FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Dagsordenspunkt 7:

Kommissionens vækstundersøgelse 2018 mv.

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

1. Resume

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester 2018 af 22. november 2017 indeholder

bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, Kommissionens varslingsrapport under proceduren

for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2018.

Vækstundersøgelsen fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2018,

der igen i år er fremme af investeringer, strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Varslings-

rapporten udpeger EU-lande, der har eller er i fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer.

12 lande udpeges til nærmere analyse i 2018. Anbefalingerne til euroområdet som helhed, der

bl.a. fokuserer på behovet for at sikre robuste økonomier i euroområdet, vil danne baggrund for

de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes offentliggjort i maj 2018 (som

led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

Der ventes en præsentation og indledende drøftelse af den årlige vækstundersøgelse, varslingsrap-

porten og anbefalingerne til euroområdet som helhed på ECOFIN 5. december 2017. ECO-

FIN forventes først at vedtage rådskonklusioner om vækstundersøgelsen og varslingsrapporten på

et senere ECOFIN, forventeligt 23. januar 2018, hvor også anbefalingerne til euroområdet som

helhed ventes vedtaget.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i første halvår hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse

af national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-

tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 11. juli 2017.

Det europæiske semester 2018 indledes med

Kommissionens årlige vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’,

AGS)

af 22. november 2017. Vækstundersøgelsen skit-

serer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-

landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen danne grundlag for

horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og

Det Europæiske Råd (DER). På DER 22.-23. marts 2018 forventes stats- og rege-

ringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a.

ECOFIN 23. januar 2018 at vedtage generelle retningslinjer for EU-landenes

økonomiske politik.

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet

som helhed

af 22. november har til formål at sikre koordination af den økonomiske

politik i eurolandene. Eurolandene skal således tage højde for euroområdeanbefa-

lingerne i deres reform- og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i april

2018, ligesom anbefalingerne danner baggrund for Kommissionens udkast til lan-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

despecifikke anbefalinger til eurolandene i maj 2018. Anbefalingerne til euroom-

rådet vil blive drøftet på ECOFIN 5. december 2016 og forventes godkendt på

ECOFIN 23. januar 2017. Herefter tiltrædes de af DER 22.-23. marts 2018, før de

formelt ventes vedtaget af Rådet.

Kommissionen ventes i februar 2018 at offentliggøre en samlet økonomisk analy-

se for hvert EU-land, de såkaldte landerapporter. Landerapporterne vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. EU-landene fremlægger deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer

samt nationale reformprogrammer senest i april 2018. Kommissionen ventes i maj

2018 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer, EU-landenes

programmer og

anbefalingerne til euroområdet som helhed, at fremlægge udkast til rådsudtalelser

om EU-landenes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den

baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 22. juni 2018 opnå enighed om rådsudta-

lelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om de landespeci-

fikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger 28.-29.

juni 2018. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli 2018 formelt vedtage

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke

anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP)

udgør ram-

men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-

tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over

for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på

at korrigere dem. MIP’en

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’ bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indle-

dende indikation på ubalancer.

Kommissionens

varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR)

for 2018 af

22. november 2017 indeholder værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det. Rapporten vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande, og identificerer

de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-

porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller

være i fare for at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres som

del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2018. I kraft af disse dybde-

gående analyser gennemføres efterfølgende en grundigere vurdering af, om det

pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-

lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-

gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes

at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure,

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling

fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-

ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af

ubalancerne.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 5. december 2017 ventes en første præsentation og drøftelse af

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og forslag til anbefalinger til

euroområdet som helhed. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette råds-

møde, men formentlig på ECOFIN 23. januar 2018.

Den årlige vækstundersøgelse

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-

anbefalinger for EU-landene.

I vækstundersøgelsen for 2018 fremhæver Kommissionen, at det går fremad med

den økonomiske genopretning i EU, der som helhed ventes at opleve en BNP-

vækst på 2,3 pct. i 2017. Arbejdsløsheden ventes at falde fra 8,6 pct. i 2016 til 7,8

pct. i 2017 og ventes at falde yderlige i de kommende år. Endvidere er underskud-

dene på den offentlige saldo blevet reduceret eller vendt til overskud i flere EU-

lande i de seneste år.

Kommissionen understreger dog, at der fortsat er udfordringer. Produktivitets-

væksten er fortsat lav. Investeringerne er stigende, men investeringsniveauet er

fortsat under niveauet fra før krisen. Arbejdsløsheden er fortsat høj i store dele af

Europa, hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande. Endvidere

udgør høje offentlige gældsniveauer en barriere for væksten i nogle EU-lande.

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede priorite-

ter for den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2)

gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen nævner, at indsatsen med at

fremme af investeringer

bl.a. skal

fokusere på at styrke produktiviteten. Kommissionen fremhæver i den forbindel-

se, at investeringer i infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling, digital in-

novation og cirkulær økonomi bør prioriteres. Det fremhæves også, at investerin-

ger i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken kan bidrage til at øge integra-

tionen på arbejdsmarkedet og nedbringe ulighed. EU-landene bør endvidere foku-

sere på at fjerne barriere for investeringer og fremme private investering, herunder

ved at styrke erhvervsklimaet, simplificere skattesystemerne, sikre mere effektiv

offentlig administration, sikre velfungerende offentlige institutioner og fjerne

hæmmende regulering på produkt- og arbejdsmarkederne. Generelt vurderes den

europæiske investeringsfond (EFSI) som et fortsat vigtigt instrument til at fremme

investeringerne. Endvidere skal arbejdet med kapitalmarkedsunionen og bankuni-

onen fortsættes for at styrke adgangen til finansiering og sikre en mere robust

banksektor.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

EU-landene skal

gennemføre strukturreformer

for at sikre mere robuste øko-

nomier, forbedre sociale forhold, øge produktiviteten og styrke vækstpotentialet.

EU-landene skal bl.a. fokusere på at styrke erhvervsklimaet, sikre velfungerende

produktmarkeder og offentlige institutioner og fjerne nationale barrierer for det

indre marked. Endvidere skal EU-landene sikre velfungerende arbejdsmarkeder

og lige muligheder. Reformer af arbejds- og produktmarkeder bør endvidere bi-

drage til at fremme innovation og konkurrence. Effektive uddannelses- og opkva-

lificeringssystemer samt en velfungerende aktiv arbejdsmarkedspolitik skal sikre

bedre adgang til arbejdsmarkederne, herunder for udsatte befolkningsgrupper.

EU-landene skal også bekæmpe ulighed og fattigdom, herunder ved at sikre lige

adgang til offentlig service og effektive sociale beskyttelsessystemer. EU-landene

bør desuden sikre holdbarhed og tilstrækkelighed af pensionssystemerne og sund-

hedssystemerne. Kommissionen bemærker endvidere, at reformer med fordel kan

designes med inddragelse af sociale parter, og at pakker med flere komplemente-

rende reformer kan have større effekt.

EU-landene skal føre en

ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen fremhæver, at

der i nogle EU-lande fortsat er behov for at nedbringe den offentlige gæld og at

EU-landene generelt bør benytte det igangværende opsving til at opbygge finans-

politiske buffere. Kommissionen vurderer, at finanspolitikken i euroområdet som

helhed bør være overordnet neutral. De enkelte EU-landes finanspolitik bør dog

afstemmes nationale forhold og være i overensstemmelse med reglerne i Stabili-

tets- og Vækstpagten. Kommissionen bemærker, at enkelte eurolande bør øge de

offentlige investeringer for at styrke vækstpotentialet. Generelt anbefales EU-

landene at sikre en mere effektiv og fair beskatning og forbedre kvaliteten af of-

fentlige investeringer og forbrug.

Vækstundersøgelsen har et generelt fokus på den

sociale dimension

i det øko-

nomiske samarbejde. Kommissionen understreger, at der er behov for at sikre

øget social konvergens og at den europæisk søjle for sociale rettigheder, der blev

tiltrådt af Rådet 17. november 2017, i den forbindelse bør benyttes som en form

for kompas.

Varslingsrapporten

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation af ubalancer. Rapporten bygger på 2016-

værdier for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der i

flere lande fortsat er høj privat gæld og banksektoren i nogle lande fortsat står

overfor betydelige udfordringer. Nogle lande præges fortsat at høje offentlige

gældsniveauer og andre lande har store betalingsbalanceoverskud. Endvidere op-

lever nogle lande høje boligprisstigninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten.

Der er tale om de 12 lande, der også vurderedes til at have ubalancer i de dybde-

gående analyser under makroubalanceproceduren for 2017 (Tyskland, Irland, Spa-

nien, Nederlandene, Slovenien, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien,

Portugal og Cypern)

Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på beta-

lingsbalancen fortsat er højt, hvilket ifølge Kommissionen bl.a. afspejler et højt

privat opsparingsniveau. Kommissionen peger på, at Danmarks kumulative tab i

eksportmarkedsandele er blevet reduceret, og at niveauet for dansk priskonkur-

renceevne er stabilt. Kommissionen peger desuden på, at den private gæld er fal-

det, men fortsat er blandt de højeste i EU. Kommissionen bemærker, at den høje

private gæld bl.a. er et resultat af det danske realkreditsystem, en favorabel skat-

temæssig behandling af gæld, lave incitamenter for at tilbagebetale realkreditgæld,

samt et avanceret velfærds- og pensionssystem.. Kommissionen bemærker endvi-

dere, at huspriserne fortsat stiger, og at udviklingen bør følges nøje. Kommissio-

nen konkluderer desuden, at den danske banksektor er sund, og at arbejdsløshe-

den fortsat er lav.

Kommissionen vurderer, at den ikke vil udarbejde en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende

betalingsbalancen og den private gæld overskrider deres respektive tærskelværdier

i scoreboardet, men vurderer samtidig, at en samlet vurdering af den danske øko-

nomi ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke

påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med

Kommissionens vurdering af Danmark de seneste tre år.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2017

I Kommissionens udkast til anbefalinger til eurolandene, både individuelt og kol-

lektivt, for perioden 2018-2019, lægges der bl.a. vægt på følgende:

Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der fremmer holdbar og

inklusiv vækst og sikrer robuste økonomier og konvergens. Eurolandene

bør uddybe det indre marked og benytte opsvinget til at gennemføre refor-

mer, der øger produktiviteten og vækstpotentialet, sikre velfungerende insti-

tutioner, forbedre erhvervsklimaet, fjerne barrierer for investeringer og

mindske ulighed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud bør sikre tilba-

geholdenhed i lønudviklingen, mens eurolande med høje betalingsbalance-

overskud bør fremme lønvækst og prioritere tiltag, der styrker den inden-

landske efterspørgsel.

Eurolandene anbefales at sikre en overordnet neutral finanspolitik i euro-

området. Eurolandene bør føre en balanceret finanspolitik, der både sikrer

holdbarhed og gældsreduktion, hvor nødvendigt, samt understøtter genop-

retningen. Eurolandene skal respektere reglerne i Stabilitets- og Vækstpag-

ten og forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser.

Grækenland er som programland ikke underlagt processerne under det europæiske semester og analyseres derfor ikke i

Kommissionens varslingsrapport.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Eurolandene anbefales endvidere at sikre fair og vækstvenlige skattesyste-

mer og bekæmpe skatteundgåelse.

Eurolandene anbefales at fremme jobskabelse, sikre lige muligheder og ad-

gang til arbejdsmarkederne, rimelige arbejdsvilkår og forbedre de sociale

forhold. Eurolandene bør i den forbindelse bl.a. prioritere at øge arbejds-

markedernes fleksibilitet, forbedre uddannelsessystemerne, sikre velfunge-

rende sociale sikringssystemer, forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik

samt sænke skatten på arbejde.

Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunio-

nen, herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for

bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eu-

rolandene bør også nedbringe beholdninger af misligholdte lån og reducere

private gældsniveauer, hvor relevant. Endvidere bør eurolandene styrke in-

tegrationen af kapitalmarkederne.

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det indre

marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområ-

det som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning

bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet

og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i EU-landene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at

have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at byde Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrap-

port velkommen.

Der ventes endvidere generel tilfredshed med hovedelementerne i anbefalingerne

til euroområdet som helhed, omend nogle lande kan ventes at påpege, at lønud-

viklingen står udenfor regeringernes direkte indflydelse, og at der derfor ikke bør

gives anbefalinger hertil.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-

gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og

konsolideringsdagsorden. Det er særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og

holdbare offentlige finanser i takt med konjunkturfremgangen, således at der i

højere grad end i tidligere opsving kan opbygges finanspolitiske buffere til fremti-

dige tilbageslag og konjunkturmedløbende finanspolitik undgås.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller er i fare for at have makroøko-

nomiske ubalancer.

Regeringen støtter generelt et socialt ansvarligt EU, der stiler mod inklusiv vækst.

Regeringen er dog af den overbevisning, at sociale fremskridt først og fremmest

sikres via velfungerende arbejdsmarkeder, ansvarlig økonomisk politik og løbende

reformer på nationalt niveau. Endvidere finder regeringen det centralt, at hensynet

til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og

arbejdsmarkedets parters rolle respekteres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2017)801, KOM(2017)802 og KOM(2017)803

1. Resume

Kommissionen har offentliggjort en pakke vedrørende implementering af Stabilitets- og Vækst-

pagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger.

Rumænien har aktuelt har en MTO-henstilling med frist for at gennemføre tiltag i oktober

2017. Kommissionen vurderer ikke, at Rumænien har levet op til sin henstilling og stiller derfor

forslag til Rådet om en beslutning om, at Rumænien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag.

Kommissionen stiller også forslag til Rådet om en revideret MTO-henstilling til Rumænien med

et krav om en forbedring af den strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i 2018.

UK har en EDP-henstilling med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i finans-

året 2017 (som sluttede i marts 2017). Regnskabstal bekræfter, at UK har bragt underskuddet

under 3 pct. af BNP til fristen, og det ventes at forblive under 3 pct. af BNP i de kommende år.

Kommissionen vurderer således, at betingelserne for en ophævelse er opfyldt, og Kommissionen har

derfor fremsat et forslag til rådet om at ophæve

UK’s henstilling.

Regeringen støtter Kommissionens forslag. De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 22. november 2017, som led i den løbende over-

vågning af landenes finanspolitik, en pakke med vurderinger og forslag til skridt

under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Kommissionen fremsætter i pakken tre

konkrete forslag, som skal behandles i ECOFIN 5. december 2017.

To af dem drejer sig om

Rumænien.

Rådet tildelte i juni 2017 Rumænien en

MTO-henstilling (dvs. en henstilling under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyg-

gende regler) om at forbedre den strukturelle saldo med mindst 0,5 pct. af BNP

(svarende til en nettoudgiftsvækst på højst 3,3 pct. målt ved udgiftsreglen) i 2017

mhp. at sikre hurtig tilbagevenden til Rumæniens mellemfristede mål for struktur-

saldoen (MTO), som er på -1 pct. af BNP. Rumænien indsendte 13. oktober 2017

en rapport om de skridt, som Rumænien har gjort for at leve op til henstillingen.

Det sidste forslag drejer sig om

UK.

UK har en EDP-henstilling fra 2015 med

frist for at bringe det nominelle underskud under 3 pct. af BNP senest i finansåret

2016/17, som sluttede i marts 2017.

UK’s underskudsprocedure blev åbnet i 2008

og er blevet forlænget flere gange siden. Betingelsen for at ophæve en EDP fra

før

2011

er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal bekræf-

tes af regnskabstal), og at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet

ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode).

For underskudsprocedurer åbnet

efter 2011

gælder der desuden et krav om, at gæld

over 60 pct. af BNP nedbringes i et passende tempo, hvis henstillingen skal op-

hæves.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Udover UK er

Frankrig

Spanien

de eneste lande, som fortsat har EDP-

henstillinger/pålæg. Disse har dog først frist i hhv. 2017 (regnskabstal ventes først

tilgængelige i maj 2018) og 2018 (regnskabstal ventes først tilgængelige i maj

2019). Kommissions pakke indeholder ikke forslag om Frankrig og Spanien, idet

de indtil videre vurderes at være på rette spor ift. opfyldelse af kravene til den

nominelle saldo.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag

vedr. MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrække-

lige tiltag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-

henstillinger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder ophævelse

af UK’s henstilling)

har hjemmel i TEUF artikel 126. I sager om ophævelse af

henstillinger under artikel 126 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer lan-

dene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager,

som vedrører eurolande.

3. Formål og indhold

Kommissionen har stillet forslag om en rådsbeslutning om, at

Rumænien

ikke

har gennemført tilstrækkelige tiltag mhp. efterlevelse af Rumæniens MTO-

henstilling. Grunden er, at Rumænien i 2017 baseret på seneste skøn ventes at

svække

struktursaldoen med 1,1 pct. af BNP imod et krav i MTO-henstillingen om

forbedre

struktursaldoen med 0,5 pct. af BNP. Nettoudgiftsvæksten skønnes til

4,9 pct. i 2017, og den ligger således et godt stykke over MTO-henstillingens krav

om en nettoudgiftsvækst på højst 3,3 pct.

Kommissionen stiller også forslag til Rådet om en revideret MTO-henstilling til

Rumænien. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav om en forbedring af

den strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i 2018, hvilket svarer til, at nettoudgifts-

væksten ikke må overstige 3,3 pct.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Tabel 1

Rumæniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i nuværende henstilling

- Krav i revideret henstilling

Nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i nuværende henstilling

- Krav i revideret henstilling

2016

-3,0

-2,2

-1,9

2017

-3,0

-3,3

-1,1

min. 0,5

4,9

maks. 3,3

2018

-3,9

-4,3

-1,0

min. 0,8

5,8

maks. 3,3

2019

-4,1

-4,6

-0,3

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2017 og Kommissionens rapport om Rumænien (SWD(2017)603)

Kommissionen har stillet forslag om, at Rådet ophæver

UK’s

EDP-henstilling,

Regnskabstal for UK’s finansår 2016-17

(hvor UK havde frist) viser, at under-

skuddet er bragt ned på 2,6 pct. af BNP, og det er dermed bragt under 3 pct. af

BNP til fristen. Kommissionen vurderer desuden, at korrektionen er

varig,

idet

underskuddet skønnes at forblive under 3 pct. af BNP i de kommende år. Betin-

gelserne for at ophæve

UK’s henstilling er dermed opfyldt. Når UK’s henstilling

ophæves, underlægges UK de forebyggende regler om tilpasning henimod MTO

og gældsreglen om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.

Tabel 2

UK’s offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2015-16

-4,0

-4,2

86,7

2016-17

-2,3

-2,7

86,8

2017-18

-2,5

-2,9

85,6

2018-19

-1,8

-2,0

84,6

2019-20

-1,3

-1,4

82,9

Anm.:

Tabellen følger UK’s finansår. Et finansår løber fra 1. april til 31.

marts.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2017

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 29: Samlenotat vedr. ECOFIN den 5. december 2017, fra finansministeren

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har positive

effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,

herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger til sagen kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed,

mhp. at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser.

Regeringen støtter ophævelsen af UK’s EDP-henstilling,

idet betingelserne for en

ophævelse er opfyldt. Regeringen støtter også forslagene om Rumænien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løben-

de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2015-2017.