Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 54
Offentligt
Kære Pia Olsen Dyhr
Der har de seneste år været politisk fokus på effektivisering af de kommunale sektorområder (affald,
fjernvarme, vand, havne m.m.). Det er en dagsorden, som vil være til gavn for landets borgere, og som vi
fuldt ud kan tilslutte os.
Vi finder dog alligevel behov for at råbe vagt i gevær.
Der har nemlig i forbindelse med regeringens forsyningsstrategi fra 2016 og senest i forbindelse med
diskussion af finansiering af havne været en tendens til, at udlån fra KommuneKredit anses for at være et
problem, som står i vejen for effektiviseringsdagsordenen. Det anføres fx, at KommuneKredits lave
udlånsrenter giver anledning til over- og fejlinvesteringer.
Det, mener vi, er en fejlslutning. Selvfølgelig skal kommuner og regioner kunne skaffe finansiering til lave
renter til anlægsinvesteringer ved i fællesskab - gennem deres egen forening - at udstede værdipapirer -
på samme måde som staten finansierer sine anlægsudgifter. Det er sund fornuft.
Hvem er KommuneKredit?
KommuneKredit er kommuner og regioners egen kreditforening og bygger på den gode danske model, at
når vi går sammen i en forening og hæfter solidarisk, så er fællesskabet stærkere. KommuneKredit har i
119 år finansieret store dele af velfærdssamfundets lokale infrastruktur, bl.a. skoler, ældre- og plejeboliger,
havne, vandværker og varmeforsyningsanlæg, og uden at tabe én krone på sine udlån.
KommuneKredit skal ikke udbetale udbytte til sine ejere, men blot dække foreningens omkostninger og
fastholde niveauet af egenkapitalen. Fælles udstedelse af værdipapirer gennem en forening er for
kommuner og regioner lig med stordriftsfordele, omkostningseffektivitet og lavere renter.
Lige vilkår uanset postnummer
KommuneKredit yder lån til lokale anlægsprojekter på lige vilkår, uanset hvor i landet de har hjemme. Der
diskrimineres med andre ord ikke efter postnummer. Det kan lade sig gøre, fordi alle kommuner og regioner
står solidarisk bag KommuneKredit. På den måde medvirker KommuneKredit til at opfylde ambitionen om
et Danmark i bedre balance.
Stram regulering
Kommuners og regioners låntagning er stramt reguleret af Folketinget og af Økonomi- og
Indenrigsministeriet. Det samme gælder for KommuneKredits udlån. KommuneKredit kan alene udlåne til
godkendte offentlige formål inden for rammer, som overholder EU's statsstøtteregler, regler for kommunal
og regional låntagning og relevant sektorlovgivning. Konkurrenceudsatte og kommercielle formål kan ikke
finansieres gennem KommuneKredit.
Kommuner og regioner kan vælge at låne eller at stille garanti for lån i KommuneKredit til projekter, der
overholder reglerne, og som er besluttet via demokratiske processer. Det betyder konkret, at Folketinget
eller ministeren skal have givet mulighed for at låne til formålet, og at der lokalt eller regionalt skal være
demokratisk opbakning til investeringen.
Uønskede sideeffekter
I den forbindelse er det vigtigt, at vi som beslutningstagere er opmærksomme på, at en ændring af
rammerne for de kommunale sektorområder kan have den sideeffekt, at KommuneKredit som følge af
statsstøttereglerne ikke længere vil kunne yde finansiering.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 54: Henvendelse fra Kommunekredit om forsyningsvirksomheders brug af KommuneKredit
1843431_0002.png
KommuneKredits mulighed for at finansiere bl.a. forsyningssektoren kan efter vores vurdering blive
forhindret som følge af nogle af de tiltag, der foreslås. Et eksempel er fjernvarmeområdet. Hvilken
konsekvens har det for finansieringsmulighederne, hvis tilslutningspligten eller hvile-i-sig-selv-princippet
ophæves? Det er en problemstilling, som en række af de bestilte konsulentrapporter ikke forholder sig til.
Findes der en politisk og juridisk farbar løsning, hvor det frie valg kan leve side om side med den kollektive
forsyning, og hvor KommuneKredit fortsat kan stå for den kollektive finansiering? Her savner vi svar.
Ekstraregning til borgerne
Såfremt kommuner og regioner mister muligheden for at finansiere dele af den lokale infrastruktur gennem
KommuneKredit, skal lånene indfries og refinansieres andetsteds. Så kan eksempelvis forsyningsselskaber
i velstillede områder af landet få lån, mens andre steder - må man formode
får et nej eller en meget høj
rente - altså markant større ulighed i finansieringsvilkårene på tværs af landets kommunegrænser og
højere renter. Det samme vil gøre sig gældende for fremtidige investeringer. Og der er kun ét sted at hente
de ekstra penge, nemlig hos forbrugerne, altså landets borgere.
Antages en merrente på 2 pct. point ved privat finansiering, vil alene indfrielse af den eksisterende gæld
på fjernvarmeområdet koste knap 500
mio.kr.
om året eller 4,5
mia.kr.
i hele løbetiden for de udestående
lån. De tilsvarende tal for affaldsforbrænding er 200
mio.kr.
pr. år eller knap 2
mia.kr.
i lånenes løbetid.
Et solidt beslutningsgrundlag…
Vi mener, at ovenstående betragtninger bør indgå centralt i beslutningsgrundlaget for de kommende
politiske drøftelser, og både vi og KommuneKredit står naturligvis til rådighed i den forbindelse.
Med venlig hilsen
Erik Nielsen
Bestyrelsesformand i KommuneKredit
Lars Krarup
Næstformand i KommuneKredit
* Enslydende mail er sendt til ordførere og ministre.