FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 83
Offentligt

2. marts 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. marts 2018

1) Indberetningspligt ifm. grænseoverskridende skattearrangementer

Generel indstilling

KOM(2017)335

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Bankpakken

–

Revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Generel indstilling

KOM(2016)850 og KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Bankpakken - Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

Generel indstilling

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og reformer vedr. produktivitet

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport om makroubalanceproceduren

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

6) Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 19.-20. marts 2018

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Opdatering af EU’s sortliste

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Skatteministeriet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og

reformer vedr. produktivitet

1. Resume

På ECOFIN 13. marts ventes en generel orientering om EU-landenes opfølgning på landespeci-

fikke anbefalinger fra 2017 samt en særskilt drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke

anbefalinger, der relaterer sig til produktivitet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissio-

nens landerapporter og tilhørende horisontale meddelelse om opfølgningen på landespecifikke

anbefalinger, der ventes offentliggjort 7. marts 2018.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 7. marts 2018 at offentliggøre en pakke vedr. det europæi-

ske semester med landerapporter og en samlet horisontal vurdering af EU-

landenes indsats for at gennemføre reformer og følge op på landespecifikke anbe-

falinger fra 2017.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 11. juli 2017), dels

de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande

udpeget i varslingsrapporten 2018 (fra november 2017)

Danmark er igen i år ikke udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for

Danmark ventes derfor primært at fokusere på de mere generelle økonomisk-

politiske udfordringer samt opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2017.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens vækstundersøgelse

for 2018 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 23. januar danne baggrund for

EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer, der offentliggøres senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 13. marts drøfte reformindsatsen i EU-landene. Der ventes en ge-

nerel orientering om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger med

udgangspunkt i Kommissionens horisontale meddelelse vedr. implementeringen

af anbefalingerne og landerapporterne med vurderinger af korrektion af makro-

økonomiske ubalancer for de 12 udpegede lande. Kommissionens rapporter ven-

tes offentliggjort 7. marts. Formandskabet har i forlængelse heraf også lagt op til

en særskilt tematisk drøftelse af reformer og opfølgning på landespecifikke anbe-

falinger vedr. produktivitet, da de fleste EU-lande har udfordringer relateret til lav

produktivitetsvækst Som baggrund for drøftelsen ventes også præsentationer af

landeerfaringer fra finansministrene i Nederlandene og Irland. Det tematiske fo-

Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

kus ved den tilsvarende drøftelse under 2017-semesteret på ECOFIN i marts

2017 var forbedring af erhvervsklimaet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Initiativerne under det europæiske semester ventes

at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang en konsistent implementering af regler og landespecifikke anbefalin-

ger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt-

og servicemarkeder samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne og opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2017 kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at støtte, at der i Rådet fokuseres på opfølgning på og

implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger vedr. pro-

duktivitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet fokuseres på EU-landenes implementering af

landespecifikke anbefalinger. Det er et væsentligt element i at sikre robuste øko-

nomier og forebygge nye kriser.

Regeringen støtter endvidere formandskabet i at fokusere på opfølgningen på

landespecifikke anbefalinger relateret til at styrke produktiviteten. Lav og aftagen-

de produktivitetsvækst er en væsentlig udfordring på tværs af mange EU-lande,

herunder Danmark, og udbyttet af erfaringsudveksling på området potentielt stort.

Regeringen finder det generelt vigtigt at fastholde reformmomentum i EU-

landene, ikke mindst i de aktuelle gode konjunkturer. Drøftelserne inden for

rammerne af det europæiske semester på basis af landerapporterne og de lande-

specifikke anbefalinger kan bidrage positivt hertil ved at skærpe fokus på de muli-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

ge positive resultater af reformer og ved at sikre udveksling af gode reformidéer

–erfaringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport om ma-

kroubalanceproceduren

1. Resume

ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner vedr. Revisionsrettens beretning af 23. januar 2018

om makroubalanceproceduren.

Revisionsretten fremfører i sin beretning en vurdering af Kommissionens implementering af ma-

kroubalanceproceduren, samt en række anbefalinger på baggrund heraf. Revisionsretten anbefa-

ler overordnet Kommissionen at styrke implementeringen af makroubalanceproceduren, herunder

bl.a. ved at afspejle tilstedeværelsen af ubalancer klarere i de landespecifikke anbefalinger, ved i

højere grad at benytte de korrigerende foranstaltninger i proceduren samt kommunikere beslut-

ninger og analyser under proceduren klarere overfor EU-landene og offentligheden generelt.

I rådskonklusionerne tilkendegives overordnet støtte til flere af budskaberne og anbefalingerne i

revisionsrettens beretning.

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

2. Baggrund

Revisionsretten offentliggjorde 23. januar en beretning vedr. makroubalancepro-

ceduren (’Macroeconomic Imbalance Procedure’, MIP), der udgør rammen

for

samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer

etableret i lyset af den finansielle krise.

Formålet med MIP’en

er på et tidligt tidspunkt at identificere og forebygge poten-

tielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for

ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at

korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-

reboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en indleden-

de indikation på ubalancer.

Kommissionen offentliggør i starten af det europæiske semester hvert år den så-

kaldte varslingsrapport

(’Alert Mechanism Report’, AMR) med værdier for de

indikatorer, som indgår i scoreboardet. Rapporten vurderer indikatorernes udvik-

ling i landene, og identificerer de lande, som har ubalancer eller er i fare for at

opbygge ubalancer.

Efterfølgende foretager Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af vars-

lingsrapporten, en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller

være i fare for at få ubalancer. Der foretages således en grundigere vurdering af,

om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger under det

europæiske semester eller egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne (ma-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

kroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalan-

cers karakter. Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan

Rådet således efter et forslag fra Kommissionen vedtage en henstilling til det på-

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling

fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-

ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af

ubalancerne.

Formålet med Revisionsrettens rapport er at vurdere designet og Kommissionens

implementering af MIP’en.

Revisionsretten vurderer i rapporten,

at MIP’en generelt har et passende design,

men også at Kommissionen ikke har implementeret proceduren tilstrækkeligt ef-

fektfuldt.

Revisionsretten begrunder bl.a. sin vurdering med, at der ikke er en klar sammen-

hæng mellem ubalancerne identificeret i de dybdegående analyser og de landespe-

cifikke anbefalinger foreslået af Kommissionen. Endvidere finder revisionsretten,

at der i visse tilfælde har været inkonsistens mellem anbefalingerne til euroområ-

det som helhed og de landespecifikke anbefalinger rettet de enkelte eurolande. I

rapporten påpeges det bl.a. også, at Kommissionen undertiden fastsætter en me-

get udfordrende tidsramme for gennemførelsen af de landespecifikke anbefalin-

ger.

Revisionsretten støtter Kommissionens identifikation af ubalancer, men påpeger

at analyserne af ubalancer er blevet mindre synlige, efter de er blevet inkluderet i

Kommissionens landerapporter

. Desuden

vurderes MIP’en svækket af manglen-

de gennemsigtighed ift. kategoriseringen af ubalancerne.

Revisionsretten stiller sig endvidere kritisk overfor, at Kommissionen aldrig har

anbefalet en aktivering af proceduren for uforholdsmæssig store ubalancer, på

trods af at flere EU-lande siden introduktionen af MIP i 2012 har oplevet store

ubalancer af en sådan karakter.

Endelig bemærker revisionsretten i sin rapport, at varslingsrapporten ikke i til-

strækkelig grad understøtter en tidlig identifikation af ubalancer, da flere af indika-

torerne til varsling af ubalancer først foreligger med nogle års forsinkelse..

Revisionsretten fremfører på baggrund af ovenstående vurdering en række anbe-

falinger i beretningen.



Kommissionen anbefales bl.a. at sikre en mere klar og systematisk sammen-

hæng mellem de landespecifikke anbefalinger og de identificerede ubalancer,

herunder ved ifm. anbefalingerne at specificere konkrete tiltag til at ned-

Frem til og med det europæiske semester for 2014 offentliggjorde Kommissionen sine dybdegående analyser vedr. uba-

lancer som selvstændige rapporter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren



bringe ubalancer, samt forhåndsvurdere og evaluere tiltagenes effekter på

ubalancer.

Der opfordres også til at benytte en klar og forståelig kategorisering af uba-

lancerne i de dybdegående analyser. Kommissionen bør derfor vedtage og

offentliggøre letforståelige kriterier for kategoriseringen af ubalancer.

Kommissionen bør som udgangspunkt anbefale aktivering af proceduren

for uforholdsmæssigt store ubalancer, når et EU-land vurderes at opleve

uforholdsmæssigt store ubalancer eller offentligt forklare, hvorfor denne ik-

ke åbnes.

Kommissionen anbefales endvidere at offentliggøre de dybdegående analy-

ser som selvstændige publikationer uafhængigt af landerapporterne og med

et detaljeringsniveau svarende til sværhedsgraden af de identificerede uba-

lancer og kompleksiteten af de politiktiltag, der vurderes nødvendige for at

adressere ubalancerne.

Kommissionen anbefales at analysere, hvordan finanspolitikken i EU-

landene påvirker eksterne ubalancer og konkurrenceevne og opfordres til at

anvende MIP'en til at fremsætte anbefalinger til EU-landene, hvis finanspo-

litik vurderes at påvirke eksterne ubalancer.

Revisionsretten anbefaler endvidere, at der i MIP’en tages højde for ubalan-

cers konsekvenser på tværs af grænser, og at anbefalinger vedr. ubalancer til

eurolandene skal være i overensstemmelse med anbefalingerne til euroom-

rådet som helhed, herunder anbefalinger om overordnet finanspolitisk

stramhedsgrad.

Endeligt anbefales Kommissionen at styrke kommunikationen med offent-

ligheden ift. vurderinger af ubalancer og anbefalinger om korrektion af uba-

lancer.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 13. marts at vedtage rådskonklusioner vedr. revisionsrettens be-

retning af 23. januar 2018 om makroubalanceproceduren.

Der ventes i rådskonklusionerne lagt vægt på følgende:



Rådet noterer sig Revisionsrettens vurdering og anbefalinger vedr. designet

af MIP’en og Kommissionens

gennemførelse af proceduren. Rådet noterer

sig endvidere, at Revisionsretten som baggrund for beretningen bl.a. har

undersøgt gennemførelsen af MIP’en i konkrete EU-lande.



Rådet noterer sig Revisionsrettens konklusioner om, at MIP’en overordnet

er designet på passende vis, men at gennemførelsen af proceduren ikke har

været effektiv, og at Kommissionen desuden bør styrke Kommunikationen

relateret til proceduren.



Rådet minder om, at formålet med MIP’en er at identificere,

forebygge og

korrigere potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer, der kan have

Det fremgår ikke eksplicit af rapporten, men det kunne fx være situationer, hvor underskud på den offentlige saldo

vurderes at medvirke til uholdbart store underskud på betalingsbalancen, eller et lavt offentligt investeringsniveau vurderes

at medføre større betalingsbalanceoverskud, end hvad der kan retfærdiggøres af økonomien i øvrigt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren



negativ indvirkning på økonomien i enkelte EU-lande eller i euroområdet

eller EU som helhed.

Rådet understreger, at MIP’en er et vigtigt værktøj til

at håndtere økonomiske risici i EU.

Rådet noterer

sig, at MIP’en blev introduceret midt i den økonomiske og

finansielle krise, hvorfor MIP’en i de første år hovedsagligt bidrog til over-

vågning og korrektion af eksisterende ubalancer i EU-landene. Rådet finder,

at der har været en betydelig korrektion af ubalancer i disse år, men også

forskel på indsatsen EU-landene imellem.

Rådet erkender, at MIP’en løbende forbedres og styrkes via fortsat dialog

mellem Kommissionen og EU-landene.

Rådet finder, at MIP’en har med-

ført et styrket fokus på tilstedeværelsen af makroøkonomiske udfordringer

og har sikret grundlaget for at debattere, hvordan ubalancer adresseres. Rå-

det noterer, at MIP’ens succes afhænger af EU-landenes

faktiske implemen-

tering af tiltag mhp. korrektion af ubalancer.

Rådet understreger, at en forudsætning for EU-landenes opbakning til pro-

ceduren og implementering af anbefalinger relateret til ubalancer er en for-

udsigelig, transparent og konsistent (på tværs af lande og over tid) gennem-

førelse af MIP’en. Rådet understreger vigtigheden af transparens

fsva.

Kommissionens analyser og metoder til vurdering af ubalancer, herunder

særligt sammenhængen mellem Kommissionens analyser og kategorisering

af ubalancer. Rådet anerkender samtidig de seneste års forbedringer fsva.

Kommissionens informationsdeling i relation til proceduren.

Rådet er enig i behovet for yderligere at styrke korrektionen af ubalancer,

herunder ved at tydeliggøre sammenhængen mellem ubalancer og landespe-

cifikke anbefalinger, samtidig med at man fortsat lader det være op til EU-

landene selv, hvordan anbefalingerne implementeres. Rådet er endvidere

enig i behovet for videre analyse af sammenhængen mellem finanspolitik og

eksterne ubalancer og konkurrenceevne, i de tilfælde det vurderes relevant,

alt imens procedurens fokus fastholdes på at reducere ubalancer. Rådet er

også enig i, at effekterne af politiske tiltag specificeret i de MIP-relaterede

landespecifikke anbefalinger bør analyseres yderligere og at Kommissionen

skal benytte en klarerer karakterisering af ubalancernes sværhedsgrad. Rådet

er desuden enig i, at der i proceduren bør tages højde for ubalancers konse-

kvenser på tværs af grænser. Rådet anerkender, at Kommissionen allerede

har gjort fremskridt i denne retning.

Rådet bekræfter, at MIP’en bør anvendes til sit fulde potentiale, herunder

med benyttelse af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer, hvor

det vurderes relevant af Kommissionen og Rådet. Rådet er enig i, at Kom-

missionen skal begrunde og forklare, hvis den ikke beslutter at aktivere den

egentlige MIP-korrektionsprocedure for EU-lande med uforholdsmæssigt

store underskud, og der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Rådet bifalder, at Kommissionen har lagt op til at acceptere de fleste af Re-

visionsrettens anbefalinger, og opfordrer samtidig Kommissionen til ifm.

den

planlagte revision af MIP’en i 2019

at afrapportere til Rådet hvordan

man har følge op på anbefalingerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) 13. marts 2018, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenser eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Det

makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som makroubalanceproceduren er

en del af, vil dog kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang dette samarbejde og overvågningen bidrager til at understøtte sunde of-

fentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til det foreliggende udkast til rådskonklusioner blandt

EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen kan tage Revisionsrettens beretning vedr. makroubalanceproceduren

til efterretning og generelt støtte budskaberne i beretningen. Man er fra dansk side

positivt indstillet overfor revisionsrettens anbefalinger om at styrke Kommissio-

nens implementering af proceduren og opbakningen hertil i rådskonklusionerne.

Samtidig er det vigtigt at understrege de enkelte EU-landes ansvar for at adressere

ubalancerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.