Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1849291_0001.png
9/2017
Rigsrevisionens beretning om
ministeriernes tilsyn med
refusionen til kommunerne
afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
147.281
114.6
22.480
Januar 2018
1976
237
1849
908
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0002.png
9/
2017
Beretning om ministeriernes
tilsyn med refusionen til
kommunerne
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2018
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og
vedkommende minister.
Udlændinge- og integrationsministeren, børne- og socialministeren og beskæftigelsesministeren afgiver en rede-
gørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,
hvilket forventes at ske i august 2018.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-
revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette
tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0003.png
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-545-9
ISBN pdf 978-87-7434-547-3
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM MINISTERIERNES TILSYN MED
REFUSIONEN TIL KOMMUNERNE
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-
ministeriet fører tilsyn med kommunernes administration af områder, hvor kommunerne
kan anmode staten om refusion for deres udgifter. Undersøgelsen handler om de 3 mini-
steriers tilsyn med, om kommunerne afholder udgifter korrekt og administrerer korrekt
på områder, hvor kommunerne direkte anmoder ministerierne om refusion. På finanslo-
ven for 2017 var der afsat 16,5 mia. kr. til refusion til kommunerne via det klassiske re-
fusionssystem, hvilket udgør 56 % af ministeriernes samlede refusion til kommunerne.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet, Børne- og
Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke fører et tilsyn, der
sikrer, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet er korrekt.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommuner-
nes behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten. Kommunerne har såle-
des i flere tilfælde hjemtaget refusion uden at være berettigede til det.
Statsrevisorerne bemærker:
at Rigsrevisionens stikprøve viser, at der er fejl i 28 % af sagerne på Beskæftigelses-
ministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets områder, idet sagerne ikke lever op til én eller flere af betingelserne for, at kom-
munerne kan modtage refusion for udgiften
at ministerierne først får beretningerne fra de kommunale revisorer op mod 1 år ef-
ter, at personsagerne er revideret, og så sent, at ministerierne godkender deres regn-
skaber på et ikke-revideret grundlag
at ministeriernes regnskabsbekendtgørelse bør forbedres, så den i højere grad stil-
ler krav til de konklusioner, som revisor skal afgive, og giver ministerierne et bedre
grundlag for at agere
at 5 ud af 7 kommuner havde fejl i konteringen af ydelser på Børne- og Socialmini-
steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder
at Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet siden 2011 kun har ta-
get initiativ til 3 temarevisioner, som kan medvirke til at belyse områder, hvor der i
tilsynet er identificeret problemer
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Søren Gade
Henrik Sass Larsen
Villum Christensen
STATSREVISORERNE,
den 24. januar 2018
at ministerierne kun i begrænset omfang benytter resultaterne fra praksisundersø-
gelserne i tilsynet med kommunernes administration af områder med refusion.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.  Introduktion og konklusion
1.1.
 
Formål og konklusion
1.2.
 
Baggrund
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning
1
 
4
 
6
 
2.  Ministeriernes viden om kommunernes administration af statsrefusion
2.1.
 
Ministeriernes kilder til viden om kommunernes administration af områder
med refusion
2.2.
 
Ministeriernes handlinger i tilsynet
10 
12
 
21
 
3.  De kommunale sagers opfyldelse af betingelserne for statsrefusion
3.1.
 
Kommunernes bogføring
3.2.
 
Kommunernes administration af faglovgivningen
Bilag 1. Krav til revisionen i kommunerne
Bilag 2. Udvalgte bevillinger på finansloven
Bilag 3. Metodisk tilgang
Bilag 4. Forløb og tidsfrister for kommunernes regnskab og revision
Bilag 5. Ordliste
27 
28
 
30
 
37
 
38
 
40
 
43
 
44
 
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0006.png
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-
revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet, § 15. Børne- og
Socialministeriet og § 17. Beskæftigelsesministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Inger Støjberg: juni 2015 -
Børne- og Socialministeriet:
Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010
Benedikte Kjær: februar 2010 - oktober 2011
Karen Hækkerup: oktober 2011 - august 2013
Annette Vilhelmsen: august 2013 - februar 2014
Manu Sareen: februar 2014 - juni 2015
Karen Ellemann: juni 2015 - november 2016
Mai Mercado: november 2016 -
Beskæftigelsesministeriet:
Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011
Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014
Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 - juni 2015
Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016
Troels Lund Poulsen: november 2016 -
Beretningen har i udkast været forelagt Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Social-
ministeriet og Beskæftigelsesministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0007.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
FORMÅL OG KONKLUSION
1. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets
og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med kommunernes administration af
områder, hvor kommunerne kan anmode staten om refusion for deres udgifter. Staten fi-
nansierer helt eller delvist kommunernes udgifter på en række områder. Det kan fx være
udgifter i sager om personlig assistance til handicappede, jobrotationsordninger og hjælp
til flygtninge. I 2017 var der afsat i alt 29,5 mia. kr. på finansloven til refusion til kommu-
nerne på de 3 ministerområder. Heraf administreres 16,5 mia. kr. ved, at kommunerne an-
moder staten om refusion på baggrund af deres udgifter.
2. Betingelserne for, at kommunerne kan opnå statsrefusion for deres udgifter, er, at ydel-
sen eller indsatsen er givet i overensstemmelse med lovgivningen, at udgifterne er bog-
ført i overensstemmelse med konteringsreglerne, og at kravene i regnskabsbekendtgørel-
sen, herunder bl.a. kravene til bogføring og revision, er opfyldt. Beretningen tager udgangs-
punkt i, at ministerierne aflægger regnskab for egne bevillinger over for Folketinget og
dermed har ansvaret for, at der aflægges et rigtigt regnskab, og at bevillingerne er brugt
til det formål, som Folketinget har bevilget dem til, jf. grundlovens § 46, stk. 2.
3. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de kommunale ansvarsområder administreres
i overensstemmelse med gældende regler. Ressortministrene har ansvaret for at føre til-
syn med bevillingerne. Ministrene har også en ulovbestemt ret og pligt til at følge med i,
hvordan lovgivningen inden for ministerområdet administreres, herunder om den generelt
overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig. Ministerierne fører tilsyn med legalite-
ten og administrationen, dvs. kommunernes administration af lovgivningen på ministeri-
ernes områder, og tilsyn med, at resultaterne af de indsatser og ydelser, som kommuner-
ne administrerer, opnås. Denne undersøgelse handler om ministeriernes tilsyn med legali-
teten og administrationen, dvs. om kommunerne afholder udgifter korrekt og administre-
rer korrekt på områder, hvor de anmoder staten om refusion. Undersøgelsen er dermed af-
grænset fra tilsynet med resultaterne.
Ud over ressortministeriernes tilsyn har Ankestyrelsen ansvaret for at føre tilsyn med, at
kommunerne og regionerne overholder reglerne for offentlige myndigheder (det kommu-
nale tilsyn). Ankestyrelsen overtog i april 2017 ansvaret for det kommunale tilsyn fra Stats-
forvaltningen. Rigsrevisionen har undersøgt det kommunale tilsyn i beretning til Statsre-
visorerne fra februar 2016 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.
REGNSKABSBEKENDT-
GØRELSEN
Regnskabsbekendtgørelsen er
bekendtgørelse nr. 1617 af 15.
december 2016 om statsrefu-
sion og tilskud samt regnskabs-
aflæggelse og revision på visse
områder inden for Børne- og So-
cialministeriets, Beskæftigelses-
ministeriets, Udlændinge- og In-
tegrationsministeriets, Trans-
port-, Bygnings- og Boligmini-
steriets og Undervisningsmini-
steriets ressortområder.
Bekendtgørelsen udstedes af
Beskæftigelsesministeriet ef-
ter forhandling med de øvrige
ressortministerier.
GRUNDLOVENS § 46,
STK. 2
Ifølge grundlovens § 46, stk. 2,
må ingen udgift afholdes uden
hjemmel i den af Folketinget
vedtagne finanslov eller i en af
Folketinget vedtaget tillægsbe-
villingslov eller midlertidig be-
villingslov.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0008.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
4. Statens refusion til kommunerne er et økonomisk væsentligt område, og Rigsrevisionen
har i tidligere revisioner af kommuners administration af enkelte områder med refusion
fundet indikationer på fejl i sager, hvor kommunerne modtager refusion. Praksisundersø-
gelser fra Ankestyrelsen har også vist problemer med overholdelse af lovgivningen på om-
råder, hvor kommunerne modtager refusion.
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i marts 2017.
5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet, Børne- og So-
cialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn
med kommunernes administration af de områder, hvor de anmoder staten om refusion for
deres udgifter. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Har ministerierne tilstrækkelig viden om kommunernes administration af områder med
statsrefusion til at kunne føre et effektivt tilsyn?
Opfylder de kommunale sager ministeriernes betingelser for, at kommunerne kan opnå
statsrefusion?
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets og Børne- og Socialministeriets tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder
staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres. Med det nuværende tilsyn er der ikke
tilstrækkelig sikkerhed for, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet
er korrekt. Rigsrevisionens stikprøve viser et højt fejlniveau i kommunernes behandling af
sager, hvor kommunerne får refusion fra staten.
Rigsrevisionen finder, at de kilder, som tilsynet i sin nuværende udformning bygger på, ik-
ke giver ministerierne et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere, om kommunerne ad-
ministrerer områderne korrekt og hjemtager korrekt refusion. De 3 ministeriers tilsyn byg-
ger på regnskabsbekendtgørelsen, hvori ministerierne bl.a. stiller krav til revisionen i kom-
munerne. De kommunale revisionsberetninger er en væsentlig kilde til viden, men giver
ikke ministerierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dækker alle bevillinger på
finansloven, og ministerierne har ikke afstemt med revisorerne, hvordan de vurderer, om
fejl har refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes krav i regn-
skabsbekendtgørelsen er for detaljerede og overlader en række vurderinger til ministeri-
erne, som burde påhvile revisor. Ministerierne bør bl.a. i stedet stille krav til en samlet kon-
klusion fra revisor for hver bevilling, fastlægge, hvad revisor skal betragte som en fejl, og
fastlægge væsentlighedsniveauer. Ministerierne skal ikke fastlægge, hvordan revisor skal
udføre det arbejde, der leder frem til konklusionen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0009.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Ministerierne får først revisionsberetningerne op mod 1 år efter, at personsagerne er revi-
deret, og så sent, at ministerierne godkender deres regnskaber på et ikke-revideret grund-
lag. Rigsrevisionen finder, at ministerierne over en årrække bør sikre sig, at refusionen til
kommunerne er korrekt, og at ministerierne bør benytte sig af mulighederne for at modreg-
ne i kommunernes refusion. Herunder kan ministerierne overveje, om der er anledning til at
underkende hele sagsområder, når revisors konklusioner giver grundlag herfor. Dette kan
efter Rigsrevisionens vurdering skabe incitament til, at kommunernes hjemtagelse af re-
fusion bliver mere korrekt.
De 3 ministerier bygger i varierende omfang også deres tilsyn på opfølgning på udgifterne
til refusion til kommunerne. Opfølgning på udgifter kan give en mere aktuel viden end den,
ministerierne kan få fra revisionsberetningerne. Beskæftigelsesministeriet anvender i hø-
jere grad disse data, end de 2 andre ministerier gør. Undersøgelsen viser desuden, at Børne-
og Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad benytter sin viden om udsving i udgifterne,
og at ministeriet sjældent kobler den med anden viden om kommunernes administration.
Ministeriet har fx først efter 6 års stigning i udgifterne på finanslovskontoen
hjælp til flygt-
ninge mv. i enkelttilfælde
valgt at foretage en udvidet analyse af forbruget. Rigsrevisio-
nens undersøgelse har afdækket en række fejl i sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelt-
tilfælde.
Da rammen for ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne ikke giver ministeri-
erne tilstrækkelig viden om, hvorvidt kommunerne får korrekt refusion, har Rigsrevisionen
gennemgået en stikprøve for at se, om sagerne lever op til kravene for at opnå statsrefu-
sion.
Undersøgelsens stikprøve af kommunale sager viser, at 47 ud af 170 sager (28 %) fordelt
på de 3 ministerområder ikke lever op til én eller flere af betingelserne for, at kommunerne
kan modtage refusion for deres udgifter. Stikprøven viser, at det især drejer sig om mang-
lende dokumentation for væsentlige skridt i sagsbehandlingen. Manglerne i kommunernes
sager betyder, at det ikke er dokumenteret, at der er hjemmel til at hjemtage refusion, og
at kommunerne derfor kan have hjemtaget for meget refusion. En stikprøve på 275 sager
viser, at 5 ud af 7 kommuner havde fejl i konteringen af ydelser på Børne- og Socialmini-
steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder. Dette svarer til 5 % af sa-
gerne i stikprøven.
Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet sammen med de øvrige ressort-
ministerier genovervejer kravene til revision i regnskabsbekendtgørelsen, så ministerier-
ne i højere grad stiller krav til de konklusioner, som revisor skal afgive, for at ministerierne
har et bedre grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet bliver rigtigt. Rigs-
revisionen finder, at ministerierne på de områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæs-
sigt ansvar, bør fastlægge, hvornår der er tale om fejl, og hvornår en fejl har refusionsmæs-
sig betydning.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0010.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1.2.
DET KLASSISKE REFU-
SIONSSYSTEM
Det klassiske refusionssystem
drives af Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering (STAR)
på vegne af Børne- og Socialmi-
nisteriet, Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet og Trans-
port-, Bygnings- og Boligmini-
steriet.
BAGGRUND
6. På finansloven for 2017 var der afsat i alt 29,5 mia. kr. til refusion af kommunernes ud-
gifter på de 3 ministerområder. Refusionen udbetales i 2 systemer:
det klassiske refusions-
system
og
det nye refusionssystem.
Denne undersøgelse handler om refusion via det klas-
siske refusionssystem, hvor kommunerne direkte anmoder ministerierne om refusion på
baggrund af deres udgifter til ydelser og indsatser til borgere og virksomheder. På finans-
loven for 2017 blev der afsat 16,5 mia. kr. til refusion til kommunerne via det klassiske re-
fusionssystem, dvs. til 56 % af ministeriernes samlede refusion til kommunerne. Tabel 1
viser statens udgifter til refusion til kommunerne via det klassiske refusionssystem i 2015,
2016 og 2017.
TABEL 1
STATENS NETTOUDGIFTER TIL REFUSION TIL KOMMUNERNE VIA DET KLASSISKE REFUSIONS-
SYSTEM I 2015 OG 2016 SAMT BUDGET PÅ FINANSLOVEN FOR 2017
(Mia. kr.)
Beskæftigelses-
ministeriet
23,6
10,2
11,2
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
-
1,3
1,3
Børne- og Social-
ministeriet
3,6
3,9
4,0
I alt
Regnskab 2015
Regnskab 2016
Budget 2017
27,2
15,4
16,5
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finanslovene for 2015-2017 og oplysninger fra ministerierne.
DET NYE REFUSIONS-
SYSTEM
Det nye refusionssystem blev
indført den 1. januar 2016, hvor
en del af refusionen til kommu-
nerne blev ført over i et nyt re-
fusionssystem, hvor refusions-
beløbet udregnes på baggrund
af allerede eksisterende data.
Kommunerne skal dermed ikke
anmode om refusionen. Det er
kun Beskæftigelsesministeriet
og Udlændinge- og Integrations-
ministeriet, der anvender det
nye refusionssystem.
Det fremgår af tabel 1, at langt størstedelen af refusionen er på Beskæftigelsesministe-
riets område, og at der i 2015 var betydeligt flere midler, som blev administreret i det klas-
siske system end i 2016 og 2017, da en del refusion overgik til det nye refusionssystem
pr. 1. januar 2016. Udlændinge- og Integrationsministeriet blev oprettet den 28. juni 2015,
hvorfor der først fremgår regnskabstal fra ministeriet i 2016.
7. Kommunernes indtægter er ud over indtægter fra den statslige refusion sammensat af
bloktilskud, kommunale skatter og øvrige indtægter. Statslig refusion har tidligere været
anvendt i udstrakt grad, men finansieringen er gradvist blevet ændret, så refusion de se-
nere år er blevet afløst af kommunal skattefinansiering og bloktilskudsfinansiering. Når fi-
nansieringen flyttes fra refusion til bloktilskud, har ministerierne ikke længere bevillings-
ansvaret for området på finansloven. Rigsrevisionen har derved ikke samme adgang til at
revidere områderne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0011.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
8. For at få udbetalt refusion via det klassiske refusionssystem skal kommunerne hvert
kvartal anmode om refusion hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Fi-
gur 1 viser systemet for anmodning og udbetaling af refusion.
STAR
STAR er en styrelse under Be-
skæftigelsesministeriet. Styrel-
sen driver refusionssystemet på
baggrund af driftsaftaler med
FIGUR 1
ressortministerierne.
På STAR’s hjemmeside kan kom-
munerne anmode om refusion
og underskrive med digital med-
arbejdersignatur.
ANMODNING OG UDBETALING AF REFUSION VIA DET KLASSISKE
REFUSIONSSYSTEM
Kommunen sender
refusion.dk
elektronisk et
anmodningsskema
til STAR, fx om
refusion af udgifter
til mentorstøtte
STAR udbetaler
det godkendte
beløb
Anmodningen
videresendes til
ressortministeriet
STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED
OG REKRUTTERING
(STAR)
Ressortministeriet
godkender
anmodningen
RESSORTMINISTERIUM
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.
Det fremgår af figur 1, at kommunerne sender en anmodning til STAR om refusion for de-
res udgifter. STAR videresender anmodningen til det pågældende ressortministerium, som
godkender beløbet. Anmodningen sendes kvartalsvist forud, dvs. kommunerne foretager
et skøn over deres udgifter, og STAR udbetaler beløbet til kommunerne. Hvert kvartal fore-
tages en forskudsudbetaling og en løbende afregning efter endt kvartal. Ved årsafslutnin-
gen udarbejder kommunerne først en foreløbig restafregning, og dernæst udarbejder revi-
sor en endelig restafregning. STAR har på baggrund af det klassiske refusionssystem et
samlet overblik over udbetalingerne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0012.png
6
INTRODUKTION OG KONKLUSION
9. Det er kommunalbestyrelsernes ansvar, at kommunerne administrerer områder med re-
fusion i henhold til lovgivningen, og at de på korrekt vis anmoder om refusion. Kommuner-
ne skal opfylde kravene i den faglige lovgivning, for at de kan tildele ydelser til borgerne.
Kommunerne skal også opfylde kravene i regnskabsbekendtgørelsen til bogføring og hjem-
tagelse af refusion.
DEN KOMMUNALE
KONTOPLAN
Den kommunale kontoplan kal-
des også den autoriserede kon-
toplan. Reglerne for kontoplanen
fastsættes af Økonomi- og In-
denrigsministeriet i samarbejde
med de respektive ressortmini-
sterier.
Kravene skal opfyldes dels i kommunernes fagforvaltninger, som på baggrund af social-,
beskæftigelses- og udlændinge-/integrationslovgivningen tildeler en ydelse eller en ind-
sats, dels i kommunernes økonomiforvaltninger, som på baggrund af den kommunale kon-
toplan bogfører udgifterne og med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen anmoder
staten om refusion. Det betyder, at når ministerierne skal føre tilsyn med kommunernes
administration af områder med refusion, drejer det sig både om at føre tilsyn med den fag-
lige og den økonomiske administration.
10. Kommunernes regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revi-
sor, jf. § 42 i kommunestyrelsesloven. Revisionen af kommunerne foretages af private re-
visionsfirmaer, som kommunerne indgår kontrakt med. Der er 4 revisionsfirmaer, som fo-
retager revisionen af de i alt 98 kommuner. Det ene revisionsfirma varetog i 2016 revisio-
nen af 56 af kommunerne.
Ministerierne har fastlagt kravene til revisors arbejde i en regnskabsbekendtgørelse, jf.
bilag 1. Ministerierne skal gennemgå revisionsberetningerne og tage stilling til de områ-
der, der er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen. På baggrund af revisionsberetninger-
ne sender ministerierne decisionsskrivelser til kommunerne. En decisionsskrivelse er en
tilbagemelding til kommunalbestyrelsen, revisor og Statsforvaltningen baseret på mini-
steriets gennemgang af revisionsberetningen. Skrivelsen kan bl.a. indeholde krav om til-
bagebetaling af refusion.
1.3.
REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING
Revisionskriterier
11. Revisionskriterierne tager udgangspunkt i, at de 3 ministerier skal føre tilsyn med de
områder med refusion, som kommunerne administrerer. Det er de 3 ministeriers ansvar at
sikre, at der aflægges et korrekt regnskab, og at bevillingerne er brugt til formålet. Mini-
strene kan, jf. kommunestyrelsesloven, udtale sig vejledende om lovligheden af konkrete
kommunale dispositioner eller undladelser. Ministrene har en ulovbestemt ret og pligt som
fagministre til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministerområdet administre-
res, herunder om den generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig. Ministre-
ne har derudover en lovbestemt pligt til på baggrund af grundlovens § 46, stk. 2, at sikre,
at bevillingerne på ministerområdet på finansloven afholdes med hjemmel i lovgivningen.
Ministerierne afgør selv, hvordan deres tilsyn skal tilrettelægges.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0013.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
7
12. Undersøgelse omfatter 2 dele, som behandles i 2 separate kapitler.
Kapitel 2 handler om, hvorvidt de 3 ministeriers viden om kommunernes administration er
tilstrækkelig til at sikre et effektivt tilsyn. Ministerierne vælger selv, hvilke kilder de skal
bruge til at vurdere kommunernes administration på områder med statsrefusion. Vi lægger
til grund for undersøgelsen, at de kilder, som ministerierne bruger, skal give aktuel, pålide-
lig og tilstrækkelig information, så ministerierne kan vurdere, om midlerne forvaltes korrekt
og indgår korrekt i statsregnskabet. De kommunale revisionsberetninger er en central kilde
til viden, og det er ministerierne, der udarbejder kravene til revisionen i kommunerne på re-
fusionsområderne. Vi lægger derfor til grund, at ministerierne kan bruge den viden, de får
gennem revisionen af kommunerne, til at tilrettelægge et tilsyn, der forebygger og udbed-
rer væsentlige fejl og mangler i kommunernes administration, herunder særligt fejl med re-
fusionsmæssig betydning.
Kapitel 3 handler om, hvorvidt den faktiske forvaltning af de sager, hvor ministerierne ud-
betaler refusion til kommunerne, opfylder ministeriernes betingelser for, at kommunerne er
berettigede til refusion fra staten. Vi undersøger ud fra en mindre stikprøve fejl og mangler
i kommunernes administration, herunder deres bogføring og deres administration af fag-
lovgivningen. Vi undersøger også, om ministerierne er enige i vores vurdering af, om sager-
nes fejl og mangler har refusionsmæssig betydning.
DE 7 KOMMUNER
Helsingør
København
Roskilde
Struer
Svendborg
Aabenraa
Aalborg.
DE 8 UDVALGTE BEVIL-
LINGER PÅ FINANSLO-
VEN OG DERES KONTO-
NUMRE I 2017
Beskæftigelsesministeriet:
17.46.04.30. Mentorudgifter
ved ressourceforløb
17.46.74.10. Jobrotation, per-
manent
17.54.11.10. Personlig assi-
stance til personer med han-
dicap i erhverv
17.56.01.20. Fleksjob med
indtægtsreguleret tilskud.
Børne- og Socialministeriet:
15.43.01.10. Hjælp til flygt-
ninge mv. i enkelttilfælde
15.45.01.10. Merudgifter for
personer med betydeligt og
varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
Udlændinge- og Integrations-
ministeriet:
14.71.03.20. Ordinær dansk
for udlændinge under inte-
grationsprogrammet
14.71.06.10. Hjælp i særlige
tilfælde.
Metode
13. Undersøgelsens resultater bygger på møder med og skriftligt materiale fra ministeri-
erne, herunder materiale, som ministerierne har udarbejdet til kommunerne. Vi har gennem-
gået revisionsberetninger og ministeriernes decisionsskrivelser for 7 udvalgte kommuner
for regnskabsåret 2015. Vi har også udvalgt 8 bevillinger på finansloven til nærmere gen-
nemgang og analyse. De 8 bevillinger udgjorde i alt 4,7 mia. kr. på finansloven for 2015.
For at undersøge den faktiske forvaltning af områder med statsrefusion i kommunerne har
vi anmodet de 7 kommuner om at sende materiale knyttet til de 8 bevillinger på finanslo-
ven. Bilag 2 viser de udvalgte finanslovsbevillinger og statens udgifter til refusion til hver
af de 7 kommuner i 2015. Vi har anmodet kommunerne om materiale, som ligger til grund
for 5 udbetalinger for hver af de 8 finanslovsbevillinger i hver kommune. Én kommune hav-
de ikke udbetalinger på én af de udvalgte bevillinger. Det materiale, vi har modtaget for
hver udbetaling, omtales herefter som kommunale sager. Formålet med gennemgangen af
de kommunale sager har været at undersøge, om kommunerne opfyldte betingelserne for
statsrefusion. Vi har derfor gennemgået bogføringen af i alt 275 sager, og vi har under-
søgt, om 170 af sagerne var administreret i overensstemmelse med lovgivningen. Efter
den første gennemgang bad vi kommunerne sende yderligere dokumentation for de udgif-
ter og sagsgange, som ikke var dokumenteret i det materiale, vi allerede havde modtaget.
Endelig har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse i alle landets 98 kommuner. Spør-
geskemaundersøgelsen bruges som baggrundsviden i beretningen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0014.png
8
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Afgrænsning
14. Ministeriernes generelle tilsyn med kommunernes forvaltning af områder på ministe-
riets ressort, dvs. både områder med og uden refusion, kan opdeles i tilsyn med fokus på
legalitet og administration og tilsyn med fokus på resultater, jf. tabel 2.
TABEL 2
MINISTERIERNES OPGAVER I TILSYNET MED OMRÅDER, SOM KOMMUNERNE ADMINISTRERER
Fokus på legalitet og administration
Økonomisk og finansielt tilsyn
Afholdes udgifterne i overensstemmelse
med hjemlerne i lovgivningen?
Fokus på resultater
Står investeringerne af offentlige midler
i de beskæftigelsespolitiske ordninger
mål med de opnåede resultater?
Indfries de politiske mål og intentioner?
Fagligt og indholdsmæssigt tilsyn
Træffes der lovlige afgørelser?
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.
Det fremgår af tabel 2, at begge fokusområder knytter sig til henholdsvis et økonomisk og
finansielt tilsyn og et fagligt og indholdsmæssigt tilsyn.
Undersøgelsen handler om, hvorvidt udgifterne på områder, hvor kommunerne anmoder sta-
ten om refusion, afholdes i overensstemmelse med hjemlerne i lovgivningen, og om der træf-
fes lovlige afgørelser. Dermed er undersøgelsen afgrænset fra tilsynet med de opnåede re-
sultater i kommunerne, som også er en vigtig opgave for ministerierne. En række af Rigs-
revisionens andre undersøgelser har haft fokus på resultater, fx beretningerne om indsat-
sen over for anbragte børn, integrationsindsatsen og indsatsen over for hjemløse.
15. Undersøgelsen er afgrænset fra det nye refusionssystem med tilhørende bevillinger,
som blev indført i forbindelse med den seneste refusionsreform den 1. januar 2016, og de
bevillinger, som Udbetaling Danmark administrerer.
Undersøgelsen vedrører perioden 2010-2017. Ministerierne modtager revisionsberetnin-
ger fra kommunerne i efteråret efter det regnskabsår, de vedrører, og analyserer dem. For
at kunne følge resultaterne af ministeriernes seneste analyser på baggrund af deres viden
fra revisionsberetningerne har vi således særligt fokus på regnskabsåret 2015. Ministeri-
erne udarbejdede rapporter om resultaterne af deres analyser i foråret 2017.
I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i, at revisionen følger de krav, som ministerierne
har stillet i regnskabsbekendtgørelsen. Vi undersøger dermed ikke omfanget og indholdet
af revisorernes revision. Vi vurderer revisionsberetningerne som kilde til ministeriernes vi-
den om kommuneres administration og lovoverholdelse, men ikke om revisorerne kan tilret-
telægge deres arbejde anderledes og derved identificere andre og flere fejl og mangler.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0015.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
9
16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.
bilag 3.
17. Bilag 1 indeholder en oversigt over kravene til revisionen i kommunerne. Bilag 2 inde-
holder en oversigt over undersøgelsens udvalgte bevillinger på finansloven. I bilag 3 er un-
dersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 4 viser forløbet og tidsfristerne for kom-
munernes regnskab og revision. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og
begreber.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0016.png
10
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
2. Ministeriernes viden om
kommunernes administration
af statsrefusion
DELKONKLUSION
Ministeriernes viden om kommunernes administration af de områder, hvor de anmoder sta-
ten om refusion, er ikke tilstrækkelig til at sikre et effektivt tilsyn.
Kommunernes revisionsberetninger er en væsentlig kilde til ministeriernes viden om fejl og
mangler i kommunernes administration, men de giver ikke ministerierne tilstrækkelig viden
om problemer på de enkelte refusionsområder. Revisionsberetningerne er desuden ikke en
aktuel kilde til viden, da ministerierne på grund af tidsfristerne i de kommunale regnskabs-
regler først modtager beretningerne op mod 1 år efter, at revisionen af sagerne gennem-
føres i kommunerne. Det betyder, at ministerierne godkender denne del af statsregnskabet
på et ikke-revideret grundlag. Rigsrevisionen finder, at ministerierne over en årrække bør
sikre sig, at grundlaget for refusion er korrekt, og at ministerierne bør benytte sig af mulig-
hederne for at modregne i kommunernes refusion. Herunder kan ministerierne overveje, om
der er anledning til at underkende hele sagsområder, når revisors konklusioner giver grund-
lag herfor. Dette kan efter Rigsrevisionens vurdering skabe incitament til, at kommunernes
hjemtagelse af refusion bliver mere korrekt.
De krav, ministerierne har stillet i regnskabsbekendtgørelsen, og andre supplerende krav
gør, at det på Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets om-
råder ikke altid er muligt at få indblik i, hvilke konti revisorerne har gennemgået. Det bety-
der, at ministerierne ikke ved, hvilke bevillinger der er revideret. Derudover ved ministerier-
ne ikke, hvordan revisorerne vurderer, om fejl har refusionsmæssig betydning. Regnskabs-
bekendtgørelsen giver mulighed for, at konti kan revideres i en turnusrevisionsplan over en
årrække, men undersøgelsen viser, at 5 ud af 7 kommuners revisionsberetninger ikke giver
viden om, hvorvidt alle konti er gennemgået over en årrække.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0017.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
11
Ministerierne har mulighed for at iværksætte temarevisioner, men på baggrund af en af-
tale mellem KL, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet kan der kun ud-
føres temarevisioner hvert 2. år. Udmeldingen af emne for temarevisioner er indtil nu gået
på tur mellem Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet. Der kan derfor gå
lang tid, fra ministerierne har identificeret et problem, til de kan benytte temarevision til
at undersøge problemet nærmere. Resultater fra temarevisioner har de seneste 7 år ikke
givet anledning til yderligere understøttelse af kommunerne ud over decisionsskrivelser.
Beskæftigelsesministeriet indførte dog umiddelbart efter én af temarevisionerne et nyt
digitalt ansøgnings- og bevillingssystem, der tog højde for de problemer, som temarevisio-
nen viste. Beskæftigelsesministeriet har som det eneste ministerium mulighed for at an-
vende fokusrevisioner, hvor ministeriet selv betaler for, at revisorerne udfører en undersø-
gelse af et fokusområde. Ministeriet har benyttet muligheden én gang siden 2011.
Den viden, ministerierne får fra udgiftsopfølgninger, er mere aktuel end revisionsberetnin-
gerne og giver ministerierne mulighed for en hyppigere overvågning af kommunernes brug
af ydelser og indsatser med refusion. Undersøgelsen viser, at der er forskel på ministerier-
nes brug af viden om udsving i udgifterne, og at anvendelsen af udgiftsanalyser er en me-
re integreret del af Beskæftigelsesministeriets tilsyn end af de andre ministeriers tilsyn.
Undersøgelsen viser, at Børne- og Socialministeriet først reagerede med en særskilt ana-
lyse efter 6 år med stigende udgifter på en finanslovskonto.
Børne- og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet har mulighed for at bestille prak-
sisundersøgelser hos Ankestyrelsen, som kan vise problemer med kommunernes lovover-
holdelse. Ministerierne har imidlertid ikke brugt resultaterne fra praksisundersøgelserne til
at analysere den refusionsmæssige betydning af Ankestyrelsens fund og har derved ikke
sikret sig, at de får tilbagebetalt eventuel uberettiget refusion.
Rigsrevisionen finder det positivt, at ministerierne udgiver vejledninger, guides o.l. til kom-
munerne på baggrund af deres tilsyn.
18. Dette kapitel handler om, hvorvidt ministeriernes viden om kommunernes administra-
tion af de områder, hvor de anmoder staten om refusion for deres udgifter, er tilstrække-
lig til at sikre et effektivt tilsyn.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0018.png
12
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
2.1. MINISTERIERNES KILDER TIL VIDEN OM KOMMU-
NERNES ADMINISTRATION AF OMRÅDER MED REFU-
SION
19. Vi har undersøgt, hvilken viden Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet
og Udlændinge- og Integrationsministeriet får fra de centrale kilder i deres tilsyn. Kilderne
skal give viden om kommunernes administration af områder, hvor de anmoder staten om
refusion for deres udgifter. Vi lægger til grund, at ministerierne er ansvarlige for at aflæg-
ge et korrekt regnskab for bevillingerne på finansloven.
Revisionsberetninger
PERSONBOGFØRING
Med personbogføring forstås, at
der i tilknytning til en udgift til
en person eller en familie frem-
går følgende oplysninger:
CPR-nummer
ydelses- og tilskudsart (kon-
tonummer eller registrering
af anden angivelse af den til-
kendte ydelse eller tilskud)
beløb
dato for udbetaling af ydelse
og tilskud.
Oplysningerne kan fremgå i kom-
munens økonomisystem, fagsy-
stem eller dokumenteres på an-
den vis.
20. Kommunerne skal lade deres regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret
revisor, jf. § 42 i kommunestyrelsesloven. Den revision, der udføres på områder med stats-
refusion, er tilrettelagt ud fra krav, retningslinjer og anmodninger fra ministerierne. Krave-
ne til revisionen, og hvilke oplysninger der skal være i revisionsberetningerne, fremgår af
regnskabsbekendtgørelsen, som udstedes af Beskæftigelsesministeriet efter forhandling
med de øvrige ressortministerier.
21. Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, at revisor skal gennemgå stikprøver af kom-
munens personsager på de konti, hvor der sker personbogføring. Det er kommunens revisor,
der ud fra en faglig vurdering afgør, hvilke konti der skal udtages stikprøver fra, og hvilke
konti der fravælges. Revisor skal redegøre for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne
sager, og om fejlene er blevet berigtiget. Fejlene kan være systematiske eller enkeltståen-
de, og de kan være med eller uden refusionsmæssig betydning.
22. På baggrund af ministeriernes gennemgang af revisionsberetningerne og kommunal-
bestyrelsernes redegørelser over for ministerierne for påtænkte ændringer på baggrund
af revisionsberetningerne giver ministerierne deres tilbagemelding og vejledning til kom-
munalbestyrelserne i form af decisionsskrivelser, som også sendes til kommunernes revi-
sorer og til Ankestyrelsen (det kommunale tilsyn). Beskæftigelsesministeriet har oplyst,
at mange kommuner allerede før modtagelsen af decisionsskrivelsen har iværksat initia-
tiver med henblik på at tage hånd om revisionsbemærkningerne, hvilket begrænser vejled-
ningsbehovet. Kravene til revisionen er yderligere beskrevet i bilag 1.
Aktualitet af viden fra revisionsberetningerne
23. Undersøgelsen viser, at revisorernes gennemgang af personsager typisk udføres i sep-
tember-december i det pågældende regnskabsår. Imidlertid modtager ministerierne først
resultaterne fra revisionen efter afslutningen af regnskabet, når kommunerne sender de-
res revisionsberetninger til ministerierne senest med udgangen af august året efter. Den-
ne proces er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, som fastsætter de kommunale
regnskabsregler, herunder tidsfrister. Bilag 4 viser det tidsmæssige forløb for kommuner-
nes regnskaber, revisionen af dem, og hvornår ministerierne modtager revisionsberetnin-
gerne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0019.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
13
24. I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse har Økonomi- og Indenrigsministeriet
oplyst, at budget- og regnskabsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet i efter-
året 2013 drøftede muligheden for hurtigere godkendelse af kommunernes årsregnskaber.
Beskæftigelsesministeriet deltog i drøftelsen, der førte til en fremrykning af fristen for
regnskabsgodkendelse fra 30. september til 31. august. Fristen for indsendelse af revisions-
beretningerne mv. til ministerierne omfattet af regnskabsbekendtgørelsen blev fremryk-
ket tilsvarende.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at der ikke umiddelbart er grundlag for en
yderligere fremrykning på nuværende tidspunkt. Ministeriet er bekendt med, at nogle kom-
muner godkender årsregnskabet før sommerferien, og at ministeriet vil kunne ændre be-
kendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv., så kommuner-
ne fremover skal sende deres revisionsberetning til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen)
og ministerierne, når kommunalbestyrelsen har godkendt årsregnskabet.
Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne modtager revisionsberetningerne sent i for-
hold til, hvornår der eventuelt konstateres problemer med kommunernes administration
af områder med refusion. Ministeriernes godkendelse af den del af statsregnskabet sker
derfor på et ikke-revideret grundlag. Rigsrevisionen finder, at ministerierne dog over en
årrække kan sikre, at grundlaget for refusionen er korrekt.
BUDGET- OG REGN-
SKABSUDVALGET
Budget- og regnskabsudvalget
under Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet består af repræsen-
tanter fra KL, Danske Regioner,
FSR - danske revisorer, Danmarks
Statistik, Finansministeriet og
Økonomi- og Indenrigsministe-
riet.
Afrapportering af stikprøver fra personsager
25. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en oversigt i form af et skema, som
de kommunale revisorer skal udfylde i forbindelse med afrapporteringen af resultaterne
fra deres stikprøve af personsager i deres årlige revisionsberetninger. Formålet med ske-
maet er at sikre en ensartet afrapportering af revisorernes gennemgang af personsager
på tværs af kommuner og revisorer. Ministerierne har anmodet revisorerne om at anven-
de skemaet fra og med regnskabsåret 2010.
I skemaet har hvert ministerium opsat sagsområder, hvorunder revisorerne skal notere an-
tallet af fejl og mangler fra deres gennemgang af personsager. Revisorernes rapportering
af resultaterne består derfor af et skema for hvert ministerområde sammen med en tilhø-
rende redegørelse for revisionen.
26. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrations-
ministeriet i flere tilfælde har valgt at gruppere revisorernes rapportering af resultaterne
fra personsager på flere lovområder i overordnede sagsområder. I praksis betyder samlin-
gen af lovområder, at forskellige finanslovskonti og dermed bevillinger på finansloven og-
så samles i rapporteringen. Man kan derfor ikke alene ud af skemaet læse, hvilke bevillin-
ger på finansloven revisorerne har gennemgået sager fra og eventuelt fundet fejl i. Beskæf-
tigelsesministeriet har 7 sagsområder i skemaet, hvor ministeriet har samlet afrapporte-
ringen af flere forskellige finanslovskonti under ét. Udlændinge- og Integrationsministe-
riet har ét sagsområde, hvor de har valgt at samle resultaterne fra personsagsgennemgan-
gen på 2 finanslovskonti. Børne- og Socialministeriet har ikke foretaget grupperinger i ske-
maet. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er nødvendigt i et vist omfang at samle
rapporteringen af revisorernes gennemgang, idet det ikke er realistisk i praksis at have et
skema med alle de typer af udgifter på ministeriets område, hvor kommunerne kan anmo-
de staten om refusion.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0020.png
14
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
Boks 1 viser et eksempel, hvor Beskæftigelsesministeriet har samlet flere finanslovskonti
under samme sagsområde i skemaet.
BOKS 1
EKSEMPEL PÅ ET SAGSOMRÅDE, DER SAMLER FLERE FINANSLOVSKONTI I BESKÆFTIGELSES-
MINISTERIETS SKEMA TIL AFRAPPORTERING
Under sagsområdet ”Tilskud til hjælpemidler, mentor, befordringsgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge,
løntilskud mv.” afrapporterer revisorerne resultaterne for følgende konti på den kommunale kontoplan og på finansloven.
Konto på den
kommunale
kontoplan
5.58.80
5.58.81
Finanslovskonto
Forbrug på
finanslovs-
kontoen i 2015
71,3 mio. kr.
69,2 mio. kr.
11,7 mio. kr.
240,8 mio. kr.
264,9 mio. kr.
801,0 mio. kr.
1.458,9 mio. kr.
17.46.18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede
17.54.06. Skånejob
17.54.13. Refusion af udgifter til hjælpemidler (flyttet til 17.46.18.30 på finansloven for 2017)
5.68.91
5.68.98
17.54.11. Personlig assistance til personer med handicap
17.46.53. Løntilskud til arbejdsgivere ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede
voksenlærlinge
17.46.74. Jobrotation
Sagsområdets samlede økonomiske væsentlighed
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Beskæftigelsesministeriets skema til afrapportering af revisors resultater.
Det fremgår af boks 1, at sagsområdet vedrører 6 forskellige konti på finansloven. Det be-
tyder, at de fejl, revisorerne har noteret på et sagsområde, ikke kan henføres til en konkret
bevilling på finansloven.
De 3 ministerier har oplyst, at skemaet ikke må erstatte indholdet i revisionsberetningen,
og at ministerierne, når de årligt gennemgår revisionsberetningerne, ikke kun må basere
sig på skemaet. Skemaet er ifølge ministerierne udelukkende ment som et supplement til
revisionsberetningen for at skabe et umiddelbart overblik over fejlniveauet og fejltyperne
i kommunernes personsager.
Undersøgelsen viser dog, at skemaet i praksis ikke kun fungerer som supplement, men of-
te er en central del af formidlingen af informationen om revisorernes fund i deres stikprø-
ver af personsager. I alle 7 udvalgte kommuner valgte revisor i 2015 at udtage personsa-
ger fra ét eller flere af de sagsområder, der dækker flere konti på finansloven, til gennem-
gang. I 5 af kommunerne redegjorde revisoren imidlertid ikke for, hvilke af de konkrete kon-
ti inden for sagsområderne revisoren havde udtaget. I 5 af kommunerne fandt revisoren
fejl i sager, som indgik i sagsområder, der samler flere konti. I én af de 5 kommuner (Kø-
benhavns Kommune) redegjorde revisoren ikke for, hvilken specifik konto fejlen blev fun-
det på. Ministerierne har dermed ikke mulighed for at kende omfanget af revisionen og re-
sultaterne af revisionen og henføre det til bevillingerne på finansloven.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0021.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
15
Turnus for revision af konti
27. Kommunens revisor skal ifølge regnskabsbekendtgørelsen udarbejde en turnusrevi-
sionsplan for revisionen af de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Tabel 3 viser, hvilke
revisionsberetninger fra de 7 kommuner der oplyser om turnusrevisionsplanerne for revi-
sionen og den seneste revision af fravalgte konti.
TABEL 3
REVISORERNES OPLYSNINGER I REVISIONSBERETNINGERNE OM
TURNUSREVISIONSPLANERNE FOR REVISIONEN AF PERSONSAGER
Turnusrevisionsplan
Oplysninger om den seneste
revision af fravalgte konti
Helsingør
København


3-årig turnusrevisionsplan

Revisionsår for alle fravalgte konti
Roskilde

Revisionsår for enkelte konti
Struer
Svendborg

Revisionsår for enkelte konti
Aabenraa

4-årig turnusrevisionsplan

Revisionsår for alle fravalgte konti
Aalborg
Ingen oplysninger
Delvise oplysninger
Alle oplysninger
Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af revisionsberetninger for 2015.
Det fremgår af tabel 3, at ministerierne i 2 ud af 7 revisionsberetninger får viden om revi-
sorernes turnusrevisionsplan. I 2 af revisionsberetningerne får ministerierne viden om,
hvornår alle fravalgte konti senest har været revideret, og i 2 af beretningerne får de viden
om enkelte konti. Det betyder, at 3 af de 7 kommuners revisionsberetninger hverken inde-
holder oplysninger om en turnusrevisionsplan eller oplysninger om det seneste revisionsår
for alle de fravalgte konti. Dertil kommer, at en fjerde af kommunernes revisionsberetnin-
ger kun angiver det seneste revisionsår for enkelte konti.
Ministerierne har oplyst, at de finder, at turnusrevisionsplaner er et anliggende mellem
kommunen og revisor, idet det er kommunalbestyrelsen, der er opdragsgiver for den kom-
munale revision. Ministerierne har oplyst, at de derfor ikke nødvendigvis har indsigt i revi-
sionsaftaler, revisions- og turnusplaner mv., som måtte være indgået mellem den kommu-
nale forvaltning og kommunens revisor.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0022.png
16
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
Da kravet om turnusrevisionsplaner fremgår eksplicit af regnskabsbekendtgørelsen, bør mi-
nisterierne efter Rigsrevisionens vurdering følge op på, om turnusrevisionsplanerne udar-
bejdes, og om alle finanslovsbevillingerne dækkes over en kortere årrække. Børne- og So-
cialministeriet har på baggrund af revisionsberetningerne registreret revisorernes fravalg
af konti siden regnskabsåret 2011. De 2 andre ministerier har fra regnskabsåret 2015 re-
gistreret revisorernes fravalg af sagsområder i det skema, som revisorerne anvender til at
afrapportere stikprøver af personsager.
Opfølgning på udgifter til refusion
28. Ministerierne kan også få viden om kommunernes administration af områder med refu-
sion ved at følge statens udgifter til refusion i kommunerne. Rigsrevisionen finder, at mi-
nisteriernes udgiftsopfølgning er en væsentlig kilde til viden, idet opfølgningen indeholder
oplysninger, som kan vise forskelle mellem kommunerne og udsving over tid for den enkel-
te kommune. Den viden, som ministerierne får om kommunernes udgifter, kan desuden kob-
les til den viden, som ministerierne har om kommunernes sagsbehandling. Hvis en udgift
til refusion på et område stiger eller falder uventet kraftigt, kan det fx være et tegn på for-
kert brug af en ydelse eller indsats eller tegn på fejlkontering. Alle 3 ministerier har oplyst,
at deres udgiftsopfølgning indgår som en del af tilsynet med kommunernes forvaltning af
områder med refusion. Ministerierne foretager en kvartalsvis udgiftsopfølgning på deres
finanslovsbevillinger. I den kvartalsvise udgiftsopfølgning sammenholdes finanslovsbud-
getteringen med tidligere kvartalers udgiftsopfølgning.
29. Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at
den enkelte sagsbehandler i ministeriet har direkte adgang til refusionsoplysninger på
kommuneniveau. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at den enkelte finanslovsansvar-
lige sagsbehandler har mulighed for selv at trække tabeller, der er fordelt efter den kom-
munale kontoplan og efter konti på finansloven. Sagsbehandleren kan desuden se udvik-
lingen over kvartaler og år. Den løbende udgiftsopfølgning og godkendelse af de kvartals-
vise kommunale refusionsanmodninger foregår ifølge ministeriet ved, at sagsbehandle-
ren ser på afvigelser fra det forventede udgiftsniveau på kommuneniveau, bl.a. om der er
en usædvanlig udvikling over tid. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at hvis ministe-
riet finder en usædvanlig udvikling, stiller ministeriet spørgsmål til de enkelte kommuner
eller præciserer konteringsreglerne i de kvartalsvise orienteringsskrivelser, der sendes til
kommunerne. Fx foretog ministeriet en analyse af refusionsdata på kommuneniveau for
jobrotationsordningen for at følge op på, om ændringen fra 100 % til 60 % refusion var
blevet implementeret. Boks 2 viser et andet eksempel på Beskæftigelsesministeriets ud-
giftsopfølgning på fleksjobordningen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0023.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
17
BOKS 2
EKSEMPEL PÅ BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS UDGIFTSOPFØLGNING
PÅ FLEKSJOBORDNINGEN I 2016
Beskæftigelsesministeriet har analyseret og fulgt op på kommunernes hjemtagelse af refusion
på fleksjobområdet. Kommunernes udgifter til fleksjob refunderes både i det klassiske og i det
nye refusionssystem. Konteringen af udgifter på en konkret kommunal konto afhænger bl.a. af
tidspunktet for tilkendelsen af ret til fleksjob. Ministeriet fandt usædvanlige udgiftsniveauer i
begge systemer, og der blev på den baggrund sendt breve til kommunerne med lister med cpr-
numre for personer, hvor der var indikation på, at udgiften var konteret forkert. Kommunerne
blev orienteret om reglerne og bedt om at gennemgå sagerne og sørge for korrekt kontering,
hvis der var fejlkonteret.
30. Børne- og Socialministeriet har mulighed for løbende at rekvirere mere detaljerede op-
gørelser over udgifterne fra Beskæftigelsesministeriet, fx opgørelser på kommuneniveau
for udvalgte konti. Undersøgelsen viser, at Børne- og Socialministeriet ikke systematisk an-
vender muligheden til at analysere udgifterne til refusion på kommuneniveau. Børne- og So-
cialministeriet har dog oplyst, at ministeriet har brugt denne mulighed i forbindelse med
analyser af enkelte refusionskonti på ministeriets område. Formålet med analyserne har
været at afdække, hvad der driver udgifterne på kontiene, og hvilke forskelle der er på kom-
muneniveau, samt at tilvejebringe viden om sammenhængen mellem kommunernes bud-
gettering og deres reelle forbrug. Boks 3 viser et eksempel på Børne- og Socialministeriets
håndtering af stigende udgifter på en finanslovskonto.
BOKS 3
EKSEMPEL PÅ BØRNE- OG SOCIALMINISTERIETS HÅNDTERING AF
STIGENDE UDGIFTER PÅ EN FINANSLOVSKONTO
Statens udgifter på finanslovskontoen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde,
der hører under
Børne- og Socialministeriets område, er steget betydeligt fra 2011 til 2016. I 2011 havde sta-
ten udgifter på 260 mio. kr., og i 2016 var de steget til 750 mio. kr.
I henhold til § 181 i serviceloven kan kommunerne indhente 100 % refusion fra staten på udgif-
ter til 3 forskellige særligt afgrænsede grupper af flygtninge. Udgifterne fordeler sig på bevil-
linger, der gives med hjemmel i 4 forskellige lovområder, som er fordelt på 5 ministeriers om-
råder (Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Æl-
dreministeriet, Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet).
Børne- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i foråret 2017 igangsatte en analyse af,
hvad der driver udgifterne på kontoen, ved at se på, hvordan udgifterne fordelte sig på ydelser,
områder og de 3 modtagergrupper. Formålet var at give et bedre budgetteringsgrundlag.
Børne- og Socialministeriet fandt ud af, at ministeriet på grund af opdelingen i kommunernes
kontoplan og i skemaet til kommunernes anmodning om refusion ikke har mulighed for at fore-
tage en analyse af, hvordan udgifterne fordeler sig på forskellige typer af ydelser og modta-
gergrupper. På den baggrund har ministeriet igangsat et arbejde med ændringer af kontopla-
nen, som ministeriet vurderer vil understøtte muligheden for at følge udviklingen i udgifterne.
Ministeriet har oplyst, at ændringerne træder i kraft for regnskabet for 2018.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0024.png
18
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
Rigsrevisionen konstaterer, at finanslovskontoen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
dækker et bredt sammensat sæt af ydelser, som gives på baggrund af lovgivningen på fle-
re ministerområder. Rigsrevisionen konstaterer også, at Børne- og Socialministeriet først
efter 6 år med stigende udgifter i ministeriets udgiftsopfølgning er gået i gang med at un-
dersøge, hvad der driver udgifterne.
Børne- og Socialministeriet har bemærket, at der på kontoen for 2 af de 3 modtagegrupper
er tale om refusion af udgifter i en afgrænset periode efter datoen for opholdstilladelsen,
og at der har været en betydelig stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge, som har fået opholdstilladelse. Ministeriet har desuden bemærket, at det har
været forventeligt, at statens refusion af kommunernes udgifter til flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge ville stige over en kortere årrække.
Børne- og Socialministeriet har også henvist til, at der i de kommunale revisionsberetnin-
ger kun i et meget begrænset antal kommuner er fundet fejl ved gennemgangen af person-
sagerne. Ministeriet har på dette grundlag ikke haft anledning til at antage, at der var sær-
skilte problemer med administrationen af hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde.
31. Udlændinge- og Integrationsministeriet har direkte adgang til refusionsdata og har op-
lyst, at ministeriet trækker systematiske kommunefordelte refusionsopgørelser i forbin-
delse med ministeriets kvartalsvise godkendelser af kommunernes refusionsanmodnin-
ger. Ministeriet har på grund af stigende udgifter til danskuddannelse analyseret udgifter-
ne på baggrund af 2 konsulentrapporter. Analyserne behandler ikke direkte kommunernes
administration af refusionsområdet, men tager udgangspunkt i, at udgifterne på området
er stigende som følge af et stigende antal elever på danskuddannelsen, jf. boks 4.
BOKS 4
EKSEMPEL PÅ ANALYSER AF UDGIFTER PÅ ET OMRÅDE MED REFUSION
Udlændinge- og Integrationsministeriet fik i 2016 udarbejdet en benchmarkanalyse af dansk-
undervisningen og en effektivitetsanalyse af sprogcentrene. Analysen viste, at der er et effek-
tiviseringspotentiale, som kan realiseres uden at påvirke sprogcentrenes faglige resultater.
På baggrund af disse resultater fik ministeriet udarbejdet en undersøgelse af, om det stigende
udgiftspres kan håndteres ved effektivisering af sprogcentrenes drift, og hvilke virkemidler
staten og kommunerne kan anvende for at nedbringe udgiftsniveauet og samtidig sikre rele-
vant danskuddannelse med et fortsat højt fagligt niveau.
I undersøgelsen indgik bl.a. en analyse af finansieringen af danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge. Der ydes 50 % refusion af kommunernes udgifter til danskundervisningen inden for et
driftsloft. Analysen viste, at mange kommuner ikke udnyttede driftsloftet fuldt ud. Rapporten
konkluderede, at kommunernes udnyttelsesgrad af refusionsloftet under integrationsprogram-
met og introduktionsforløbet har et niveau, der indebærer, at loftet ikke fungerer som en effek-
tiv styringsmekanisme i forhold til kommunernes udgiftsniveau. På den baggrund blev drifts-
loftet for integrationsprogrammet sænket, og kommunernes refusion af udgifter til danskud-
dannelse i introduktionsforløbet (vedrørende udenlandske arbejdstagere, studerende mv.) blev
afskaffet.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0025.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
19
Ankestyrelsens praksisundersøgelser
32. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet har hver en trækningsret på
2 årsværk i Ankestyrelsen til praksisundersøgelser. Praksisundersøgelser består af stikprø-
veundersøgelser af kommunale afgørelser samt konkret sagsbehandling inden for et be-
stemt emne og lovgrundlag på social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen udtager
stikprøven samme år, som undersøgelsen iværksættes, og praksisundersøgelsernes resul-
tater er derfor som udgangspunkt aktuelle. Praksisundersøgelserne belyser gennem stik-
prøverne den konkrete praksis i landets kommuner og giver bl.a. ministerierne viden til de-
res tilsyn om lovmedholdeligheden af kommunernes faglige administration af områder med
refusion. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke en aftale med Ankestyrelsen om
praksisundersøgelser.
Tabel 4 viser de praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen har udarbejdet om emner med
relevans for de bevillinger på finansloven, som vi har udtaget til undersøgelsen.
TABEL 4
ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER MED RELEVANS FOR UDGIFTERNE PÅ DE UDVALGTE
FINANSLOVSBEVILLINGER I PERIODEN 2010-2017
Emne
Finanslovs-
konto
17.56.01.20
Udgivelse
Resultater med relevans for
refusion
I 32 % af sagerne er afgørelsen
ikke behandlet i overensstem-
melse med regler og praksis.
I 48 % af sagerne er afgørelsen
ikke behandlet i overensstem-
melse med regler og praksis.
I 23 % af sagerne er afgørelsen
ikke behandlet i overensstem-
melse med regler og praksis.
I 8 % af sagerne er afgørelsen
ikke behandlet i overensstem-
melse med regler og praksis.
Beskæftigelses-
ministeriet
Fleksjob til borgere med
aktuelt meget begrænset
arbejdsevne
Personlig assistance til
handicappede i erhverv
Marts 2016
17.54.11.10
November 2011
Børne- og Social-
ministeriet
Merudgifter til voksne
15.45.01.10
Maj 2014
Merudgifter til voksne med
komplekse sygdomsbilleder
15.45.01.10
Oktober 2011
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelser.
Det fremgår af tabel 4, at Ankestyrelsen har udarbejdet 4 praksisundersøgelser med rele-
vans for 3 af de 8 udvalgte finanslovsbevillinger (2 undersøgelser relaterer til samme be-
villing). På alle 3 bevillinger viser de seneste praksisundersøgelser, at kommunerne har ud-
fordringer med at administrere i overensstemmelse med regler og praksis.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0026.png
20
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
Ankestyrelsen vurderer ikke i praksisundersøgelserne, hvor stor en andel af kommunernes
forkerte afgørelser der medfører, at kommunerne ikke er berettigede til at hjemtage refu-
sion. Ankestyrelsen har derfor i ingen af de praksisundersøgelser, vi har gennemgået, vur-
deret, om sagerne levede op til regnskabsbekendtgørelsen. Vores undersøgelse viser også,
at ingen af de 2 ministerier har gennemført analyser af den refusionsmæssige konsekvens
som følge af Ankestyrelsens praksisundersøgelser med henblik på tilbagebetaling af for
meget udbetalt refusion.
33. Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne kun i begrænset omfang benytter resulta-
terne fra praksisundersøgelserne i tilsynet med kommunernes administration af områder
med refusion, dels fordi der er tale om et begrænset antal praksisundersøgelser, dels fordi
ministerierne i praksisundersøgelserne ikke får viden om, hvorvidt kommunerne lever op
til regnskabsbekendtgørelsen, når de hjemtager refusion.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at kommunernes årlige revisionsberetninger er en væsentlig kilde til
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrations-
ministeriets viden om kommuneres administration af områder med refusion og overholdel-
se af lovgivningen. Som følge af de kommunale regnskabsregler, herunder tidsfrister, som
fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, modtager de 3 ministerier resultaterne fra
revisionen op mod 1 år efter, at revisorerne har fundet fejl og mangler i kommunernes ad-
ministration af sager. Det betyder, at ministerierne godkender denne del af statsregnska-
bet på et ikke-revideret grundlag. Ministerierne kan dog over en årrække sikre, at grundla-
get for refusionen er korrekt.
Ministerierne har indrettet deres tilsyn gennem revisionsberetningerne, så resultaterne fra
revisorernes stikprøver af personsager i udbredt grad rapporteres i et skema i revisions-
beretningerne. På Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
områder formidles resultaterne i skemaet i samlede grupperinger af flere finanslovskonti.
I 5 af de 7 gennemgåede revisionsberetninger oplyste revisoren ikke, hvilke konti der var
udtaget til revision, og i én revisionsberetning fremgik det ikke, hvilke konti fejlene var fun-
det på. Undersøgelsen viser også, at revisionsberetningerne fra 5 ud af de 7 kommuner ik-
ke giver viden om revisorernes turnusrevisionsplan for deres revision af personsager. Re-
visionsberetningerne fra 2 af de 5 kommuner indeholder dog oplysninger om, hvornår den
seneste revision på de fravalgte konti er foretaget.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0027.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
21
Ministerierne kan i deres tilsyn gøre brug af informationer om udgifter til refusion til kom-
munerne. Informationer om udsving i udgifter på konkrete konti kan følges løbende og kan
ud over fejl i konteringspraksis give indikation på fejl i administrationen. Beskæftigelses-
ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har direkte adgang til data fra refu-
sionssystemet, mens Børne- og Socialministeriet anmoder om udtræk fra STAR. Beskæfti-
gelsesministeriet og Udlændinge- og integrationsministeriet har udviklet deres system, så
medarbejdere med ansvar for faglovgivningen har direkte adgang til data fra refusionssy-
stemet på kommuneniveau.
Undersøgelsen viser desuden, at der på finanslovsbevillingen
hjælp til flygtninge mv. i en-
kelttilfælde,
som ligger under Børne- og Socialministeriets området, har været en stigning
i udgifterne til refusion fra 260 mio. kr. i 2011 til 750 mio. kr. i 2016. Ministeriet har i for-
året 2017 igangsat en nærmere undersøgelse af, hvad der driver denne udgiftsstigning, og
fundet uhensigtsmæssigheder i kontoopbygningen af kommunernes kontoplan, som bety-
der, at det ikke er muligt at følge op på, hvad udgifterne går til. Rigsrevisionen finder, at mi-
nisteriet burde have reageret tidligere, og at den udvidede udgiftsopfølgning i dette tilfæl-
de ikke har været rettidig.
Undersøgelsen viser endelig, at Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet
kun i begrænset omfang anvender praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen i deres tilsyn
med refusionen. Praksisundersøgelserne kan give viden om, hvorvidt kommunerne admi-
nistrerer i overensstemmelse med faglovningen, men ministerierne undersøger ikke i for-
længelse af disse resultater, om kommunerne modtager refusion i sager, hvor de ikke er
berettigede til det. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke en aftale med Anke-
styrelsen om praksisundersøgelser.
2.2.
MINISTERIERNES HANDLINGER I TILSYNET
34. Vi har undersøgt, hvordan ministerierne anvender den viden, som kilderne i tilsynet
giver dem. Vi har også undersøgt, om ministerierne har foretaget evalueringer af deres
tilsyn, da vi finder, at ministerierne bør evaluere, hvordan resultaterne af deres tilsyn bi-
drager til at fremme en lovmedholdelig administration i kommunerne.
Ministeriernes handlinger på baggrund af viden fra revisionen af kommunerne
35. Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet gennemgår hvert år og hver især de kommunale revisionsberetninger.
Undersøgelsen viser, at ministeriernes analyser af de kommunale revisionsberetninger
foretages på de sagsområder, der er oplyst i skemaet til afrapportering af revisors resul-
tater. Det betyder, at Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministe-
riet ikke enkeltvist analyserer de bevillinger, som er samlet under ét sagsområde i ske-
maet.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0028.png
22
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
Ministeriernes analyser af fejl
36. Det skal fremgå af revisionsberetningerne, hvis revisor finder væsentlige fejl og mang-
ler i gennemgangen af personsager. Revisor skal redegøre for fejlenes refusionsmæssige
betydning og for systematiske fejl og mangler. Boks 5 viser, hvordan Beskæftigelsesmini-
steriet kategoriserer forskellige fejltyper, når ministeriet analyserer de kommunale revi-
sionsberetninger.
BOKS 5
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OPDELING AF FEJLTYPER I MINISTE-
RIETS ANALYSER AF REVISIONSBERETNINGER
Systematiske/generelle fejl med refusionsmæssig betydning,
fx når revisor noterer, at
det er konstateret, at revalideringsydelse konsekvent i forbindelse med deltagelse i uddan-
nelsesrevalidering fejlagtigt er konteret på en konto med 30 % refusion mod rettelig 50 %
refusion.
Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning,
fx når revisor noterer, at der i en sag
om ledighedsydelse ikke er korrekt konteret i forbindelse med deltagelse i en virksomheds-
praktik.
Systematiske/generelle fejl uden refusionsmæssig betydning,
fx når revisor noterer,
at der konsekvent ikke ses at være foretaget opfølgning hver 3. måned.
Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning,
fx når revisor noterer, at der i en en-
kelt sag er registreret hyppigt fravær, uden at der er taget stilling til konsekvenserne.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Resultater fra gennemgangen af de kommunale revi-
sionsberetninger for 2015.
Revisionsberetningerne fra de 7 kommuner, som indgår i vores undersøgelse, dokumente-
rer 27 fejl i revisorernes stikprøver af kommunernes administration af lovområder, der re-
laterer sig til de 8 finanslovsbevillinger, som vi har udtaget. Kommunernes revisorer havde
i alt udtaget 122 sager i deres stikprøver. Undersøgelsen viser også, at revisorerne vurde-
rede, at 5 af de 27 fejl havde refusionsmæssig betydning.
Alle 3 ministerier har oplyst, at de forholder sig til alle fejl, når de gennemgår revisionsbe-
retningerne.
37. Rigsrevisionen finder, at det er relevant for ministerierne at vide, hvordan revisorerne
vurderer, om fejl har refusionsmæssig betydning eller ej. Der kan fx være forskellige vur-
deringer af betydningen af dokumentationen og af, om en fejl har refusionsmæssig betyd-
ning. Beskæftigelsesministeriet har henvist til, at det er revisor, der skal foretage denne
vurdering i henhold til § 74, stk. 5, i regnskabsbekendtgørelsen. Undersøgelsen viser, at
det er forskelligt, hvordan fejl kategoriseres i revisionsberetningerne. Boks 6 viser et ek-
sempel på vurdering af en fejl i en revisionsberetning.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0029.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
23
BOKS 6
EKSEMPEL PÅ VURDERING AF EN FEJL I EN REVISIONSBERETNING
Revisoren i Struer Kommune har registreret en fejl uden refusionsmæssig betydning på området
Tabt arbejdsfortjeneste
(under Børne- og Socialministeriet). Revisoren oplyste, at fejlen skyld-
tes, at det ikke var muligt at finde bevillingen i kommunens journalsystem, da den på grund af
en administrativ fejl ikke var arkiveret korrekt.
Eksemplet i boks 6 viser, at kommunens revisor i en sag ikke har kunnet finde kommunens
bevilling. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at det ikke har været muligt at vurdere,
om der var fejl med refusionsmæssig betydning.
38. Rigsrevisionen finder, at ministerierne bør sikre, at der er overensstemmelse mellem
ministeriernes og revisors opfattelse af, hvilke fejl der har refusionsmæssig betydning.
39. Hvis ministerierne bliver opmærksomme på systematisk tilsidesættelse af regler, kan
de ifølge regnskabsbekendtgørelsen modregne kommunernes refusion. Selv om revisor kon-
staterer fejl og mangler, har kommunerne ikke pligt til at gennemgå og berigtige de øvrige
sager på området. Ministerierne kan dog beslutte, at den enkelte kommune skal foretage
en gennemgang af de øvrige sager. Hvis der er fundet fejl og mangler i et større antal ens-
artede sager, kan kommunen berigtige fejlene ved at foretage en skønsmæssig beregning
af, hvor stor refusionsmæssig betydning fejlen har.
Ministeriernes brug af temarevisioner og fokusrevisioner
40. Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-
ministeriet har mulighed for på baggrund af deres viden fra andre kilder at udmelde sags-
områder, som skal indgå i revisionen af kommunernes regnskab – en såkaldt temarevision.
Efter aftale med KL kan ministerierne udmelde temarevision hvert 2. år. Børne- og Social-
ministeriet og Beskæftigelsesministeriet har hidtil på skift udmeldt temarevision.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet, fx gennem sine årlige budgetopfølg-
ninger eller i kontrollerne af betalingen på baggrund af kommunernes refusionsanmodnin-
ger, har mulighed for at vurdere, om der er behov for at iværksætte en temarevision på et
givent område. Temarevisionen afrapporteres sammen med revisionsberetningen for det
reviderede regnskabsår.
41. Beskæftigelsesministeriet har herudover som det eneste ministerium hjemmel til at
iværksætte særlige fokusrevisioner. Modsat en temarevision bliver en fokusrevision ud-
meldt som en ekstra opgave til revisorerne. Det er Beskæftigelsesministeriet, der afholder
udgifterne til fokusrevisionen. Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-
ministeriet har oplyst, at de ikke har afsøgt muligheden for at gennemføre fokusrevisioner.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0030.png
24
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
42. Undersøgelsen viser, at der siden 2011 er gennemført 3 temarevisioner og én fokusrevi-
sion. Tabel 5 viser ministeriernes tema- og fokusrevisioner og resultaterne af revisionerne.
TABEL 5
MINISTERIERNES FOKUS- OG TEMAREVISIONER I PERIODEN 2011-2016
Revisionstype
Beskæftigelses-
ministeriet
Fokusrevision
Regnskabsår
2015
Emne
Jobrotation
Resultat
Revisionen viste manglende dokumenta-
tion for, at de ansatte var i efteruddannel-
se, og at vikarerne varetog den samme
jobfunktion som de beskæftigede.
Revisionen viste, at stort set alle kommu-
nerne havde hensigtsmæssige og betryg-
gende forretningsgange. Der var dog ge-
nerelt utilstrækkeligt fokus på, at alle re-
levante punkter i diverse blanketter var
udfyldt, dvs. at dokumentationen i sager-
ne ofte var mangelfuld.
Revisionen viste, at fleksydelsesordnin-
gen generelt blev administreret i overens-
stemmelse med reglerne.
Revisionen viste manglende skriftlige for-
retningsgange, manglende kvalitetssik-
ring og manglende forretningsgange for
systematiske analyser af afvigelser i re-
fusionsanmodninger.
Temarevision
2014
Virksomhedspraktik
og ansættelse med
løntilskud
Temarevision
2011
Fleksjob
Børne- og Social-
ministeriet
Temarevision
2013
Kommunernes hjem-
tagelse af stats-
refusion over året
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.
Det fremgår af tabel 5, at Børne- og Socialministeriet senest var ansvarlig for temarevi-
sionen i 2013, og at Beskæftigelsesministeriet senest var ansvarlig for temarevisionen i
2014. Det fremgår også af tabellen, at revisionerne i 2013 og 2015 har givet viden om fejl
og mangler i kommunernes administration af områder med refusion.
Undersøgelsen viser, at ministerierne har fulgt op på tema- og fokusrevisionerne i de en-
kelte kommuner ved at give kommunerne tilbagemeldinger i decisionsskrivelserne. Vi har
gennemgået Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelser til undersøgelsens 7 kommu-
ner for regnskabsåret 2014 og 2015. Ministeriet har i sin afrapportering af tema- og fokus-
revisionerne i ingen af de 7 kommuner fundet behov for at bede de enkelte kommuner om
yderligere handling på baggrund af tema- og fokusrevisionerne.
43. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet ikke fandt behov for yderligere
opfølgning end decisionsskrivelserne i forbindelse med temarevisionen i 2015 om virk-
somhedspraktik og ansættelse med løntilskud, fordi der skulle implementeres et nyt digi-
talt ansøgnings- og bevillingssystem (VITAS), som tog højde for problemerne med doku-
mentationen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0031.png
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
25
Som opfølgning på Beskæftigelsesministeriets fokusrevision om jobrotation sendte mini-
steriet et notat til alle landets kommuner med opsamling på resultaterne fra fokusrevisio-
nen, herunder revisorernes anbefalinger. Derudover igangsatte ministeriet et arbejde med
at opdatere
Vejledning om jobrotation.
Den opdaterede vejledning blev udstedt med udgan-
gen af 2017 (vejledning nr. 10263 af 18. december 2017).
44. Børne- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet har valgt, at temarevisionen for
regnskabsåret 2017 skal omhandle den del af finanslovsbevillingen
hjælp til flygtninge mv.
i enkelttilfælde,
som vedrører serviceloven.
Ministeriernes understøttelse af kommunerne
45. Undersøgelsen viser, at ministerierne som følge af deres tilsyn på forskellig vis har un-
derstøttet kommunerne gennem vejledninger, guides o.l. Ministerierne har også taget ini-
tiativ til at igangsætte analyser, hvor de har fået viden om vanskeligheder med kommuner-
nes administration på områder, hvor der ydes refusion. Tabel 6 viser det materiale, som mi-
nisterierne har udarbejdet til brug for kommunerne med relevans for de 8 finanslovsbevil-
linger i undersøgelsen.
TABEL 6
VEJLEDNINGER, GUIDES OG ANDET MATERIALE TIL KOMMUNERNE MED
RELEVANS FOR DE 8 UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN
Beskæftigelsesministeriet
Mentorudgifter ved ressourceforløb
• Guide
• Orienteringsskrivelser
• Brev om ny vejledning
Ny vejledning
• Orienteringsskrivelser
• Hjælpemateriale til kommunerne
• Orienteringsskrivelser
• Breve til kommunerne
• Vejledning
Jobrotation
Personlig assistance til handicappede i erhverv
Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud
Udlændige- og Integrationsministeriet
Danskuddannelse
• Rapport om god praksis
• Orienteringsskrivelser
• Kortlægning af kommunernes økonomi
på flygtninge- og integrationsområdet
Hjælp i særlige tilfælde
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.
Det fremgår af tabel 6, at Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsmini-
steriet har udarbejdet materiale til at understøtte kommunernes administration med rele-
vans for de bevillinger på finansloven, som vi har udtaget i undersøgelsen. Børne- og So-
cialministeriet fremgår ikke af tabellen, da ministeriet ikke har udarbejdet materiale for
de undersøgte bevillinger.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0032.png
26
MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION
Ministeriernes evaluering af resultaterne af deres tilsyn
46. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret sit tilsyn, men
overvejer mulighederne for at modernisere tilsynet. Rigsrevisionen finder initiativet posi-
tivt, men overvejelserne er endnu på så tidligt et stadie, at Rigsrevisionen ikke har haft mu-
lighed for at vurdere initiativet.
Undersøgelsen viser også, at Børne- og Socialministeriet har evalueret resultaterne af sit
tilsyn ud fra sine analyser af revisionsberetningerne. I evalueringen finder ministeriet, at
kommunerne har udfordringer med at fortolke servicelovens bestemmelser, og at ministe-
riet eventuelt kan analysere områderne mere dybdegående for at afhjælpe fejlene. I ana-
lysen peger ministeriet på, at der er behov for at gentænke, hvordan fejlraten på person-
sagsområdet kan reduceres, da fejlraten synes uforandret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet siden dets oprettelse har
gennemgået revisionsberetningerne for 2014 og 2015, og at der i 2016 og 2017 er gennem-
ført en omfattende ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse for udlæn-
dinge. Ministeriet har derfor ikke fundet det muligt eller relevant at foretage en særskilt
analyse af effekten af ministeriets tilsyn.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at ministerierne forholder sig til alle fejl, der fremgår af revisionsbe-
retningerne. Undersøgelsen viser også, at ministerierne ikke ved, hvordan revisorerne vur-
derer, om fejl har refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen finder derfor, at analyser af
fejl baseret på revisionsberetninger er behæftet med usikkerhed. Ministerierne bør benyt-
te sig af muligheden for at modregne i kommunernes refusion og muligheden for at beslut-
te, at kommunen skal gennemgå øvrige sager.
Siden 2011 har Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet taget initiativ
til i alt 3 temarevisioner. Rigsrevisionen finder, at temarevisioner er med til at belyse om-
råder, hvor der i tilsynet er identificeret problemer. Undersøgelsen viser desuden, at tema-
revisionerne ikke har givet anledning til en særskilt opfølgning og yderligere understøttel-
se af kommunerne ud over decisionsskrivelserne. Beskæftigelsesministeriet indførte dog
umiddelbart efter en temarevision et nyt digitalt ansøgnings- og bevillingssystem, der tog
højde for de problemer med manglende dokumentation, som temarevisionen viste. Beskæf-
tigelsesministeriet har gennemført én fokusrevision, der omhandler jobrotation. På bag-
grund af fokusrevisionen har ministeriet udarbejdet et notat til kommunerne. Ministeriet
har udstedt en vejledning på dette område i december 2017.
Undersøgelsen viser desuden, at ministerierne på baggrund af deres tilsyn udgiver vejled-
ninger, guides o.l. Det finder Rigsrevisionen positivt.
Undersøgelsen viser endelig, at ministerierne ikke har evalueret, hvilken virkning deres
tilsyn har på kommunerne, men at Beskæftigelsesministeriet overvejer mulighederne for
at modernisere sit tilsyn. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at vurdere disse over-
vejelser, men finder initiativet positivt og finder, at ministeriet med fordel kan tage ud-
gangspunkt i standarderne for offentlig revision.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0033.png
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
27
3. De kommunale sagers
opfyldelse af betingelserne
for statsrefusion
DELKONKLUSION
Undersøgelsen viser på baggrund af stikprøver af kommunale sager, at kommunernes sags-
behandling og kontering på flere områder ikke lever op til de betingelser, som ministerierne
stiller, for at kommunerne kan opnå refusion.
Gennemgangen af materiale fra personsager fra regnskabsåret 2015 i 7 kommuner viser
en række indikationer på systematiske fejl og mangler i kommunernes bogføring og doku-
mentation for lovmedholdeligheden af deres sagsbehandling.
I en mindre stikprøve på 170 sager fordelt på undersøgelsens 3 ministerområder levede 47
sager (28 %) ikke op til betingelserne for at opnå statsrefusion. Fejlene i stikprøven hand-
lede især om, at kommunerne i mange sager ikke dokumenterer væsentlige skridt i sags-
behandlingen. Konsekvensen er, at det på baggrund af sagerne ikke kan bekræftes, om der
er hjemmel til at hjemtage refusion. Rigsrevisionen fandt ingen fejl på fleksjobområdet,
som er det økonomisk mest væsentlige område i undersøgelsen.
I en stikprøve på 275 sager fandt Rigsrevisionen, at 5 af de 7 kommuner i undersøgelsen
havde konteret udgifter forkert, svarende til godt 5 % af sagerne. I 4 af kommunerne var
der fejlkonteringer på socialområdet i sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde,
hvor kommunerne modtog 100 % refusion. Børne- og Socialministeriet har besluttet, at
ministeriets temarevision for 2017 skal omhandle denne bevilling. Rigsrevisionen finder,
at ministeriets reaktion kommer sent, i forhold til at udgifterne har været stigende over
en årrække.
Undersøgelsen viser desuden, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke ud fra op-
lysningerne fra Rigsrevisionen finder grundlag for at forholde sig til den refusionsmæs-
sige betydning af fejl i sager, som de har bevillingsansvaret for. Børne- og Socialministe-
riet betragter på trods af sit bevillingsansvar det ikke som sit ansvar at vurdere, om fejl i
sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde har refusionsmæssig betydning, når sa-
gerne har hjemmel i lovgivningen på andre ministerområder.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0034.png
28
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
47. Dette kapitel handler om, hvorvidt de kommunale sager opfylder de betingelser, som
ministerierne stiller, for at kommunerne kan opnå statsrefusion. Det fremgår af regnskabs-
bekendtgørelsen, at kommunerne for at opnå refusion skal tildele ydelserne i overensstem-
melse med lovgivningen, bogføre dem korrekt og opfylde kravene i regnskabsbekendtgø-
relsen.
3.1.
KOMMUNERNES BOG-
FØRING
Kommunernes bogføring skal
følge de regler, som Økonomi-
og Indenrigsministeriet fast-
sætter i
Budget- og regnskabs-
system for kommuner.
Kommu-
nerne konterer således deres
udgifter på den kommunale
kontoplan, som Økonomi- og
Indenrigsministeriet har ansva-
ret for. Hvis kommunerne ikke
konterer korrekt, vil der være ri-
siko for, at de anmoder staten
om et forkert beløb i refusion.
KOMMUNERNES BOGFØRING
48. For at kommunerne lever op til betingelserne for at opnå statsrefusion, skal kommu-
nerne bogføre deres udbetalinger af refusionsberettigede beløb korrekt på den kommuna-
le kontoplan. Vi har undersøgt, om 275 sager fordelt på 7 kommuner var konteret korrekt.
49. Undersøgelsen viser, at 5 af de 7 kommuner har foretaget forkerte konteringer af ud-
gifter. I alt er 15 af de 275 bogførte udgifter konteret forkert. Undersøgelsen viser også, at
9 af de 15 udgifter, der var bogført forkert, var på finanslovsbevillingen
hjælp til flygtnin-
ge mv. i enkelttilfælde.
På de øvrige bevillinger var fejlkonteringerne derfor begrænsede.
Kommunerne har oplyst, at årsager til fejlene kan skyldes:
konkrete manuelle bogføringsfejl
systematiske fejl, hvis it-systemerne i kommunerne ikke er sat korrekt op eller ikke er
opdateret efter den nyeste udgave af den kommunale kontoplan.
Boks 7 viser 3 eksempler på fejlkonteringer, årsagen til fejlkonteringen, og hvilken refu-
sion kommunerne modtog. Vi har ikke undersøgt, hvilken refusion kommunerne ville have
fået, hvis de havde foretaget korrekte konteringer af udgifterne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0035.png
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
29
BOKS 7
EKSEMPLER PÅ FEJLKONTERINGER
Eksempel 1 – Aalborg Kommune
4 ud af 5 sager på finanslovskontoen
ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogram-
met
var fejlkonteret. Det drejede sig om 1.049.000 kr. ud af en samlet kontering af udgifter på
9.725.000 kr. Kommunen har efterfølgende gennemgået de resterende sager for de 8.676.000 kr.
Det viste sig at være en systematisk fejl, der skyldtes, at den økonomimedarbejder, som fore-
tog konteringerne, ikke kendte til den korrekte kontering. Kommunen modtog 50 % refusion for
disse udgifter i løbet af 2015.
Eksempel 2 – Aabenraa Kommune
Én ud af 5 sager på finanslovskontoen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
var fejlkonteret.
Kommunen har oplyst, at den pågældende borger er født som dansk statsborger og på intet
tidspunkt havde været udrejst eller haft andet statsborgerskab. Kommunen havde således ik-
ke hjemmel til at udbetale borgeren en ydelse, der blev konteret som hjælp til uledsagede flygt-
ningebørn. Der var bogført 7.479 kr. på det cpr-nummer i 2015. Kommunen modtog 100 % re-
fusion for disse udgifter i løbet af 2015.
Eksempel 3 – Københavns Kommune
Alle 5 sager på finanslovskontoen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
var fejlkonteret. Det
viste sig, at kommunen havde fejlkonteret i alt 63 udbetalinger fordelt på 9 borgere. Fejlene
skyldtes, at der i forbindelse med oprettelse af sagerne var sket afkrydsning i et forkert felt,
hvorved de pågældende fejlagtigt fik flygtningestatus. Der var bogført 203.501 kr. på kontoen
i 2015. Kommunen modtog 100 % refusion for disse udgifter i løbet af 2015.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra kommunerne.
Af eksemplerne i boks 7 blev fejlene i Aabenraa Kommune og Københavns Kommune opda-
get og berigtiget af kommunerne selv, mens fejlene i Aalborg Kommune først blev opdaget i
forbindelse med vores undersøgelse. I Københavns Kommune har udgifter til hjælp til flygt-
ninge mv. i enkelttilfælde også været forkert bogført i 2013 og 2014. Beløbene er blevet
tilbagebetalt ved årets restafregning. Kommunen har først i forbindelse med vores under-
søgelse foretaget omkontering af udgifterne for 2015.
50. Børne- og Socialministeriet har valgt, at temarevisionen for 2017 skal omhandle den
del af finanslovsbevillingen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde,
der omhandler kommu-
nernes hjemtagelse af refusion efter servicelovens § 181.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at 5 af de 7 kommuner i 2015 fejlkonterede på én eller flere af under-
søgelsens udvalgte bevillinger på finansloven. Kommunerne har således i flere tilfælde
hjemtaget refusion uden at være berettigede til det. Det største antal fejl fandt Rigsrevi-
sionen i sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, hvor 9 af de 15 konteringsfejl lå.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0036.png
30
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
3.2. KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF FAG-
LOVGIVNINGEN
51. For at kommunerne kan opnå statsrefusion, skal de ydelser, som kommunerne bevilger
borgerne, være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunerne skal journali-
sere al relevant dokumentation vedrørende ydelser til borgere, hvor der ydes refusion, og
de skal redegøre for og dokumentere grundlaget for deres afgørelser og udbetalinger. Vi
har undersøgt, om 170 sager fordelt på de 7 kommuner var administreret i overensstem-
melse med lovgivningen. Desuden har vi undersøgt, hvor mange af de 170 sager der sam-
let set levede op til betingelserne for at opnå statsrefusion.
52. I faglovgivningen er der forskellige krav til kommunernes dokumentation. I den lovgiv-
ning, der er relevant for de udvalgte finanslovsbevillinger i undersøgelsen, kan der skelnes
mellem følgende typer af ydelser, indsatser og dokumentationskrav:
Enkeltstående udgifter,
fx hjælp i særlige tilfælde. Dokumentationskravene er typisk,
at der skal foreligge regninger for det indkøbte og dokumentation for, at der er foreta-
get et skøn.
Forløb,
fx danskuddannelse eller mentorudgifter i forbindelse med ressourceforløb. Her
indgår ofte en tredjepart, fx mentor, arbejdsgiver, vikar eller uddannelsessted. Doku-
mentationskravene er typisk, at der skal foreligge aftaler med tredjepart og med bor-
geren. Der kan også være krav om dokumentation for kommunens opfølgning i borge-
rens sag, fx om borgeren tilegner sig dansk i danskundervisningen.
Varige ydelser,
fx fleksjob. Her er dokumentationskravene typisk helbredsoplysninger
og dokumentation på opfølgning i borgerens sag.
53. Vi har undersøgt, om kommunerne dokumenterer, at deres ydelser og indsatser lever
op til udvalgte centrale krav i den relevante faglovgivning fra 2015 på 5 udvalgte bevillin-
ger på finansloven. Resultaterne af gennemgangen af sager fra de 5 bevillinger er beskre-
vet i de følgende 5 cases.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0037.png
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
31
CASE 1
HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE (UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET)
Forbrug på finansloven i 2015: 91,9 mio. kr.
Refusionsprocent: 50
Finanslovskontoen
hjælp i særlige tilfælde
omfatter ifølge integrationsloven enkeltudgifter, hjælp til
sygebehandling mv., særlig hjælp vedrørende børn og hjælp til flytning.
Kommunerne i undersøgelsen modtog mellem 362 kr. og 3,4 mio. kr. i refusion for deres udgifter til
hjælp i særlige tilfælde i 2015. Undersøgelsen indeholder i alt 30 sager.
I 27 af de 30 sager havde kommunen bevilget borgeren hjælp til enkeltudgifter. Her skal kommunen i
sin sagsbehandling redegøre for og sandsynliggøre, at borgerens egen afholdelse af udgifterne i af-
gørende grad vil vanskeliggøre borgerens og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremti-
den. Kommunen skal også forholde sig til forudsigeligheden af udgiften.
I 17 af de 27 sager havde kommunen ikke sandsynliggjort, at borgerens egen afholdelse af udgifter-
ne ville vanskeliggøre borgerens og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. I 16
af sagerne havde kommunen ikke forholdt sig til forudsigeligheden af udgiften.
I 2 af kommunerne, dvs. i 10 af de 30 sager, fremgik ingen dokumentation for udgifterne. Kommunal-
bestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse på 3.000 kr. ikke er nødvendigt, at der fo-
religger dokumentation (kvittering) for, hvordan hjælpen er anvendt. De 2 kommuner har oplyst, at der
ikke foreligger en sådan beslutning i kommunen.
CASE 2
HJÆLP TIL FLYGTNINGE MV. I ENKELTTILFÆLDE (BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET)
Forbrug på finansloven i 2015: 507,9 mio. kr.
Refusionsprocent: 100
Finanslovskontoen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
omfatter statens refusion af kommunernes
udgifter til hjælp til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med lovligt ophold. Refusionen
omfatter al hjælp efter serviceloven, dagtilbudsloven og aktivloven samt en række ydelser (løntilskud,
tilskud til hjælpemidler, arbejdsredskaber mv.) efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats til:
uledsagede flygtningebørn, indtil barnet bliver 18 år, eller forældrene får lovligt ophold
udlændinge, der på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne er anbragt i døgnophold in-
den for det første år efter datoen for opholdstilladelsen, dog kun indtil vedkommende har klaret sig
selv i 2 år.
Refusionen omfattede desuden hjælp efter serviceloven for så vidt angår forebyggende foranstaltnin-
ger til børn og visse ydelser til personer med nedsat funktionsevne til:
udlændinge i de første 3 år efter opholdstilladelsen.
Kommunerne i undersøgelsen modtog mellem 59.000 kr. og 28,4 mio. kr. i refusion for deres udgifter
til hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde. Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager vedrørende kon-
tante ydelser, hvoraf 9 var fejlkonterede. I 6 af de resterende 26 sager havde kommunerne tildelt en
ydelse til en personkreds, hvor kommunen ikke var berettiget til refusion.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0038.png
32
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
CASE 3
ORDINÆR DANSK FOR UDLÆNDINGE UNDER INTEGRATIONSPROGRAMMET
(UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET)
Forbrug på finansloven i 2015: 352,5 mio. kr.
Refusionsprocent: 50
Finanslovskontoen
ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogrammet
omfatter danskud-
dannelse til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Kommunerne i undersøgelsen modtog
mellem 2,4 mio. kr. og 13,6 mio. kr. i refusion for deres udgifter.
Kommunerne skal i deres sagsbehandling redegøre for, at der er en fastlagt tidsramme for udlændin-
gens tilegnelse af det danske sprog, og det skal være dokumenteret, at kommunen følger op på udlæn-
dingens tilegnelse af det danske sprog.
Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager, hvoraf 4 var fejlkonterede. I 13 af de resterende 31 sager frem-
gik tidsrammen for udlændingens tilegnelse af det danske sprog ikke.
CASE 4
MENTORUDGIFTER VED RESSOURCEFORLØB (BESKÆFTIGELSESMINISTERIET)
Forbrug på finansloven i 2015: 51,4 mio. kr.
Refusionsprocent: 50
Finanslovskontoen
mentorudgifter ved ressourceforløb
omfatter kommunernes bevilling af en mentor
til borgere i ressourceforløb. Kommunerne i undersøgelsen modtog mellem 184.000 kr. og 4,2 mio. kr.
i refusion for mentorudgifter.
Kommunerne skal i deres sagsbehandling dokumentere, at der er indgået en skriftlig aftale om men-
torstøtte – også kaldet mentorkontrakt – mellem jobcentret og den borger, der får støtten.
Det skal også fremgå, hvordan kommunen har fastsat mentorens timetal i samarbejde med virksom-
heden eller anden part.
Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager. I 19 af de 35 sager forelå der ikke en skriftlig aftale om men-
torstøtte mellem jobcentret og borgeren. I 7 af sagerne var fastsættelsen af timetallet ikke dokumen-
teret.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at de oplysninger, som fremgår af mentorkontrakten, også skal
fremgå af borgerens
Min plan.
I 18 af de 19 sager uden skriftlig aftale om mentorstøtte forelå en
Min
plan.
Undersøgelsen viser, at 8 af planerne ikke indeholdt alle de informationer, som bør fremgå af den
skriftlige aftale om mentorstøtte.
MIN PLAN
Min plan
er jobcentrets og bor-
gerens samlede redskab for den
beskæftigelsesrettede indsats.
Heri beskrives beskæftigelses-
mål og indholdet af indsatsen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0039.png
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
33
CASE 5
FLEKSJOB MED INDTÆGTSREGULERET TILSKUD (BESKÆFTIGELSESMINISTERIET)
Forbrug på finansloven i 2015: 2,5 mia. kr.
Refusionsprocent: 65
Finanslovskontoen
fleksjob med indtægtsreguleret tilskud
omfatter udgifter til borgere, som er ind-
gået i en ny fleksjobansættelse efter den 1. januar 2013, hvor nye regler om fleksjob trådte i kraft
Borgerne bevilges fleksjob af kommunerne og ansættes derefter hos en arbejdsgiver. Kommunerne i
undersøgelsen modtog mellem 18,3 mio. kr. og 70 mio. kr. i refusion for deres udgifter til fleksjob med
indtægtsreguleret tilskud. Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager.
Vi har undersøgt, om der forelå sundhedsfaglig dokumentation for borgerens tilkendelse af fleksjob,
om jobcenteret hurtigst muligt udarbejdede en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor
mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet og arbejdsintensiteten, og om kommunerne noterede
tidspunktet for opfølgning på sagen.
I alle sager var der dokumentation for borgerens tilkendelse af fleksjob, og i alle sager havde jobcen-
tret vurderet arbejdsevnen. Tidspunktet for opfølgning på sagen fremgik kun af 5 af de 35 sager.
54. Undersøgelsen viser, at der ikke er samme antal fejl i den varige og økonomisk meget
væsentlige ydelse til fleksjob med indtægtsreguleret tilskud som i de andre cases. Rigs-
revisionen bemærker, at Beskæftigelsesministeriet i 2016 fandt fejlkonteringer i forbindel-
se med fleksjobordningen, som de bad kommunerne rette op på, og at de gennem revisions-
beretningerne har været opmærksomme på problemer med manglende opfølgning. Beskæf-
tigelsesministeriet vurderede i sin analyse af revisionsberetningerne, at der generelt fort-
sat er for mange formelle fejl i personsagerne, særligt vedrørende manglende/forsinket op-
følgning, og at denne fejltype er gennemgående på alle personsagsområder. Denne obser-
vation bekræftes i resultaterne fra vores sagsgennemgang.
Den refusionsmæssige betydning af fejl i kommunernes sager
55. Vi har undersøgt, om hver af de 170 sager, der indgår i de 5 cases, opfylder regnskabs-
bekendtgørelsens betingelser for at opnå statsrefusion, jf. § 3:
Ydelsen skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
Kommunens udgift skal være bogført efter konteringsreglerne.
Kravene i regnskabsbekendtgørelsen skal være opfyldt, herunder skal al relevant do-
kumentation journaliseres, og grundlaget for tildelingen af ydelsen skal fremgå.
Resultaterne er vist i tabel 7.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0040.png
34
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
TABEL 7
RESULTATER FRA GENNEMGANGEN AF KOMMUNALE SAGER FOR 5 FINANSLOVSBEVILLINGER
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Hjælp i sær-
lige
tilfælde
Ordinær dansk
for udlændinge
under integrations-
programmet
35
Børne- og
Socialministeriet
Hjælp til
flygtninge mv.
i enkelttilfælde
Beskæftigelses-
ministeriet
Mentorudgifter
ved ressource-
forløb
Fleksjob
med indtægts-
reguleret tilskud
I alt
Antal sager i stik-
prøven
Sager, hvor ydelsen ikke
er tildelt i overensstem-
melse med loven
Sager, som ikke er bog-
ført i overensstemmelse
med konteringsreglerne
Sager, som ikke opfylder
regnskabsbekendtgørel-
sens krav om, at doku-
mentation og/eller grund-
laget for tildelingen af
ydelsen skal fremgå af
sagen
Antal sager i stikprø-
ven, som ikke lever op
til én eller flere af be-
tingelserne for at op-
nå statsrefusion
1)
30
35
35
35
170
0
0
6
0
0
6
1
4
9
0
0
14
18
0
8
7
0
33
19
4
17
1)
7
0
47
De 6 sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, hvor ydelsen ikke er tildelt i overensstemmelse med loven, lever heller ikke op til regn-
skabsbekendtgørelsens krav. De tælles kun én gang i optællingen af antallet af sager, som ikke lever op til én eller flere betingelser for at opnå
statsrefusion.
Kilde: Rigsrevisionens stikprøve af kommunale sager.
Det fremgår af tabel 7, at mere end halvdelen af sagerne i stikprøven på 2 af finanslovsbe-
villingerne ikke levede op til betingelserne for at opnå statsrefusion. I alt var der på tværs
af de kommunale sager 47 ud af 170 sager (28 %), som ikke levede op til én eller flere af
betingelserne for at opnå refusion. Det fremgår, at der var flest fejl i forhold til opfyldelsen
af regnskabsbekendtgørelsens krav om, at dokumentation og/eller grundlaget for tildelin-
gen af ydelsen skal fremgå af sagen. Det fremgår også af tabellen, at der er forskel på, hvor
mange fejl der er inden for de forskellige bevillinger.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0041.png
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
35
56. Vi har bedt ministerierne om at forholde sig til, om de er enige i vores vurdering af, at
de fejl og mangler, som vores stikprøve viser, har refusionsmæssig betydning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke ud fra de oplysnin-
ger, som Rigsrevisionen har sendt, har mulighed for at vurdere de konkrete sager, og at mi-
nisteriet i øvrigt ikke finder grundlag for at vurdere de 19 konkrete sager, uden at der er fo-
retaget en høring af kommunen og kommunens revisor.
Børne- og Socialministeriet har oplyst, at eftersom visse ydelser inden for finanslovsbevil-
lingen
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
gives med hjemmel i lovgivningen på andre
ministerområder, kan ministeriet kun forholde sig til den refusionsmæssige betydning af
fejl og mangler i sager inden for Børne- og Socialministeriets lovgivning, dvs. i 2 af de 17
sager. Ministeriet er ud fra de oplysninger, som Rigsrevisionen har sendt, enig i, at der i de
2 sager med fejl ikke er grundlag for hjemtagelse af refusion.
Af de resterende 15 sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde har 6 hjemmel i Be-
skæftigelsesministeriets lovgivning. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet
er tøvende i forhold til at vurdere disse sager på det foreliggende grundlag og vurderer på
den baggrund, at det vil være rigtigst, at Rigsrevisionen hører de konkrete kommuner i de
rejste sager, da kommunerne formentlig har supplerende oplysninger eller bilag til at be-
lyse sagerne. De resterende 9 sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde er fejlkon-
terede. Børne- og Socialministeriet har ikke forholdt sig til fejlkonteringerne. Beskæftigel-
sesministeriet har oplyst, at de 9 sager kan have refusionsmæssig betydning. Rigsrevisio-
nen bemærker, at Børne- og Socialministeriet har bevillingsansvaret for alle sagerne om
hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, selv om bevillingen gives med hjemmel i lovgivnin-
gen på andre ministerområder.
I forbindelse med at Rigsrevisionen fandt, at 19 af 35 sager om mentorstøtte manglede
en skriftlig aftale (mentorkontrakt), jf. case 4, har Beskæftigelsesministeriet tilkendegi-
vet, at ministeriet opfatter manglende kontrakter som en formel mangel i sagsbehandlin-
gen, som ikke i sig selv har refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen har i tabel 7 ikke
medtaget sager, hvor mentorkontrakter og oplysninger i
Min plan
manglede. Rigsrevisio-
nen skal bemærke, at der er et tydeligt krav i lovgivningen om en skriftlig aftale om men-
torstøtte, og at praksis om, at indholdet i mentorkontrakten kan fremgå af
Min plan,
ikke
er nedfældet. Dette øger risikoen for, at revisorerne har behandlet kravene til revisionen
forskelligt.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at mentorkontrakten er identificeret som et områ-
de med dobbeltadministration i kommunerne ved den igangværende regelforenklingsgen-
nemgang af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeriet har oplyst,
at ministeriet i forbindelse med den forestående regelforenkling af loven vil foreslå, at reg-
lerne præciseres, så det fremgår, at den skriftlige kontrakt mellem jobcentret og borgeren
skal stå i
Min plan.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0042.png
36
DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION
Vi skal bemærke, at vores gennemgang bygger på materiale, som kommunerne har sendt
til os i 2 omgange. Vi har først gennemgået det materiale, kommunerne selv valgte at sen-
de som dokumentation. For at sikre fuldstændigheden af materialet har vi fremlagt fejlene
for kommunerne og udbedt os supplerende oplysninger eller bilag, som kan belyse sagerne
yderligere og eventuelt dokumentere, at der ikke er tale om fejl.
Rigsrevisionen finder, at ministerierne bør kunne vurdere, om en fejl eller mangel har refu-
sionsmæssig betydning på de områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt ansvar.
Rigsrevisionen bemærker i øvrigt, at undersøgelsen ikke omhandler omfanget og indholdet
af revisorernes revision.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at mange kommunale sager ikke indeholder væsentlig dokumenta-
tion, som gør det muligt at se, om kommunerne lever op til den relevante lovgivning. Det er
i mange af sagerne ikke muligt at vurdere, om refusionen er udbetalt på et korrekt grund-
lag.
Undersøgelsen viser desuden, at en stor del af de kommunale sager, som Rigsrevisionen
har gennemgået, ikke lever op til betingelserne for at opnå statsrefusion. Opgørelsen på
tværs af 5 finanslovsbevillinger viser fejl med refusionsmæssig betydning i 47 ud af 170
sager (28 %). Rigsrevisionen fandt ud fra de opstillede kriterier ikke fejl i sager om fleks-
job med indtægtsreguleret tilskud på Beskæftigelsesministeriets område.
Undersøgelsen viser endelig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke ud fra de op-
lysninger, som Rigsrevisionen har sendt, finder grundlag for at vurdere den refusionsmæs-
sige betydning af fejl i sager, som de har bevillingsansvaret for. Børne- og Socialministe-
riet mener ikke, at ministeriet kan vurdere, om fejl kan have refusionsmæssig betydning i
sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, hvor de har bevillingsansvaret, men hvor
bevillingen er givet med hjemmel i lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område.
Beskæftigelsesministeriet er tøvende over for at forholde sig til den refusionsmæssige
betydning af sagerne om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde.
Rigsrevisionen, den 17. januar 2018
Lone Strøm
/Michala Krakauer
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0043.png
KRAV TIL REVISIONEN I KOMMUNERNE
37
BILAG 1. KRAV TIL REVISIONEN I KOMMUNERNE
KRAV TIL DEN KOMMUNALE REVISION, SOM BEHANDLES I DENNE BERETNING, JF. REGNSKABS-
BEKENDTGØRELSEN
Regnskabsbekendtgørelsen sætter bl.a. rammerne for kommunernes basisrevision, og det er denne revision, som danner grund-
lag for revisionsberetningerne, jf. kapitel 10:
Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.
Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i kommunerne, om kommunernes administrative praksis, forretningsgange og pro-
cedurer for sagsbehandling er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis.
Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol.
Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kom-
munens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø mv.
Revisionen gennemføres ved stikprøvevise undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret
på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område.
På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger kan ministeriet forlange, at revisor foretager revision på ét eller
flere sagsområder udmeldt af ministeriet. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den samlede årlige re-
vision af sagsområder omfattet af bekendtgørelsen.
Revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko for ydel-
ser og tilskud omfattet af bekendtgørelsen.
Revisionen af personsager skal inden for en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske personbog-
føring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse. En forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgen-
nemgang på enkelte områder og konti, er, at revisor på anden måde har en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlin-
gen på området er betryggende, og at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret
hvert år. Det fremgår, at revisionen skal redegøre og begrunde fravalget.
Revisionen efterprøver, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af op-
lysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre.
Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 3, er opfyldt.
I revisionsberetningerne skal revisor:
Redegøre for den udførte revision og for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Redegørelsen
for resultaterne af personsagsgennemgangen skal som minimum specificeres på den kommunale kontoplans, dvs. den
autoriserede kontoplans funktionsniveau (3. niveau).
Redegøre for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder til-
fælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl.
Redegøre for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Revisionen redegør for
fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for konstaterede systematiske fejl og mang-
ler, og om der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvor der er konstateret fejl af mere systema-
tisk karakter.
Redegøre for og begrunde fravalg af personsagsområder.
I tillæg til disse krav til basisrevisionen er der i kapitel 13 særlige regler for revisionen på Beskæftigelsesministeriets område:
Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte årlige fokusrevisioner af sagsområder på ministeriets områder og fastsætte
retningslinjer herfor.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0044.png
38
UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN
BILAG 2. UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN
Undersøgelsens 8 udvalgte bevillinger på finanslovene for 2015-2017 fremgår af tabellen
nedenfor.
UNDERSØGELSENS UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVENE FOR 2015-2017
Refusions-
procent
Finanslov
2015
(forbrug)
Finanslov
2016
(forbrug)
Finanslov
2017
(budget)
Beskæftigelsesministeriet
17.46.04.30. Mentorudgifter ved ressourceforløb
17.46.74.10. Jobrotation, permanent
17.54.11.10. Personlig assistance til personer med
handicap i erhverv
17.56.01.20. Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud
Børne- og Socialministeriet
15.43.01.10. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde
15.45.01.10. Merudgifter for personer med betydeligt
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Udlændinge- og Integrationsministeriet
14.71.03.20. Ordinær dansk for udlændinge under
integrationsprogrammet
14.71.06.10. Hjælp i særlige tilfælde
I alt
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finanslovene for 2015-2017.
50 %
100 %
50 %
51,4 mio. kr.
801,0 mio. kr.
239,2 mio. kr.
62,9 mio. kr.
644,0 mio. kr.
237,4 mio. kr.
116,8 mio. kr.
256,7 mio. kr.
263,1 mio. kr.
65 %
2.549,3 mio. kr.
2.362,9 mio. kr.
2.178,4 mio. kr.
100 %
50 %
507,9 mio. kr.
107,0 mio. kr.
751,5 mio. kr.
113,4 mio. kr.
728,0 mio. kr.
115,9 mio. kr.
50 %
352,5 mio. kr.
570,2 mio. kr.
508,5 mio. kr.
50 %
91,9 mio. kr.
4.700,2 mio. kr.
115,9 mio. kr.
4.858,2 mio. kr.
105,8 mio. kr.
4.273,2 mio. kr.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0045.png
UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN
39
Statens udgifter til refusion i 2015 fordelt på undersøgelsens 7 kommuner og 8 udvalgte
finanslovsbevillinger fremgår af tabellen nedenfor.
UDGIFTER TIL REFUSION I 2015 UNDER 8 UDVALGTE FINANSLOVSBEVILLINGER I 7 UDVALGTE
KOMMUNER
(Kr.)
Beskæftigelsesministeriet
Mentorudgifter ved ressource-
forløb
Jobrotation, permanent
Personlig assistance til per-
soner med handicap i erhverv
Fleksjob med indtægts-
reguleret tilskud
Børne- og Socialministeriet
Hjælp til flygtninge mv. i
enkelttilfælde
Merudgifter for personer med
betydeligt og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktions-
evne
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ordinær dansk for udlændinge
under integrationsprogrammet
Hjælp i særlige tilfælde
4.144.936
13.586.831
4.567.146
2.372.648
5.278.187
5.840.995
7.844.066
6.990.879
1.176.112
28.487.814
59.509
2.993.776
5.215.894
1.130.199
189.121
4.208.475
966.356
249.009
184.416
139.454
940.327
Helsingør
København
Roskilde
Struer
Svendborg
Aabenraa
Aalborg
12.226.879
1.621.404
38.388.389
23.304.450
7.559.280
2.800.551
5.627.410
995.221
4.970.099
5.279.278
12.405.830
5.201.280
27.224.033
4.301.966
19.678.647
63.314.544
23.029.027
18.386.730
25.258.105
70.229.668
57.742.101
1.174.593
6.432.208
1.156.486
284.650
1.815.059
1.589.806
6.305.673
195.050
362
1.516.439
647.115
1.573.195
1.680.726
3.473.957
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Beskæftigelsesministeriets oversigter over statsrefusion i 2015.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0046.png
40
METODISK TILGANG
BILAG 3. METODISK TILGANG
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet, Børne- og So-
cialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn
med kommunernes administration af de områder, hvor de anmoder staten om refusion for
deres udgifter. Derfor har vi undersøgt følgende:
Har ministerierne tilstrækkelig viden om kommunernes administration af områder med
statsrefusion til at kunne føre et effektivt tilsyn?
Opfylder de kommunale sager ministeriernes betingelser for, at kommunerne kan opnå
statsrefusion?
I undersøgelsen indgår Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, da størstedelen af udgifterne til refusion går til disse
områder, jf. tabel 1 i beretningen.
Undersøgelsen omhandler perioden 2010-2017. Ministerierne modtager revisionsberetnin-
ger fra kommunerne i efteråret efter det regnskabsår, de vedrører, og analyserer dem. For
at kunne følge resultaterne af ministeriernes seneste analyser på baggrund af deres viden
fra revisionsberetningerne har vi således særligt fokus på regnskabsåret 2015. Ministeri-
erne udarbejdede rapporter om resultaterne af deres analyser i foråret 2017.
Kortlægning af refusionsordningerne
Vi har i samarbejde med ministerierne kortlagt, hvilke bevillinger på finansloven til refu-
sion til kommunerne, der var på de 3 ministerområder i 2015, 2016 og 2017. I kortlægnin-
gen har vi undersøgt:
den økonomiske størrelse på bevillingerne
hvordan bevillinger er flyttet imellem ressortområder
hvilke bevillinger der er under det nye refusionssystem, jf. refusionsreformen, som
trådte i kraft den 1. januar 2016
hvilke bevillinger der administreres af Udbetaling Danmark.
Studier af udvalgte finanslovsbevillinger
På baggrund af vores kortlægning af bevillinger på finansloven har vi udvalgt 8 bevillin-
ger til gennemgang og analyse. Formålet med udtagelsen har været at tage stikprøver af
den faktiske forvaltning af områder med refusion for at undersøge, hvilke faldgruber der
kan være i kommunernes administration af forskellige typer refusion, som ministeriet fø-
rer tilsyn med, om der er problemstillinger, der går på tværs af de udvalgte bevillinger, og
hvilket kendskab ministerierne har til problemstillinger gennem deres tilsyn.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0047.png
METODISK TILGANG
41
Udvælgelse af finanslovsbevillinger
For at få en bred viden på tværs af finanslovsbevillinger har vi prioriteret at udvælge efter
variation på nedenstående forhold:
Ministerområderne:
Vi har valgt bevillinger fra alle 3 ministerier, som indgår i vores un-
dersøgelse. Dog har vi udtaget 4 bevillinger på Beskæftigelsesministeriets område og
2 bevillinger på de andre ministerområder. Det skyldes, at der er flest bevillinger på Be-
skæftigelsesministeriets område.
Refusionssatser:
Vi har valgt bevillinger, hvor staten refunderer mellem 50 % og 100 %
af kommunernes udgifter
Økonomisk størrelse:
Vi har valgt bevillinger med varierende økonomisk tyngde.
Derudover gælder det for alle de udvalgte bevillinger, at de er aktuelle i den forstand, at der
er forbrug på dem i 2015, 2016 og 2017.
Gennemgang af materiale fra kommunerne
Formålet med gennemgangen af sagsmateriale fra kommunernes administration af områ-
derne var at identificere udfordringer og problemstillinger, som findes i de enkelte udvalg-
te finanslovsbevillinger og på tværs af bevillingerne, og at undersøge kommunernes konte-
rings- og dokumentationspraksis. Vi har indsamlet sagsmateriale fra personsager i 7 kom-
muner. Kommunerne blev udvalgt ud fra, at vi gerne ville opnå en variation i geografisk pla-
cering og størrelse. Indhentningen af materiale foregik i 3 trin:
Trin 1:
Vi bad kommunerne om at sende lister over alle udbetalinger relateret til de 8
udvalgte finanslovsbevillinger i 2015. Ud fra listerne udvalgte vi 5 udbetalinger for hver
bevilling i hver kommune. På grund af forskelle i kommunernes opgørelse over deres
udbetalinger har det ikke været muligt at opgøre det samlede antal udbetalinger. Da
én kommune ikke havde udgifter på én af bevillingerne, blev det til i alt 275 udbetalin-
ger. I forbindelse med dette trin fik vi viden om kommunernes kontering.
Trin 2:
Vi bad kommunerne om at sende alle sagsakter og dokumentation, som knytter
sig til de 5 udvalgte udgifter, dvs. alle dokumenter og sagsakter, som ligger til grund
for kommunens afgørelse, så vi i vores gennemgang af materialet kunne følge grund-
laget for kommunens tildeling af ydelsen. Kommunerne valgte således på dette trin
selv, hvilket materiale de ville sende. Dermed fik vi viden om, hvilket materiale kom-
munerne vurderer, der ligger til grund for deres bevilling af ydelserne.
Trin 3:
Vi gennemgik sagerne på 5 af finanslovsbevillingerne, dvs. i alt 170 sager, på
baggrund af krav fra lovgivningen på det enkelte sagsområde og krav til kommuner-
nes håndtering af personsager, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen. Desuden
bad vi kommunerne sende yderligere dokumentation for de udgifter og sagsgange,
som ikke var dokumenteret i det materiale, vi allerede havde modtaget. Da alt mate-
riale var gennemgået ud fra faglovgivningen, sendte vi resultaterne af sagsgennem-
gangen til de 3 ministerier og bad dem forholde sig til den refusionsmæssige betyd-
ning af vores fund. I den sammenhæng sendte Beskæftigelsesministeriet suppleren-
de materiale fra 2 kommuner og borgernes
Min plan,
som ministeriet hentede i egne
systemer.
UNDERSØGELSENS
7 KOMMUNER
Helsingør
København
Roskilde
Struer
Svendborg
Aabenraa
Aalborg.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0048.png
42
METODISK TILGANG
Dokumentation fra ministerierne
Vi har indhentet dokumentation for ministeriernes tilsyn med de konkrete finanslovsbe-
villinger i form af dataudtræk fra deres gennemgange af revisionsrapporter, herunder ud-
træk, der viser, hvilke sagsområder der har været udtaget til revision, samt resultater af
fokus- og temarevisioner. Vi har bedt ministerierne sende materiale fra og med 2014 og
frem til juni 2016, som ministerierne har udarbejdet til kommunerne (fx hyrdebreve, orien-
teringsskrivelser og andet informationsmateriale) og/eller information om andre former for
opfølgning på kommunernes indsats, som ministerierne har foretaget i forbindelse med de-
res tilsyn med de udvalgte bevillinger.
Vi har fra Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og
Socialministeriet modtaget revisionsberetninger og ministeriernes decisionsskrivelser for
hver af de udvalgte kommuner for regnskabsårene 2014 og 2015. Vi har gennemgået dette
materiale i forhold til de udvalgte bevillinger, og hvordan ministerierne har fulgt op i deci-
sionsskrivelserne.
Vi har gennemgået praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen, som er relevante for de ud-
valgte finanslovsbevillinger.
Spørgeskemaundersøgelse til kommunerne
Vi har sendt et spørgeskema til alle landets kommuner. Formålet var at undersøge kom-
munernes kontrolmiljø og deres erfaringer med ministeriernes tilsyn og understøttelse.
Spørgeskemaet blev pilottestet i én kommune og sendt elektronisk til alle 98 kommuner,
som alle har besvaret skemaet. Spørgeskemaet blev sendt til en kontaktperson, som blev
udpeget af en økonomichef/økonomiansvarlig i kommunen. Da dele af spørgeskemaet ved-
rørte arbejdet i kommunernes fagforvaltninger, har kontaktpersonerne udfyldt dele af spør-
geskemaet i samarbejde med fagforvaltningerne. Spørgeskemaet benyttes som baggrunds-
viden i beretningen.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-
darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at
der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-
sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0049.png
FORLØB OG TIDSFRISTER FOR KOMMUNERNES REGNSKAB OG REVISION
43
BILAG 4. FORLØB OG TIDSFRISTER FOR KOMMUNERNES
REGNSKAB OG REVISION
ÅR 1
1. JANUAR – NYT REGNSKABSÅR
AUGUST-DECEMBER
Løbende revision:
Revisor undersøger forretningsgange og
interne kontroller og gennemgår personsager
i kommunen
31. DECEMBER
Regnskabsårets afslutning
ÅR 2
FORÅR – AFSLUTTENDE REVISION
KOMMUNENS REVISOR UDARBEJDER
REVISIONSBERETNING
FØR DEN 31. AUGUST
Revisionsberetningen behandles i kommunal-
bestyrelsen
SENEST DEN 31. AUGUST
Kommunalbestyrelsen sender revisions-
beretningen til ressortministerierne sam-
men med en redegørelse for kommunens
indsats (frist for Københavns Kommune er
den 30. september)
EFTERÅR
Ministerierne gennemgår revisionsberetninger
fra alle kommuner
DECEMBER
Ministerierne sender decisionsskrivelser
til kommunerne
ÅR 3
1. JANUAR – NYT REGNSKABSÅR
SENEST DEN 1. APRIL
De kommuner, som ministerierne i decisions-
skrivelserne har bedt om redegørelser fra,
sender redegørelser til ministerierne
MEDIO JUNI
Ministerierne udarbejder en rapport om
resultaterne af deres gennemgang af
revisionsberetningerne
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne
1849291_0050.png
44
ORDLISTE
BILAG 5. ORDLISTE
Decisionsskrivelse
En tilbagemelding til kommunalbestyrelsen, revisor og Statsforvaltningen baseret på ministeriets
gennemgang af revisionsberetningen. Skrivelsen kan bl.a. indeholde krav om tilbagebetaling af re-
fusion.
Kaldes også den autoriserede kontoplan. Reglerne for kontoplanen fastsættes af Økonomi- og Inden-
rigsministeriet i samarbejde med de respektive ressortministerier.
Systemet drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på vegne af Børne- og Social-
ministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Systemet blev indført den 1. januar 2016, hvor en del af refusionen til kommunerne blev ført over i
et nyt refusionssystem, hvor refusionsbeløbet udregnes på baggrund af allerede eksisterende data.
Kommunerne skal dermed ikke anmode om refusionen. Det er kun Beskæftigelsesministeriet og Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet, der anvender det nye refusionssystem.
Kommunerne skal følge de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter i
Budget- og
regnskabssystem for kommuner.
Kommunerne konterer således deres udgifter på den kommunale
kontoplan, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har ansvaret for. Hvis kommunerne ikke konterer
korrekt, vil der være risiko for, at de anmoder staten om et forkert beløb i refusion.
Jobcentrets og borgerens samlede redskab for den beskæftigelsesrettede indsats. Heri beskrives
beskæftigelsesmål og indholdet af indsatsen.
Med personbogføring forstås, at der i tilknytning til en udgift til en person eller en familie fremgår
følgende oplysninger:
CPR-nummer
ydelses- og tilskudsart (kontonummer eller registrering af anden angivelse af den tilkendte ydelse
eller tilskud)
beløb
dato for udbetaling af ydelse og tilskud.
Oplysningerne kan fremgå i kommunens økonomisystem, fagsystem eller dokumenteres på anden vis.
Den kommunale
kontoplan
Det klassiske
refusionssystem
Det nye refusions-
system
Kommunernes
bogføring
Min plan
Personbogføring