FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 61
Offentligt

9/2017

Rigsrevisionens beretning om

ministeriernes tilsyn med

refusionen til kommunerne

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

147.281

114.6

22.480

Januar 2018

1976

237

1849

908

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

2017

Beretning om ministeriernes

tilsyn med refusionen til

kommunerne

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Udlændinge- og integrationsministeren, børne- og socialministeren og beskæftigelsesministeren afgiver en rede-

gørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i august 2018.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-545-9

ISBN pdf 978-87-7434-547-3

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM MINISTERIERNES TILSYN MED

REFUSIONEN TIL KOMMUNERNE

Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet fører tilsyn med kommunernes administration af områder, hvor kommunerne

kan anmode staten om refusion for deres udgifter. Undersøgelsen handler om de 3 mini-

steriers tilsyn med, om kommunerne afholder udgifter korrekt og administrerer korrekt

på områder, hvor kommunerne direkte anmoder ministerierne om refusion. På finanslo-

ven for 2017 var der afsat 16,5 mia. kr. til refusion til kommunerne via det klassiske re-

fusionssystem, hvilket udgør 56 % af ministeriernes samlede refusion til kommunerne.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet, Børne- og

Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke fører et tilsyn, der

sikrer, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet er korrekt.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommuner-

nes behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten. Kommunerne har såle-

des i flere tilfælde hjemtaget refusion uden at være berettigede til det.

Statsrevisorerne bemærker:



at Rigsrevisionens stikprøve viser, at der er fejl i 28 % af sagerne på Beskæftigelses-

ministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets områder, idet sagerne ikke lever op til én eller flere af betingelserne for, at kom-

munerne kan modtage refusion for udgiften



at ministerierne først får beretningerne fra de kommunale revisorer op mod 1 år ef-

ter, at personsagerne er revideret, og så sent, at ministerierne godkender deres regn-

skaber på et ikke-revideret grundlag



at ministeriernes regnskabsbekendtgørelse bør forbedres, så den i højere grad stil-

ler krav til de konklusioner, som revisor skal afgive, og giver ministerierne et bedre

grundlag for at agere



at 5 ud af 7 kommuner havde fejl i konteringen af ydelser på Børne- og Socialmini-

steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder

at Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet siden 2011 kun har ta-

get initiativ til 3 temarevisioner, som kan medvirke til at belyse områder, hvor der i

tilsynet er identificeret problemer

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

STATSREVISORERNE,

den 24. januar 2018



at ministerierne kun i begrænset omfang benytter resultaterne fra praksisundersø-

gelserne i tilsynet med kommunernes administration af områder med refusion.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Ministeriernes viden om kommunernes administration af statsrefusion

2.1.

Ministeriernes kilder til viden om kommunernes administration af områder

med refusion

2.2.

Ministeriernes handlinger i tilsynet

3. De kommunale sagers opfyldelse af betingelserne for statsrefusion

3.1.

Kommunernes bogføring

3.2.

Kommunernes administration af faglovgivningen

Bilag 1. Krav til revisionen i kommunerne

Bilag 2. Udvalgte bevillinger på finansloven

Bilag 3. Metodisk tilgang

Bilag 4. Forløb og tidsfrister for kommunernes regnskab og revision

Bilag 5. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet, § 15. Børne- og

Socialministeriet og § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Inger Støjberg: juni 2015 -

Børne- og Socialministeriet:

Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010

Benedikte Kjær: februar 2010 - oktober 2011

Karen Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Annette Vilhelmsen: august 2013 - februar 2014

Manu Sareen: februar 2014 - juni 2015

Karen Ellemann: juni 2015 - november 2016

Mai Mercado: november 2016 -

Beskæftigelsesministeriet:

Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 - juni 2015

Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016

Troels Lund Poulsen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Social-

ministeriet og Beskæftigelsesministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets

og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med kommunernes administration af

områder, hvor kommunerne kan anmode staten om refusion for deres udgifter. Staten fi-

nansierer helt eller delvist kommunernes udgifter på en række områder. Det kan fx være

udgifter i sager om personlig assistance til handicappede, jobrotationsordninger og hjælp

til flygtninge. I 2017 var der afsat i alt 29,5 mia. kr. på finansloven til refusion til kommu-

nerne på de 3 ministerområder. Heraf administreres 16,5 mia. kr. ved, at kommunerne an-

moder staten om refusion på baggrund af deres udgifter.

2. Betingelserne for, at kommunerne kan opnå statsrefusion for deres udgifter, er, at ydel-

sen eller indsatsen er givet i overensstemmelse med lovgivningen, at udgifterne er bog-

ført i overensstemmelse med konteringsreglerne, og at kravene i regnskabsbekendtgørel-

sen, herunder bl.a. kravene til bogføring og revision, er opfyldt. Beretningen tager udgangs-

punkt i, at ministerierne aflægger regnskab for egne bevillinger over for Folketinget og

dermed har ansvaret for, at der aflægges et rigtigt regnskab, og at bevillingerne er brugt

til det formål, som Folketinget har bevilget dem til, jf. grundlovens § 46, stk. 2.

3. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de kommunale ansvarsområder administreres

i overensstemmelse med gældende regler. Ressortministrene har ansvaret for at føre til-

syn med bevillingerne. Ministrene har også en ulovbestemt ret og pligt til at følge med i,

hvordan lovgivningen inden for ministerområdet administreres, herunder om den generelt

overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig. Ministerierne fører tilsyn med legalite-

ten og administrationen, dvs. kommunernes administration af lovgivningen på ministeri-

ernes områder, og tilsyn med, at resultaterne af de indsatser og ydelser, som kommuner-

ne administrerer, opnås. Denne undersøgelse handler om ministeriernes tilsyn med legali-

teten og administrationen, dvs. om kommunerne afholder udgifter korrekt og administre-

rer korrekt på områder, hvor de anmoder staten om refusion. Undersøgelsen er dermed af-

grænset fra tilsynet med resultaterne.

Ud over ressortministeriernes tilsyn har Ankestyrelsen ansvaret for at føre tilsyn med, at

kommunerne og regionerne overholder reglerne for offentlige myndigheder (det kommu-

nale tilsyn). Ankestyrelsen overtog i april 2017 ansvaret for det kommunale tilsyn fra Stats-

forvaltningen. Rigsrevisionen har undersøgt det kommunale tilsyn i beretning til Statsre-

visorerne fra februar 2016 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.

REGNSKABSBEKENDT-

GØRELSEN

Regnskabsbekendtgørelsen er

bekendtgørelse nr. 1617 af 15.

december 2016 om statsrefu-

sion og tilskud samt regnskabs-

aflæggelse og revision på visse

områder inden for Børne- og So-

cialministeriets, Beskæftigelses-

ministeriets, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets, Trans-

port-, Bygnings- og Boligmini-

steriets og Undervisningsmini-

steriets ressortområder.

Bekendtgørelsen udstedes af

Beskæftigelsesministeriet ef-

ter forhandling med de øvrige

ressortministerier.

GRUNDLOVENS § 46,

STK. 2

Ifølge grundlovens § 46, stk. 2,

må ingen udgift afholdes uden

hjemmel i den af Folketinget

vedtagne finanslov eller i en af

Folketinget vedtaget tillægsbe-

villingslov eller midlertidig be-

villingslov.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

4. Statens refusion til kommunerne er et økonomisk væsentligt område, og Rigsrevisionen

har i tidligere revisioner af kommuners administration af enkelte områder med refusion

fundet indikationer på fejl i sager, hvor kommunerne modtager refusion. Praksisundersø-

gelser fra Ankestyrelsen har også vist problemer med overholdelse af lovgivningen på om-

råder, hvor kommunerne modtager refusion.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i marts 2017.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet, Børne- og So-

cialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn

med kommunernes administration af de områder, hvor de anmoder staten om refusion for

deres udgifter. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har ministerierne tilstrækkelig viden om kommunernes administration af områder med

statsrefusion til at kunne føre et effektivt tilsyn?

Opfylder de kommunale sager ministeriernes betingelser for, at kommunerne kan opnå

statsrefusion?

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets og Børne- og Socialministeriets tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder

staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres. Med det nuværende tilsyn er der ikke

tilstrækkelig sikkerhed for, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet

er korrekt. Rigsrevisionens stikprøve viser et højt fejlniveau i kommunernes behandling af

sager, hvor kommunerne får refusion fra staten.

Rigsrevisionen finder, at de kilder, som tilsynet i sin nuværende udformning bygger på, ik-

ke giver ministerierne et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere, om kommunerne ad-

ministrerer områderne korrekt og hjemtager korrekt refusion. De 3 ministeriers tilsyn byg-

ger på regnskabsbekendtgørelsen, hvori ministerierne bl.a. stiller krav til revisionen i kom-

munerne. De kommunale revisionsberetninger er en væsentlig kilde til viden, men giver

ikke ministerierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dækker alle bevillinger på

finansloven, og ministerierne har ikke afstemt med revisorerne, hvordan de vurderer, om

fejl har refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes krav i regn-

skabsbekendtgørelsen er for detaljerede og overlader en række vurderinger til ministeri-

erne, som burde påhvile revisor. Ministerierne bør bl.a. i stedet stille krav til en samlet kon-

klusion fra revisor for hver bevilling, fastlægge, hvad revisor skal betragte som en fejl, og

fastlægge væsentlighedsniveauer. Ministerierne skal ikke fastlægge, hvordan revisor skal

udføre det arbejde, der leder frem til konklusionen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ministerierne får først revisionsberetningerne op mod 1 år efter, at personsagerne er revi-

deret, og så sent, at ministerierne godkender deres regnskaber på et ikke-revideret grund-

lag. Rigsrevisionen finder, at ministerierne over en årrække bør sikre sig, at refusionen til

kommunerne er korrekt, og at ministerierne bør benytte sig af mulighederne for at modreg-

ne i kommunernes refusion. Herunder kan ministerierne overveje, om der er anledning til at

underkende hele sagsområder, når revisors konklusioner giver grundlag herfor. Dette kan

efter Rigsrevisionens vurdering skabe incitament til, at kommunernes hjemtagelse af re-

fusion bliver mere korrekt.

De 3 ministerier bygger i varierende omfang også deres tilsyn på opfølgning på udgifterne

til refusion til kommunerne. Opfølgning på udgifter kan give en mere aktuel viden end den,

ministerierne kan få fra revisionsberetningerne. Beskæftigelsesministeriet anvender i hø-

jere grad disse data, end de 2 andre ministerier gør. Undersøgelsen viser desuden, at Børne-

og Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad benytter sin viden om udsving i udgifterne,

og at ministeriet sjældent kobler den med anden viden om kommunernes administration.

Ministeriet har fx først efter 6 års stigning i udgifterne på finanslovskontoen

hjælp til flygt-

ninge mv. i enkelttilfælde

valgt at foretage en udvidet analyse af forbruget. Rigsrevisio-

nens undersøgelse har afdækket en række fejl i sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelt-

tilfælde.

Da rammen for ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne ikke giver ministeri-

erne tilstrækkelig viden om, hvorvidt kommunerne får korrekt refusion, har Rigsrevisionen

gennemgået en stikprøve for at se, om sagerne lever op til kravene for at opnå statsrefu-

sion.

Undersøgelsens stikprøve af kommunale sager viser, at 47 ud af 170 sager (28 %) fordelt

på de 3 ministerområder ikke lever op til én eller flere af betingelserne for, at kommunerne

kan modtage refusion for deres udgifter. Stikprøven viser, at det især drejer sig om mang-

lende dokumentation for væsentlige skridt i sagsbehandlingen. Manglerne i kommunernes

sager betyder, at det ikke er dokumenteret, at der er hjemmel til at hjemtage refusion, og

at kommunerne derfor kan have hjemtaget for meget refusion. En stikprøve på 275 sager

viser, at 5 ud af 7 kommuner havde fejl i konteringen af ydelser på Børne- og Socialmini-

steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder. Dette svarer til 5 % af sa-

gerne i stikprøven.

Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet sammen med de øvrige ressort-

ministerier genovervejer kravene til revision i regnskabsbekendtgørelsen, så ministerier-

ne i højere grad stiller krav til de konklusioner, som revisor skal afgive, for at ministerierne

har et bedre grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet bliver rigtigt. Rigs-

revisionen finder, at ministerierne på de områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæs-

sigt ansvar, bør fastlægge, hvornår der er tale om fejl, og hvornår en fejl har refusionsmæs-

sig betydning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

DET KLASSISKE REFU-

SIONSSYSTEM

Det klassiske refusionssystem

drives af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR)

på vegne af Børne- og Socialmi-

nisteriet, Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet og Trans-

port-, Bygnings- og Boligmini-

steriet.

BAGGRUND

6. På finansloven for 2017 var der afsat i alt 29,5 mia. kr. til refusion af kommunernes ud-

gifter på de 3 ministerområder. Refusionen udbetales i 2 systemer:

det klassiske refusions-

system

det nye refusionssystem.

Denne undersøgelse handler om refusion via det klas-

siske refusionssystem, hvor kommunerne direkte anmoder ministerierne om refusion på

baggrund af deres udgifter til ydelser og indsatser til borgere og virksomheder. På finans-

loven for 2017 blev der afsat 16,5 mia. kr. til refusion til kommunerne via det klassiske re-

fusionssystem, dvs. til 56 % af ministeriernes samlede refusion til kommunerne. Tabel 1

viser statens udgifter til refusion til kommunerne via det klassiske refusionssystem i 2015,

2016 og 2017.

TABEL 1

STATENS NETTOUDGIFTER TIL REFUSION TIL KOMMUNERNE VIA DET KLASSISKE REFUSIONS-

SYSTEM I 2015 OG 2016 SAMT BUDGET PÅ FINANSLOVEN FOR 2017

(Mia. kr.)

Beskæftigelses-

ministeriet

23,6

10,2

11,2

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

1,3

Børne- og Social-

ministeriet

3,6

3,9

4,0

I alt

Regnskab 2015

Regnskab 2016

Budget 2017

27,2

15,4

16,5

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finanslovene for 2015-2017 og oplysninger fra ministerierne.

DET NYE REFUSIONS-

SYSTEM

Det nye refusionssystem blev

indført den 1. januar 2016, hvor

en del af refusionen til kommu-

nerne blev ført over i et nyt re-

fusionssystem, hvor refusions-

beløbet udregnes på baggrund

af allerede eksisterende data.

Kommunerne skal dermed ikke

anmode om refusionen. Det er

kun Beskæftigelsesministeriet

og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, der anvender det

nye refusionssystem.

Det fremgår af tabel 1, at langt størstedelen af refusionen er på Beskæftigelsesministe-

riets område, og at der i 2015 var betydeligt flere midler, som blev administreret i det klas-

siske system end i 2016 og 2017, da en del refusion overgik til det nye refusionssystem

pr. 1. januar 2016. Udlændinge- og Integrationsministeriet blev oprettet den 28. juni 2015,

hvorfor der først fremgår regnskabstal fra ministeriet i 2016.

7. Kommunernes indtægter er ud over indtægter fra den statslige refusion sammensat af

bloktilskud, kommunale skatter og øvrige indtægter. Statslig refusion har tidligere været

anvendt i udstrakt grad, men finansieringen er gradvist blevet ændret, så refusion de se-

nere år er blevet afløst af kommunal skattefinansiering og bloktilskudsfinansiering. Når fi-

nansieringen flyttes fra refusion til bloktilskud, har ministerierne ikke længere bevillings-

ansvaret for området på finansloven. Rigsrevisionen har derved ikke samme adgang til at

revidere områderne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

8. For at få udbetalt refusion via det klassiske refusionssystem skal kommunerne hvert

kvartal anmode om refusion hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Fi-

gur 1 viser systemet for anmodning og udbetaling af refusion.

STAR

STAR er en styrelse under Be-

skæftigelsesministeriet. Styrel-

sen driver refusionssystemet på

baggrund af driftsaftaler med

FIGUR 1

ressortministerierne.

På STAR’s hjemmeside kan kom-

munerne anmode om refusion

og underskrive med digital med-

arbejdersignatur.

ANMODNING OG UDBETALING AF REFUSION VIA DET KLASSISKE

REFUSIONSSYSTEM

Kommunen sender

refusion.dk

elektronisk et

anmodningsskema

til STAR, fx om

refusion af udgifter

til mentorstøtte

STAR udbetaler

det godkendte

beløb

Anmodningen

videresendes til

ressortministeriet

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED

OG REKRUTTERING

(STAR)

Ressortministeriet

godkender

anmodningen

RESSORTMINISTERIUM

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af figur 1, at kommunerne sender en anmodning til STAR om refusion for de-

res udgifter. STAR videresender anmodningen til det pågældende ressortministerium, som

godkender beløbet. Anmodningen sendes kvartalsvist forud, dvs. kommunerne foretager

et skøn over deres udgifter, og STAR udbetaler beløbet til kommunerne. Hvert kvartal fore-

tages en forskudsudbetaling og en løbende afregning efter endt kvartal. Ved årsafslutnin-

gen udarbejder kommunerne først en foreløbig restafregning, og dernæst udarbejder revi-

sor en endelig restafregning. STAR har på baggrund af det klassiske refusionssystem et

samlet overblik over udbetalingerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

9. Det er kommunalbestyrelsernes ansvar, at kommunerne administrerer områder med re-

fusion i henhold til lovgivningen, og at de på korrekt vis anmoder om refusion. Kommuner-

ne skal opfylde kravene i den faglige lovgivning, for at de kan tildele ydelser til borgerne.

Kommunerne skal også opfylde kravene i regnskabsbekendtgørelsen til bogføring og hjem-

tagelse af refusion.

DEN KOMMUNALE

KONTOPLAN

Den kommunale kontoplan kal-

des også den autoriserede kon-

toplan. Reglerne for kontoplanen

fastsættes af Økonomi- og In-

denrigsministeriet i samarbejde

med de respektive ressortmini-

sterier.

Kravene skal opfyldes dels i kommunernes fagforvaltninger, som på baggrund af social-,

beskæftigelses- og udlændinge-/integrationslovgivningen tildeler en ydelse eller en ind-

sats, dels i kommunernes økonomiforvaltninger, som på baggrund af den kommunale kon-

toplan bogfører udgifterne og med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen anmoder

staten om refusion. Det betyder, at når ministerierne skal føre tilsyn med kommunernes

administration af områder med refusion, drejer det sig både om at føre tilsyn med den fag-

lige og den økonomiske administration.

10. Kommunernes regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revi-

sor, jf. § 42 i kommunestyrelsesloven. Revisionen af kommunerne foretages af private re-

visionsfirmaer, som kommunerne indgår kontrakt med. Der er 4 revisionsfirmaer, som fo-

retager revisionen af de i alt 98 kommuner. Det ene revisionsfirma varetog i 2016 revisio-

nen af 56 af kommunerne.

Ministerierne har fastlagt kravene til revisors arbejde i en regnskabsbekendtgørelse, jf.

bilag 1. Ministerierne skal gennemgå revisionsberetningerne og tage stilling til de områ-

der, der er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen. På baggrund af revisionsberetninger-

ne sender ministerierne decisionsskrivelser til kommunerne. En decisionsskrivelse er en

tilbagemelding til kommunalbestyrelsen, revisor og Statsforvaltningen baseret på mini-

steriets gennemgang af revisionsberetningen. Skrivelsen kan bl.a. indeholde krav om til-

bagebetaling af refusion.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

11. Revisionskriterierne tager udgangspunkt i, at de 3 ministerier skal føre tilsyn med de

områder med refusion, som kommunerne administrerer. Det er de 3 ministeriers ansvar at

sikre, at der aflægges et korrekt regnskab, og at bevillingerne er brugt til formålet. Mini-

strene kan, jf. kommunestyrelsesloven, udtale sig vejledende om lovligheden af konkrete

kommunale dispositioner eller undladelser. Ministrene har en ulovbestemt ret og pligt som

fagministre til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministerområdet administre-

res, herunder om den generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig. Ministre-

ne har derudover en lovbestemt pligt til på baggrund af grundlovens § 46, stk. 2, at sikre,

at bevillingerne på ministerområdet på finansloven afholdes med hjemmel i lovgivningen.

Ministerierne afgør selv, hvordan deres tilsyn skal tilrettelægges.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

12. Undersøgelse omfatter 2 dele, som behandles i 2 separate kapitler.

Kapitel 2 handler om, hvorvidt de 3 ministeriers viden om kommunernes administration er

tilstrækkelig til at sikre et effektivt tilsyn. Ministerierne vælger selv, hvilke kilder de skal

bruge til at vurdere kommunernes administration på områder med statsrefusion. Vi lægger

til grund for undersøgelsen, at de kilder, som ministerierne bruger, skal give aktuel, pålide-

lig og tilstrækkelig information, så ministerierne kan vurdere, om midlerne forvaltes korrekt

og indgår korrekt i statsregnskabet. De kommunale revisionsberetninger er en central kilde

til viden, og det er ministerierne, der udarbejder kravene til revisionen i kommunerne på re-

fusionsområderne. Vi lægger derfor til grund, at ministerierne kan bruge den viden, de får

gennem revisionen af kommunerne, til at tilrettelægge et tilsyn, der forebygger og udbed-

rer væsentlige fejl og mangler i kommunernes administration, herunder særligt fejl med re-

fusionsmæssig betydning.

Kapitel 3 handler om, hvorvidt den faktiske forvaltning af de sager, hvor ministerierne ud-

betaler refusion til kommunerne, opfylder ministeriernes betingelser for, at kommunerne er

berettigede til refusion fra staten. Vi undersøger ud fra en mindre stikprøve fejl og mangler

i kommunernes administration, herunder deres bogføring og deres administration af fag-

lovgivningen. Vi undersøger også, om ministerierne er enige i vores vurdering af, om sager-

nes fejl og mangler har refusionsmæssig betydning.

DE 7 KOMMUNER



Helsingør



København



Roskilde



Struer



Svendborg



Aabenraa



Aalborg.

DE 8 UDVALGTE BEVIL-

LINGER PÅ FINANSLO-

VEN OG DERES KONTO-

NUMRE I 2017

Beskæftigelsesministeriet:



17.46.04.30. Mentorudgifter

ved ressourceforløb



17.46.74.10. Jobrotation, per-

manent



17.54.11.10. Personlig assi-

stance til personer med han-

dicap i erhverv



17.56.01.20. Fleksjob med

indtægtsreguleret tilskud.

Børne- og Socialministeriet:



15.43.01.10. Hjælp til flygt-

ninge mv. i enkelttilfælde



15.45.01.10. Merudgifter for

personer med betydeligt og

varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne.

Udlændinge- og Integrations-

ministeriet:



14.71.03.20. Ordinær dansk

for udlændinge under inte-

grationsprogrammet



14.71.06.10. Hjælp i særlige

tilfælde.

Metode

13. Undersøgelsens resultater bygger på møder med og skriftligt materiale fra ministeri-

erne, herunder materiale, som ministerierne har udarbejdet til kommunerne. Vi har gennem-

gået revisionsberetninger og ministeriernes decisionsskrivelser for 7 udvalgte kommuner

for regnskabsåret 2015. Vi har også udvalgt 8 bevillinger på finansloven til nærmere gen-

nemgang og analyse. De 8 bevillinger udgjorde i alt 4,7 mia. kr. på finansloven for 2015.

For at undersøge den faktiske forvaltning af områder med statsrefusion i kommunerne har

vi anmodet de 7 kommuner om at sende materiale knyttet til de 8 bevillinger på finanslo-

ven. Bilag 2 viser de udvalgte finanslovsbevillinger og statens udgifter til refusion til hver

af de 7 kommuner i 2015. Vi har anmodet kommunerne om materiale, som ligger til grund

for 5 udbetalinger for hver af de 8 finanslovsbevillinger i hver kommune. Én kommune hav-

de ikke udbetalinger på én af de udvalgte bevillinger. Det materiale, vi har modtaget for

hver udbetaling, omtales herefter som kommunale sager. Formålet med gennemgangen af

de kommunale sager har været at undersøge, om kommunerne opfyldte betingelserne for

statsrefusion. Vi har derfor gennemgået bogføringen af i alt 275 sager, og vi har under-

søgt, om 170 af sagerne var administreret i overensstemmelse med lovgivningen. Efter

den første gennemgang bad vi kommunerne sende yderligere dokumentation for de udgif-

ter og sagsgange, som ikke var dokumenteret i det materiale, vi allerede havde modtaget.

Endelig har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse i alle landets 98 kommuner. Spør-

geskemaundersøgelsen bruges som baggrundsviden i beretningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

14. Ministeriernes generelle tilsyn med kommunernes forvaltning af områder på ministe-

riets ressort, dvs. både områder med og uden refusion, kan opdeles i tilsyn med fokus på

legalitet og administration og tilsyn med fokus på resultater, jf. tabel 2.

TABEL 2

MINISTERIERNES OPGAVER I TILSYNET MED OMRÅDER, SOM KOMMUNERNE ADMINISTRERER

Fokus på legalitet og administration

Økonomisk og finansielt tilsyn

Afholdes udgifterne i overensstemmelse

med hjemlerne i lovgivningen?

Fokus på resultater

Står investeringerne af offentlige midler

i de beskæftigelsespolitiske ordninger

mål med de opnåede resultater?

Indfries de politiske mål og intentioner?

Fagligt og indholdsmæssigt tilsyn

Træffes der lovlige afgørelser?

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at begge fokusområder knytter sig til henholdsvis et økonomisk og

finansielt tilsyn og et fagligt og indholdsmæssigt tilsyn.

Undersøgelsen handler om, hvorvidt udgifterne på områder, hvor kommunerne anmoder sta-

ten om refusion, afholdes i overensstemmelse med hjemlerne i lovgivningen, og om der træf-

fes lovlige afgørelser. Dermed er undersøgelsen afgrænset fra tilsynet med de opnåede re-

sultater i kommunerne, som også er en vigtig opgave for ministerierne. En række af Rigs-

revisionens andre undersøgelser har haft fokus på resultater, fx beretningerne om indsat-

sen over for anbragte børn, integrationsindsatsen og indsatsen over for hjemløse.

15. Undersøgelsen er afgrænset fra det nye refusionssystem med tilhørende bevillinger,

som blev indført i forbindelse med den seneste refusionsreform den 1. januar 2016, og de

bevillinger, som Udbetaling Danmark administrerer.

Undersøgelsen vedrører perioden 2010-2017. Ministerierne modtager revisionsberetnin-

ger fra kommunerne i efteråret efter det regnskabsår, de vedrører, og analyserer dem. For

at kunne følge resultaterne af ministeriernes seneste analyser på baggrund af deres viden

fra revisionsberetningerne har vi således særligt fokus på regnskabsåret 2015. Ministeri-

erne udarbejdede rapporter om resultaterne af deres analyser i foråret 2017.

I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i, at revisionen følger de krav, som ministerierne

har stillet i regnskabsbekendtgørelsen. Vi undersøger dermed ikke omfanget og indholdet

af revisorernes revision. Vi vurderer revisionsberetningerne som kilde til ministeriernes vi-

den om kommuneres administration og lovoverholdelse, men ikke om revisorerne kan tilret-

telægge deres arbejde anderledes og derved identificere andre og flere fejl og mangler.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 3.

17. Bilag 1 indeholder en oversigt over kravene til revisionen i kommunerne. Bilag 2 inde-

holder en oversigt over undersøgelsens udvalgte bevillinger på finansloven. I bilag 3 er un-

dersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 4 viser forløbet og tidsfristerne for kom-

munernes regnskab og revision. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og

begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

2. Ministeriernes viden om

kommunernes administration

af statsrefusion

DELKONKLUSION

Ministeriernes viden om kommunernes administration af de områder, hvor de anmoder sta-

ten om refusion, er ikke tilstrækkelig til at sikre et effektivt tilsyn.

Kommunernes revisionsberetninger er en væsentlig kilde til ministeriernes viden om fejl og

mangler i kommunernes administration, men de giver ikke ministerierne tilstrækkelig viden

om problemer på de enkelte refusionsområder. Revisionsberetningerne er desuden ikke en

aktuel kilde til viden, da ministerierne på grund af tidsfristerne i de kommunale regnskabs-

regler først modtager beretningerne op mod 1 år efter, at revisionen af sagerne gennem-

føres i kommunerne. Det betyder, at ministerierne godkender denne del af statsregnskabet

på et ikke-revideret grundlag. Rigsrevisionen finder, at ministerierne over en årrække bør

sikre sig, at grundlaget for refusion er korrekt, og at ministerierne bør benytte sig af mulig-

hederne for at modregne i kommunernes refusion. Herunder kan ministerierne overveje, om

der er anledning til at underkende hele sagsområder, når revisors konklusioner giver grund-

lag herfor. Dette kan efter Rigsrevisionens vurdering skabe incitament til, at kommunernes

hjemtagelse af refusion bliver mere korrekt.

De krav, ministerierne har stillet i regnskabsbekendtgørelsen, og andre supplerende krav

gør, at det på Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets om-

råder ikke altid er muligt at få indblik i, hvilke konti revisorerne har gennemgået. Det bety-

der, at ministerierne ikke ved, hvilke bevillinger der er revideret. Derudover ved ministerier-

ne ikke, hvordan revisorerne vurderer, om fejl har refusionsmæssig betydning. Regnskabs-

bekendtgørelsen giver mulighed for, at konti kan revideres i en turnusrevisionsplan over en

årrække, men undersøgelsen viser, at 5 ud af 7 kommuners revisionsberetninger ikke giver

viden om, hvorvidt alle konti er gennemgået over en årrække.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Ministerierne har mulighed for at iværksætte temarevisioner, men på baggrund af en af-

tale mellem KL, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet kan der kun ud-

føres temarevisioner hvert 2. år. Udmeldingen af emne for temarevisioner er indtil nu gået

på tur mellem Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet. Der kan derfor gå

lang tid, fra ministerierne har identificeret et problem, til de kan benytte temarevision til

at undersøge problemet nærmere. Resultater fra temarevisioner har de seneste 7 år ikke

givet anledning til yderligere understøttelse af kommunerne ud over decisionsskrivelser.

Beskæftigelsesministeriet indførte dog umiddelbart efter én af temarevisionerne et nyt

digitalt ansøgnings- og bevillingssystem, der tog højde for de problemer, som temarevisio-

nen viste. Beskæftigelsesministeriet har som det eneste ministerium mulighed for at an-

vende fokusrevisioner, hvor ministeriet selv betaler for, at revisorerne udfører en undersø-

gelse af et fokusområde. Ministeriet har benyttet muligheden én gang siden 2011.

Den viden, ministerierne får fra udgiftsopfølgninger, er mere aktuel end revisionsberetnin-

gerne og giver ministerierne mulighed for en hyppigere overvågning af kommunernes brug

af ydelser og indsatser med refusion. Undersøgelsen viser, at der er forskel på ministerier-

nes brug af viden om udsving i udgifterne, og at anvendelsen af udgiftsanalyser er en me-

re integreret del af Beskæftigelsesministeriets tilsyn end af de andre ministeriers tilsyn.

Undersøgelsen viser, at Børne- og Socialministeriet først reagerede med en særskilt ana-

lyse efter 6 år med stigende udgifter på en finanslovskonto.

Børne- og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet har mulighed for at bestille prak-

sisundersøgelser hos Ankestyrelsen, som kan vise problemer med kommunernes lovover-

holdelse. Ministerierne har imidlertid ikke brugt resultaterne fra praksisundersøgelserne til

at analysere den refusionsmæssige betydning af Ankestyrelsens fund og har derved ikke

sikret sig, at de får tilbagebetalt eventuel uberettiget refusion.

Rigsrevisionen finder det positivt, at ministerierne udgiver vejledninger, guides o.l. til kom-

munerne på baggrund af deres tilsyn.

18. Dette kapitel handler om, hvorvidt ministeriernes viden om kommunernes administra-

tion af de områder, hvor de anmoder staten om refusion for deres udgifter, er tilstrække-

lig til at sikre et effektivt tilsyn.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

2.1. MINISTERIERNES KILDER TIL VIDEN OM KOMMU-

NERNES ADMINISTRATION AF OMRÅDER MED REFU-

SION

19. Vi har undersøgt, hvilken viden Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet

og Udlændinge- og Integrationsministeriet får fra de centrale kilder i deres tilsyn. Kilderne

skal give viden om kommunernes administration af områder, hvor de anmoder staten om

refusion for deres udgifter. Vi lægger til grund, at ministerierne er ansvarlige for at aflæg-

ge et korrekt regnskab for bevillingerne på finansloven.

Revisionsberetninger

PERSONBOGFØRING

Med personbogføring forstås, at

der i tilknytning til en udgift til

en person eller en familie frem-

går følgende oplysninger:



CPR-nummer



ydelses- og tilskudsart (kon-

tonummer eller registrering

af anden angivelse af den til-

kendte ydelse eller tilskud)



beløb



dato for udbetaling af ydelse

og tilskud.

Oplysningerne kan fremgå i kom-

munens økonomisystem, fagsy-

stem eller dokumenteres på an-

den vis.

20. Kommunerne skal lade deres regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret

revisor, jf. § 42 i kommunestyrelsesloven. Den revision, der udføres på områder med stats-

refusion, er tilrettelagt ud fra krav, retningslinjer og anmodninger fra ministerierne. Krave-

ne til revisionen, og hvilke oplysninger der skal være i revisionsberetningerne, fremgår af

regnskabsbekendtgørelsen, som udstedes af Beskæftigelsesministeriet efter forhandling

med de øvrige ressortministerier.

21. Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, at revisor skal gennemgå stikprøver af kom-

munens personsager på de konti, hvor der sker personbogføring. Det er kommunens revisor,

der ud fra en faglig vurdering afgør, hvilke konti der skal udtages stikprøver fra, og hvilke

konti der fravælges. Revisor skal redegøre for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne

sager, og om fejlene er blevet berigtiget. Fejlene kan være systematiske eller enkeltståen-

de, og de kan være med eller uden refusionsmæssig betydning.

22. På baggrund af ministeriernes gennemgang af revisionsberetningerne og kommunal-

bestyrelsernes redegørelser over for ministerierne for påtænkte ændringer på baggrund

af revisionsberetningerne giver ministerierne deres tilbagemelding og vejledning til kom-

munalbestyrelserne i form af decisionsskrivelser, som også sendes til kommunernes revi-

sorer og til Ankestyrelsen (det kommunale tilsyn). Beskæftigelsesministeriet har oplyst,

at mange kommuner allerede før modtagelsen af decisionsskrivelsen har iværksat initia-

tiver med henblik på at tage hånd om revisionsbemærkningerne, hvilket begrænser vejled-

ningsbehovet. Kravene til revisionen er yderligere beskrevet i bilag 1.

Aktualitet af viden fra revisionsberetningerne

23. Undersøgelsen viser, at revisorernes gennemgang af personsager typisk udføres i sep-

tember-december i det pågældende regnskabsår. Imidlertid modtager ministerierne først

resultaterne fra revisionen efter afslutningen af regnskabet, når kommunerne sender de-

res revisionsberetninger til ministerierne senest med udgangen af august året efter. Den-

ne proces er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, som fastsætter de kommunale

regnskabsregler, herunder tidsfrister. Bilag 4 viser det tidsmæssige forløb for kommuner-

nes regnskaber, revisionen af dem, og hvornår ministerierne modtager revisionsberetnin-

gerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

24. I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse har Økonomi- og Indenrigsministeriet

oplyst, at budget- og regnskabsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet i efter-

året 2013 drøftede muligheden for hurtigere godkendelse af kommunernes årsregnskaber.

Beskæftigelsesministeriet deltog i drøftelsen, der førte til en fremrykning af fristen for

regnskabsgodkendelse fra 30. september til 31. august. Fristen for indsendelse af revisions-

beretningerne mv. til ministerierne omfattet af regnskabsbekendtgørelsen blev fremryk-

ket tilsvarende.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at der ikke umiddelbart er grundlag for en

yderligere fremrykning på nuværende tidspunkt. Ministeriet er bekendt med, at nogle kom-

muner godkender årsregnskabet før sommerferien, og at ministeriet vil kunne ændre be-

kendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv., så kommuner-

ne fremover skal sende deres revisionsberetning til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen)

og ministerierne, når kommunalbestyrelsen har godkendt årsregnskabet.

Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne modtager revisionsberetningerne sent i for-

hold til, hvornår der eventuelt konstateres problemer med kommunernes administration

af områder med refusion. Ministeriernes godkendelse af den del af statsregnskabet sker

derfor på et ikke-revideret grundlag. Rigsrevisionen finder, at ministerierne dog over en

årrække kan sikre, at grundlaget for refusionen er korrekt.

BUDGET- OG REGN-

SKABSUDVALGET

Budget- og regnskabsudvalget

under Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet består af repræsen-

tanter fra KL, Danske Regioner,

FSR - danske revisorer, Danmarks

Statistik, Finansministeriet og

Økonomi- og Indenrigsministe-

riet.

Afrapportering af stikprøver fra personsager

25. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en oversigt i form af et skema, som

de kommunale revisorer skal udfylde i forbindelse med afrapporteringen af resultaterne

fra deres stikprøve af personsager i deres årlige revisionsberetninger. Formålet med ske-

maet er at sikre en ensartet afrapportering af revisorernes gennemgang af personsager

på tværs af kommuner og revisorer. Ministerierne har anmodet revisorerne om at anven-

de skemaet fra og med regnskabsåret 2010.

I skemaet har hvert ministerium opsat sagsområder, hvorunder revisorerne skal notere an-

tallet af fejl og mangler fra deres gennemgang af personsager. Revisorernes rapportering

af resultaterne består derfor af et skema for hvert ministerområde sammen med en tilhø-

rende redegørelse for revisionen.

26. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet i flere tilfælde har valgt at gruppere revisorernes rapportering af resultaterne

fra personsager på flere lovområder i overordnede sagsområder. I praksis betyder samlin-

gen af lovområder, at forskellige finanslovskonti og dermed bevillinger på finansloven og-

så samles i rapporteringen. Man kan derfor ikke alene ud af skemaet læse, hvilke bevillin-

ger på finansloven revisorerne har gennemgået sager fra og eventuelt fundet fejl i. Beskæf-

tigelsesministeriet har 7 sagsområder i skemaet, hvor ministeriet har samlet afrapporte-

ringen af flere forskellige finanslovskonti under ét. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet har ét sagsområde, hvor de har valgt at samle resultaterne fra personsagsgennemgan-

gen på 2 finanslovskonti. Børne- og Socialministeriet har ikke foretaget grupperinger i ske-

maet. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er nødvendigt i et vist omfang at samle

rapporteringen af revisorernes gennemgang, idet det ikke er realistisk i praksis at have et

skema med alle de typer af udgifter på ministeriets område, hvor kommunerne kan anmo-

de staten om refusion.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Boks 1 viser et eksempel, hvor Beskæftigelsesministeriet har samlet flere finanslovskonti

under samme sagsområde i skemaet.

BOKS 1

EKSEMPEL PÅ ET SAGSOMRÅDE, DER SAMLER FLERE FINANSLOVSKONTI I BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIETS SKEMA TIL AFRAPPORTERING

Under sagsområdet ”Tilskud til hjælpemidler, mentor, befordringsgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge,

løntilskud mv.” afrapporterer revisorerne resultaterne for følgende konti på den kommunale kontoplan og på finansloven.

Konto på den

kommunale

kontoplan

5.58.80

5.58.81

Finanslovskonto

Forbrug på

finanslovs-

kontoen i 2015

71,3 mio. kr.

69,2 mio. kr.

11,7 mio. kr.

240,8 mio. kr.

264,9 mio. kr.

801,0 mio. kr.

1.458,9 mio. kr.

17.46.18. Refusion af hjælpemidler mv. til ledige og beskæftigede

17.54.06. Skånejob

17.54.13. Refusion af udgifter til hjælpemidler (flyttet til 17.46.18.30 på finansloven for 2017)

5.68.91

5.68.98

17.54.11. Personlig assistance til personer med handicap

17.46.53. Løntilskud til arbejdsgivere ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede

voksenlærlinge

17.46.74. Jobrotation

Sagsområdets samlede økonomiske væsentlighed

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Beskæftigelsesministeriets skema til afrapportering af revisors resultater.

Det fremgår af boks 1, at sagsområdet vedrører 6 forskellige konti på finansloven. Det be-

tyder, at de fejl, revisorerne har noteret på et sagsområde, ikke kan henføres til en konkret

bevilling på finansloven.

De 3 ministerier har oplyst, at skemaet ikke må erstatte indholdet i revisionsberetningen,

og at ministerierne, når de årligt gennemgår revisionsberetningerne, ikke kun må basere

sig på skemaet. Skemaet er ifølge ministerierne udelukkende ment som et supplement til

revisionsberetningen for at skabe et umiddelbart overblik over fejlniveauet og fejltyperne

i kommunernes personsager.

Undersøgelsen viser dog, at skemaet i praksis ikke kun fungerer som supplement, men of-

te er en central del af formidlingen af informationen om revisorernes fund i deres stikprø-

ver af personsager. I alle 7 udvalgte kommuner valgte revisor i 2015 at udtage personsa-

ger fra ét eller flere af de sagsområder, der dækker flere konti på finansloven, til gennem-

gang. I 5 af kommunerne redegjorde revisoren imidlertid ikke for, hvilke af de konkrete kon-

ti inden for sagsområderne revisoren havde udtaget. I 5 af kommunerne fandt revisoren

fejl i sager, som indgik i sagsområder, der samler flere konti. I én af de 5 kommuner (Kø-

benhavns Kommune) redegjorde revisoren ikke for, hvilken specifik konto fejlen blev fun-

det på. Ministerierne har dermed ikke mulighed for at kende omfanget af revisionen og re-

sultaterne af revisionen og henføre det til bevillingerne på finansloven.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Turnus for revision af konti

27. Kommunens revisor skal ifølge regnskabsbekendtgørelsen udarbejde en turnusrevi-

sionsplan for revisionen af de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Tabel 3 viser, hvilke

revisionsberetninger fra de 7 kommuner der oplyser om turnusrevisionsplanerne for revi-

sionen og den seneste revision af fravalgte konti.

TABEL 3

REVISORERNES OPLYSNINGER I REVISIONSBERETNINGERNE OM

TURNUSREVISIONSPLANERNE FOR REVISIONEN AF PERSONSAGER

Turnusrevisionsplan

Oplysninger om den seneste

revision af fravalgte konti

Helsingør

København





3-årig turnusrevisionsplan





Revisionsår for alle fravalgte konti



Roskilde



Revisionsår for enkelte konti

Struer

Svendborg





Revisionsår for enkelte konti

Aabenraa



4-årig turnusrevisionsplan



Revisionsår for alle fravalgte konti

Aalborg



Ingen oplysninger

Delvise oplysninger

Alle oplysninger

Kilde: Rigsrevisionens gennemgang af revisionsberetninger for 2015.

Det fremgår af tabel 3, at ministerierne i 2 ud af 7 revisionsberetninger får viden om revi-

sorernes turnusrevisionsplan. I 2 af revisionsberetningerne får ministerierne viden om,

hvornår alle fravalgte konti senest har været revideret, og i 2 af beretningerne får de viden

om enkelte konti. Det betyder, at 3 af de 7 kommuners revisionsberetninger hverken inde-

holder oplysninger om en turnusrevisionsplan eller oplysninger om det seneste revisionsår

for alle de fravalgte konti. Dertil kommer, at en fjerde af kommunernes revisionsberetnin-

ger kun angiver det seneste revisionsår for enkelte konti.

Ministerierne har oplyst, at de finder, at turnusrevisionsplaner er et anliggende mellem

kommunen og revisor, idet det er kommunalbestyrelsen, der er opdragsgiver for den kom-

munale revision. Ministerierne har oplyst, at de derfor ikke nødvendigvis har indsigt i revi-

sionsaftaler, revisions- og turnusplaner mv., som måtte være indgået mellem den kommu-

nale forvaltning og kommunens revisor.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Da kravet om turnusrevisionsplaner fremgår eksplicit af regnskabsbekendtgørelsen, bør mi-

nisterierne efter Rigsrevisionens vurdering følge op på, om turnusrevisionsplanerne udar-

bejdes, og om alle finanslovsbevillingerne dækkes over en kortere årrække. Børne- og So-

cialministeriet har på baggrund af revisionsberetningerne registreret revisorernes fravalg

af konti siden regnskabsåret 2011. De 2 andre ministerier har fra regnskabsåret 2015 re-

gistreret revisorernes fravalg af sagsområder i det skema, som revisorerne anvender til at

afrapportere stikprøver af personsager.

Opfølgning på udgifter til refusion

28. Ministerierne kan også få viden om kommunernes administration af områder med refu-

sion ved at følge statens udgifter til refusion i kommunerne. Rigsrevisionen finder, at mi-

nisteriernes udgiftsopfølgning er en væsentlig kilde til viden, idet opfølgningen indeholder

oplysninger, som kan vise forskelle mellem kommunerne og udsving over tid for den enkel-

te kommune. Den viden, som ministerierne får om kommunernes udgifter, kan desuden kob-

les til den viden, som ministerierne har om kommunernes sagsbehandling. Hvis en udgift

til refusion på et område stiger eller falder uventet kraftigt, kan det fx være et tegn på for-

kert brug af en ydelse eller indsats eller tegn på fejlkontering. Alle 3 ministerier har oplyst,

at deres udgiftsopfølgning indgår som en del af tilsynet med kommunernes forvaltning af

områder med refusion. Ministerierne foretager en kvartalsvis udgiftsopfølgning på deres

finanslovsbevillinger. I den kvartalsvise udgiftsopfølgning sammenholdes finanslovsbud-

getteringen med tidligere kvartalers udgiftsopfølgning.

29. Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at

den enkelte sagsbehandler i ministeriet har direkte adgang til refusionsoplysninger på

kommuneniveau. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at den enkelte finanslovsansvar-

lige sagsbehandler har mulighed for selv at trække tabeller, der er fordelt efter den kom-

munale kontoplan og efter konti på finansloven. Sagsbehandleren kan desuden se udvik-

lingen over kvartaler og år. Den løbende udgiftsopfølgning og godkendelse af de kvartals-

vise kommunale refusionsanmodninger foregår ifølge ministeriet ved, at sagsbehandle-

ren ser på afvigelser fra det forventede udgiftsniveau på kommuneniveau, bl.a. om der er

en usædvanlig udvikling over tid. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at hvis ministe-

riet finder en usædvanlig udvikling, stiller ministeriet spørgsmål til de enkelte kommuner

eller præciserer konteringsreglerne i de kvartalsvise orienteringsskrivelser, der sendes til

kommunerne. Fx foretog ministeriet en analyse af refusionsdata på kommuneniveau for

jobrotationsordningen for at følge op på, om ændringen fra 100 % til 60 % refusion var

blevet implementeret. Boks 2 viser et andet eksempel på Beskæftigelsesministeriets ud-

giftsopfølgning på fleksjobordningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

BOKS 2

EKSEMPEL PÅ BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS UDGIFTSOPFØLGNING

PÅ FLEKSJOBORDNINGEN I 2016

Beskæftigelsesministeriet har analyseret og fulgt op på kommunernes hjemtagelse af refusion

på fleksjobområdet. Kommunernes udgifter til fleksjob refunderes både i det klassiske og i det

nye refusionssystem. Konteringen af udgifter på en konkret kommunal konto afhænger bl.a. af

tidspunktet for tilkendelsen af ret til fleksjob. Ministeriet fandt usædvanlige udgiftsniveauer i

begge systemer, og der blev på den baggrund sendt breve til kommunerne med lister med cpr-

numre for personer, hvor der var indikation på, at udgiften var konteret forkert. Kommunerne

blev orienteret om reglerne og bedt om at gennemgå sagerne og sørge for korrekt kontering,

hvis der var fejlkonteret.

30. Børne- og Socialministeriet har mulighed for løbende at rekvirere mere detaljerede op-

gørelser over udgifterne fra Beskæftigelsesministeriet, fx opgørelser på kommuneniveau

for udvalgte konti. Undersøgelsen viser, at Børne- og Socialministeriet ikke systematisk an-

vender muligheden til at analysere udgifterne til refusion på kommuneniveau. Børne- og So-

cialministeriet har dog oplyst, at ministeriet har brugt denne mulighed i forbindelse med

analyser af enkelte refusionskonti på ministeriets område. Formålet med analyserne har

været at afdække, hvad der driver udgifterne på kontiene, og hvilke forskelle der er på kom-

muneniveau, samt at tilvejebringe viden om sammenhængen mellem kommunernes bud-

gettering og deres reelle forbrug. Boks 3 viser et eksempel på Børne- og Socialministeriets

håndtering af stigende udgifter på en finanslovskonto.

BOKS 3

EKSEMPEL PÅ BØRNE- OG SOCIALMINISTERIETS HÅNDTERING AF

STIGENDE UDGIFTER PÅ EN FINANSLOVSKONTO

Statens udgifter på finanslovskontoen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde,

der hører under

Børne- og Socialministeriets område, er steget betydeligt fra 2011 til 2016. I 2011 havde sta-

ten udgifter på 260 mio. kr., og i 2016 var de steget til 750 mio. kr.

I henhold til § 181 i serviceloven kan kommunerne indhente 100 % refusion fra staten på udgif-

ter til 3 forskellige særligt afgrænsede grupper af flygtninge. Udgifterne fordeler sig på bevil-

linger, der gives med hjemmel i 4 forskellige lovområder, som er fordelt på 5 ministeriers om-

råder (Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet).

Børne- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i foråret 2017 igangsatte en analyse af,

hvad der driver udgifterne på kontoen, ved at se på, hvordan udgifterne fordelte sig på ydelser,

områder og de 3 modtagergrupper. Formålet var at give et bedre budgetteringsgrundlag.

Børne- og Socialministeriet fandt ud af, at ministeriet på grund af opdelingen i kommunernes

kontoplan og i skemaet til kommunernes anmodning om refusion ikke har mulighed for at fore-

tage en analyse af, hvordan udgifterne fordeler sig på forskellige typer af ydelser og modta-

gergrupper. På den baggrund har ministeriet igangsat et arbejde med ændringer af kontopla-

nen, som ministeriet vurderer vil understøtte muligheden for at følge udviklingen i udgifterne.

Ministeriet har oplyst, at ændringerne træder i kraft for regnskabet for 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Rigsrevisionen konstaterer, at finanslovskontoen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

dækker et bredt sammensat sæt af ydelser, som gives på baggrund af lovgivningen på fle-

re ministerområder. Rigsrevisionen konstaterer også, at Børne- og Socialministeriet først

efter 6 år med stigende udgifter i ministeriets udgiftsopfølgning er gået i gang med at un-

dersøge, hvad der driver udgifterne.

Børne- og Socialministeriet har bemærket, at der på kontoen for 2 af de 3 modtagegrupper

er tale om refusion af udgifter i en afgrænset periode efter datoen for opholdstilladelsen,

og at der har været en betydelig stigning i antallet af flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge, som har fået opholdstilladelse. Ministeriet har desuden bemærket, at det har

været forventeligt, at statens refusion af kommunernes udgifter til flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge ville stige over en kortere årrække.

Børne- og Socialministeriet har også henvist til, at der i de kommunale revisionsberetnin-

ger kun i et meget begrænset antal kommuner er fundet fejl ved gennemgangen af person-

sagerne. Ministeriet har på dette grundlag ikke haft anledning til at antage, at der var sær-

skilte problemer med administrationen af hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde.

31. Udlændinge- og Integrationsministeriet har direkte adgang til refusionsdata og har op-

lyst, at ministeriet trækker systematiske kommunefordelte refusionsopgørelser i forbin-

delse med ministeriets kvartalsvise godkendelser af kommunernes refusionsanmodnin-

ger. Ministeriet har på grund af stigende udgifter til danskuddannelse analyseret udgifter-

ne på baggrund af 2 konsulentrapporter. Analyserne behandler ikke direkte kommunernes

administration af refusionsområdet, men tager udgangspunkt i, at udgifterne på området

er stigende som følge af et stigende antal elever på danskuddannelsen, jf. boks 4.

BOKS 4

EKSEMPEL PÅ ANALYSER AF UDGIFTER PÅ ET OMRÅDE MED REFUSION

Udlændinge- og Integrationsministeriet fik i 2016 udarbejdet en benchmarkanalyse af dansk-

undervisningen og en effektivitetsanalyse af sprogcentrene. Analysen viste, at der er et effek-

tiviseringspotentiale, som kan realiseres uden at påvirke sprogcentrenes faglige resultater.

På baggrund af disse resultater fik ministeriet udarbejdet en undersøgelse af, om det stigende

udgiftspres kan håndteres ved effektivisering af sprogcentrenes drift, og hvilke virkemidler

staten og kommunerne kan anvende for at nedbringe udgiftsniveauet og samtidig sikre rele-

vant danskuddannelse med et fortsat højt fagligt niveau.

I undersøgelsen indgik bl.a. en analyse af finansieringen af danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge. Der ydes 50 % refusion af kommunernes udgifter til danskundervisningen inden for et

driftsloft. Analysen viste, at mange kommuner ikke udnyttede driftsloftet fuldt ud. Rapporten

konkluderede, at kommunernes udnyttelsesgrad af refusionsloftet under integrationsprogram-

met og introduktionsforløbet har et niveau, der indebærer, at loftet ikke fungerer som en effek-

tiv styringsmekanisme i forhold til kommunernes udgiftsniveau. På den baggrund blev drifts-

loftet for integrationsprogrammet sænket, og kommunernes refusion af udgifter til danskud-

dannelse i introduktionsforløbet (vedrørende udenlandske arbejdstagere, studerende mv.) blev

afskaffet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Ankestyrelsens praksisundersøgelser

32. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet har hver en trækningsret på

2 årsværk i Ankestyrelsen til praksisundersøgelser. Praksisundersøgelser består af stikprø-

veundersøgelser af kommunale afgørelser samt konkret sagsbehandling inden for et be-

stemt emne og lovgrundlag på social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen udtager

stikprøven samme år, som undersøgelsen iværksættes, og praksisundersøgelsernes resul-

tater er derfor som udgangspunkt aktuelle. Praksisundersøgelserne belyser gennem stik-

prøverne den konkrete praksis i landets kommuner og giver bl.a. ministerierne viden til de-

res tilsyn om lovmedholdeligheden af kommunernes faglige administration af områder med

refusion. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke en aftale med Ankestyrelsen om

praksisundersøgelser.

Tabel 4 viser de praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen har udarbejdet om emner med

relevans for de bevillinger på finansloven, som vi har udtaget til undersøgelsen.

TABEL 4

ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER MED RELEVANS FOR UDGIFTERNE PÅ DE UDVALGTE

FINANSLOVSBEVILLINGER I PERIODEN 2010-2017

Emne

Finanslovs-

konto

17.56.01.20

Udgivelse

Resultater med relevans for

refusion

I 32 % af sagerne er afgørelsen

ikke behandlet i overensstem-

melse med regler og praksis.

I 48 % af sagerne er afgørelsen

ikke behandlet i overensstem-

melse med regler og praksis.

I 23 % af sagerne er afgørelsen

ikke behandlet i overensstem-

melse med regler og praksis.

I 8 % af sagerne er afgørelsen

ikke behandlet i overensstem-

melse med regler og praksis.

Beskæftigelses-

ministeriet

Fleksjob til borgere med

aktuelt meget begrænset

arbejdsevne

Personlig assistance til

handicappede i erhverv

Marts 2016

17.54.11.10

November 2011

Børne- og Social-

ministeriet

Merudgifter til voksne

15.45.01.10

Maj 2014

Merudgifter til voksne med

komplekse sygdomsbilleder

15.45.01.10

Oktober 2011

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelser.

Det fremgår af tabel 4, at Ankestyrelsen har udarbejdet 4 praksisundersøgelser med rele-

vans for 3 af de 8 udvalgte finanslovsbevillinger (2 undersøgelser relaterer til samme be-

villing). På alle 3 bevillinger viser de seneste praksisundersøgelser, at kommunerne har ud-

fordringer med at administrere i overensstemmelse med regler og praksis.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Ankestyrelsen vurderer ikke i praksisundersøgelserne, hvor stor en andel af kommunernes

forkerte afgørelser der medfører, at kommunerne ikke er berettigede til at hjemtage refu-

sion. Ankestyrelsen har derfor i ingen af de praksisundersøgelser, vi har gennemgået, vur-

deret, om sagerne levede op til regnskabsbekendtgørelsen. Vores undersøgelse viser også,

at ingen af de 2 ministerier har gennemført analyser af den refusionsmæssige konsekvens

som følge af Ankestyrelsens praksisundersøgelser med henblik på tilbagebetaling af for

meget udbetalt refusion.

33. Rigsrevisionen konstaterer, at ministerierne kun i begrænset omfang benytter resulta-

terne fra praksisundersøgelserne i tilsynet med kommunernes administration af områder

med refusion, dels fordi der er tale om et begrænset antal praksisundersøgelser, dels fordi

ministerierne i praksisundersøgelserne ikke får viden om, hvorvidt kommunerne lever op

til regnskabsbekendtgørelsen, når de hjemtager refusion.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at kommunernes årlige revisionsberetninger er en væsentlig kilde til

Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrations-

ministeriets viden om kommuneres administration af områder med refusion og overholdel-

se af lovgivningen. Som følge af de kommunale regnskabsregler, herunder tidsfrister, som

fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, modtager de 3 ministerier resultaterne fra

revisionen op mod 1 år efter, at revisorerne har fundet fejl og mangler i kommunernes ad-

ministration af sager. Det betyder, at ministerierne godkender denne del af statsregnska-

bet på et ikke-revideret grundlag. Ministerierne kan dog over en årrække sikre, at grundla-

get for refusionen er korrekt.

Ministerierne har indrettet deres tilsyn gennem revisionsberetningerne, så resultaterne fra

revisorernes stikprøver af personsager i udbredt grad rapporteres i et skema i revisions-

beretningerne. På Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets

områder formidles resultaterne i skemaet i samlede grupperinger af flere finanslovskonti.

I 5 af de 7 gennemgåede revisionsberetninger oplyste revisoren ikke, hvilke konti der var

udtaget til revision, og i én revisionsberetning fremgik det ikke, hvilke konti fejlene var fun-

det på. Undersøgelsen viser også, at revisionsberetningerne fra 5 ud af de 7 kommuner ik-

ke giver viden om revisorernes turnusrevisionsplan for deres revision af personsager. Re-

visionsberetningerne fra 2 af de 5 kommuner indeholder dog oplysninger om, hvornår den

seneste revision på de fravalgte konti er foretaget.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Ministerierne kan i deres tilsyn gøre brug af informationer om udgifter til refusion til kom-

munerne. Informationer om udsving i udgifter på konkrete konti kan følges løbende og kan

ud over fejl i konteringspraksis give indikation på fejl i administrationen. Beskæftigelses-

ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har direkte adgang til data fra refu-

sionssystemet, mens Børne- og Socialministeriet anmoder om udtræk fra STAR. Beskæfti-

gelsesministeriet og Udlændinge- og integrationsministeriet har udviklet deres system, så

medarbejdere med ansvar for faglovgivningen har direkte adgang til data fra refusionssy-

stemet på kommuneniveau.

Undersøgelsen viser desuden, at der på finanslovsbevillingen

hjælp til flygtninge mv. i en-

kelttilfælde,

som ligger under Børne- og Socialministeriets området, har været en stigning

i udgifterne til refusion fra 260 mio. kr. i 2011 til 750 mio. kr. i 2016. Ministeriet har i for-

året 2017 igangsat en nærmere undersøgelse af, hvad der driver denne udgiftsstigning, og

fundet uhensigtsmæssigheder i kontoopbygningen af kommunernes kontoplan, som bety-

der, at det ikke er muligt at følge op på, hvad udgifterne går til. Rigsrevisionen finder, at mi-

nisteriet burde have reageret tidligere, og at den udvidede udgiftsopfølgning i dette tilfæl-

de ikke har været rettidig.

Undersøgelsen viser endelig, at Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet

kun i begrænset omfang anvender praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen i deres tilsyn

med refusionen. Praksisundersøgelserne kan give viden om, hvorvidt kommunerne admi-

nistrerer i overensstemmelse med faglovningen, men ministerierne undersøger ikke i for-

længelse af disse resultater, om kommunerne modtager refusion i sager, hvor de ikke er

berettigede til det. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke en aftale med Anke-

styrelsen om praksisundersøgelser.

2.2.

MINISTERIERNES HANDLINGER I TILSYNET

34. Vi har undersøgt, hvordan ministerierne anvender den viden, som kilderne i tilsynet

giver dem. Vi har også undersøgt, om ministerierne har foretaget evalueringer af deres

tilsyn, da vi finder, at ministerierne bør evaluere, hvordan resultaterne af deres tilsyn bi-

drager til at fremme en lovmedholdelig administration i kommunerne.

Ministeriernes handlinger på baggrund af viden fra revisionen af kommunerne

35. Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet gennemgår hvert år og hver især de kommunale revisionsberetninger.

Undersøgelsen viser, at ministeriernes analyser af de kommunale revisionsberetninger

foretages på de sagsområder, der er oplyst i skemaet til afrapportering af revisors resul-

tater. Det betyder, at Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministe-

riet ikke enkeltvist analyserer de bevillinger, som er samlet under ét sagsområde i ske-

maet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Ministeriernes analyser af fejl

36. Det skal fremgå af revisionsberetningerne, hvis revisor finder væsentlige fejl og mang-

ler i gennemgangen af personsager. Revisor skal redegøre for fejlenes refusionsmæssige

betydning og for systematiske fejl og mangler. Boks 5 viser, hvordan Beskæftigelsesmini-

steriet kategoriserer forskellige fejltyper, når ministeriet analyserer de kommunale revi-

sionsberetninger.

BOKS 5

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OPDELING AF FEJLTYPER I MINISTE-

RIETS ANALYSER AF REVISIONSBERETNINGER



Systematiske/generelle fejl med refusionsmæssig betydning,

fx når revisor noterer, at

det er konstateret, at revalideringsydelse konsekvent i forbindelse med deltagelse i uddan-

nelsesrevalidering fejlagtigt er konteret på en konto med 30 % refusion mod rettelig 50 %

refusion.



Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning,

fx når revisor noterer, at der i en sag

om ledighedsydelse ikke er korrekt konteret i forbindelse med deltagelse i en virksomheds-

praktik.



Systematiske/generelle fejl uden refusionsmæssig betydning,

fx når revisor noterer,

at der konsekvent ikke ses at være foretaget opfølgning hver 3. måned.



Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning,

fx når revisor noterer, at der i en en-

kelt sag er registreret hyppigt fravær, uden at der er taget stilling til konsekvenserne.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Resultater fra gennemgangen af de kommunale revi-

sionsberetninger for 2015.

Revisionsberetningerne fra de 7 kommuner, som indgår i vores undersøgelse, dokumente-

rer 27 fejl i revisorernes stikprøver af kommunernes administration af lovområder, der re-

laterer sig til de 8 finanslovsbevillinger, som vi har udtaget. Kommunernes revisorer havde

i alt udtaget 122 sager i deres stikprøver. Undersøgelsen viser også, at revisorerne vurde-

rede, at 5 af de 27 fejl havde refusionsmæssig betydning.

Alle 3 ministerier har oplyst, at de forholder sig til alle fejl, når de gennemgår revisionsbe-

retningerne.

37. Rigsrevisionen finder, at det er relevant for ministerierne at vide, hvordan revisorerne

vurderer, om fejl har refusionsmæssig betydning eller ej. Der kan fx være forskellige vur-

deringer af betydningen af dokumentationen og af, om en fejl har refusionsmæssig betyd-

ning. Beskæftigelsesministeriet har henvist til, at det er revisor, der skal foretage denne

vurdering i henhold til § 74, stk. 5, i regnskabsbekendtgørelsen. Undersøgelsen viser, at

det er forskelligt, hvordan fejl kategoriseres i revisionsberetningerne. Boks 6 viser et ek-

sempel på vurdering af en fejl i en revisionsberetning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

BOKS 6

EKSEMPEL PÅ VURDERING AF EN FEJL I EN REVISIONSBERETNING

Revisoren i Struer Kommune har registreret en fejl uden refusionsmæssig betydning på området

Tabt arbejdsfortjeneste

(under Børne- og Socialministeriet). Revisoren oplyste, at fejlen skyld-

tes, at det ikke var muligt at finde bevillingen i kommunens journalsystem, da den på grund af

en administrativ fejl ikke var arkiveret korrekt.

Eksemplet i boks 6 viser, at kommunens revisor i en sag ikke har kunnet finde kommunens

bevilling. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at det ikke har været muligt at vurdere,

om der var fejl med refusionsmæssig betydning.

38. Rigsrevisionen finder, at ministerierne bør sikre, at der er overensstemmelse mellem

ministeriernes og revisors opfattelse af, hvilke fejl der har refusionsmæssig betydning.

39. Hvis ministerierne bliver opmærksomme på systematisk tilsidesættelse af regler, kan

de ifølge regnskabsbekendtgørelsen modregne kommunernes refusion. Selv om revisor kon-

staterer fejl og mangler, har kommunerne ikke pligt til at gennemgå og berigtige de øvrige

sager på området. Ministerierne kan dog beslutte, at den enkelte kommune skal foretage

en gennemgang af de øvrige sager. Hvis der er fundet fejl og mangler i et større antal ens-

artede sager, kan kommunen berigtige fejlene ved at foretage en skønsmæssig beregning

af, hvor stor refusionsmæssig betydning fejlen har.

Ministeriernes brug af temarevisioner og fokusrevisioner

40. Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet har mulighed for på baggrund af deres viden fra andre kilder at udmelde sags-

områder, som skal indgå i revisionen af kommunernes regnskab – en såkaldt temarevision.

Efter aftale med KL kan ministerierne udmelde temarevision hvert 2. år. Børne- og Social-

ministeriet og Beskæftigelsesministeriet har hidtil på skift udmeldt temarevision.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet, fx gennem sine årlige budgetopfølg-

ninger eller i kontrollerne af betalingen på baggrund af kommunernes refusionsanmodnin-

ger, har mulighed for at vurdere, om der er behov for at iværksætte en temarevision på et

givent område. Temarevisionen afrapporteres sammen med revisionsberetningen for det

reviderede regnskabsår.

41. Beskæftigelsesministeriet har herudover som det eneste ministerium hjemmel til at

iværksætte særlige fokusrevisioner. Modsat en temarevision bliver en fokusrevision ud-

meldt som en ekstra opgave til revisorerne. Det er Beskæftigelsesministeriet, der afholder

udgifterne til fokusrevisionen. Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet har oplyst, at de ikke har afsøgt muligheden for at gennemføre fokusrevisioner.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

42. Undersøgelsen viser, at der siden 2011 er gennemført 3 temarevisioner og én fokusrevi-

sion. Tabel 5 viser ministeriernes tema- og fokusrevisioner og resultaterne af revisionerne.

TABEL 5

MINISTERIERNES FOKUS- OG TEMAREVISIONER I PERIODEN 2011-2016

Revisionstype

Beskæftigelses-

ministeriet

Fokusrevision

Regnskabsår

2015

Emne

Jobrotation

Resultat

Revisionen viste manglende dokumenta-

tion for, at de ansatte var i efteruddannel-

se, og at vikarerne varetog den samme

jobfunktion som de beskæftigede.

Revisionen viste, at stort set alle kommu-

nerne havde hensigtsmæssige og betryg-

gende forretningsgange. Der var dog ge-

nerelt utilstrækkeligt fokus på, at alle re-

levante punkter i diverse blanketter var

udfyldt, dvs. at dokumentationen i sager-

ne ofte var mangelfuld.

Revisionen viste, at fleksydelsesordnin-

gen generelt blev administreret i overens-

stemmelse med reglerne.

Revisionen viste manglende skriftlige for-

retningsgange, manglende kvalitetssik-

ring og manglende forretningsgange for

systematiske analyser af afvigelser i re-

fusionsanmodninger.

Temarevision

2014

Virksomhedspraktik

og ansættelse med

løntilskud

Temarevision

2011

Fleksjob

Børne- og Social-

ministeriet

Temarevision

2013

Kommunernes hjem-

tagelse af stats-

refusion over året

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Det fremgår af tabel 5, at Børne- og Socialministeriet senest var ansvarlig for temarevi-

sionen i 2013, og at Beskæftigelsesministeriet senest var ansvarlig for temarevisionen i

2014. Det fremgår også af tabellen, at revisionerne i 2013 og 2015 har givet viden om fejl

og mangler i kommunernes administration af områder med refusion.

Undersøgelsen viser, at ministerierne har fulgt op på tema- og fokusrevisionerne i de en-

kelte kommuner ved at give kommunerne tilbagemeldinger i decisionsskrivelserne. Vi har

gennemgået Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelser til undersøgelsens 7 kommu-

ner for regnskabsåret 2014 og 2015. Ministeriet har i sin afrapportering af tema- og fokus-

revisionerne i ingen af de 7 kommuner fundet behov for at bede de enkelte kommuner om

yderligere handling på baggrund af tema- og fokusrevisionerne.

43. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet ikke fandt behov for yderligere

opfølgning end decisionsskrivelserne i forbindelse med temarevisionen i 2015 om virk-

somhedspraktik og ansættelse med løntilskud, fordi der skulle implementeres et nyt digi-

talt ansøgnings- og bevillingssystem (VITAS), som tog højde for problemerne med doku-

mentationen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Som opfølgning på Beskæftigelsesministeriets fokusrevision om jobrotation sendte mini-

steriet et notat til alle landets kommuner med opsamling på resultaterne fra fokusrevisio-

nen, herunder revisorernes anbefalinger. Derudover igangsatte ministeriet et arbejde med

at opdatere

Vejledning om jobrotation.

Den opdaterede vejledning blev udstedt med udgan-

gen af 2017 (vejledning nr. 10263 af 18. december 2017).

44. Børne- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet har valgt, at temarevisionen for

regnskabsåret 2017 skal omhandle den del af finanslovsbevillingen

hjælp til flygtninge mv.

i enkelttilfælde,

som vedrører serviceloven.

Ministeriernes understøttelse af kommunerne

45. Undersøgelsen viser, at ministerierne som følge af deres tilsyn på forskellig vis har un-

derstøttet kommunerne gennem vejledninger, guides o.l. Ministerierne har også taget ini-

tiativ til at igangsætte analyser, hvor de har fået viden om vanskeligheder med kommuner-

nes administration på områder, hvor der ydes refusion. Tabel 6 viser det materiale, som mi-

nisterierne har udarbejdet til brug for kommunerne med relevans for de 8 finanslovsbevil-

linger i undersøgelsen.

TABEL 6

VEJLEDNINGER, GUIDES OG ANDET MATERIALE TIL KOMMUNERNE MED

RELEVANS FOR DE 8 UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN

Beskæftigelsesministeriet

Mentorudgifter ved ressourceforløb

• Guide

• Orienteringsskrivelser

• Brev om ny vejledning



Ny vejledning

• Orienteringsskrivelser

• Hjælpemateriale til kommunerne

• Orienteringsskrivelser

• Breve til kommunerne

• Vejledning

Jobrotation

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud

Udlændige- og Integrationsministeriet

Danskuddannelse

• Rapport om god praksis

• Orienteringsskrivelser

• Kortlægning af kommunernes økonomi

på flygtninge- og integrationsområdet

Hjælp i særlige tilfælde

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne.

Det fremgår af tabel 6, at Beskæftigelsesministeriet og Udlændige- og Integrationsmini-

steriet har udarbejdet materiale til at understøtte kommunernes administration med rele-

vans for de bevillinger på finansloven, som vi har udtaget i undersøgelsen. Børne- og So-

cialministeriet fremgår ikke af tabellen, da ministeriet ikke har udarbejdet materiale for

de undersøgte bevillinger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

MINISTERIERNES VIDEN OM KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF STATSREFUSION

Ministeriernes evaluering af resultaterne af deres tilsyn

46. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret sit tilsyn, men

overvejer mulighederne for at modernisere tilsynet. Rigsrevisionen finder initiativet posi-

tivt, men overvejelserne er endnu på så tidligt et stadie, at Rigsrevisionen ikke har haft mu-

lighed for at vurdere initiativet.

Undersøgelsen viser også, at Børne- og Socialministeriet har evalueret resultaterne af sit

tilsyn ud fra sine analyser af revisionsberetningerne. I evalueringen finder ministeriet, at

kommunerne har udfordringer med at fortolke servicelovens bestemmelser, og at ministe-

riet eventuelt kan analysere områderne mere dybdegående for at afhjælpe fejlene. I ana-

lysen peger ministeriet på, at der er behov for at gentænke, hvordan fejlraten på person-

sagsområdet kan reduceres, da fejlraten synes uforandret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet siden dets oprettelse har

gennemgået revisionsberetningerne for 2014 og 2015, og at der i 2016 og 2017 er gennem-

ført en omfattende ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse for udlæn-

dinge. Ministeriet har derfor ikke fundet det muligt eller relevant at foretage en særskilt

analyse af effekten af ministeriets tilsyn.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at ministerierne forholder sig til alle fejl, der fremgår af revisionsbe-

retningerne. Undersøgelsen viser også, at ministerierne ikke ved, hvordan revisorerne vur-

derer, om fejl har refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen finder derfor, at analyser af

fejl baseret på revisionsberetninger er behæftet med usikkerhed. Ministerierne bør benyt-

te sig af muligheden for at modregne i kommunernes refusion og muligheden for at beslut-

te, at kommunen skal gennemgå øvrige sager.

Siden 2011 har Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet taget initiativ

til i alt 3 temarevisioner. Rigsrevisionen finder, at temarevisioner er med til at belyse om-

råder, hvor der i tilsynet er identificeret problemer. Undersøgelsen viser desuden, at tema-

revisionerne ikke har givet anledning til en særskilt opfølgning og yderligere understøttel-

se af kommunerne ud over decisionsskrivelserne. Beskæftigelsesministeriet indførte dog

umiddelbart efter en temarevision et nyt digitalt ansøgnings- og bevillingssystem, der tog

højde for de problemer med manglende dokumentation, som temarevisionen viste. Beskæf-

tigelsesministeriet har gennemført én fokusrevision, der omhandler jobrotation. På bag-

grund af fokusrevisionen har ministeriet udarbejdet et notat til kommunerne. Ministeriet

har udstedt en vejledning på dette område i december 2017.

Undersøgelsen viser desuden, at ministerierne på baggrund af deres tilsyn udgiver vejled-

ninger, guides o.l. Det finder Rigsrevisionen positivt.

Undersøgelsen viser endelig, at ministerierne ikke har evalueret, hvilken virkning deres

tilsyn har på kommunerne, men at Beskæftigelsesministeriet overvejer mulighederne for

at modernisere sit tilsyn. Rigsrevisionen har ikke haft mulighed for at vurdere disse over-

vejelser, men finder initiativet positivt og finder, at ministeriet med fordel kan tage ud-

gangspunkt i standarderne for offentlig revision.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

3. De kommunale sagers

opfyldelse af betingelserne

for statsrefusion

DELKONKLUSION

Undersøgelsen viser på baggrund af stikprøver af kommunale sager, at kommunernes sags-

behandling og kontering på flere områder ikke lever op til de betingelser, som ministerierne

stiller, for at kommunerne kan opnå refusion.

Gennemgangen af materiale fra personsager fra regnskabsåret 2015 i 7 kommuner viser

en række indikationer på systematiske fejl og mangler i kommunernes bogføring og doku-

mentation for lovmedholdeligheden af deres sagsbehandling.

I en mindre stikprøve på 170 sager fordelt på undersøgelsens 3 ministerområder levede 47

sager (28 %) ikke op til betingelserne for at opnå statsrefusion. Fejlene i stikprøven hand-

lede især om, at kommunerne i mange sager ikke dokumenterer væsentlige skridt i sags-

behandlingen. Konsekvensen er, at det på baggrund af sagerne ikke kan bekræftes, om der

er hjemmel til at hjemtage refusion. Rigsrevisionen fandt ingen fejl på fleksjobområdet,

som er det økonomisk mest væsentlige område i undersøgelsen.

I en stikprøve på 275 sager fandt Rigsrevisionen, at 5 af de 7 kommuner i undersøgelsen

havde konteret udgifter forkert, svarende til godt 5 % af sagerne. I 4 af kommunerne var

der fejlkonteringer på socialområdet i sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde,

hvor kommunerne modtog 100 % refusion. Børne- og Socialministeriet har besluttet, at

ministeriets temarevision for 2017 skal omhandle denne bevilling. Rigsrevisionen finder,

at ministeriets reaktion kommer sent, i forhold til at udgifterne har været stigende over

en årrække.

Undersøgelsen viser desuden, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke ud fra op-

lysningerne fra Rigsrevisionen finder grundlag for at forholde sig til den refusionsmæs-

sige betydning af fejl i sager, som de har bevillingsansvaret for. Børne- og Socialministe-

riet betragter på trods af sit bevillingsansvar det ikke som sit ansvar at vurdere, om fejl i

sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde har refusionsmæssig betydning, når sa-

gerne har hjemmel i lovgivningen på andre ministerområder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

47. Dette kapitel handler om, hvorvidt de kommunale sager opfylder de betingelser, som

ministerierne stiller, for at kommunerne kan opnå statsrefusion. Det fremgår af regnskabs-

bekendtgørelsen, at kommunerne for at opnå refusion skal tildele ydelserne i overensstem-

melse med lovgivningen, bogføre dem korrekt og opfylde kravene i regnskabsbekendtgø-

relsen.

3.1.

KOMMUNERNES BOG-

FØRING

Kommunernes bogføring skal

følge de regler, som Økonomi-

og Indenrigsministeriet fast-

sætter i

Budget- og regnskabs-

system for kommuner.

Kommu-

nerne konterer således deres

udgifter på den kommunale

kontoplan, som Økonomi- og

Indenrigsministeriet har ansva-

ret for. Hvis kommunerne ikke

konterer korrekt, vil der være ri-

siko for, at de anmoder staten

om et forkert beløb i refusion.

KOMMUNERNES BOGFØRING

48. For at kommunerne lever op til betingelserne for at opnå statsrefusion, skal kommu-

nerne bogføre deres udbetalinger af refusionsberettigede beløb korrekt på den kommuna-

le kontoplan. Vi har undersøgt, om 275 sager fordelt på 7 kommuner var konteret korrekt.

49. Undersøgelsen viser, at 5 af de 7 kommuner har foretaget forkerte konteringer af ud-

gifter. I alt er 15 af de 275 bogførte udgifter konteret forkert. Undersøgelsen viser også, at

9 af de 15 udgifter, der var bogført forkert, var på finanslovsbevillingen

hjælp til flygtnin-

ge mv. i enkelttilfælde.

På de øvrige bevillinger var fejlkonteringerne derfor begrænsede.

Kommunerne har oplyst, at årsager til fejlene kan skyldes:



konkrete manuelle bogføringsfejl

systematiske fejl, hvis it-systemerne i kommunerne ikke er sat korrekt op eller ikke er

opdateret efter den nyeste udgave af den kommunale kontoplan.

Boks 7 viser 3 eksempler på fejlkonteringer, årsagen til fejlkonteringen, og hvilken refu-

sion kommunerne modtog. Vi har ikke undersøgt, hvilken refusion kommunerne ville have

fået, hvis de havde foretaget korrekte konteringer af udgifterne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

BOKS 7

EKSEMPLER PÅ FEJLKONTERINGER

Eksempel 1 – Aalborg Kommune

4 ud af 5 sager på finanslovskontoen

ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogram-

met

var fejlkonteret. Det drejede sig om 1.049.000 kr. ud af en samlet kontering af udgifter på

9.725.000 kr. Kommunen har efterfølgende gennemgået de resterende sager for de 8.676.000 kr.

Det viste sig at være en systematisk fejl, der skyldtes, at den økonomimedarbejder, som fore-

tog konteringerne, ikke kendte til den korrekte kontering. Kommunen modtog 50 % refusion for

disse udgifter i løbet af 2015.

Eksempel 2 – Aabenraa Kommune

Én ud af 5 sager på finanslovskontoen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

var fejlkonteret.

Kommunen har oplyst, at den pågældende borger er født som dansk statsborger og på intet

tidspunkt havde været udrejst eller haft andet statsborgerskab. Kommunen havde således ik-

ke hjemmel til at udbetale borgeren en ydelse, der blev konteret som hjælp til uledsagede flygt-

ningebørn. Der var bogført 7.479 kr. på det cpr-nummer i 2015. Kommunen modtog 100 % re-

fusion for disse udgifter i løbet af 2015.

Eksempel 3 – Københavns Kommune

Alle 5 sager på finanslovskontoen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

var fejlkonteret. Det

viste sig, at kommunen havde fejlkonteret i alt 63 udbetalinger fordelt på 9 borgere. Fejlene

skyldtes, at der i forbindelse med oprettelse af sagerne var sket afkrydsning i et forkert felt,

hvorved de pågældende fejlagtigt fik flygtningestatus. Der var bogført 203.501 kr. på kontoen

i 2015. Kommunen modtog 100 % refusion for disse udgifter i løbet af 2015.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra kommunerne.

Af eksemplerne i boks 7 blev fejlene i Aabenraa Kommune og Københavns Kommune opda-

get og berigtiget af kommunerne selv, mens fejlene i Aalborg Kommune først blev opdaget i

forbindelse med vores undersøgelse. I Københavns Kommune har udgifter til hjælp til flygt-

ninge mv. i enkelttilfælde også været forkert bogført i 2013 og 2014. Beløbene er blevet

tilbagebetalt ved årets restafregning. Kommunen har først i forbindelse med vores under-

søgelse foretaget omkontering af udgifterne for 2015.

50. Børne- og Socialministeriet har valgt, at temarevisionen for 2017 skal omhandle den

del af finanslovsbevillingen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde,

der omhandler kommu-

nernes hjemtagelse af refusion efter servicelovens § 181.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at 5 af de 7 kommuner i 2015 fejlkonterede på én eller flere af under-

søgelsens udvalgte bevillinger på finansloven. Kommunerne har således i flere tilfælde

hjemtaget refusion uden at være berettigede til det. Det største antal fejl fandt Rigsrevi-

sionen i sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, hvor 9 af de 15 konteringsfejl lå.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

3.2. KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF FAG-

LOVGIVNINGEN

51. For at kommunerne kan opnå statsrefusion, skal de ydelser, som kommunerne bevilger

borgerne, være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunerne skal journali-

sere al relevant dokumentation vedrørende ydelser til borgere, hvor der ydes refusion, og

de skal redegøre for og dokumentere grundlaget for deres afgørelser og udbetalinger. Vi

har undersøgt, om 170 sager fordelt på de 7 kommuner var administreret i overensstem-

melse med lovgivningen. Desuden har vi undersøgt, hvor mange af de 170 sager der sam-

let set levede op til betingelserne for at opnå statsrefusion.

52. I faglovgivningen er der forskellige krav til kommunernes dokumentation. I den lovgiv-

ning, der er relevant for de udvalgte finanslovsbevillinger i undersøgelsen, kan der skelnes

mellem følgende typer af ydelser, indsatser og dokumentationskrav:



Enkeltstående udgifter,

fx hjælp i særlige tilfælde. Dokumentationskravene er typisk,

at der skal foreligge regninger for det indkøbte og dokumentation for, at der er foreta-

get et skøn.

Forløb,

fx danskuddannelse eller mentorudgifter i forbindelse med ressourceforløb. Her

indgår ofte en tredjepart, fx mentor, arbejdsgiver, vikar eller uddannelsessted. Doku-

mentationskravene er typisk, at der skal foreligge aftaler med tredjepart og med bor-

geren. Der kan også være krav om dokumentation for kommunens opfølgning i borge-

rens sag, fx om borgeren tilegner sig dansk i danskundervisningen.

Varige ydelser,

fx fleksjob. Her er dokumentationskravene typisk helbredsoplysninger

og dokumentation på opfølgning i borgerens sag.



53. Vi har undersøgt, om kommunerne dokumenterer, at deres ydelser og indsatser lever

op til udvalgte centrale krav i den relevante faglovgivning fra 2015 på 5 udvalgte bevillin-

ger på finansloven. Resultaterne af gennemgangen af sager fra de 5 bevillinger er beskre-

vet i de følgende 5 cases.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

CASE 1

HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE (UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET)

Forbrug på finansloven i 2015: 91,9 mio. kr.

Refusionsprocent: 50

Finanslovskontoen

hjælp i særlige tilfælde

omfatter ifølge integrationsloven enkeltudgifter, hjælp til

sygebehandling mv., særlig hjælp vedrørende børn og hjælp til flytning.

Kommunerne i undersøgelsen modtog mellem 362 kr. og 3,4 mio. kr. i refusion for deres udgifter til

hjælp i særlige tilfælde i 2015. Undersøgelsen indeholder i alt 30 sager.

I 27 af de 30 sager havde kommunen bevilget borgeren hjælp til enkeltudgifter. Her skal kommunen i

sin sagsbehandling redegøre for og sandsynliggøre, at borgerens egen afholdelse af udgifterne i af-

gørende grad vil vanskeliggøre borgerens og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremti-

den. Kommunen skal også forholde sig til forudsigeligheden af udgiften.

I 17 af de 27 sager havde kommunen ikke sandsynliggjort, at borgerens egen afholdelse af udgifter-

ne ville vanskeliggøre borgerens og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. I 16

af sagerne havde kommunen ikke forholdt sig til forudsigeligheden af udgiften.

I 2 af kommunerne, dvs. i 10 af de 30 sager, fremgik ingen dokumentation for udgifterne. Kommunal-

bestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse på 3.000 kr. ikke er nødvendigt, at der fo-

religger dokumentation (kvittering) for, hvordan hjælpen er anvendt. De 2 kommuner har oplyst, at der

ikke foreligger en sådan beslutning i kommunen.

CASE 2

HJÆLP TIL FLYGTNINGE MV. I ENKELTTILFÆLDE (BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET)

Forbrug på finansloven i 2015: 507,9 mio. kr.

Refusionsprocent: 100

Finanslovskontoen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

omfatter statens refusion af kommunernes

udgifter til hjælp til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med lovligt ophold. Refusionen

omfatter al hjælp efter serviceloven, dagtilbudsloven og aktivloven samt en række ydelser (løntilskud,

tilskud til hjælpemidler, arbejdsredskaber mv.) efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats til:



uledsagede flygtningebørn, indtil barnet bliver 18 år, eller forældrene får lovligt ophold



udlændinge, der på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne er anbragt i døgnophold in-

den for det første år efter datoen for opholdstilladelsen, dog kun indtil vedkommende har klaret sig

selv i 2 år.

Refusionen omfattede desuden hjælp efter serviceloven for så vidt angår forebyggende foranstaltnin-

ger til børn og visse ydelser til personer med nedsat funktionsevne til:



udlændinge i de første 3 år efter opholdstilladelsen.

Kommunerne i undersøgelsen modtog mellem 59.000 kr. og 28,4 mio. kr. i refusion for deres udgifter

til hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde. Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager vedrørende kon-

tante ydelser, hvoraf 9 var fejlkonterede. I 6 af de resterende 26 sager havde kommunerne tildelt en

ydelse til en personkreds, hvor kommunen ikke var berettiget til refusion.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

CASE 3

ORDINÆR DANSK FOR UDLÆNDINGE UNDER INTEGRATIONSPROGRAMMET

(UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET)

Forbrug på finansloven i 2015: 352,5 mio. kr.

Refusionsprocent: 50

Finanslovskontoen

ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogrammet

omfatter danskud-

dannelse til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Kommunerne i undersøgelsen modtog

mellem 2,4 mio. kr. og 13,6 mio. kr. i refusion for deres udgifter.

Kommunerne skal i deres sagsbehandling redegøre for, at der er en fastlagt tidsramme for udlændin-

gens tilegnelse af det danske sprog, og det skal være dokumenteret, at kommunen følger op på udlæn-

dingens tilegnelse af det danske sprog.

Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager, hvoraf 4 var fejlkonterede. I 13 af de resterende 31 sager frem-

gik tidsrammen for udlændingens tilegnelse af det danske sprog ikke.

CASE 4

MENTORUDGIFTER VED RESSOURCEFORLØB (BESKÆFTIGELSESMINISTERIET)

Forbrug på finansloven i 2015: 51,4 mio. kr.

Refusionsprocent: 50

Finanslovskontoen

mentorudgifter ved ressourceforløb

omfatter kommunernes bevilling af en mentor

til borgere i ressourceforløb. Kommunerne i undersøgelsen modtog mellem 184.000 kr. og 4,2 mio. kr.

i refusion for mentorudgifter.

Kommunerne skal i deres sagsbehandling dokumentere, at der er indgået en skriftlig aftale om men-

torstøtte – også kaldet mentorkontrakt – mellem jobcentret og den borger, der får støtten.

Det skal også fremgå, hvordan kommunen har fastsat mentorens timetal i samarbejde med virksom-

heden eller anden part.

Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager. I 19 af de 35 sager forelå der ikke en skriftlig aftale om men-

torstøtte mellem jobcentret og borgeren. I 7 af sagerne var fastsættelsen af timetallet ikke dokumen-

teret.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at de oplysninger, som fremgår af mentorkontrakten, også skal

fremgå af borgerens

Min plan.

I 18 af de 19 sager uden skriftlig aftale om mentorstøtte forelå en

Min

plan.

Undersøgelsen viser, at 8 af planerne ikke indeholdt alle de informationer, som bør fremgå af den

skriftlige aftale om mentorstøtte.

MIN PLAN

Min plan

er jobcentrets og bor-

gerens samlede redskab for den

beskæftigelsesrettede indsats.

Heri beskrives beskæftigelses-

mål og indholdet af indsatsen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

CASE 5

FLEKSJOB MED INDTÆGTSREGULERET TILSKUD (BESKÆFTIGELSESMINISTERIET)

Forbrug på finansloven i 2015: 2,5 mia. kr.

Refusionsprocent: 65

Finanslovskontoen

fleksjob med indtægtsreguleret tilskud

omfatter udgifter til borgere, som er ind-

gået i en ny fleksjobansættelse efter den 1. januar 2013, hvor nye regler om fleksjob trådte i kraft

Borgerne bevilges fleksjob af kommunerne og ansættes derefter hos en arbejdsgiver. Kommunerne i

undersøgelsen modtog mellem 18,3 mio. kr. og 70 mio. kr. i refusion for deres udgifter til fleksjob med

indtægtsreguleret tilskud. Undersøgelsen indeholder i alt 35 sager.

Vi har undersøgt, om der forelå sundhedsfaglig dokumentation for borgerens tilkendelse af fleksjob,

om jobcenteret hurtigst muligt udarbejdede en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor

mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet og arbejdsintensiteten, og om kommunerne noterede

tidspunktet for opfølgning på sagen.

I alle sager var der dokumentation for borgerens tilkendelse af fleksjob, og i alle sager havde jobcen-

tret vurderet arbejdsevnen. Tidspunktet for opfølgning på sagen fremgik kun af 5 af de 35 sager.

54. Undersøgelsen viser, at der ikke er samme antal fejl i den varige og økonomisk meget

væsentlige ydelse til fleksjob med indtægtsreguleret tilskud som i de andre cases. Rigs-

revisionen bemærker, at Beskæftigelsesministeriet i 2016 fandt fejlkonteringer i forbindel-

se med fleksjobordningen, som de bad kommunerne rette op på, og at de gennem revisions-

beretningerne har været opmærksomme på problemer med manglende opfølgning. Beskæf-

tigelsesministeriet vurderede i sin analyse af revisionsberetningerne, at der generelt fort-

sat er for mange formelle fejl i personsagerne, særligt vedrørende manglende/forsinket op-

følgning, og at denne fejltype er gennemgående på alle personsagsområder. Denne obser-

vation bekræftes i resultaterne fra vores sagsgennemgang.

Den refusionsmæssige betydning af fejl i kommunernes sager

55. Vi har undersøgt, om hver af de 170 sager, der indgår i de 5 cases, opfylder regnskabs-

bekendtgørelsens betingelser for at opnå statsrefusion, jf. § 3:



Ydelsen skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.

Kommunens udgift skal være bogført efter konteringsreglerne.

Kravene i regnskabsbekendtgørelsen skal være opfyldt, herunder skal al relevant do-

kumentation journaliseres, og grundlaget for tildelingen af ydelsen skal fremgå.

Resultaterne er vist i tabel 7.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

TABEL 7

RESULTATER FRA GENNEMGANGEN AF KOMMUNALE SAGER FOR 5 FINANSLOVSBEVILLINGER

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Hjælp i sær-

lige

tilfælde

Ordinær dansk

for udlændinge

under integrations-

programmet

Børne- og

Socialministeriet

Hjælp til

flygtninge mv.

i enkelttilfælde

Beskæftigelses-

ministeriet

Mentorudgifter

ved ressource-

forløb

Fleksjob

med indtægts-

reguleret tilskud

I alt

Antal sager i stik-

prøven

Sager, hvor ydelsen ikke

er tildelt i overensstem-

melse med loven

Sager, som ikke er bog-

ført i overensstemmelse

med konteringsreglerne

Sager, som ikke opfylder

regnskabsbekendtgørel-

sens krav om, at doku-

mentation og/eller grund-

laget for tildelingen af

ydelsen skal fremgå af

sagen

Antal sager i stikprø-

ven, som ikke lever op

til én eller flere af be-

tingelserne for at op-

nå statsrefusion

170

De 6 sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, hvor ydelsen ikke er tildelt i overensstemmelse med loven, lever heller ikke op til regn-

skabsbekendtgørelsens krav. De tælles kun én gang i optællingen af antallet af sager, som ikke lever op til én eller flere betingelser for at opnå

statsrefusion.

Kilde: Rigsrevisionens stikprøve af kommunale sager.

Det fremgår af tabel 7, at mere end halvdelen af sagerne i stikprøven på 2 af finanslovsbe-

villingerne ikke levede op til betingelserne for at opnå statsrefusion. I alt var der på tværs

af de kommunale sager 47 ud af 170 sager (28 %), som ikke levede op til én eller flere af

betingelserne for at opnå refusion. Det fremgår, at der var flest fejl i forhold til opfyldelsen

af regnskabsbekendtgørelsens krav om, at dokumentation og/eller grundlaget for tildelin-

gen af ydelsen skal fremgå af sagen. Det fremgår også af tabellen, at der er forskel på, hvor

mange fejl der er inden for de forskellige bevillinger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

56. Vi har bedt ministerierne om at forholde sig til, om de er enige i vores vurdering af, at

de fejl og mangler, som vores stikprøve viser, har refusionsmæssig betydning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke ud fra de oplysnin-

ger, som Rigsrevisionen har sendt, har mulighed for at vurdere de konkrete sager, og at mi-

nisteriet i øvrigt ikke finder grundlag for at vurdere de 19 konkrete sager, uden at der er fo-

retaget en høring af kommunen og kommunens revisor.

Børne- og Socialministeriet har oplyst, at eftersom visse ydelser inden for finanslovsbevil-

lingen

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

gives med hjemmel i lovgivningen på andre

ministerområder, kan ministeriet kun forholde sig til den refusionsmæssige betydning af

fejl og mangler i sager inden for Børne- og Socialministeriets lovgivning, dvs. i 2 af de 17

sager. Ministeriet er ud fra de oplysninger, som Rigsrevisionen har sendt, enig i, at der i de

2 sager med fejl ikke er grundlag for hjemtagelse af refusion.

Af de resterende 15 sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde har 6 hjemmel i Be-

skæftigelsesministeriets lovgivning. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet

er tøvende i forhold til at vurdere disse sager på det foreliggende grundlag og vurderer på

den baggrund, at det vil være rigtigst, at Rigsrevisionen hører de konkrete kommuner i de

rejste sager, da kommunerne formentlig har supplerende oplysninger eller bilag til at be-

lyse sagerne. De resterende 9 sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde er fejlkon-

terede. Børne- og Socialministeriet har ikke forholdt sig til fejlkonteringerne. Beskæftigel-

sesministeriet har oplyst, at de 9 sager kan have refusionsmæssig betydning. Rigsrevisio-

nen bemærker, at Børne- og Socialministeriet har bevillingsansvaret for alle sagerne om

hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, selv om bevillingen gives med hjemmel i lovgivnin-

gen på andre ministerområder.

I forbindelse med at Rigsrevisionen fandt, at 19 af 35 sager om mentorstøtte manglede

en skriftlig aftale (mentorkontrakt), jf. case 4, har Beskæftigelsesministeriet tilkendegi-

vet, at ministeriet opfatter manglende kontrakter som en formel mangel i sagsbehandlin-

gen, som ikke i sig selv har refusionsmæssig betydning. Rigsrevisionen har i tabel 7 ikke

medtaget sager, hvor mentorkontrakter og oplysninger i

Min plan

manglede. Rigsrevisio-

nen skal bemærke, at der er et tydeligt krav i lovgivningen om en skriftlig aftale om men-

torstøtte, og at praksis om, at indholdet i mentorkontrakten kan fremgå af

Min plan,

ikke

er nedfældet. Dette øger risikoen for, at revisorerne har behandlet kravene til revisionen

forskelligt.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at mentorkontrakten er identificeret som et områ-

de med dobbeltadministration i kommunerne ved den igangværende regelforenklingsgen-

nemgang af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeriet har oplyst,

at ministeriet i forbindelse med den forestående regelforenkling af loven vil foreslå, at reg-

lerne præciseres, så det fremgår, at den skriftlige kontrakt mellem jobcentret og borgeren

skal stå i

Min plan.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

DE KOMMUNALE SAGERS OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR STATSREFUSION

Vi skal bemærke, at vores gennemgang bygger på materiale, som kommunerne har sendt

til os i 2 omgange. Vi har først gennemgået det materiale, kommunerne selv valgte at sen-

de som dokumentation. For at sikre fuldstændigheden af materialet har vi fremlagt fejlene

for kommunerne og udbedt os supplerende oplysninger eller bilag, som kan belyse sagerne

yderligere og eventuelt dokumentere, at der ikke er tale om fejl.

Rigsrevisionen finder, at ministerierne bør kunne vurdere, om en fejl eller mangel har refu-

sionsmæssig betydning på de områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt ansvar.

Rigsrevisionen bemærker i øvrigt, at undersøgelsen ikke omhandler omfanget og indholdet

af revisorernes revision.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at mange kommunale sager ikke indeholder væsentlig dokumenta-

tion, som gør det muligt at se, om kommunerne lever op til den relevante lovgivning. Det er

i mange af sagerne ikke muligt at vurdere, om refusionen er udbetalt på et korrekt grund-

lag.

Undersøgelsen viser desuden, at en stor del af de kommunale sager, som Rigsrevisionen

har gennemgået, ikke lever op til betingelserne for at opnå statsrefusion. Opgørelsen på

tværs af 5 finanslovsbevillinger viser fejl med refusionsmæssig betydning i 47 ud af 170

sager (28 %). Rigsrevisionen fandt ud fra de opstillede kriterier ikke fejl i sager om fleks-

job med indtægtsreguleret tilskud på Beskæftigelsesministeriets område.

Undersøgelsen viser endelig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke ud fra de op-

lysninger, som Rigsrevisionen har sendt, finder grundlag for at vurdere den refusionsmæs-

sige betydning af fejl i sager, som de har bevillingsansvaret for. Børne- og Socialministe-

riet mener ikke, at ministeriet kan vurdere, om fejl kan have refusionsmæssig betydning i

sager om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde, hvor de har bevillingsansvaret, men hvor

bevillingen er givet med hjemmel i lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område.

Beskæftigelsesministeriet er tøvende over for at forholde sig til den refusionsmæssige

betydning af sagerne om hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde.

Rigsrevisionen, den 17. januar 2018

Lone Strøm

/Michala Krakauer

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

KRAV TIL REVISIONEN I KOMMUNERNE

BILAG 1. KRAV TIL REVISIONEN I KOMMUNERNE

KRAV TIL DEN KOMMUNALE REVISION, SOM BEHANDLES I DENNE BERETNING, JF. REGNSKABS-

BEKENDTGØRELSEN

Regnskabsbekendtgørelsen sætter bl.a. rammerne for kommunernes basisrevision, og det er denne revision, som danner grund-

lag for revisionsberetningerne, jf. kapitel 10:



Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.



Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i kommunerne, om kommunernes administrative praksis, forretningsgange og pro-

cedurer for sagsbehandling er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis.



Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol.



Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kom-

munens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø mv.



Revisionen gennemføres ved stikprøvevise undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret

på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område.



På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger kan ministeriet forlange, at revisor foretager revision på ét eller

flere sagsområder udmeldt af ministeriet. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den samlede årlige re-

vision af sagsområder omfattet af bekendtgørelsen.



Revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko for ydel-

ser og tilskud omfattet af bekendtgørelsen.



Revisionen af personsager skal inden for en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske personbog-

føring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse. En forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgen-

nemgang på enkelte områder og konti, er, at revisor på anden måde har en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlin-

gen på området er betryggende, og at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret

hvert år. Det fremgår, at revisionen skal redegøre og begrunde fravalget.



Revisionen efterprøver, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af op-

lysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre.



Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 3, er opfyldt.



I revisionsberetningerne skal revisor:



Redegøre for den udførte revision og for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Redegørelsen

for resultaterne af personsagsgennemgangen skal som minimum specificeres på den kommunale kontoplans, dvs. den

autoriserede kontoplans funktionsniveau (3. niveau).



Redegøre for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder til-

fælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl.



Redegøre for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Revisionen redegør for

fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for konstaterede systematiske fejl og mang-

ler, og om der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvor der er konstateret fejl af mere systema-

tisk karakter.



Redegøre for og begrunde fravalg af personsagsområder.

I tillæg til disse krav til basisrevisionen er der i kapitel 13 særlige regler for revisionen på Beskæftigelsesministeriets område:



Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte årlige fokusrevisioner af sagsområder på ministeriets områder og fastsætte

retningslinjer herfor.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN

BILAG 2. UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN

Undersøgelsens 8 udvalgte bevillinger på finanslovene for 2015-2017 fremgår af tabellen

nedenfor.

UNDERSØGELSENS UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVENE FOR 2015-2017

Refusions-

procent

Finanslov

2015

(forbrug)

Finanslov

2016

(forbrug)

Finanslov

2017

(budget)

Beskæftigelsesministeriet

17.46.04.30. Mentorudgifter ved ressourceforløb

17.46.74.10. Jobrotation, permanent

17.54.11.10. Personlig assistance til personer med

handicap i erhverv

17.56.01.20. Fleksjob med indtægtsreguleret tilskud

Børne- og Socialministeriet

15.43.01.10. Hjælp til flygtninge mv. i enkelttilfælde

15.45.01.10. Merudgifter for personer med betydeligt

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Udlændinge- og Integrationsministeriet

14.71.03.20. Ordinær dansk for udlændinge under

integrationsprogrammet

14.71.06.10. Hjælp i særlige tilfælde

I alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finanslovene for 2015-2017.

50 %

100 %

50 %

51,4 mio. kr.

801,0 mio. kr.

239,2 mio. kr.

62,9 mio. kr.

644,0 mio. kr.

237,4 mio. kr.

116,8 mio. kr.

256,7 mio. kr.

263,1 mio. kr.

65 %

2.549,3 mio. kr.

2.362,9 mio. kr.

2.178,4 mio. kr.

100 %

50 %

507,9 mio. kr.

107,0 mio. kr.

751,5 mio. kr.

113,4 mio. kr.

728,0 mio. kr.

115,9 mio. kr.

50 %

352,5 mio. kr.

570,2 mio. kr.

508,5 mio. kr.

50 %

91,9 mio. kr.

4.700,2 mio. kr.

115,9 mio. kr.

4.858,2 mio. kr.

105,8 mio. kr.

4.273,2 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

UDVALGTE BEVILLINGER PÅ FINANSLOVEN

Statens udgifter til refusion i 2015 fordelt på undersøgelsens 7 kommuner og 8 udvalgte

finanslovsbevillinger fremgår af tabellen nedenfor.

UDGIFTER TIL REFUSION I 2015 UNDER 8 UDVALGTE FINANSLOVSBEVILLINGER I 7 UDVALGTE

KOMMUNER

(Kr.)

Beskæftigelsesministeriet

Mentorudgifter ved ressource-

forløb

Jobrotation, permanent

Personlig assistance til per-

soner med handicap i erhverv

Fleksjob med indtægts-

reguleret tilskud

Børne- og Socialministeriet

Hjælp til flygtninge mv. i

enkelttilfælde

Merudgifter for personer med

betydeligt og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktions-

evne

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Ordinær dansk for udlændinge

under integrationsprogrammet

Hjælp i særlige tilfælde

4.144.936

13.586.831

4.567.146

2.372.648

5.278.187

5.840.995

7.844.066

6.990.879

1.176.112

28.487.814

59.509

2.993.776

5.215.894

1.130.199

189.121

4.208.475

966.356

249.009

184.416

139.454

940.327

Helsingør

København

Roskilde

Struer

Svendborg

Aabenraa

Aalborg

12.226.879

1.621.404

38.388.389

23.304.450

7.559.280

2.800.551

5.627.410

995.221

4.970.099

5.279.278

12.405.830

5.201.280

27.224.033

4.301.966

19.678.647

63.314.544

23.029.027

18.386.730

25.258.105

70.229.668

57.742.101

1.174.593

6.432.208

1.156.486

284.650

1.815.059

1.589.806

6.305.673

195.050

362

1.516.439

647.115

1.573.195

1.680.726

3.473.957

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Beskæftigelsesministeriets oversigter over statsrefusion i 2015.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

METODISK TILGANG

BILAG 3. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet, Børne- og So-

cialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn

med kommunernes administration af de områder, hvor de anmoder staten om refusion for

deres udgifter. Derfor har vi undersøgt følgende:



Har ministerierne tilstrækkelig viden om kommunernes administration af områder med

statsrefusion til at kunne føre et effektivt tilsyn?

Opfylder de kommunale sager ministeriernes betingelser for, at kommunerne kan opnå

statsrefusion?

I undersøgelsen indgår Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, da størstedelen af udgifterne til refusion går til disse

områder, jf. tabel 1 i beretningen.

Undersøgelsen omhandler perioden 2010-2017. Ministerierne modtager revisionsberetnin-

ger fra kommunerne i efteråret efter det regnskabsår, de vedrører, og analyserer dem. For

at kunne følge resultaterne af ministeriernes seneste analyser på baggrund af deres viden

fra revisionsberetningerne har vi således særligt fokus på regnskabsåret 2015. Ministeri-

erne udarbejdede rapporter om resultaterne af deres analyser i foråret 2017.

Kortlægning af refusionsordningerne

Vi har i samarbejde med ministerierne kortlagt, hvilke bevillinger på finansloven til refu-

sion til kommunerne, der var på de 3 ministerområder i 2015, 2016 og 2017. I kortlægnin-

gen har vi undersøgt:



den økonomiske størrelse på bevillingerne

hvordan bevillinger er flyttet imellem ressortområder

hvilke bevillinger der er under det nye refusionssystem, jf. refusionsreformen, som

trådte i kraft den 1. januar 2016

hvilke bevillinger der administreres af Udbetaling Danmark.

Studier af udvalgte finanslovsbevillinger

På baggrund af vores kortlægning af bevillinger på finansloven har vi udvalgt 8 bevillin-

ger til gennemgang og analyse. Formålet med udtagelsen har været at tage stikprøver af

den faktiske forvaltning af områder med refusion for at undersøge, hvilke faldgruber der

kan være i kommunernes administration af forskellige typer refusion, som ministeriet fø-

rer tilsyn med, om der er problemstillinger, der går på tværs af de udvalgte bevillinger, og

hvilket kendskab ministerierne har til problemstillinger gennem deres tilsyn.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

METODISK TILGANG

Udvælgelse af finanslovsbevillinger

For at få en bred viden på tværs af finanslovsbevillinger har vi prioriteret at udvælge efter

variation på nedenstående forhold:



Ministerområderne:

Vi har valgt bevillinger fra alle 3 ministerier, som indgår i vores un-

dersøgelse. Dog har vi udtaget 4 bevillinger på Beskæftigelsesministeriets område og

2 bevillinger på de andre ministerområder. Det skyldes, at der er flest bevillinger på Be-

skæftigelsesministeriets område.

Refusionssatser:

Vi har valgt bevillinger, hvor staten refunderer mellem 50 % og 100 %

af kommunernes udgifter

Økonomisk størrelse:

Vi har valgt bevillinger med varierende økonomisk tyngde.



Derudover gælder det for alle de udvalgte bevillinger, at de er aktuelle i den forstand, at der

er forbrug på dem i 2015, 2016 og 2017.

Gennemgang af materiale fra kommunerne

Formålet med gennemgangen af sagsmateriale fra kommunernes administration af områ-

derne var at identificere udfordringer og problemstillinger, som findes i de enkelte udvalg-

te finanslovsbevillinger og på tværs af bevillingerne, og at undersøge kommunernes konte-

rings- og dokumentationspraksis. Vi har indsamlet sagsmateriale fra personsager i 7 kom-

muner. Kommunerne blev udvalgt ud fra, at vi gerne ville opnå en variation i geografisk pla-

cering og størrelse. Indhentningen af materiale foregik i 3 trin:



Trin 1:

Vi bad kommunerne om at sende lister over alle udbetalinger relateret til de 8

udvalgte finanslovsbevillinger i 2015. Ud fra listerne udvalgte vi 5 udbetalinger for hver

bevilling i hver kommune. På grund af forskelle i kommunernes opgørelse over deres

udbetalinger har det ikke været muligt at opgøre det samlede antal udbetalinger. Da

én kommune ikke havde udgifter på én af bevillingerne, blev det til i alt 275 udbetalin-

ger. I forbindelse med dette trin fik vi viden om kommunernes kontering.

Trin 2:

Vi bad kommunerne om at sende alle sagsakter og dokumentation, som knytter

sig til de 5 udvalgte udgifter, dvs. alle dokumenter og sagsakter, som ligger til grund

for kommunens afgørelse, så vi i vores gennemgang af materialet kunne følge grund-

laget for kommunens tildeling af ydelsen. Kommunerne valgte således på dette trin

selv, hvilket materiale de ville sende. Dermed fik vi viden om, hvilket materiale kom-

munerne vurderer, der ligger til grund for deres bevilling af ydelserne.

Trin 3:

Vi gennemgik sagerne på 5 af finanslovsbevillingerne, dvs. i alt 170 sager, på

baggrund af krav fra lovgivningen på det enkelte sagsområde og krav til kommuner-

nes håndtering af personsager, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen. Desuden

bad vi kommunerne sende yderligere dokumentation for de udgifter og sagsgange,

som ikke var dokumenteret i det materiale, vi allerede havde modtaget. Da alt mate-

riale var gennemgået ud fra faglovgivningen, sendte vi resultaterne af sagsgennem-

gangen til de 3 ministerier og bad dem forholde sig til den refusionsmæssige betyd-

ning af vores fund. I den sammenhæng sendte Beskæftigelsesministeriet suppleren-

de materiale fra 2 kommuner og borgernes

Min plan,

som ministeriet hentede i egne

systemer.

UNDERSØGELSENS

7 KOMMUNER



Helsingør



København



Roskilde



Struer



Svendborg



Aabenraa



Aalborg.



FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

METODISK TILGANG

Dokumentation fra ministerierne

Vi har indhentet dokumentation for ministeriernes tilsyn med de konkrete finanslovsbe-

villinger i form af dataudtræk fra deres gennemgange af revisionsrapporter, herunder ud-

træk, der viser, hvilke sagsområder der har været udtaget til revision, samt resultater af

fokus- og temarevisioner. Vi har bedt ministerierne sende materiale fra og med 2014 og

frem til juni 2016, som ministerierne har udarbejdet til kommunerne (fx hyrdebreve, orien-

teringsskrivelser og andet informationsmateriale) og/eller information om andre former for

opfølgning på kommunernes indsats, som ministerierne har foretaget i forbindelse med de-

res tilsyn med de udvalgte bevillinger.

Vi har fra Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og

Socialministeriet modtaget revisionsberetninger og ministeriernes decisionsskrivelser for

hver af de udvalgte kommuner for regnskabsårene 2014 og 2015. Vi har gennemgået dette

materiale i forhold til de udvalgte bevillinger, og hvordan ministerierne har fulgt op i deci-

sionsskrivelserne.

Vi har gennemgået praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen, som er relevante for de ud-

valgte finanslovsbevillinger.

Spørgeskemaundersøgelse til kommunerne

Vi har sendt et spørgeskema til alle landets kommuner. Formålet var at undersøge kom-

munernes kontrolmiljø og deres erfaringer med ministeriernes tilsyn og understøttelse.

Spørgeskemaet blev pilottestet i én kommune og sendt elektronisk til alle 98 kommuner,

som alle har besvaret skemaet. Spørgeskemaet blev sendt til en kontaktperson, som blev

udpeget af en økonomichef/økonomiansvarlig i kommunen. Da dele af spørgeskemaet ved-

rørte arbejdet i kommunernes fagforvaltninger, har kontaktpersonerne udfyldt dele af spør-

geskemaet i samarbejde med fagforvaltningerne. Spørgeskemaet benyttes som baggrunds-

viden i beretningen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-

sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

FORLØB OG TIDSFRISTER FOR KOMMUNERNES REGNSKAB OG REVISION

BILAG 4. FORLØB OG TIDSFRISTER FOR KOMMUNERNES

REGNSKAB OG REVISION

ÅR 1

1. JANUAR – NYT REGNSKABSÅR

AUGUST-DECEMBER

Løbende revision:

Revisor undersøger forretningsgange og

interne kontroller og gennemgår personsager

i kommunen

31. DECEMBER

Regnskabsårets afslutning

ÅR 2

FORÅR – AFSLUTTENDE REVISION

KOMMUNENS REVISOR UDARBEJDER

REVISIONSBERETNING

FØR DEN 31. AUGUST

Revisionsberetningen behandles i kommunal-

bestyrelsen

SENEST DEN 31. AUGUST

Kommunalbestyrelsen sender revisions-

beretningen til ressortministerierne sam-

men med en redegørelse for kommunens

indsats (frist for Københavns Kommune er

den 30. september)

EFTERÅR

Ministerierne gennemgår revisionsberetninger

fra alle kommuner

DECEMBER

Ministerierne sender decisionsskrivelser

til kommunerne

ÅR 3

1. JANUAR – NYT REGNSKABSÅR

SENEST DEN 1. APRIL

De kommuner, som ministerierne i decisions-

skrivelserne har bedt om redegørelser fra,

sender redegørelser til ministerierne

MEDIO JUNI

Ministerierne udarbejder en rapport om

resultaterne af deres gennemgang af

revisionsberetningerne

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

ORDLISTE

BILAG 5. ORDLISTE

Decisionsskrivelse

En tilbagemelding til kommunalbestyrelsen, revisor og Statsforvaltningen baseret på ministeriets

gennemgang af revisionsberetningen. Skrivelsen kan bl.a. indeholde krav om tilbagebetaling af re-

fusion.

Kaldes også den autoriserede kontoplan. Reglerne for kontoplanen fastsættes af Økonomi- og Inden-

rigsministeriet i samarbejde med de respektive ressortministerier.

Systemet drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på vegne af Børne- og Social-

ministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Systemet blev indført den 1. januar 2016, hvor en del af refusionen til kommunerne blev ført over i

et nyt refusionssystem, hvor refusionsbeløbet udregnes på baggrund af allerede eksisterende data.

Kommunerne skal dermed ikke anmode om refusionen. Det er kun Beskæftigelsesministeriet og Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, der anvender det nye refusionssystem.

Kommunerne skal følge de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter i

Budget- og

regnskabssystem for kommuner.

Kommunerne konterer således deres udgifter på den kommunale

kontoplan, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har ansvaret for. Hvis kommunerne ikke konterer

korrekt, vil der være risiko for, at de anmoder staten om et forkert beløb i refusion.

Jobcentrets og borgerens samlede redskab for den beskæftigelsesrettede indsats. Heri beskrives

beskæftigelsesmål og indholdet af indsatsen.

Med personbogføring forstås, at der i tilknytning til en udgift til en person eller en familie fremgår

følgende oplysninger:



CPR-nummer



ydelses- og tilskudsart (kontonummer eller registrering af anden angivelse af den tilkendte ydelse

eller tilskud)



beløb



dato for udbetaling af ydelse og tilskud.

Oplysningerne kan fremgå i kommunens økonomisystem, fagsystem eller dokumenteres på anden vis.

Den kommunale

kontoplan

Det klassiske

refusionssystem

Det nye refusions-

system

Kommunernes

bogføring

Min plan

Personbogføring