Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 82
Offentligt
1862491_0001.png
Ét Danmark uden
parallelsamfund
Ingen ghettoer i 2030
MARTS 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0002.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0003.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
3
Indhold
Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030
Ny, markant og målrettet strategi mod parallelsamfund
1. Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
Fysisk forandrede boligområder
Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder
2. Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder
Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder
Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen
3. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed
Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)
Kriminelle ud af ghettoerne
4. En god start på livet for alle børn og unge
Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart
Bedre fordeling i daginstitutioner
Målrettede sprogprøver i 0 klasse
Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og et enklere forældrepålæg
Bedre fordeling af elever på gymnasier
Kriminalisering af genopdragelsesrejser
Hårdere kurs over for vold i hjemmet
Tidlig opsporing af udsatte børn
Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt
Regeringen følger op på indsatserne mod parallelsamfund
Bilag 1. Øvrige regeringsinitiativer
Bilag 2. Boligområder fordelt på strategiens afgrænsning af boligområder
4
7
10
11
14
14
17
17
18
18
19
19
22
22
23
23
24
24
25
26
27
27
28
29
29
30
30
32
33
36
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0004.png
4
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Ét Danmark uden
parallelsamfund –
Ingen ghettoer i 2030
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark.
Et Danmark som bygger på demokratiske værdier
som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind.
Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle
deltager aktivt.
I de sidste knap 40 år har Danmarks etniske
sammensætning ændret sig markant. I 1980 var
vi 5,1 millioner mennesker i Danmark. I dag er
vi tæt på 5,8 millioner. Væksten i befolkningen
kommer udefra. Både indvandrere og efter-
kommere af indvandrere. Størstedelen af de nye
danskere har ikke-vestlig baggrund.
I 1980 var der omkring 50.000 personer med
ikke-vestlig baggrund i Danmark. I dag er der
næsten en halv million, jf. figur 1. Det svarer til en
stigning fra ca. 1 pct. af befolkningen til ca. 8,5 pct.
Mange indvandrere klarer sig heldigvis godt.
På virksomheder landet over fungerer det dag-
lige samarbejde gnidningsløst kollega til kollega.
Mange indvandrere deltager aktivt i den lokale
sportsklub, vores mange foreninger og det danske
samfund i øvrigt. Det skal de blive ved med.
Men der er for mange, der ikke deltager aktivt. Der
er opstået parallelsamfund blandt personer med
ikke-vestlig baggrund. Alt for mange indvandrere
og efterkommere er endt uden tilknytning til det
omgivende samfund. Uden uddannelse. Uden job.
Og uden at kunne et tilstrækkeligt dansk.
Hver tredje borger
med ikke-vestlig
baggrund bor i et
alment boligområde,
hvor mindst
25%
af beboerne har
en ikke-vestlig
baggrund
Personer
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Figur 1
Indvandrere og efterkom-
mere fra vestlige og ikke-
vestlige lande 1980-2018
I 1980 var der omkring
50 000 personer med
ikke-vestlig baggrund
i Danmark I dag er der
næsten en halv million,
svarende til 8,5 pct af
befolkningen
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
1980 82
84
86
88
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
10
12
14
16 2018
8,5%
I dag består 8,5 pct. af
befolkningen af personer
med ikke-vestlig baggrund.
Anm : Folketal pr 1 januar
Kilde: Danmarks Statistik
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0005.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
5
Social kontrol
er mere
udbredt blandt personer
med ikke-vestlig baggrund
end blandt personer med
dansk baggrund Mere end
ni ud af ti kvinder med
dansk baggrund har
følelsen af den samme
frihed som jævnaldrende
mænd
Det gælder kun lidt over
halvdelen af kvinder med
ikke-vestlig baggrund
Omkring hver femte unge
kvinde med ikke-vestlig
baggrund føler sig
begrænset af familien i
forhold til valg af ægtefælle
eller kæreste
5/10 ikke-vestlige kvinder
9/10 danske kvinder
Hvad er gået galt? I hvert fald tre ting.
For det første:
Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar.
For at lære dansk. For at få job og blive en del af
lokalsamfundet. For at blive integreret i sit nye
hjemland. Alt for få har grebet de muligheder, som
Danmark tilbyder. På trods af at Danmark er et
samfund med tryghed, frihed, gratis uddannelse
og gode jobmuligheder.
samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en
gruppe borgere, som ikke tager danske normer
og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre
værd end mænd. Hvor social kontrol og manglen-
de ligestilling sætter snævre grænser for den enkel-
tes frie udfoldelse.
Vi ser miljøer, hvor der i en del tilfælde opstår en
negativ spiral med modkultur til følge.
Parallelsamfund er en stor belastning for sammen-
hængskraften i samfundet og for den enkelte.
Det er en trussel mod vores moderne samfund,
når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance
ikke accepteres som grundlæggende værdier.
Og når rettigheder og pligter ikke følges ad.
Utrygheden i udsatte boligområder er med
til at skubbe ressourcestærke borgere ud af
områderne. Det gør det sværere at tiltrække
nye borgere.
Det hæmmer børn og unges muligheder, når
de vokser op uden at lære ordentligt dansk.
Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes frihed
og udfoldelsesmuligheder, når der udøves
social kontrol over for kvinder og unge. Og når
der er vold i hjemmet.
Det er en økonomisk belastning, når borgere
ikke deltager på arbejdsmarkedet.
15%
For det andet:
Vi har som samfund i alt for mange år ikke stillet
de nødvendige krav. Vi har haft alt for lave forvent-
ninger til de flygtninge og indvandrere, der kom
til Danmark. Vi har ikke stillet tilstrækkeligt hånd-
faste krav om job og selvforsørgelse. Derfor er for
mange indvandrere endt i langvarig passivitet.
For det tredje:
Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og
familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er
blevet integreret i det danske samfund. Og de har
fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder
uden kontakt til det omkringliggende samfund.
Selv efter mange år i Danmark. Fordi vi ikke har
stillet tydelige krav om at blive en del af det danske
fællesskab.
Problemerne er til at få øje på. Børn, unge og
voksne, som bor og lever deres liv i Danmark.
Men som reelt er uden kontakt til danskere og
det danske samfund.
Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever
i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager
en alt for stor del af borgerne ikke tilstrække-
ligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske
Isolation fra samfundet
Omkring 15 pct af alle
familier med ikke-vestlig
baggrund har flere kende-
tegn, der tyder på, at
de lever relativt isoleret
fra det øvrige samfund
Den typiske familie bor i et
alment boligområde, hvor
mange af beboerne har
en ikke-vestlig baggrund
Mindst én voksen i familien
er langvarigt passiv i for-
hold til arbejdsmarkedet
Og har familien børn, er
de i en daginstitution eller
på en skole, hvor mange
af børnene har en ikke-
vestlig baggrund
Den seneste opgørelse fra Finansministeriet viser,
at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
baggrund kostede Danmark 36 milliarder kroner
i 2015. Danske skatteydere kunne have sparet
næsten 17 milliarder kroner, hvis ikke-vestlige
indvandrere havde været i beskæftigelse i samme
omfang som danskere.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0006.png
6
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Fire ud af ti børn med ikke-vestlig
baggrund i daginstitution er
indskrevet i en institution, hvor
mindst 25 pct. af børnene har
ikke-vestlig baggrund.
Regeringen er lykkedes med at få tilstrømningen
af asylansøgere under kontrol. Det er sket gennem
en lang række stramninger af udlændingepolitik-
ken. Stramningerne har sammen med en styrket
indsats i EU-regi og dygtigt politiarbejde været
med til at bremse tilstrømningen af asylansøgere.
Danmark har derfor det laveste asyltal i flere år,
jf. figur 2.
Den stramme udlændingepolitik skal fortsætte.
Det er den stramme kurs, der giver rum til, at vi nu
kan fokusere på at nedbryde parallelsamfundene
og løfte integrationsopgaven.
I forlængelse af trepartsaftalen fra marts 2016 er
det også lykkedes at dreje indsatsen for de flygt-
ninge og familiesammenførte, som er kommet til
Danmark inden for de seneste par år. Før kunne
man få det indtryk, at man mistede sin arbejds-
evne i det øjeblik, man satte foden på dansk jord.
I dag tager vi langt bedre hånd om de nyankomne.
Alle bliver mødt med klare forventninger og en
beskæftigelsesrettet tilgang. Samtidig er der et
stort fokus på at få nyankomne fordelt rundt i
hele landet.
Det har bidraget markant til den positive
udvikling, vi ser i øjeblikket. Langt flere er klar
til at tage et arbejde. Flere er kommet i beskæf-
tigelse, og der er indgået over 1.300 aftaler
for nyankomne flygtninge om den såkaldte
integrationsgrunduddannelse (IGU).
Samlet set har vi sat en stopper for tilgangen til
problemerne. Vi kan nu i højere grad fokusere på
at gøre op med de parallelsamfund, som er blevet
dannet over de seneste årtier.
Det er ved at være sidste udkald.
1/10
I dele af Vesteuropa er der opstået massive
udfordringer med ghettoer og meget indgroede
parallelsamfund. Der er vi ikke endnu i Danmark.
Og derfor skal vi sætte massivt ind nu, så vi får
stoppet udviklingen, før problemerne bliver
umulige at løse.
Der er kun én vej. Ghettoerne skal helt væk.
Parallelsamfundene skal nedbrydes. Og vi skal
sikre os, at nye ikke opstår. Der skal én gang for
alle tages livtag med den meget store integrations-
opgave, hvor en gruppe af indvandrere og efter-
kommere ikke har taget danske værdier til sig,
og isolerer sig i parallelsamfund.
Danmark skal blive ved med at være Danmark.
De steder, hvor vi har fået parallelsamfund, skal
Danmark blive Danmark igen.
Overtrædelser af
straffeloven
Godt hver tiende unge
mandlige efterkommer
med ikke-vestlig baggrund
bliver årligt dømt for over-
trædelser af straffeloven,
våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer
Personer
Figur 2
Antal asylansøgere
2011-2017
25 000
20 000
15 000
10 000
Kilde: UIM dk
Tallene for 2011-2016 er
endelige Tallene for 2017
er foreløbige, og der kan
komme efterreguleringer
5 000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Det laveste
asyltal siden
2011
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0007.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
7
Ny, markant og målrettet strategi
mod parallelsamfund
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde
parallelsamfund. Vi vil sætte en stopper for den
udvikling, hvor de, der lever i parallelsamfund,
ikke møder det almindelige Danmark. Og hvor vi
nogle steder ser en adfærd, der er i strid med de
rettigheder, forpligtelser og demokratiske, liberale
frihedsværdier, som vores samfund bygger på.
Borgere i parallelsamfund skal gøres til med-
borgere, der bidrager til samfundet – økonomisk
såvel som menneskeligt. På linje med alle andre
danskere. Og blandt borgere uden for parallelsam-
fundene skal vi have genskabt troen på et samfund
uden lovløshed, kvindeundertrykkelse og mang-
lende bidrag til samfundet.
Regeringen fremlægger med denne strategi 22 nye
initiativer. Initiativerne er målrettet de områder i
Danmark, hvor udfordringerne med parallelsam-
fund er størst. Hvor indsatsen i dag langt fra er
tilstrækkelig – og ikke har været det i årtier.
begrænse de mange for at sætte ind over for de få.
Dermed kan vi sætte hårdere og mere konsekvent
ind over for parallelsamfundene. Og som noget
nyt vil vi ikke lade stå til, hvis institutioner eller
kommuner ikke løfter opgaven.
Vi sætter et ambitiøst mål om, at der ikke skal
være ghettoer i Danmark i 2030. Alle ghettoer
skal væk. Alle.
Det kræver en massiv indsats for at omdanne
de udsatte boligområder til almindelige bydele.
Blandt andet ved salg af eksisterende bygninger og
målrettet nedrivning. Og med nybyggeri af private
boliger.
Via Landsbyggefonden afsætter vi de penge,
der skal til for at løfte opgaven. I alt 12 milliarder
kroner til de udsatte boligområder frem til 2026.
Vi sætter tydelige krav til de almene boligorgani-
sationer og til kommunerne. Hvis de mod forvent-
ningen ikke løfter opgaven, vil staten overtage.
Strategien indeholder langt mere effektive tiltag
for at opnå en blandet beboersammensætning.
Fremover vil man for eksempel få nedsat sin kon-
tanthjælp til integrationsydelsesniveau, hvis man
flytter ind i et af de hårdeste ghettoområder. Og
man skal ikke kunne flytte ind i et ghettoområde,
hvis man er på integrationsydelse.
Regeringen har desuden netop aftalt, at man nor-
malt ikke kan blive familiesammenført til en bolig
i et belastet boligområde.
60.000
Med de opdaterede
ghettokriterier bliver der
25 almene boligområder
på ghettolisten
Af de godt 60 000 beboere
i de 25 ghettoområder har
to tredjedele ikke-vestlig
baggrund
For regeringen er det vigtigt, at vi ikke gentager
fortidens fejl. Vi går fordomsfrit til værks.
Vi er villige til at tage nye værktøjer i brug for at
komme parallelsamfundene til livs.
Vi tror på, at det kan lykkes. Der er tidligere lavet
ghettoplaner, men som noget nyt vil vi med denne
strategi målrette også de borgerrettede forslag,
så de kun kommer til at gælde de områder og de
borgere, hvor udfordringerne er størst. Vi vil ikke
Boks 1
Fakta om parallelsamfund
De fleste borgere med ikke-vestlig baggrund
kommer fra samfund, som bygger på et mar-
kant anderledes værdigrundlag end det danske
Mange efterkommere indpasser danske vær-
dier og normer i deres levevis Men der er også
en stor gruppe, som ikke gør Udlændinge- og
Integrationsministeriets medborgerskabsunder-
søgelse viser blandt andet, at næsten 40 pct af
personer med ikke-vestlig baggrund finder, at
manden er familiens naturlige overhoved
Den stærke befolkningsvækst af borgere med
ikke-vestlig oprindelse har givet grobund for
parallelsamfund, hvor danske værdier og normer
ikke er de primære
Det er umuligt at sætte et præcist tal på, hvor
mange personer med ikke-vestlig baggrund,
der reelt lever deres liv efter andre værdier og
normer Til gengæld er det muligt at opstille
en række fakta om personer og familier med
ikke-vestlig baggrund, der peger på, at en stor
del lever relativt isoleret fra det øvrige samfund
En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
viser, at 28 000 familier med ikke-vestlig bag-
grund kan siges at leve i parallelsamfund
Det drejer sig om etnisk sammensætning i
boligområder, på skoler og i daginstitutioner,
deltagelse i uddannelse eller beskæftigelse,
kriminalitetsrate mv Set i sammenhæng kan
disse fakta være med til at indkredse parallel-
samfund og de problemer, som kendetegner
parallelsamfund
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0008.png
8
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
2018
2017
2016
2015
2014
Passiv de sidste
4 ud af 5 år
Hver tredje ikke-vestlige
indvandrer mellem
22 og 59 år er langvarigt
passiv Det er personer,
som hverken har været
i beskæftigelse eller
uddannelse i mindst fire
af de seneste fem år
Vi har ikke råd til at tabe flere generationer af
børn og unge på gulvet. Vi skylder alle danske
børn og unge at blive en del af Danmarks fremtid.
Uanset hvor de er født og af hvem. Børn skal lære
det danske sprog ordentligt. De skal opnå de fær-
digheder, der er nødvendige for at få godt fodfæste
i uddannelsessystemet og senere på arbejds-
markedet. Børn må ikke forsømmes. Der er klare
pligter for forældre til at sørge for den nødvendige
opdragelse og støtte til deres børn. Det vil vi gøre
umisforståeligt.
Fremover skal alle børn i udsatte boligområder
i dagtilbud, fra de fylder 1 år. Vel at mærke i et
dagtilbud, hvor de møder børn med dansk som
modersmål. Der må højst nyoptages 30 procent
børn fra et udsat boligområde årligt i hver daginsi-
tution. Og fremover vil børn på skoler med mange
elever fra udsatte boligområder først komme i
1. klasse, når de taler tilstrækkeligt godt dansk.
Der vil være tydelige konsekvenser for skoler, der
ikke løfter opgaven godt nok. I sidste instans vil
skolen blive overtaget af staten eller lukket.
Forældre, der ikke løfter deres forældreansvar, vil
opleve, at børnechecken falder bort i en periode.
Vi vil kriminalisere forældre, der sender deres børn
på genopdragelsesrejser. Og vi vil generelt lægge en
hårdere kurs mod vold i hjemmet og i forhold til
myndighedspersoner, som ikke løfter deres særligt
udvidede underretningspligt.
Vi vil ikke acceptere, at bander og kriminelle
skaber utryghed og chikanerer beboerne i de
udsatte boligområder. Vi fortsætter kampen mod
kriminaliteten i parallelsamfundene. Utrygheden
skal ikke være en naturlig ting i de udsatte bolig-
områder, så borgere, der bidrager aktivt og positivt
til samfundet, skræmmes væk. Vi skal sætte hårdt
og konsekvent ind over for kriminelle i de udsatte
boligområder.
Vi giver mulighed for højere straffe for krimi-
nalitet i særligt belastede områder – skærpede
strafzoner. Vi styrker den synlige politiindsats i de
særligt udsatte boligområder. Vi gør det nemmere
at udsætte beboere, der begår kriminalitet i og
omkring deres udsatte boligområde – og sværere
for kriminelle at flytte ind.
Boks 2
Ét Danmark uden parallel-
samfund – Ingen ghettoer
i 2030
Regeringen foreslår:
Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte
boligområder
1 Fysisk forandrede boligområder
2 Nye muligheder for fuld afvikling af de mest
udsatte ghettoområder
3 Adgang til at opsige lejere ved salg af almene
boliger i udsatte boligområder
Mere håndfast styring af hvem der kan bo i
udsatte boligområder
4 Stop for kommunal anvisning til udsatte
boligområder for ydelsesmodtagere
5 Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte
boligområder
6 Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
7 Stop for tilflytning af modtagere af
integrationsydelse
8 Kontant belønning til kommuner, der lykkes
med integrationsindsatsen
Styrket politiindsats og højere straffe skal
bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed
9 Styrket politiindsats i særligt udsatte
boligområder
10 Højere straffe i bestemte områder
(skærpet strafzone)
11 Kriminelle ud af ghettoerne
En god start på livet for alle børn og unge
12 Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre
danskkundskaber inden skolestart
13 Bedre fordeling i daginstitutioner
14 Målrettede sprogprøver i 0 klasse
15 Sanktioner over for dårligt præsterende
folkeskoler
16 Styrket forældreansvar gennem mulighed
for bortfald af børnecheck og enklere
forældrepålæg
17 Bedre fordeling af elever på gymnasier
18 Kriminalisering af genopdragelsesrejser
19 Hårdere kurs over for vold i hjemmet
20 Tidlig opsporing af udsatte børn
21 Skærpet straf for brud på den særligt
udvidede underretningspligt
Regeringen følger op på indsatsen mod
parallelsamfund
22 Tre særlige ghetto-repræsentanter med
de nødvendige kompetencer
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0009.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
9
Næsten 4/10 indvandrere og efter-
kommere med ikke-vestlig baggrund
mener, at manden er familiens naturlige
overhoved. Det mener kun 1/10 med
dansk baggrund.
Vi vil ikke tillade, at borgere kommer til Danmark
og bliver parkeret på offentlig forsørgelse uden at
bidrage til samfundet. Regeringen fortsætter derfor
med at sikre de rigtige incitamenter i beskæftigelses-
politikken. Vi vil reservere op til 1 mia. kr. af den
samlede kommunale økonomi til en række nye
resultattilskud til de kommuner, som lykkes med
integrationsindsatsen.
Her i foråret præsenterer regeringen også et
selvstændigt udspil om rådighedssanktioner på
kontanthjælpsområdet, der gør reglerne mere
enkle, så kommunerne mere effektivt og kon-
sekvent kan sanktionere dem, som ikke står til
rådighed. Det gælder selvfølgelig også de ikke-vest-
lige indvandrere, som er overrepræsenteret i
kontanthjælpssystemet.
Regeringen vil insistere på, at alle borgere griber
de muligheder og tager de værdier og normer, som
det danske samfund bygger på, til sig. Det skal sikre
ét samlet Danmark uden parallelsamfund.
Regeringens strategi er fokuseret på
fire indsatsområder:
1 Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte
boligområder
2 Mere håndfast styring af hvem der kan bo
i udsatte boligområder
3 Styrket politiindsats og højere straffe skal
bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed
4 En god start på livet for alle børn og unge
Regeringen vil i foråret fremlægge et sanktions-
udspil på kontanthjælpsområdet
Regeringen vil systematisk overvåge og følge op
på indsatserne mod parallelsamfund, så vi kan
følge med i, at udviklingen går tilstrækkeligt
hurtigt i den rigtige retning.
Boks 3
Øvrige regeringsinitiativer
mod parallelsamfund mv
En beskrivelse af de enkelte
initiativer fremgår af bilag 1
Bandeindsats, herunder Bandepakke III
Reform af indsatsen mod
ungdomskriminalitet
Stramme, afbalancerede og realistiske
regler for ægtefællesammenføring, hvor
integrationen er i centrum
Integrationsydelse
Optjeningsprincipper
Kontanthjælpsloft og 225-timers reglen
To- og trepartsaftaler om integration og
oprettelse af Integrationsuddannelsen (IGU)
Et enklere og mere effektivt sanktionssystem
Reform af danskuddannelsen
Styrket indsats mod fremmedkrigere
Bekæmpelse af parallelsamfund og social
kontrol på dagtilbudsområdet
Aftale om styrket tilsyn med de frie
grundskoler
National handlingsplan om forebyggelse
og bekæmpelse af ekstremisme og
radikalisering
National handlingsplan om forebyggelse
af æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol
Større gennemsigtighed i forhold til
udenlandske donationer til trossamfund
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0010.png
Fysisk nedrivning
og omdannelse
af udsatte
boligområder
1
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0011.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
11
Initiativer
• Fysisk forandrede boligområder
• Nye muligheder for fuld afvikling af de
mest udsatte ghettoområder
• Adgang til at opsige lejere ved salg af
almene boliger i udsatte boligområder
Der skal ikke være ghettoer i Danmark i 2030.
Vi ønsker at nedbryde parallelsamfund én gang
for alle.
For flere af ghettoområderne er der allerede
besluttet og iværksat vigtige indsatser, der over
tid kan være med til at skabe en fysisk forandring
i de udsatte boligområder. Men skal målet nås, er
der på en række områder behov for en ekstra og
langt mere kontant indsats.
Regeringen lægger op til gennemgribende fysiske
forandringer af ghettoområderne og en fore-
byggende indsats i de udsatte boligområder, så
de ikke udvikler sig til ghettoområder. Og det
skal være muligt helt at afvikle de mest udsatte
ghettoer som almene boligområder.
De nye muligheder og forpligtigelser bygger
ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der
er i gang i ghettoområderne. Regeringen vil tage
et opgør med ghettoområder, som har en stor
koncentration af almene boliger og beboere på
passiv forsørgelse. Derfor skal tilgangen til ghetto-
områderne ændres, så der fokuseres på gennem-
gribende fysiske omdannelser, en nedbringelse af
andelen af almene familieboliger og en blanding
af forskellige boligformer med fx ejerboliger og
private lejeboliger.
I forbindelse med regeringens strategi mod
parallelsamfund er det regeringens opfattelse, at
ghettokriterierne bør opdateres og konsolideres.
Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikre, at
regeringens indsatser rettes mod de rigtige områ-
der. Regeringens forslag til nye ghettokriterier
fremgår af boks 4.
Fysisk forandrede boligområder
Regeringen ønsker at afsætte yderligere midler til
en gennemgribende ændring af de fysiske struktu-
rer samt til boligsociale indsatser, så der skabes en
permanent forandring i de udsatte boligområder.
Den fysiske omdannelse sker gennem en samlet
helhedsorienteret plan for boligområdernes pro-
blemer – kaldet helhedsplaner.
Regeringen foreslår:
• En kommende boligaftale målretter 12 mia kr
– ud af den samlede ramme på 21 mia kr – til
nedrivning og omdannelse af udsatte bolig-
områder i 2019-2026 Der er plads til at fastholde
det høje niveau frem mod 2030
Boks 4
Definition af udsatte bolig-
områder og ghettoområder
Regeringen foreslår, at et udsat boligområde/
ghettoområde fremover karakteriseres som et
fysisk sammenhængende alment boligområde
med mindst 1 000 beboere, som opfylder
nedenstående kriterier
Udsatte boligområder opfylder mindst
2 af nedenstående 5 kriterier:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande overstiger 50 pct
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der
er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
uddannelse, overstiger 40 pct
3) Antallet af dømte for overtrædelse af
straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct af
antallet af beboere
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år,
der alene har en grundskoleuddannelse,
overstiger 60 pct *
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst i
alderen 15-64 år i området eksklusive
uddannelsessøgende udgør mindre end 55
pct af den gennemsnitlige bruttoindkomst
for samme gruppe i regionen
Ghettoområder står på listen over udsatte
boligområder og opfylder:
1) Mindst to af de tre oprindelige
ghettokriterier om:
a antal dømte på over 2,7 pct
b andel uden for arbejdsmarked eller
uddannelse på over 40 pct
c andel af indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande på over 50 pct
ELLER
2) Andel af indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande på over 60 pct
* Uddannelsesdata vedr
“kun grundskole” er base-
ret på uddannelsesdata,
hvor der kun medtages
uddannelser, som er taget
eller godkendt i Danmark
Kriterieværdien er samti-
dig hævet fra 50 til 60 pct
i forhold til den hidtidige
definition
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0012.png
12
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Figur 3
Geografisk fordeling af
ghettoområder og udsatte
boligområder
Antallet af udsatte bolig-
områder er 57 fordelt på
27 kommuner Heraf er
25 ghettoområder fordelt
på 13 kommuner De 16
hårdeste ghettoområder er
fordelt på 11 kommuner
Den samlede liste fremgår
af bilag 2
De 16 hårdeste ghettoområder
Ghettoområder
Udsatte boligområder
Et af de væsentligste problemer i ghettoområ-
derne er en alt for ensidig boligsammensætning.
Områderne består nærmest udelukkende af
almene familieboliger, der er tydeligt afgrænset i
forhold til det omkringliggende samfund.
Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem
et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed
for, at private investorer og boligejere med nye
boligformer kan være med til at ændre beboer-
sammensætningen i området. Det skal enten
ske ved, at private investorer køber en del af de
nuværende almene boliger eller ved at bygge nye
private boliger i ghettoområderne. Desuden skal
målrettet nedrivning være med til at omdanne
og åbne ghettoområderne i forhold til det
omkringliggende samfund.
For at skabe bedre muligheder for at omdanne
ghettoområderne foreslår regeringen:
• At øremærke midler til renovering, nedrivning
og infrastrukturændringer til en ekstraordinær
indsats i de udsatte boligområder med første-
prioritet for ghettoområderne
• At øremærke midler til renovering af boliger,
der planlægges solgt
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0013.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
13
Eksempel
Gellerupparken/Toveshøj
I helhedsplanen i Gellerup satser Aarhus
Kommune og Brabrand Boligforening markant
på at omdanne boligområdet til en bydel, der
er en naturlig del af Aarhus
Her rives boligblokke ned, så der bliver plads
til handelsstrøg og nye veje, der ledes ind i
området og bryder isolationen ved dels at
koble områdets vejføring på vejene omkring
bl a ringvejen og dels at forbinde City Vest
med Bazar Vest Fællesarealerne midt i området
ændrer udtryk fra lukkede, uudnyttede og
utrygge græsarealer og skumle stier til ind-
bydende byrum med bypark, beboerhus og
sportsfaciliteter, der er attraktive for hele byen
Boligorganisationen frasælger byggegrunde
til erhverv, og kommunen har planer om, at
letbanen linjeføres til Gellerup Midt i Gellerup
opføres et nyt kommunalt kontordomicil til
1 000 medarbejdere Senest er det offentliggjort,
at pensionskassen PKA investerer 350 mio kr i
nye private udlejningsboliger og modernisering
og omdannelse af eksisterende boliger
Det forventes, at indbyggertallet i Gellerup/
Toveshøj over de næste 10 år kommer til at stige
fra 6 000 til 14 000, og at andelen af almene
boliger i den samme periode støt bevæger
sig mod målet om kun at udgøre 30 pct af
områdets boliger
• For de hårdeste ghettoområder, der har stået
på ghettolisten de seneste fire år, vil det være
en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden,
at det er målet for områdets helhedsplan, at
andelen af almene familieboliger nedbringes til
højst 40 pct inden 2030
• At øge incitamentet til salg af almene familie-
boliger, grunde og byggeret i de udsatte bolig-
områder, herunder gennem frafald af tillægs-
købesum samt mulighed for bredere anvendelse
af provenu fra salg
Om det er salg, omdannelse af almene boliger,
nybyggeri af private boliger, målrettet nedrivning
eller lignende, der er den rigtige løsning i det
enkelte boligområde, vil bero på en konkret vur-
dering. Det skal sikre en løsning, der økonomisk
kan svare sig, og som er tilpasset områdets særlige
karakteristika.
Derfor skal ghettoområder, der har stået på ghetto-
listen i de seneste fire år, inden for 6 måneder ind-
sende en udviklingsplan, som viser en konkret vej
til at nedbringe andelen af almene familieboliger
i området til højst 40 pct. Det omfatter aktuelt 16
ghettoområder. Udviklingsplanen skal godkendes
af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
For at understøtte, at de nødvendige beslutninger
træffes i indsatsen mod parallelsamfund, foreslår
regeringen:
• At understøtte kommunens og statens mulig-
heder for at sikre de nødvendige tiltag i indsatsen
mod parallelsamfund, hvis boligorganisationen
ikke gør nok
• At give mulighed for at indsætte en område-
bestyrelse, der kan sikre en effektiv gennemførel-
se af de fysiske helhedsplaner
De hårdeste
ghettoområder*
Figur 4
Strategiens afgræsning af
boligområder
Ghettoområder på
ghettolisten i de sidste 4 år
** Beregnet på baggrund af
forslag til nye kriterier, jf
boks 4 og med data for
2017
Kilde:
Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen
(afrundende tal for hele
den almene boligsektor)
*
Ghettoområder**
25 områder
(60.748 beboere)
16 områder
(46.075 beboere)
Udsatte boligområder**
Almene boliger
Den almene sektor
i hele Danmark
611.000 boliger
(1.020.000 beboere)
57 områder
(120.767 beboere)
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0014.png
14
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Nye muligheder for fuld afvikling af de mest
udsatte ghettoområder
For visse ghettoområder er udfordringerne med
parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så mas-
sive, at det både praktisk og økonomisk kan være
mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet
og starte forfra. Med salg, nedrivning og fuldstæn-
dig omdannelse af boligområdet kan der skabes et
grundlag for udviklingen af et nyt og mere attrak-
tivt byområde integreret med resten af samfundet.
Afvikling kan være relevant i ghettoområder, der
igennem en årrække har været ramt af et samspil
af udfordringer i form af arbejdsløshed, krimina-
litet og sociale problemer. Det vil være områder,
der typisk er plaget af hård kriminalitet og massiv
utryghed.
Regeringen ønsker mulighed for at afvikle særligt
belastede ghettoområder.
inden for en angivet tidshorisont, eller der ikke er
planer herfor.
Afviklingen sker enten ved et samlet salg og/eller
nedrivning af området. Beboerne vil blive genhuset,
og der igangsættes herefter et byudviklingsprojekt,
som skal genoprette og udvikle området til en
attraktiv bydel med blandet beboersammensæt-
ning, som er integreret med det omkringliggende
samfund. Den enkelte beboer vil således få mulig-
hed for at få anvist en ny bolig, hvor forudsætningen
for den enkeltes sociale integration er bedre.
Adgang til at opsige lejere ved salg af almene
boliger i udsatte boligområder
I dag kan en udlejer opsige en lejeaftale, når ejen-
dommen skal nedrives, hvis en ombygning af ejen-
dommen medfører, at det lejede må fraflyttes, hvis
lejeren har tilsidesat god skik og orden, eller når
vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpålig-
gende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.
En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis for-
målet er, at den almene bolig skal sælges. Det er en
barriere for at sikre blandede boligformer og en
mere blandet beboersammensætning.
Regeringen foreslår:
• At indføre en mulighed for staten til at pålægge
boligorganisationen at iværksætte en afvikling
af boligafdelingen i de særligt belastede ghetto-
områder, hvor det trods en årelang indsats ikke
er lykkedes at vende den negative udvikling med
sociale problemer, negativ social kontrol, krimi-
nalitet, manglende uddannelse og beskæftigelse
Staten får mulighed for at gribe ind og gennemføre
en afvikling af ghettoområdet, hvis boligorganisa-
tionen og kommunen ikke afvikler ghettoområdet
Regeringen foreslår:
• At udvide den eksisterende adgang til at opsige
lejere, så den også kommer til at omfatte salg af
almene boliger i udsatte boligområder Der vil
skulle gives et passende varsel, et tilbud om
erstatningsbolig til de eksisterende almene
lejere, og der ydes flyttehjælp
Case
Afvikling af et boligområde
Området har vedvarende optrådt på ghetto-
listerne Kendetegnende for beboersammen-
sætningen er en høj andel af beboere uden
for arbejdsmarkedet, mange ikke-vestlige ind-
vandrere og efterkommere, et lavt uddannelses-
og indkomstniveau og et højt kriminalitetsniveau
Den hidtidige indsats har primært fokuseret
på boligsociale indsatser, som ikke har vist
sig at være i stand til væsentligt at ændre
beboersammensætningens karakteristika Det
er ikke lykkedes at flytte området tilstrækkeligt
i forhold til ghettolistens kriterier vedrørende
arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, etnisk
oprindelse eller indkomstniveau I forhold til
kriteriet vedrørende beboernes kriminalitet
kendetegnes området af banderelateret
kriminalitet, som skaber stigende utryghed hos
beboerne og det omkringliggende samfund
Den aktuelle helhedsplan vil umiddelbart
ikke kunne ændre på boligområdets grund-
læggende udfordring, som dels handler om
en høj koncentration af almene boliger, dels
beboersammensætningen Der vil ikke ske
nogen væsentlig ændring af boligområdets
grundlæggende struktur, som er karakteristisk
for ghettoområder Selv om planen indeholder
en række positive elementer, vil det således
næppe føre til en radikal forandring af området
Derfor kan der være behov for en egentlig
afvikling af området som et alment
boligområde
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0015.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
15
Figur 5
Illustration af processen for
nedbringelse af andelen
af almene familieboliger
til højst 40 pct frem til
2030 samt processen for
afvikling
Lovgivningen træder i kraft
(Sommer 2018)
Udviklingsplan indsendes
til ministeriet
(6 mdr. senere)
Udviklingsplan
godkendes
Udviklingsplan
godkendes ikke
Boligorganisation indsender
ikke en udviklingsplan
(6 mdr. senere)
Udviklingsplan
revideres
Udviklingsplan
godkendes ikke
Helhedsplan med plan
for realisering af
nedbringelse godkendes
Udviklingsplan
godkendes
Staten pålægger
boligorganisation afvikling
Fremdrift vurderes
løbende
Fremdrift
ikke tilstrækkelig
Boligorganisation gennemfører
ikke afvikling
Nedbringelse gennemføres
sucessfuldt
Boligorganisation gennemfører
afvikling
Staten overtager
og afvikler
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0016.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0017.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
17
Mere håndfast
styring af hvem
der kan bo i udsatte
boligområder
Initiativer
Stop for kommunal anvisning til udsatte
boligområder for ydelsesmodtagere
Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte
boligområder
Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
Stop for tilflytning af modtagere af
integrationsydelse
Kontant belønning til kommuner, der lykkes
med integrationsindsatsen
Ved siden af fysiske forandringer i boligområderne
vil en mere balanceret beboersammensætning i de
udsatte boligområder kunne bidrage aktivt til, at
målet om ingen ghettoer i 2030 kan realiseres.
Regeringen har samtidig netop aftalt, at der
indføres et boligkrav i forbindelse med familie-
sammenføring. Det betyder, at man normalt
ikke kan blive familiesammenført til en ægtefælle,
som bor i et belastet boligområde.
2
Lovgivningen indeholder i dag en række udlejnings-
regler, der har til formål at ændre beboersammen-
sætningen i udsatte boligområder. Men disse mulig-
heder har ikke virket godt nok.
Stop for kommunal anvisning til udsatte
boligområder for ydelsesmodtagere
I dag skal almene boligorganisationer stille op til
hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed
for kommunalbestyrelsen til løsning af påtræn-
gende boligsociale problemer. Der er allerede
en række begrænsninger på den kommunale
anvisningsret.
For mange borgere i de udsatte boligområder er
i dag på offentlig forsørgelse. Det betyder, at alt
for mange borgere ikke kommer i kontakt med
arbejdsmarkedet og dermed heller ikke i kontakt
med det omliggende samfund. Koncentrationen af
folk på overførselsindkomst må ned, hvis beboer-
sammensætningen skal ændres.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0018.png
18
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Regeringen foreslår:
• Kommunerne må ikke anvise boligsøgende
til udsatte boligområder, hvis et medlem af
husstanden i mindst et halvt år har modtaget
integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant-
hjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge
eller sygedagpenge
Obligatorisk fleksibel udlejning i
udsatte boligområder
Fleksibel udlejning gør, at kommunalbestyrelsen
kan lave en aftale med den almene boligorganisa-
tion om, at ledige familieboliger i en boligafdeling
skal udlejes efter særlige kriterier. Det betyder, at
boligsøgende, der opfylder visse kriterier om fx
beskæftigelse eller uddannelse, skal forrest i køen
til en ledig almen familiebolig.
Fleksibel udlejning har en påvist positiv effekt på
beboersammensætningen i de byer, hvor der er et
vist pres på boligmarkedet og venteliste til almene
boliger.
Forslaget betyder, at kommunen og boligorganisa-
tionen i udsatte boligområder forpligtes til at udleje
efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddan-
nelse Dermed kan fx borgere med følgende karakte-
ristika komme forrest i køen til en almen bolig:
Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet
Personer under uddannelse
Personer i lærlingeforløb
Personer der har været selvforsørgende i seks
sammenhængende måneder (gælder ikke for
personer på folkepension eller lignende)
Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder
Mange beboere i ghettoområder har ikke tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, men lever af offentlige
overførsler. Som led i indsatsen for at ændre
beboersammensætningen vil regeringen gøre
det økonomisk mindre attraktivt for modtagere
af kontant- og uddannelseshjælp at flytte ind i
de hårdeste ghettoområder. Det er de 16 områ-
der, som gennem de seneste fire år har været på
ghettolisten.
Regeringen foreslår:
• At det gøres obligatorisk for kommunerne og
boligorganisationerne at anvende reglerne om
fleksibel udlejning i de udsatte boligområder
efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller
uddannelse
Regeringen foreslår:
• Nedsættelse af ydelsen for kontant- og uddan-
nelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de
ydelsesmodtagere, der vælger at flytte til et af de
hårdeste ghettoområder
Boks 5
Tiltag målrettet forskelige
områders beboersammen-
sætning
Udsatte
boligområder
Stop for kommunal anvisning til udsatte
boligområder for ydelsesmodtagere
Obligatorisk fleksibel udlejning
Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
Stop for tilflytning af modtagere af
integrationsydelse
X
X
Ghetto-
områder
X
X
De hårdeste
ghettoområder
X
X
X
X
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0019.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
19
Stop for tilflytning af modtagere af
integrationsydelse
For yderligere at nedbringe tilgangen af personer
på offentlig forsørgelse og uden tilknytning til
arbejdsmarkedet foreslås det at stoppe for yderli-
gere tilgang af modtagere på integrationsydelse til
ghettoområderne.
Regeringen foreslår:
• 5 nye, markante resultattilskud til kommuner, når
flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
opnår uddannelse og beskæftigelse
De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt.
Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at
yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere, så flere deltager
aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene
finansieres indenfor rammerne af den aftalte
kommunale økonomi.
Den enkelte kommune kan vælge helt eller del-
vist at målrette resultattilskuddene til de skoler
og institutioner mv., som har gjort en ekstra
integrationsindsats.
Regeringen foreslår:
• At ingen personer på integrationsydelse kan
flytte ind i de hårdeste ghettoområder
Kontant belønning til kommuner, der lykkes
med integrationsindsatsen
Alt for få ikke-vestlige indvandrere og efterkom-
mere har uddannelse og arbejde. For mange har
ikke fået de basale kundskaber med sig fra deres
skolegang. De har derfor dårligere forudsætninger
for at gennemføre en ungdomsuddannelse og en
større risiko for et liv på kanten af arbejdsmarke-
det. Og de bliver en del af den beboersammensæt-
ning, der kendetegner de udsatte boligområder.
Kommunerne har en vigtig rolle i opgøret med
parallelsamfundene og målet om ingen ghettoer
i 2030. Der skal derfor trumf på for at sikre, at
kommunerne får løftet integrationsindsatsen.
Figur 6
Færre ydelsesmodtagere
i ghettoområder*
Stop for tilflytning af
borgere på integrations-
ydelse og lavere ydelse til
tilflyttere på kontanthjælp
Borgere på integrationsydelse
Stop for tilflytning af borgere på
integrationsydelse til ghettoområder
Borgere på kontanthjælp
Hvis borgere på kontanthjælp
flytter til et ghettoområde,
sænkes kontanthjælp til
integrationsydelsesniveau
STOP
-6.600
kr /mdr
op til
*
De hårdeste ghettoområder,
der har været på ghetto-
listen i 4 år
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0020.png
20
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Figur 7
Kommunerne belønnes
for god integration
Markante resultattilskud
skal sikre, at ikke-vestlige
indvandrere og efterkom-
mere kommer i uddannelse
og job
Én ekstra i arbejde
+25.000–50.000 kr./år
9 klasse afgangsprøve
+25.000–50.000 kr./år
Gymnasium/
erhvervsuddannelse
+50.000 kr./år
Resultattilskud
Kommune
Boks 6
Nye resultattilskud til
kommunerne
Resultattilskud 1:
Den enkelte kommune modtager hvert år en
kontant belønning på 25 000 kr for hver ekstra
ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den
erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som er
i mindst 380 timers ustøttet beskæftigelse i
4 kvartal i året sammenlignet med året før
For selvforsørgede uden for arbejdsmarkedet,
hvor kommunen ikke sparer ydelsen, når
de kommer i arbejde, udgør den kontante
belønning 50 000 kr Det forhøjede resultat-
tilskud har til hensigt at skabe et ekstra
incitament til bl a at få flere kvinder med
ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse
Resultattilskud 2:
Den enkelte kommune modtager hvert år en
kontant belønning på 50 000 kr for hver ekstra
ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den
erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som i de
tre foregående år har været i mindst 380 timers
ustøttet og sammenhængende beskæftigelse pr
kvartal sammenlignet med året før
Resultattilskud 3:
Den enkelte kommune modtager hvert år
en kontant belønning på 25 000 kr for hver
ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som
aflægger afgangsprøven i 9 klasse og opnår
mindst 02 i samtlige af de 6 karakterer i de 3
bundne prøver i dansk og matematik
Resultattilskud 4:
Den enkelte kommune modtager hvert år
en kontant belønning på 50 000 kr for hver
ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som
aflægger afgangsprøven i 9 klasse og opnår
et karaktergennemsnit i de 8 karakterer
i de 5 bundne prøver, som er højere end
landsgennemsnittet for målgruppen året før
Resultattilskud 5:
Den enkelte kommune modtager hvert år en
kontant belønning på 50 000 kr for hver ikke-
vestlig indvandrer og efterkommer i alderen
16-25 år, som færdiggør en gymnasial eller
erhvervsfaglig uddannelse
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0021.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0022.png
22
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Styrket politiindsats
og højere straffe skal
bekæmpe kriminalitet
og skabe mere tryghed
Initiativer
Styrket politiindsats i særligt
udsatte boligområder
Højere straffe i bestemte områder
(skærpet strafzone)
Kriminelle ud af ghettoerne
Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017 viser, at
beboerne i de særligt udsatte boligområder* føler
sig mindre trygge end resten af befolkningen.
På landsplan føler 86 pct. af borgerne sig trygge,
mens det kun er 64 pct. af beboerne i de særligt
udsatte områder. Undersøgelsen sammenligner
også de særligt udsatte boligområder i 2017 med
de særligt udsatte boligområder i 2016. Det viser et
fald i trygheden fra 72 pct. i 2016 til 64 pct. i 2017.
I de fleste udsatte boligområder er trygheden
uændret eller faldet, mens den i enkelte områder
er steget.
Undersøgelser har samtidig vist, at når forskellige
kriminalitetstyper forekommer i nabolaget, øger
det utrygheden blandt borgere i de særligt udsatte
boligområder mere end i resten af Danmark. I de
udsatte boligområder betyder utrygheden, at de
ressourcestærke borgere skubbes ud, og det bliver
sværere at tiltrække nye borgere.
Det vil vi ikke acceptere.
Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
Politiet gennemfører i dag en lang række indsatser
i de boligområder, som politiet har udpeget som
særligt udsatte.
Det er det vigtigt, at borgerne i disse områder
oplever et nærværende politi, der er synligt, til-
gængeligt og rykker hurtigt ud, så de kan føle
sig trygge i deres hverdag.
Regeringen vil styrke politiets indsats i de særligt
udsatte boligområder her og nu og samtidig sikre,
at politiet har de rette værktøjer til at få bugt med
problemerne på den lange bane.
3
Regeringen foreslår:
• Mere politi på gaden i de mest belastede
boligområder
• Flere hårdkogte kriminelle skal væk fra gaden
gennem en strategisk indsats for at udpege
personer, der er særligt centrale for kriminalitet
og utryghedsskabende adfærd i boligområdet
• At udarbejde en national strategi for politiets
indsats i de særligt udsatte boligområder i
de kommende år, der skal styrke effekten af
politiets arbejde og styrke trygheden i de udsatte
boligområder
* Der er tale om særligt
udsatte boligområder
(SUB-områder), som
hvert år udpeges af
politiet ud fra en politi-
faglig vurdering af, hvilke
områder der er mest be-
lastet af kriminalitet og/
eller utryghedsskabende
adfærd Det bemærkes,
at der således fra år til år
sker ændringer i, hvilke
boligområder der indgår
på listen
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0023.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
23
Antallet af mobile politistationer udbygges med
henblik på at sikre en øget politimæssig tilstede-
værelse i de særligt udsatte boligområder, hvor der
er størst behov. Samtidig øges kontroltrykket fx i
form af flere færdselskontroller mv., så politiet er
synligt tilstede. Samtidig vil politiet på landsplan
gennemføre i alt 25 større målrettede politiaktio-
ner i 2018-2019 i de særligt udsatte boligområder.
Som led i politiets efterforskningsarbejde vil der
blive iværksat en særskilt indsats for at udpege
personer, der er særligt centrale for kriminaliteten
og utrygheden i området. Det skal sikre, at de kri-
minelle retsforfølges og udsættes fra deres bolig,
når det er muligt.
Højere straffe i bestemte områder
(skærpet strafzone)
Gennem årene er der eksempler på, at kriminali-
teten i særligt belastede boligområder i en periode
er blusset op, så trygheden og sikkerheden for
beboere og andre, der færdes i området, har lidt
alvorlig skade.
Det er helt centralt, at samfundet kommer en
sådan opblussen af kriminalitet hurtigt til livs,
fordi det kan sætte sit præg på området i meget
lang tid og give området et dårligt ry. Det kan
betyde, at ressourcestærke borgere ikke ønsker
at bo i området.
Regeringen foreslår:
• En ordning, der giver politiet mulighed for
at udpege særlige kriminalitets- og utryg-
hedsplagede områder, hvor straffen for visse
kriminalitetsformer i en periode skærpes
markant (skærpet strafzone)
Initiativet betyder, at straffen for eksempelvis
hærværk, tyveri og trusler stiger markant inden for
den skærpede strafzone. Der lægges som udgangs-
punkt op til en fordobling af straffen, mens straffen
for visse kriminalitetsformer med en i forvejen
høj straf vil stige med en tredjedel. Derudover vil
visse overtrædelser, der i dag straffes med bøde, i
gentagelsestilfælde kunne straffes med fængsel,
når overtrædelsen er begået i en skærpet strafzone.
Kriminelle ud af ghettoerne
Boligorganisationer oplever problemer med bebo-
ere, som begår kriminalitet og skaber utryghed i
boligområderne. Det er et problem for de borgere,
der bor i boligområderne. Og det er hæmmende
for at tiltrække mere ressourcestærke borgere til
områderne. Hvis parallelsamfund skal nedbrydes,
er det nødvendigt at gøre mere for at begrænse
antallet af kriminelle beboere i et boligområde.
Regeringen foreslår:
• At kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i
et udsat boligområde
• At lejere og medlemmer af husstanden, der begår
kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor
de bor, hurtigere og mere effektivt skal kunne
udsættes af deres bolig i området
Figur 8
Skærpet strafzone
Politiet får mulighed
for at udpege særlige
områder, hvor straffen for
visse kriminalitetsformer
skærpes markant
Kriminalitetsformer
som omfattes:
1 Trusler
2 Hærværk
3 Ildspåsættelse
4 Vold
5 Tyveri
6 Indbrud
7 Brugstyveri
8 Afpresning
9 Røveri
10 Ulovlig våbenbesiddelse
11 Køb og salg af
euforiserende stoffer
Højere straf
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0024.png
24
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
En god start på livet
for alle børn og unge
Initiativer
Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre
danskkundskaber inden skolestart
Bedre fordeling i daginstitutioner
Målrettede sprogprøver i 0. klasse
Sanktioner over for dårligt præsterende
folkeskoler
Styrket forældreansvar gennem mulighed
for bortfald af børnecheck og et enklere
forældrepålæg
Bedre fordeling af elever på gymnasier
Kriminalisering af genopdragelsesrejser
Hårdere kurs over for vold i hjemmet
Tidlig opsporing af udsatte børn
Skærpet straf for brud på den særligt
udvidede underretningspligt
For mange børn i udsatte boligområder lever iso-
leret fra det danske samfund, og de deltager ikke
i fritids- og foreningslivet. Det kan betyde, at bør-
nene kun sjældent møder danske børn og unge og
dermed ikke stifter bekendtskab med de normer
og værdier, som det danske samfund bygger på,
og kun i begrænset omfang lærer det danske
sprog. Det kan have negativ betydning for barnets
liv nu og her, indlæring i skolen og senere hen i
ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet.
Der er behov for en styrket indsats for at sikre, at
alle børn får en god start på tilværelsen. Der skal
sættes ind med en tidlig indsats for at sikre gode
danskkundskaber. Der skal skabes mulighed for en
anden fordeling af elever til de almene gymnasier,
hvis elevsammensætningen medfører faglige og
pædagogiske udfordringer. Og det skal gøres klart,
at forældrene skal løfte ansvaret med at opdrage
deres børn og sikre, at børnene passer deres
skolegang.
Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre dansk-
kundskaber inden skolestart
En god trivsel, sprogudvikling og læringsparathed
i dagtilbudsalderen har væsentlig betydning for
at lære at læse i skolen og i det hele taget klare sig
godt i skolen. Forskning viser, at en tidlig indsats
(0-3 år) i forhold til at styrke børns kognitive,
sociale og emotionelle kompetencer er den mest
omkostningseffektive indsats.
Kommunen skal i dag sikre, at der gennemføres en
sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, hvis perso-
nalet i dagtilbuddet vurderer, at der er behov for
det. Desuden skal der foretages en sprogvurdering
af alle 3-årige børn, som ikke går i dagtilbud.
Tosprogede børn i 3-årsalderen med behov for
sprogunderstøttende aktiviteter, som ikke går i
dagtilbud, skal i et obligatorisk sprogstimulerings-
tilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer
om ugen. Kommunerne har fra d. 1. juli 2017 fået
mulighed for at fremrykke sprogvurdering og
sprogstimulering til 2-årsalderen.
Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i
sprogvurdering og sprogstimulering. Hvis foræl-
drene ikke lever op til denne pligt, skal kommunen
træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.
Regeringen ønsker at gå videre for at sikre, at alle
børn i ghettoområder og udsatte boligområder
får et godt børneliv og et alderssvarende sprog,
ligesom de tidligt skal vokse op med værdier
som ligestilling, fællesskab, medbestemmelse
og medansvar.
4
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0025.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
25
Regeringen foreslår:
• Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud
i minimum 30 timer om ugen for børn med
bopæl i et udsat boligområde, fra barnet
fylder 1 år, hvis barnet ikke allerede er optaget
i et dagtilbud
• Hvis forældrene ikke lader barnet indskrive,
eller barnet ikke anvender dagtilbuddet i
tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe
afgørelse om standsning af børneydelsen
• Med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen,
iværksættes der for de pågældende børn og
deres forældre et målrettet og intensivt forløb
i dagtilbuddet, der vil have særligt fokus på at
understøtte børnenes dansksproglige udvikling
og generelle læringsparathed
Bedre fordeling i daginstitutioner
Børn bosat i udsatte boligområder klarer sig dår-
ligere i uddannelsessystemet end andre børn og
unge. Konsekvensen kan være, at børnene i mindre
grad bliver klar til et voksenliv med videre uddan-
nelse, selvforsørgelse og aktiv samfundsdeltagelse.
Når børnene klarer sig dårligere end andre børn
og unge, kan det blandt andet skyldes, at de har
dårligere forudsætninger for at klare sig godt i
undervisnings- og uddannelsessystemet, samt at
de i høj grad er koncentreret på få daginstitutioner.
To ud af tre børn, der går i daginstitution og
kommer fra et udsat boligområde, går i en institu-
tion, hvor 30 pct. eller flere af institutionens børn
er bosat i et udsat boligområde.
En høj koncentration af børn med bopæl i
udsatte boligområder giver dårligere forudsæt-
ninger for at få kendskab til danske normer og
værdier, og institutionen kan i sig selv udgøre et
mini-parallelsamfund.
Regeringen foreslår:
• Der må maksimalt nyoptages 30 pct børn fra
udsatte boligområder i hver daginstitution
Reglerne skal gælde for optag af nye børn set
over et kalenderår
• Privatinstitutioner, som set over et kalenderår har
nyoptaget mere end 30 pct af børn, som er bosat i
et udsat boligområde, skal have tilbagekaldt deres
godkendelse Børn i privatinstitutioner, der får til-
bagekaldt godkendelse, skal have tilbudt en plads
i et andet dagtilbud senest 3 måneder senere
• Børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder,
kan ikke anvises pladser i daginstitutioner, der
ligger i tilknytning til udsatte boligområder
Udformning af den konkrete model skal drøftes
med KL
Daginstitution
Figur 9
Bedre fordeling i
dagtilbud
Højst 30 pct af de nye
børn i en daginstitution
må komme fra et udsat
boligområde
Udsat boligområde
M
ax
30%
Andre
boligområder
Anm.:
Børn fra andre
boligområder kan ikke anvises
pladser i daginstitutioner, der
ligger i tilknytning til udsatte
boligområder
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0026.png
26
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Målrettede sprogprøver i 0. klasse
Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt
for at kunne følge undervisningen i skolen. Et
manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efter-
slæb, som forfølger én resten af skoletiden.
Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere
på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra
udsatte boligområder sammenlignet med øvrige
folkeskoler – også når der tages højde for forældre-
nes uddannelsesbaggrund.
Regeringen foreslår:
• At indføre sprogprøve i 0 klasse på skoler,
hvor mere end 30 pct af børnene er bosat i
boligområder, der inden for de seneste tre år
har været på listen over udsatte boligområder
• At forældrene mødes med klare krav om,
at barnet har et funktionelt sprog, inden de
møder i skolen
Følgende proces vil være gældende:
• Første sprogprøve afholdes ved skolestart,
anden sprogprøve i februar og tredje prøve
inden skoleårets afslutning
• Der iværksættes et intensivt sprogstimule-
ringsforløb for eleverne med et negativt udfald
af sprogprøven og en styrket indsats over for
forældrene
• Hvis en prøve har et positivt udfald, er elevens
sprogkundskaber tilstrækkelige, og eleven skal
derfor ikke til flere prøver
• Ved et utilstrækkeligt sprog ved tredje prøve
– inden sommerferien – gives der tilbud
om et sommerskoleforløb med intensiv
sprogstimulering
• Hvis barnet ikke består en ny sprogprøve efter
sommerferien, kan barnet ikke påbegynde
1. klasse
• Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én
gang for det enkelte barn
• Forældrene mødes med klare krav om at
sprogstimulere barnet og får stillet en værktøjs-
kasse til rådighed
Forslaget omfatter folkeskoler og de frie
grundskoler.
Forslaget kan træde i kraft fra skoleåret 2019/20,
men vil allerede i skoleåret 2018/19 blive iværksat
som forsøgsordning.
Figur 10
Bedre dansk ved
skolestart
Skoler med mere end
30 pct børn fra udsatte
boligområder skal
gennemføre sprogprøver
i 0 klasse
0. klasse
Sprogprøve
1
Intensiv
sprogtræning
Sprogprøve
2
Yderligere
sprogtræning
Sprogprøve
3
Sommer-
skole
Sprogprøve
4
Hvis barnet ikke består sprogprøve 4 kan 1 klasse ikke påbegyndes
1. klasse
Bestået
Ikke bestået
Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én gang
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0027.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
27
Sanktioner over for dårligt præsterende
folkeskoler
For folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige
resultater, fastsættes der krav om minimums-
resultater. Hvis en skole tre år i træk fx har for
mange fagligt svage elever og stort omfang af snyd
til eksaminer, skal der gribes konsekvent ind. Det
statslige tilsyn skal i hvert tilfælde konkret vurdere,
hvilken sanktion der skal iværksættes.
Regeringen foreslår:
• To centrale pligter for forældreansvar i forhold
til børnenes skolegang i folkeskolen Manglende
overholdelse af pligterne sanktioneres ved re-
duktion eller bortfald af børne- og ungeydelsen:
• Børn i folkeskolen skal følge undervisningen
Derfor bortfalder børne- og ungeydelsen i
et kvartal, hvis et barn uden gyldig grund har
mere end 15 pct fravær i løbet af et kvartal
• Børn i folkeskolen skal møde op til test og
afsluttende prøver Derfor bortfalder børne-
og ungeydelsen i det førstkommende kvartal,
hvis et barn udebliver uden gyldig grund
• Skolelederne vil som hidtil være forpligtet til at
registrere fravær, men vil fremover være forpligtet
til også at registrere udeblivelser fra test og prøver
samt til at orientere kommunalbestyrelsen her-
om, hvis de nye centrale pligter ikke overholdes
Fravær på 15 pct. er langt over det acceptable
niveau. Og der bør sættes ind – overfor både for-
ældre og børn – før det kommer så vidt. Men så
meget desto vigtigere er det, at der sættes hårdt
og tydeligt ind i de virkelig grelle tilfælde.
Kommunerne har i dag mulighed for at udstede
forældrepålæg. Det kan indeholde en eller flere
handlepligter, som forældrene skal følge. Et for-
ældrepålæg kan bl.a. bestå i at sikre, at barnet er
hjemme på et bestemt tidspunkt, eller at barnet
kommer i daginstitution. Hvis forældrepålæg-
get ikke overholdes, så bortfalder børne- og
ungeydelsen.
Regeringen ønsker, at kommunerne skal anvende
forældrepålægget konsekvent. For at understøtte
dette forenkler vi kravet til at bruge det, så der ikke
er nogen undskyldning.
Regeringen foreslår en række sanktions-
muligheder, afhængig af kvalitetstilsynets
vurdering af skolernes resultater:
• Tilbud om vejledningsforløb og udstedelse af
pålæg til kommunen, fx gennem en handlings-
plan for forbedring af niveauet eller stop for
optag af elever med lavt fagligt niveau
• Midlertidig statslig overtagelse af ledelses-
ansvaret på skolen med henblik på at rette op
på de dårlige resultater
• Lukning af skolen
Det vurderes, at forslagene i høj grad vil finde
anvendelse over for folkeskoler med en stor andel
elever fra udsatte boligområder.
Regeringen vil arbejde for at udvikle en tilsva-
rende model for dårligt præsterende ungdoms-
uddannelsesinstitutioner.
Styrket forældreansvar gennem mulighed
for bortfald af børnecheck og et enklere
forældrepålæg
Omsorg for og opdragelse af børn er forældrenes
ansvar. Alle forældre skal sikre, at deres børn har
forudsætningerne for at deltage i det danske sam-
fund. Børn, der bor i Danmark, skal kunne tale
dansk og have samvær med børn, der har dansk
som modersmål. Derved lærer de danske værdier
og normer og tager dem til sig. Det er en væsentlig
del af forældreansvaret at sikre, at børnene går i
skole og deltager i undervisningen. Det er grund-
laget for et godt unge- og voksenliv.
Langt de fleste forældre tager deres ansvar på sig.
Men der er også forældre i parallelsamfunde-
ne, som ikke tager ansvaret på sig og overlader
barnet til sig selv. Det kan skade barnet. Og det
kan have konsekvenser for skolerne, som kan have
svært ved at løfte opgaven. Regeringen vil styrke
forældreansvaret.
Regeringen foreslår:
• At forenkle anvendelsen af forældrepålægget ved
at fjerne kravet om, at der altid skal gennemføres
en børnefaglig undersøgelse, før et forældre-
pålæg kan gives
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0028.png
28
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Bedre fordeling af elever på gymnasier
En høj koncentration af elever med udenlandsk
herkomst på et gymnasium øger risikoen for en
parallelkultur, som kan føre til pædagogiske udfor-
dringer, have konsekvenser for elevernes faglighed
og i sidste ende deres integration bredt set.
Elevernes frie valg af gymnasium kan desuden i
dag i praksis blive begrænset, fordi den enkelte
kun har forrang til nærmeste gymnasium. Det
formodes, at en række unge ansøgere hvert år prio-
riterer deres ønsker ud fra strategiske overvejelser,
således at de vælger en førsteprioritet, som de rea-
listisk forventer at kunne komme ind på, snarere
end den institution som de helst vil optages på.
Regeringen foreslår:
• Gymnasier får mulighed for at kræve lokale
fordelingsregler, som sikrer bedre fordeling af
elever, hvis de oplever uproportionalt mange
ansøgere til 1 g med udenlandsk herkomst*
Gymnasiets rektor skal dokumentere, at elev-
sammensætningen vil medføre faglige og
pædagogiske udfordringer
• Fordelingsudvalgene får pligt til at iværk-
sætte egnede tiltag, hvis der uden særlige
tiltag er udsigt til over 50 pct elever med
udenlandsk herkomst blandt ansøgerne til
et gymnasium, og det kan dokumenteres, at
* Grænsen sættes til
den gennemsnitlige
andel af ansøgere med
udenlandsk herkomst
i fordelingsudvalgets
område + 5 pct -point
(dog mindst 20 pct )
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0029.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
29
elevsammensætningen vil give faglige og pæda-
gogiske udfordringer på skolen
• Fordelingsudvalgene får mulighed for at beslutte,
at enkeltinstitutioner, som oplever faglige og
pædagogiske udfordringer med elevsammen-
sætningen, for en begrænset årrække kan optage
op til 50 pct af eleverne efter kriterier, som
institutionen selv fastsætter for at løse de faglige
og pædagogiske udfordringer
• Alle gymnasier får mulighed for at oprette profi-
ler og optage op til 25 pct af eleverne baseret på
kriterier, som den enkelte institution selv vælger
• Gymnasier får ret til at beholde 50 pct af
undervisningstaxametret for elever, som er
bortvist med henvisning til grove overtrædelse
af studie- og ordensreglerne, i resten af skoleåret
efter bortvisningen Ved bortvisning bortfalder
ungeydelse/SU altid i et kvartal uanset om den
pågældende påbegynder en ny uddannelse
Kriminalisering af genopdragelsesrejser
Det er i dag muligt at tvangsfjerne børn, hvis der
er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Det
bør også være muligt at straffe forældre, som sender
deres barn på en genopdragelsesrejse, der udsætter
barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare.
Kommunerne har desuden behov for specialiseret
rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrej-
ser, ligesom der er behov for en mere systematisk
koordinering for at få børn og unge, som opholder
sig i udlandet på genopdragelsesrejse, hjem.
• Etablere en koordinationsenhed for ufrivillige
udlandsrejser, der skal bistå alle relevante
myndigheder med vejledning i konkrete sager
om genopdragelsesrejser
• Styrke det nordiske samarbejde og opkvalificere
udsendte medarbejdere på de danske repræ-
sentationer for bedre at kunne udrede konkrete
sager om udlandsophold, så barnet kan hjælpes
tilbage til Danmark
En kriminalisering af genopdragelsesrejser over
for forældrene vil understrege, hvor alvorligt sam-
fundet ser på dette problem. Det vil markere en
klar afstandtagen og vil styrke den forebyggende
indsats. Derudover vil en bedre koordinering af
indsatsen sikre, at børnene får den bedst mulige
hjælp, når de mod deres vilje er tvunget på gen-
opdragelsesrejse, ligesom kommunerne vil have
adgang til specialiseret viden om handlemulig-
heder både før, under og efter børn sendes af sted.
Hårdere kurs over for vold i hjemmet
Social kontrol, æresrelaterede konflikter og vold
er helt uacceptabelt. Det skal vi som samfund sige
klart fra over for. Ikke mindst, når det sker gennem
vold over for fx børn og kvinder. Vold i hjemmet
kan have vidtrækkende negative konsekvenser
for børn og unges udvikling. Samtidig kan vold i
hjemmet medvirke til at fastholde børn, men også
kvinder og unge piger i undertrykkende familie-
mønstre. Børn, der er vokset op med vold i hjem-
met, er i større omfang end andre parate til selv
at begå vold senere i livet. Vold kan lægge kimen
til voldelig og uhensigtsmæssig adfærd og give
et dårligt udgangspunkt for gennemførelse af en
uddannelse og senere beskæftigelse.
Som samfund har vi et særligt ansvar for de børn,
der er blevet svigtet. Vi skal sikre, at gernings-
mændene bliver stillet til ansvar for deres hand-
linger. Derfor skal vi sætte hårdt ind over for vold
i hjemmet.
Regeringen foreslår:
• Kriminalisering af forældre, der sender deres børn
på genopdragelsesrejse, som udsætter barnets
sundhed og udvikling for alvorlig fare Der foreslås
en strafferamme på fængsel indtil 4 år Ubetinget
frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset
længde, og uanset hvor længe udlændingen har
boet i Danmark Alene hvis det med sikkerhed
strider imod Danmarks internationale forpligtel-
ser at udvise, skal udvisning undlades
• I videst muligt omfang at give mulighed for
at inddrage barnets pas, når der er grund til at
antage, at barnet er ved at blive sendt på gen-
opdragelsesrejse i strid med lovgivningen
• Fjerne bestemmelsen om, at barnets opholds-
tilladelse kan inddrages efter 3 måneders ophold
i udlandet (skærpet bortfald i sager om gen-
opdragelsesrejser), så der sendes et klart signal
om, at det er forældrene, der skal straffes, og
ikke barnet
Regeringen foreslår:
• At fordoble straffen for gentagen simpel vold,
når volden er begået af personer i eller nært
knyttet til forurettedes husstand Det vil også
give politiet adgang til flere efterforsknings-
mæssige redskaber til at opklare sagerne
• At udskyde forældelsesfristen i sager om
gentagen eller grov vold mod børn begået af
personer i eller nært knyttet til barnets husstand
Det betyder, at sagerne tidligst bliver forældet,
når barnet er fyldt 31 år
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0030.png
30
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Boks 7
Gladsaxe Kommune
Initiativet om tidlig opsporing af udsatte børn
er inspireret af en frikommuneansøgning
fra Gladsaxe Kommune som led i
Frikommuneforsøg II
Gladsaxe Kommune har identificeret en række
risikoindikatorer, der kan forklare en betydelig
del af trivslen blandt kommunens børn og unge
Gladsaxe Kommune ønsker på den baggrund at
designe en dataunderstøttet opsporingsmodel
med henblik på at opdage og handle på disse
risikoindikatorer allerede inden, der tydeligt er
symptomer på mistrivsel hos barnet
Gladsaxe Kommune vil basere den tidlige
opsporing af familier med børn i risiko
for social udsathed på samkørsel af egne,
relevante data fra sundhedsområdet,
socialområdet, beskæftigelsesområdet
samt dagtilbudsområdet Opsporingen vil
ske på baggrund af risikoindikatorer, så som
udeblivelser fra tandplejen, antal underretninger
på barnet, forældres misbrugsbehandling og
tilknytning til jobcenter Målgruppen vil være
familier med børn, der har én eller flere indgange
til kommunen, for eksempel i forbindelse med
ekstra behovssundhedspleje, ledighed eller
misbrugsproblemer Gladsaxe Kommune vil
på baggrund af opsporingsmodellen tilbyde
familierne en forebyggende indsats
Med regeringens initiativ om tidlig opsporing
af udsatte børn vil alle kommuner få mulighed
for at samle og videndele oplysninger, som
kommunerne allerede har Derved øges
sandsynligheden for tidlig opsporing af de
familier og børn, som vi i dag ikke formår at
hjælpe tidligt nok
Tidlig opsporing af udsatte børn
Vold i familier og æresrelaterede konflikter er
ofte omgærdet af tabu. Det er skjult bag hjemmets
fire vægge. I nogle hjem er vold og afstraffelse
fortsat en del af opdragelsen – også selv om rev-
selsesretten blev afskaffet for mere end 20 år siden.
Og tærsklen for, hvornår myndighederne under-
rettes, kan være afhængig af kulturelle forskelle,
hvis fx forældrene har baggrund i lande med
opdragelsesmønstre, hvor vold er tilladt.
En tidlig, forebyggende indsats for at identificere
familierne er vigtig. Dernæst er en resolut ind-
griben vigtig, når der opnås kendskab til vold og
æresrelaterede konflikter i familier.
Kommunerne skal have bedre muligheder for og
styrkede kompetencer til at lave tidlig opsporing af
udsatte børn i parallelsamfund blandt andet med
henblik på at forebygge og gribe ind over for vold.
Herudover vil regeringen se nærmere på, hvordan
man kan styrke kommunernes opsporingsindsats
og støtten til etniske minoritetskvinder, som har
været udsat for vold og/eller negativ social kontrol.
Skærpet straf for brud på den særligt udvidede
underretningspligt
Det er afgørende, at børn får en god start på livet.
Desværre er der børn, som udsættes for svigt og
overgreb i hjemmet. For at hjælpe disse børn er
det afgørende, at myndighedspersoner, der får
kendskab til børn med behov for særlig støtte,
reagerer på det.
Regeringen foreslår:
• Straf med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
for manglende overholdelse af fagpersoners
særlige underretningspligt
• Straffen skal under særligt skærpende om-
stændigheder kunne stige til fængsel indtil 1 år
Særligt skærpende omstændigheder vil navnlig
kunne være:
• Undladelsen er begået af en person med
ledelsesansvar
• Undladelsen er begået forsætligt
• Systematiske eller gentagne undladelser
• Undladelsen har medført alvorlige personlige
skadevirkninger
Regeringen foreslår:
• Mulighed for tidlig dataunderstøttet opsporing
af udsatte børn ved at kommunerne får mulig-
hed for at samkøre oplysninger Målet er tidligt
at identificere udsatte børn, der er i risiko for at
opleve vold og mistrivsel i hjemmet
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0031.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0032.png
32
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Regeringen følger op
på indsatserne mod
parallelsamfund
Opfølgning på indsatserne mod parallelsamfund
Regeringen vil systematisk overvåge og følge op på
indsatserne mod parallelsamfund.
behandle efter et følg-eller-forklar-princip Hjem-
len skal bruges i de tilfælde, hvor udviklingen
er utilfredsstillende og ghetto-repræsentanten
vurderer, at et eller flere konkrete forslag er
afgørende for at sikre tilstrækkelig fremdrift
Regeringen vil desuden udarbejde en årlig redegø-
relse, der giver overblik over indsatsen i forhold til
parallelsamfund og gennem temaanalyser følger
op på indsatsen på udvalgte områder. Regeringen
vil også afholde et årligt topmøde med fokus på
parallelsamfund. Her vil regeringen mødes med
KL, relevante kommuner samt eksperter og inte-
ressenter på området. På topmødet skal indsatserne
drøftes, og der skal udveksles erfaringer blandt
andet på grundlag af den årlige redegørelse og
afrapportering fra regeringens tre særlige ghetto-
repræsentanter. Første møde planlægger vi at
afholde i efteråret 2018.
Regeringen foreslår:
• At udpege tre særlige ghetto-repræsentanter
med særlige kompetencer
• At ghetto-repræsentanterne skal følge udviklin-
gen på indsatsområderne i strategien og imple-
menteringen og effekterne af initiativerne De
skal følge udviklingen i forhold til milepælene i
helhedsplanerne for de forskellige boligområder
• At ghetto-repræsentanterne får særlige kom-
petencer til fx at fremsætte konkrete forslag,
som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal
Regeringen vil systematisk
overvåge og følge op på
indsatserne mod parallelsamfund
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0033.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
33
Bilag 1.
Øvrige regeringsinitiativer
Regeringen har allerede besluttet og igangsat en
række initiativer, der bidrager aktivt til at tage
hånd om udfordringerne med parallelsamfund
i Danmark.
Regeringen fører en stram, konsekvent og reali-
stisk udlændingepolitik, som har været med til at
bringe antallet af asylansøgere i Danmark markant
ned. Der blev registreret ca. 3.500 asylansøgere i
2017. Det er det laveste antal asylansøgere på et år
siden 2008, hvor der blev registreret ca. 2.400 asyl-
ansøgere. En kontrolleret tilstrømning af flygtninge
og indvandrere er en af forudsætningerne for, at
integrationen kan lykkes. Derudover er der gen-
nemført og igangsat en række initiativer, der styr-
ker tilskyndelsen til at deltage i det danske sam-
fund og på det danske arbejdsmarked, bekæmper
kriminalitet samt modvirker isolation og asocial
adfærd. Initiativerne bidrager til at forebygge og
nedbryde parallelsamfund ved blandt andet at øge
tilskyndelsen til beskæftigelse, at sætte ind over
for bandemedlemmer, kriminelle og unge, der er
på kanten af loven, og styrke indsatsen over for
de, der ikke respekterer det danske demokrati og
danske værdier.
Bandeindsats, herunder Bandepakke III
Regeringen indgik i marts 2017 en politisk aftale
med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om
Bandepakke III, og i august præsenterede rege-
ringen 12 yderligere initiativer, som bygger oven
på de 35 initiativer i Bandepakke III. Initiativerne
omfatter blandt andet indførelsen af et opholds-
forbud, som gør det muligt at udelukke dømte
bandekriminelle fra at færdes i op til 10 år i det
område, hvor de har begået kriminalitet, skærpelse
af straffen for skyderi på offentligt tilgængelige
steder og for systematisk eller organiseret afpres-
ning samt bedre redskaber til overvågning i blandt
andet særligt udsatte områder.
Endvidere etableres som led i satspuljeaftalen
for 2018 en bande task force, som skal støtte
kommunerne med at arbejde systematisk og
koordineret med forebyggelsen af rekruttering af
børn og unge til bandekriminalitet. Bande task
forcen forankres i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration under Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
Med regeringens udspil til en reform af indsatsen
mod ungdomskriminalitet vil regeringen bryde
den negative spiral for unge kriminelle så tidligt
som muligt, så der bliver sat en stopper for føde-
kæden til banderne og andre kriminelle miljøer i
blandt andet de udsatte boligområder. Der opret-
tes ungdomskriminalitetsnævn, der vil kunne
skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende
foranstaltninger over for blandt andet unge, som
er på vej ud i en kriminel løbebane, og hvor den
sociale baggrund ofte er stærkt belastet.
Stramme, afbalancerede og realistiske
regler for ægtefællesammenføring, hvor
integrationen er i centrum
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet
indgik d. 7. februar en aftale om ægtefællesam-
menføringsreglerne, der bl.a. betyder, at tilknyt-
ningskravet erstattes med et nyt integrationskrav,
hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan
gives, hvis ægtefællerne opfylder 4 ud af 6 inte-
grationsrelevante betingelser vedrørende begge
parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og
uddannelse. Herudover skærpes flere af de gælden-
de betingelser for ægtefællesammenføring, her-
under boligkravet, så parrets bolig fremover ikke
må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste
over boligområder, der mindst to år i træk opfyl-
der 2 ud af de 4 kriterier vedrørende tilknytning
til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og
bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkald-
te ghettoliste. Aftalen strammer dermed kravene
for ægtefællesammenføring, men styrker mulig-
heden for at få sin udenlandske ægtefælle med til
Danmark, hvis der på baggrund af begge ægtefæl-
lers forhold er udsigt til en vellykket integration.
Integrationsydelse
V-regeringen indførte pr. 1. september 2015 en
integrationsydelse for alle nytilkomne. Ydelsen er
med til at gøre det mere attraktivt at arbejde frem
for at være på offentlig forsørgelse. Pr. 1. april 2016
blev målgruppen udvidet til at omfatte alle, der
ikke opfyldte opholdskravet om ophold i mindst
7 år ud af de seneste 8 år. Pr. 1. juli 2018 vil ydelsen
blive nedsat med yderligere 3 procent som følge
af
Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet,
som
regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0034.png
34
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
I den forbindelse foretages der konsekvensændrin-
ger af gældende kontanthjælpslofter.
Pr. 1. oktober 2016 ændredes visitationsreglerne
for integrationsydelsesmodtagere, så alle nyan-
komne udlændinge under integrationsprogram-
met skal visiteres jobparate i de første tre måneder,
medmindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til
at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Dette sikrer
et øget fokus på, at flygtninge står til rådighed for
arbejdsmarkedet fra start.
Optjeningsprincipper
Samtidig med indførelsen af integrationsydelsen
for alle nytilkomne indførte V-regeringen et stram-
mere optjeningskrav for ret til børnetilskud og
børne- og ungeydelser for flygtninge. Stramningen
indebærer, at flygtninge skal have haft bopæl eller
beskæftigelse i Danmark 6 år inden for de seneste
10 år.
Som led i Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalin-
ger mellem regeringen og Dansk Folkeparti af
den 6. februar 2018 indføres pr. 1. januar 2019 et
strammere opholdskrav på sammenlagt 9 ud af
de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller
kontanthjælp mod 7 år ud af 8 år i dag. Det stram-
mere opholdskrav medfører, at det økonomiske
incitament til at overgå fra integrationsydelse til
beskæftigelse bliver større. I tillæg hertil indføres
som led i aftalen et krav om 2�½ års beskæftigelse
inden for de seneste 10 år for at få ret til uddannel-
ses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet er et
klart signal om, at forudsætningen for adgang til
kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man
har bidraget aktivt til det danske samfund.
Med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger
indføres
pr. 1. januar 2019 i øvrigt opholdskrav for ret til
arbejdsløshedsdagpenge, således at medlem-
mer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig
lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis
kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til
integrationsydelse. Personer, der har gennemført
en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtages
fra opholdskravet. Øvrige dimittender undtages
ikke for opholdskravet.
Med aftalen indføres endvidere et opholdskrav
pr. 1. januar 2020 om, at en person skal have haft
lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb, ledigheds-
ydelse og fleksløntilskud. Indtil opholdskravet er
opfyldt, vil man i stedet kunne modtage de pågæl-
dende ydelser på integrationsydelsesniveau.
Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen
Med Jobreform I fra november 2015 blev kontant-
hjælpsloftet og 225-timers reglen indført. Herved
sikres en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra
kontanthjælp til arbejde. Endelig betyder optje-
ningsprincippet for ret til børnetilskud og børne-
og ungeydelse for flygtninge, at de skal have haft
bopæl eller beskæftigelse i Danmark 6 år inden for
de seneste 10 år.
To- og trepartsaftaler om integration og oprettel-
se af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)
V-regeringen indgik i marts 2016 to aftaler med
arbejdsmarkedets parter og KL om at styrke inte-
grationsindsatsen. Aftalerne har med en bred vifte
af tiltag særligt fokus på at øge beskæftigelsen
blandt nytilkomne samt give kommuner og virk-
somheder mere smidige rammer for at varetage
integrationsindsatsen. Herunder styrket brug af
medbragte kompetencer samt krav om jobparat-
hed og om en tidlig og kontinuerlig virksomheds-
rettet indsats over for nyankomne flygtninge og
familiesammenførte. Videre er der etableret en
integrationsgrunduddannelse (IGU) som en ny
trædesten til arbejdsmarkedet for nytilkomne.
Et enklere og mere effektivt sanktionssystem
Beskæftigelsesministeren vil i foråret 2018 frem-
lægge et udspil om rådighedssanktioner og effektiv
kontrol, skabe en mere effektiv og konsekvent
sanktionering i kommunerne samt bekæmpe snyd
og fejludbetalinger af sociale ydelser.
Reform af danskuddannelsen
Den 17. november 2016 indgik V-regeringen
aftale med Liberal Alliance, Konservative,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om en reform
af danskuddannelser til voksne udlændinge, såle-
des at samspillet mellem danskundervisning og
beskæftigelse styrkes og dermed understøtter den
beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Styrket indsats mod fremmedkrigere
Regeringen har styrket indsatsen mod fremmed-
krigere ved at forhindre, at fremmedkrigere kan
finansiere deres ophold i konfliktområder med
offentlige midler. Der er skabt en klar hjemmel til
at stoppe udbetalinger af offentlige ydelser og til
at kræve dem tilbagebetalt. Desuden er der indført
en automatisk treårig karantæneordning i ydelses-
systemet for dømte fremmedkrigere, som fx har
modtaget en dom for at tilslutte sig væbnede styr-
ker i udlandet og samtidig har modtaget offent-
lige forsørgelsesydelser under opholdet uden for
Danmark.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0035.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
35
Bekæmpelse af parallelsamfund og social
kontrol på dagtilbudsområdet
Regeringen indførte i foråret 2017, at forældre til
børn uden for dagtilbud har pligt til at lade deres
barn deltage i en sprogvurdering og i en eventuel
efterfølgende sprogstimulering. Kommunen har
pligt til at standse børneydelsen, hvis forældrene
ikke overholder deres pligt, og der ikke foreligger
omstændigheder, der kan forklare, at forældrene
ikke efterlever deres pligt.
Aftale om styrket tilsyn med de frie grundskoler
Med aftalen fra efteråret 2017 strammes kravene
til oprettelsen af nye skoler og samtidig vil det
blive muligt at fratage en friskole sit statstilskud,
uden at den først har været under skærpet tilsyn,
hvis for eksempel skolens ledere eller lærere har
ytret støtte til terror. Fremover vil der også være et
forbud mod anonyme donationer til frie grund-
skoler. I alt indeholder aftalen 10 konkrete stram-
ninger, der alle sikrer bedre gennemsigtighed med,
hvem der støtter skolen samt sikrer overholdelse af
frihed- og folkestyre-kravet og kravet om, at skolen
skal være uafhængig.
National handlingsplan om forebyggelse og
bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering
I oktober 2016 fremlagde V-regeringen en national
handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af
ekstremisme og radikalisering, som indeholder
41 nye initiativer fordelt på 9 indsatsområder,
herunder etablering af Nationalt Center for
Forebyggelse af Ekstremisme, som bl.a. rådgiver
kommunerne. Der er med satspuljeaftalen for
2017 på integrationsområdet afsat 90,7 mio. kr.
til initiativerne i handlingsplanen, ligesom der på
finansloven for 2017 er afsat en ramme på 64 mio.
kr. til initiativerne.
National handlingsplan om forebyggelse
af æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol
V-regeringen lancerede i oktober 2016 en hand-
lingsplan, som indeholder 14 initiativer målrettet
bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol, styrket forebyggelse, mobi-
lisering af opgør med undertrykkende normer og
negativ social kontrol samt en systematisk videns-
og dokumentationsindsats. Med satspuljeaftalen
for 2017 på integrationsområdet er der afsat 73,4
mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen.
Større gennemsigtighed i forhold til
udenlandske donationer til trossamfund
På baggrund af en arbejdsgrupperapport om
større gennemsigtighed med udenlandske dona-
tioner til trossamfund besluttede regeringen
i juni 2017, at 1) anerkendte trossamfund for-
pligtes til at indsende det seneste årsregnskab til
Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse
på Trossamfundsregistrets hjemmeside (jf. lov
om trossamfund uden for folkekirken, som blev
vedtaget den 7. december 2017), 2) foreninger
m.v. skal oplyse om udenlandsk støtte for at
blive godkendt af SKAT som almenvelgørende
eller almennyttig forening m.v. (trådt i kraft den
1. januar 2018), og 3) foreninger skal vejledes om
god standard for åbenhed om foreningens virke,
integritet og finansiering (informationsmateriale
forventes færdigudviklet primo 2018).
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0036.png
36
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
Bilag 2.
Boligområder fordelt på strategiens
afgrænsning af boligområder
Områder
Lundtoftegade
Aldersrogade
Mjølnerparken
Sjælør Boulevard
Akacieparken
Gadelandet/Husumgård
Tingbjerg/Utterslevhuse
Bispeparken
Stærevej mv
Degnegården mv
Hørgården
Brøndby Strand
Værebroparken
Hedemarken
Tåstrupgård
Charlotteager
Gadehavegård
Vejleåparken
Nivåhøj
Karlemoseparken
Rønnebærparken/Æblehaven
Agervang
Ringparken
Motalavej
Lindholm
Solbakken mv
Ejerslykke
Korsløkkeparken Øst
Vollsmose
Byparken/Skovparken
Nørager/Søstjernevej mv
Kommuner
København
København
København
København
København
København
København
København
København
København
København
Brøndby
Gladsaxe
Albertslund
Høje Taastrup
Høje Taastrup
Høje Taastrup
Ishøj
Fredensborg
Køge
Roskide
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Guldborgsund
Odense
Odense
Odense
Odense
Svendborg
Sønderborg
Udsatte områder
Ghettoområder
De hårdeste
2017 ny definition 2017 ny definition ghettoområder
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0037.png
ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030
37
Områder
Præstebakken/Syrenparken
Stengårdsvej
Hedelundgårdparken
Høje Kolstrup
Korskærparken
Søndermarksvej mv
Sønderbro
Sundparken
Munkebo
Skovvejen/Skovparken
Finlandsparken
Løget By
Holtbjerg
Trekanten
Glarbjergvej-området
Gammel Jennumparken
Resedavej/Nørrevang II
Højvangen
Bispehaven
Skovgårdsparken
Gellerupparken/Toveshøj
Langkærparken
Havrevej
Ellekonebakken
Løvvangen
Sebbersundvej mv
Kommuner
Esbjerg
Esbjerg
Esbjerg
Aabenraa
Fredericia
Fredericia
Horsens
Horsens
Kolding
Kolding
Vejle
Vejle
Herning
Holstebro
Randers
Randers
Silkeborg
Skanderborg
Aarhus
Aarhus
Aarhus
Aarhus
Thisted
Viborg
Aalborg
Aalborg
Udsatte områder
Ghettoområder
De hårdeste
2017 ny definition 2017 ny definition ghettoområder
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
Marts 2018
Såfremt spørgsmål
kan henvendelse rettes til:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf +45 72 28 24 00
ISBN 978-87-93635-37-1 (pdf version)
ISBN 978-87-93635-28-9 (trykt version)
2017/18:25
Design: e-Types
Foto: Ritzau Scanpix og Johnér
Tryk: Rosendahls
Publikationen kan hentes på
www oim dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0039.png
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren
1862491_0040.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf +45 72 28 24 00