FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det

europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2018 mv.

Indledning

30. november 2017

Kommissionen offentliggjorde 22. november 2017 en samlet pakke vedr. det eu-

ropæiske semester 2018. Pakken indleder det europæiske semester 2018 og inde-

holder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2018, Kommissionens vars-

lingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2018 samt

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområ-

det som helhed for 2018.

. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med

vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 11. juli 2017.

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år. Herefter vedtager landene national økono-

misk politik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende

budgetår i efteråret. Den nærmere proces fremgår af

bilag 1.

Den årlige vækstundersøgelse 2018

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for EU og EU-landene.

Kommissionen fremhæver i vækstundersøgelsen, at det går fremad i EU. Ifølge

Kommissionens efterårsprognose af 9. november 2017 ventes det samlede BNP i

EU at vokse med 2,3 pct. i 2017. Arbejdsløsheden ventes at falde fra 8,6 pct. i

2016 til 7,8 pct. i 2017 og ventes at falde yderlige i de kommende år. Beskæftigel-

sen er stigende og i andet kvartal 2017 var i alt 235,4 millioner personer i arbejde i

EU. Endvidere er underskuddene på den offentlige saldo blevet reduceret eller

vendt til overskud i flere EU-lande i de seneste år.

Kommissionen understreger dog, at der fortsat er udfordringer. Produktivitets-

væksten er fortsat lav. Investeringerne er stigende, men investeringsniveauet er

fortsat under niveauet fra før krisen. Arbejdsløsheden er fortsat høj i store dele af

Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande. Endvidere

udgør høje offentlige gældsniveauer en barriere for væksten i nogle EU-lande.

Pakken indeholder også en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som behandles i EPSCO.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 2 af 16

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede priorite-

ter for den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2)

gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen nævner, at indsatsen med at

fremme af investeringer

bl.a. skal

fokusere på at styrke produktiviteten. Kommissionen fremhæver i den forbindel-

se, at investeringer i infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, digital in-

novation og cirkulær økonomi bør prioriteres. Det fremhæves også, at investerin-

ger i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken kan bidrage til at øge integra-

tionen på arbejdsmarkedet og nedbringe ulighed. EU-landene bør endvidere foku-

sere på at fjerne barrierer for investeringer og fremme private investeringer, her-

under ved at styrke erhvervsklimaet, simplificere skattesystemerne, sikre mere

effektiv offentlig administration, sikre velfungerende offentlige institutioner og

fjerne rigiditeter på produkt- og arbejdsmarkederne. Generelt vurderes EFSI og

den øvrige europæiske investeringsplan at være et fortsat vigtigt instrument til at

fremme investeringerne. Endvidere skal arbejdet med kapitalmarkedsunionen og

bankunionen fortsættes for at styrke adgangen til finansiering og sikre en mere

robust banksektor.

EU-landene skal

gennemføre strukturreformer

for at sikre mere robuste øko-

nomier, forbedre sociale forhold, øge produktiviteten og styrke vækstpotentialet.

EU-landene skal bl.a. fokusere på at styrke erhvervsklimaet, sikre velfungerende

produktmarkeder og offentlige institutioner og fjerne nationale barrierer for det

indre marked. Endvidere skal EU-landene sikre velfungerende arbejdsmarkeder

og lige muligheder. Reformer af arbejds- og produktmarkeder bør endvidere bi-

drage til at fremme innovation og konkurrence. Effektive uddannelses- og opkva-

lificeringssystemer samt en velfungerende aktiv arbejdsmarkedspolitik skal sikre

bedre adgang til arbejdsmarkederne, herunder for udsatte befolkningsgrupper.

EU-landene skal også bekæmpe ulighed og fattigdom, herunder ved at sikre lige

adgang til offentlig service og effektive sociale beskyttelsessystemer. EU-landene

bør desuden sikre holdbarhed og tilstrækkelighed af pensionssystemerne og sund-

hedssystemerne. Kommissionen bemærker endvidere, at reformer med fordel kan

designes med inddragelse af sociale parter, og at pakker med flere komplemente-

rende reformer kan have større effekt.

EU-landene skal føre en

ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen fremhæver, at

der i nogle EU-lande fortsat er behov for at nedbringe den offentlige gæld, og at

EU-landene generelt bør benytte det igangværende opsving til at opbygge finans-

politiske buffere. Kommissionen vurderer, at finanspolitikken i euroområdet som

helhed bør være overordnet neutral. De enkelte EU-landes finanspolitik bør dog

afstemmes nationale forhold og være i overensstemmelse med reglerne i Stabili-

tets- og Vækstpagten. Kommissionen bemærker, at enkelte eurolande bør øge de

offentlige investeringer for at styrke vækstpotentialet. Generelt anbefales EU-

landene at sikre en mere effektiv og fair beskatning og forbedre kvaliteten af of-

fentlige investeringer og forbrug.

Vækstundersøgelsen har endvidere et generelt fokus på den

sociale dimension

det økonomiske samarbejde. Kommissionen understreger, at der er behov for at

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 3 af 16

sikre øget social konvergens, og at den europæiske søjle for sociale rettigheder i

den forbindelse bør benyttes som en form for kompas. Den europæiske søjle for

sociale rettigheder blev tiltrådt af Rådet 17. november 2017 og består af 20 prin-

cipper, jf.

bilag 2.

Kommissionen bemærker i vækstundersøgelsen, at den i det

europæiske semester for 2018 vil tage højde for de 20 principper, herunder i lan-

derapporterne, de landespecifikke anbefalinger (og i beskæftigelsesretningslinjerne,

der behandles i EPSCO).

Varslingsrapporten for 2018

Kommissionen offentliggjorde ligeledes 22. november 2017 varslingsrapporten

(Alert Mechanism Report

–

AMR) for 2018 som led i proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer, jf.

boks 1.

Varslingsrapporten indeholder

et ’scoreboard’ bestå-

ende af et begrænset antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende

indikation på ubalancer i EU-landene. Scoreboardet indeholder makroøkonomi-

ske indikatorer, herunder betalingsbalancens løbende poster og offentlig brutto-

gæld, finansielle indikatorer, herunder privat kreditgivning og boligprisindeks,

samt en række sociale indikatorer

, navnlig erhvervsfrekvensen, langtidsledighed

og ungdomsledighed.

Boks 1

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for samarbejdet i EU om

systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne

identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for

ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem.

MIP’en kan

ses

som et supplement til overvågningen af rent ”finanspolitiske ubalancer” under Stabilitets-

og Vækstpagten.

MIP’en

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i vars-

lingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lan-

de, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, fortage en dybdegå-

ende analyse af lande, som vurderes at have ubalancer eller være i fare for at blive påvirket heraf. De dybdegående

analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af disse dybdegående ana-

lyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og i givet fald en

vurdering af disses karakter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til

Rådet om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger om at korrige-

re ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure, hvor Rådet efter

et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I op-

følgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til,

hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande.

Udsving i de sociale indikatorer kan ikke i sig selv indikerer en forværring af finansielle og makroøkonomi-

ske risici, og de kan derfor ikke benyttes til en optrapning eller nedtrapning af makroubalanceproceduren.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 4 af 16

Nogle EU-lande er fortsat påvirket af flere indbyrdes forbundne ubalancer. Der er

bl.a. tale om en kombination af høje private og offentlige gældsniveauer, høj ud-

landsgæld og fortsatte udfordringer i banksektoren i Cypern, Grækenland og Por-

tugal. Disse lande står fortsat overfor udfordringer ift. at få nedbragt de høje

gældsniveauer i en situation med fortsat høj arbejdsløshed, begrænset finanspoli-

tisk råderum og moderat vækst. Nogle EU-lande udfordres primært af høj offent-

lig gæld, svag udvikling i vækstpotentialet og svag konkurrenceevne. Det er bl.a.

tilfældet i Frankrig, Belgien og Italien, hvor sidstnævnte også oplever udfordringer

i banksektoren, der er præget af høje beholdninger af misligholdte lån.

Danmark, Tyskland, Nederlandene og Sverige oplever fortsat høje og vedvarende

betalingsbalanceroverskud, hvilket afspejler en stærk konkurrenceevne, men i nog-

le tilfælde og i varierede omfang også en dæmpet indenlandsk efterspørgsel.

Kommissionen bemærker, at betalingsbalanceoverskuddene og den dæmpede

indenlandske efterspørgsel bl.a. kan forklares ved relativt høj opsparing og gælds-

nedbringelse i de respektive lande, men at nedbringelsen af privat og offentlig

gæld i Tyskland synes at ske fra gældsniveauer, der er relativt lave.

I Sverige, Østrig, Danmark, Luxembourg og Storbritannien har der været høje

boligprisstigninger, ligesom der i disse lande også er høje private gældsniveauer. I

Estland, Ungarn, Letland, Litauen og Rumænien har lønomkostningerne været

kraftigt stigende, mens konkurrenceevnen har haft en mere dæmpet udvikling. I

Rumænien og Ungarn skal udviklingen i enhedslønomkostningerne ses i sammen-

hæng med en procyklisk finanspolitik, hvilket skaber risiko for overophedning.

Pba. de identificerede udfordring og under hensyntagen til landespecifikke for-

hold, udpeger Kommissionen 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrappor-

ten

. Der er tale om de 12 lande, der også vurderedes til at have ubalancer i de

dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2017 (Tyskland, Ir-

land, Spanien, Nederlandene, Slovenien, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien,

Italien, Portugal og Cypern), jf.

bilag 3.

Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på beta-

lingsbalancen fortsat er højt, hvilket ifølge Kommissionen bl.a. afspejler et højt

privat opsparingsniveau. Kommissionen peger på, at Danmarks kumulative tab i

eksportmarkedsandele er blevet reduceret, og at niveauet for dansk priskonkur-

renceevne er stabilt. Kommissionen peger desuden på, at den private gæld er fal-

det, men fortsat er blandt de højeste i EU. Kommissionen bemærker, at den høje

private gæld bl.a. er et resultat af det danske realkreditsystem, en favorabel skat-

temæssig behandling af gæld, lave incitamenter for at tilbagebetale realkreditgæld,

samt et avanceret velfærds- og pensionssystem. Kommissionen bemærker endvi-

dere, at husprisstigningerne fortsat stiger, og at udviklingen bør følges nøje.

Kommissionen konkluderer desuden, at den danske banksektor er sund, og at

arbejdsløsheden fortsat er lav.

Grækenland er som programland ikke underlagt processerne under det europæiske semester og analyseres

derfor som eneste EU-land ikke særskilt i Kommissionens varslingsrapport.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 5 af 16

Kommissionen peger i varslingsrapporten for 2018 på, at indikatorerne vedrøren-

de betalingsbalancen og den private gæld i Danmarks tilfælde overskrider indika-

torernes grænseværdier, jf.

bilag 4.

Kommissionen konkluderer dog, at Kommissi-

onen ikke på nuværende tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse for

Danmark. Kommissionen vurderer således, at Danmark ikke er påvirket af uba-

lancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissio-

nens vurdering i varslingsrapporterne for 2015, 2016 og 2017. Det er således fjer-

de år i træk, at Danmark ikke udpeges til en dybdegående analyse. Den seneste

dybdegående analyse af Danmark blev offentliggjort 5. marts 2014.

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed

Kommissionen har fremlagt et udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

for perioden 2018-2019. Udkastet lægger bl.a. vægt på flg.:

Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der fremmer holdbar og

inklusiv vækst og sikrer robuste økonomier og konvergens. Eurolandene

bør uddybe det indre marked, herunder for serviceydelser, inkl. finansielle,

energi og det digitale indre marked. Eurolandene skal benytte opsvinget til

at gennemføre reformer, der øger produktiviteten og vækstpotentialet, sikre

velfungerende institutioner, forbedre erhvervsklimaet, fjerne barrierer for

investeringer og mindske ulighed. Eurolande med betalingsbalanceunder-

skud bør sikre tilbageholdenhed i lønudviklingen, mens eurolande med høje

betalingsbalanceoverskud bør fremme lønvækst og prioritere tiltag, der styr-

ker investeringer og den øvrige indenlandske efterspørgsel og bidrager til

rebalancering af euroområdet.

Eurolandene anbefales at sikre en overordnet neutral finanspolitik i euro-

området, der balancerer både holdbarhed og gældsreduktion, hvor nødven-

digt, samtidig med at understøtte genopretningen. Eurolandene skal sikre

effektive og velfungerende finanspolitiske rammer, føre finanspolitik der re-

spekterer reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten og understøtter investerin-

ger samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser,

herunder ved brug af budget- og udgiftsanalyser. Eurolandene anbefales

endvidere at sikre fair og vækstvenlige skattesystemer og bekæmpe skatte-

undgåelse, herunder ved at fortsætte arbejdet med en fælles konsolideret sel-

skabsskattebase.

Eurolandene anbefales at fremme jobskabelse, sikre lige muligheder og ad-

gang til arbejdsmarkederne, rimelige arbejdsvilkår og forbedre de sociale

forhold. Eurolandene bør i den forbindelse bl.a. prioritere at øge arbejds-

markedernes fleksibilitet, forbedre uddannelsessystemerne mhp. at nedbrin-

ge mismatch mellem arbejdsstyrkens kompetencer og efterspørgslen på ar-

bejdsmarkedet, sikre velfungerende sociale sikringssystemer, forbedre den

aktive arbejdsmarkedspolitik samt sænke skatten på arbejde, herunder sær-

ligt for lavindkomstgrupper.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 6 af 16

Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunionen

som specificeret i ECOFIN’s køreplan fra

juni 2016 mhp. risikodeling og ri-

sikoreduktion, herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bag-

stopper for bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsyns-

rammer. Eurolandene bør også nedbringe beholdninger af misligholdte lån

og reducere private gældsniveauer, hvor relevant, i overensstemmelse med

rådskonklusionerne. Endvidere bør eurolandene styrke integrationen af ka-

pitalmarkederne mhp. at styrke den realøkonomiske vækst og sikre stabilitet

i de finansielle markeder.

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det indre

marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.

Regeringens holdning til vækstundersøgelsen 2018 mv.

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-

ringsdagsorden. Det er særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og holdbare

offentlige finanser, herunder en neutral eller stram finanspolitik, i takt med kon-

junkturfremgangen, således at der i højere grad end i tidligere opsving kan opbyg-

ges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbageslag og konjunkturmedløbende

finanspolitik undgås.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-

gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at

skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen noterer sig Kommissions vurdering af, at 12 lande oplever eller er i

fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer. Regeringen er endvidere tilfreds

med, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en dybdegående analyse af

Danmark under makroubalanceproceduren. Regeringen havde dog gerne set vars-

lingsrapporten bemærke, at den private gæld i Danmark skal ses i forhold til hus-

holdningernes høje aktiver såsom pensionsopsparinger og boliger.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2017.

Regeringen støtter generelt et socialt ansvarligt EU, der stiler mod inklusiv vækst.

Regeringen er dog af den overbevisning, at sociale fremskridt først og fremmest

sikres via velfungerende arbejdsmarkeder, ansvarlig økonomisk politik og løbende

reformer på nationalt niveau. Endvidere finder regeringen det centralt, at hensynet

til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og

arbejdsmarkedets parters rolle respekteres.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 7 af 16

Danmark har ikke stemmeret ifm. vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som

helhed, men er tilfreds med, at der i anbefalingerne lægges vægt på, at videreudvik-

lingen af ØMU’en skal ske under hensyntagen til det indre marked og på en åben

og transparent måde ift. ikke-eurolande. Ift. Kommissionens anbefalinger om

lønudviklingen, fx at eurolande med betalingsbalanceoverskud bør fremme løn-

vækst, henholder man sig til at lønudviklingen er et ansvar for arbejdsmarkedets

parter og således er uden for de respektive regeringers direkte indflydelse.

Status på opfølgningen på den landespecifikke anbefaling til Danmark

Rådet vedtog 11. juli 2017 én landeanbefaling til Danmark, der indebærer, at

Danmark for 2017-2018

anbefales at ”skabe

konkurrence i de dele af servicesektoren, der

er rettet mod hjemmemarkedet”.

Regeringen har fokus på at øge produktiviteten inden for hjemmemarkedsoriente-

rede erhverv, som Kommissionen anbefaler

–

herunder detailsektoren og trans-

portsektoren.

Detailsektoren

Folketinget vedtog 1. juni 2017 en revideret planlov.

Den reviderede planlov har bl.a. fokus på at sikre vækst og bedre udviklingsmu-

ligheder for detailhandlen. De nye detailhandelsbestemmelser give kommunerne

større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn

til lokale forhold og den stigende e-handel.

Der er i den reviderede planlov følgende ændringer:



Bredere formål for detailhandlen så der er tale om tre ligeværdige formål

–

sikre et varieret butiksudbud, god tilgængelighed og effektiv butiksstruktur.

Hensynet til en effektiv butiksstruktur giver kommunerne rum for større bu-

tikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel mv., som alle kan

være med til at understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser.



Ændrede størrelsesbegrænsninger for både udvalgsvarer og dagligvarer. Stør-

relsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker uanset bystørrelse ophæves. For

dagligvarebutikker ændres størrelsesbegrænsningen afhængig af om, der er tale

om dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående butikker, bymidter og

bydelscentre eller aflastningsområder.



Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves,

og der udarbejdes en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten

fastlægges. Vejledningen udstedes efter forelæggelse for aftaleparterne. Endvi-

dere lempes redegørelseskravene til kommuneplanlægningen for detailhandel.



Mulighed for at udlægge nye aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt

kundegrundlag. Det giver kommunerne mulighed for at give plads til store ud-

valgsvarebutikker, der ikke uden videre kan indplaceres i bymidten.



Listen for pladskrævende varer gøres mere fleksibel, da den ikke længere er

udtømmende, men i stedet oplister eksempler på hvilke varer, der kan betrag-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 8 af 16

tes som pladskrævende. En mere fleksibel liste over pladskrævende varer giver

kommunerne større frihed i deres planlægning.

Der er udstedt en vejledning om detailhandel til kommunernes arbejde med de-

tailhandelsplanlægningen.

Muligheden for nye aflastningsområder og den frie størrelsesgrænse for udvalgs-

varebutikker kan eksempelvis give rum for nye butikstyper, der kombinerer fysi-

ske butikker og e-handel. Nye butikskoncepter kan være med til at give forbruger-

ne et større og mere varieret vareudbud, og dermed en hjælp til de fysiske butikker

i konkurrencen med e-handlen.

Ændringerne af planloven følger de tidligere anbefalinger fra EU-kommissionen

om øget konkurrence og produktivitet. De nye detailhandelsregler sigter samlet set

blandt andet mod at fremme en mere effektiv butiksstruktur. De nye regler for-

ventes at bidrage til højere produktivitet, bedre service, lavere priser og et større

udvalg af varer. Samlet set forventes lempede regler for butikkernes størrelse og

placering at føre til en øget konkurrence.

Finansministeriet har estimeret, at planlovens detailhandelsbestemmelser vil kun-

ne løfte det strukturelle BNP varigt med op til 0,75 mia. kr. årligt. Det frigiver

købekraft og forbrugsmuligheder, som kan få betydning for en række områder

–

også ud over detailhandlen.

Transportsektoren

Folketinget vedtog 9. februar 2017 en revideret taxalov.

Med loven indføres én type tilladelse til alle former for erhvervsmæssig person-

transport i biler. Det sikres, at alle, der opfylder kravene for at få en tilladelse, kan

få udstedt en sådan, idet antalsbegrænsningen ophæves. Dog indføres en 3-årig

overgangsordning, således at antallet af nye tilladelser de første tre år efter lovens

ikrafttræden fastsættes til 500 årligt.

Den geografiske begrænsning for brugen af udstedte tilladelser ophæves. Med

lovforslaget gives den enkelte vognmand og det enkelte kørselskontor mulighed

for at vokse og udnytte virksomhedsmodeller på linje med andre erhverv. Dette

vil fremme konkurrencen til gavn for både erhvervslivet og forbrugerne.

Samtidig sker liberaliseringen under ordnede forhold. Al salg af taxikørsel skal ske

via et kørselskontor. Samtidig får kørselskontorerne en række pligter over for

myndighederne og over for kunderne. Den udførte kørsel skal kunne dokumente-

res og kørselskontorerne skal dele denne dokumentation med myndighederne.

Dokumentationen vil give myndighederne et bedre grundlag for kontrol og for-

brugerbeskyttelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 9 af 16

Tilladelsesudstedelsen og den forvaltningsmæssige kontrol med erhvervet centrali-

seres, i stedet for at ligge decentralt i de enkelte kommuner.

Endvidere indføres en bedre forbrugerbeskyttelse, idet der indføres regler om

klageadgang for taxikørsel, herunder at taxibranchen skal indføre et uafhængigt

landsdækkende klagenævn.

Der stilles krav om, at alle chauffører skal have et chaufførkort for at må udføre

erhvervsmæssig persontransport.

Samlet set forventes de nye regler at bidrage til en øget konkurrence inden for

transportsektoren.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 10 af 16

Bilag 1

–

Det europæiske semester

Generelt om det europæiske semester 2018

I de kommende måneder vil Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2018 mv. danne grundlag for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU og euroområdet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd

(DER). På ECOFIN 5. december var en første præsentation og drøftelse af vækstundersøgelsen og varslingsrap-

porten for 2018 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som hel-

hed. ECOFIN ventes 23. januar 2018 at vedtage rådskonklusioner om sagen. På DER 22.-23. marts 2018 forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage

generelle retningslinjer for medlemslandenes økonomiske politik og økonomisk-politiske anbefalinger til euroområ-

det som helhed.

Kommissionen ventes i februar 2018 at offentliggøre én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land, de såkaldte

landerapporter. Landerapporterne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger, dels for relevante lande de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. De dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til

de enkelte lande om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identi-

ficerede ubalancers karakter.

I marts eller april fremlægger EU-landene hver især deres stabilitets- eller konvergensprogrammer (for hhv. euro- og

ikke-eurolande) samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes herefter i maj 2018 med udgangspunkt i

DER’s retningslinjer samt landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer

samt udkast til landespecifikke anbefalinger. Kommissionens forslag om landespecifikke anbefalinger til eurolande-

ne vil også skulle afspejle anbefalingerne til euroområdet som helhed. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmø-

det 22. juni opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om landespe-

cifikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger på EU-topmødet 28.-29. juni. Efterføl-

gende vedtager ECOFIN på rådsmødet i juli formelt rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og

landespecifikke anbefalinger. Anbefalingerne danner grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk poli-

tik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 11 af 16

Bilag 2

–

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Den sociale søjles 20 principper

Den sociale søjle blev tiltrådt 17. november på det sociale topmøde i Göteborg. Søjlen fastsætter 20 principper som

fælleseuropæiske, politiske sigtepunkter for EU-landene, regioner, arbejdsmarkedets parter og EU's institutioner.

Søjlens 20 principper vedrører:



Færdigheder, uddannelse og livslang læring.



Ligestilling.

Lige muligheder.

Aktiv beskæftigelsespolitik.

Erhvervsskift.

Lønninger.

Ansættelsesvilkår.

Inddragelsen af arbejdsmarkedet parter.

Balance mellem arbejds- og privatliv.

Arbejdsmiljø.

Børnepasning.

Social sikring.

Arbejdsløshedsydelser.

Minimumsindkomst.

Pensioner-

Sundheds- og sygdomsydelser.

Inklusion invaliditetsydelser.

Langtidspleje.

Adgang til bolig.

Andre grundlæggende ydelser.

Kilde: Kommissionen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 12 af 16

Bilag 3

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2017

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, februar 2017

Lande

Bulgarien

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Lav beskæftigelsesniveau og

høj langtidsledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt en

banksektor tynget af misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Banksek-

tor tynget af misligholdte lån.

Cypern

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Stigende

arbejdsløshed og svag udvikling i produktiviteten.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Anm: EU-landene vurderert til at have makroøkonomiske ubalancer i 2017 er identiske med de lande, der udpeges

til nærmere analyse i Kommissionens varslingrapport for 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 13 af 16

Bilag 4

–

Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2007-2016

Figur 1

Betalingsbalancen

Figur 2

Internationale nettoinvesteringsposition

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at

værdien for det givne år ikke overskrider tær-

skelværdien. En rød markering er udtryk for,

at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Reale effektive valutakurs

Figur 4

Eksportmarkedsandele

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over 3 år. En positiv værdi ud-

trykker en styrkelse (appreciering) af kronens

effektive værdi ift. 35 andre industrialiserede

lande, dvs. kronekursen, når der tages højde

for den relative prisudvikling overfor andre

lande. En negativ værdi udtrykker en forrin-

gelse (depreciering) af kronens effektive vær-

di. Tærskelværdi på +/-11 pct. En grøn mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne

år ikke overskrider tærskelværdien. En rød

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale ek-

sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-

on i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering er

udtryk for, at værdien for det givne år over-

skrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 14 af 16

Figur 5

Nominelle enhedslønomkostninger

Figur 6

Boligprisindeks

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-

eurolande. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider

tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Vækst i privat kreditgivning

Figur 8

Privat bruttogæld

Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 15 af 16

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Figur 10

Ledighed

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskri-

der tærskelværdien. En rød markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år overskri-

der tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i den finansielle sektors forpligtelser

Figur 12

Ændring i erhvervsfrekvensen

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på -0,2 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Notat vedr. vækstundersøgelsen m.v., fra finansministeren

Side 16 af 16

Figur 13

Langtidsledighed

Figur 14

Ungdomsarbejdsløshed (15

–

24 år)

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 0,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 2,0 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat