FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 49
Offentligt

11/2016

Rigsrevisionens beretning om

Region Midtjyllands

styring af risici og reserver

i 2 sygehusbyggerier

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

Februar 2017

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

11 /

2016

Beretning om Region Midt-

jyllands styring af risici og

reserver i 2 sygehusbyggerier

Sttsrevsorerne

fremsender denne beretnng

med deres bemærknnger t Foketnget og

vedkommende mnster, f. § 3  ov om

sttsrevsorerne og § 18, stk. 1,  ov om

revsonen f sttens regnskber m.m.

Københvn 2017

Denne beretnng t Foketnget sk behndes føge ov om revsonen f sttens regnskber, § 18:

Sttsrevsorerne fremsender med deres eventuee bemærknnger Rgsrevsonens beretnng t Foketnget og

vedkommende mnster.

Sundhedsmnsteren fgver en redegørese t beretnngen. Mnsterens kommentrer t den ndhentede udtese

fr regonsrdet ndgr  redegøresen.

Rgsrevsor fgver et nott med bemærknnger t mnsterens redegørese.

P bggrund f mnsterens redegørese og rgsrevsors nott tger Sttsrevsorerne endeg stng t beretnngen,

hvket forventes t ske  un 2017.

Mnsterens redegørese, rgsrevsors bemærknnger og Sttsrevsorernes eventuee bemærknnger smes  Stts-

revsorernes Endeg betænknng over sttsregnskbet, som rgt fgves t Foketnget  februr mned –  dette

tfæde Endeg betænknng over sttsregnskbet 2016, som fgves  februr 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

Henvendese vedrørende

denne pubkton rettes t:

Sttsrevsorerne

Foketnget

Chrstnsborg

1240 Københvn K

Teefon: 33 37 59 87

Fx: 33 37 59 95

E-m: sttsrev[email protected]

Hemmesde: www.ft.dk/sttsrevsorerne

Ydergere eksemprer kn

købes ved henvendese t:

Rosendhs-Schutz Dstrbuton

Herstedvng 10

2620 Abertsund

Teefon: 43 22 73 00

Fx: 43 63 19 69

E-m: dstrbuton@rosendhs.dk

Hemmesde: www.rosendhs.dk

SSN 2245-3008

SBN 978-87-7434-514-5

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

STATSREVSORERNES BEMÆRKNNG

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM REGION MIDTJYLLANDS STYRING

AF RISICI OG RESERVER I 2 SYGEHUSBYGGERIER

Regon Mdtynd hr nsvret for t bygge Det Nye Unverstetshospt  Arhus

(DNU) og Det Nye Hospt  Vest (DNV-Gødstrup). DNU er budgetteret t 6,35 m. kr.,

og DNV-Gødstrup hr et budget p 3,15 m. kr. (2009-prser). Stten gver tskud

t byggererne gennem Kvtetsfonden med en betngese om, t den økonomske

rmme er fstst. Det betyder, t regonen sk dække uforudsete udgfter t byg-

geret, enten ved t gennemføre bespreser  byggeret eer ved t trække p byg-

gerets reserver. Særgt nu, hvor byggererne er  udføresesfsen, og hvor regonen

hr gennemført en række bespreser ved t ændre  byggererne, er det nødvendgt

med en god styrng f rsc og reserver.

Sundheds- og Ædremnsteret fører skærpet tsyn med de 2 byggerer, d mnste-

ret er bekymret for, om regonen kn overhode den ste økonomske rmme, og

for, om byggerernes reserver kn dække uforudsete udgfter.

Sttsrevsorerne, Rgsrevsonen, Sundhedsmnsteret og regonens egne rdgvere

hr gennem fere r gort opmærksom p behovet for, t regonen forbedrer rsko-

og reservestyrngen  forbndese med byggeret f DNU.

Sttsrevsorerne

fnder, t Regon Mdtynds styrng f rsc og reserver  byg-

geret f Det Nye Unverstetshospt  Arhus og Det Nye Hospt  Vest hr væ-

ret utfredsstende.

Sttsrevsorerne sk pege p rskoen for, t ydergere bespreser og ændrnger

 byggererne kn forrnge byggerernes kvtet og funktontet.

Sttsrevsorerne bemærker:

•

At risikostyringen i de 2 byggerier har været forskellig. Risikostyringen i DNU har

været mangelfuld og usystematisk, mens den i DNV-Gødstrup har været mere sy-

stematisk.

At reservestyringen ikke har kunnet danne grundlag for en vurdering af, om reser-

verne kan dække byggeriernes risici.

STATSREVISORERNE,

den 22. februr 2017

Peder Lrsen

Henrk Thorup*

)

Kus Frndsen

Søren Gde

Henrk Sss Lrsen

Vum Chrstensen

)

Sttsrevsor Henrk Thorup hr

kke detget ved behndngen f

denne sg p grund f nhbtet.

•

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1. Form og konkuson

1.2. Bggrund

1.3. Revsonskrterer, metode og fgrænsnng

2. Regionens risikostyring i de 2 sygehusbyggerier

2.1. Rskostyrngen  DNU

2.2. Rskostyrngen  DNV-Gødstrup

3. Regionens reservestyring i de 2 sygehusbyggerier

3.1. Reservestyrngen  DNU

3.2. Reservestyrngen  DNV-Gødstrup

Bg 1. Metodsk tgng

Bg 2. Eksemper p gennemførte ændrnger  de 2 byggerer

Bg 3. Ordste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

Rgsrevsonen hr sev tget nttv t denne undersøgese og fgver derfor beretnngen t Stts-

revsorerne  henhod t § 17, stk. 2,  rgsrevsoroven, f. ovbekendtgørese nr. 101 f 19. nur 2012.

Rgsrevsonen hr gennemget regnskberne efter § 4, stk. 1, nr. 1, f. § 6  rgsrevsoroven.

Beretnngen vedrører fnnsovens § 16. Sundheds- og Ædremnsteret.

 undersøgesesperoden hr der været føgende mnstre:

Berte Hrder: februr 2010 - oktober 2011

Astrd Krg: oktober 2011 - februr 2014

Nck Hækkerup: februr 2014 - un 2015

Sophe Løhde: un 2015 - november 2016

Een Trne Nørby: november 2016 -

Beretnngen hr  udkst været foregt Sundheds- og Ædremnsteret og Regon Mdtynd, hvs

bemærknnger er fspeet  beretnngen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

EN RISIKO

En rsko er en trusse, der kn

pvrke byggerets m. En rs-

ko kn fx være trusen om, t

et betonguv kke hr den for-

udstte kvtet og derfor kke

kn bære den forudstte vægt.

En rsko vurderes og prorteres

ofte ud fr sndsyngheden for

og konsekvensen f, t den

ndtræffer.

1. Denne beretnng hnder om Regon Mdtynds rskostyrng og reservestyrng  byg-

geret f Det Nye Unverstetshospt  Arhus (herefter DNU) og Det Nye Hospt  Vest

(herefter DNV-Gødstrup). DNU hr et budget p 6,35 m. kr. (2009-prser), mens budget-

tet for DNV-Gødstrup er p 3,15 m. kr. (2009-prser).

2. Regon Mdtynd hr nsvret for t bygge sygehusene. Stten gver tskud t bygge-

rerne v Kvtetsfonden. Med tskuddet fr Kvtetsfonden føger et grundæggende

krv om, t den økonomske rmme t sygehusbyggererne gger fst. Stten og regonen

m sedes kke tføre ydergere mder t byggeret. Konsekvensen f den ste rmme

er, t regonen sk dække uforudsete udgfter, enten ved t trække p byggerernes re-

server eer ved t foretge ændrnger  byggererne. Derfor er det særgt vgtgt, t reg-

onen hr en god styrng f rsc og reserver  byggererne.

Regonen hr gennemført fere bespreser ved t ændre  de 2 byggerer. En væsentg

nde f bespreserne er gennemført for t fnnsere uforudsete udgfter, som reserver-

ne kke hr kunnet dække, eer for t tpsse byggeret, s budgettet kn overhodes.

Begge byggerer er undergt skærpet tsyn fr Sundheds- og Ædremnsteret. Det bety-

der, t mnsteret hr besuttet t føge byggererne og regonens byggestyrng tættere

for t understøtte, t regonen kn etbere sygehusene nden for de gvne økonomske

rmmer.

3. Rgsrevsonen hr sev tget nttv t undersøgesen  februr 2016. V hr tdgere

undersøgt forberedesesrbedet for de kvtetsfondsstøttede sygehusbyggerer. Med

denne undersøgese vurderer v 2 f sygehusbyggererne  udføresesfsen.  udføreses-

fsen sk regonen nvende rskostyrng og reservestyrng for t forebygge og/eer

mndske økonomske konsekvenser f de probemer, som kn opst under byggeret f

sygehusene.

4. Formet med undersøgesen er t vurdere, om Regon Mdtynd  tfredsstende

grd hr brugt rskostyrng og reservestyrng t t forebygge og hndtere økonomsk

pres p byggeret f DNU og DNV-Gødstrup. V besvrer føgende spørgsm  beretnn-

gen:

•

Har Region Midtjyllands risikostyring i de 2 sygehusbyggerier været tilfredsstillende?

Har Region Midtjyllands reservestyring i de 2 sygehusbyggerier været tilfredsstillende?

TILSKUD FRA KVALI-

TETSFONDEN

Tsgn om tskud fr Kvtets-

fonden gves f stten. Kv-

tetsfonden støtter 16 forske-

ge sygehusbyggerer fordet

p de 5 regoner t en smet

værd f 41,4 m. kr. (2009-pr-

ser).

BESPARELSER I BYGGE-

RIET

Bespreser gennemføres ved

t foretge ændrnger  bygge-

ret for t skffe fere mder t

reserverne, bete en uforudset

udgft eer p nden vs hode

sg nden for den ste økono-

mske rmme. Det kn fx være

t undde t bygge en etge,

et nt opertonsstuer eer

prkerngspdser. En ændrng

kn dog ogs være f mere

æstetsk krkter og behøver

kke t medføre en uempe for

hverken persone, ptent eer

bygnngsdrft.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

KONKLUSION

Rgsrevsonen vurderer, t Regon Mdtynds brug f rskostyrng og reservestyrng t

t forebygge og hndtere økonomsk pres p byggeret f DNU og DNV-Gødstrup smet

set hr været utfredsstende.

Regon Mdtynds rskostyrng er forskeg  de 2 byggerer.  DNU er rskostyrngen

mngefud og usystemtsk. Dermed hr regonen kke skbt et tstrækkegt grundg

for st rbede med t forebygge, t rsc ndtræffer og pvrker DNU-byggerets økonom

 negtv retnng.  DNV-Gødstrup er rskostyrngen mere systemtsk og udgør et bedre

grundg for t rbede forebyggende med rsc.

Regon Mdtynds reservestyrng  de 2 byggerer er geedes forskeg, men fæes for

reservestyrngen er mdertd, t regonen kke hr skbt et tstrækkegt grundg for t

kunne vurdere, om byggerernes reserver er store nok t t mødeg byggerernes rsc. 

DNU er regonen først sent begyndt t nddrge vden om hdtdge reservetræk og byg-

gerets rsc  reserveprognoserne.  DNV-Gødstrup hr regonen endnu kke udrbedet

dækkende reserveprognoser.

Regon Mdtynd er gennem fere r bevet gort opmærksom p behovet for t forbedre

rskostyrngen og reservestyrngen  DNU. Regonen hr sden 2015 rbedet med t for-

bedre DNU’s reserveprognoser og hr tget enkete nttver t t forbedre rskostyrn-

gen. Rgsrevsonen fnder dog, t regonen endnu kke hr øst de grundæggende probe-

mer  rskostyrngen og reservestyrngen  DNU, hvket medfører en øget rsko for, t re-

gonen m foretge ydergere ændrnger  byggeret.

Regonen hr erede gennemført mnge bespreser ved t ændre  begge byggerer.

Sttus er, t regonens økonomske rderum  begge byggerer er meget e, og mughe-

derne for t foretge fere ændrnger  byggererne er stærkt begrænsede. Regonen hr

sev vurderet, t ydergere ændrnger  byggererne v f betydnng for sygehusenes kv-

tet og fremtdge drftsøkonom. Rgsrevsonen fnder det derfor fgørende, t Regon

Mdtynd nu etberer en tfredsstende rskostyrng og reservestyrng, som under-

støtter, t regonen kn gøre byggererne færdge nden for den økonomske rmme.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

1.2.

BAGGRUND

BYGHERREN

Bygherren er den urdske per-

son, der beter for t f et

bygger eer et nægsrbede

udført.  et sygehusbygger er

regonen bygherre  proektet.

Regonen hr dermed det urd-

ske nsvr  forhod t entre-

prenørerne.

5. Det ster høe krv t regonernes roe som bygherre t styre opføresen f sygehus-

byggerer t dskge mrder kroner. For t eve op t krvene kn regonerne hente

hæp hos eksperter, men regonerne hr nsvret for t overhode de økonomske rm-

mer og skre effektve styrngsmæssge rmmer for byggererne. Regonerne kn kke ud-

deegere dette nsvr.

6. V hr undersøgt regonernes kvtetsfondsstøttede sygehusbyggerer 2 gnge td-

gere. Fgur 1 vser, hvke beretnnger v hr udrbedet, og hvke fser f byggererne de

vedrører.

FIGUR 1

BYGGERIETS OVER-

ORDNEDE FASER



forberedesesfsen

udrbe-

des vsoner og déopæg for

proektet, og der gennemføres

RGSREVSONENS UNDERSØGELSER AF SYGEHUSBYGGERERNE

FORBEREDELSESFASE

UDFØRELSESFASE

AFLEVERINGS- OG DRIFTSFASE

rdgverudbud, byggeprogrm-

met pnægges, der udrbe-

des proektforsg og proekte-

rng og t sdst gennemføres

proektets udbud.



udføresesfsen bygges

seve

Beretning om sygehusbyggerier

(nr. 3/2011)

(tilrettelæggelse af byggerier og

styring)

Beretning om sygehusbyggerier II

(nr. 2/2013)

(fokus på effektivisering af

fremtidig sygehusdrift allerede i

planlægningen af byggeriet)

Beretning om Region Midtjyllands

styring af risici og reserver i 2

sygehusbyggerier

(risiko- og reservestyring)

sygehuset.



feverngsfsen

overgr sy-

gehuset t drft.

Kde: Rgsrevsonen.

V fgv  2011

Beretnng om sygehusbyggerer

(nr. 3/2011).  beretnngen undersøgte v

det dværende Mnsterum for Sundhed og Forebyggeses og regonernes tretteægge-

se f sygehusbyggererne. V fremhævede  beretnngen, t der er en række rsc forbun-

det med store og kompekse byggerer som sygehusbyggererne. V fndt derfor, t rego-

nerne gennem hee byggeprocessen bør fokusere p rskostyrng. Herunder fndt v, t

regonerne bør skre, t robuste og besutnngsdygtge byggeorgnstoner bdrger t,

t sygehusene ever op t formet med byggererne nden for den fstte nvesterngs-

rmme.

 2013 fgv v

Beretnng om sygehusbyggerer 

(nr. 2/2013). Her undersøgte v, om det

dværende Mnsterum for Sundhed og Forebyggese og regonerne hvde tstrækkegt

fokus p t skre, t drften f de nye sygehuse ndfrer mene om effektvserng. V

fremhævede, t det er vgtgt, t proekterne tdgt fokuserer p, hvordn de v ndfr t-

sgnsbetngeserne om t effektvsere drften. V gde t grund, t der eers er rsko

for, t drften  de færdge byggerer kke bver s effektv som forventet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

7.  denne beretnng undersøger v 2 udvgte sygehusbyggerer  udføresesfsen. De

økonomske rmmer for sygehusbyggererne gger fst, og derfor er det centrt t un-

dersøge, om Regon Mdtynd forebygger og forsøger t mndske uforudsete udgfter.

Det er ofte  udføresesfsen, t der opstr uforudsete hændeser og derf føgende ud-

gfter. Udgfterne kn gøre det nødvendgt t ændre  sygehusbyggererne, ford hverken

regonerne eer stten m tføre ekstr mder, hvs byggererne kommer under økono-

msk pres. Som bygherre er regonernes eneste terntv derfor t spre ved t ændre 

byggererne. Dette kn potentet g ud over de nye sygehuses kvtet, kpctet og ef-

fektvtet.

Nr byggererne gr nd  udføresesfsen, reduceres regonens mugheder for t foret-

ge ændrnger  byggererne øbende, og det økonomske rderum mndskes. Det skydes,

t der nu er ndget fter om, hvd der sk bygges og hvordn. o mere fremskredne

byggererne bver, o færre ændrnger er det mugt t foretge. Dermed bver det grd-

vst sværere t frgøre mder t uforudsete udgfter. Rskostyrng og reservestyrng b-

ver  stgende grd het centre værktøer, nr regonen  udføresesfsen sk prøve t

undg en række fordyreser og uhensgtsmæssge ændrnger  byggererne.

KAPITALISERING AF

RISICI

At kptsere en rsko bety-

der, t mn ngver, hvken ud-

gft der v være forbundet

med, t rskoen ndtræffer.

Ved t kptsere rscene 

et bygger fr bygherre en dé

om, hvke økonomske truser

byggerets rsc udgør. Bygher-

ren kn bruge kptserngen

t t vurdere, om de økonom-

ske reserver er robuste. Dvs. om

der er penge nok t t dække

de uforudsete udgfter, der kn

opst under byggeret.

BOKS 1

•

Risikostyring

i et byggeri tjener 2 formål. For det første skal den hjælpe regionen med

at identificere og håndtere problemer, der udgør trusler mod byggeriet. Formålet er at

undgå, at problemerne skader byggeriets økonomi eller fremdrift. For det andet skal ri-

sikostyringen bidrage til, at regionen løbende kan vurdere behovet for økonomiske re-

server. Det sker på baggrund af en kapitalisering af de identificerede risici.

Reservestyring

i et byggeri har til formål at skabe overblik over, om byggeriet er økono-

misk polstret til at imødegå de udfordringer, som kan opstå. Regionen kan vurdere re-

servebehovet ud fra erfaringer fra egne og andre lignende byggerier og ud fra, hvordan

byggeriets kapitaliserede risici udvikler sig.

•

8. Kvtetsfonden medfnnserer de nye sygehuse, f. boks 1.

KVALTETSFONDEN

Som ed  kvtetsreformen fr 2007 fstte regerngen 25,5 m. kr. (2009-prser)  en kv-

tetsfond. Fonden medfnnserer nvesternger  den nye sygehusstruktur. Med en regon

egenfnnserng p c. 40 % er den smede nvesterngsrmme p 41,4 m. kr. (2009-pr-

ser). Den nye struktur for sygehusene betyder, t opgverne smes p færre enheder. Met

er, t regonerne udnytter specserng og resurser optmt, s der kommer en bedre kv-

tet  behndngen.

nvesterngsrmmen er udmøntet  16 sygehusbyggerer, der er fordet  e 5 regoner. Der er

te om bde nybyggerer og udbygnng og renoverng f ekssterende sygehuse. Byggerer

under Kvtetsfonden hr en fst økonomsk nvesterngsrmme, som kke kn øges.

Regonerne hr nsvret for byggererne, der fr mder fr Kvtetsfonden. Sundheds- og

Ædremnsteret fører tsyn med, om byggererne ever op t betngeserne for tsgn, fx t

byggererne hoder budgettet, og t de færdge sygehuse smet set kn udfyde deres t-

tænkte roe  den nye sygehusstruktur.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

9. Med denne trede beretnng hr v  t undersøgt 12 f de 16 sygehusbyggerer. De 2

byggerer  denne undersøgese er forskege bde  re, økonom og type f bygger.

DNU er en større udbygnng f det ekssterende Skeby Unverstetshospt, mens DNV-

Gødstrup er et brmrksproekt.

BARMARKSPROJEKT

Brmrksproekter betegner

byggerer, som opføres p

grunde, der kke tdgere hr

været bebygget.

DNU-byggeriet

10. DNU hr ndget  vores 2 tdgere beretnnger om sygehusbyggererne. Det er det

største f sygehusbyggererne under Kvtetsfonden. Byggeret sk ntegrere de eks-

sterende hosptsbygnnger og gve mughed for t fytte hosptsfdengerne fr de 3

øvrge hosptsmtrker  Arhus, s Arhus Unverstetshospt kn bve smet under

ét fæes tg  Skeby. Byggeret hr et pngt re p 216.300 m² og bver smet set

det største sygehus  Dnmrk. Byggeret er opdet  16 deproekter. Noge dee er e-

rede tget  brug, mens de sdste dee f byggeret efter pnen tges  brug  2019.

Luftfoto af DNU i august 2016. Til højre ses det eksisterende sygehus, og midt i og mod venstre ses udbygningen.

Foto: Proektfdengen DNU

11. Regon Mdtynd hr med den gvne økonomske rmme fr strt hft en strm øko-

nom  byggeret f DNU. Rgsrevsonen hr erede  tdgere beretnnger konstteret en

betydeg rsko for, t regonen kke kn gennemføre byggeret nden for den ekssteren-

de økonomske rmme.

Regonen søgte  2008 Kvtetsfonden om et tskud t byggeret f DNU p 9,5 m. kr.

Regonen fk fsg p nsøgnngen og tpssede derefter byggeret t en rmme p 6,35

m. kr., som fonden tdete regonen.  mrts 2011 bd regonen om t f første udbet-

ng f tskuddet fr Kvtetsfonden. Sundheds- og Ædremnsteret vurderede p det

tdspunkt, t der vr behov for t øge reserverne  byggeret, hvs regonen skue kunne

gennemføre byggeret nden for den ekssterende økonomske rmme. Det skue ske, n-

den mnsteret ve udbete første de f tskuddet t regonen.

Ae beøb  beretnngen er n-

gvet  2009-prser, medmndre

ndet er opyst.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Regonen ndøste derefter store dee f byggerets bespresesktog for t skffe md-

er t t forøge reserverne. Regonen fk  december 2011 et tpsset tsgn om tskud

fr Kvtetsfonden, og p dette tdspunkt udgorde byggerets reserver 715 mo. kr., sv-

rende t 11 % f den økonomske rmme.

Det er et krv t de kvtetsfondsstøttede byggerer, t de hr et skdt bespresesk-

tog, f. boks 2.

BOKS 2

BESPARELSESKATALOGER

Bespresesktoget er en prorteret ste med forsg t ændrnger  byggeret, der kn

gennemføres, hvs byggeret kommer under økonomsk pres og fx fr behov for t øge sne

reserver. Ktogerne ndehoder forskege emner som fx hekopterptform, prkerngs-

pdser, sengeetger, dmnstrtonsbygnnger. Ktoget ngver for hvert eement en

skønnet værd f t gennemføre bespresen. Det sk geedes fremg, hvornr mugheden

for t tge eementet ud f byggeret er forpsset, og det dermed kke ængere er mugt t

gennemføre bespresen.

12. Regon Mdtynd hr ved udgngen f 2. kvrt 2016 brugt c. 4,87 m. kr. f byg-

gerets økonomske rmme. Tbe 1 vser DNU’s forbrug f økonomsk rmme og reserver.

TABEL 1

DNU’S FORBRUG AF ØKONOMSK RAMME OG RESERVER (2009-PRSER)

Byggerets

økonom

Reserver

(% f rmme

og forbrug)

11 %

13 %

Økonomsk rmme, december 2011

Smet forbrug pr. 2. kvrt 2016

6.350 mo. kr.

4.866 mo. kr.

715 mo. kr.

619 mo. kr.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Det fremgr f tbe 1, t regonens forbrug f reserver frem t 2. kvrt 2016 vr 619 mo.

kr., svrende t 13 % f det smede forbrug.

Derudover hr regonen nvendt 292 mo. kr. fr de centre reserver t t fnnsere en

række udvdeser og tkøb t byggeret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

13. Regon Mdtynd hr foretget fere ændrnger  det pngte bygger med henbk

p t frgøre mder t t fnnsere reserveforbruget og udvdeserne f byggeret. Sden

un 2011 hr regonen smet set gennemført bespreser for 671 mo. kr. ved t ændre 

byggeret. Ændrngerne er mere omfttende end de muge bespreser, der fremgk f

byggerets første bespresesktog fr un 2011. Det fremgr f

Beretnng om syge-

husbyggerer

(nr. 3/2011), t regonen dengng opyste, t det ve f vorge konse-

kvenser for kvteten og funktonteten f byggeret, hvs regonen vr nødt t t re-

sere e eementer  bespresesktoget.

14. Regon Mdtynd hr  forbndese med denne undersøgese opyst, t byggeret hr

underget dskge ændrnger, men ngen f ændrngerne hr været væsentge  for-

hod t det overordnede form med det nye hospt. Det overordnede form om et fudt

funktonsdygtgt, moderne, feksbet og effektvt hospt er fortst opfydt.

15. Regon Mdtynds økonomske rderum for byggeret er snævert. Regonen hr t-

get dee f byggeret  brug, men der udestr fortst bygger. ndt nu hr regonen hft

mughed for t ændre og ustere  byggeret, nr reserverne er kommet under pres, men

p nuværende tdspunkt er mughederne for t foretge ydergere ændrnger stærkt be-

grænsede. Fremtdge uforudsete udgfter sk dermed kunne dækkes f reserverne, hvs

regonen sk overhode den økonomske rmme.

16. DNU hr været under skærpet tsyn fr Sundheds- og Ædremnsteret sden decem-

ber 2011, ford mnsteret hr været bekymret for regonens mughed for t overhode

den gvne rmme for byggeret. Mnsterets tsyn hr frem t mrts 2013 omfttet m-

nedge rpporternger fr regonen om byggerets økonom. Fr 2. kvrt 2013 og frem

hr regonen kvrtsvst skue fgve en særg rpport t mnsteret om b.. træk p

reserver og udvkng  re  byggeret. Regonen og mnsteret hr derudover hodt mø-

der hvert kvrt og  noge peroder hyppgere. Regonen hr  den forbndese skuet re-

degøre for sttus p byggeret, ktuee rsc smt reseret og forventet træk p reser-

ver. Endeg hr mnsteret  øbet f byggeperoden værkst 4 ufhængge undersøge-

ser f byggeret. Mnsteret hr med undersøgeserne ønsket t skbe krhed om rego-

nens styrng f reserver og rsc og om regonens mugheder for t færdggøre byggeret

nden for de fstgte økonomske rmmer.

Byggeriet af DNV-Gødstrup

17. DNV-Gødstrup hr en økonomsk rmme p 3,15 m. kr. Byggeret sk sme de eks-

sterende sygehuse og funktoner  Hernng, Hostebro, Rngkøbng, Lemvg og Trm t ét

sygehus, der opføres med en fudt udbygget kutfunkton.

Byggeret er opdet  3 etper, men kun etpe 1 og 3 er støttet f mder fr Kvtetsfon-

den og dermed omfttet f vores undersøgese. Etpe 2 fnnseres udeukkende f rego-

ne mder. Etpe 1 er byggerets største med et re p 95.027 m², mens etpe 3 hr et

re p 29.296 m². Smet set bver der bygget 124.323 m² med støtte fr Kvtetsfon-

den, hvket er 9.323 m² mere, end regonen oprndegt fk tsgn t. Etpe 3 er mndre

fremskreden end etpe 1, som vr den første de f byggeret, der bev pbegyndt. Rego-

nen tger efter pnen DNV-Gødstrup  brug  2020. Bde etpe 1 og 3 er opdet  en række

deproekter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Luftfoto af DNV-Gødstrup-byggepladsen i september 2016. Bagerst ses etape 1, der er den mest fremskredne. I for-

grunden ses etape 3.

Foto: Regon Mdtynd

18. Regonen fremsendte sn første nmodnng om t f udbett mder t byggeret f

DNV-Gødstrup  februr 2014. Regonen hvde p dette tdspunkt fst 543 mo. kr.  re-

server t t dække uforudsete udgfter  byggeret, hvket fremgk f regonens nsøg-

nng om endegt tsgn fr Kvtetsfonden. Beøbet svrer t 17 % f nvesterngsrm-

men p 3,15 m. kr. Tbe 2 vser DNV-Gødstrups forbrug f økonomsk rmme og reser-

ver.

TABEL 2

DNV-GØDSTRUPS FORBRUG AF ØKONOMSK RAMME OG RESERVER

(2009-PRSER)

Byggerets

økonom

Reserver

(% f rmme

og forbrug)

17 %

Økonomsk rmme, februr 2014

Smet forbrug pr. 2. kvrt 2016

3.150 mo. kr.

892 mo. kr.

543 mo. kr.

53 mo. kr.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Det fremgr f tbe 2, t regonen ved udgngen f 2. kvrt 2016 hr brugt 892 mo. kr.

f byggerets økonomske rmme. Herf er 53 mo. kr. brugt som reserver, hvket svrer

t 6 %. Regonens træk p reservepuen  DNV-Gødstrup gger dermed nden for den op-

rndegt fstte reservestørrese.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Økonomen hr ogs været udfordret  DNV-Gødstrup, d fere cttoner hr overskredet

budgetterne. Dvs. t prsen for de bygnnger, regonen udbød  cttonerne, vr høere

end forventet. Regonen hr  overveende grd fnnseret dsse økonomske udfordrnger

ved t ændre p byggeret frem for t trække p byggerets kvde reserver.  peroden

oktober 2014 - mrts 2016 hr regonen sedes gennemført bespreser  form f æn-

drnger for 347 mo. kr.

19. Regonen hr opyst, t det fremover v være svært t gennemføre ydergere besp-

reser, uden t det v f væsentge konsekvenser for DNV-Gødstrups kvtet og/eer to-

tøkonom.

Sundheds- og Ædremnsteret hr fr 3. kvrt 2016 st DNV-Gødstrup under et skær-

pet tsyn, d mnsteret er bekymret for byggerets reservenveu, set  yset f de ct-

tonsresutter proektet hr hft. Hdt hr det skærpede tsyn bestet f et møde den

17. ugust 2016. Regonen sk udrbede kvrtsvse oversgter over byggerets reser-

ver og mødes med mnsteret efter behov.

LICITATION

En ctton er en mndegt

benyttet metode t t udbyde

en opgve, fx nden for bygge-

og nægsproekter. En ct-

ton tener 2 form. For det før-

ste t ndhente det mest for-

degtge tbud ud fr p for-

hnd specfcerede krterer.

For det ndet t skre, t po-

tentee everndører stes

ge  konkurrencen om en op-

gve. Offentge myndgheder

hr pgt t t foretge ctto-

ner/udbyde større proekter.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

20. Som ovenstende præsentton vser, hr begge sygehusbyggerer været økonomsk

udfordret f forskege rsger, gesom de med den ste økonomske rmme fremdret-

tet hr en strm økonom. Regon Mdtynd hr som bygherre nsvret for t bygge sy-

gehusene nden for de fste økonomske rmmer. Vores undersøgese hnder derfor om,

hvorvdt regonen  tfredsstende grd hr styret rsc og reserver for t forebygge og

hndtere økonomsk pres p byggererne.

Revisionskriterier

21. Undersøgesens revsonskrterer tger udgngspunkt  Sundheds- og Ædremnster-

ets

Regnskbsnstruks for tskud fr Kvtetsfonden t sygehusbyggerer

(herefter regn-

skbsnstruksen).

Det fremgr f regnskbsnstruksen, t regonen hr nsvret for t skre, t byggererne

hr det nødvendge økonomske rderum t t hndtere uforudsete udgfter nden for den

fste økonomske nvesterngsrmme. Den fste rmme er gvet  regerngens tsgn om

støtte t sygehusbyggererne fr Kvtetsfonden. Regonen sk derfor føge økonomen

nøe og om nødvendgt tpsse byggeret. Regonen sk ogs sørge for, t de styrngs-

mæssge rmmer, som er nødvendge for t øse opgven, er mpementeret  byggererne

og fungerer effektvt.

Regnskbsnstruksen ster krv om, t regonen sk udrbede en styrngsmnu og op-

dtere den øbende. Regonen sk  styrngsmnuen forhode sg t byggerets orgn-

ston, fordeng f nsvr og forretnngsgnge  de centre dee f byggeprocessen. Re-

gonen sk  den forbndese udrbede retnngsner for, hvordn regonen øbende fø-

ger op p økonom, rsko og fremdrft  byggeret. Der er geedes fstst krv om, t re-

gonen skrer, t økonomstyrng og rskostyrng hr den nødvendge systemunderstøt-

tese set  forhod t det enkete byggers størrese og kompekstet.

REGNSKABSINSTRUK-

SEN

Regnskbsnstruksen trdte 

krft  u 2012 og er sden be-

vet opdteret rgt. nstruksen

beskrver de forpgteser, som

regonerne er pgt, nr de fr

tskud fr Kvtetsfonden. n-

struksen vr kke gædende, d

DNU første gng nmodede om

udbetng f mder fr Kv-

tetsfonden, men hr været

gædende  størstedeen f un-

dersøgesesperoden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

Med udgngspunkt  KPMG-rp-

porten hr regonerne vedtget

t føge 5 hovedprncpper for

økonomsk styrng f større n-

ægsproekter:

1. Strategiske beslutninger og

tilsyn med byggeriet.

2. Udarbejdelse af styringsma-

nual.

3. Robust og beslutningsdygtig

byggeorganisation.

4. Systematisk og klar risikosty-

ring.

5. Uafhængig controlling.

V hr derudover tget udgngspunkt  nbefngerne t regonernes styrngsgrundg

og rskostyrng  sygehusbyggererne fr den skdte KPMG-rpport fr 2008, som rego-

nerne hr tsuttet sg. KPMG-rpporten omhnder prncpper for økonomstyrng  større

sygehusbyggerer og fremhæver b.. vgtgheden f, t regonerne hr fokus p rskosty-

rng  byggererne.

22. Kpte 2 hnder om vores undersøgese f, om Regon Mdtynds rskostyrng  de

2 sygehusbyggerer hr været tfredsstende. Med udgngspunkt  regnskbsnstruk-

sens krv og KPMG-rpportens nbefnger hr v gt nedenstende krterer t grund

for vores vurderng:

•

Regionen har retningslinjer, som understøtter en systematisk risikostyring i byggerier-

ne.

Ifølge regnskabsinstruksen og KPMG-rapporten skal regionen klart fordele ansvar

og opgaver mellem byggeriernes aktører. Det skal være tydeligt, hvilke opgaver aktø-

rerne skal udføre i risikoarbejdet. Arbejdet går ud på at identificere, registrere og vur-

dere risici samt handle i forhold til dem. Her er det væsentligt, at opgaverne er veldefi-

nerede, så aktørerne kan udføre risikoarbejdet på en ensartet og gennemsigtig måde

på tværs af delprojekter og underprojekter.

RISIKOREGISTER

 et rskoregster smer byg-

herre, rdgvere og/eer entre-

prenører de kendte truser, der

kn pvrke byggeret. Prterne

kn b.. bruge et rskoregster

t t reducere sndsyngheden

for, t rsc bver t hændeser,

og t t beregne rscenes po-

tentee økonomske konse-

kvenser.

•

Regionen gennemfører en systematisk risikostyring i byggerierne.

Vi vurderer, om regio-

nen i praksis identificerer og registrerer risici i byggerierne, og om regionen vurderer,

hvilke konsekvenser det kan få for tidsplan, økonomi og kvalitet, hvis den enkelte risiko

indtræffer. Vurderingen af, hvilke økonomiske konsekvenser en risiko kan få for bygge-

riet, skal i denne sammenhæng ikke nødvendigvis være baseret på et eksakt beløb.

Den økonomiske vurdering kan fx tage udgangspunkt i på forhånd definerede interval-

ler. I en systematisk risikostyring er det centralt, at regionen har et ensartet og fyldest-

gørende billede af risici i byggerierne, der kan understøtte, at regionen forsøger at for-

hindre og/eller mindske konsekvenserne af, at risici indtræffer, så regionen kan holde

de samlede omkostninger til uforudsete udgifter nede.

•

Regionen kapitaliserer byggeriernes risici.

Der er ikke opstillet krav om, at regionen ka-

pitaliserer byggeriets risici. Dvs. at regionen enten gennem skøn eller konkrete bereg-

ninger gør sig klart, hvad det vil koste, hvis byggeriets risici indtræffer. Rigsrevisionen

finder, at en kapitalisering af byggeriernes risici må være en forudsætning for at leve

op til regnskabsinstruksens krav om, at regionen skal sikre, at der er et tilstrækkeligt

økonomisk råderum til at håndtere uforudsete udgifter. Regionen må skaffe sig et over-

blik over de økonomiske konsekvenser, som er forbundet med de risici, der truer bygge-

riet. Det er af afgørende betydning for, at regionen kan prioritere indsatsen i risikoarbej-

det og kan koble risikostyringen med reservestyringen. Der er ingen krav til, hvordan

regionen skal kapitalisere risici. Rigsrevisionen lægger dog vægt på, at regionen så vidt

muligt gør det ensartet i byggerierne. Formålet med kapitaliseringen er løbende at få

overblik over byggeriets samlede risikobillede og de mulige omkostninger, der er for-

bundet dermed.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

23. Kpte 3 hnder om vores undersøgese f, om Regon Mdtynds reservestyrng 

de 2 sygehusbyggerer hr været tfredsstende. V ægger nedenstende krterer t

grund for vores vurderng:

•

Regionen har reservestrategier for de 2 byggerier, som danner grundlag for styringen

af byggeriernes reserver.

I reservestrategierne skal regionen, jf. regnskabsinstruksen,

som minimum angive 3 ting: hvilke reserver, der findes i byggeriet, hvad regionen kan

bruge dem til, og hvordan regionen frigiver midler fra dem. Derudover finder Rigsrevisio-

nen, at det bør fremgå, hvilken størrelse reserverne skal have i forskellige faser af byg-

geriet. På den måde vil det være muligt for regionen at indfri regnskabsinstruksens

krav om, at regionen skal vurdere det fremadrettede behov for reserver.

•

Regionen har løbende udarbejdet fremadrettede prognoser for reservebehovet og har

inddraget de 2 byggeriers kapitaliserede risici i prognoserne.

Vi baserer kriteriet på

regnskabsinstruksens krav om, at regionen nøje følger økonomien i byggerierne og sik-

rer, at der er det nødvendige økonomiske råderum til at håndtere uforudsete udgifter

inden for investeringsrammen. Da byggeriernes risikobillede udvikler sig undervejs, må

regionen nødvendigvis løbende udarbejde prognoser over det fremtidige behov for re-

server. Regnskabsinstruksen kræver, at regionen forholder sig til, om reserverne mat-

cher de økonomiske risici, der truer byggerierne. Rigsrevisionen finder det ligeledes re-

levant, at regionen i sine prognoser inddrager byggeriernes tidligere træk på reserver

samt erfaringer fra andre sygehusbyggerier, som Kvalitetsfonden støtter.

Metode

24. Undersøgesen er bseret p det mtere, der er tgængegt for Regon Mdtynd

som bygherre. Herudover hr Rgsrevsonen besøgt begge sygehusbyggerer og nter-

vewet medrbedere  byggeorgnstonerne. Endeg hr v ndhentet mtere fr

Sundheds- og Ædremnsteret. V hr kke ndhentet mtere hos byggerernes tot-

rdgvere.

V hr  undersøgesen f regonens reservestyrng brugt opysnnger fr byggeorgnsto-

nernes kvrtsrpporter t regonsrdet og Sundheds- og Ædremnsteret smt en ræk-

ke supperende opysnnger fr regonen. V hr kke gennemget byggerernes regnsk-

ber. V uddyber vores metodske overveeser  bg 1.

25. Revsonen er udført  overensstemmese med stndrderne for offentg revson, f.

bg 1.

Afgrænsning og valg af sygehusbyggerier

26. V hr fgrænset undersøgesen t t omftte 2 sygehusbyggerer med tskud fr

Kvtetsfonden for t kunne komme tstrækkegt  dybden med byggerernes rskosty-

rng og reservestyrng. V hr vgt t undersøge DNU og DNV-Gødstrup ud fr overvee-

ser om økonomsk væsentghed. Byggererne er begge  udføresesfsen, men DNU hr

været  gng med t bygge  ængere td end DNV-Gødstrup. Undersøgesen omftter kun

én regon,  og med t v hr vgt dsse 2 sygehusbyggerer. Dermed omftter denne be-

retnng kke de øvrge 4 regoner og de resterende 14 byggerer nden for rmmerne f

Kvtetsfonden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

27. V hr ene undersøgt regonens rskostyrng og reservestyrng. Den smede bygge-

rstyrng kn mdertd ogs omftte everndørstyrng, kontrktstyrng, m.m. V hr f-

grænset vores fokus t byggerernes udføresesfse, hvor regonen hr ndget kontrk-

terne med everndørerne. V hr dermed kke undersøgt, hvordn regonen forberedte og

budgetterede byggeret frem t, den nsøgte om mder fr Kvtetsfonden, gesom v

heer kke hr undersøgt den rskostyrng, regonen kn hve udført  byggerernes td-

gere fser.

28. V hr fgrænset os fr t vurdere, hvken betydnng ændrngerne hr for kvteten

f og funktonteten  de færdge sygehuse. Ændrnger  sg sev nfuerer kke nødven-

dgvs negtvt p de kommende sygehuse. Ændrngerne kn hve fordee for den fremt-

dge drft eer bot medføre æstetske forndrnger f byggeret.  denne undersøgese

ser v p, hvordn regonen med udgngspunkt  sn rskostyrng og reservestyrng rbe-

der med t undg t skue foretge uønskede ændrnger  byggererne. Det er yderst vn-

skegt t vurdere, om en ændrng kommer t t pvrke sygehusets kvtet og funkto-

ntet  fremtden. Bde befoknngssmmensætnng og behndngsformer udvker sg 

øbet f byggeperoden, og det pvrker og forndrer, hvd der er god kvtet og et funk-

tonet sygehus.  forbndese med t regonerne fk tsgn om tskud fr Kvtetsfon-

den, bev der p bggrund f et ekspertpnes nbefnger stet krv om, t regonerne

sk bygge tdssvrende og fudt funktonsdygtge sygehuse, men det er kke nærmere

defneret, hvd det v sge.

Regon Mdtynd hr opyst, t den fnder, t der er forske p t vurdere, om det fremt-

dge behov for kvtet og funktontet er tgodeset, nr byggeret udvkes, og nr byg-

gererne tpsses. Som drftsherre føger regonen kontnuergt med  udvkngen p

sundhedsomrdet ntont og nterntont. Ændrnger , hvd der mtte forsts som et

tdssvrende og fudt funktonsdygtgt hospt, er sedes øbende under udvkng og

mpementeres øbende  drften f sygehusene sve som  byggererne.

29. Det er en betngese for t f tskud fr Kvtetsfonden, t sygehusbyggererne sk

resutere  en mere effektv tretteæggese f rbedet, udnyttese f kpcteten mv.

Sundhed- og Ædremnsteret hr fstst et krv om effektvserng p 8 % for begge

byggerer. Nr regonen gennemfører ændrnger  sygehusbyggererne, kn det pvrke

effektvserngen.  Regon Mdtynd er rbedet med t effektvsere orgnseret  de

ekssterende sygehuses drftsorgnstoner og fordet p de fdenger, der sk effekt-

vsere. De ekssterende sygehuses drftsorgnstoner hr fr proektets strt været n-

voveret  udvkngen f de 2 byggeproekter, gesom de 2 byggeorgnstoner er org-

nstorsk fornkret  drftsfdengerne. Regonen hr opyst, t den hr etberet for,

hvor bygge- og drftsorgnstonerne mødes.  dsse for drøfter prterne den eventuee

betydnng, som ændrnger  byggererne kn hve for effektvserngen. Regonernes r-

bede med effektvsernger vr omdrenngspunktet 

Beretnng om sygehusbyggerer 

(nr. 2/2013).

 denne beretnng ser v hverken p, hvordn drftsorgnstonerne p de ekssterende

sygehuse  Regon Mdtynd rbeder med effektvserngerne, eer p hvordn de sm-

rbeder med byggeorgnstonerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

NTRODUKTON OG KONKLUSON

30. V hr fgrænset os fr t undersøge Sundheds- og Ædremnsterets roe  forhod t

byggererne. V kn konsttere, t mnsteret hr ført skærpet tsyn med DNU sden de-

cember 2011. Mnsteret hr opyst, t det hr nvendt de rektonsmugheder, der er t

rdghed  tsynet. V hr nvendt mtere fr tsynet og kn hergennem konsttere,

t mnsteret øbende hr tskyndet, t regonen forbedrer rskostyrngen og reservesty-

rngen, men v hr kke vurderet tsynet.

Undersøgelsesperiode

31. Undersøgesesperoden er fr det tdspunkt, hvor regonen første gng nmoder om

udbetng f mder fr Kvtetsfonden for hvert bygger.

•

Undersøgelsen af DNU omfatter fra marts 2011 til udgangen af juni 2016, dvs. til og

med den endelige afrapportering for 1. kvartal 2016.

Undersøgelsen af DNV-Gødstrup omfatter fra februar 2014 til udgangen af juni 2016,

dvs. til og med den endelige afrapportering for 1. kvartal 2016.

Enkete steder rækker nyserne ud over undersøgesesperoden, fx ved opgøresen f

ændrnger  byggererne.  de tfæde fremgr det f teksten.

32. V fsuttede ndsmngen f dt  ugust 2016, men regonen hr hft mughed for

t sende supperende mtere  begrænset omfng frem t medo september 2016 og 

yderst begrænset omfng  forbndese med hørngen  november 2016. P dette tds-

punkt hvde regonen endnu kke fsuttet byggerernes rpporter for 2. kvrt 2016. V

hr efterføgende supperet med væsentge opysnnger for 2. kvrt 2016,  det omfng

det hr været mugt.

33. De metodske overveeser fremgr f bg 1. Bg 2 ndehoder eksemper p æn-

drnger, der er foretget  de 2 byggerer, mens bg 3 er en ordste, der forkrer udvg-

te ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

2. Regionens risikostyring i

de 2 sygehusbyggerier

DELKONKLUSION

DNU

Rgsrevsonen vurderer, t Regon Mdtynds rskostyrng  byggeret f DNU hr været

utfredsstende.

Regonens retnngsner hr kke understøttet en systemtsk rskostyrng. Retnngsn-

erne er forædede og fspeer kke den reee fordeng f nsvr, gesom de kke beskr-

ver opgverne  rskostyrngen tstrækkegt tydegt. Rgsrevsonen fnder dette probe-

mtsk, sær  yset f t regonen hr vgt, t byggerets totrdgver vretger hoved-

prten f rskostyrngen.

”DET TREDJE ØJE”

Roen som ”det trede øe” v-

retges  sygehusbyggererne

f 2 uvdge og eksterne eks-

perter, som Regon Mdtynd

beter for t føre tsyn med

byggeret  Skeby og  Gød-

strup. ”Det trede øe” rpporte-

rer kvrtsvst t regonsrdet

om td, økonom, kvtet, org-

nston og rskostyrng. De 2

sygehusbyggerers byggeorg-

nstoner sk forhode sg t

bemærknngerne og eventuee

nbefnger fr ”det trede øe”.

Undersøgesen vser, t rskostyrngen  DNU kke foregr systemtsk. Arbedet med t

dentfcere, regstrere og vurdere væsentgheden f rsc foregr kke ensrtet og fy-

destgørende p tværs f byggerets deproekter og hr kke fudt ud efterevet regonens

egne retnngsner. Rgsrevsonen fnder, t rskostyrngen bærer præg f, t regonen

hr fokus p t hndtere erede ndtrufne hændeser og  mndre grd p t forhndre, t

rsc ndtræffer. Regonen hr øget omfnget f kptserng  byggeret, men kpt-

serngen omftter  væsentg grd hændeser og kke rsc. Undersøgesen vser desuden,

t byggerets ”trede øe” og Sundheds- og Ædremnsteret  fere r hr ppeget beho-

vet for t forbedre rskostyrngen, uden t regonen hr ændret rskostyrngen  betyde-

gt omfng.

Deproekt Nord 1 hr  øbet f udføresesfsen hft store økonomske probemer, der hr

st økonomen for det smede bygger under pres. Regonen overtog  november 2014

byggeedesen og hermed rskostyrngen f deproektet, d regonen kke vr tfreds

med totrdgverens rbede. Rgsrevsonen fnder det utfredsstende, t regonen

kke etberede en systemtsk rskostyrng, herunder et rskoregster, efter regonen

overtog styrngen f Nord 1.

Rgsrevsonen vurderer, t Regon Mdtynd hr gennemført en kke het tfredssten-

de rskostyrng  byggeret f DNV-Gødstrup.

Regonens retnngsner understøtter  vdt omfng en systemtsk rskostyrng, som

fstægger ktørernes fordeng f nsvr og defnerer opgverne  rskostyrngen. Un-

dersøgesen vser, t regonens rskostyrng  DNV-Gødstrup er systemtsk, og t rego-

nen vurderer og regstrerer byggerets rsc p en overskueg mde. Det betyder, t rs-

kostyrngen udgør et godt grundg for t rbede forebyggende med rsc.

DNV-GØDSTRUP

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regonen kptserer en væsentg de f byggerets rsc, men opgøresesmetoden er

kke ensrtet. Derfor kn det være vnskegt t dnne sg et smet overbk over den

økonomske trusse, rskobedet udgør for byggeret. Rgsrevsonen fnder, t en ensr-

tet kptserng f rsc  DNV-Gødstrup  endnu høere grd v understøtte reservesty-

rngen.

34. Dette kpte hnder om, hvorvdt regonen hr gennemført en tfredsstende rsko-

styrng  de 2 sygehusbyggerer.

2.1.

RISIKOSTYRINGEN I DNU

DNU

35.  dette fsnt vurderer v, om regonen hr gennemført en tfredsstende rskosty-

rng  byggeret f DNU. V hr undersøgt, om regonen hr retnngsner, som understøt-

ter, t regonen gennemfører en systemtsk rskostyrng  byggeret. Derudover hr v

undersøgt, om regonen gennemfører en systemtsk rskostyrng  byggeret. Endeg hr

v undersøgt, om regonen kptserer byggerets rsc.

Retningslinjer for risikostyringen i byggeriet af DNU

36. Regonen hr beskrevet de overordnede rmmer for rskostyrngen  DNU’s styrngs-

mnu og specfcerer rmmerne  en række underggende dokumenter. V hr gennem-

get styrngsmnuen og de underggende dokumenter for t vurdere, om regonens ret-

nngsner understøtter en systemtsk rskostyrng  byggeret. Herunder hr v set p,

hvordn regonen hr fordet nsvr og roer  rskostyrngen med henbk p t skre et

ensrtet og fydestgørende bede f byggerets rsc.

37. Regon Mdtynd hr besuttet t hve en e byggeorgnston og hr vgt, t to-

trdgveren sk vretge størstedeen f opgverne  rskostyrngen. Det betyder, t

totrdgveren p vegne f regonen sk dentfcere, regstrere og vurdere rsc. Tot-

rdgveren hr en række byggeedere, der  prkss styrer rsc  byggerets 16 deproek-

ter. Rskostyrngen vretges dermed f fere forskege byggeedere, der er nst hos

totrdgveren.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Fgur 2 vser DNU’s orgnserng.

FIGUR 2

ORGANSERNG AF DNU-BYGGERET

Regionsrådet i

Region Midtjylland

er bygherre for DNU

”Det tredje øje”

varetager tilsynet

med byggeriet af

DNU for

regionsrådet

Bygherrerådgiver

Projektafdelingen

varetager bygherrerollen

for DNU

Totalrådgiver

varetager byggestyring og

risikostyring

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Det fremgr f fgur 2, t regonen hr etberet en proektfdeng, der t dgg fungerer

som bygherre med støtte fr en bygherrerdgver. En totrdgver vretger proekte-

rng, byggeedese og rskostyrng. Byggerets totrdgver hr t opgve t vretge

den dgge rskostyrng p deproekterne og hovedproektet og rpportere om rsc p

bde deproekt- og hovedproektnveu hver mned t regonen. Totrdgveren hr en

byggeeder p hvert f byggerets deproekter, som vretger rskostyrngen. Regonen

hr ogs knyttet en proekteder t hvert deproekt.

38. Et konsuentfrm vretger roen som byggerets ”trede øe” (herefter DTØ), der b..

rdgver regonsrdet med hensyn t byggerets rskostyrng. DTØ hr ved fere eghe-

der nbefet regonen t forbedre byggerets rskostyrng, fx  2012 og 2013, hvor DTØ

pegede p ukrhed om nsvrsfordengen meem regonen og totrdgveren og nbe-

fede regonen t oprette sn egen rskoog. Regonen hr fvst begge nbefnger, d

regonen kke vr eng med DTØ , t ændrngerne ve bdrge t en øget kvtet f rs-

kostyrngen. DTØ hr efterføgende ”ukket” begge nbefnger.

39. Regon Mdtynd hr kke opdteret styrngsmnuen eer de underggende ret-

nngsner for rskostyrng  peroden november 2014 - oktober 2016. Vores gennemgng

vser fere eksemper p, t retnngsnernes ngvese f nsvrsfordeng og opgvebe-

skrveser  rskostyrngen kke stemmer overens med prkss  byggeret.

 beskrvesen f nsvrsfordengen fremgr det fx kke, t regonen sev vretger rs-

kostyrngen f det største deproekt, Nord 1, og t det er regonen, der udrbeder kvr-

tsvse rskorpporter t regonsrdet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

 opgvebeskrveserne fremgr det fx, t det er totrdgverens opgve t øfte de væ-

sentgste rsc fr deproekter op  et smet rskoregster for hee byggeret. Men det

fremgr kke f retnngsnerne, hvordn totrdgveren sk vurdere, om en rsko er

tværgende, reevnt for fere deproekter eer s væsentg for byggeret, t den bør

øftes t hovedproektnveu.

Som det fremgr ovenfor, hr regonen vgt, t totrdgveren vretger en stor de f

rskostyrngen. Rgsrevsonen fnder det særgt væsentgt, t retnngsnerne er kre,

nr rbedet med rskostyrngen bver udført f byggerets totrdgver. Retnngsner-

nes mngende krhed er probemtsk, ford bygherre og totrdgver kke nødvendg-

vs hr smme opfttese f, hvd der udgør en væsentg rsko for det smede bygger.

Retnngsnerne sk derfor tydegt beskrve regonens forventnnger t, hvke opgver

en totrdgver sk øse, og hvordn totrdgveren sk øse dem.

40. Regonen hr opyst, t den hr opdteret styrngsmnuen og de underggende do-

kumenter  oktober 2016. Rgsrevsonen konstterer, t den opdterede styrngsmnu

er godkendt f regonsrdet  oktober 2016. De nye retnngsner hr kke været gæden-

de  undersøgesesperoden. Rgsrevsonen hr derfor kke gennemget de opdterede

retnngsner.

Arbejdet med risikostyring i byggeriet af DNU

41. V hr undersøgt, om regonen gennemfører en systemtsk rskostyrng  byggeret

f DNU. Det hr v gort ved t undersøge, hvordn regonen regstrerer og vurderer byg-

gerets rsc og skener meem rsc og hændeser. V hr stkprøvevst gennemget rs-

koregstre for t se, om regonen tveebrnger et ensrtet og fydestgørende bede f

byggerets rsc.

Registrering af risici

42. Byggeederne p de enkete deproekter sk regstrere rsc  deproekternes rsko-

regstre. Det fremgr f styrngsmnuen, t byggerets rskoregstre udgør det vgtg-

ste værktø  rskostyrngen. Der sk være et rskoregster for e deproekter og et r-

skoregster for hovedproektet. V hr gennemget stkprøver bndt regonens rskore-

gstre p 3 deproekter (Nord 1, Nord 2 og Syd 1) og p hovedproektnveu. Vores gen-

nemgng f rskoregstrene vser, t rskostyrngen p en række punkter kke fspeer

en systemtsk rskostyrng, som understøtter regonen  t forebygge, t probemer op-

str  byggeret.

43. De 3 deproekters rskoregstre ndehoder meget f rsc. Dermed fnder v, t reg-

strene kke fspeer, t der er te om 3 meget store deproekter, der hr været under

udførese  fere r og hr fet tført ekstr mder fr byggerets centre reserver p

grund f betrgtege økonomske probemer.  et f deproekternes regstre er rsc ø-

bende bevet settet. Det fremgr eers f regonens retnngsner, t rsc kke m set-

tes fr regstrene, sev om rscene kke ængere er reevnte. Konsekvensen f t sette

rsc er, t regonen kke kn føge deproektets hstork og udvkngen  rskobedet

v rskoregstret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regonen hr hert opyst, t noge truser mod byggeret bver hndteret, nden det b-

ver ktuet t regstrere dem som rsc. Derfor fremgr de kke f rskoregstrene. Derud-

over gennemfører regonen en stor de f sn rskostyrng mundtgt p proektedeses-

møder med totrdgver.

Rgsrevsonen fnder, t dokumentton  DNU’s rskostyrng er væsentg f 3 rsger.

For det første medfører en mngefud dokumentton, t regonens rskostyrng bver

unødvendgt srbr, ford den bver fhængg f enketpersoner nst hos regonen og 

totrdgverens orgnston. For det ndet øger totrdgverens store roe  rskosty-

rngen behovet for dokumentton, s regonen kn føge besutnnger og opføgnng p

ndgede fter. For det trede betyder en ufudstændg dokumentton f rsc  de- og

underproekter, t rskobedet ogs p hovedproektnveu bver ufudstændgt. Rego-

nen hr sedes kke et tstrækkegt grundg for t kunne reducere byggerets smede

rskobede og dergennem hndtere uforudsete udgfter.

Rsc er truser, som kke er

ndtruffet. Hændeser er truser,

der erede hr rmt og pvr-

ker proektet. En tfredsst-

ende rskostyrng ndebærer

t dentfcere og berbede r-

sc,

nden

de ndtræffer og b-

ver t uønskede hændeser,

som kn pvrke byggerets

økonom.

44. Vores undersøgese f retnngsnerne for og rbedet med rskostyrngen  DNU hr

vst, t regonen kke skener meem rsc og hændeser. Noge steder skrver regonen

hændeser og ndre steder rsc om opgver reteret t regstrerngen, vurderngen og

hndterngen f rsc. Det er Rgsrevsonens opfttese, t smmenbndngen f de 2

begreber er probemtsk, d omdrenngspunktet for et byggeproekts rskostyrng net-

op bør være t dentfcere rsc, nden de ndtræffer og bver t uønskede hændeser.

Smmenbndngen f rsc og hændeser betyder, t regonen rskerer, t byggerets r-

skostyrng bver rektv, og t de resurser, regonen hr fst t t forebygge og mnd-

ske rsc,  stedet bver nvendt t brndsuknng og hndterng f hændeser.

45. Vores gennemgng f stkprøver bndt rskoregstre, mnedsrpporter og kvrts-

rpporter vser, t regonen ogs  prkss smmenbnder hændeser og rsc. Fx vser

fgur 3, t der  rskoregstrene er eksemper p bde rsc og hændeser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

FIGUR 3

EKSEMPEL PÅ ET RSKOREGSTER FOR DELPROEKT NORD 2

RISIKOREGISTER FOR DNU-SKEJBY

RISIKO NR. 11 OG 12

Beskrivelse

Færdiggørelse af parocfacade: MTH er blevet

stoppet i sit arbejde med parocfacaden, da

der er konstateret utætheder med samme

løsning på N1.

Beslutning om håndtering af ændringerne i

brandstrategien.

Risikoreducerende tiltag

PA og RG-DNU forsøger at ﬁnde en løsning,

hvor projekteringsansvaret lægges over til

RG-DNU, da MTH mener, at de ikke skal levere

en systemleverance.

Der er indhentet overslag fra entreprenøren,

som ligger meget over det budgetterede. PA

skal vurdere, om ændringer i forhold til brand-

strategien skal implementeres før eller efter

aﬂevering.

Status:

Lukket

Før

Lukket

Pågår

Mulig

Rskoregsteret for deproekt Nord 2 ndehodt 4 rsc pr. februr 2015. Den seneste rsko er regstreret  oktober 2014. For

hver rsko fremgr en beskrvese f den enkete rsko, en vurderng og en beskrvese f rskoreducerende ttg. Endeg hr

byggeederen nført, hvd sttus vr for de rskoreducerende ttg ved sdste mnedsrpport (koonnen ”før”), og hvd sttus

er nu (koonnen ”nu”).

 eksempet er det rskoreducerende ttg for rsko nr. 11 ukket, hvket betyder, t ttget er gennemført. Ttget for rsko

nr. 12 pgr og hr tdgere hft sttus som et mugt ttg. Formet med sttusngveserne  rskoregstrene er, t rego-

nen sk kunne føge med , hvke ktvteter der er værkst for t forhndre eer mndske konsekvenserne f, t de nførte

rsc ndtræffer.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f mtere fr Regon Mdtynd.

Rsko 11 og 12 er kke rsc, der mugvs v fnde sted, men hændeser, der erede er

ndtruffet. D der er te om hændeser, føger det, t de nførte rskoreducerende ttg

kke foresr hndnger, der kn reducere eer emnere rsc, men dermod beskrver,

hvordn regonen v øse de probemer, som erede er opstet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regonen bruger sedes kke kun byggerets rskostyrngs setup t t forebygge, t rs-

c ndtræffer og resuterer  uforudsete udgfter  byggeret, men ogs t t hndtere e-

rede ndtrufne hændeser. Det er Rgsrevsonens opfttese, t erede ndtrufne hæn-

deser prncpet bør øftes ud f rskostyrngen og hndteres  ndet reg.  modst fd

rskerer bygherren, t rbedet med t undg, t rsc ndtræffer, bver nedprorteret 

forhod t t hndtere væsentge udfordrnger, der kræver hndng her og nu.

46. Regonen hr opyst, t hændeser bver regstreret  deproekternes rskoregstre,

ford det, der kn udgøre en hændese  ét deproekt, kn være en rsko  ndre de- og

underproekter. Fx kn hændeser  fremskredne deproekter udgøre rsc  deproekter,

der kke er s ngt  byggeprocessen. ndtrufne hændeser kn derfor være væsentge t

forhode sg t  rskostyrngen.

Rgsrevsonen er eng med regonen , t det er en vgtg opgve  et stort bygger t sk-

re, t hændeser  et de- eer underproekt kke gentger eer spreder sg t ndre dee

f byggeret. Regonens fokus p t hndtere hændeser m mdertd kke ersttte r-

bedet med t dentfcere og forebygge rsc.

Risikoregistre og rapportering om risikostyringen

47. Vores gennemgng f stkprøverne vser, t rskostyrngen p tværs f deproekter-

ne kke er ensrtet. Fx dsker rskoregstrene fr Nord 2 sg fr de rskoregstre, v hr

gennemget fr deproekterne Nord 1 og Syd 1.  rskoregstrene fr Nord 1 og Syd 1 er

der kke nført sttusngveser for størstedeen f de regstrerede rsc. Det betyder, t

det kke fremgr f dokumenttonen, om de nsvrge ktører  de 2 deproekter føger

op p de ttg, der sk reducere rsc.

RISIKONIVEAU

Rskonveuet er et t for,

hvor krtsk rskoen er for hen-

hodsvs td, økonom eer kv-

tet. Rskonveuet fremkom-

mer ved t gnge sndsyng-

heden for, t rskoen ndtræf-

fer, med konsekvensen f, t

den ndtræffer. Rsc med et

høt rskonveu v sedes

bve betrgtet som mere sgn-

fknte for deproektet end

hændeser med et vt rskon-

veu.

48. Rskoregstrene udgør grundget for, t regonen kn prortere rbedet med t fore-

bygge hændeser og mndske konsekvenserne, hvs de ndtræffer. Vores gennemgng v-

ser, t rscene kke er beskrevet fydestgørende  de 3 deproekters rskoregstre. Det er

meget vnskegt t fæse, om der er te om en rsko, hvd rskoen gr ud p, og hvke

dee f byggeret der er truet f rskoen. Det skber udfordrnger, nr regonen sk vur-

dere rskoens væsentghed og træffe besutnng om, hvke hndnger den sk værk-

sætte for t forhndre eer reducere rskoen.

Enkete steder  regstrene er der uoverensstemmese meem rskonveu og vurdern-

gen f sndsyngheden for og konsekvensen f, t en rsko ndtræffer. Nr der er fe 

ngveserne f rskonveuet  regstrene, betyder det, t regonen kn rskere t under-

vurdere eer overvurdere, hvor vgtgt det er t rbede med en rsko, og dermed mske

kke fr hndteret de mest væsentge rsc.

49. Regonen hr opyst, t rskoregstrene for noge deproekter hr været mngefude,

og der hr pget et betydegt rbede med t f dsse gort fydestgørende. Regonen

hr endvdere opyst, t der hr pget et ekstr kvtetstek f rskoregstrene sden

sommeren 2016, hvor der hr været nst en konsuent t t gennemg de enkete reg-

stre p deproekterne med bygge- og proektederne. Regonen mener, t rskoregstrene

gver et overbk over ktuee rsc og ttg, men de er beregnet t proektet og kn væ-

re meget byggeteknske.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regonen opyser vdere, t totrdgverens mnedsrpporter for deproekterne gver et

mere fydestgørende bede f noge f de rsc, der truer byggeret, end rskoregstrene

gør. Totrdgveren udrbeder en mnedsrpport om rskostyrngen for hvert deproekt

og en for hee byggeret og orenterer hergennem regonen om rskostyrngen.

Vores gennemgng f en stkprøve f totrdgverens mnedsrpporter for de 3 udvg-

te deproekter vser mdertd, t rpporterne kke gver bedre overbk over de ktuee

rsc. Rpporterne gver heer kke bedre ndsgt  de ttg, der er værkst for t fore-

bygge, t rscene ndtræffer, eer for t mndske deres konsekvens. Regonen hr opyst,

t der er forske p kvteten f mnedsrpporterne og dermed p beskrveserne f rs-

korbedet  deproekterne.

Rgsrevsonen fnder det probemtsk, t regonen sk gennemg e totrdgverens

mnedsrpporter for t føge udvkngen  en rsko eer fere rsc  et deproekt. For

Nord 1 dreer det sg fx om 48 forskege mnedsrpporter. Rgsrevsonen fnder, t det

kke bdrger t en gennemsgtg og systemtsk rskostyrng. Det er Rgsrevsonens

vurderng, t hverken rskoregstre eer rpporter gver et ensrtet eer fydestgørende

bede f de rsc, der truer byggeret.

50. Totrdgveren og regonen mødes p proektedesesmøder hver 14. dg og behnd-

er b.. mnedsrpporterne. Regonen ster uddybende spørgsm t totrdgverens

rskostyrng og t rpporterne. V hr gennemget enkete referter fr proektedeses-

møderne. Det fremgr, t regonen og totrdgveren drøfter eementer  rskostyrngen

med udgngspunkt  mnedsrpporterne, og regonen hr p fere proektedesesmøder 

peroden december 2015 - ugust 2016 bedt totrdgveren om t forbedre udføresen

f rskostyrngen.

51. Regonen udrbeder en kvrtsvs rskorpport, hvor regonen forhoder sg t de 10-

12 væsentgste rsc fr deproekterne, der er øftet op p hovedproektnveu. Den

kvrtsvse rskorpport ndgr  regonens smede kvrtsrpport om byggeret.

Rgsrevsonen er opmærksom p, t kvrtsrpporterne er ttænkt t skue orentere

regonens potske nveu om det het overordnede rskobede  proektet. Det er Rgsre-

vsonens vurderng, t rsc er beskrevet s overordnet og kondenseret  rpporterne, t

rpporterne kke kn bruges  forhod t det konkrete rskostyrngsrbede  byggeret.

Sundheds- og Ædremnsteret hr opyst, t mnsteret geedes fnder, t DNU’s rsc 

kvrtsrpporterne er beskrevet p et s ggregeret nveu, t de kke kn dnne grund-

g for t udforme fbødende hndnger, smt t fbødende hndnger prmært er be-

skrevet som hændeser. Fx hr c. hvdeen f DNU’s rsc  kvrtsrpporterne heddet

”Rsko for overskrdese f td, økonom og kvtet  deproekt X”, mens en nden rsko,

der bot hedder ”DNU T-everncer”, dækker over 3 større probemkompekser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Region Midtjyllands risikostyring af delprojekt Nord 1

52. Regonen hr opyst, t den  november 2014 besuttede t overtge byggeedesen

og herunder rskostyrngen f deproekt Nord 1. Besutnngen skydtes, t regonen kke

vr tfreds med totrdgverens mde t ede byggeret p.

Regonen ændrede  den forbndese kke p retnngsnerne for rskostyrngen, sev om

overtgesen ændrede p fordengen f nsvr og opgver meem regon og totrdg-

ver for Nord 1. Regonen tog heer kke nttv t t forbedre rskostyrngen f de øvrge

deproekter, sev om totrdgverens rskostyrng f Nord 1 kke hvde været tfreds-

stende.

Regonen hr  strd med styrngsmnuen kke ført et rskoregster for Nord 1 sden

overtgesen f byggeedesen f deproektet. Det betyder, t regonen kke systemtsk

hr regsteret og dokumenteret, hvke rsc der hr truet Nord 1, sev om byggeret sden

overtgesen og frem t 2. kvrt 2016 hr været udfordret p td, økonom og kvtet.

53. Regonen hr opyst, t det er korrekt, t der kke hr været udrbedet et rskoregs-

ter og en mnedsrpport for Nord 1. Regonen opyser dog, t der hr pget betydege

rskoreducerende ttg. Dette fremgr f mnedsrpporter og rskoskemer for det

smede proekt, kvrtsrpporter og f referter fr proektedesesmøder. Drøftese f

rsc f Nord 1 hr føge regonen været et fst punkt p proektedesesmøder sden de-

cember 2014.

Rgsrevsonen er opmærksom p, t regonen hr fremhævet probemstnger og nd-

trufne hændeser fr deproektet  mnedsrpporterne p hovedproektnveu og  de

kvrtsvse rskorpporter t regonsrdet. Rgsrevsonen fnder dog fortst, t rego-

nen burde hve gennemført en mere systemtsk rskostyrng  deproektet og hve op-

dteret retnngsnerne, s de fspeede den reee nsvrs- og opgvefordeng.

Kapitalisering af byggeriets risici

DISPONERINGSREGN-

SKABER

Dsponerngsregnskber funge-

rer som et overbk over de øko-

nomske forpgteser  bygge-

ret og de fremstte krv om

betng fr b.. entreprenører.

 et dsponerngsregnskb kn

mn f et overbk over, hvor

meget f budgettet der ere-

de er nvendt, og hvor meget

mn rskerer t skue nvende.

54. V hr undersøgt, om regonen kptserer byggerets rsc. V hr gennemget stk-

prøver f mnedsrpporterne for de 3 deproekter og hovedproektet for t vurdere om-

fnget og kvteten f regonens kptserng f byggerets rsc. Desuden hr v gen-

nemget en stkprøve f dsponerngsregnskber for de 3 deproekter. Endeg hr v gen-

nemget de kvrtsvse rskorpporter t regonsrdet.

55. Undersøgesen vser, t regonen kke ster krv  sne retnngsner om t kptse-

re rsc, nr de bver regstreret  rskoregstret p deproektnveu. Gennemgngen f

deproekternes rskoregstre vser, t for hver rsko hr byggeederen ngvet en score

for, hvor krtsk det v være for proektets økonom, hvs rskoen ndtræffer. Men regs-

trene ndehoder kke en kptserng f deproekternes rsc. Dvs. t regonen kke hr

ngvet, hvken udgft der v være forbundet med, t rskoen ndtræffer.

56. Regonen hr opyst, t kptserngen f rsc p deproektnveu  stedet fnder

sted  dsponerngsregnskberne. Her ngver byggeederen p det enkete deproekt et

estmt for, hvket træk vedkommende forventer fremdrettet p deproektets reserver.

Byggeederens estmt omftter e krv, som dverse entreprenører hr fremført p det

pgædende deproekt, og et skøn over eventuee ndre uforudsete udgfter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regonen hr gvet eksemper p, hvordn hændeser, der er regstreret  deproekternes

rskoregstre, kn genfndes  dsponerngsregnskbet, men hr kke dokumenteret over

for Rgsrevsonen, t regonen systemtsk kptserer rsc  deproekternes dspone-

rngsregnskber. Det fremgr hverken f retnngsnerne eer f totrdgvers mneds-

rpporter, hvd byggeederne konkret bserer deres skøn p, gesom smmenhængen t

deproekternes rskoregstre er ukr. Nr v gennemgr stkprøver f dsponerngsregn-

skberne, kn v sedes kke genfnde rsc fr rskoregstrene, der er bevet kptse-

ret.

57. Vores gennemgng f regonens kvrtsrpporter vser, t Regon Mdtynd  byg-

gerets første r kun sædent hr ngvet en økonomsk vurderng f de rsc, der er

nævnt  rpporten. Fr 2015 og frem kptserer regonen  stgende omfng rsc  rp-

porterne.  rpporten for 1. kvrt 2016 hr regonen ngvet en forventet økonomsk

konsekvens for hvdeen f de nævnte rsc. Regonen hr opyst, t den fremdrettet s

vdt mugt v kptsere e byggerets rsc  den kvrtsvse rskorpport.  rsko-

rpporten for 2. kvrt 2016 ngver regonen en forventet økonomsk konsekvens for 12

ud f 15 rsc.

Den kptserng, der fremgr  de senere kvrtsrpporter, er dog kke fydestgørende

for hee byggeret. Det skydes for det første, t regonen kke kptserer e rsc p

deproektnveu. Det er Rgsrevsonens vurderng, t regonen kke kn f et fudt over-

bk over, hvke økonomske truser der gger  deproekterne, nr rscene p deproek-

terne kke er kptserede. Nr de økonomske truser for deproekterne kke er kendte,

bver det ogs ukrt, hvke rsc der truer økonomen for det smede bygger.

For det ndet skydes det, t de rsc, som regonen øfter fr deproektnveu t hoved-

proektet og sden medtger  kvrtsrpporterne,  hø grd er erede ndtrufne hæn-

deser og kke rsc, som truer byggeret. Dermed er kptserngerne  kvrtsrppor-

terne kke et smet udtryk for de økonomske truser, byggeret str overfor.

58. Sundheds- og Ædremnsteret hr gesom DTØ gort opmærksom p, t rskostyrn-

gen  byggeret burde styrkes. Mnsteret hr over for Rgsrevsonen opyst, t mnste-

ret hr været  dog med regonen om kptserng f rsc p DNU gennem en æn-

gere perode. Herudover hr mnsteret  forbndese med udbetngen f kvtetsfonds-

mder t regonen for 2. kvrt 2016 nført en række opmærksomhedspunkter. Ét op-

mærksomhedspunkt er, t kvteten f regonens rskorpporterng generet kn forbed-

res, sev om kvteten erede er bevet bedre  de seneste kvrtsrpporter. Fx bør re-

gonen øge fokus p de fremdrettede rsc. En række f de rsc, der optræder  kvr-

tsrpporten og den thørende rskorpport, hr generet krkter f t være ndtrufne

konsekvenser snrere end rsc, der kn forebygges eer fbødes.

P den bggrund er det Rgsrevsonens vurderng, t regonens kptsernger kke g-

ver et fydestgørende grundg for t vurdere, om byggerets reserver er tstrækkege t

t dække de muge omkostnnger, der er forbundet med byggerets rskobede.

UDBETALING AF MID-

LER FRA KVALITETS-

FONDEN

Sundheds- og Ædremnsteret

udbeter kvrtsvst tskud-

det fr Kvtetsfonden t byg-

geret og vurderer  den forbn-

dese, om byggeret ever op t

tsgnsbetngeserne. Bss for

vurderngen er regonens kvr-

tsvse rpporterng og even-

tuet opysnnger fr skærpet

tsyn.

 forbndese med udbetngen

f mder for 2. kvrt 2016

gennemgr mnsteret kvr-

tsrpporter fr 3. kvrt 2015.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

RESULTATER

DNU

For det første vser undersøgesen,

t Regon Mdtynds retnngsner kke understøtter

en systemtsk rskostyrng. Regonen hr kke opdteret retnngsnerne for rskosty-

rngen  en ængere perode. Retnngsnerne fspeer kke konsekvent den fktske for-

deng f nsvr meem regonen og totrdgver. Retnngsnerne er geedes kke ty-

dege om hndterngen f fere f opgverne  rskostyrngen.

For det ndet vser undersøgesen,

t regonen kke gennemfører en systemtsk rsko-

styrng. Regonen skener kke meem rsc og hændeser, hverken  procedurer eer 

prkss. Regonen hr kke  rskoregstre og mnedsrpporter etberet et ensrtet og

fydestgørende bede f de rsc, der truer byggeret. En de f rskostyrngen er mundt-

g og kke dokumenteret. Det er probemtsk for et bygger f DNU’s størrese og kom-

pekstet, ford regonen bver fhængg f mnge enketpersoners vden, hukommese

og mundtge overeverng. Skrftg dokumentton er særgt fgørende, nr regonen hr

vgt t uddeegere rskostyrng t en totrdgver.

For det trede vser undersøgesen,

t regonen kke kptserer e byggerets rsc og

dermed kke hr et fydestgørende rskobede, nr regonen sk vurdere byggerets

fremdrettede reservebehov. V kn konsttere, t regonen henover byggerets evetd

kptserer fere rsc  kvrtsrpporterne t regonsrdet. Kptserngerne er md-

ertd kke f rsc, men nærmere et skøn over budgetoverskrdeser, som regonen vurde-

rer snrt ndtræffer og derfor snrt sk hndteres.

DTØ og Sundheds- og Ædremnsteret hr fere gnge opfordret regonen t t styrke

byggerets rskostyrng.

DNV-GØDSTRUP

2.2.

RISIKOSTYRINGEN I DNV-GØDSTRUP

59.  dette fsnt vurderer v, om regonen hr gennemført en tfredsstende rskosty-

rng  DNV-Gødstrup. V hr undersøgt, om regonen hr retnngsner, som understøtter

en systemtsk rskostyrng  byggeret. Derudover hr v undersøgt, om regonen gen-

nemfører en systemtsk rskostyrng  byggeret. Endeg hr v undersøgt, om regonen

kptserer byggerets rsc.

Retningslinjer for risikostyringen i byggeriet af DNV-Gødstrup

60. Regonen hr beskrevet de overordnede rmmer for rskostyrngen  DNV-Gødstrups

styrngsmnu. Mnuen er senest opdteret  pr 2015. Regonen hr derudover be-

skrevet opgver og fordeng f nsvr  en underggende veednng t rskostyrng. 

modsætnng t DNU hr regonen sev udrbedet retnngsnerne for rskostyrngen p

DNV-Gødstrup.

61. Som bygherre hr regonen det overordnede nsvr for rskostyrngen  byggeret. Det

fremgr f byggerets styrngsmnu, t regonen hr besuttet t de bygherrerdgver

koordnere rskostyrngen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Fgur 4 vser DNV-Gødstrups orgnserng.

FIGUR 4

ORGANSERNG AF DNV-GØDSTRUP-BYGGERET

”Det tredje øje”

varetager tilsynet

med byggeriet af

DNV-Gødstrup for

regionsrådet

Totalrådgiver

varetager byggestyring,

etape 1

Regionsrådet i Region Midtjylland

er bygherre for DNV-Gødstrup

Bygherrerådgiver

varetager risikostyring

Projektsekretariatet

varetager bygherrerollen for

DNV-Gødstrup

Totalrådgiver

varetager byggestyring,

etape 3

Byggeledelse

ved ekstern konsulent

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Det fremgr f fgur 4, t Regon Mdtynd hr etberet et proektsekretrt, som  det

dgge vretger bygherrefunktonen med støtte fr en bygherrerdgver. Proekterng

og byggeedese p de 2 etper vretges f 2 forskege totrdgvere. Lgesom p byg-

geret f DNU er der ud over de nævnte ktører  fguren en række entreprenører og un-

derentreprenører, som ndgr  byggeret. DNV-Gødstrup hr ogs et ”trede øe”, der rdg-

ver regonsrdet med hensyn t byggeret.

62. Opgven med t skre den overordnede orgnserng og opføgnng p rskostyrngen

gger hos en rskogruppe. Det er her, regonen bdrger t rskostyrngen, sev om byg-

herrerdgver  prkss vretger en stor de f opgverne. Rskogruppen sk godkende

e væsentge ttg og besutnnger  forhod t ndstsen omkrng rskostyrng. Grup-

pen bestr f repræsentnter fr totrdgver, bygherrerdgver og regonen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

63. Omdrenngspunktet for rskostyrngen er byggerets rskoregster. Ud over rskore-

gstret hr regonen opmærksomhedsster og rskoskemer som centre værktøer  r-

skostyrngen. Rskoregstret dnner grundg, nr rskogruppen besutter rskoreduce-

rende ttg, fkrer nsvrsforhod for konkrete ktvteter og tdeer resurser t t fo-

rebygge rsc. Opmærksomhedssterne er udgngspunktet for nye, potentee rsc t

rskosten. Rskoskemerne fungerer som en og over udvkngen og besutnngerne 

tknytnng t hver enket rsko  rskoregstret. Ae medrbedere hos byggerets prter

kn regstrere opmærksomhedspunkter p opmærksomhedssterne, og regonen opsm-

er dergennem nput p en systemtsk mde fr e ktører tæt p seve byggeret. Re-

gonen detger drekte  rskogruppen, og det fornkrer rskostyrngen hos bygherren og

skrer kvteten f den.

64. Det fremgr f veednngen for rskostyrng, t byggerets rskoregster udgør det

centre værktø  styrngen f rsc. Rskoregsteret vser dentfcerede rsc  bygger-

et, og det bver øbende opdteret.

Der fndes et smet rskoregster for hee byggeret, og rskostyrngen foregr p ét n-

veu for hee DNV-byggeret.

Det fremgr f byggerets styrngsmnu, t rskostyrngen sk føge 4 trn, f. boks 3.

BOKS 3

PROCEDURE FOR RSKOSTYRNG  BYGGERET DNV-GØDSTRUP

1. Rskodentfkton: t dentfcere hændeser/emner, der potentet kn f væsentg

ndfydese p ét eer fere f de ovennævnte m for proektet.

2. Rskonyse: t nysere rsc og ktegorsere dem ud fr en vurderng f deres poten-

tee konsekvens for proektet og sndsyngheden for deres forekomst.

3. Pnægnng f ttg: t kvfcere besutnnger vedrørende redukton f rsc og opføg-

nng p dentfcerede rsc.

4. Hndng og opføgnng: t værksætte besutnnger, montorere effekten f ttg og fo-

retge øbende frpporterng.

65. Regon Mdtynds retnngsner for rskostyrngen er kre  forhod t, hvem der

sk øse opgverne, og hvd opgverne ndebærer. Denne krhed er vgtg for t skre en

systemtsk og ensrtet rskostyrng.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Det fremgr f regonens veednng om rskostyrng, hvem  orgnstonen der kn be-

sutte, hvordn en rsko hndteres. Det fhænger f, hvor  byggeret en rsko er dentf-

ceret, og hvor væsentg rskogruppen vurderer, den er for byggeret. For hver rsko sk

rskogruppen udpege en rskoeer, der regstrerer den enkete rsko og udfyder e ree-

vnte feter  rskoregsteret.  den forbndese sk rskoeer vurdere sndsyngheden

for, t rskoen ndtræffer. Rskoeer sk ogs ngve de konsekvenser, det kn f, hvs

det sker. Endvdere sk rskoeeren sørge for, t eventuee ttg bver udført og doku-

menteret og derudover hode den enkete rsko opdteret.

Der sk oprettes et rskoskem for hver rsko. Skemet omhnder ene den pgæden-

de rsko. Rskoskemerne oprettes p bggrund f nput fr opmærksomhedsster eer

drekte ved dentfkton f en rsko. Formet med rskoskemerne er t gve rskoeer

et deteret overbk over de hndnger, der knytter sg t den enkete rsko. Rskoreg-

stret trækker opysnnger fr de enkete rskoskemer. Rskoeerne sk revdere skem-

erne, nr der sker ændrnger  forhod, der hr betydnng for rskoen, eer mndst én gng

om mneden.

Opføgnngen p de dentfcerede rsc foregr struktureret. Det fremgr f rskoskem-

erne, hvordn den enkete rsko hr udvket sg over td, hvke ttg der er gennemført,

og hvem der hr nsvret for rbedet. Tgngen t rskorbedet gør det mugt for rego-

nen t skre, t rbedet med rsc bver overskuegt og gennemsgtgt. Det er vgtgt,

ford regonen dermed skrer, t rbedet med rsc kke fhænger f enketndvder, men

kn genfndes  de systemtsk opdterede rskoskemer.

Arbejdet med risikostyring i byggeriet af DNV-Gødstrup

66. V hr undersøgt, om regonen gennemfører en systemtsk rskostyrng  byggeret

DNV-Gødstrup. Det hr v gort ved t gennemg rskoregsteret fr mrts 2016 for t se,

om regonen tveebrnger et ensrtet og fydestgørende bede f byggerets rsc. Der-

udover hr v gennemget stkprøver f rskoregsteret, som det s ud p 3 ndre tds-

punkter  byggeprocessen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Fgur 5 vser et udsnt f rskoregsteret fr mrts 2016.

FIGUR 5

EKSEMPEL PÅ RSKOREGSTER OG UNDERLGGENDE RSKOSKEMA FOR DNV-GØDSTRUP

RISIKOREGISTER FOR DNV-GØDSTRUP

RISIKOSKEMA

FOR RISIKO

NR. 17

RISIKO NR. 17

Opdaterings-

dato

04-01-2016

Beskrivelse

Budgettet overholdes

ikke på grund af dyre

løsninger og/eller for

store mængder i

forhold til budgettet.

Risikoafdækning/planlagte tiltag

Alle 7 licitationer på delprojekterne 4-10 var markant over

budgettet. TR3’s kalkulation for etape 3 var samtidig

markant over budgettet. TR1 og TR3 har anvist besparel-

ser, som bringer projektet tættere på overholdelse af

anlægsrammen. TR1’s taskforce forslag er efterprøvet i

forhold til klinik og drift. TR1’s budget er udfordret med

hensyn til indeksering og reserver med den konklusion,

at der er brug for yderligere besparelsesforslag.

Etape 1:

DP1-DP3 har været på eller under budgettet.

DP4/DP7/DP8 har været over budgettet.

Efter taskforce er DP8-11 og etape 3 brugt på et tilpasset

budget. Risikoen for, at budgetterne ikke holder, skal

efterprøves ved første licitation i juni 2016.

Etape 1:

DP1-DP3 har været på eller under budgettet.

DP4/DP7/DP8 har været over budgettet.

Efter taskforce er DP8-11 og etape 3 brugt på et tilpasset

budget. Risikoen for, at budgetterne ikke holder, skal

efterprøves ved første licitation i juni 2016.

Økonomien efterprøves.

Dato for

beslutning/action

15-01-2016

08-01-2016

Fejlkalkulationer

og/eller markedspriser.

01-06-2016

04-02-2016

Fejlkalkulationer

og/eller markedspriser.

01-07-2016

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f mtere fr Regon Mdtynd.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Fgur 5 vser et udsnt f de 153 rsc, der fremgr f rskoregstret fr mrts 2016. Reg-

stret ndehoder opysnnger om de enkete rsc, hvke deproekter de vedrører, vurde-

rnger f konsekvenser, pngte ttg og frster for hndnger. Fguren vser dernæst,

hvordn udvkngen  hver enket rsko kn føges  det underggende rskoskem. Her er

et eksempe fr rsko nr. 17. Fguren vser endeg, t rskoskemerne ndehoder opys-

nnger om, hvornr rskoeerne hr opdteret rskoen, hvd rskoen vedrører, udvkngen

 pngte ttg og tdsfrster for de besuttede, rskoreducerende ttg. Rskoskemet

ndehoder ogs en koonne, hvor regonen nfører, hvke konsekvenser det v f for byg-

geret, hvs rskoen ndtræffer. Der er ngvet en rskoeer for e rsc, hvket betyder,

t nsvret for hndng og opføgnng fremgr krt.

67. Vores stkprøver hr vst, t regonen øbende opdterer sttus for de rsc, der frem-

gr f rskoregstret. føge regonens retnngsner kn en rsko enten f sttus som

ben og under behndng eer ukket, ford den kke ængere er en trusse mod byggeret.

Regonen skber dermed overbk over, hvke truser proektet str over for p et gvent

tdspunkt. Det betyder, t regonen hr et godt udgngspunkt for t prortere forebyg-

gende ndstser.

Kapitalisering af byggeriets risici

68. V hr undersøgt, om regonen kptserer byggerets rsc for dergennem t bdr-

ge t et overbk over reservebehovet  byggeret.

69. Kptserngen f byggerets rsc sker  DNV-Gødstrups rskoregster. Regstret n-

dehoder en koonne, hvor regonen kn ngve et skøn for omkostnngen, hvs en rsko

ndtræffer. Det er rskoeer, der sk ngve skønnet. Regonen ster mdertd kke krv

t, t rskoeer sk dokumentere grundget for udregnngen f det økonomske skøn for

den enkete rsko. Det er derfor ukrt, hvordn regonen kn vurdere, om de økonomske

skøn  rskoregsteret er restske.

Vores gennemgng f rskoregstret vser, t regonen hr kptseret en væsentg n-

de f byggerets rsc. Dog hr regonen kke kptseret e rsc, og skønnene er kke

ensrtet nført. Dvs. t regonen for noge rsc hr nført et ekskt beøb og for ndre

ngvet et nterv, som udgften kn gge ndenfor. Det gør det vnskegt t vurdere

den smede omkostnng, der kn være forbundet med proektets rskobede.

70. Rgsrevsonen fnder, t regonen  vdest mugt omfng bør kptsere e bygger-

ets rsc. P den mde bver værden f det smede rskobede mere restsk og kn

nvendes t t vurdere byggerets reservestørrese. Der v dog være eksemper p, t k-

ptserng f en rsko er forbundet med uforhodsvs høe omkostnnger.  ndre tfæde

kn beregnngen være behæftet med s stor uskkerhed, t det kke er mugt t udregne

et retvsende skøn for den pgædende rsko.

Regonen sk kke eve op t nogen eksterne krv om en specfk metode for kptse-

rng f rsc. Rgsrevsonen fnder dog, t kptserngen f rsc bør være tstrækkeg

ensrtet t, t regonen kn udregne et smet rskobede p bggrund f de ngvne

skøn. Det er nødvendgt, for t regonen øbende kn vurdere, om byggerets reserver er

store nok t t dække eventuee uforudsete udgfter. Herudover bør grundget for kp-

tserngen, og herunder ogs et frvg f kptserng f enkete rsc, være vebe-

grundet og dokumenteret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RSKOSTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

RESULTATER

DNV-GØDSTRUP

For det første vser undersøgesen,

t Regon Mdtynds retnngsner understøtter, t

regonen fr et ensrtet og fydestgørende bede f byggerets rsc. Regonen hr be-

skrevet nsvrsfordeng og opgver  rskostyrngen  retnngsnerne.

For det ndet vser undersøgesen,

t regonen gennemfører en systemtsk rskostyrng.

Regonen dentfcerer og regstrerer rsc  byggerets rskoregster, der ndehoder op-

ysnnger om rscenes væsentghed  forhod t byggerets tdspn, økonom og kv-

tet. Derudover hr regonen nført ttg, der sk forhndre og mndske konsekvenserne

f rsc.

For det trede vser undersøgesen,

t regonen kptserer en stor de f sne rsc. md-

ertd bruger regonen forskegrtede opgøresesmetoder for de rsc, der er kptse-

ret. Det er derfor kke umddebrt mugt t ægge tene smmen t ét smet økono-

msk skøn. Der foregger endvdere kke dokumentton for de økonomske skøn. Dermed

er det vnskegt t vurdere grundget for kptserngerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

3. Regionens reservestyring i

de 2 sygehusbyggerier

DELKONKLUSION

Rgsrevsonen vurderer, t Regon Mdtynd kke hr styret reserverne  DNU tfreds-

stende. Regonen burde, tdgere end det er tfædet, hve fokuseret p t nddrge

kendskbet t det hdtdge reservetræk og byggerets rsc.

Undersøgesen vser, t regonens reservestrteg  DNU udgør et svgt grundg for t

styre reserverne, sev om strtegen devst efterever regnskbsnstruksens krv. Strte-

gen fstsætter nveuet for deproekternes reserver  udføresesfsen, men den ngver

kke, hvket nveu reserverne smet set sk hve  byggeret.

Regonen hr frem t 2015 vurderet, om byggerets reserver hvde et tstrækkegt n-

veu, ud fr en reservemode fr 2011. Rgsrevsonen fnder, t modeen hr udgort et

utstrækkegt grundg for t skre, t byggerets reserver kn dække uforudsete udgf-

ter. Regonen hr sden strten f 2015 rbedet med t forbedre reserveprognoserne.

Det er dog først  2016, t regonen hr udrbedet prognoser for reserverne, som t en vs

grd bde tger høde for det hdtdge reservetræk og kptsernger. Rgsrevsonen

fnder, t regonen fortst bør styrke reserveprognoserne og skre en systemtsk nddr-

gese f kptserng f byggerets rsc  prognoserne.

Rgsrevsonen vurderer, t Regon Mdtynd kke hr styret reserverne  DNV-Gødstrup

tfredsstende. Regonen hr endnu kke udrbedet dækkende reserveprognoser for

byggeret og nddrger kun sprsomt kendskbet t de muge økonomske konsekvenser

f byggerets rsc  prognoserbedet.

Regonen hr trukket p erfrnger fr tsvrende sygehusbyggerer bde  og uden for

regonen og hr p den bggrund vgt t øge byggerets reservenveu.

Regonens reservestrteg for DNV-Gødstrup efterever regnskbsnstruksens krv. Str-

tegen ngver smtdg, hvket smet nveu reserverne sk hve. Dog hr regonen k-

ke øbende opdteret strtegen, s den svrer t regonens prkss.

DNV-GØDSTRUP

DNU

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

71. Dette kpte hnder om, hvorvdt Regon Mdtynds reservestyrng  de 2 byggerer

hr været tfredsstende. V hr for det første undersøgt, om regonen hr udrbedet

reservestrteger for byggererne, som dnner grundg for styrngen f reserver. Det n-

debærer, t regonen hr udrbedet en strteg for hvert f byggererne. Strtegerne

sk som mnmum beskrve, hvke reserver der fndes  byggererne, hvke udgfter reser-

verne sk dække, hvordn regonen kn frgve reserverne, og hvor store reserverne sk

være  byggerernes forskege fser.

For det ndet hr v undersøgt, om regonen hr udrbedet prognoser for reservebehovet

 de 2 byggerer, s regonen øbende kn vurdere reservernes robusthed, og dermed om

den kn gennemføre byggererne nden for nvesterngsrmmen. V hr herunder under-

søgt, om regonen nddrger kendskbet t byggerernes hdtdge reservetræk og kpt-

serede rsc, s regonen ktvt nvender sn vden fr byggeret t t vurdere behovet

for reserver.

DNU

3.1.

RESERVESTYRINGEN I DNU

 dette fsnt undersøger v, om Regon Mdtynd hr udrbedet strteger og progno-

ser for reserver  byggeret f DNU. Det gør v for t vurdere, om regonens reservestyrng

hr været tfredsstende.

Regionens reservestrategi for DNU

72. Regon Mdtynd hr en reservestrteg for byggeret f DNU, som er beskrevet 

byggerets styrngsmnu fr 2014. føge strtegen sk reserverne kunne dække de

uforudsete udgfter, som kn opst  øbet f byggeret. Strtegen beskrver, t regonen

sk nedbrnge reserverne,  tkt med t regonen konkretserer, bygger og fsutter byg-

geret, ud fr et prncp om, t o mere fremskredent byggeret er, o mndre bver uskker-

heden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regonen hr opdet reserverne  centre og decentre kvde reserver. Hert kommer

byggerets bespresesktog, som ogs er en reserve. Fgur 6 vser reservestrukturen 

DNU.

LIKVIDE RESERVER

De kvde reserver er  denne

undersøgese betegnesen for

de reserver, regonen hr fst,

og som den umddebrt kn

bruge, fx ved uforudsete udgf-

FIGUR 6

ter. De kvde reserver bestr

des f de decentre reserver,

som er fst  nægsbevn-

gerne for deproekterne, des

f de centre reserver –  DNU

er det usterngsreserven og r-

skopuen.

RISIKOPULJEN

BESPARELSESKATALOG

RESERVETYPER  DNU

CENTRALE RESERVER

Skal dække større ændringer

og store uforudsete udgifter.

Regionsrådet skal godkende

brug af midler fra puljen.

KONTORER

11 MIO. KR.

AUDITORIER

65 MIO. KR.

Skal dække mindre ændringer i

delprojekterne. Projektdirektøren

kan flytte mindre beløb herfra til

del- og underprojekterne og

efterfølgende orientere

regionsrådet.

JUSTERINGS-

RESERVEN

PET/CT-

SCANNER

26 MIO. KR.

Forslag til emner, der kan spares væk

i byggeriet ved behov for at øge de

likvide reserver.

DECENTRALE RESERVER

Decentrale reserver i

16 del- og

underprojekter.

Delprojektreserver a 5 %

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Det fremgr f fgur 6, t byggerets centre reserver bestr f rskopuen, usterngsre-

serven og bespresesktoget. Regonen kn fytte mder fr de centre reserver t de

decentre reserver, der er fordet p de 16 de- og underproekter  DNU.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

PROJEKTDIREKTØR

Proektdrektøren er den øver-

ste nsvrge for DNU’s bygge-

orgnston.

73. DNU’s reservestrteg ngver, hvordn Regon Mdtynd kn nvende forskege re-

servetyper, og hvornr regonen m frgve mderne. Rskopuen sk dække større æn-

drnger og uforudsete udgfter  e fser f byggeret, nr de decentre reserver kke er

tstrækkege. Det er kun regonsrdet, som kn frgve mder fr rskopuen. usterngs-

reserven sk dække mndre ændrnger  deproekterne. Regonsrdet sk godkende for-

høeser f usterngsreserven, men byggerets proektdrektør hr bemyndgese t t

overføre mder fr usterngsreserven t de- og underproekter nden for en fstst rm-

me. Regonen kn gennemføre ændrnger fr bespresesktoget og dermed frgve

mder, hvs byggeret kommer under økonomsk pres. Regonsrdet sk ogs godkende,

nr regonen gennemfører bespreser  byggeret. Vores gennemgng f strtegen for

reserver vser, t regonen kke hr fstst, hvor store DNU’s centre reserver sk være.

Rgsrevsonen fnder, t regonens mngende beskrvese f, hvor store byggerets sm-

ede reserver sk være, betyder, t det kke er gennemsgtgt, hvordn regonen vurderer,

om reservenveuet er tstrækkegt  de forskege fser f byggeret.

74. Byggerets decentre reserver sk udgøre 5 % f hndværkerudgfterne  hvert f

DNU’s deproekter  udføresesfsen. Regon Mdtynd hr opyst, t formet med t

hve en retvt e reserve  deproekterne er, t det hurtgt bver syngt for regonen,

hvs de uforudsete udgfter  et deproekt kke kn hodes nden for budgettet. Reserve-

strtegen gver derfor regonen mughed for t styre forbruget f mder t uforudsete

udgfter  deproekterne.

Regionens reserveprognoser for DNU

75. V hr undersøgt, om Regon Mdtynd hr udrbedet prognoser for byggerets frem-

drettede reservebehov. Herunder om regonen hr nddrget byggerets hdtdge reser-

vetræk og et kptseret rskobede  prognoserbedet.

76. Vores gennemgng vser, t det kke fremgr f Regon Mdtynds reservestrteg,

hvordn den udrbeder reserveprognoser. Regonen hr opyst, t den fremdrettede re-

serveprognosemode er beskrevet  den opdterede styrngsmnu. Styrngsmnuen er

godkendt f regonsrdet, efter t v hr fsuttet undersøgesen. V hr derfor kke gen-

nemget og vurderet ndhodet  mnuen.

77. Regonen hr opyst, t reservenveuet  DNU som mnmum sk svre t nveuet 

en mode, der bygger p en ekstern konsuentrpport fr 2011. Rpporten bev udrbedet

p fornednng f Sundheds- og Ædremnsteret og hvde t form t vurdere regonens

nmodnng om udbetng f mder t DNU.

78. Vores gennemgng f rpporten vser, t konsuentfrmet nbefede Regon Mdty-

nd t bruge en trdtone mode for reservestyrng, hvor byggerets reserver bver mn-

dre frem mod byggerets fsutnng. Rpporten ndehoder et eksempe p, hvordn usk-

kerheden og dermed behovet for reserver bver mndre over td  et bygger. Rpporten

ndehoder kke en konkret nbefng om, hvor store reserverne  DNU bør være  bygger-

ets forskege fser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Regon Mdtynd hr opyst, t den med udgngspunkt  rpportens mode hr vgt t

rbede med en fseopdet reservemode, hvor deproekternes reserver fder fr 15 % t

5 % f hndværkerudgfterne. Det er dog kun  udføresesfsen, t reserverne er t rdg-

hed for byggeederne p deproekterne.  de øvrge fser f byggeret gger deproekter-

nes reserver centrt. Regonen hr  peroden 2011-2014 nvendt modeen t t vurdere,

om reservenveuet hr været tstrækkegt.

Rgsrevsonen fnder kke, t modeen  sg sev udgør et tstrækkegt grundg for, t

regonen kn vurdere, om reserverne mtcher de økonomske rsc, der truer byggeret.

Det skydes, t modeen hverken tger høde for det hdtdge forbrug f reserver eer

nddrger byggerets rsc.

Vores undersøgese vser, t regonen hr tføet optoner t byggeret t en smet vær-

d f 211 mo. kr. Regonen hr tdgere mttet spre optonerne væk for t skffe nok

kvde reserver t t f udbett mder fr Kvtetsfonden. Regonen hr med udgngs-

punkt  den vgte reservemode vurderet, t den kunne fnnsere optonerne og smt-

dg hve et tstrækkegt reservenveu t t færdggøre byggeret. Regonen hr ndr-

bedet de sdste optoner  oktober 2013.

 boks 4 hr v ngvet en række eksemper p optoner, der er bevet ndrbedet  bygge-

ret f DNU.

BOKS 4

EKSEMPLER PÅ OPTONER  BYGGERET AF DNU

Værd f optonen

Behndngsfsnt

Regonen ndrbeder den 21. november 2012 et ekstr ntensvfsnt

for t fremtdsskre kpcteten.

Sengefsnt

Regonen ndrbeder den 20. mrts 2013 et ekstr sengefsnt for t

øge kpcteten og understøtte en mere hensgtsmæssg tretteæg-

gese f ptentforøb.

Lgerpds

Regonen tføer den 29. m 2013 et mdertdgt ger t byggeret for

t skre sygehusets forsynngsskkerhed  peroden 2014-2019.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

28 mo. kr.

9 mo. kr.

8 mo. kr.

Vores undersøgese vser, t byggeret f mneder senere – ved udgngen f 2013 – str

over for væsentge økonomske udfordrnger  noge f deproekterne. Det er derfor nød-

vendgt t trække p mder fr de centre reserver. Udfordrngerne gør det nødvendgt

t værksætte en omfttende sprepn  mrts 2014, og regonen besutter t gennem-

føre bespreser  DNU for 136 mo. kr. Regonens vurderng f, om byggerets reserver er

tstrækkege, ændrer sg sedes mrknt  øbet f f mneder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

79. Rgsrevsonen fnder, t nr Regon Mdtynd fr behov for t gennemføre bespre-

ser  byggeret s kort td efter, t den hr vurderet, t der er økonomsk rderum t t ud-

vde byggeret, ustrerer det probemet ved, t regonen kke forhoder sg t byggerets

rskobede  sne reserveprognoser. De økonomske udfordrnger, regonen str over for 

sutnngen f 2013, fr kke regonen t t vurdere, t der er behov for t ustere den n-

vendte reservemode, sev om regonen bver gort opmærksom p et mugt behov herfor

f DTØ  strten f 2014.

80. Sundheds- og Ædremnsteret udtrykker  forbndese med st skærpede tsyn med

DNU øbende bekymrng for Regon Mdtynds reservestyrng og byggerets reserven-

veu. P den bggrund ndgr mnsteret og regonen  m 2014 en fte om, t rego-

nen sk hve en buffer p 100 mo. kr.  reserver – ud over det reservenveu, DNU sk

hve føge modeen. Regonen sk oprethode reservebufferen, ndt regonen tger de-

proekt Nord 1  brug. Mnsteret opyser, t hensgten med ften er t skre, t regonen

fortst hr reserver  byggeret, efter t den hr tget Nord 1  brug.

81. Hverken modeen eer ften med Sundheds- og Ædremnsteret om en reservebuf-

fer er beskrevet  regonens reservestrteg eer øvrge styrngsdokumenter, sev om re-

gonen hr nvendt modeen sden 2011. Det fremgr f det skrftge mtere fr mn-

sterets skærpede tsyn, t det hr været vnskegt t f konkretseret, hvordn rego-

nen hr nvendt modeen. Mnsteret hr opyst, t de fere gnge  øbet f 2015 mtte

bede regonen om konkrete beregnnger, der kunne ustrere, des regonens egen progno-

se for reservetræk, des regonens fortoknng f modeen. Med fremsendesen f den

særge kvrtsrpporterng t mnsteret for 4. kvrt 2015, hvor regonen hr udfydt

mnsterets skbeon hert, foregger dsse beregnnger. Mnsteret vurderer dog ved

smme eghed, t regonens reserveprognoser, herunder konsuentfrmets mode,

sndsyngvs undervurderer det reee reservebehov. Mnsteret hr efterføgende gent-

get denne ponte over for regonen.

82. Vores undersøgese vser, t Regon Mdtynds revsor, DTØ og Sundheds- og Ædre-

mnsteret over td hr nbefet regonen t udrbede bedre prognoser for reserverne,

der fspeer byggerets rsc og hdtdge reservetræk. Regonens eksterne revsor fore-

sr fx  december 2014, t regonen øbende bør udrbede prognoser for det fremtdge

træk p reserverne  DNU, som b.. bserer sg p et kptseret rskobede. Regonen

vurderer ved den eghed, t prognoser, som nddrger kendskbet t rsc  proektet,

kke v bdrge ydergere t byggeret end den ovenfor nævnte reservemode.

83. Regon Mdtynd fremægger  kvrtsrpporten for 1. kvrt 2015 den første re-

serveprognose bseret p en smpe fremskrvnng f det hstorske træk p byggerets

reserver. Prognosen omftter dog kke deproektet Nord 1, der hr hft et omfttende be-

hov for reserver.

 sutnngen f 2015 vurderer regonen, t de resterende deproekter v ende med et for-

brug t uforudsete udgfter ud over de erede fstte reserver. Derfor fnder regonen,

t der er behov for en ny prognosemode. Regonen hr opyst, t den med udgngspunkt 

en nyse f omfnget og krkteren f det hdtdge reservetræk  deproekterne for-

venter et fremdrettet reservetræk  deproekterne p 8-10 % f hndværkerudgfterne 

udføresesfsen. Regonen hr sedes nddrget st kendskb t det hdtdge reserve-

træk  reserveprognosen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

84. Regon Mdtynd er  1. kvrt 2016 begyndt t nddrge kptsernger f de rs-

c, der fremgr f kvrtsrpporten, nr regonen vurderer byggerets reservenveu. Re-

gonen hr dermed udvdet prognosemodeen, men regonen nddrger dog kke kpt-

serngerne p en ensrtet og systemtsk mde. Vores undersøgese f regonens rsko-

styrng (kpte 2) vser mdertd ogs, t regonens kptserede rskobede kke er

fudstændgt og  hø grd omftter erede ndtrufne hændeser frem for rsc. Det bety-

der, t regonen smmenhoder reservenveuet med et ufudstændgt rskobede, som 

høere grd fspeer et ktuet fnnserngsbehov t erede ndtrufne hændeser og k-

ke t potentee økonomske truser.

85. Rgsrevsonen fnder, t Regon Mdtynd hr rbedet med t forbedre reserveprog-

nosernes kvtet sden strten f 2015. Men p grund f regonens utstrækkege rsko-

styrng og mngefude kptserng fnder Rgsrevsonen fortst, t prognoserne kke

sætter regonen  stnd t t skre, t der er det nødvendge økonomske rderum t t

hndtere uforudsete udgfter nden for den økonomske rmme.

RESULTATER

For det første vser undersøgesen,

t Regon Mdtynds reservestrteg kke dnner

grundg for styrngen f byggerets reserver. Regonen hr udrbedet en reservestrteg

for DNU, som beskrver de reserver, der ndgr  byggeret. Regonen hr ogs fstgt,

hvke udgfter reserverne sk dække. Reservestrtegen fstsætter mdertd kke, hvor

store byggerets smede reserver sk være, og regonen hr kke opdteret strtegen

sden 2014.

For det ndet vser undersøgesen,

t regonen gennem hee udføresesfsen hr brugt en

mode for reserver, der er bseret p en ekstern konsuentrpport fr 2011. Modeen tger

dog hverken høde for det hdtdge reservetræk eer for rsc  byggeret. Modeen hr

kke gvet et tstrækkegt grundg for t vurdere, om reserverne vr robuste. P trods f

nbefnger fr eksterne prter hr regonen først sent  øbet f byggeret vgt t uste-

re deproekternes reservenveu og nddrge byggerets rskobede og hdtdge forbrug

f reserver, nr den hr vurderet det fremtdge behov for reserver.

For det trede vser undersøgesen,

t den kptserng, regonen nddrger  reserveprog-

noserne, kke er fydestgørende, og t nddrgesen kke er systemtsk. Regonens rsko-

styrng  proektet medfører, t kptserngerne kke gver et retvsende bede f, hv-

ke udgfter reserverne sk kunne dække fremdrettet.

DNU

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

DNV-GØDSTRUP

3.2.

RESERVESTYRINGEN I DNV-GØDSTRUP

86.  dette fsnt undersøger v, om Regon Mdtynd hr udrbedet strteger og prog-

noser for reserver  byggeret f DNV-Gødstrup. Det gør v for t vurdere, om regonens re-

servestyrng hr været tfredsstende.

Regionens reservestrategi for DNV-Gødstrup

87. V hr undersøgt, om Regon Mdtynd hr udrbedet en reservestrteg som grund-

g for styrngen f reserver  DNV-Gødstrup.

88. Regon Mdtynd hr udrbedet en reservestrteg for DNV-Gødstrup, der er beskre-

vet  byggerets styrngsmnu. Regonen hr opdet byggerets kvde reserver  decen-

tre og centre reserver. Hert kommer byggerets bespresesktog, der udgør en cen-

tr reserve. De kvde reserver er som udgngspunkt pceret  byggerets deproekter.

Fgur 7 vser reservestrukturen  DNV-Gødstrup.

FIGUR 7

RESERVETYPER  DNV-GØDSTRUP

CENTRALE RESERVER

BESPARELSESKATALOG

Reserve til opsamling af uforbrugte

reserver i delprojekterne.

Der kan overføres mindre beløb fra

justeringsreserven til delprojekterne,

fx hvis der er behov for at udvide

delprojektets anlægsbevilling.

SENGEETAGE

30 MIO. KR.

JUSTERINGS-

RESERVEN

OPERATIONS-

STUER

6-10 MIO. KR.

STRÅLE-

TERAPI

53,3 MIO. KR.

Forslag til emner, der kan spares væk

i byggeriet ved behov for at øge de

likvide reserver.

DECENTRALE RESERVER

Delprojektreserver a 8-15 %

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

Det fremgr f fgur 7, t DNV-Gødstrups centre reserver bestr f usterngsreserven

og bespresesktoget. Endvdere vser fguren, t de decentre reserver er pceret 

deproekterne.

89. Det fremgr f reservestrtegen, t de decentre reserver sk udgøre 8-15 % f det

enkete deproekts hndværkerudgfter, fhænggt f hvken fse byggeret befnder sg

. De decentre reserver sk ndednngsvst udgøre 15 %. Reserverne fder t 8 %  ud-

føresesfsen.

Regonen kn bruge byggerets usterngsreserve t t opsme eventuee overskydende

mder fr deproekterne. Det sker fx, hvs et deproekt eer en fse  et deproekt bver

bgere end budgetteret. Regonen kn omfordee mderne herfr t ndre deproekter

v usterngsreserven, fx hvs en ctton overskrder et f deproekternes nægsbud-

getter. føge reservestrtegen sk regonsrdet godkende, nr byggeret fytter større

beøb fr usterngsreserven t deproekternes reserver. Regonen kn bruge DNV-Gød-

strups bespresesktog, hvs byggeret kommer under økonomsk pres. Regonsrdet

sk ogs godkende, nr regonen gennemfører bespreser  byggeret.

90. Det fremgr f kvrtsrpporten t regonsrdet for 1. kvrt 2016, t Regon Mdt-

ynd hr oprettet en ekstr centr reserve t uforudsete udgfter. Den nye pue bestr

f mder, der bev frgort, d regonsrdet  mrts 2016 besuttede t tge streterpen

t en værd f 53,3 mo. kr. ud f byggeret.

 mrts 2016 besuttede regonsrdet derudover t hæve nveuet for de decentre re-

server  deproekternes udføresesfse fr 8 % t 10 %. Besutnngen vr føge regonen

hovedsgegt bseret p erfrnger fr byggeret f DNU. De 2 ændrnger er endnu kke

fspeet  styrngsmnuen.

Regionens prognoser for DNV-Gødstrups reservebehov

91. V hr undersøgt, om Regon Mdtynd hr udrbedet prognoser for byggerets frem-

drettede behov for reserver, herunder om regonen hr nddrget kendskbet t det hd-

tdge reservetræk og byggerets rskobede  prognoserbedet.

92. Regon Mdtynd opyser, t DNV-Gødstrups byggeedese, der vretges f et eks-

ternt konsuentfrm, hver mned udrbeder en sttusrpport for hvert f byggerets de-

proekter.  rpporterne ngver byggeederne b.. deres forventnnger t omfnget f ud-

gfter, som byggerets reserver sk fnnsere. Rpporterne bver efterføgende behnd-

et  byggeteknsk udvg. Udvget bestr f regonen, regonens bygherrerdgver og rd-

gveren for byggeedese. Regonen opyser p den bggrund, t den dokumenterer sne

forventnnger t byggerets fremtdge behov for reserver  de mnedge rpporter og  re-

ferterne fr møderne, hvor udvget behnder rpporterne. Regonen hr opyst, t de-

proekternes forbrug f reserver smt byggeederens vurderng ogs fremgr  regnskbet

p byggeweb.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

93. Vores stkprøvegennemgng f byggeedesens mnedsrpporter vser, t de gver et

overbk over reservenveuet p hvert deproekt. Det fremgr geedes, hvd trækket p

reserver hr været, og hvket træk p reserver byggeedesen forventer fremdrettet.

Rgsrevsonen vurderer mdertd, t byggeedesens vurderng  mnedsrpporterne kke

udgør en dækkende prognose for det fremdrettede reservebehov  byggeret.

Det skydes, t det kke er krt, hvordn Regon Mdtynd nddrger byggerets smede

kptserede rskobede, nr den vurderer det fremdrettede behov for reserver. Det

fremdrettede træk p reserver, der fremgr f mnedsrpporterne, fspeer byggeede-

sens forventnnger t kommende krv fr entreprenører mf. Det fremgr kke f mneds-

rpporterne, hvordn byggeederen tger høde for de konstterede rsc  deproektet,

nr vedkommende vurderer det fremtdge træk p reserver. Regonen bør forhode sg kr-

tsk t rdgverens forventnnger om fremtdge træk p reserverne, men v hr kke set

dokumentton for, t det fnder sted. V hr dog  mnedsrpporterne set eksemper p,

t trækket p reserver gver nednng t, t regonen usterer reserverne  enkete de-

proekter.

Derudover hr regonen opyst, t den søger erfrnger med reservenveuet  ndre g-

nende byggerer  og uden for regonen. Regonen hr b.. p bggrund f erfrnger fr

ndre byggerer konkuderet, t den bør hæve reserverne t uforudsete udgfter t 10 %.

Rgsrevsonen kn konsttere, t regonsrdet hr truffet besutnng om t hæve reser-

venveuet  mrts 2016.

94. Vores undersøgese f Regon Mdtynds rbede med rsc (kpte 2) vser, t rego-

nen kptserer en væsentg nde f byggerets rsc. Vores gennemgng f mneds-

rpporterne vser mdertd, t regonen kke smmenhoder det kptserede rskob-

ede med reservernes størrese. Fx konstterer byggeedesen  nur 2016, t der er en

rsko for forsnket opstrt f et deproekt  byggeret. Derfor vurderer regonen, t det kn

bve nødvendgt t bete entreprenøren for t forcere rbedet med deproekt 6 for t

ndhente forsnkesen.  deproektets budget er der et specfceret reservenveu t udfø-

resesrsc og uforudsete udgfter  e gennemgede stkprøver. Vores gennemgng v-

ser, t reservenveuet kke forndrer sg p trods f udvkngen  rskobedet.

95. DTØ nbefer  sn rpport for 1. kvrt 2016, t Regon Mdtynd overveer, om det

ekssterende bespresesktog gver tstrækkeg robusthed t t mødeg overskrde-

ser  budgettet  resten f byggeret. Regonen hr p den bggrund tget nttv t, t

et eksternt konsuentfrm udrbeder en kontroberegnng f nægsbudgetterne for de-

proekterne 8-10. Nr kontroberegnngen foregger, v regonen vurdere, om der er behov

for t gennemføre ydergere ændrnger. Rgsrevsonen fnder det postvt, t regonen

vurderer nægsbudgetternes robusthed. Rgsrevsonen fnder dog, t vurderngen kke

kn ersttte, t regonen etberer reserveprognoser, der gver et overbk over reserver-

nes robusthed ved øbende t nddrge udvkngen  byggerets rskobede og træk p

reserver.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

REGONENS RESERVESTYRNG  DE 2 SYGEHUSBYGGERER

RESULTATER

For det første vser undersøgesen,

t Regon Mdtynd hr udrbedet en reservestrte-

g for DNV-Gødstrup, som dnner grundg for styrngen f byggerets reserver. Strteg-

en er kke opdteret, og den svrer derfor kke t regonens nuværende prkss.

For det ndet vser undersøgesen,

t regonen kke udrbeder dækkende prognoser for

DNV-Gødstrups forventede træk p reserver.  enkete tfæde hr regonen usteret re-

servenveuet  deproekter p bggrund f vden om det hstorske reservetræk. Rego-

nen nddrger dog kun sprsomt kendskbet t byggerets rsc og udvkngen  rskob-

edet  vurderngen f reservebehovet.

For det trede vser undersøgesen,

t regonen søger erfrnger fr gnende proekter b-

de  og uden for regonen og p den bggrund usterer reserverne.

DNV-GØDSTRUP

Rgsrevsonen, den 15. februr 2017

Lone Strøm

/Mds Nyhom cobsen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

METODSK TLGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formet med undersøgesen er t vurdere, om Regon Mdtynd  tfredsstende grd

hr brugt rskostyrng og reservestyrng t t forebygge og hndtere økonomsk pres p

byggeret f DNU og DNV-Gødstrup. Derfor hr v undersøgt føgende:

•

Har Region Midtjyllands risikostyring i de 2 sygehusbyggerier været tilfredsstillende?

Har Region Midtjyllands reservestyring i de 2 sygehusbyggerier været tilfredsstillende?

Undersøgesen ser p Regon Mdtynds roe som bygherre og nsvrg myndghed for

de 2 udvgte sygehusbyggerer. Stten gver tskud t byggererne v Kvtetsfonden.

Mnsteret føger byggererne for t skre, t regonen etberer de funktoner nden for

nvesterngsrmmen, som tsgnene forudstte. Sundheds- og Ædremnsterets tsyn

er kke undersøgt, men mnsteret hr bdrget med mtere t beretnngen.

Undersøgesen behnder peroden fr det tdspunkt, hvor regonen første gng nmoder

om udbetng f mder t de 2 sygehusbyggerer fr Kvtetsfonden, og frem t udgn-

gen f un 2016. For DNU er undersøgesesperoden dermed fr mrts 2011 t un 2016.

For DNV-Gødstrup er undersøgesesperoden fr februr 2014 t un 2016.

Undersøgesen bygger p en gennemgng f byggerernes styrngsdokumenter, fremdrfts-

rpporter og stkprøver fr rskoregstre og dokumenter p byggerernes webporter.

Væsentlige dokumenter

V hr gennemget en række dokumenter, herunder:

•

Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitets-

fonden til sygehusbyggeri

Region Midtjyllands styringsmanualer, procedurer og funktionsbeskrivelser for arbejdet

med risici og reserver i de 2 byggerier

konsulentrapporter udarbejdet i forbindelse med etableringen af de 16 sygehusbygge-

rier under Kvalitetsfonden og etableringen af deres bygherreorganisationer

kvartalsrapporter og risikorapporter om byggerierne til regionsrådet

byggeriernes risikoregistre på både delprojekt- og hovedprojektniveau (stikprøve)

Region Midtjyllands rapporter til Sundheds- og Ældreministeriet som led i det skærpede

tilsyn og referater fra tilsynsmøder mellem regionen og ministeriet

”det tredje øjes” kvartalsrapporter til regionsrådet

totalrådgivernes månedsrapporter (stikprøve)

disponeringsregnskaberne (stikprøve)

månedsrapporter fra DNV-Gødstrups totalrådgiver til Region Midtjyllands projektledelse

(stikprøve)

Region Midtjyllands endelige ansøgning om tilsagn for de 2 sygehusbyggeriers og mini-

steriets endelige tilsagn

Region Midtjyllands beregninger og prognoser for reservebehovet, herunder eksempler

på regionens brug af sin prognosemodel

Region Midtjyllands besparelseskataloger for begge byggerier

Region Midtjyllands optionsplaner for DNU

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

METODSK TLGANG

V hr  undersøgesesperoden hft dgng t porterne byggeweb (DNV-Gødstrup) og

ProectWeb (DNU). Webporterne bruges f de 2 proektorgnstoner og byggerernes

totrdgvere t t hndtere dokumenter, fx mødereferter og rpporter. Ae nvovere-

de prter, sve eksterne som nterne  DNV-Gødstrup, hr hft dgng t byggeweb.

For DNV-Gødstrup hr v brugt dgngen t t tg byggerets rskoregstre, rskoske-

mer, referter fr byggeudvgsmøder og mnedsrpporter fr totrdgveren t Regon

Mdtynd.

For DNU hr v brugt dgngen t t udtge stkprøver f byggerets rskoregstre og m-

nedsrpporter for deproekterne og for det smede bygger  udføresesfsen.

Formet med t gennemg dokumenterne hr været t dentfcere, hvke krv Regon

Mdtynd ster t rskostyrng og reservestyrng  byggererne. Derudover hr formet

været t vurdere, hvordn regonen øfter opgverne med henhodsvs rskostyrng og re-

servestyrng.

Interview, møder og besøg

V hr ntervewet og hodt møder med begge byggeorgnstoner og nøgemedrbedere

hos Regon Mdtynd. Herudover hr v besøgt og besgtget begge byggerer. V hr ge-

edes hodt møder med Sundheds- og Ædremnsteret for t drøfte byggererne, orgnse-

rngen og fremdrften.

Valg af byggerier

nden for rmmerne f Kvtetsfonden bygger regonerne  peroden 2013-2025  t 16 sy-

gehuse  Dnmrk. Nedenstende fgur vser de sygehusbyggerer, der modtger tskud

fr Kvtetsfonden, deres budgetter, og hvornr regonerne forventer, t de bver tget 

brug.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

METODSK TLGANG

DE 16 SYGEHUSBYGGERER, DER MODTAGER TLSKUD FRA KVALTETSFONDEN

DNU-

AARHUS

6,35

NYT

OUH-

ODENSE

6,30

NAU-

AALBORG

4,10

NYT

HOSPITAL

NORD-

SJÆLLAND

3,80

UNIVER-

SITETS-

HOSPITAL

KØGE

4,00

DNV-

GØDSTRUP

3,15

NYT

HOSPITAL

BISPEBJERG

2,95

NYT

HOSPITAL

HERLEV

2,25

DET NYE

RIGS-

HOSPITAL

1,85

NYT

PSYKIATRI-

SYGEHUS

SLAGELSE

1,05

SLAGELSE

SYGEHUS

0,30

NYT

HOSPITAL

HVIDOVRE

1,45

KOLDING

SYGEHUS

0,90

SYGEHUS

SØNDER-

REGIONS-

JYLLAND,

AABENRAA

HOSPITALET

VIBORG

1,25

1,15

NY RETS-

PSYKIATRI

SCT. HANS

0,55

2013

2015

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2025

Note: Ae t er ngvet  mrder kroner.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f regonernes opysnnger p godtsygehusbygger.dk, oktober 2016.

V hr prmært vgt de 2 sygehusbyggerer, der ndgr  undersøgesen, p bggrund f

deres økonomske væsentghed og konstterede udfordrnger. Med en smet nveste-

rngsrmme p knp 10 m. kr. og det ene bygger – senere begge byggerer – under

skærpet tsyn hr v opfydt begge udvægeseskrterer.

Herudover hr et m med undersøgesen været t undersøge byggerer, der er net et

stykke nd  udføresesfsen. Det skydes, t v bedst kn øfte undersøgesens styrngs-

vnke p grundg f veetberede bygherreorgnstoner og et etberet fow f doku-

mentton og rpporter meem byggerets ktører.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

METODSK TLGANG

Stikprøver

V hr stkprøvevst gennemget de 2 byggerers rskoregstre. Det fremgr f begge byg-

gerers styrngsmnuer, t rskoregstrene er omdrenngspunktet for Regon Mdty-

nds rskostyrng. Formet med t gennemg regstrene hr derfor været t vurdere,

om regonen hr ført dem  overensstemmese med sne krv, og om de ndehoder opys-

nnger, der gver mughed for t:

•

vurdere risikoens væsentlighed for byggeriet (sandsynlighed og konsekvens)

følge udviklingen af risikoens væsentlighed over tid

placere ansvaret for arbejdet med en risiko (risikoejerskab)

få overblik over, hvilke handlinger aktørerne allerede har udført for at håndtere en risi-

ko, og hvilke handlinger de fremadrettet har planlagt for at mindske sandsynligheden

for, at risikoen indtræffer.

Antet f stkprøver er kke ens for de 2 byggerer, der er ret forskege. Fx er budgettet

for DNU næsten dobbet s stort som budgettet for DNV-Gødstrup, og byggeret hr været

 gng  dobbet s ng td. Det betyder, t v fx hr gennemget e kvrtsrpporter

for DNV-Gødstrup, mens v p grund f mterets omfng hr gennemget en stkprøve

for DNU.

Derudover bygger regonen med hensyn t DNU vdere p et erede ekssterende syge-

hus, mens DNV-Gødstrup er et brmrksproekt. B.. derfor dsker orgnserng og sty-

rng f de 2 byggerer sg betydegt fr hnnden, og det hr været nødvendgt t tge

høde for dette, d v udvgte stkprøverne.

Stikprøver for DNU

For DNU er stkprøverne udvgt p bde deproekt- og hovedproektnveu. Rskoreg-

strene ndgr som bg t mnedsrpporterne fr totrdgveren t Regon Mdtynd.

Der er 16 de- og underproekter nden for rmmerne f byggeret. V hr udvgt 3 depro-

ekter for t f en dé om den rskostyrng, der fnder sted v rskoregstrene. De 3 de-

proekter er vgt ud fr 3 krterer. For det første hr byggererne været  udføresesfsen

 fere r. Derfor er det mugt t skbe et bede f regonens rskostyrng over td. For

det ndet er der te om 3 store deproekter, der hr betydeg økonomsk vægt  bygge-

ret. For det trede er byggefeterne centre for den fremtdge knske drft p DNU, d

byggererne udgør en væsentg de f sygehusets kutcenter og bortorebygnng.

Fkt om de deproekter, der ndgr  stkprøvegennemgngen f rskoregstre, er vst 

nedenstende tbe.

Deproekt

Nord 1

Nord 2

Syd 1

Funkton

Akutcenter

Lbortorum

Bygger pbegyndt

September 2012

M 2013

Februr 2013

Oprndegt budget ved

udbetngsnmodnng

657,4 mo. kr.

632,6 mo. kr.

330,2 mo. kr.

Note: Beøb er  2009-prser.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

METODSK TLGANG

V hr gennemget 4-6 rskoregstre for hvert f de 3 deproekter. P hovedproektnveu

hr v gennemget 5 udvgte rskoregstre.

Stkprøverne hr v vgt ud fr det krterum, t der sk ndg mndst ét regster for hvert

r, deproekterne og det smede bygger hr været  udføresesfsen. nden for de pgæ-

dende r hr udvægesen været vkrg. Derudover hr v nkuderet de nyeste rskore-

gstre  stkprøven for t f et ktuet bede f byggerets rskostyrng.

Tbeen herunder vser, hvke rskoregstre v hr gennemget p deproektnveu og

hovedproektnveu.

Proekt

Deproekt Nord 1

Deproekt Nord 2

Deproekt Syd 1

Hovedproektnveu

Mned

December

Februr

Oktober

Apr

September

nur

August

Mrts

Februr

un/u

Oktober

Mrts

Oktober

Februr

December

nur

September

M

År

2012

2013

2014

2015

2013

2014

2015

2013

2014

2015

2012

2013

2015

2016

Herudover hr v gennemget stkprøver f dsponerngsregnskber for de 3 deproekter.

Formet hr været t f et ndbk  smmenhængen meem rskoregstrene og dspone-

rngsregnskberne. V hr gennemget 3 dsponerngsregnskber for hvert f deproek-

terne Nord 1 (pr 2014, nur 2015 og februr 2015), Nord 2 (m 2014, nur 2015 og

ugust 2015) og Syd 1 (november 2014, december 2014 og mrts 2015).

V hr derudover gennemget en stkprøve f mnedsrpporter p hovedproektnveu 

peroden 2012-2016. Formet hr været t undersøge, om rsc kptseres ndre ste-

der  mnedsrpporterne end  rskoregsteret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

METODSK TLGANG

Suttegt hr v gennemget stkprøver f 13 f byggerets kvrtsrpporter fr rego-

nen t regonsrdet, der dækker peroden 2. kvrt 2010 - 1. kvrt 2016. Formet hr

været t vurdere omfnget f kptserng f de rsc, der fremgr f rpporterne.

Stikprøver for DNV-Gødstrup

For DNV-Gødstrup er der ét smet rskoregster, som v hr udvgt stkprøver f p 4 ud-

vgte tdspunkter: mrts 2012, oktober 2012, mrts 2016 og u 2016. V hr udvgt tds-

punkterne ud fr det krterum, t der skue ndg udgver f rskoregstret fr sve be-

gyndesen f byggeret som fr senere  peroden. Derudover hr v nkuderet den nyeste

udgve f rskoregstret  stkprøven for t f et ktuet bede f byggerets rskostyrng.

V hr derudover gennemget stkprøver f rskoskemer for 5 rsc (nr. 17, 18, 134, 135

og 137). Formet med t gennemg rskoskemerne hr været t føge udvkngen  en-

kete rsc over td. V hr  forbndese med gennemgngen f rsko nr. 17 ogs gennem-

get rskogruppens mødereferter for peroden pr 2013 - februr 2016.

Herudover hr v tget en stkprøve f totrdgverens mnedsrpporter t regonen  hen-

hodsvs ugust 2015, nur 2016 og u 2016. Formet hr været t vurdere grundget

for reserveprognoserne. Derudover hr v gennemget den de f mnedsrpporterne, der

omhnder de 5 vgtgste rsc  byggeret og rskostyrng generet  peroden 2. kvrt

2012 - 1. kvrt 2016.

Standarderne for offentlig revision

Revsonen er udført  overensstemmese med stndrderne for offentg revson. Stndr-

derne fstægger, hvd brugerne og offentgheden kn forvente f revsonen, for t der

er te om en god fgg ydese. Stndrderne er bseret p de grundæggende revsons-

prncpper  rgsrevsonernes nterntone stndrder (SSA 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

EKSEMPLER PÅ GENNEMFØRTE ÆNDRNGER  DE 2 BYGGERER

BILAG 2. EKSEMPLER PÅ GENNEMFØRTE ÆNDRINGER I

DE 2 BYGGERIER

Eksemper p ændrnger  DNU

Kontorer

Regon Mdtynd besutter den 19. mrts 2014 t spre 11 mo. kr. ved t reducere reet f byg-

nng Syd 5. Areet skue hve været brugt t kontorer. Regonen besutter, t kontorerne  stedet

sk gge  tomme reer  ndre dee f byggeret. Konsekvensen er, t personet rskerer t skue

g ængere meem knkker og kontorer.

Færdggørese

og byggeteknske øsnnger

Regon Mdtynd besutter den 19. mrts 2014 t spre 35 mo. kr. ved b.. t væge bgere fc-

der, beysnng og ændrede prkerngsforhod mv.

Audtorer m.m.

Regon Mdtynd besutter den 25. mrts 2015 t spre 65 mo. kr. ved t ændre  bygnngskom-

pekset Forum. Det betyder, t Forum kke kommer t t ndehode udtorer, forsknngsreer, per-

sonerum og bobnk.

PET/CT-scnner

Regon Mdtynd besutter den 22. un 2016 t spre 26 mo. kr. ved t udede udvgt udstyr 

byggeret f bygnng Nord 5. Der er b.. te om, t regonen udeder en PET/CT-scnner og en mut-

kmmertryktnk. Besutnngen betyder, t regonen kke foretger en række opgrdernger f st ek-

ssterende udstyr, men fsthoder det nuværende nveu.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Værd f ændrng

11 mo. kr.

35 mo. kr.

65 mo. kr.

26 mo. kr.

Eksemper p ændrnger  DNV-Gødstrup

Tgophodsre udgr f byggeret

Regon Mdtynd besutter den 3. december 2013 t spre 7 mo. kr. ved kke t etbere ”grønne

tge”, mn ve kunne hve ophodt sg p.

Udedese f sengeetge 7

Regon Mdtynd besutter den 25. februr 2015 t spre 30 mo. kr. ved t udede t bygge en

sengeetge med en kpctet p 27 senge.

Redukton f opertonsstuer

Regon Mdtynd besutter den 26. ugust 2015 t spre 6-10 mo. kr. ved t reducere  ntet f

opertonsstuer, der skue bygges. Regonen hr opyst, t de opertonsstuer, de hr tget ud f

byggeret, vr ekstr kpctet, s det estmerede behov for opertonsstuer bver bygget.

Streterp udgr f kvtetsfondsbyggeret

Regon Mdtynd besutter den 30. mrts 2016 t spre 53 mo. kr. ved t udede streterpen fr

proektet. Det betyder, t streterpen fortst sk udføres p det ekssterende hospt  Hernng 

en bygnng fr 2009. Mderne fr denne besprese er endnu kke brugt, men henstr som en centr

reserve.

Kde: Rgsrevsonen p bggrund f opysnnger fr Regon Mdtynd.

Værd f ændrng

7 mo. kr.

30 mo. kr.

6-10 mo. kr.

53 mo. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

ORDLSTE

BILAG 3. ORDLISTE

Bespresesktog

Et prorteret ktog over de umddebre ændrnger  byggeret, som regonen kn gennemføre,

hvs der fx opstr vnskegheder med t hode budgettet. Ktoget ngver b.. den skønnede be-

sprese, som regonen kn frgve, hvs den ndøser forsget t besprese. Ktoget medregnes

kke  byggerets kvde reserver.

Hr nsvret for, t opgven øses bedst mugt  forhod t kundens forventnnger og med det f-

tte resutt. Derudover sk byggeederen fkre m og ndhod  forhod t kontekst og kunde

smt bemnde byggeret med medrbedere med de rette kvfktoner.

ndehoder de kompetencer, der er nødvendge for, t et bygger kn gennemføres. Byggeorgns-

toner er herrksk opbyggede og fspeer den vgte orgnserng f besutnngskompetence. Re-

gon Mdtynd hr bde en centr byggeorgnston og decentre byggeorgnstoner for

hvert sygehusbygger.

Den urdske person, der beter for t f et bygger eer nægsrbede udført.  sygehusbyggerer-

ne er regonen bygherre og hr dermed det urdske nsvr  forhod t entreprenørerne.

Bygherre kn besutte t de sg rdgve f et eksternt frm om byggepnægnng, fremgngsm-

de, proekterng, vg f entreprenører, proektstyrng m.m.

Er en betegnese for den uvdge, eksterne ekspert, der rdgver regonsrdet. DTØ hr særg vden

om styrng f større byggeproekter og hr revsonsfgge kompetencer. Formet med DTØ er, t

regonen fr uvdge eksperter t t gennemg byggererne  forhod t økonom, td, orgnston,

kvtet og rskostyrng.

Fungerer som et overbk over de økonomske forpgteser  et bygger. Et dsponerngsregnskb op-

ster gennemførte og forventede betnger p ktvteter, herunder ogs krv fr entreprenører og

udgfter t byggerets rsc. Det skber dermed overbk over ktvteternes og hovedproektets

smede resterende økonom.

Et foreøbgt tsgn om tskud fstægger nægsrmmen for et sygehusbygger. Regonerne sk

efterføgende konkretsere byggeret nden for den fstte rmme og søge om et endegt tsgn.

Der sk foregge et endegt tsgn, før regonerne kn f udbett mder fr Kvtetsfonden.

Sygehusbyggererne bestr f fere forskege etper og deproekter. P hovedproektnveu er der

te om hee sygehusbyggeret, og det omftter e etper og deproekter.

En rsko, der erede er ndtruffet og pvrker proektet.

Den fstgte nvesterngsrmme er st f stten  forbndese med det endege tsgn. nveste-

rngsrmmen er bndende for regonerne. Det betyder b.., t regonen kke m øge nvesterngs-

rmmen t byggeret ved tægsbevnger eer p nden vs egenfnnsere dee f byggeret. Her-

under m regonen kke bruge egne mder p t genetbere eementer, der er udtget f byggeret

 henhod t byggerets bespresesktog. Det er regonens nsvr t skre det nødvendge økono-

mske rderum t uforudsete udgfter nden for nvesterngsrmmen.

At kptsere en rsko v sge t ngve, hvken udgft der v være forbundet med, t rskoen

ndtræffer. Ved t kptsere rscene  et bygger fr bygherre en dé om, hvke økonomske trus-

er byggerets rsc udgør. Bygherren kn bruge kptserngen t t vurdere, om de økonomske

reserver er robuste. Dvs. om der er nok penge t t dække de uforudsete udgfter, der kn opst 

øbet f byggeret.

Byggeeder

Byggeorgnston

Bygherre

Bygherrerdgver

”Det trede øe”

(DTØ)

Dsponerngsregnskber

Foreøbgt tsgn og

endegt tsgn

Hovedproektnveu

Hændese

nvesterngsrmme

Kptserng f rsc

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Årlig status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren

ORDLSTE

Kvtetsfonden

Er etberet som ed  regerngens kvtetsreform. Af Kvtetsfondens mder er 25,5 m. kr. fst

t t medfnnsere nvesternger  den nye sygehusstruktur. Regonerne fnnserer de resterende

udgfter (c. 40 % egenfnnserng).

Metode t t ndhente tbud fr en række potentee everndører. Bygherres endege besutnng

om vg f everndør sker ud fr ét eer fere foruddefnerede (og vægtede) krterer, fx det økono-

msk mest fordegtge tbud og everndørens dokumenterede erfrng. Metoden nvendes ofte

nden for bygge- og nægsproekter.

Reserver, der er fst  byggeret, og som dermed umddebrt kn bruges, hvs forbruget  et de-

eer underproekt overskrder budgettet.

Eementer, som regonsrdet kn ndrbede  byggeret, hvs økonomen tder det. Det kn ses

som en prorteret ”ønskeste” for udvdeser f byggeret.

En trusse, der kn pvrke byggerets m. En rsko kn fx være trusen om, t et betonguv kke

hr den forudstte kvtet og derfor kke kn bære den forudstte vægt. Rsc sk vurderes og

prorteres. Det sker typsk ud fr sndsynghed for og konsekvens ved, t de ndtræffer.

En person, der hr nsvret for rbedet med t forhndre eer mndske konsekvenserne ved, t en

rsko ndtræffer.

Et regster, hvor bygherre, rdgvere og/eer entreprenører smer de kendte truser, der kn pvr-

ke byggeret. Det kn byggeorgnstonen b.. bruge t t reducere sndsyngheden for, t rsc

bver t hændeser, og t t beregne rscenes potentee økonomske konsekvenser.

Mnmerer sndsyngheden for og konsekvensen f de rsc, der kn f negtv ndfydese p en

succesfud gennemførese f byggeret.

Skærpet tsyn med et sygehusbygger ndebærer, t Sundheds-og Ædremnsteret føger bygge-

ret tættere end sædvngt. Mnsteret værksætter det skærpede tsyn p bggrund f en trp-

pemode. Mnsteret udmønter den tættere opføgnng ved fx møder med reevnte personer  reg-

onen, krv om hyppgere rpporter, fere deter  rpporterne eer ved t gngsætte eksterne vur-

dernger f fx forretnngsgnge og sttus p dee f eer det smede bygger.

Fstægger byggerernes orgnstorske opbygnng og nsvr og beskrver, hvordn regonen sk

tretteægge og styre centre dee f byggeprocessen, herunder hvordn ktører øbende føger

op og rpporterer om fremdrft mv. Regonen sk opdtere styrngsmnuen øbende, og regons-

rdet sk godkende den.

Hr nsvret for t udrbede hehedspnen og sk under hee byggeforøbet ourføre pnen.

Derudover sk totrdgver udrbede byggeprogrm, proekterng, udbyde entreprser og udføre

fgtsyn.

Regonen modtger mder fr Kvtetsfonden ved øbende t nmode om udbetnger med hen-

vsnng t regerngens endege tsgn. Kvtetsfonden knytter udbetnger op p regonens kvr-

tsvse rpporter. Ved nmodnng sk regonen bekræfte, t byggeret fortst ever op t de be-

tngeser, som det endege tsgn byggede p.

Et udtryk for en besprese, som regonen foretger  byggeret for t skffe fere mder t reser-

verne eer bete en uforudset udgft. Det kn fx være t undde t bygge en etge, et nt ope-

rtonsstuer eer prkerngspdser.

Lcttoner

Lkvde reserver

Optoner

Rsko

Rskoeer

Rskoregster

Rskostyrng

Skærpet tsyn

Styrngsmnu

Totrdgver

Udbetngsnmodnng

Ændrnger