EVALUERING AF
DANMARKS UDVIKLINGS-
SAMARBEJDE MED NEPAL
1991-2016
EvalueringResumé
Danmark har ydet finansiel og
teknisk bistand til Nepal i over 25
år. Fra begyndelsen har bistanden
fokuseret på fattigdomsbekæm-
pelse og menneskerettigheder,
med særligt fokus på margina-
liserede befolkningsgrupper. I
over 10 år led Nepal under en
væbnet konflikt, der kostede over
17.000 mennesker livet. Siden
fredsaftalen i 2006 har Danmark
støttet bestræbelser på at adres-
sere årsagerne til konflikten med
bidrag på ca. 150 mio. kroner om
året. Bistanden udfases i perioden
fra 2015 til 2018.
Evalueringen dokumenterer
resultater og forandringer siden
1991, herunder hvordan bistand
blev tilpasset undervejs samt
effektiviteten af partnerskabet.
Den bidrager således til erfarings-
opsamling af relevans for fremme
af bæredygtig, rettighedsbaseret
udvikling. Evalueringen blev
udført af konsulentfirmaet FCG
International.
Evalueringsrapporten kan down-
loades fra evaluering.um.dk
November 2017
Med beslutningen i 2015 om at reducere
udviklingsbistand til 0,7 procent af BNI
samt at fokusere på færre lande, er det
danske udviklingssamarbejde med Nepal
ved vejs ende. Udviklingsprogrammer
afsluttes i løbet af 2018. På denne bag-
grund blev det besluttet at gennemføre en
evaluering af samarbejdet i perioden fra
1991 til 2016.
Evalueringen havde tre formål:
Indledning
Udbredt fattigdom i landdistrikterne, lave
vækst- og investeringsrater samt politisk
ustabilitet, har påvirket udviklingen i
Nepal, der er blandt verdens fattigste
lande med et BNI per capita i 2014 på 730
USD. Især kvinder og oprindelige folk i
landdistrikter oplever dårlige levestandar-
der, og der er en lang tradition for social
eksklusion. Pengeoverførsler fra migranter
har stor betydning for økonomien, og det
anslås, at ca. 5 mio. af i alt ca. 30 mio.
nepalesere arbejder i Golfstaterne, Indien
og Malaysia.
• Dokumentere resultater og forandringer
opnået gennem udviklingssamarbejde
siden 1991.
• Vurdere tilføjet værdi af den danske
støtte til bæredygtig, rettighedsbaseret
udvikling, herunder hvordan bistanden
blev tilpasset undervejs samt effektivi-
teten af partnerskabet.
• Bidrage til erfaringsopsamling af
relevans for fremme af bæredygtig,
rettighedsbaseret udvikling.