Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 34
Offentligt
1827936_0001.png
DE ØKONOMISKE KONSULENTER
ØKONOMINOTE
TIL ORIENTERING AF
FINANSUDVALGET
Baggrundsorientering om Danmarks produktivitet
Sammenfatning
Produktivitet er hjørnestenen i økonomisk vækst. Aftagende vækst i
produktiviteten især de sidste 20 år har dannet grundlag for bekymring i
Det Europæiske Råd, som vil have de europæiske lande til at følge
systematisk op på udviklingen med henblik på at igangsætte
produktivitetsfremmende tiltag. Vismændene har fået til opgave at
udarbejde det danske bidrag, som offentliggøres tirsdag d. 5. december
2017.
Produktivitetskommissionen (2013) har tidligere påvist, at den danske
produktivitet haltede efter en række af de lande, vi normalt sammenligner
os med. Især hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv bidrog til den
lave vækst.
Nye tal viser dog, at Danmark er på niveau med udviklingen i andre
sammenlignelige lande og at serviceerhvervene de seneste 5 år har
forbedret produktiviteten væsentligt. Tallene ændrer dog ikke på at
produktivitetsvæksten forsat aftager og på det seneste er kommet under 1
pct. årligt.
Til sidst gennemgås ganske kort tidligere anbefalinger på området og
kritikken af disse.
Produktivitetsråd nedsat på opfordring fra Det Europæiske Råd
Som konsekvens af at den potentielle økonomiske vækst i euroområdet og
EU som helhed er blevet væsentligt forringet siden århundredeskiftet,
udsendte Det Europæiske Råd i efteråret 2016 en henstilling, som opfordrede
hvert EU-land til at oprette et nationalt råd, der er ansvarligt for:
Diagnosticering og analyse
af udviklingen i produktiviteten og
konkurrenceevnen.
Uafhængige analyser af
politiske udfordringer
på dette område.
Henstilling har til formål at understøtte politikudvikling, som kan fremme
produktiviteten.
Henstillingen er rettet til landene i euroområdet, men tilskynder andre EU-
lande til at oprette tilsvarende organer
1
, herunder Danmark.
Fra 2017 er der derfor nedsat Produktivitetsrådet under De Økonomiske Råds
formandskab. Den første rapport fra rådet kommer den 5. december i år.
1
3. december 2017
Kontaktperson
Økonomisk konsulent Fie Rockhill
Lysgaard
Det Europæiske Råd:
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-
releases/2016/09/20/national-productivity-boards/
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0002.png
Produktivitetsrådets rapport vil indeholde tre hovedtemaer:
- Hvad ligger til grund for udviklingen i produktiviteten og
konkurrenceevnen.
- Anbefalinger til hvad der kan fremme produktivitetsudviklingen.
- Vurdere hidtidige tiltag på området.
Dette notat samler i første del op på resultater fra tidligere analyser på
området. Anden del fokuserer på anbefalinger, som skal sikre højere
produktivitetsvækst og kritik af disse.
1. Udviklingen i produktiviteten. Klarer Danmark sig dårligt?
Det kan være svært at måle produktivitet
Et særligt problem i forhold til at måle produktiviteten optræder i de tilfælde,
hvor produktionen ikke sælges på et marked, men stilles til rådighed for
borgerne uden betaling, som det fx overvejende sker i den offentlige sektor.
De beskrevne analyser beskæftiger sig derfor som udgangspunkt med den
private del af økonomien.
Aftagende produktivitetsvækst
Siden 1970’erne
har den danske produktivitetsvækst været aftagende. Inden
for de sidste 20 år, har væksten været særlig lav.
Figur 1. Årlig bruttoværditilvækst pr. arbejdstime i Danmark
Kilde: Produktivitetsrådet:
https://www.dors.dk/produktivitetsraad
2/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0003.png
Som det fremgår af figur 1, er produktiviteten, som målt ved
bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime, kun vokset med ca. 1 pct. om året siden
slutningen af 1990’erne.
Den aftagende tendens i produktivitetsvæksten har Danmark tilfælles med
andre højtudviklede økonomier.
Sammenlignes Danmarks mængdemæssig produktivitetsniveau med andre
højtudviklede EU-landes, er Danmark gået fra at være blandt de førende
nationer i EU i midten af 1990’erne til nu at befinde sig omkring gennemsnittet,
jf. figur 2.
Generelt viser Produktivitetskommissionens beregninger, at de europæiske
landes mængdemæssig produktivitetsvækst har haltet bagefter USA’s. USA's
produktivitet er i perioden slut 1990’erne
- 2014 vokset med knap 1,9 pct. om
året
–
altså knap 1 pct. mere end Danmarks. Det ser dog ud til, at Danmark i
løbet af de seneste år er kommet efter dette. Nye tal fra FM og ØIM viser, at
Danmark helt har indhentet USA’s produktivitetsniveau.
2
DØRS deler dog ikke ubetinget det sorte syn på dansk produktivitet
sammenlignet med andre lande, jf. en kronik i Politiken 12. oktober 2013
3
De
anerkender at Danmark klarer sig mindre godt når man ser på den
mængdemæssig timeproduktivitet,
men at vi er fuldt på højde i forhold til
værdikabelsen pr. time
(indregning af prisudvikling).
Mængdemæssig timeproduktivitet
angiver værdien af den mængdemæssige
produktion per arbejdstime, hvorimod
værdiskabelse per arbejdstimetime
også
korrigerer for ændringer i bytteforholdet.
Nye data skaber optimisme
En ny analyse fra Kraka (og Peter Birch Sørensen, som også var ledende på
Produktivitetskommissionens rapport), anvender samme beregningsmetoder
som Produktivitetskommissionen på nyere data og finder, at Danmark relativt
set ikke klarer sig dårligere i forhold til andre lande, herunder USA,
jf. figur 2,
som Produktivitetskommissionen ellers konkluderede. Dette skyldes en række
tekniske korrektioner og antagelser, herunder opdatering af datagrundlag valg
af nyere basisår for købekraftkorrektion, mv.
Krakas beregninger understøtter dog Produktivitetskommissions konklusion
om, at produktiviteten (både mængdemæssig og værditilvækst) bliver ved med
at aftage (også efter 2010) i Danmark og en række sammenlignelige lande,
således at produktiviteten, målt i værdiskabelse pr. arbejdstime, er nede på en
gennemsnitlig vækstrate på under 1 pct. i Danmark de seneste 5 år,
jf. tabel 1.
2
3
FMs oplæg i DØR: Seminar om produktivitetsarbejdet i DØRS, april 2017,
www.dors.dk
https://www.dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/dansk-produktivitet-ikke-sa-darligt-
endda
relateret til kapitel 2 i rapporten fra efterår 2013.
3/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0004.png
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0005.png
1,27 pct. i perioden 2000-2010
4
. Bidraget de seneste 5 år er dog væsentligt
mindre.
Som nævnt er der en række årsager til Danmarks positive position. Den
væsentligste faktor er, at Krakas analyse bruger
et nyere basisår, 2013, for
købekraftskorrektionen end Produktivitetskommissionen,
som brugte
2005 som basisår. Idet Danmarks bytteforhold alt andet lige var mere gunstigt
i 2013 end 2005, forskyder dette produktivitetsniveauet op med ca. 35 %
5
,
jf.
forskydningen af den røde linje i figur 2 og bilag Y.
Det betyder samtidig at bl.a.
Storbritanniens og USA's produktivitetsniveau bliver relativt lavere.
Hertil kommer at Kraka anvender data til og med 2016, hvor
produktivitetskommissionen gik frem til 2010.
Efter 2010 er USA's
mængdemæssige timeproduktivitet aftaget meget,
fra ca. 2 pct. i 2000-
2010 til knap 0,5 pct. i 2011-2016, hvilket gør at Danmark og andre lande haler
ind på USA.
En tredje og sidste årsag er
Danmarks Statistiks revidering af historik data
for BNP,
som betyder at BNP og dermed timeproduktiviteten opjusteres med
1,6-3,3 pct. i alle år fra 1966-2013.
Helt konkret ses forskellen mellem timeproduktiviteten i 2016 ved basisår 2005,
som anvendt af produktivitetskommissionen (se også bilag Y) og ved basisår
2013 (senest tilgængelige data) i figur 2. Den røde streg som markerer
Danmarks placering ved det gamle basisår, viser et stort positivt niveauskifte i
real værdiskabelse pr. arbejdstime på omkring 35 pct., ved at gå fra basisår
2005 til at bruge det senest tilgængelige basisår, 2013.
Bemærk at det kun har betydning for produktivitetsniveauet og ikke
produktivitetsvæksten. Ændring af basisåret er således en væsentlig grund til
at Danmark overordnet alligevel ikke klarer sig dårligere end eksempelvis USA.
Belgien og Holland ligger noget over de resterende lande, hvilket skyldes
højere
mængdemæssig
timeproduktivitet,
som
Danmarks
bytteforholdsgevinster ikke kan opveje.
Over de sidste knap 20 år ligger Danmark således relativt pænt når der ikke
kun tages højde for den ”rene” mængdeproduktivitet,
men også den indkomst
der skabes ved bytteforholdsgevinster og udlandsformue (og forrentning af
denne). Af figur 3 fremgår det at en relativt stor del af årsagen til at
nationalindkomsten pr. arbejdstime ligger pænt sammenlignet med andre
lande, netop skal findes i form af pris- og formuegevinster. Dette bekræfter
DØRS’
positive syn på værdiskabelsen pr. arbejdstime tilbage i 2013.
Målt på mængdemæssig timeproduktivitet alene, er Danmark stadig noget efter
både Sverige og USA.
Jf. tabel 3 i ”Danmarks produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst per arbejdstime”,
november 2017.
5
Det er ikke kun tilfældet i 2016, forskydningen er tilsvarende stor bagud i tid.
4
5/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0006.png
Figur 3: Bidrag til væksten i real nationalindkomst pr. arbejdstime, 1998-
2016
USD pr. time
20
15
10
5
0
-5
Mængdemæssig timeproduktivitet
Indkomst fra udlandsformuen
Real nationalindkomst per arbejdstime
Bytteforholdsforbedring
Præsterede timer
Anm: Effekten af den mængdemæssige timeproduktivitet er opgjort for uændret antal præsterede
timer.
Kilde: Kraka/Deloitte:
”Danmarks
produktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst per
arbejdstime”, november 2017. Krakas/Deloittes egne beregninger
baseret på OECD.stat (2017) og
Produktivitetskommissionen (2013).
Hvor stammer den lave produktivitetsvækst fra?
Danmark klarer sig altså relativt godt i forhold til andre lande, men det ændrer
ikke på at væksten forsat aftager.
DØRS
dekomponerer
i
efterårsrapporten
2017
den
aftagende
produktivitetsvækst, og viser at den aftagende vækst siden 1960’erne
hovedsageligt skyldes mindre produktivitetsvækst
i
hovedsektorerne og kun i
beskeden omfang sektorforskydninger fra højproduktive sektorer til
lavproduktive
6
. Herunder finder de, at forskydninger indenfor industrisektoren
bidrager positivt både til timeproduktivitet og værdiskabelse, mens
forskydninger indenfor servicesektoren bidrager negativt til timeproduktivitet,
men at dette mere end opvejes af positivt bidrag til værdiskabelsen, set over
de seneste 70 år
7
. De seneste år har bidraget fra brancheforskydninger dog
været svagt negativt.
6
7
Jf. DØRS efterårsrapport 2017.
Jf. DØRS efterårsrapport 2017, s. 196.
6/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0007.png
På tværs af brancher påviser nationalbanken, at det generelt er store, ældre og
eksportorienterede virksomheder, der trækker produktivitetsvæksten op
8
.
Siden 1960’erne har branchesammensætningen i dansk økonomi gennemgået
betydelige forandringer. Den økonomiske aktivitet er gradvist flyttet fra landbrug
og industri til servicebranchen, som i dag fylder omkring tre fjerdedele af
økonomien, målt på såvel beskæftigelsesandelen som andelen af
værdiskabelsen (nominelt BVT)
9
.
Figur 4. Produktivitetsvækst på tværs af brancher 2006-2015
Kilde: Finansministeriet. Slides til brug for DØRS’ produktivitetsseminar april 2017:
https://www.dors.dk/files/media/produktivitetsraad/doers170424_finansministeriet_andersborup.p
df
Både Produktivitetskommissionen og Finansministeriet
10
har tidligere peget på,
at især den meget beskedne vækst i produktiviteten i serviceerhvervene har
bidraget væsentligt til den aftagende stigning i produktiviteten,
jf. figur 4.
Serviceerhvervene
–
der dækker over så forskellige typer af virksomheder som
fx detailforretninger, transportfirmaer og advokater
–
udgør over halvdelen af
Danmarks økonomi
11
. Derfor er det netop også i disse erhverv, at der er størst
potentiale for at hæve produktiviteten. Finansministeriet vurderer, at der er tegn
på, at en stor andel af produktionsressourcerne i privat service er bundet i
lavproduktive virksomheder, hvorimod en stor del i industrisektoren er bundet i
højproduktive virksomheder
12
.
Tal fra en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
13
tidligere på året viser,
at ligesom produktiviteten generelt er forbedret siden 2010, så ses også en
væsentlig forbedring i produktiviteten i hjemmemarkedsorienterede
serviceerhverv, som i 2011-2015 er vendt fra negativ/ingen til positiv vækst og
Danmarks Nationalbank: ” Spredning af ny viden gavner virksomhedernes produktivitet”,
september 2017, s. 9
9
De Økonomiske Råds efterårsrapport 2017
10
”Finansredegørelse
2014”
(Finansministeriet),
kap 4.
11
Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport, 8. april 2013, side 1.
12
Finansministeriet ”produktivitet og konkurrence”, 2016, boks 1.
13
ØIM: ”Har Danmark stadig en produktivitetsudfordring?”, april 2017.
8
7/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0008.png
tilmed højere produktivitet end en række sammenlignelige lande, herunder
USA,
jf. figur b.
Præcis
hvor
stor
effekt
den
forbedrede
produktivitet
i
hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har haft på den samlede
produktivitet i Danmark og Danmarks styrkede position i forhold til andre lande,
er dog svært at sige.
Figur a og b. Produktivitetsvækst i pct. i serviceerhverv (værditilvækst pr.
arbejdstime)
Finansministeriet har tidligere vurderet i en analyse fra 2016, at ”Potentialet for
at hæve produktiviteten gennem forbedret fordeling af produktionsressourcerne
på tværs af virksomheder kan under forskellige forudsætninger opgøres til 15-
30 mia. kr. målt ved BVT, hvor de største bidrag kommer fra
serviceerhvervene.”
14
Vurderingen hviler mere konkret på en vurdering af de
teoretiske gevinster der ville være, hvis mindre produktive brancher (især
service) opnåede samme begrænsede spredning i mark up’er og/eller samme
niveau for mark up’er som de mest produktive (især industrien).
Det er svært at sige, om Krakas nye og mere positive tal for serviceerhvervenes
produktivitet vil give anledning til en nedjustering af den teoretiske gevinst.
Nyere data giver således ikke anledning til et særskilt dansk
produktivitetsproblem. Det affejer dog ikke baggrunden for Det Europæiske
14
FM ”Økonomisk analyse – produktivitet og konkurrence”, 2016, s.6.
8/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0009.png
Råds indstilling, som tog afsæt i en vedvarende aftagende vækst i
produktiviteten.
2. Produktivitetskommissionens anbefalinger
Ifølge Produktivitetskommissionen vil det kræve en vedvarende indsats over en
bred front at hæve produktivitetsvæksten
15
. Der er brug for at sætte ind på en
lang række forskellige områder, både i den private og offentlige sektor.
Kommissionen har således fremlagt omkring 200 mere eller mindre konkrete
politiske tiltag og anbefalinger, med henblik på at få løftet produktiviteten. Disse
anbefalinger er fremlagt i slutrapporten fra 2014 og er fordelt på 7
hovedområder.
De cirka 200 anbefalinger er i rapporten kortet ned til 25 hovedanbefalinger
16
,
der alle falder ind under en af de 3 nedenstående områder:
Produktivitetskommissionen har anbefalet at sætte særligt ind på tre områder:
1) Styrk konkurrence, dynamik og internationalisering i erhvervslivet bl.a.
ved hjælp af mindre regulering, mere mobilitet, omlægge skatter fra
indkomst til skatter på ejendom og derudover foreslås øget betaling i
trafikken.
2) Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet.
3) Skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige bl.a.
ved afbureaukratisering, regelforenkling og øget konkurrence om
offentlige opgaver.
3. Kritik af anbefalinger
Produktivitetskommissionens anbefalinger skabte debat mellem forskerne og
erhvervsledere. I nedenstående afsnit vil der blive gennemgået nogle af de
vedholdte kritikpunkter.
Afbureaukratisering og resultatstyring af den offentlige sektor
Produktivitetskommissionens grundlag for anbefalinger om afbureaukratisering
og resultatstyring i den offentlige sektor er blevet kritiseret af forskerne Peter
Bjerre Mortensen og Mads Leth Felsager Jakobsen
17
. Kritikken går på at
kommissionen har overdrevet regel- og lovtilvæksten. En kritik, som
forekommer berettiget, idet kommissionen i deres opgørelse af regler og love
har talt både ændringer i eksisterende regler og regler, der udstedes for at
ophæve tidligere regler med.
Peter Birch Sørensen anerkender kritikken og deres resultater som valide,
men fastholder standpunktet, at et øget antal nye regler sænker
produktiviteten. De to forskere svarer tilbage, at der ofte er mange regler i
institutioner, hvor der i forvejen kan være vanskeligheder, og at det dermed
kan komme til at se ud som om det kører dårligt pga. de mange regler, men
kausaliteten er svær at drage konklusioner om.
15
16
Produktivitetskommissionen, slutrapport, 2014.
Se bilag 1 for alle 25 anbefalinger.
17
Jf. artikel i Djøf-bladet nr. 10 maj, 2015:
http://aparte.ipapercms.dk/Djoefbladet/2015/10/
9/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0010.png
Forskningschef i Trygfonden Anders Hede kritiserer anbefalingen om at bruge
resultatstyring i den offentlige sektor, idet han argumenterer for, at der ikke
eksisterer nogen videnskabelig evidens for at resultatstyring rent faktisk øger
produktiviteten i den offentlige sektor. Han er bekymret for om kommissionens
anbefaling af resultatstyring vil føre til at man måler det forkerte, fordi det rent
metodisk kan være svært for de ansatte i den offentlige sektor at bruge
resultaterne til at øge produktiviteten.
18
Detailsektor
Christen Sørensen, fhv. overvismand har kritiseret Produktivitets-
kommissionens analyser af udviklingen indenfor detailhandel for at være
fejlbehæftede. Han hævder
19
, at kommissionens anbefalinger ikke er mulige at
drage ud fra det anvendte talmateriale, idet timeproduktiviteten ikke tager højde
for ændringer i bruttoavanceprocenten, og at produktivitetsvæksten i
detailhandlen generelt er undervurderet. Han mener derfor at Kommissionens
anbefalinger, om bl.a. liberalisering af planloven, hviler på et misvisende
grundlag. Kritikken er dog blevet tilbagevist af Produktivitetskommissionen, der
i et notat
20
har opstillet en række faglige argumenter for deres
opgørelsesmetoder, for at underbygge anbefalingen.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for
medlemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af
Folketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
18
19
Samfundsøkonomen, 27. maj 2015
Christen Sørensen: ”Produktivitetskommissionens analyse af produktivitetsudviklingen i
Detailhandlen”
20
Produktivitetskommissionen: ”Svar på Christen Sørensens kritik af
produktivitetskommissionen”
10/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0011.png
Bilag 1: Produktivitetskommissionens 25 hovedanbefalinger
Styrk konkurrence, dynamik og internationalisering
1) Fjern regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen.
2) Styrk mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, viden og arbejdskraft
over landegrænserne.
3) Styrk konkurrencelovgivningen, så den kommer på niveau med bedste praksis i
EU.
4) Begræns brugen af konkurrence-, kunde- og jobklausuler gennem skærpet
lovgivning.
5) Prioriter de offentlige udgifter med blik for, hvordan de påvirker produktiviteten.
6) Brug skattepolitikken til at styrke produktiviteten, bl.a. ved at omlægge fra skatter
på indkomst til skatter på ejendom og ved at fjerne overbeskatning af aktiv
erhvervsindkomst.
7) Invester kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt.
8) Brug betaling til at reducere trængslen i trafikken.
9) Sørg for at energi- og klimapolitikken fremmer omkostningseffektivitet i
energiproduktion og -distribution
Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet
10) Giv de videregående uddannelsesinstitutioner langt stærkere tilskyndelser til at
levere uddannelser med høj studieintensitet og efterfølgende høj beskæftigelse
og løn.
11) Giv de videregående uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for at udbyde
kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, der afspejler
arbejdsmarkedets behov.
12) Giv de uddannelsessøgende væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at
vælge uddannelser med gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder.
13) Giv de uddannelsessøgende nem adgang til sammenlignelige nøgletal for
uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet.
14) Evaluér gymnasiereformen og efterfølgende - når erhvervsuddannelsesreformen
er gennemført
–
ungdomsuddannelserne under ét. Vurdér på den baggrund, om
der er behov for en mere gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne.
15) Fortsæt med at styrke det faglige niveau i folkeskolen, herunder især i dansk og
matematik, ved at styrke læreruddannelsen og skabe gennemsigtighed om
skolernes resultater i form af bl.a. eksamensresultater og elevernes videre
uddannelse
Skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige
16) Arbejd systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling.
17) Indgå brede og fleksible offentlige overenskomster.
18) Mål på og styr efter resultater for borgerne.
19) Øg fokus på tydelig ledelse, motivation og trivsel.
20) Skab bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer
og løn.
21) Skab konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det
22) Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver.
23) Inddrag private virksomheder, medarbejdere og brugere i at udvikle og nytænke
den offentlige opgaveløsning.
24) Indret den økonomiske styring, så den fremmer langsigtet planlægning og
effektiv udnyttelse af udgiftsrammen.
25) Indret afregningsordninger mellem myndigheder, så de understøtter samarbejde
og tilskynder til en effektiv arbejdsdeling
11/12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 34: Baggrundsnotat om Danmarks produktivitet fra Folketingets økonomiske konsulenter
1827936_0012.png