FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Ét Danmark uden

parallelsamfund

Ingen ghettoer i 2030

MARTS 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Indhold

Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030

Ny, markant og målrettet strategi mod parallelsamfund

1. Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

Fysisk forandrede boligområder

Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder

Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder

2. Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere

Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder

Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder

Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse

Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen

3. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder

Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)

Kriminelle ud af ghettoerne

4. En god start på livet for alle børn og unge

Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart

Bedre fordeling i daginstitutioner

Målrettede sprogprøver i 0 klasse

Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler

Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og et enklere forældrepålæg

Bedre fordeling af elever på gymnasier

Kriminalisering af genopdragelsesrejser

Hårdere kurs over for vold i hjemmet

Tidlig opsporing af udsatte børn

Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt

Regeringen følger op på indsatserne mod parallelsamfund

Bilag 1. Øvrige regeringsinitiativer

Bilag 2. Boligområder fordelt på strategiens afgrænsning af boligområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Ét Danmark uden

parallelsamfund –

Ingen ghettoer i 2030

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark.

Et Danmark som bygger på demokratiske værdier

som frihed og retssikkerhed. Ligeværd og frisind.

Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle

deltager aktivt.

I de sidste knap 40 år har Danmarks etniske

sammensætning ændret sig markant. I 1980 var

vi 5,1 millioner mennesker i Danmark. I dag er

vi tæt på 5,8 millioner. Væksten i befolkningen

kommer udefra. Både indvandrere og efter-

kommere af indvandrere. Størstedelen af de nye

danskere har ikke-vestlig baggrund.

I 1980 var der omkring 50.000 personer med

ikke-vestlig baggrund i Danmark. I dag er der

næsten en halv million, jf. figur 1. Det svarer til en

stigning fra ca. 1 pct. af befolkningen til ca. 8,5 pct.

Mange indvandrere klarer sig heldigvis godt.

På virksomheder landet over fungerer det dag-

lige samarbejde gnidningsløst kollega til kollega.

Mange indvandrere deltager aktivt i den lokale

sportsklub, vores mange foreninger og det danske

samfund i øvrigt. Det skal de blive ved med.

Men der er for mange, der ikke deltager aktivt. Der

er opstået parallelsamfund blandt personer med

ikke-vestlig baggrund. Alt for mange indvandrere

og efterkommere er endt uden tilknytning til det

omgivende samfund. Uden uddannelse. Uden job.

Og uden at kunne et tilstrækkeligt dansk.

Hver tredje borger

med ikke-vestlig

baggrund bor i et

alment boligområde,

hvor mindst

25%

af beboerne har

en ikke-vestlig

baggrund

Personer

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Figur 1

Indvandrere og efterkom-

mere fra vestlige og ikke-

vestlige lande 1980-2018

I 1980 var der omkring

50 000 personer med

ikke-vestlig baggrund

i Danmark I dag er der

næsten en halv million,

svarende til 8,5 pct af

befolkningen

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

1980 82

16 2018

8,5%

I dag består 8,5 pct. af

befolkningen af personer

med ikke-vestlig baggrund.

Anm : Folketal pr 1 januar

Kilde: Danmarks Statistik

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Social kontrol

er mere

udbredt blandt personer

med ikke-vestlig baggrund

end blandt personer med

dansk baggrund Mere end

ni ud af ti kvinder med

dansk baggrund har

følelsen af den samme

frihed som jævnaldrende

mænd

Det gælder kun lidt over

halvdelen af kvinder med

ikke-vestlig baggrund

Omkring hver femte unge

kvinde med ikke-vestlig

baggrund føler sig

begrænset af familien i

forhold til valg af ægtefælle

eller kæreste

5/10 ikke-vestlige kvinder

9/10 danske kvinder

Hvad er gået galt? I hvert fald tre ting.

For det første:

Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar.

For at lære dansk. For at få job og blive en del af

lokalsamfundet. For at blive integreret i sit nye

hjemland. Alt for få har grebet de muligheder, som

Danmark tilbyder. På trods af at Danmark er et

samfund med tryghed, frihed, gratis uddannelse

og gode jobmuligheder.

samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en

gruppe borgere, som ikke tager danske normer

og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre

værd end mænd. Hvor social kontrol og manglen-

de ligestilling sætter snævre grænser for den enkel-

tes frie udfoldelse.

Vi ser miljøer, hvor der i en del tilfælde opstår en

negativ spiral med modkultur til følge.

Parallelsamfund er en stor belastning for sammen-

hængskraften i samfundet og for den enkelte.

•

Det er en trussel mod vores moderne samfund,

når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance

ikke accepteres som grundlæggende værdier.

Og når rettigheder og pligter ikke følges ad.

Utrygheden i udsatte boligområder er med

til at skubbe ressourcestærke borgere ud af

områderne. Det gør det sværere at tiltrække

nye borgere.

Det hæmmer børn og unges muligheder, når

de vokser op uden at lære ordentligt dansk.

Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes frihed

og udfoldelsesmuligheder, når der udøves

social kontrol over for kvinder og unge. Og når

der er vold i hjemmet.

Det er en økonomisk belastning, når borgere

ikke deltager på arbejdsmarkedet.

15%

For det andet:

Vi har som samfund i alt for mange år ikke stillet

de nødvendige krav. Vi har haft alt for lave forvent-

ninger til de flygtninge og indvandrere, der kom

til Danmark. Vi har ikke stillet tilstrækkeligt hånd-

faste krav om job og selvforsørgelse. Derfor er for

mange indvandrere endt i langvarig passivitet.

For det tredje:

Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og

familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er

blevet integreret i det danske samfund. Og de har

fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder

uden kontakt til det omkringliggende samfund.

Selv efter mange år i Danmark. Fordi vi ikke har

stillet tydelige krav om at blive en del af det danske

fællesskab.

Problemerne er til at få øje på. Børn, unge og

voksne, som bor og lever deres liv i Danmark.

Men som reelt er uden kontakt til danskere og

det danske samfund.

Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever

i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager

en alt for stor del af borgerne ikke tilstrække-

ligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske

•

Isolation fra samfundet

Omkring 15 pct af alle

familier med ikke-vestlig

baggrund har flere kende-

tegn, der tyder på, at

de lever relativt isoleret

fra det øvrige samfund

Den typiske familie bor i et

alment boligområde, hvor

mange af beboerne har

en ikke-vestlig baggrund

Mindst én voksen i familien

er langvarigt passiv i for-

hold til arbejdsmarkedet

Og har familien børn, er

de i en daginstitution eller

på en skole, hvor mange

af børnene har en ikke-

vestlig baggrund

•

Den seneste opgørelse fra Finansministeriet viser,

at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

baggrund kostede Danmark 36 milliarder kroner

i 2015. Danske skatteydere kunne have sparet

næsten 17 milliarder kroner, hvis ikke-vestlige

indvandrere havde været i beskæftigelse i samme

omfang som danskere.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Fire ud af ti børn med ikke-vestlig

baggrund i daginstitution er

indskrevet i en institution, hvor

mindst 25 pct. af børnene har

ikke-vestlig baggrund.

Regeringen er lykkedes med at få tilstrømningen

af asylansøgere under kontrol. Det er sket gennem

en lang række stramninger af udlændingepolitik-

ken. Stramningerne har sammen med en styrket

indsats i EU-regi og dygtigt politiarbejde været

med til at bremse tilstrømningen af asylansøgere.

Danmark har derfor det laveste asyltal i flere år,

jf. figur 2.

Den stramme udlændingepolitik skal fortsætte.

Det er den stramme kurs, der giver rum til, at vi nu

kan fokusere på at nedbryde parallelsamfundene

og løfte integrationsopgaven.

I forlængelse af trepartsaftalen fra marts 2016 er

det også lykkedes at dreje indsatsen for de flygt-

ninge og familiesammenførte, som er kommet til

Danmark inden for de seneste par år. Før kunne

man få det indtryk, at man mistede sin arbejds-

evne i det øjeblik, man satte foden på dansk jord.

I dag tager vi langt bedre hånd om de nyankomne.

Alle bliver mødt med klare forventninger og en

beskæftigelsesrettet tilgang. Samtidig er der et

stort fokus på at få nyankomne fordelt rundt i

hele landet.

Det har bidraget markant til den positive

udvikling, vi ser i øjeblikket. Langt flere er klar

til at tage et arbejde. Flere er kommet i beskæf-

tigelse, og der er indgået over 1.300 aftaler

for nyankomne flygtninge om den såkaldte

integrationsgrunduddannelse (IGU).

Samlet set har vi sat en stopper for tilgangen til

problemerne. Vi kan nu i højere grad fokusere på

at gøre op med de parallelsamfund, som er blevet

dannet over de seneste årtier.

Det er ved at være sidste udkald.

1/10

I dele af Vesteuropa er der opstået massive

udfordringer med ghettoer og meget indgroede

parallelsamfund. Der er vi ikke endnu i Danmark.

Og derfor skal vi sætte massivt ind nu, så vi får

stoppet udviklingen, før problemerne bliver

umulige at løse.

Der er kun én vej. Ghettoerne skal helt væk.

Parallelsamfundene skal nedbrydes. Og vi skal

sikre os, at nye ikke opstår. Der skal én gang for

alle tages livtag med den meget store integrations-

opgave, hvor en gruppe af indvandrere og efter-

kommere ikke har taget danske værdier til sig,

og isolerer sig i parallelsamfund.

Danmark skal blive ved med at være Danmark.

De steder, hvor vi har fået parallelsamfund, skal

Danmark blive Danmark igen.

Overtrædelser af

straffeloven

Godt hver tiende unge

mandlige efterkommer

med ikke-vestlig baggrund

bliver årligt dømt for over-

trædelser af straffeloven,

våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer

Personer

Figur 2

Antal asylansøgere

2011-2017

25 000

20 000

15 000

10 000

Kilde: UIM dk

Tallene for 2011-2016 er

endelige Tallene for 2017

er foreløbige, og der kan

komme efterreguleringer

5 000

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Det laveste

asyltal siden

2011

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Ny, markant og målrettet strategi

mod parallelsamfund

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde

parallelsamfund. Vi vil sætte en stopper for den

udvikling, hvor de, der lever i parallelsamfund,

ikke møder det almindelige Danmark. Og hvor vi

nogle steder ser en adfærd, der er i strid med de

rettigheder, forpligtelser og demokratiske, liberale

frihedsværdier, som vores samfund bygger på.

Borgere i parallelsamfund skal gøres til med-

borgere, der bidrager til samfundet – økonomisk

såvel som menneskeligt. På linje med alle andre

danskere. Og blandt borgere uden for parallelsam-

fundene skal vi have genskabt troen på et samfund

uden lovløshed, kvindeundertrykkelse og mang-

lende bidrag til samfundet.

Regeringen fremlægger med denne strategi 22 nye

initiativer. Initiativerne er målrettet de områder i

Danmark, hvor udfordringerne med parallelsam-

fund er størst. Hvor indsatsen i dag langt fra er

tilstrækkelig – og ikke har været det i årtier.

begrænse de mange for at sætte ind over for de få.

Dermed kan vi sætte hårdere og mere konsekvent

ind over for parallelsamfundene. Og som noget

nyt vil vi ikke lade stå til, hvis institutioner eller

kommuner ikke løfter opgaven.

Vi sætter et ambitiøst mål om, at der ikke skal

være ghettoer i Danmark i 2030. Alle ghettoer

skal væk. Alle.

Det kræver en massiv indsats for at omdanne

de udsatte boligområder til almindelige bydele.

Blandt andet ved salg af eksisterende bygninger og

målrettet nedrivning. Og med nybyggeri af private

boliger.

Via Landsbyggefonden afsætter vi de penge,

der skal til for at løfte opgaven. I alt 12 milliarder

kroner til de udsatte boligområder frem til 2026.

Vi sætter tydelige krav til de almene boligorgani-

sationer og til kommunerne. Hvis de mod forvent-

ningen ikke løfter opgaven, vil staten overtage.

Strategien indeholder langt mere effektive tiltag

for at opnå en blandet beboersammensætning.

Fremover vil man for eksempel få nedsat sin kon-

tanthjælp til integrationsydelsesniveau, hvis man

flytter ind i et af de hårdeste ghettoområder. Og

man skal ikke kunne flytte ind i et ghettoområde,

hvis man er på integrationsydelse.

Regeringen har desuden netop aftalt, at man nor-

malt ikke kan blive familiesammenført til en bolig

i et belastet boligområde.

60.000

Med de opdaterede

ghettokriterier bliver der

25 almene boligområder

på ghettolisten

Af de godt 60 000 beboere

i de 25 ghettoområder har

to tredjedele ikke-vestlig

baggrund

For regeringen er det vigtigt, at vi ikke gentager

fortidens fejl. Vi går fordomsfrit til værks.

Vi er villige til at tage nye værktøjer i brug for at

komme parallelsamfundene til livs.

Vi tror på, at det kan lykkes. Der er tidligere lavet

ghettoplaner, men som noget nyt vil vi med denne

strategi målrette også de borgerrettede forslag,

så de kun kommer til at gælde de områder og de

borgere, hvor udfordringerne er størst. Vi vil ikke

Boks 1

Fakta om parallelsamfund

De fleste borgere med ikke-vestlig baggrund

kommer fra samfund, som bygger på et mar-

kant anderledes værdigrundlag end det danske

Mange efterkommere indpasser danske vær-

dier og normer i deres levevis Men der er også

en stor gruppe, som ikke gør Udlændinge- og

Integrationsministeriets medborgerskabsunder-

søgelse viser blandt andet, at næsten 40 pct af

personer med ikke-vestlig baggrund finder, at

manden er familiens naturlige overhoved

Den stærke befolkningsvækst af borgere med

ikke-vestlig oprindelse har givet grobund for

parallelsamfund, hvor danske værdier og normer

ikke er de primære

Det er umuligt at sætte et præcist tal på, hvor

mange personer med ikke-vestlig baggrund,

der reelt lever deres liv efter andre værdier og

normer Til gengæld er det muligt at opstille

en række fakta om personer og familier med

ikke-vestlig baggrund, der peger på, at en stor

del lever relativt isoleret fra det øvrige samfund

En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet

viser, at 28 000 familier med ikke-vestlig bag-

grund kan siges at leve i parallelsamfund

Det drejer sig om etnisk sammensætning i

boligområder, på skoler og i daginstitutioner,

deltagelse i uddannelse eller beskæftigelse,

kriminalitetsrate mv Set i sammenhæng kan

disse fakta være med til at indkredse parallel-

samfund og de problemer, som kendetegner

parallelsamfund

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

2018

2017

2016

2015

2014

Passiv de sidste

4 ud af 5 år

Hver tredje ikke-vestlige

indvandrer mellem

22 og 59 år er langvarigt

passiv Det er personer,

som hverken har været

i beskæftigelse eller

uddannelse i mindst fire

af de seneste fem år

Vi har ikke råd til at tabe flere generationer af

børn og unge på gulvet. Vi skylder alle danske

børn og unge at blive en del af Danmarks fremtid.

Uanset hvor de er født og af hvem. Børn skal lære

det danske sprog ordentligt. De skal opnå de fær-

digheder, der er nødvendige for at få godt fodfæste

i uddannelsessystemet og senere på arbejds-

markedet. Børn må ikke forsømmes. Der er klare

pligter for forældre til at sørge for den nødvendige

opdragelse og støtte til deres børn. Det vil vi gøre

umisforståeligt.

Fremover skal alle børn i udsatte boligområder

i dagtilbud, fra de fylder 1 år. Vel at mærke i et

dagtilbud, hvor de møder børn med dansk som

modersmål. Der må højst nyoptages 30 procent

børn fra et udsat boligområde årligt i hver daginsi-

tution. Og fremover vil børn på skoler med mange

elever fra udsatte boligområder først komme i

1. klasse, når de taler tilstrækkeligt godt dansk.

Der vil være tydelige konsekvenser for skoler, der

ikke løfter opgaven godt nok. I sidste instans vil

skolen blive overtaget af staten eller lukket.

Forældre, der ikke løfter deres forældreansvar, vil

opleve, at børnechecken falder bort i en periode.

Vi vil kriminalisere forældre, der sender deres børn

på genopdragelsesrejser. Og vi vil generelt lægge en

hårdere kurs mod vold i hjemmet og i forhold til

myndighedspersoner, som ikke løfter deres særligt

udvidede underretningspligt.

Vi vil ikke acceptere, at bander og kriminelle

skaber utryghed og chikanerer beboerne i de

udsatte boligområder. Vi fortsætter kampen mod

kriminaliteten i parallelsamfundene. Utrygheden

skal ikke være en naturlig ting i de udsatte bolig-

områder, så borgere, der bidrager aktivt og positivt

til samfundet, skræmmes væk. Vi skal sætte hårdt

og konsekvent ind over for kriminelle i de udsatte

boligområder.

Vi giver mulighed for højere straffe for krimi-

nalitet i særligt belastede områder – skærpede

strafzoner. Vi styrker den synlige politiindsats i de

særligt udsatte boligområder. Vi gør det nemmere

at udsætte beboere, der begår kriminalitet i og

omkring deres udsatte boligområde – og sværere

for kriminelle at flytte ind.

Boks 2

Ét Danmark uden parallel-

samfund – Ingen ghettoer

i 2030

Regeringen foreslår:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte

boligområder

1 Fysisk forandrede boligområder

2 Nye muligheder for fuld afvikling af de mest

udsatte ghettoområder

3 Adgang til at opsige lejere ved salg af almene

boliger i udsatte boligområder

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i

udsatte boligområder

4 Stop for kommunal anvisning til udsatte

boligområder for ydelsesmodtagere

5 Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte

boligområder

6 Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder

7 Stop for tilflytning af modtagere af

integrationsydelse

8 Kontant belønning til kommuner, der lykkes

med integrationsindsatsen

Styrket politiindsats og højere straffe skal

bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

9 Styrket politiindsats i særligt udsatte

boligområder

10 Højere straffe i bestemte områder

(skærpet strafzone)

11 Kriminelle ud af ghettoerne

En god start på livet for alle børn og unge

12 Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre

danskkundskaber inden skolestart

13 Bedre fordeling i daginstitutioner

14 Målrettede sprogprøver i 0 klasse

15 Sanktioner over for dårligt præsterende

folkeskoler

16 Styrket forældreansvar gennem mulighed

for bortfald af børnecheck og enklere

forældrepålæg

17 Bedre fordeling af elever på gymnasier

18 Kriminalisering af genopdragelsesrejser

19 Hårdere kurs over for vold i hjemmet

20 Tidlig opsporing af udsatte børn

21 Skærpet straf for brud på den særligt

udvidede underretningspligt

Regeringen følger op på indsatsen mod

parallelsamfund

22 Tre særlige ghetto-repræsentanter med

de nødvendige kompetencer

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Næsten 4/10 indvandrere og efter-

kommere med ikke-vestlig baggrund

mener, at manden er familiens naturlige

overhoved. Det mener kun 1/10 med

dansk baggrund.

Vi vil ikke tillade, at borgere kommer til Danmark

og bliver parkeret på offentlig forsørgelse uden at

bidrage til samfundet. Regeringen fortsætter derfor

med at sikre de rigtige incitamenter i beskæftigelses-

politikken. Vi vil reservere op til 1 mia. kr. af den

samlede kommunale økonomi til en række nye

resultattilskud til de kommuner, som lykkes med

integrationsindsatsen.

Her i foråret præsenterer regeringen også et

selvstændigt udspil om rådighedssanktioner på

kontanthjælpsområdet, der gør reglerne mere

enkle, så kommunerne mere effektivt og kon-

sekvent kan sanktionere dem, som ikke står til

rådighed. Det gælder selvfølgelig også de ikke-vest-

lige indvandrere, som er overrepræsenteret i

kontanthjælpssystemet.

Regeringen vil insistere på, at alle borgere griber

de muligheder og tager de værdier og normer, som

det danske samfund bygger på, til sig. Det skal sikre

ét samlet Danmark uden parallelsamfund.

Regeringens strategi er fokuseret på

fire indsatsområder:

1 Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte

boligområder

2 Mere håndfast styring af hvem der kan bo

i udsatte boligområder

3 Styrket politiindsats og højere straffe skal

bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

4 En god start på livet for alle børn og unge

Regeringen vil i foråret fremlægge et sanktions-

udspil på kontanthjælpsområdet

Regeringen vil systematisk overvåge og følge op

på indsatserne mod parallelsamfund, så vi kan

følge med i, at udviklingen går tilstrækkeligt

hurtigt i den rigtige retning.

Boks 3

Øvrige regeringsinitiativer

mod parallelsamfund mv

•

En beskrivelse af de enkelte

initiativer fremgår af bilag 1

Bandeindsats, herunder Bandepakke III

Reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet

Stramme, afbalancerede og realistiske

regler for ægtefællesammenføring, hvor

integrationen er i centrum

Integrationsydelse

Optjeningsprincipper

Kontanthjælpsloft og 225-timers reglen

To- og trepartsaftaler om integration og

oprettelse af Integrationsuddannelsen (IGU)

Et enklere og mere effektivt sanktionssystem

Reform af danskuddannelsen

•

Styrket indsats mod fremmedkrigere

Bekæmpelse af parallelsamfund og social

kontrol på dagtilbudsområdet

Aftale om styrket tilsyn med de frie

grundskoler

National handlingsplan om forebyggelse

og bekæmpelse af ekstremisme og

radikalisering

National handlingsplan om forebyggelse

af æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol

Større gennemsigtighed i forhold til

udenlandske donationer til trossamfund

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

Fysisk nedrivning

og omdannelse

af udsatte

boligområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Initiativer

• Fysisk forandrede boligområder

• Nye muligheder for fuld afvikling af de

mest udsatte ghettoområder

• Adgang til at opsige lejere ved salg af

almene boliger i udsatte boligområder

Der skal ikke være ghettoer i Danmark i 2030.

Vi ønsker at nedbryde parallelsamfund én gang

for alle.

For flere af ghettoområderne er der allerede

besluttet og iværksat vigtige indsatser, der over

tid kan være med til at skabe en fysisk forandring

i de udsatte boligområder. Men skal målet nås, er

der på en række områder behov for en ekstra og

langt mere kontant indsats.

Regeringen lægger op til gennemgribende fysiske

forandringer af ghettoområderne og en fore-

byggende indsats i de udsatte boligområder, så

de ikke udvikler sig til ghettoområder. Og det

skal være muligt helt at afvikle de mest udsatte

ghettoer som almene boligområder.

De nye muligheder og forpligtigelser bygger

ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der

er i gang i ghettoområderne. Regeringen vil tage

et opgør med ghettoområder, som har en stor

koncentration af almene boliger og beboere på

passiv forsørgelse. Derfor skal tilgangen til ghetto-

områderne ændres, så der fokuseres på gennem-

gribende fysiske omdannelser, en nedbringelse af

andelen af almene familieboliger og en blanding

af forskellige boligformer med fx ejerboliger og

private lejeboliger.

I forbindelse med regeringens strategi mod

parallelsamfund er det regeringens opfattelse, at

ghettokriterierne bør opdateres og konsolideres.

Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikre, at

regeringens indsatser rettes mod de rigtige områ-

der. Regeringens forslag til nye ghettokriterier

fremgår af boks 4.

Fysisk forandrede boligområder

Regeringen ønsker at afsætte yderligere midler til

en gennemgribende ændring af de fysiske struktu-

rer samt til boligsociale indsatser, så der skabes en

permanent forandring i de udsatte boligområder.

Den fysiske omdannelse sker gennem en samlet

helhedsorienteret plan for boligområdernes pro-

blemer – kaldet helhedsplaner.

Regeringen foreslår:

• En kommende boligaftale målretter 12 mia kr

– ud af den samlede ramme på 21 mia kr – til

nedrivning og omdannelse af udsatte bolig-

områder i 2019-2026 Der er plads til at fastholde

det høje niveau frem mod 2030

Boks 4

Definition af udsatte bolig-

områder og ghettoområder

Regeringen foreslår, at et udsat boligområde/

ghettoområde fremover karakteriseres som et

fysisk sammenhængende alment boligområde

med mindst 1 000 beboere, som opfylder

nedenstående kriterier

Udsatte boligområder opfylder mindst

2 af nedenstående 5 kriterier:

1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra

ikke-vestlige lande overstiger 50 pct

2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der

er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse, overstiger 40 pct

3) Antallet af dømte for overtrædelse af

straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct af

antallet af beboere

4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år,

der alene har en grundskoleuddannelse,

overstiger 60 pct *

5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst i

alderen 15-64 år i området eksklusive

uddannelsessøgende udgør mindre end 55

pct af den gennemsnitlige bruttoindkomst

for samme gruppe i regionen

Ghettoområder står på listen over udsatte

boligområder og opfylder:

1) Mindst to af de tre oprindelige

ghettokriterier om:

a antal dømte på over 2,7 pct

b andel uden for arbejdsmarked eller

uddannelse på over 40 pct

c andel af indvandrere og efterkommere

fra ikke-vestlige lande på over 50 pct

ELLER

2) Andel af indvandrere og efterkommere fra

ikke-vestlige lande på over 60 pct

* Uddannelsesdata vedr

“kun grundskole” er base-

ret på uddannelsesdata,

hvor der kun medtages

uddannelser, som er taget

eller godkendt i Danmark

Kriterieværdien er samti-

dig hævet fra 50 til 60 pct

i forhold til den hidtidige

definition

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Figur 3

Geografisk fordeling af

ghettoområder og udsatte

boligområder

Antallet af udsatte bolig-

områder er 57 fordelt på

27 kommuner Heraf er

25 ghettoområder fordelt

på 13 kommuner De 16

hårdeste ghettoområder er

fordelt på 11 kommuner

Den samlede liste fremgår

af bilag 2

De 16 hårdeste ghettoområder

Ghettoområder

Udsatte boligområder

Et af de væsentligste problemer i ghettoområ-

derne er en alt for ensidig boligsammensætning.

Områderne består nærmest udelukkende af

almene familieboliger, der er tydeligt afgrænset i

forhold til det omkringliggende samfund.

Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem

et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed

for, at private investorer og boligejere med nye

boligformer kan være med til at ændre beboer-

sammensætningen i området. Det skal enten

ske ved, at private investorer køber en del af de

nuværende almene boliger eller ved at bygge nye

private boliger i ghettoområderne. Desuden skal

målrettet nedrivning være med til at omdanne

og åbne ghettoområderne i forhold til det

omkringliggende samfund.

For at skabe bedre muligheder for at omdanne

ghettoområderne foreslår regeringen:

• At øremærke midler til renovering, nedrivning

og infrastrukturændringer til en ekstraordinær

indsats i de udsatte boligområder med første-

prioritet for ghettoområderne

• At øremærke midler til renovering af boliger,

der planlægges solgt

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Eksempel

Gellerupparken/Toveshøj

I helhedsplanen i Gellerup satser Aarhus

Kommune og Brabrand Boligforening markant

på at omdanne boligområdet til en bydel, der

er en naturlig del af Aarhus

Her rives boligblokke ned, så der bliver plads

til handelsstrøg og nye veje, der ledes ind i

området og bryder isolationen ved dels at

koble områdets vejføring på vejene omkring

bl a ringvejen og dels at forbinde City Vest

med Bazar Vest Fællesarealerne midt i området

ændrer udtryk fra lukkede, uudnyttede og

utrygge græsarealer og skumle stier til ind-

bydende byrum med bypark, beboerhus og

sportsfaciliteter, der er attraktive for hele byen

Boligorganisationen frasælger byggegrunde

til erhverv, og kommunen har planer om, at

letbanen linjeføres til Gellerup Midt i Gellerup

opføres et nyt kommunalt kontordomicil til

1 000 medarbejdere Senest er det offentliggjort,

at pensionskassen PKA investerer 350 mio kr i

nye private udlejningsboliger og modernisering

og omdannelse af eksisterende boliger

Det forventes, at indbyggertallet i Gellerup/

Toveshøj over de næste 10 år kommer til at stige

fra 6 000 til 14 000, og at andelen af almene

boliger i den samme periode støt bevæger

sig mod målet om kun at udgøre 30 pct af

områdets boliger

• For de hårdeste ghettoområder, der har stået

på ghettolisten de seneste fire år, vil det være

en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden,

at det er målet for områdets helhedsplan, at

andelen af almene familieboliger nedbringes til

højst 40 pct inden 2030

• At øge incitamentet til salg af almene familie-

boliger, grunde og byggeret i de udsatte bolig-

områder, herunder gennem frafald af tillægs-

købesum samt mulighed for bredere anvendelse

af provenu fra salg

Om det er salg, omdannelse af almene boliger,

nybyggeri af private boliger, målrettet nedrivning

eller lignende, der er den rigtige løsning i det

enkelte boligområde, vil bero på en konkret vur-

dering. Det skal sikre en løsning, der økonomisk

kan svare sig, og som er tilpasset områdets særlige

karakteristika.

Derfor skal ghettoområder, der har stået på ghetto-

listen i de seneste fire år, inden for 6 måneder ind-

sende en udviklingsplan, som viser en konkret vej

til at nedbringe andelen af almene familieboliger

i området til højst 40 pct. Det omfatter aktuelt 16

ghettoområder. Udviklingsplanen skal godkendes

af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

For at understøtte, at de nødvendige beslutninger

træffes i indsatsen mod parallelsamfund, foreslår

regeringen:

• At understøtte kommunens og statens mulig-

heder for at sikre de nødvendige tiltag i indsatsen

mod parallelsamfund, hvis boligorganisationen

ikke gør nok

• At give mulighed for at indsætte en område-

bestyrelse, der kan sikre en effektiv gennemførel-

se af de fysiske helhedsplaner

De hårdeste

ghettoområder*

Figur 4

Strategiens afgræsning af

boligområder

Ghettoområder på

ghettolisten i de sidste 4 år

** Beregnet på baggrund af

forslag til nye kriterier, jf

boks 4 og med data for

2017

Kilde:

Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen

(afrundende tal for hele

den almene boligsektor)

Ghettoområder**

25 områder

(60.748 beboere)

16 områder

(46.075 beboere)

Udsatte boligområder**

Almene boliger

Den almene sektor

i hele Danmark

611.000 boliger

(1.020.000 beboere)

57 områder

(120.767 beboere)

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Nye muligheder for fuld afvikling af de mest

udsatte ghettoområder

For visse ghettoområder er udfordringerne med

parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så mas-

sive, at det både praktisk og økonomisk kan være

mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet

og starte forfra. Med salg, nedrivning og fuldstæn-

dig omdannelse af boligområdet kan der skabes et

grundlag for udviklingen af et nyt og mere attrak-

tivt byområde integreret med resten af samfundet.

Afvikling kan være relevant i ghettoområder, der

igennem en årrække har været ramt af et samspil

af udfordringer i form af arbejdsløshed, krimina-

litet og sociale problemer. Det vil være områder,

der typisk er plaget af hård kriminalitet og massiv

utryghed.

Regeringen ønsker mulighed for at afvikle særligt

belastede ghettoområder.

inden for en angivet tidshorisont, eller der ikke er

planer herfor.

Afviklingen sker enten ved et samlet salg og/eller

nedrivning af området. Beboerne vil blive genhuset,

og der igangsættes herefter et byudviklingsprojekt,

som skal genoprette og udvikle området til en

attraktiv bydel med blandet beboersammensæt-

ning, som er integreret med det omkringliggende

samfund. Den enkelte beboer vil således få mulig-

hed for at få anvist en ny bolig, hvor forudsætningen

for den enkeltes sociale integration er bedre.

Adgang til at opsige lejere ved salg af almene

boliger i udsatte boligområder

I dag kan en udlejer opsige en lejeaftale, når ejen-

dommen skal nedrives, hvis en ombygning af ejen-

dommen medfører, at det lejede må fraflyttes, hvis

lejeren har tilsidesat god skik og orden, eller når

vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpålig-

gende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.

En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis for-

målet er, at den almene bolig skal sælges. Det er en

barriere for at sikre blandede boligformer og en

mere blandet beboersammensætning.

Regeringen foreslår:

• At indføre en mulighed for staten til at pålægge

boligorganisationen at iværksætte en afvikling

af boligafdelingen i de særligt belastede ghetto-

områder, hvor det trods en årelang indsats ikke

er lykkedes at vende den negative udvikling med

sociale problemer, negativ social kontrol, krimi-

nalitet, manglende uddannelse og beskæftigelse

Staten får mulighed for at gribe ind og gennemføre

en afvikling af ghettoområdet, hvis boligorganisa-

tionen og kommunen ikke afvikler ghettoområdet

Regeringen foreslår:

• At udvide den eksisterende adgang til at opsige

lejere, så den også kommer til at omfatte salg af

almene boliger i udsatte boligområder Der vil

skulle gives et passende varsel, et tilbud om

erstatningsbolig til de eksisterende almene

lejere, og der ydes flyttehjælp

Case

Afvikling af et boligområde

Området har vedvarende optrådt på ghetto-

listerne Kendetegnende for beboersammen-

sætningen er en høj andel af beboere uden

for arbejdsmarkedet, mange ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere, et lavt uddannelses-

og indkomstniveau og et højt kriminalitetsniveau

Den hidtidige indsats har primært fokuseret

på boligsociale indsatser, som ikke har vist

sig at være i stand til væsentligt at ændre

beboersammensætningens karakteristika Det

er ikke lykkedes at flytte området tilstrækkeligt

i forhold til ghettolistens kriterier vedrørende

arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, etnisk

oprindelse eller indkomstniveau I forhold til

kriteriet vedrørende beboernes kriminalitet

kendetegnes området af banderelateret

kriminalitet, som skaber stigende utryghed hos

beboerne og det omkringliggende samfund

Den aktuelle helhedsplan vil umiddelbart

ikke kunne ændre på boligområdets grund-

læggende udfordring, som dels handler om

en høj koncentration af almene boliger, dels

beboersammensætningen Der vil ikke ske

nogen væsentlig ændring af boligområdets

grundlæggende struktur, som er karakteristisk

for ghettoområder Selv om planen indeholder

en række positive elementer, vil det således

næppe føre til en radikal forandring af området

Derfor kan der være behov for en egentlig

afvikling af området som et alment

boligområde

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Figur 5

Illustration af processen for

nedbringelse af andelen

af almene familieboliger

til højst 40 pct frem til

2030 samt processen for

afvikling

Lovgivningen træder i kraft

(Sommer 2018)

Udviklingsplan indsendes

til ministeriet

(6 mdr. senere)

Udviklingsplan

godkendes

Udviklingsplan

godkendes ikke

Boligorganisation indsender

ikke en udviklingsplan

(6 mdr. senere)

Udviklingsplan

revideres

Udviklingsplan

godkendes ikke

Helhedsplan med plan

for realisering af

nedbringelse godkendes

Udviklingsplan

godkendes

Staten pålægger

boligorganisation afvikling

Fremdrift vurderes

løbende

Fremdrift

ikke tilstrækkelig

Boligorganisation gennemfører

ikke afvikling

Nedbringelse gennemføres

sucessfuldt

Boligorganisation gennemfører

afvikling

Staten overtager

og afvikler

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Mere håndfast

styring af hvem

der kan bo i udsatte

boligområder

Initiativer

•

Stop for kommunal anvisning til udsatte

boligområder for ydelsesmodtagere

•

Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte

boligområder

•

Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder

•

Stop for tilflytning af modtagere af

integrationsydelse

•

Kontant belønning til kommuner, der lykkes

med integrationsindsatsen

Ved siden af fysiske forandringer i boligområderne

vil en mere balanceret beboersammensætning i de

udsatte boligområder kunne bidrage aktivt til, at

målet om ingen ghettoer i 2030 kan realiseres.

Regeringen har samtidig netop aftalt, at der

indføres et boligkrav i forbindelse med familie-

sammenføring. Det betyder, at man normalt

ikke kan blive familiesammenført til en ægtefælle,

som bor i et belastet boligområde.

Lovgivningen indeholder i dag en række udlejnings-

regler, der har til formål at ændre beboersammen-

sætningen i udsatte boligområder. Men disse mulig-

heder har ikke virket godt nok.

Stop for kommunal anvisning til udsatte

boligområder for ydelsesmodtagere

I dag skal almene boligorganisationer stille op til

hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed

for kommunalbestyrelsen til løsning af påtræn-

gende boligsociale problemer. Der er allerede

en række begrænsninger på den kommunale

anvisningsret.

For mange borgere i de udsatte boligområder er

i dag på offentlig forsørgelse. Det betyder, at alt

for mange borgere ikke kommer i kontakt med

arbejdsmarkedet og dermed heller ikke i kontakt

med det omliggende samfund. Koncentrationen af

folk på overførselsindkomst må ned, hvis beboer-

sammensætningen skal ændres.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Regeringen foreslår:

• Kommunerne må ikke anvise boligsøgende

til udsatte boligområder, hvis et medlem af

husstanden i mindst et halvt år har modtaget

integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontant-

hjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge

eller sygedagpenge

Obligatorisk fleksibel udlejning i

udsatte boligområder

Fleksibel udlejning gør, at kommunalbestyrelsen

kan lave en aftale med den almene boligorganisa-

tion om, at ledige familieboliger i en boligafdeling

skal udlejes efter særlige kriterier. Det betyder, at

boligsøgende, der opfylder visse kriterier om fx

beskæftigelse eller uddannelse, skal forrest i køen

til en ledig almen familiebolig.

Fleksibel udlejning har en påvist positiv effekt på

beboersammensætningen i de byer, hvor der er et

vist pres på boligmarkedet og venteliste til almene

boliger.

Forslaget betyder, at kommunen og boligorganisa-

tionen i udsatte boligområder forpligtes til at udleje

efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddan-

nelse Dermed kan fx borgere med følgende karakte-

ristika komme forrest i køen til en almen bolig:

•

Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet

Personer under uddannelse

Personer i lærlingeforløb

Personer der har været selvforsørgende i seks

sammenhængende måneder (gælder ikke for

personer på folkepension eller lignende)

Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder

Mange beboere i ghettoområder har ikke tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, men lever af offentlige

overførsler. Som led i indsatsen for at ændre

beboersammensætningen vil regeringen gøre

det økonomisk mindre attraktivt for modtagere

af kontant- og uddannelseshjælp at flytte ind i

de hårdeste ghettoområder. Det er de 16 områ-

der, som gennem de seneste fire år har været på

ghettolisten.

Regeringen foreslår:

• At det gøres obligatorisk for kommunerne og

boligorganisationerne at anvende reglerne om

fleksibel udlejning i de udsatte boligområder

efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller

uddannelse

Regeringen foreslår:

• Nedsættelse af ydelsen for kontant- og uddan-

nelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de

ydelsesmodtagere, der vælger at flytte til et af de

hårdeste ghettoområder

Boks 5

Tiltag målrettet forskelige

områders beboersammen-

sætning

Udsatte

boligområder

Stop for kommunal anvisning til udsatte

boligområder for ydelsesmodtagere

Obligatorisk fleksibel udlejning

Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder

Stop for tilflytning af modtagere af

integrationsydelse

Ghetto-

områder

De hårdeste

ghettoområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Stop for tilflytning af modtagere af

integrationsydelse

For yderligere at nedbringe tilgangen af personer

på offentlig forsørgelse og uden tilknytning til

arbejdsmarkedet foreslås det at stoppe for yderli-

gere tilgang af modtagere på integrationsydelse til

ghettoområderne.

Regeringen foreslår:

• 5 nye, markante resultattilskud til kommuner, når

flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

opnår uddannelse og beskæftigelse

De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt.

Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at

yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige

indvandrere og efterkommere, så flere deltager

aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene

finansieres indenfor rammerne af den aftalte

kommunale økonomi.

Den enkelte kommune kan vælge helt eller del-

vist at målrette resultattilskuddene til de skoler

og institutioner mv., som har gjort en ekstra

integrationsindsats.

Regeringen foreslår:

• At ingen personer på integrationsydelse kan

flytte ind i de hårdeste ghettoområder

Kontant belønning til kommuner, der lykkes

med integrationsindsatsen

Alt for få ikke-vestlige indvandrere og efterkom-

mere har uddannelse og arbejde. For mange har

ikke fået de basale kundskaber med sig fra deres

skolegang. De har derfor dårligere forudsætninger

for at gennemføre en ungdomsuddannelse og en

større risiko for et liv på kanten af arbejdsmarke-

det. Og de bliver en del af den beboersammensæt-

ning, der kendetegner de udsatte boligområder.

Kommunerne har en vigtig rolle i opgøret med

parallelsamfundene og målet om ingen ghettoer

i 2030. Der skal derfor trumf på for at sikre, at

kommunerne får løftet integrationsindsatsen.

Figur 6

Færre ydelsesmodtagere

i ghettoområder*

Stop for tilflytning af

borgere på integrations-

ydelse og lavere ydelse til

tilflyttere på kontanthjælp

Borgere på integrationsydelse

Stop for tilflytning af borgere på

integrationsydelse til ghettoområder

Borgere på kontanthjælp

Hvis borgere på kontanthjælp

flytter til et ghettoområde,

sænkes kontanthjælp til

integrationsydelsesniveau

STOP

-6.600

kr /mdr

op til

De hårdeste ghettoområder,

der har været på ghetto-

listen i 4 år

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Figur 7

Kommunerne belønnes

for god integration

Markante resultattilskud

skal sikre, at ikke-vestlige

indvandrere og efterkom-

mere kommer i uddannelse

og job

Én ekstra i arbejde

+25.000–50.000 kr./år

9 klasse afgangsprøve

+25.000–50.000 kr./år

Gymnasium/

erhvervsuddannelse

+50.000 kr./år

Resultattilskud

Kommune

Boks 6

Nye resultattilskud til

kommunerne

Resultattilskud 1:

Den enkelte kommune modtager hvert år en

kontant belønning på 25 000 kr for hver ekstra

ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den

erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som er

i mindst 380 timers ustøttet beskæftigelse i

4 kvartal i året sammenlignet med året før

For selvforsørgede uden for arbejdsmarkedet,

hvor kommunen ikke sparer ydelsen, når

de kommer i arbejde, udgør den kontante

belønning 50 000 kr Det forhøjede resultat-

tilskud har til hensigt at skabe et ekstra

incitament til bl a at få flere kvinder med

ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse

Resultattilskud 2:

Den enkelte kommune modtager hvert år en

kontant belønning på 50 000 kr for hver ekstra

ikke-vestlig indvandrer og efterkommer i den

erhvervsaktive alder mellem 25-64 år, som i de

tre foregående år har været i mindst 380 timers

ustøttet og sammenhængende beskæftigelse pr

kvartal sammenlignet med året før

Resultattilskud 3:

Den enkelte kommune modtager hvert år

en kontant belønning på 25 000 kr for hver

ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som

aflægger afgangsprøven i 9 klasse og opnår

mindst 02 i samtlige af de 6 karakterer i de 3

bundne prøver i dansk og matematik

Resultattilskud 4:

Den enkelte kommune modtager hvert år

en kontant belønning på 50 000 kr for hver

ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, som

aflægger afgangsprøven i 9 klasse og opnår

et karaktergennemsnit i de 8 karakterer

i de 5 bundne prøver, som er højere end

landsgennemsnittet for målgruppen året før

Resultattilskud 5:

Den enkelte kommune modtager hvert år en

kontant belønning på 50 000 kr for hver ikke-

vestlig indvandrer og efterkommer i alderen

16-25 år, som færdiggør en gymnasial eller

erhvervsfaglig uddannelse

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Styrket politiindsats

og højere straffe skal

bekæmpe kriminalitet

og skabe mere tryghed

Initiativer

•

Styrket politiindsats i særligt

udsatte boligområder

•

Højere straffe i bestemte områder

(skærpet strafzone)

•

Kriminelle ud af ghettoerne

Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017 viser, at

beboerne i de særligt udsatte boligområder* føler

sig mindre trygge end resten af befolkningen.

På landsplan føler 86 pct. af borgerne sig trygge,

mens det kun er 64 pct. af beboerne i de særligt

udsatte områder. Undersøgelsen sammenligner

også de særligt udsatte boligområder i 2017 med

de særligt udsatte boligområder i 2016. Det viser et

fald i trygheden fra 72 pct. i 2016 til 64 pct. i 2017.

I de fleste udsatte boligområder er trygheden

uændret eller faldet, mens den i enkelte områder

er steget.

Undersøgelser har samtidig vist, at når forskellige

kriminalitetstyper forekommer i nabolaget, øger

det utrygheden blandt borgere i de særligt udsatte

boligområder mere end i resten af Danmark. I de

udsatte boligområder betyder utrygheden, at de

ressourcestærke borgere skubbes ud, og det bliver

sværere at tiltrække nye borgere.

Det vil vi ikke acceptere.

Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder

Politiet gennemfører i dag en lang række indsatser

i de boligområder, som politiet har udpeget som

særligt udsatte.

Det er det vigtigt, at borgerne i disse områder

oplever et nærværende politi, der er synligt, til-

gængeligt og rykker hurtigt ud, så de kan føle

sig trygge i deres hverdag.

Regeringen vil styrke politiets indsats i de særligt

udsatte boligområder her og nu og samtidig sikre,

at politiet har de rette værktøjer til at få bugt med

problemerne på den lange bane.

Regeringen foreslår:

• Mere politi på gaden i de mest belastede

boligområder

• Flere hårdkogte kriminelle skal væk fra gaden

gennem en strategisk indsats for at udpege

personer, der er særligt centrale for kriminalitet

og utryghedsskabende adfærd i boligområdet

• At udarbejde en national strategi for politiets

indsats i de særligt udsatte boligområder i

de kommende år, der skal styrke effekten af

politiets arbejde og styrke trygheden i de udsatte

boligområder

* Der er tale om særligt

udsatte boligområder

(SUB-områder), som

hvert år udpeges af

politiet ud fra en politi-

faglig vurdering af, hvilke

områder der er mest be-

lastet af kriminalitet og/

eller utryghedsskabende

adfærd Det bemærkes,

at der således fra år til år

sker ændringer i, hvilke

boligområder der indgår

på listen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Antallet af mobile politistationer udbygges med

henblik på at sikre en øget politimæssig tilstede-

værelse i de særligt udsatte boligområder, hvor der

er størst behov. Samtidig øges kontroltrykket fx i

form af flere færdselskontroller mv., så politiet er

synligt tilstede. Samtidig vil politiet på landsplan

gennemføre i alt 25 større målrettede politiaktio-

ner i 2018-2019 i de særligt udsatte boligområder.

Som led i politiets efterforskningsarbejde vil der

blive iværksat en særskilt indsats for at udpege

personer, der er særligt centrale for kriminaliteten

og utrygheden i området. Det skal sikre, at de kri-

minelle retsforfølges og udsættes fra deres bolig,

når det er muligt.

Højere straffe i bestemte områder

(skærpet strafzone)

Gennem årene er der eksempler på, at kriminali-

teten i særligt belastede boligområder i en periode

er blusset op, så trygheden og sikkerheden for

beboere og andre, der færdes i området, har lidt

alvorlig skade.

Det er helt centralt, at samfundet kommer en

sådan opblussen af kriminalitet hurtigt til livs,

fordi det kan sætte sit præg på området i meget

lang tid og give området et dårligt ry. Det kan

betyde, at ressourcestærke borgere ikke ønsker

at bo i området.

Regeringen foreslår:

• En ordning, der giver politiet mulighed for

at udpege særlige kriminalitets- og utryg-

hedsplagede områder, hvor straffen for visse

kriminalitetsformer i en periode skærpes

markant (skærpet strafzone)

Initiativet betyder, at straffen for eksempelvis

hærværk, tyveri og trusler stiger markant inden for

den skærpede strafzone. Der lægges som udgangs-

punkt op til en fordobling af straffen, mens straffen

for visse kriminalitetsformer med en i forvejen

høj straf vil stige med en tredjedel. Derudover vil

visse overtrædelser, der i dag straffes med bøde, i

gentagelsestilfælde kunne straffes med fængsel,

når overtrædelsen er begået i en skærpet strafzone.

Kriminelle ud af ghettoerne

Boligorganisationer oplever problemer med bebo-

ere, som begår kriminalitet og skaber utryghed i

boligområderne. Det er et problem for de borgere,

der bor i boligområderne. Og det er hæmmende

for at tiltrække mere ressourcestærke borgere til

områderne. Hvis parallelsamfund skal nedbrydes,

er det nødvendigt at gøre mere for at begrænse

antallet af kriminelle beboere i et boligområde.

Regeringen foreslår:

• At kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i

et udsat boligområde

• At lejere og medlemmer af husstanden, der begår

kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor

de bor, hurtigere og mere effektivt skal kunne

udsættes af deres bolig i området

Figur 8

Skærpet strafzone

Politiet får mulighed

for at udpege særlige

områder, hvor straffen for

visse kriminalitetsformer

skærpes markant

Kriminalitetsformer

som omfattes:

1 Trusler

2 Hærværk

3 Ildspåsættelse

4 Vold

5 Tyveri

6 Indbrud

7 Brugstyveri

8 Afpresning

9 Røveri

10 Ulovlig våbenbesiddelse

11 Køb og salg af

euforiserende stoffer

Højere straf

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

En god start på livet

for alle børn og unge

Initiativer

•

Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre

danskkundskaber inden skolestart

•

Bedre fordeling i daginstitutioner

•

Målrettede sprogprøver i 0. klasse

•

Sanktioner over for dårligt præsterende

folkeskoler

•

Styrket forældreansvar gennem mulighed

for bortfald af børnecheck og et enklere

forældrepålæg

•

Bedre fordeling af elever på gymnasier

•

Kriminalisering af genopdragelsesrejser

•

Hårdere kurs over for vold i hjemmet

•

Tidlig opsporing af udsatte børn

•

Skærpet straf for brud på den særligt

udvidede underretningspligt

For mange børn i udsatte boligområder lever iso-

leret fra det danske samfund, og de deltager ikke

i fritids- og foreningslivet. Det kan betyde, at bør-

nene kun sjældent møder danske børn og unge og

dermed ikke stifter bekendtskab med de normer

og værdier, som det danske samfund bygger på,

og kun i begrænset omfang lærer det danske

sprog. Det kan have negativ betydning for barnets

liv nu og her, indlæring i skolen og senere hen i

ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet.

Der er behov for en styrket indsats for at sikre, at

alle børn får en god start på tilværelsen. Der skal

sættes ind med en tidlig indsats for at sikre gode

danskkundskaber. Der skal skabes mulighed for en

anden fordeling af elever til de almene gymnasier,

hvis elevsammensætningen medfører faglige og

pædagogiske udfordringer. Og det skal gøres klart,

at forældrene skal løfte ansvaret med at opdrage

deres børn og sikre, at børnene passer deres

skolegang.

Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre dansk-

kundskaber inden skolestart

En god trivsel, sprogudvikling og læringsparathed

i dagtilbudsalderen har væsentlig betydning for

at lære at læse i skolen og i det hele taget klare sig

godt i skolen. Forskning viser, at en tidlig indsats

(0-3 år) i forhold til at styrke børns kognitive,

sociale og emotionelle kompetencer er den mest

omkostningseffektive indsats.

Kommunen skal i dag sikre, at der gennemføres en

sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, hvis perso-

nalet i dagtilbuddet vurderer, at der er behov for

det. Desuden skal der foretages en sprogvurdering

af alle 3-årige børn, som ikke går i dagtilbud.

Tosprogede børn i 3-årsalderen med behov for

sprogunderstøttende aktiviteter, som ikke går i

dagtilbud, skal i et obligatorisk sprogstimulerings-

tilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer

om ugen. Kommunerne har fra d. 1. juli 2017 fået

mulighed for at fremrykke sprogvurdering og

sprogstimulering til 2-årsalderen.

Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i

sprogvurdering og sprogstimulering. Hvis foræl-

drene ikke lever op til denne pligt, skal kommunen

træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

Regeringen ønsker at gå videre for at sikre, at alle

børn i ghettoområder og udsatte boligområder

får et godt børneliv og et alderssvarende sprog,

ligesom de tidligt skal vokse op med værdier

som ligestilling, fællesskab, medbestemmelse

og medansvar.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Regeringen foreslår:

• Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud

i minimum 30 timer om ugen for børn med

bopæl i et udsat boligområde, fra barnet

fylder 1 år, hvis barnet ikke allerede er optaget

i et dagtilbud

• Hvis forældrene ikke lader barnet indskrive,

eller barnet ikke anvender dagtilbuddet i

tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe

afgørelse om standsning af børneydelsen

• Med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen,

iværksættes der for de pågældende børn og

deres forældre et målrettet og intensivt forløb

i dagtilbuddet, der vil have særligt fokus på at

understøtte børnenes dansksproglige udvikling

og generelle læringsparathed

Bedre fordeling i daginstitutioner

Børn bosat i udsatte boligområder klarer sig dår-

ligere i uddannelsessystemet end andre børn og

unge. Konsekvensen kan være, at børnene i mindre

grad bliver klar til et voksenliv med videre uddan-

nelse, selvforsørgelse og aktiv samfundsdeltagelse.

Når børnene klarer sig dårligere end andre børn

og unge, kan det blandt andet skyldes, at de har

dårligere forudsætninger for at klare sig godt i

undervisnings- og uddannelsessystemet, samt at

de i høj grad er koncentreret på få daginstitutioner.

To ud af tre børn, der går i daginstitution og

kommer fra et udsat boligområde, går i en institu-

tion, hvor 30 pct. eller flere af institutionens børn

er bosat i et udsat boligområde.

En høj koncentration af børn med bopæl i

udsatte boligområder giver dårligere forudsæt-

ninger for at få kendskab til danske normer og

værdier, og institutionen kan i sig selv udgøre et

mini-parallelsamfund.

Regeringen foreslår:

• Der må maksimalt nyoptages 30 pct børn fra

udsatte boligområder i hver daginstitution

Reglerne skal gælde for optag af nye børn set

over et kalenderår

• Privatinstitutioner, som set over et kalenderår har

nyoptaget mere end 30 pct af børn, som er bosat i

et udsat boligområde, skal have tilbagekaldt deres

godkendelse Børn i privatinstitutioner, der får til-

bagekaldt godkendelse, skal have tilbudt en plads

i et andet dagtilbud senest 3 måneder senere

• Børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder,

kan ikke anvises pladser i daginstitutioner, der

ligger i tilknytning til udsatte boligområder

Udformning af den konkrete model skal drøftes

med KL

Daginstitution

Figur 9

Bedre fordeling i

dagtilbud

Højst 30 pct af de nye

børn i en daginstitution

må komme fra et udsat

boligområde

Udsat boligområde

30%

Andre

boligområder

Anm.:

Børn fra andre

boligområder kan ikke anvises

pladser i daginstitutioner, der

ligger i tilknytning til udsatte

boligområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Målrettede sprogprøver i 0. klasse

Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt

for at kunne følge undervisningen i skolen. Et

manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efter-

slæb, som forfølger én resten af skoletiden.

Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere

på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra

udsatte boligområder sammenlignet med øvrige

folkeskoler – også når der tages højde for forældre-

nes uddannelsesbaggrund.

Regeringen foreslår:

• At indføre sprogprøve i 0 klasse på skoler,

hvor mere end 30 pct af børnene er bosat i

boligområder, der inden for de seneste tre år

har været på listen over udsatte boligområder

• At forældrene mødes med klare krav om,

at barnet har et funktionelt sprog, inden de

møder i skolen

Følgende proces vil være gældende:

• Første sprogprøve afholdes ved skolestart,

anden sprogprøve i februar og tredje prøve

inden skoleårets afslutning

• Der iværksættes et intensivt sprogstimule-

ringsforløb for eleverne med et negativt udfald

af sprogprøven og en styrket indsats over for

forældrene

• Hvis en prøve har et positivt udfald, er elevens

sprogkundskaber tilstrækkelige, og eleven skal

derfor ikke til flere prøver

• Ved et utilstrækkeligt sprog ved tredje prøve

– inden sommerferien – gives der tilbud

om et sommerskoleforløb med intensiv

sprogstimulering

• Hvis barnet ikke består en ny sprogprøve efter

sommerferien, kan barnet ikke påbegynde

1. klasse

• Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én

gang for det enkelte barn

• Forældrene mødes med klare krav om at

sprogstimulere barnet og får stillet en værktøjs-

kasse til rådighed

Forslaget omfatter folkeskoler og de frie

grundskoler.

Forslaget kan træde i kraft fra skoleåret 2019/20,

men vil allerede i skoleåret 2018/19 blive iværksat

som forsøgsordning.

Figur 10

Bedre dansk ved

skolestart

Skoler med mere end

30 pct børn fra udsatte

boligområder skal

gennemføre sprogprøver

i 0 klasse

0. klasse

Sprogprøve

Intensiv

sprogtræning

Sprogprøve

Yderligere

sprogtræning

Sprogprøve

Sommer-

skole

Sprogprøve

Hvis barnet ikke består sprogprøve 4 kan 1 klasse ikke påbegyndes

1. klasse

Bestået

Ikke bestået

Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én gang

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Sanktioner over for dårligt præsterende

folkeskoler

For folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige

resultater, fastsættes der krav om minimums-

resultater. Hvis en skole tre år i træk fx har for

mange fagligt svage elever og stort omfang af snyd

til eksaminer, skal der gribes konsekvent ind. Det

statslige tilsyn skal i hvert tilfælde konkret vurdere,

hvilken sanktion der skal iværksættes.

Regeringen foreslår:

• To centrale pligter for forældreansvar i forhold

til børnenes skolegang i folkeskolen Manglende

overholdelse af pligterne sanktioneres ved re-

duktion eller bortfald af børne- og ungeydelsen:

• Børn i folkeskolen skal følge undervisningen

Derfor bortfalder børne- og ungeydelsen i

et kvartal, hvis et barn uden gyldig grund har

mere end 15 pct fravær i løbet af et kvartal

• Børn i folkeskolen skal møde op til test og

afsluttende prøver Derfor bortfalder børne-

og ungeydelsen i det førstkommende kvartal,

hvis et barn udebliver uden gyldig grund

• Skolelederne vil som hidtil være forpligtet til at

registrere fravær, men vil fremover være forpligtet

til også at registrere udeblivelser fra test og prøver

samt til at orientere kommunalbestyrelsen her-

om, hvis de nye centrale pligter ikke overholdes

Fravær på 15 pct. er langt over det acceptable

niveau. Og der bør sættes ind – overfor både for-

ældre og børn – før det kommer så vidt. Men så

meget desto vigtigere er det, at der sættes hårdt

og tydeligt ind i de virkelig grelle tilfælde.

Kommunerne har i dag mulighed for at udstede

forældrepålæg. Det kan indeholde en eller flere

handlepligter, som forældrene skal følge. Et for-

ældrepålæg kan bl.a. bestå i at sikre, at barnet er

hjemme på et bestemt tidspunkt, eller at barnet

kommer i daginstitution. Hvis forældrepålæg-

get ikke overholdes, så bortfalder børne- og

ungeydelsen.

Regeringen ønsker, at kommunerne skal anvende

forældrepålægget konsekvent. For at understøtte

dette forenkler vi kravet til at bruge det, så der ikke

er nogen undskyldning.

Regeringen foreslår en række sanktions-

muligheder, afhængig af kvalitetstilsynets

vurdering af skolernes resultater:

• Tilbud om vejledningsforløb og udstedelse af

pålæg til kommunen, fx gennem en handlings-

plan for forbedring af niveauet eller stop for

optag af elever med lavt fagligt niveau

• Midlertidig statslig overtagelse af ledelses-

ansvaret på skolen med henblik på at rette op

på de dårlige resultater

• Lukning af skolen

Det vurderes, at forslagene i høj grad vil finde

anvendelse over for folkeskoler med en stor andel

elever fra udsatte boligområder.

Regeringen vil arbejde for at udvikle en tilsva-

rende model for dårligt præsterende ungdoms-

uddannelsesinstitutioner.

Styrket forældreansvar gennem mulighed

for bortfald af børnecheck og et enklere

forældrepålæg

Omsorg for og opdragelse af børn er forældrenes

ansvar. Alle forældre skal sikre, at deres børn har

forudsætningerne for at deltage i det danske sam-

fund. Børn, der bor i Danmark, skal kunne tale

dansk og have samvær med børn, der har dansk

som modersmål. Derved lærer de danske værdier

og normer og tager dem til sig. Det er en væsentlig

del af forældreansvaret at sikre, at børnene går i

skole og deltager i undervisningen. Det er grund-

laget for et godt unge- og voksenliv.

Langt de fleste forældre tager deres ansvar på sig.

Men der er også forældre i parallelsamfunde-

ne, som ikke tager ansvaret på sig og overlader

barnet til sig selv. Det kan skade barnet. Og det

kan have konsekvenser for skolerne, som kan have

svært ved at løfte opgaven. Regeringen vil styrke

forældreansvaret.

Regeringen foreslår:

• At forenkle anvendelsen af forældrepålægget ved

at fjerne kravet om, at der altid skal gennemføres

en børnefaglig undersøgelse, før et forældre-

pålæg kan gives

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Bedre fordeling af elever på gymnasier

En høj koncentration af elever med udenlandsk

herkomst på et gymnasium øger risikoen for en

parallelkultur, som kan føre til pædagogiske udfor-

dringer, have konsekvenser for elevernes faglighed

og i sidste ende deres integration bredt set.

Elevernes frie valg af gymnasium kan desuden i

dag i praksis blive begrænset, fordi den enkelte

kun har forrang til nærmeste gymnasium. Det

formodes, at en række unge ansøgere hvert år prio-

riterer deres ønsker ud fra strategiske overvejelser,

således at de vælger en førsteprioritet, som de rea-

listisk forventer at kunne komme ind på, snarere

end den institution som de helst vil optages på.

Regeringen foreslår:

• Gymnasier får mulighed for at kræve lokale

fordelingsregler, som sikrer bedre fordeling af

elever, hvis de oplever uproportionalt mange

ansøgere til 1 g med udenlandsk herkomst*

Gymnasiets rektor skal dokumentere, at elev-

sammensætningen vil medføre faglige og

pædagogiske udfordringer

• Fordelingsudvalgene får pligt til at iværk-

sætte egnede tiltag, hvis der uden særlige

tiltag er udsigt til over 50 pct elever med

udenlandsk herkomst blandt ansøgerne til

et gymnasium, og det kan dokumenteres, at

* Grænsen sættes til

den gennemsnitlige

andel af ansøgere med

udenlandsk herkomst

i fordelingsudvalgets

område + 5 pct -point

(dog mindst 20 pct )

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

elevsammensætningen vil give faglige og pæda-

gogiske udfordringer på skolen

• Fordelingsudvalgene får mulighed for at beslutte,

at enkeltinstitutioner, som oplever faglige og

pædagogiske udfordringer med elevsammen-

sætningen, for en begrænset årrække kan optage

op til 50 pct af eleverne efter kriterier, som

institutionen selv fastsætter for at løse de faglige

og pædagogiske udfordringer

• Alle gymnasier får mulighed for at oprette profi-

ler og optage op til 25 pct af eleverne baseret på

kriterier, som den enkelte institution selv vælger

• Gymnasier får ret til at beholde 50 pct af

undervisningstaxametret for elever, som er

bortvist med henvisning til grove overtrædelse

af studie- og ordensreglerne, i resten af skoleåret

efter bortvisningen Ved bortvisning bortfalder

ungeydelse/SU altid i et kvartal uanset om den

pågældende påbegynder en ny uddannelse

Kriminalisering af genopdragelsesrejser

Det er i dag muligt at tvangsfjerne børn, hvis der

er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges

sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Det

bør også være muligt at straffe forældre, som sender

deres barn på en genopdragelsesrejse, der udsætter

barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare.

Kommunerne har desuden behov for specialiseret

rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrej-

ser, ligesom der er behov for en mere systematisk

koordinering for at få børn og unge, som opholder

sig i udlandet på genopdragelsesrejse, hjem.

• Etablere en koordinationsenhed for ufrivillige

udlandsrejser, der skal bistå alle relevante

myndigheder med vejledning i konkrete sager

om genopdragelsesrejser

• Styrke det nordiske samarbejde og opkvalificere

udsendte medarbejdere på de danske repræ-

sentationer for bedre at kunne udrede konkrete

sager om udlandsophold, så barnet kan hjælpes

tilbage til Danmark

En kriminalisering af genopdragelsesrejser over

for forældrene vil understrege, hvor alvorligt sam-

fundet ser på dette problem. Det vil markere en

klar afstandtagen og vil styrke den forebyggende

indsats. Derudover vil en bedre koordinering af

indsatsen sikre, at børnene får den bedst mulige

hjælp, når de mod deres vilje er tvunget på gen-

opdragelsesrejse, ligesom kommunerne vil have

adgang til specialiseret viden om handlemulig-

heder både før, under og efter børn sendes af sted.

Hårdere kurs over for vold i hjemmet

Social kontrol, æresrelaterede konflikter og vold

er helt uacceptabelt. Det skal vi som samfund sige

klart fra over for. Ikke mindst, når det sker gennem

vold over for fx børn og kvinder. Vold i hjemmet

kan have vidtrækkende negative konsekvenser

for børn og unges udvikling. Samtidig kan vold i

hjemmet medvirke til at fastholde børn, men også

kvinder og unge piger i undertrykkende familie-

mønstre. Børn, der er vokset op med vold i hjem-

met, er i større omfang end andre parate til selv

at begå vold senere i livet. Vold kan lægge kimen

til voldelig og uhensigtsmæssig adfærd og give

et dårligt udgangspunkt for gennemførelse af en

uddannelse og senere beskæftigelse.

Som samfund har vi et særligt ansvar for de børn,

der er blevet svigtet. Vi skal sikre, at gernings-

mændene bliver stillet til ansvar for deres hand-

linger. Derfor skal vi sætte hårdt ind over for vold

i hjemmet.

Regeringen foreslår:

• Kriminalisering af forældre, der sender deres børn

på genopdragelsesrejse, som udsætter barnets

sundhed og udvikling for alvorlig fare Der foreslås

en strafferamme på fængsel indtil 4 år Ubetinget

frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset

længde, og uanset hvor længe udlændingen har

boet i Danmark Alene hvis det med sikkerhed

strider imod Danmarks internationale forpligtel-

ser at udvise, skal udvisning undlades

• I videst muligt omfang at give mulighed for

at inddrage barnets pas, når der er grund til at

antage, at barnet er ved at blive sendt på gen-

opdragelsesrejse i strid med lovgivningen

• Fjerne bestemmelsen om, at barnets opholds-

tilladelse kan inddrages efter 3 måneders ophold

i udlandet (skærpet bortfald i sager om gen-

opdragelsesrejser), så der sendes et klart signal

om, at det er forældrene, der skal straffes, og

ikke barnet

Regeringen foreslår:

• At fordoble straffen for gentagen simpel vold,

når volden er begået af personer i eller nært

knyttet til forurettedes husstand Det vil også

give politiet adgang til flere efterforsknings-

mæssige redskaber til at opklare sagerne

• At udskyde forældelsesfristen i sager om

gentagen eller grov vold mod børn begået af

personer i eller nært knyttet til barnets husstand

Det betyder, at sagerne tidligst bliver forældet,

når barnet er fyldt 31 år

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Boks 7

Gladsaxe Kommune

Initiativet om tidlig opsporing af udsatte børn

er inspireret af en frikommuneansøgning

fra Gladsaxe Kommune som led i

Frikommuneforsøg II

Gladsaxe Kommune har identificeret en række

risikoindikatorer, der kan forklare en betydelig

del af trivslen blandt kommunens børn og unge

Gladsaxe Kommune ønsker på den baggrund at

designe en dataunderstøttet opsporingsmodel

med henblik på at opdage og handle på disse

risikoindikatorer allerede inden, der tydeligt er

symptomer på mistrivsel hos barnet

Gladsaxe Kommune vil basere den tidlige

opsporing af familier med børn i risiko

for social udsathed på samkørsel af egne,

relevante data fra sundhedsområdet,

socialområdet, beskæftigelsesområdet

samt dagtilbudsområdet Opsporingen vil

ske på baggrund af risikoindikatorer, så som

udeblivelser fra tandplejen, antal underretninger

på barnet, forældres misbrugsbehandling og

tilknytning til jobcenter Målgruppen vil være

familier med børn, der har én eller flere indgange

til kommunen, for eksempel i forbindelse med

ekstra behovssundhedspleje, ledighed eller

misbrugsproblemer Gladsaxe Kommune vil

på baggrund af opsporingsmodellen tilbyde

familierne en forebyggende indsats

Med regeringens initiativ om tidlig opsporing

af udsatte børn vil alle kommuner få mulighed

for at samle og videndele oplysninger, som

kommunerne allerede har Derved øges

sandsynligheden for tidlig opsporing af de

familier og børn, som vi i dag ikke formår at

hjælpe tidligt nok

Tidlig opsporing af udsatte børn

Vold i familier og æresrelaterede konflikter er

ofte omgærdet af tabu. Det er skjult bag hjemmets

fire vægge. I nogle hjem er vold og afstraffelse

fortsat en del af opdragelsen – også selv om rev-

selsesretten blev afskaffet for mere end 20 år siden.

Og tærsklen for, hvornår myndighederne under-

rettes, kan være afhængig af kulturelle forskelle,

hvis fx forældrene har baggrund i lande med

opdragelsesmønstre, hvor vold er tilladt.

En tidlig, forebyggende indsats for at identificere

familierne er vigtig. Dernæst er en resolut ind-

griben vigtig, når der opnås kendskab til vold og

æresrelaterede konflikter i familier.

Kommunerne skal have bedre muligheder for og

styrkede kompetencer til at lave tidlig opsporing af

udsatte børn i parallelsamfund blandt andet med

henblik på at forebygge og gribe ind over for vold.

Herudover vil regeringen se nærmere på, hvordan

man kan styrke kommunernes opsporingsindsats

og støtten til etniske minoritetskvinder, som har

været udsat for vold og/eller negativ social kontrol.

Skærpet straf for brud på den særligt udvidede

underretningspligt

Det er afgørende, at børn får en god start på livet.

Desværre er der børn, som udsættes for svigt og

overgreb i hjemmet. For at hjælpe disse børn er

det afgørende, at myndighedspersoner, der får

kendskab til børn med behov for særlig støtte,

reagerer på det.

Regeringen foreslår:

• Straf med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

for manglende overholdelse af fagpersoners

særlige underretningspligt

• Straffen skal under særligt skærpende om-

stændigheder kunne stige til fængsel indtil 1 år

Særligt skærpende omstændigheder vil navnlig

kunne være:

• Undladelsen er begået af en person med

ledelsesansvar

• Undladelsen er begået forsætligt

• Systematiske eller gentagne undladelser

• Undladelsen har medført alvorlige personlige

skadevirkninger

Regeringen foreslår:

• Mulighed for tidlig dataunderstøttet opsporing

af udsatte børn ved at kommunerne får mulig-

hed for at samkøre oplysninger Målet er tidligt

at identificere udsatte børn, der er i risiko for at

opleve vold og mistrivsel i hjemmet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Regeringen følger op

på indsatserne mod

parallelsamfund

Opfølgning på indsatserne mod parallelsamfund

Regeringen vil systematisk overvåge og følge op på

indsatserne mod parallelsamfund.

behandle efter et følg-eller-forklar-princip Hjem-

len skal bruges i de tilfælde, hvor udviklingen

er utilfredsstillende og ghetto-repræsentanten

vurderer, at et eller flere konkrete forslag er

afgørende for at sikre tilstrækkelig fremdrift

Regeringen vil desuden udarbejde en årlig redegø-

relse, der giver overblik over indsatsen i forhold til

parallelsamfund og gennem temaanalyser følger

op på indsatsen på udvalgte områder. Regeringen

vil også afholde et årligt topmøde med fokus på

parallelsamfund. Her vil regeringen mødes med

KL, relevante kommuner samt eksperter og inte-

ressenter på området. På topmødet skal indsatserne

drøftes, og der skal udveksles erfaringer blandt

andet på grundlag af den årlige redegørelse og

afrapportering fra regeringens tre særlige ghetto-

repræsentanter. Første møde planlægger vi at

afholde i efteråret 2018.

Regeringen foreslår:

• At udpege tre særlige ghetto-repræsentanter

med særlige kompetencer

• At ghetto-repræsentanterne skal følge udviklin-

gen på indsatsområderne i strategien og imple-

menteringen og effekterne af initiativerne De

skal følge udviklingen i forhold til milepælene i

helhedsplanerne for de forskellige boligområder

• At ghetto-repræsentanterne får særlige kom-

petencer til fx at fremsætte konkrete forslag,

som den ansvarlige kommunalbestyrelse skal

Regeringen vil systematisk

overvåge og følge op på

indsatserne mod parallelsamfund

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Bilag 1.

Øvrige regeringsinitiativer

Regeringen har allerede besluttet og igangsat en

række initiativer, der bidrager aktivt til at tage

hånd om udfordringerne med parallelsamfund

i Danmark.

Regeringen fører en stram, konsekvent og reali-

stisk udlændingepolitik, som har været med til at

bringe antallet af asylansøgere i Danmark markant

ned. Der blev registreret ca. 3.500 asylansøgere i

2017. Det er det laveste antal asylansøgere på et år

siden 2008, hvor der blev registreret ca. 2.400 asyl-

ansøgere. En kontrolleret tilstrømning af flygtninge

og indvandrere er en af forudsætningerne for, at

integrationen kan lykkes. Derudover er der gen-

nemført og igangsat en række initiativer, der styr-

ker tilskyndelsen til at deltage i det danske sam-

fund og på det danske arbejdsmarked, bekæmper

kriminalitet samt modvirker isolation og asocial

adfærd. Initiativerne bidrager til at forebygge og

nedbryde parallelsamfund ved blandt andet at øge

tilskyndelsen til beskæftigelse, at sætte ind over

for bandemedlemmer, kriminelle og unge, der er

på kanten af loven, og styrke indsatsen over for

de, der ikke respekterer det danske demokrati og

danske værdier.

Bandeindsats, herunder Bandepakke III

Regeringen indgik i marts 2017 en politisk aftale

med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om

Bandepakke III, og i august præsenterede rege-

ringen 12 yderligere initiativer, som bygger oven

på de 35 initiativer i Bandepakke III. Initiativerne

omfatter blandt andet indførelsen af et opholds-

forbud, som gør det muligt at udelukke dømte

bandekriminelle fra at færdes i op til 10 år i det

område, hvor de har begået kriminalitet, skærpelse

af straffen for skyderi på offentligt tilgængelige

steder og for systematisk eller organiseret afpres-

ning samt bedre redskaber til overvågning i blandt

andet særligt udsatte områder.

Endvidere etableres som led i satspuljeaftalen

for 2018 en bande task force, som skal støtte

kommunerne med at arbejde systematisk og

koordineret med forebyggelsen af rekruttering af

børn og unge til bandekriminalitet. Bande task

forcen forankres i Styrelsen for International

Rekruttering og Integration under Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet

Med regeringens udspil til en reform af indsatsen

mod ungdomskriminalitet vil regeringen bryde

den negative spiral for unge kriminelle så tidligt

som muligt, så der bliver sat en stopper for føde-

kæden til banderne og andre kriminelle miljøer i

blandt andet de udsatte boligområder. Der opret-

tes ungdomskriminalitetsnævn, der vil kunne

skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende

foranstaltninger over for blandt andet unge, som

er på vej ud i en kriminel løbebane, og hvor den

sociale baggrund ofte er stærkt belastet.

Stramme, afbalancerede og realistiske

regler for ægtefællesammenføring, hvor

integrationen er i centrum

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet

indgik d. 7. februar en aftale om ægtefællesam-

menføringsreglerne, der bl.a. betyder, at tilknyt-

ningskravet erstattes med et nyt integrationskrav,

hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan

gives, hvis ægtefællerne opfylder 4 ud af 6 inte-

grationsrelevante betingelser vedrørende begge

parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og

uddannelse. Herudover skærpes flere af de gælden-

de betingelser for ægtefællesammenføring, her-

under boligkravet, så parrets bolig fremover ikke

må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste

over boligområder, der mindst to år i træk opfyl-

der 2 ud af de 4 kriterier vedrørende tilknytning

til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og

bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkald-

te ghettoliste. Aftalen strammer dermed kravene

for ægtefællesammenføring, men styrker mulig-

heden for at få sin udenlandske ægtefælle med til

Danmark, hvis der på baggrund af begge ægtefæl-

lers forhold er udsigt til en vellykket integration.

Integrationsydelse

V-regeringen indførte pr. 1. september 2015 en

integrationsydelse for alle nytilkomne. Ydelsen er

med til at gøre det mere attraktivt at arbejde frem

for at være på offentlig forsørgelse. Pr. 1. april 2016

blev målgruppen udvidet til at omfatte alle, der

ikke opfyldte opholdskravet om ophold i mindst

7 år ud af de seneste 8 år. Pr. 1. juli 2018 vil ydelsen

blive nedsat med yderligere 3 procent som følge

Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet,

som

regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

I den forbindelse foretages der konsekvensændrin-

ger af gældende kontanthjælpslofter.

Pr. 1. oktober 2016 ændredes visitationsreglerne

for integrationsydelsesmodtagere, så alle nyan-

komne udlændinge under integrationsprogram-

met skal visiteres jobparate i de første tre måneder,

medmindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til

at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Dette sikrer

et øget fokus på, at flygtninge står til rådighed for

arbejdsmarkedet fra start.

Optjeningsprincipper

Samtidig med indførelsen af integrationsydelsen

for alle nytilkomne indførte V-regeringen et stram-

mere optjeningskrav for ret til børnetilskud og

børne- og ungeydelser for flygtninge. Stramningen

indebærer, at flygtninge skal have haft bopæl eller

beskæftigelse i Danmark 6 år inden for de seneste

10 år.

Som led i Aftale om lavere skat på arbejdsind-

komst og større fradrag for pensionsindbetalin-

ger mellem regeringen og Dansk Folkeparti af

den 6. februar 2018 indføres pr. 1. januar 2019 et

strammere opholdskrav på sammenlagt 9 ud af

de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller

kontanthjælp mod 7 år ud af 8 år i dag. Det stram-

mere opholdskrav medfører, at det økonomiske

incitament til at overgå fra integrationsydelse til

beskæftigelse bliver større. I tillæg hertil indføres

som led i aftalen et krav om 2�½ års beskæftigelse

inden for de seneste 10 år for at få ret til uddannel-

ses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet er et

klart signal om, at forudsætningen for adgang til

kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man

har bidraget aktivt til det danske samfund.

Med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

indføres

pr. 1. januar 2019 i øvrigt opholdskrav for ret til

arbejdsløshedsdagpenge, således at medlem-

mer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig

lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis

kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til

integrationsydelse. Personer, der har gennemført

en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtages

fra opholdskravet. Øvrige dimittender undtages

ikke for opholdskravet.

Med aftalen indføres endvidere et opholdskrav

pr. 1. januar 2020 om, at en person skal have haft

lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden

for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressource-

forløbsydelse under ressourceforløb, ledigheds-

ydelse og fleksløntilskud. Indtil opholdskravet er

opfyldt, vil man i stedet kunne modtage de pågæl-

dende ydelser på integrationsydelsesniveau.

Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen

Med Jobreform I fra november 2015 blev kontant-

hjælpsloftet og 225-timers reglen indført. Herved

sikres en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra

kontanthjælp til arbejde. Endelig betyder optje-

ningsprincippet for ret til børnetilskud og børne-

og ungeydelse for flygtninge, at de skal have haft

bopæl eller beskæftigelse i Danmark 6 år inden for

de seneste 10 år.

To- og trepartsaftaler om integration og oprettel-

se af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

V-regeringen indgik i marts 2016 to aftaler med

arbejdsmarkedets parter og KL om at styrke inte-

grationsindsatsen. Aftalerne har med en bred vifte

af tiltag særligt fokus på at øge beskæftigelsen

blandt nytilkomne samt give kommuner og virk-

somheder mere smidige rammer for at varetage

integrationsindsatsen. Herunder styrket brug af

medbragte kompetencer samt krav om jobparat-

hed og om en tidlig og kontinuerlig virksomheds-

rettet indsats over for nyankomne flygtninge og

familiesammenførte. Videre er der etableret en

integrationsgrunduddannelse (IGU) som en ny

trædesten til arbejdsmarkedet for nytilkomne.

Et enklere og mere effektivt sanktionssystem

Beskæftigelsesministeren vil i foråret 2018 frem-

lægge et udspil om rådighedssanktioner og effektiv

kontrol, skabe en mere effektiv og konsekvent

sanktionering i kommunerne samt bekæmpe snyd

og fejludbetalinger af sociale ydelser.

Reform af danskuddannelsen

Den 17. november 2016 indgik V-regeringen

aftale med Liberal Alliance, Konservative,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om en reform

af danskuddannelser til voksne udlændinge, såle-

des at samspillet mellem danskundervisning og

beskæftigelse styrkes og dermed understøtter den

beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Styrket indsats mod fremmedkrigere

Regeringen har styrket indsatsen mod fremmed-

krigere ved at forhindre, at fremmedkrigere kan

finansiere deres ophold i konfliktområder med

offentlige midler. Der er skabt en klar hjemmel til

at stoppe udbetalinger af offentlige ydelser og til

at kræve dem tilbagebetalt. Desuden er der indført

en automatisk treårig karantæneordning i ydelses-

systemet for dømte fremmedkrigere, som fx har

modtaget en dom for at tilslutte sig væbnede styr-

ker i udlandet og samtidig har modtaget offent-

lige forsørgelsesydelser under opholdet uden for

Danmark.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Bekæmpelse af parallelsamfund og social

kontrol på dagtilbudsområdet

Regeringen indførte i foråret 2017, at forældre til

børn uden for dagtilbud har pligt til at lade deres

barn deltage i en sprogvurdering og i en eventuel

efterfølgende sprogstimulering. Kommunen har

pligt til at standse børneydelsen, hvis forældrene

ikke overholder deres pligt, og der ikke foreligger

omstændigheder, der kan forklare, at forældrene

ikke efterlever deres pligt.

Aftale om styrket tilsyn med de frie grundskoler

Med aftalen fra efteråret 2017 strammes kravene

til oprettelsen af nye skoler og samtidig vil det

blive muligt at fratage en friskole sit statstilskud,

uden at den først har været under skærpet tilsyn,

hvis for eksempel skolens ledere eller lærere har

ytret støtte til terror. Fremover vil der også være et

forbud mod anonyme donationer til frie grund-

skoler. I alt indeholder aftalen 10 konkrete stram-

ninger, der alle sikrer bedre gennemsigtighed med,

hvem der støtter skolen samt sikrer overholdelse af

frihed- og folkestyre-kravet og kravet om, at skolen

skal være uafhængig.

National handlingsplan om forebyggelse og

bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering

I oktober 2016 fremlagde V-regeringen en national

handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af

ekstremisme og radikalisering, som indeholder

41 nye initiativer fordelt på 9 indsatsområder,

herunder etablering af Nationalt Center for

Forebyggelse af Ekstremisme, som bl.a. rådgiver

kommunerne. Der er med satspuljeaftalen for

2017 på integrationsområdet afsat 90,7 mio. kr.

til initiativerne i handlingsplanen, ligesom der på

finansloven for 2017 er afsat en ramme på 64 mio.

kr. til initiativerne.

National handlingsplan om forebyggelse

af æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol

V-regeringen lancerede i oktober 2016 en hand-

lingsplan, som indeholder 14 initiativer målrettet

bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol, styrket forebyggelse, mobi-

lisering af opgør med undertrykkende normer og

negativ social kontrol samt en systematisk videns-

og dokumentationsindsats. Med satspuljeaftalen

for 2017 på integrationsområdet er der afsat 73,4

mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen.

Større gennemsigtighed i forhold til

udenlandske donationer til trossamfund

På baggrund af en arbejdsgrupperapport om

større gennemsigtighed med udenlandske dona-

tioner til trossamfund besluttede regeringen

i juni 2017, at 1) anerkendte trossamfund for-

pligtes til at indsende det seneste årsregnskab til

Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse

på Trossamfundsregistrets hjemmeside (jf. lov

om trossamfund uden for folkekirken, som blev

vedtaget den 7. december 2017), 2) foreninger

m.v. skal oplyse om udenlandsk støtte for at

blive godkendt af SKAT som almenvelgørende

eller almennyttig forening m.v. (trådt i kraft den

1. januar 2018), og 3) foreninger skal vejledes om

god standard for åbenhed om foreningens virke,

integritet og finansiering (informationsmateriale

forventes færdigudviklet primo 2018).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Bilag 2.

Boligområder fordelt på strategiens

afgrænsning af boligområder

Områder

Lundtoftegade

Aldersrogade

Mjølnerparken

Sjælør Boulevard

Akacieparken

Gadelandet/Husumgård

Tingbjerg/Utterslevhuse

Bispeparken

Stærevej mv

Degnegården mv

Hørgården

Brøndby Strand

Værebroparken

Hedemarken

Tåstrupgård

Charlotteager

Gadehavegård

Vejleåparken

Nivåhøj

Karlemoseparken

Rønnebærparken/Æblehaven

Agervang

Ringparken

Motalavej

Lindholm

Solbakken mv

Ejerslykke

Korsløkkeparken Øst

Vollsmose

Byparken/Skovparken

Nørager/Søstjernevej mv

Kommuner

København

Brøndby

Gladsaxe

Albertslund

Høje Taastrup

Ishøj

Fredensborg

Køge

Roskide

Holbæk

Slagelse

Guldborgsund

Odense

Svendborg

Sønderborg

Udsatte områder

Ghettoområder

De hårdeste

2017 ny definition 2017 ny definition ghettoområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

ÉT DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND – INGEN GHETTOER I 2030

Områder

Præstebakken/Syrenparken

Stengårdsvej

Hedelundgårdparken

Høje Kolstrup

Korskærparken

Søndermarksvej mv

Sønderbro

Sundparken

Munkebo

Skovvejen/Skovparken

Finlandsparken

Løget By

Holtbjerg

Trekanten

Glarbjergvej-området

Gammel Jennumparken

Resedavej/Nørrevang II

Højvangen

Bispehaven

Skovgårdsparken

Gellerupparken/Toveshøj

Langkærparken

Havrevej

Ellekonebakken

Løvvangen

Sebbersundvej mv

Kommuner

Esbjerg

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Randers

Silkeborg

Skanderborg

Aarhus

Thisted

Viborg

Aalborg

Udsatte områder

Ghettoområder

De hårdeste

2017 ny definition 2017 ny definition ghettoområder

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

Marts 2018

Såfremt spørgsmål

kan henvendelse rettes til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf +45 72 28 24 00

ISBN 978-87-93635-37-1 (pdf version)

ISBN 978-87-93635-28-9 (trykt version)

2017/18:25

Design: e-Types

Foto: Ritzau Scanpix og Johnér

Tryk: Rosendahls

Publikationen kan hentes på

www oim dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Et Danmark uden parallelsamfund, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf +45 72 28 24 00