattesatsen.

Begrænsede fremskridt med at sikre holdbare offentlige finanser, og gennemføre

budgetanalyser.

Begrænsede fremskridt med at effektivisere ordninger for innovationsfremme samt

at modernisere systemet for erhvervsuddannelse og praktik.

Ingen fremskridt med at lempe restriktioner i servicesektoren mhp. at øge konkur-

rencen.

Betydelige fremskridt med at styrke skatteopkrævningen. Betydelige fremskridt mht.

at bekæmpe korruption.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige administration.

Nogle fremskridt mht. at styrke konkurrencen. Nogle fremskridt med at rydde op i

banksektoren, herunder reduktion af misligholdte lån og styrket tilsyn. Nogle frem-

skridt mht. at rationalisere udgifterne på socialområdet.

Begrænsede fremskridt ift. at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraft og over på

immobile kilder. Begrænsede fremskridt ift. reducering af sagsbehandlingstid ved

civile strafferetssager. Begrænsede fremskridt ift. behandling af insolvens.

Begrænset fremskridt med at styrke rammerne for kollektive lønforhandlinger.

Begrænsede fremskridt med arbejdsmarkedsreformer, herunder mht. aktiv ar-

bejdsmarkedspolitik.

Begrænsede fremskridt mht. at øge incitamenter til at arbejde for alle medlemmer

af en husstand.

Betydelige fremskridt med at styrke vækstpotentialet og den indenlandske efter-

spørgsel.

Nogle fremskridt mht. at fremme investeringer i forskning og udvikling.

Nogle fremskridt mht. at mindske forvridningerne på boligmarkedet, herunder

reduktion af rentefradrag på realkreditlån.

Begrænsede fremskridt mht. at fjerne barrier for fastansættelse.

Ingen fremskridt ift. effektiv beskatning af iværksættere uden at hæmme iværksæt-

terincitamentet.

Ingen fremskridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre det mere,

robust, transparent og fair.

Begrænsede fremskridt med at fremme reallønsvækst under hensynstagen til

arbejdsmarkedets parter.

Betydelige fremskridt mht. at styrke de reguleringsmæssige rammer og reducere

administrative byrder for at øge konkurrencen i servicesektoren.

Nogle fremskridt mht. at fremme en lønudvikling i overensstemmelse med produkti-

vitetsudviklingen, øge incitamenterne til at arbejde, sikre en målrettet aktiv ar-

bejdsmarkedspolitik og fremme entreprenørskab.

Nogle fremskridt mht. at fremme investeringer.

Begrænsede fremskridt mht. at øge omkostningseffektiviteten i social- og sund-

hedssystemerne.

Betydelige fremskridt. ift at indføre øgede krav om afdrag på boliglån.

Nogle fremskrift ift. at fremme investeringer i nye boliger og forbedre effektiviteten

på boligmarkedet.

Ingen fremskridt ift. at øge fleksibiliteten for fastsættelse af husleje.

Ingen fremskrift ift. at reformere den skattemæssigt fordelagtige behandling af

boliggæld, herunder rentefradrag.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Nogle fremskridt

Finland

Nogle fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Side 5 af 7

Bilag 2

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt

høj ledighed og lav potentiel vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt

niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i

udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-

hed.

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-

ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj

ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-

kedet.

Cypern

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Ubalancer

Bulgarien

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til en gunstig økonomisk situation og gennemførte tiltag

(bl.a. reduktion af potentielle makro-finansielle risici i

banksektoren samt fremskridt med konkurslovgivning).

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag

konkurrenceevne.

Frankrig

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til en gunstig økonomisk situation og en styrket reform-

indsats (bl.a. tiltag mhp. et mere velfungerende ar-

bejdsmarked og lavere skat på virksomheder og kapi-

tal).

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen

af misligholdte lån høj, men faldende.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld

og stigende gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav

produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj

andel misligholdte lån, der dog er faldende.

Irland

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvis-

ning til en gunstig økonomisk og finansiel situation

samt gennemførte tiltag (bl.a. en strategi for mislighold-

te lån samt reduktion af administrative byrder).

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og

offentlige sektor.

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Side 6 af 7

Bilag 3

–

Landrapporten om Danmark 2018, økonomiske udfordringer

Kommissionens landerapport, økonomiske udfordringer i Danmark

Rapporten fremhæver følgende økonomiske udfordringer for Danmark:

Produktivitet, investeringer og konkurrence.

Der er fortsat behov for at styrke produktivitet og investeringer,

bl.a. gennem øget konkurrence i servicesektoren. Kommissionen anerkender indsatsen ift. specifikke sektorer,

herunder senest liberalising af planloven og tiltag mhp. øget konkurrence i både byggesektoren og taxibranchen,

men bemærker at konkurrencen fortsat er svag på flere områder, herunder indenfor detailhandel, realkredit,



forsyning, lægemiddeldistribution mv.

Boligmarkedet og husholdningernes gæld.

Der er tegn på overvurderede boligpriser, særligt i storbyerne, og

husholdningernes høje bruttogæld vurderes at udgøre en risiko for økonomisk stabilitet. Det anderkendes

samtidig, at der er gennemført nogle tiltag mhp. at håndtere disse risici, herunder med aftalerne om



boligbeskatning og et nyt ejendomsvurderingssystem samt forskellige makroprudentielle tiltag.

Kvalificeret arbejdskraft.

Der ses i stigende grad flaskehalse på arbejdsmarkedet indenfor byggeri,

informationsteknologi og service. De seneste års reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik og

erhvervsskolerne vurderes dog at bidrage til at håndtere udfordringen.

Befolkningsgrupper på kanten af arbejdsmarkedet.

Nogle grupper, særligt fra lande uden for EU, med nedsat

arbejdsevne og unge, har fortsat forholdsvis svært ved at komme i arbejde. Det nævnes dog, at de seneste års

arbejdsmarkedsreformer med øgede incitamenterne til at arbejde og forbedret aktiv arbejdsmarkedspolitik trækker

i den rigtige retning. Der er en positiv evaluering af tiltagene for at styrke integrationen af flygtninge på



arbejdsmarkedet.

Adgang til kapital.

Finansieringsvilkårene er generelt forbedret, men der er fortsat en udfordring for særligt små

og højrisiko virksomheder. Det nævnes, at der er taget initiativer bl.a. mhp. at gøre det nemmere for iværksættere

at få adgang til den nødvendige kapital.



FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Kommissionens landerapporter for 2018

Side 7 af 7

Bilag 3

–

Rådets landespecifikke anbefaling til Danmark 2017

Rådets landespecifikke anbefaling for Danmark 2017

Rådet vedtog 11. juli 2017 én landeanbefaling, der indebærer, at Danmark for 2017-2018 anbefales at:

Fremme konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor.