FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Finansudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Kontaktperson:

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

15. februar 2018

Morten Knudsen

Lokal nr: 3695

Debat om ØMU’ens nærmeste fremtid er i gang

Sammenfatning

Debatten om den økonomiske og monetære unions fremtid er i fuld

gang i mange EU-lande. Macron og den tyske kansler Angela Merkel

har lovet en fælles fransk-tysk plan for

ØMU’ens fremtid

til marts og

Europa-Kommissionen har spillet ud den 6. december 2017 med den

første række af konkrete forslag i en ØMU-pakke, som især lægger op

til en stærkere finanspolitisk styring i EU.

Kommissionen lægger op til en aftale om fremtidens ØMU på det sær-

lige topmøde for EU-landenes stats- og regeringschefer, der finder

sted i Sibiu i Rumænien på Europadagen den 9. maj 2019.

De 27 EU-landes stats- og regeringschefer vil i løbet af foråret tage hul på

store og besværlige samtaler om, hvordan fremtidens EU skal indrettes uden

Storbritannien. Centralt for disse drøftelser bliver, hvordan Den økonomiske

og Monetære union (ØMU) kan reformeres, så de 27 tilbageværende EU-

lande står bedre rustet til at håndtere fremtidige økonomiske kriser både, poli-

tisk, økonomisk og institutionelt.

Debatten om fremtidens ØMU er allerede skudt i gang fra flere sider. Frank-

rigs præsident Emmanuel Macron fremlagde i en tale på Sorbonne Universitet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

den 26. september 2017 sine visioner om bl.a. oprettelsen af en stilling som

EU økonomi- og finansminister og et særlig eurolandebudget. Macron og den

tyske kansler Angela Merkel har lovet en fælles fransk-tysk

plan for ØMU’ens

fremtid til marts. Men også Europa-Kommissionen har spillet ud. Kommissio-

nen udsendte således allerede den 31. maj 2017 et debatoplæg om en styrket

økonomiske og monetære union i EU som led i den debat om EU’s fremtid ef-

ter Brexit, som Kommissionen lancerede den 1. marts 2017med hvidbogen

om EU’s fremtid.

Debatoplægget blev fulgt op den 6. december 2017 med den første række af

forslag i en ØMU-pakke, som især lægger op til en stærkere finanspolitisk sty-

ring i EU

. EU-kommissær med ansvar for euroen, Valdis Dombrovskis, kaldte

ved præsentationen pakken for det mest betydningsfulde forslag fremsat af

den siddende kommission.

Kommissionen foreslår med pakken bl.a.:

at indskrive finanspagten i EU-retten

at omdanne eurolandenes mellemstatslige krisefond (ESM) til en fæl-

les valutafond (EMF) inden for EU-rettens rammer

at indføre en særlig eurobudgetlinje i EU’s budget,

som skal kunne

anvendes ved store økonomiske chok i et euroland

at EU skruer op for EU-støtten til strukturreformer i landene, som bl.a.

skal være med til at gøre ikke-eurolande klar til at komme med i eu-

roen, og at man

opretter en stilling som europæisk økonomi- og finansminister.

De vigtigste af initiativerne i Kommissionens ØMU-udspil vil blive gennemgået

kort i det følgende

Selv om finanspolitikken hovedsageligt er et nationalt anliggende, er det vigtigt for EU som hel-

hed, at medlemslandene ikke fører en finanspolitik, der truer den makroøkonomiske stabilitet og

skaber usikkerhed om pengepolitikken. EU har derfor i dag en række finanspolitiske regler, som

bl.a. er forankret i Stabilitets- og Vækstpagten, Finanspagten og EU-lovgivning såsom den så-

kaldte six-pack og two-pack, som skal sikre, at de enkelte EU-lande har sunde og holdbare of-

fentlige finanser.

Notatet bygger på følgende dokumenter: Kom(2017)821, Kom(2017)822, Kom(2017)823,

Kom(2017)824, Kom(2017)825, Kom(2017)826 og Kom(2017)827.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

Baggrund

EU-landenes stats- og regeringschefer bestilte i juni 2012 en køreplan for, hvordan EU

bedst kan ruste

ØMU’en til fremtiden. I juni 2015 kom der svar i form af den såkaldte

fempræsidentrapport udarbejdet af formændene for Kommissionen, Det Europæiske

Råd, ECB, eurogruppen og Europa-Parlamentet. Rapporten fastsatte en langsigtet vi-

sion for en gradvis opbygning af en stærkere ØMU.

Første etape, som blev påbegyndt i 2015, har bl.a. styrket EU-landenes samordning af

den økonomiske politik gennem et reformeret europæisk semester samt nationale pro-

duktivitetsråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd, som kan understøtte bedre

styring af økonomien i EU. Derudover skal bankunionen gøres færdig med bl.a. en fæl-

les europæisk indskydergarantiordning, som stadig er under forhandling i Råd og Eu-

ropa-Parlamentet,

Anden etape, der løber i perioden 2017-2025, skal

færdiggøre ØMU’ens institutionelle

arkitektur. Rapporten lægger bl.a. op til at oprette en finanspolitisk union med et fælles

eurolandebudget, som kan bruges til at håndtere pludseligt opståede økonomiske chok

i eurozonen. Hertil kommer et særskilt finansministerium for euroområdet samt integra-

tion af eurolandenes krisefond (ESM) i EU’s retlige ramme.

Integration af finanspagten i EU-retten

Kommissionen foreslår at integrere indholdet af den såkaldte finanspagt i EU-

retten. Finanspagten er fastlagt i en mellemstatslig traktat

, som blev under-

tegnet af 25 EU-lande

i 2012 med henblik på at sikre sunde og holdbare of-

fentlige finanser i de enkelte EU-lande

. Kommissionen foreslår at integrere

de vigtigste dele af finanspagten gennem et direktiv vedtaget af Rådet

. Kom-

missionen sigter med sit forslag især på at integrere artikel 3 i traktaten. Den

forpligter de deltagende lande til gennem national lovgivning at sikre, at de

samlede offentlige finanser er i balance eller udviser overskud. Ifølge denne

regel skal hvert enkelt lands årlige strukturelle underskud

være på niveau

Finanspagten udgør afsnit III i traktaten om stabilitet, samordning og styring af den 2. marts

2012.

Alle EU-lande undtagen Storbritannien, Tjekkiet og Kroatien har undertegnet Finanspagten.

Artikel 16 i finanspagten fastsætter, at EU seneste 5 år efter dens ikrafttrædelse skal tage de

nødvendige skridt med henblik på at indarbejde finanspagten i EU’s

retlige rammer.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 126, stk. 14., hvilket betyder, at det skal vedtages af Rå-

det med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunkturernes påvirkning af de of-

fentlige udgifter og indtægter og andre midlertidige/ekstraordinære forhold, som f.eks. udviklin-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

med dets mellemfristede mål for de offentlige finanser og højst udgøre 0,5

pct. af BNP

. Kommissionens forslag supplerer desuden finanspagten med et

krav om en form for flerårige udgiftslofter, som skal løbe over en regeringspe-

riode. Danmark har som medunderskriver af den mellemstatslige traktat i

2012 allerede implementeret finanspagtens bestemmelser i national lovgiv-

ning gennem budgetloven og loven om De Økonomiske Råd, ligesom budget-

loven også allerede kræver udarbejdelsen af flerårige lofter for de offentlige

udgifter. Ifølge regeringen vil der dog fortsat være brug for at undersøge, om

der er behov for tilpasning af dansk lovgivning, f.eks. som følge af direktivfor-

slagets nye krav om flerårige budgetlofter.

Ifølge Kommissionen er formålet med at integrere finanspagten i EU-retten

først og fremmest at fremme en sammenhængende og koordineret udvikling

af budgetreglerne på EU-plan og på nationalt plan. Derudover begrunder

Kommissionen forslaget med, at det vil øge den demokratiske og legitimitet i

hele EU. Kommissionen foreslår i den forbindelse bl.a. at fastholde den parla-

mentariske overvågning af finanspagten, som har eksisteret siden 2012 gen-

nem den såkaldte artikel 13-komité, hvor repræsentanter fra de nationale par-

lamenter og Europa-Parlamentet deltager.

Direktivet gælder som udgangspunkt for de 19 eurolandene. Et ikke euroland

har dog også mulighed for at blive omfattet af direktivets regler, hvis det notifi-

cerer det til Kommissionen.

Omdannelse af mellemstatslig krisefond ESM til ny fælles EU-valutafond

Kommissionen foreslår også, at EU omdanner eurolandenes mellemstatslige

krisefond (ESM)

til en fælles valutafond (EMF) inden for rammerne af EU

Det skal ske gennem vedtagelsen af en forordning i Rådet

. Det nye EU-or-

gen på de finansielle markeder og olieprisen, der påvirker indtægterne fra henholdsvis pensi-

onsafkastskatten og Nordsøen. For yderligere information om problemstillingerne i forbindelse

med opgørelsen af den strukturelle saldo henvises til EU-note E/ 2012/13.

Direktivforslaget indeholder dog ikke som finanspagten en fast nedre grænse for det mellemfri-

stede mål for struktursaldoen. Men landene skal fortsat have en mellemfristet målsætning for

den strukturelle saldo, som er konsistent med den nedre grænse for det enkelte lands mellem-

fristede struktursaldomåle under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

EMF skal afløse den krisefond (ESM), som eurolandene oprettede på grundlag af en mellem-

statslig aftale på toppen af den økonomiske krise i oktober 2012 med henblik på at yde sup-

plerende finansiel støtte til eurolande i vanskeligheder.

Se Kom(2017)827.

Forslaget har hjemmel i TEUF art. 352, stk. 2, som kun benyttes, hvis traktaterne ikke indehol-

der den fornødne hjemmel til et forslag, men en handling fra EU’s side alligevel er påkrævet

inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktaterne. Rådet træffer beslutning med

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

gan skal bl.a. have en udbygget rolle i forbindelse med låneprogrammer til kri-

seramte eurolande, og den skal kunne oprette nye finansielle instrumenter,

f.eks. til brug i forbindelse med en fælles finanspolitik for eurozonen. Hertil

kommer, at den nye fond skal fungere som en ekstra ”bagstopper” for EU’s

nye fælles

system for genopretning og afvikling

af nødlidende banker, som

allerede understøttes af en fælles afviklingsfond (SRF) finansieret af bankerne

selv. EMF skal dog kun benyttes som sidste udvej, hvis nedskrivning af aktio-

nærer og kreditorer i en nødlidende bank og bidrag fra afviklingsfonden ikke

viser sig at kunne dække likviditetsbehovet i forbindelse med afviklingen af

banken.

EMF skal ligesom ESM ledes af et styrelsesråd, en bestyrelse og en admini-

strerende direktør, som træffer de daglige beslutninger. Styringen af EMF skal

dog foregå inden for rammerne af EU’s institutionelle struktur. Det betyder, at

alle de vigtigste afgørelser i EMF skal godkendes af Rådet, før de kan træde i

kraft

. Hertil kommer, at EMF skal stå til ansvar over for Rådet og Europa-

Parlamentet samt de nationale parlamenter i eurolandene

. Et nationalt par-

lament vil f.eks. kunne anmode EMF om at besvare spørgsmål om EMF’s va-

retagelse af sine opgaver eller indbyde dens administrerende direktør til en

udveksling sf synspunkter.

Danmark og de øvrige ikke eurolande er ikke omfattet af forordningen, som

alene gælder for de 19 eurolande, som også finansierer EMF. Ikke eurolande

kan først deltage i EMF, hvis de tilslutter sig euroen.

Beslutningstagning i EMF

Som udgangspunkt foreslår Kommissionen at bevare enstemmigheden i EMF’s Sty-

relsesråd for alle vigtige afgørelser af finansiel rækkevidde såsom indkaldelse af kapi-

tal fra medlemmerne af EMF eller udbetalinger og udnyttelse af bagstopperordningen

i EMF. Men Kommissionen foreslår samtidig, at afgørelser om f.eks. stabilitetsstøtte til

et euroland skal kunne træffes med et udvidet kvalificeret flertal på 85 pct. af de af-

givne stemmer

. Andre mindre vigtige beslutninger kan træffes med et kvalificeret fler-

tal på 80 pct. af de afgivne stemmer eller med et simpelt flertal.

enstemmighed efter godkendelse i Europa-Parlamentet. Da forslaget sigter på at realisere et

mål, som kun vedrører eurolandene i TEUF art. 136, stk. 3, er det også kun disse lande, som

kan deltage i afstemningen om forslaget.

Ikke eurolandene deltager ikke i afstemningerne i Rådet.

Se artikel 5 og 6 i forslaget til forordning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

Fælles finanspolitik for eurozonen?

Med ØMU-udspillet foreslår Kommissionen også, at EU afsætter nye midler

gennem en særlig eurobudgetlinje på EU’s kommende flerårige budget for pe-

rioden efter 2020, som skal kunne ydes som enten lån eller støtte til et euro-

land, der oplever store asymmetriske økonomiske chok eller kriser, som ikke

kan løses på nationalt plan alene. Adgang til disse midler vil være betinget af

efterlevelse af de fælles finanspolitiske spilleregler.

Den foreslåede eurobudgetlinje skal ifølge Kommissionen kun ses som et

supplement til de enkelte eurolandes nationale budgetter, som fortsat skal

være det centrale finanspolitiske værktøj for de enkelte lande. Også EU-lande

uden for euroen skal kunne deltage. Kommissionen ventes at fremlægge et

mere konkret forslag om ovenstående i maj 2018 i forbindelse med fremlæg-

gelsen af flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.

Kommissionen foreslår samtidig, at EU skal gøre bedre brug af de europæi-

ske struktur- og investeringsfonde til at understøtte reformer, som fremgår af

de landespecifikke henstillinger til EU-landene

. Gennemførelsen af reformer

i EU-landene vil også blive understøttet gennem andre EU-støtteprogrammer

inden for de respektive politikområder, ligesom Kommissionen gennem sin

strukturreformtjeneste vil tilbyde teknisk bistand til EU-lande, som efterspør-

ger det i forbindelse med eksempelvis håndteringen af en makroøkonomisk

ubalance.

Kommissionen foreslår desuden, at der skrues op for støtten til de EU-lande

uden for eurozonen, som er i gang med forberedelser til at indføre euroen

som valuta. Kommissionen foreslår at fordoble midlerne til teknisk bistand til

disse lande

, så man i alt råder over 300 mio. euro for perioden 2017-2020.

Fælles

økonomi- og finansminister

Kommissionen foreslår desuden, at EU skal have en fælles økonomi- og fi-

nansminister

, som kan styrke den europæiske dimension i udformningen af

den økonomiske politik i EU. Finansministeren skal have et klart mandat til at

De landespecifikke anbefalinger vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen og afslutter det

europæiske semester i juni. Et eksempel på en landespecifik henstilling er, at Rådet i 2015

henstillede til Danmark at lempe restriktionerne for placering af butikker samt træffe yderligere

foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisati-

onsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.

Støtteprogrammet for strukturreformer blev oprettet i maj 2017.

Kom(2917)823 af den 6. december 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

varetage både hele EU’s og euroområdets økonomiske og finanspolitiske in-

teresser. Finansministeren skal ifølge Kommissionens udspil bl.a. have an-

svar for at fremme en hensigtsmæssig finanspolitisk kurs for euroområdet

som helhed, styrke samordningen og gennemførslen af strukturreformer i EU-

landene og være for formand for EMF’s Styrelsesråd.

Ifølge Kommissionen kan posten som finansminister oprettes på det eksiste-

rende traktatgrundlag ved at sammenlægge en post som næstformand i Kom-

missionen med posten som formand for eurogruppen. Kommissionen foreslår,

at den dobbelthattede finansminister udnævnes i forbindelse med indsættel-

sen af den næste EU-Kommission i november 2019, hvor ministeren kan ud-

peges som næstformand med ansvar for euroen. Eurolandene kan så efterføl-

gende udnævne ministeren som formand for Eurogruppen for den samme pe-

riode.

Den nye økonomi- og finansminister vil som næstformand i EU-Kommissio-

nen skulle godkendes i Europa-Parlamentet forud sin indsættelse samt stå til

ansvar over for Parlamentet i sin embedsperiode, men også være forpligtet til

at svare på spørgsmål fra nationale parlamenter i eurozonen.

Hvad skal ske nu?

Debatten om ØMU’ens fremtid er i fuld gang. Kommissionen lægger op til en

aftale om fremtidens ØMU på det særlige topmøde for EU-landenes stats- og

regeringschefer, der finder sted i Sibiu i Rumænien på Europadagen den 9.

maj 2019. Hvad EU-landene her kan blive enige om er dog meget usikkert.

Helt afgørende bliver det planlagte fælles fransk-tyske udspil om fremtidens

ØMU, som kommer til marts. Men hvor vidt er de øvrige eurolande villige til at

gå? Og i hvilket omfang bliver der plads til de otte ikke eurolandes synspunk-

ter?

Den danske regering mener ikke, at der er brug for store reformer, som fører

til mere fælles økonomisk politik og fælles beslutninger om national økono-

misk politik. Det er ifølge regeringen ikke fagligt velbegrundet og vil ikke

styrke de europæiske økonomier. Regeringen lægger desuden vægt på, at

eventuelle nye tiltag skal være åbne for ikke eurolandene på ligeværdige vil-

kår.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 70: Notat om ØMU’ens fremtid

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.