Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1818916_0001.png
5/2017
Rigsrevisionens beretning om
forebyggelse af
hospitalsinfektioner
afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
1849
147.281
237
1976
114.6
22.480
908
November 2017
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0002.png
5/
2017
Beretning om forebyggelse
af hospitalsinfektioner
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2017
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og
vedkommende minister.
Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser
fra regionsrådene indgår i redegørelsen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,
hvilket forventes at ske i april 2018.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-
revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette
tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0003.png
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-537-4
ISBN pdf 978-87-7434-538-1
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM FOREBYGGELSE AF HOSPITALS-
INFEKTIONER
Statens Serum Institut anslår, at 7-10 % af alle indlagte patienter i Danmark, svarende til
ca. 60.000 patienter årligt, får en hospitalsinfektion. Hospitalsinfektioner opstår, når patienter
bliver smittet med skadelige mikroorganismer, mens patienterne er på hospitalet. Statens
Serum Institut vurderer, at det er muligt at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner med op
til 20 %.
Det er ikke muligt at beregne, hvad hospitalsinfektioner koster det danske sundhedsvæsen
og samfund, men infektionerne medfører en større belastning i form af forringede og tabte
leveår, end fx influenza gør. Dette understreger behovet for en indsats for forebyggelse. I øko-
nomiaftalen for 2013 indgik regeringen og regionerne således en hensigtserklæring om at ned-
bringe omfanget af hospitalsinfektioner.
Beretningen omhandler Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats
for at forebygge hospitalsinfektioner via mål for reduktion af hospitalsinfektioner, retningslin-
jer for hygiejne og rationel brug af antibiotika.
Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes
indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende. Statsrevisorerne
finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitaler-
nes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt – ikke mindst fordi det an-
ses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på.
Statsrevisorerne bemærker:
At der i perioden 2013-2016 ikke har været opstillet specifikke nationale reduktionsmål for
hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har dog i dele af perioden
2013-2016 haft et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner.
At hospitalerne i perioden 2013-2016 i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til
retningslinjerne. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede hospitalerne ikke op til ret-
ningslinjerne i 54 % og 43 % af kontrollerne. Den manglende overholdelse af retningslinjer-
ne for hygiejne forøger risikoen for infektioner.
At udviklingen i brugen af antibiotika på hospitalerne ikke er tilstrækkelig rationel, idet der
udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Det skyldes bl.a., at hospitalernes ar-
bejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika.
At reduktionsmålet for brugen af antibiotika i den nationale handlingsplan fra 2017 med
fordel kan følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner.
Peder Larsen
Henrik Thorup*
)
Klaus Frandsen
Søren Gade
Henrik Sass Larsen
Villum Christensen
*
)
Statsrevisor Henrik Thorup har
ikke deltaget ved behandlingen af
denne sag på grund af inhabilitet.
STATSREVISORERNE,
den 15. november 2017
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.  Introduktion og konklusion
1.1.
 
Formål og konklusion
1.2.
 
Baggrund
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning
1
 
3
 
10
 
2.  Mål for og overvågning af hospitalsinfektioner
2.1.
 
Mål for reduktion af hospitalsinfektioner
2.2.
 
Overvågning af hospitalsinfektioner
12 
13
 
15
 
3.  Efterlevelse af retningslinjer for hygiejne
3.1.
 
Rengøring
3.2.
 
Hånd- og uniformshygiejne
20 
21
 
27
 
4.  Brug af antibiotika
4.1.
 
Mål for brug af antibiotika
4.2.
 
Udviklingen i forbruget af antibiotika
4.3.
 
Hospitalernes arbejdsgange for rationel brug af antibiotika
Bilag 1. Metodisk tilgang
Bilag 2. Mål og resultater fra de 10 hospitaler
Bilag 3. Ordliste
33 
35
 
38
 
42
 
46
 
50
 
62
 
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0006.png
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-
revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældreministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014
Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015
Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016
Ellen Trane Nørby: november 2016 -
Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, hvis bemærk-
ninger er afspejlet i beretningen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0007.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
FORMÅL OG KONKLUSION
MIKROORGANISMER
Mikroorganismer er alle vegne.
De fleste er gode, mens nogle
er skadelige. Mikroorganismer
dækker over både bakterier,
vira, svampe og parasitter.
1. Denne beretning handler om indsatsen for at forebygge hospitalsinfektioner. Hospitals-
infektioner er, når patienter bliver smittet med skadelige mikroorganismer (herefter bak-
terier), mens patienterne er på hospitalet i forbindelse med diagnostik, behandling og pleje.
Nogle hospitalsinfektioner kan behandles med antibiotika. Det er dog med til at øge anti-
biotikaforbruget, hvilket udvikler, fremmer og holder resistente bakterier i live. Andre hos-
pitalsinfektioner kommer af bakterier, der er resistente over for ét eller flere antibiotika,
og som derfor er svære at behandle effektivt.
2. Vi har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2016. Baggrunden for undersø-
gelsen er, at Statens Serum Institut anslår, at 7-10 % af alle indlagte patienter i Danmark,
hvilket svarer til ca. 60.000 patienter årligt, får en hospitalsinfektion. Det er samtidig en
udfordring, at flere bliver smittet med resistente bakterier. I økonomiaftalen for 2013 ind-
gik regeringen og regionerne en hensigtserklæring om at nedbringe omfanget af hospitals-
infektioner. Derfor er undersøgelsesperioden afgrænset til perioden 2013-2016.
3. Det er ikke realistisk at udrydde alle hospitalsinfektioner, men Statens Serum Institut
vurderer, at det er muligt at nedbringe antallet med op til 20 %. For at understøtte indsat-
sen har Statens Serum Institut beskrevet området i det danske infektionskontrolprogram.
Programmet redegør for de indsatser, der skal til for at forebygge hospitalsinfektioner.
Indsatserne er overvågning, retningslinjer for bl.a. hygiejne og rationel brug af antibiotika.
4. Overvågning af hospitalsinfektioner er en forudsætning for arbejdet med kvalitetsfor-
bedringer. Ifølge internationale sundhedsmyndigheder som European Centre for Disease
Prevention and Control (ECDC) giver et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner
derudover et tydeligt sigte for indsatsen. Retningslinjer for hygiejne, fx rengøring og rene
hænder, anses som det mest effektive til at afbryde smitteveje. Rationel brug af antibio-
tika betyder, at antibiotika kun bruges, når det er nødvendigt. Antibiotika skal derudover
være så smalspektret som muligt, fordi det bidrager mindre til udviklingen af resistente
bakterier.
RESISTENTE BAKTE-
RIER
Resistente bakterier er bakte-
rier, der ikke er modtagelige
over for behandling med én el-
ler flere typer antibiotika, dvs.
at behandlingen ikke virker.
ANTIBIOTIKA
Der findes forskellige typer an-
tibiotika. De smalspektrede an-
tibiotika er målrettet enkelte
bakterier, mens de bredspek-
trede antibiotika rammer bre-
dere og dræber flere forskellige
bakterier. De bredspektrede bi-
drager til større resistensudvik-
ling. Derfor er rationel antibioti-
kabehandling at bruge så smal-
spektret et præparat som mu-
ligt.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0008.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
PENICILLIN
Penicillin er en form for antibio-
tika. Penicillin V er én af flere
typer penicillin.
5. Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 en vejledning, hvori det fremgår, at brugen af 3 kritisk
vigtige typer antibiotika bør reduceres, fordi de bidrager til resistens og samtidig er poten-
tielt livreddende for kritisk syge patienter. Derudover fremgår det af Sundheds- og Ældre-
ministeriets nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker (2017), at brugen af det
smalspektrede penicillin V bør fremmes, da dette kun giver ringe anledning til resistens og
samtidig virker på mange almindeligt forekommende infektioner.
6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriets, regio-
nernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner er tilstrækkelig. Vi
besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne gennem mål
og overvågning en reduktion af hospitalsinfektioner?
Lever hospitalernes hygiejne op til retningslinjerne?
Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne rationel brug
af antibiotika?
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes
indsats for at forebygge hospitalsinfektioner ikke har været tilstrækkelig. Der mangler
mål for reduktion af infektioner, og mulighederne for at overvåge udviklingen har ikke væ-
ret brugt godt nok. Samtidig kan hygiejnen på hospitalerne blive klart bedre og brugen af
antibiotika mere rationel.
Mål og overvågning er væsentlige led i indsatserne over for infektioner, da det giver ret-
ning og indsigt. Undersøgelsen viser dog, at der mangler specifikke mål for reduktion af
infektioner. Sundheds- og Ældreministeriet har foretaget halvårlige undersøgelser af fo-
rekomsten af infektioner, indtil ministeriet i 2015 etablerede en national database til lø-
bende overvågning. Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad har del-
taget i de halvårlige undersøgelser og brugt den nationale database i deres arbejde med
at overvåge udviklingen på afdelingerne. Der har dermed manglet overblik over både om-
fanget og karakteren af hospitalsinfektioner.
God hygiejne reducerer risikoen for, at infektioner opstår og smitter på hospitalet, men un-
dersøgelsen viser, at hospitalerne i perioden 2013-2016 i 29 % af rengøringskontrollerne
ikke levede op til målene. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede de i henholdsvis
54 % og 43 % af kontrollerne ikke op til målene. På områderne for hygiejne er der derfor
et væsentligt forbedringspotentiale.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0009.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Rationel brug af antibiotika forebygger særligt hospitalsinfektioner med resistente bak-
terier. Undersøgelsen viser, at udviklingen i forbruget ikke har været entydigt rationel, for-
di der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Hospitalernes andel af antibi-
otikaforbruget steg fra 2013 til 2016. De kritisk vigtige antibiotika udgjorde 6 % af det
samlede antibiotikaforbrug i sundhedssektoren i 2013 og 5 % i 2016. På hospitalerne faldt
andelen fra 28 % til 22 %. Faldet er positivt, men kunne ifølge Statens Serum Institut, re-
gionerne og hospitalerne have været større. Det smalspektrede penicillin V udgjorde 25 %
af det samlede antibiotikaforbrug i sundhedssektoren i 2013, men faldt til 23 % i 2016,
selv om andelen burde stige. Hospitalernes forbrug af penicillin V udgjorde 10 % i både
2013 og 2016. Undersøgelsen viser, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøt-
ter rationel brug af antibiotika på grund af mangelfuld screening for MRSA, lang transport-
tid for prøver og et manglende systematisk overblik over, om det generelle ordinations-
mønster er rationelt.
Sundheds- og Ældreministeriet har i 2017 sat mål og reduktionsmål for brugen af antibio-
tika i en national handlingsplan. Det fremgår af handlingsplanen, at målene skal medvirke
til at reducere antibiotikaforbruget til mennesker og dermed resistensudviklingen frem
mod 2020. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at udviklingen i antibiotikaforbruget indike-
rer, at Sundheds- og Ældreministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet re-
duktionsmål for brug af antibiotika. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at hand-
lingsplanen bør følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner, så indsatserne over
for disse i højere grad tydeliggøres og samtænkes med udviklingen i forbruget af antibio-
tika. Sundheds- og Ældreministeriet bør følge resistensudviklingen på en måde, så effek-
ten af den nye handlingsplan kan vurderes.
1.2.
BAGGRUND
7. Det skal være trygt at være indlagt på et hospital. Hvis en patient bliver smittet med en
infektion under ophold på hospitalet, risikerer patienten foruden øget sygelighed også læn-
gere behandlings- og indlæggelsestid.
8. Hospitalsinfektioner opstår, ligesom andre infektioner, når skadelige bakterier trænger
ind i kroppen, og immunforsvarets modangreb ikke formår at få kontrol over bakteriernes
udvikling. Hospitalsinfektioner kan også opstå af bakterier, som patienten allerede har i
sig ved indlæggelsen. I de tilfælde kan der stadig være tale om en hospitalsinfektion, for-
di patienten først bliver syg, når bakterien fører til en infektion som en konsekvens af den
behandling, patienten får.
9. Bakterier har gode vilkår for at spredes på hospitaler, da hospitaler både huser mange
patienter, der smitter, og mange patienter med svækket immunforsvar, der er modtage-
lige over for smitte. Smittevejene er de forskellige måder, en patient kan blive smittet på,
og de angiver bakteriernes vej fra ét sted til et andet. Afbrydelse af smitteveje anses som
en af de mest effektive indsatser til at forebygge hospitalsinfektioner og sikres bedst gen-
nem god hygiejne. Der skelnes mellem forskellige typer af smitteveje, hvor kontaktsmitte
er den hyppigste – især via hænder. Figur 1 viser eksempler på, hvordan bakterier kan smit-
te ved kontakt og give hospitalsinfektioner.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0010.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
FIGUR 1
EKSEMPLER PÅ SMITTE VED KONTAKT
SMITTEBÆRENDE
PATIENT
PERSONALE
ANDRE PATIENTER
INVENTAR
UDSTYR
BESØGENDE
SMITTEMODTAGELIG
PATIENT
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholds-
regler i sundhedssektoren
fra Statens Serum Institut, 2017.
Det fremgår af figur 1, hvordan en patient kan smitte en anden patient ved kontakt. Alle
patienter, besøgende og ansatte kan potentielt bære bakterier, som kan føre til en infek-
tion. For at forhindre bakteriernes vej til en patient omfatter forebyggelsesindsatsen der-
for et komplekst fokus på stort set alle dele af hospitalsmiljøet, fra rengøring af udstyr og
inventar, patientens besøg i spisesalen eller en besøgendes brug af toilettet, til lægens el-
ler sygeplejerskens håndhygiejne imellem 2 undersøgelser.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0011.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
10. Foruden afbrydelse af smitteveje udgør antibiotika et vigtigt led i at forebygge og be-
handle hospitalsinfektioner, da det er den medicin, der bruges til at dræbe og slå de ska-
delige og smitsomme bakterier ned. Det er derfor nødvendigt at bruge antibiotika i behand-
lingen af infektioner. Antibiotika skal dog bruges med omhu, da forbruget samtidig hæn-
ger sammen med udviklingen af resistente bakterier. Jo mere antibiotika der bruges, des
mere modstandsdygtige bliver bakterier over for virkningen af disse, og over tid kan nog-
le bakterier blive resistente over for visse typer antibiotika, der derfor ikke længere kan
bruges i behandlingen. Dette er med til at komplicere behandlingen af patienter og kan i
værste fald føre til øget dødelighed. Det er derfor afgørende, at antibiotika bruges ratio-
nelt, så resistensudviklingen bremses, og alvorlige infektioner også i fremtiden kan behand-
les.
11. Når man skal forebygge hospitalsinfektioner påvirker reduktionsmål og overvågning,
hygiejne og antibiotikaforbrug hinanden. Overblik over forekomsten af hospitalsinfektio-
ner gør det muligt at handle, hvor behovet er størst, men vil ikke i sig selv vise årsagen til
problemet, som kan være mangel på god hygiejne. God hygiejne alene kan ikke forhindre,
at en patient efter en antibiotikabehandling udvikler resistente bakterier, ligesom forsøg
på at mindske antibiotikaforbruget kan være uden effekt, hvis det ikke bakkes op af hygi-
ejniske tiltag, der medvirker til at afbryde smitteveje. Det er derfor vigtigt, at alle 3 elemen-
ter er til stede i forebyggelsesindsatsen.
12. Foruden de personlige sundhedsmæssige konsekvenser for patienten har hospitalsin-
fektioner også økonomiske konsekvenser for samfundet. Konsekvenserne betoner sam-
let, at det er afgørende, at hospitaler sikrer en effektiv forebyggelse af hospitalsinfektio-
ner, herunder rationel brug af antibiotika.
Udviklingen i antallet af patienter, der smittes
13. Det anslås, at 7-10 % af indlagte patienter i Danmark får en hospitalsinfektion, sva-
rende til ca. 60.000 patienter om året, men den præcise forekomst af hospitalsinfektio-
ner i Danmark kendes ikke.
14. Udviklingen i de typer hospitalsinfektioner, der følges, indikerer, at forekomsten har
været stabil i flere år. De seneste nationale målinger, der blev offentliggjort af Sundheds-
og Ældreministeriet i juni 2017, viser, at der fra 2015 til 2016 er sket et lille fald i forekom-
sten af bakteriæmier (blodforgiftninger) og Clostridium difficile-infektioner (CD-tarminfek-
tioner), som er 2 af de mest hyppige hospitalsinfektioner i Danmark. Forekomsten af blod-
forgiftninger er faldet med 4 %, og forekomsten af CD-tarminfektioner er faldet med 3 %.
Statens Serum Institut vurderer dog, at det med den rette indsats er muligt at reducere
forekomsten yderligere.
15. Det er ikke muligt at beregne, hvad hospitalsinfektionerne samlet koster det danske
sundhedsvæsen og samfund. ECDC estimerede i 2016, at der årligt opstår 2,6 millioner hos-
pitalsinfektioner i Europa. Tilsammen medfører disse infektioner en større belastning i form
af forringede og tabte leveår end fx influenza, hvilket understreger konsekvenserne og be-
hovet for en styrket indsats for forebyggelse.
CLOSTRIDIUM DIFFI-
CILE-INFEKTION (CD-
TARMINFEKTION)
En Clostridium difficile-infek-
tion er en tarminfektion, der
kan medføre et langvarigt og
alvorligt sygdomsforløb med
en høj dødelighed.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0012.png
6
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Udviklingen i antibiotikaresistens
MRSA
MRSA er stafylokokker, som er
resistente over for de antibio-
tika, der normalt bruges til be-
handling af stafylokokinfektio-
ner. Stafylokokker kan give en
række infektioner – fra overfla-
diske sår til alvorlige infektioner
som knoglebetændelse og be-
tændelse i hjerteklappen.
16. Det vides ikke, hverken hvor mange danskere der samlet set smittes med resistente
bakterier, eller hvor mange danskere der dør som følge af infektioner med resistente bak-
terier. ECDC anslår dog, at der hvert år dør over 25.000 europæere som følge af infektio-
ner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og antallet stiger hvert år.
Samtidig har udviklingen af resistente bakterier overhalet produktionen af nye antibioti-
ka. En af de resistente bakterier, MRSA, blev behandlet i beretning om Fødevareministeri-
ets indsats mod husdyr-MRSA fra oktober 2015. Vi skelner i denne beretning ikke mellem
forskellige typer af MRSA. Figur 2 viser antallet af registrerede nysmittede personer med
MRSA i Danmark i perioden 2007-2016.
FIGUR 2
ANTAL NYSMITTEDE PERSONER MED MRSA I DANMARK I PERIODEN
2007-2016
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: Statens Serum Institut, 2017.
Det fremgår af figur 2, at antallet af registrerede nysmittede personer med MRSA har væ-
ret stigende i perioden 2007-2014. Fra 2014 til 2015 var antallet stabilt på ca. 3.000 per-
soner. Antallet af nysmittede steg igen fra 2015 til 2016, hvor antallet var over 3.500 per-
soner. Langt de fleste mennesker bliver ikke smittet med MRSA på hospitaler, men i det
øvrige samfund. Man kan være smittet med MRSA uden at få en infektion. MRSA kan spre-
des på en hospitalsafdeling, og der kan gå lang tid, før udbruddet opdages. Boks 1 beskri-
ver et sådant eksempel.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0013.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
7
BOKS 1
MRSA PÅ EN FØDEAFDELING
Et udbrud af MRSA blev påvist på et barselsafsnit. Smittespredningen formodes at være fore-
gået fra januar til maj 2016.
Mistanken om udbruddet opstod, da man fandt MRSA hos 2 forskellige kvinder samtidig. Kvin-
derne havde været indlagt i samme periode på føde- og barselsafsnittet.
I alt blev 1 ansat og 19 patienter omfattet af udbruddet, heraf 8 barselskvinder og 11 spæd-
børn. 14 af patienterne havde deciderede infektioner, 5 viste sig blot at være smittebærere.
Derudover fik 3 familiemedlemmer påvist MRSA.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra regionerne og hospitalerne.
17. Der findes mange typer resistente bakterier, som kan give infektioner. Hospitalerne
oplever foruden MRSA udfordringer med bakterierne VRE, ESBL og CPE, jf. boks 2.
BOKS 2
BESKRIVELSE AF VRE, ESBL OG CPE
VRE
står for
vancomycin-resistente enterokokker.
Enterokokker kan føre til alvorlige infektio-
ner såsom blodforgiftning, hvor man ofte vil behandle med antibiotikatypen vancomycin. VRE
er resistente over for dette antibiotikum. Der findes antibiotika, som kan behandle VRE, men
disse stoffer giver oftere bivirkninger for patienterne og er forbundet med yderligere resistens-
udvikling. Før 2013 blev færre end 50 smittet med VRE årligt i Danmark. I 2016 blev 429 nysmit-
tede registreret. VRE er et stort problem andre steder i Europa.
ESBL
står for
extented spectrum beta-lactamase.
ESBL-producerende bakterier er resistente
over for en stor gruppe af almindeligt anvendt antibiotika. Behandling kan blive vanskelig, da
udvalget af effektive antibiotika er begrænset. Ifølge Statens Serum Institut har forekomsten
af ESBL-producerende bakterier de seneste 10 år været stigende i Danmark og på verdensplan.
WHO vurderer resistensforekomsten af ESBL-typen som en af de største trusler mod verdens-
sundheden.
CPE
står for
Carbapenemase-producerende enterobakterier.
Det er bakterier, som kan være
modstandsdygtige over for en af de vigtigste typer antibiotika: carbapenemerne. CPE giver
oftest urinvejsinfektioner, men kan også give infektioner hos patienter med katetre og kan
være årsag til blodforgiftninger og meget alvorlige sygdomsforløb. For den enkelte patient kan
carbapenem-resistente bakterier blive farlige, da de er særdeles vanskelige at bekæmpe med
antibiotika. I de tilfælde må man ofte bruge antibiotika, som man har mindre erfaring med, og
som er forbundet med langt flere risici for bivirkninger. Der blev i 2015 registreret 63 patien-
ter, som var smittet med CPE på danske hospitaler. Det er næsten en fordobling i forhold til
året før, hvor 36 blev registreret med CPE, mens kun 31 blev registreret i hele perioden 2008-
2013.
Kilde: Statens Serum Institut, 2016.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0014.png
8
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Roller og ansvar
18. Der er ikke én lov eller strategi, som fastsætter krav til forebyggelse og bekæmpelse
af hospitalsinfektioner i Danmark, men der er et netværk af sundhedsrelaterede love, ret-
ningslinjer, målsætninger og vejledninger, som tilsammen regulerer området. Herudover
er der en række love, vejledninger og retningslinjer fra en række andre fagområder, fx ar-
bejdsmiljø- og miljøområdet, som influerer på infektionsforebyggelsen.
Sundheds- og Ældreministeriet har det overordnede ansvar for sundhedsområdet. Ministe-
riet sætter de generelle rammer for overvågning, hygiejne og antibiotikaforbrug. I praksis
er det primært Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, der har det overordnede an-
svar for disse 3 områder inden for forebyggelse af hospitalsinfektioner.
19. Sundhedsstyrelsen varetager den generelle nationale risikohåndtering på sundhedsom-
rådet. Det indebærer vejledning til sundhedspersonale, regioner og kommuner om forebyg-
gelsesindsatser og udbrudshåndtering. Sundhedsstyrelsen udgiver vejledninger, der foku-
serer på sundhedsvæsenets indsats i forhold til at begrænse sygdom og spredning af bl.a.
MRSA.
HAIBA
HAIBA er en ny database til au-
tomatiseret overvågning af vis-
se typer hospitalsinfektioner.
Statens Serum Institut har tilrettelagt det danske infektionskontrolprogram og varetager
den nationale overvågning af infektionssygdomme, herunder hospitalsinfektioner, via
HAIBA.
Under Statens Serum Institut ligger Central Enhed for Infektionshygiejne, som bl.a. udar-
bejder retningslinjerne for hygiejne og rådgiver alle dele af sundhedssektoren. Regionerne
er repræsenteret i tværregionale arbejdsgrupper, når der udarbejdes retningslinjer.
KLINISK MIKROBIO-
LOGISKE AFDELINGER
De klinisk mikrobiologiske af-
delinger betjener hele hospita-
let og modtager og undersøger
prøver for infektionssygdomme.
De rådgiver også hospitalernes
afdelinger og praktiserende læ-
ger om hygiejne og behandling
og forebyggelse af infektioner.
Derudover overvåger Statens Serum Institut i samarbejde med Fødevareinstituttet og Vete-
rinærinstituttet udviklingen i forbruget af antibiotika via DANMAP (the Danish Integrated
Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme), der er det danske overvåg-
ningsprogram for antibiotikaforbrug og udvikling i resistente bakterier. De klinisk mikro-
biologiske afdelinger på hospitalerne er aktive i denne overvågning og leverer data hertil.
20. Regionerne har ansvaret for driften af hospitalerne, mens det er hospitalerne, der i prak-
sis varetager forebyggelsen af hospitalsinfektioner. På hospitalerne er det i det daglige
de enkelte afdelinger, der skal efterleve retningslinjerne og sikre en effektiv forebyggel-
se af hospitalsinfektioner gennem overvågning, god hygiejne og rationel brug af antibio-
tika.
Overvågning og opstilling af mål for hospitalsinfektioner, hygiejne og rationel brug af an-
tibiotika har derfor både nationalt og regionalt ophæng. I praksis er det Statens Serum
Institut, der følger den nationale udvikling, og hospitalernes klinisk mikrobiologiske afde-
linger og de infektionshygiejniske enheder, der følger udviklingen på alle 3 områder regio-
nalt og lokalt.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0015.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
9
Nationale og fælles regionale initiativer
21. I økonomiaftalen for 2013 indgik regeringen og regionerne for første gang en hensigts-
erklæring om at nedbringe omfanget af hospitalsinfektioner. Der har både op til og siden
været nationale og fælles regionale initiativer for at forebygge hospitalsinfektioner.
22. I finansloven for 2014 blev der afsat en pulje på 17 mio. kr. til forebyggelse af hospi-
talsinfektioner. På trods af at Sundheds- og Ældreministeriet modtog ansøgninger for i
alt 23,6 mio. kr., blev kun ca. 7,8 mio. kr. udmøntet i 2014. Årsagen var, at flere af ansøg-
ningerne ikke levede op til puljens kriterier for tildeling og derfor blev afvist af ministeri-
et. Puljen blev genopslået i 2016, hvor der samtidig blev opslået en ny pulje på 7,5 mio. kr.
målrettet antibiotikaforbrug, resistens og forebyggelse af infektioner i primær- og hospi-
talssektoren. I anden ansøgningsrunde blev alle midler fra begge puljer udmøntet. Penge-
ne er hovedsageligt gået til forskningsprojekter om forskellige tiltag til forebyggelse af
hospitalsinfektioner og et optimeret antibiotikaforbrug. Bl.a. er der givet penge til projek-
ter om nudging i hospitalssektoren, projekter om bedre diagnostik og behandling af urin-
vejsinfektioner.
23. Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut har på opdrag fra
Sundheds- og Ældreministeriet haft ansvaret for at udarbejde og vedligeholde et enstren-
get sæt af nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for hele det danske sund-
hedsvæsen. Retningslinjerne skal tilvejebringe et fælles evidensbaseret vidensgrundlag
om god infektionshygiejniske praksis, som regioner og hospitaler kan støtte sig til. NIR
skal bidrage til at øge efterlevelsen af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler
på hospitaler og derved reducere forekomsten af hospitalsinfektioner.
24. Forebyggelse af infektioner indgik i Den Danske Kvalitetsmodel, der bestod af akkredi-
teringsstandarder, som de enkelte behandlingssteder skulle leve op til. I regi af kvalitets-
modellen blev der bl.a. udført kontroller af hygiejne på de enkelte hospitalsafdelinger. I
2016 blev regeringen, Danske Regioner og KL enige om
Nationale mål for sundhedsvæse-
net,
der er 8 nye nationale mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet, der erstatter Den Dan-
ske Kvalitetsmodel. Et af målene er forbedret patientsikkerhed. Hospitalsinfektioner ind-
går som en af indikatorerne for forbedret patientsikkerhed, og udviklingen i hospitalser-
hvervede blodforgiftninger og CD-tarminfektioner følges.
25. Sundhedsstyrelsen udsendte i april 2017 en bekendtgørelse om arbejdsdelingen ved
håndtering af infektioner. Bekendtgørelsen er ny og afgrænser Styrelsen for Patientsik-
kerheds og hospitalsledelsernes ansvar i forhold til hospitalsinfektioner. Derudover angi-
ver bekendtgørelsen også tydeligt, at Sundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udstede vej-
ledninger om håndtering af infektioner.
26. Der har været flere initiativer til at udvikle en rationel antibiotikapolitik. I 2010 blev
Det Nationale Antibiotikaråd nedsat med det formål at fremme rationel brug af antibio-
tika i Danmark, herunder at nedbringe antibiotikaresistens. Antibiotikarådet fik et nyt
kommissorium i begyndelsen af 2017. Antibiotikarådet skal bl.a. føde ind til og følge den
nationale handlingsplan for antibiotika, som Sundheds- og Ældreministeriet har udgivet i
juli 2017.
NUDGING
Nudging er påvirkning af ad-
færd gennem tiltag, der ikke
opfattes af det menneske, der
nudges. Nudging kan fx bruges
til at øge brugen af håndsprit,
hvis der er placeret en spritdis-
penser lige ved indgangen til
sengestuen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0016.png
10
INTRODUKTION OG KONKLUSION
ONE HEALTH-PERSPEK-
TIV
One Health-perspektivet går ud
på, at indsatsen for at forebyg-
ge resistens skal ses som en
opgave, der går på tværs af sek-
torer, fx sundhedsområdet og
landbrugsområdet.
27. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at Statens Serum Institut og Københavns Uni-
versitet fra 2020 sammen skal overtage det veterinære myndighedsberedskab fra DTU.
Samlingen af det humane og det veterinære beredskab understøtter regeringens fokus
på, at resistensproblematikken skal håndteres i et One Health-perspektiv, der skal gøre
det muligt at forudse og forebygge infektioner hos mennesker.
28. Foruden de nationale initiativer har regionerne både fælles og egne initiativer. Sam-
men med TrygFonden og Danske Regioner stod Dansk Selskab for Patientsikkerhed bag
projektet Patientsikkert Sygehus, som blev gennemført på 5 hospitaler i perioden 2010-
2013. Projektet skulle reducere dødeligheden med 15 % og utilsigtede skader med 30 %.
Målene skulle bl.a. nås gennem implementering af 12 kliniske pakker på hospitalerne, hvor-
af flere var relevante for forebyggelse og behandling af infektioner. De 12 kliniske pakker
i projektet beskrev best practice ud fra en række evidensbaserede elementer. Der var fx
en central venekateterpakke og en blærekateterpakke.
29. Hospitalerne har også iværksat lokale indsatser med det formål at forebygge hospi-
talsinfektioner. Indsatserne er organiseret forskelligt på tværs af regioner og hospitaler.
PATIENTSIKKERT SYGE-
HUS
Deltagerne i projekt Patientsik-
kert Sygehus var:
Næstved Sygehus
Kolding Sygehus
Nordsjællands Hospital
Sygehus Thy-Mors.
Hospitalsenheden Horsens
1.3.
REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING
Revisionskriterier
30. Undersøgelsens revisionskriterier tager afsæt i de indsatser, der ifølge det danske in-
fektionskontrolprogram forebygger hospitalsinfektioner. Vi har i beretningen særligt fokus
på de 3 elementer af infektionskontrolprogrammet, der vedrører mål og overvågning, hygi-
ejne og rationel brug af antibiotika.
REDUKTIONSMÅL ER
RESULTATMÅL
Resultatmål er mål for, hvilket
resultat man ønsker, at indsat-
sen skal føre til. Det kan fx væ-
re et mål om at reducere hospi-
talsinfektioner med 10 %.
31. I kapitel 2 undersøger vi, om en generel reduktion af hospitalsinfektioner er blevet un-
derstøttet gennem reduktionsmål og overvågning. Kriterierne i kapitlet bygger på det dan-
ske infektionskontrolprogram og på anbefalinger fra WHO og ECDC. Kriterierne for reduk-
tionsmål bygger også på, at målene skal følge SMART-modellen. Vi vurderer, at mål og over-
vågning er tilstrækkeligt til stede, hvis der nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne
arbejdes med specifikke mål for reduktion af hospitalsinfektioner, og der er overblik over
forekomsten af infektioner.
32. I kapitel 3 undersøger vi, om retningslinjerne for hygiejnen på hospitalerne efterleves.
Kriterierne i kapitlet bygger på nationale retningslinjer for rengøring på hospitalerne og
personalets hånd- og uniformshygiejne og de kontroller, der måler efterlevelsen. Til at må-
le hospitalernes efterlevelse bruger vi hospitalernes egne kontroller, der i vidt omfang er
tilvejebragt via standardiserede metoder. Hospitalerne har fx gennem hele undersøgelses-
perioden foretaget systematiske kontroller af rengøringen. Vi vurderer, at hygiejniske til-
tag forebygger smitte på tilstrækkelig vis, hvis hospitalerne i deres kontroller lever op til
krav til rengøring og krav til hånd- og uniformshygiejne.
SMART-MODELLEN
SMARTe mål er:
specifikke
målbare
accepterede
realistiske
tidsbestemte.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0017.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
11
33. I kapitel 4 undersøger vi, om rationel brug af antibiotika understøttes og dermed med-
virker til forebyggelsen af hospitalsinfektioner. Vi undersøger, om der er sat mål for brugen
af antibiotika. Kriterierne i kapitlet bygger desuden på Sundhedsstyrelsens vejledning om
ordination af antibiotika. Vi har særligt fokus på de 3 typer antibiotika, der i vejledningen
betragtes som kritisk vigtige, og på brugen af det smalspektrede penicillin V. Vi har derud-
over fokus på de arbejdsgange på hospitalerne, der skal understøtte, at forbruget er ratio-
nelt. Arbejdsgangene skal sikre, at risikopatienter identificeres, at der skabes betingelser
for en hurtig diagnose gennem hurtig transport af prøver, og at der følges systematisk op
på afdelingernes ordinationsmønster. Vi vurderer, at rationel brug understøttes, hvis der
nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne er sat mål for forbruget, hvis reduktionen i
de kritisk vigtige antibiotika er tilstrækkelig, og hvis brugen af penicillin V stiger i forhold
til de øvrige typer antibiotika. Samtidig skal der på hospitalerne udføres screeninger for
MRSA, være kort transporttid for prøver og ske systematiske koblinger af diagnoser og anti-
biotika.
Metode
34. Undersøgelsen er baseret på interviews med og materiale fra Sundheds- og Ældremi-
nisteriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, de 5 regioner og 2 hospitaler i hver
region, herunder 38 hospitalsafdelinger og 8 klinisk mikrobiologiske afdelinger på de 10
hospitaler. I bilag 1 er en oversigt over de 10 hospitaler og 38 hospitalsafdelinger, som ind-
går i undersøgelsen. Vi har også indhentet materiale fra og interviewet repræsentanter for
regionernes kvalitetsafdelinger, lægemiddelkomiteer, hospitalernes hygiejneorganisation
og serviceafdelinger.
35. Vi kan i undersøgelsen ikke vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig alene ud fra antal-
let af patienter, der får hospitalsinfektioner. For det første er der ikke præcise data for, hvor
mange patienter der smittes. For det andet dækker data for infektionsforekomsten over en
klinisk virkelighed, hvor hospitalsinfektioner ikke fuldstændigt kan undgås. Da hospitalerne
har patienter med forskelligartede lidelser, fx fordi de er specialiseret på forskellige om-
råder, er det naturligt, at der er forskel på infektionsforekomsten på tværs af hospitaler.
En nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og materiale fremgår af bilag 1.
36. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.
bilag 1.
Afgrænsning
37. Infektionsforebyggelse omfatter, men kan ikke afgrænses til, mål og overvågning, god
hygiejne og rationel brug af antibiotika. Det er en grundforståelse i forebyggelse af infek-
tioner, at alle patienter udgør en mulig smittekilde, og at alt udstyr, overflader mv. er en
mulig smittevej. Derfor har en undersøgelse af hygiejne på hospitalerne også mange mu-
lige fokusområder. Vi har valgt rengøring og hånd- og uniformshygiejne, fordi alle hospita-
ler har arbejdet målrettet og systematisk med dette gennem brug af rengøringsstandarder
og Den Danske Kvalitetsmodel. Disse elementer dækker samtidig områder af hospitalet,
som har betydning for alle patienter. Vi har afgrænset os fra de dele af hygiejnen, der hand-
ler om forebyggelse gennem korrekt forberedelse af patienten til operation, steriliserbart
udstyr, der bruges ved operationer, målinger af ventilation på operationsstuer mv.
38. Bilag 2 indeholder mål og resultater fra de 10 hospitaler. Bilag 3 indeholder en ordlis-
te, der forklarer udvalgte ord og begreber.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0018.png
12
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
2. Mål for og overvågning af
hospitalsinfektioner
DELKONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne
samlet ikke i tilstrækkelig grad understøtter en reduktion af hospitalsinfektioner gennem
mål og overvågning.
Mål
Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne sam-
let ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der arbejdes målrettet for at forebygge infektio-
ner, da der nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne mangler specifikke reduktionsmål
for hospitalsinfektioner. Der er ikke et nationalt reduktionsmål. Region Hovedstaden og
Region Sjælland har – som de eneste regioner – i dele af perioden 2013-2016 haft et spe-
cifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner. På Hospitalsenheden Vest i Region Midt-
jylland har hospitalet selv taget initiativ til at sætte et mål.
I 2016 blev der opstillet
Nationale mål for sundhedsvæsenet,
herunder et mål for forbed-
ret patientsikkerhed, hvor hospitalsinfektioner indgår som en af indikatorerne herfor. Der
er for disse indikatorer ikke sat specifikke mål, men der er lagt op til, at målene skal for-
ankres lokalt på hospitalerne med lokale delmål. Det er dog kun Region Syddanmark, Re-
gion Sjælland og Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland, der har iværksat en
proces med at fastsætte lokale mål for begge eller en af de nye indikatorer, som knytter
sig til hospitalsinfektioner.
Overvågning
Undersøgelsen viser, at regionerne og hospitalerne samlet set ikke i tilstrækkelig grad har
sikret overvågning af forekomsten af hospitalsinfektioner. Sundheds- og Ældreministe-
riet har arbejdet med at sætte registreringsrammer for en overvågning af hospitalsinfek-
tioner. Frem til 2014 kunne hospitalerne selv indrapportere data om hospitalsinfektioner,
hvilket undersøgelsen viser, at de ikke i tilstrækkelig grad har gjort. Fra 2015 bliver data
om hospitalsinfektioner trukket automatisk, men der er lovgivningsmæssige restriktioner,
som gør, at hospitalerne mener, at det er vanskeligt at bruge de data, der er tilgængelige.
Sundheds- og Ældreministeriet forventer at fremsætte et lovforslag, som skal gøre det mu-
ligt at bruge de tilgængelige data bedre i det lokale kvalitetsarbejde. Lovforslaget skulle
have været fremsat i oktober 2017, men er udskudt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at
hospitalerne i højere grad kunne have gjort brug af de tilgængelige data i et overordnet ar-
bejde med kvalitetsforbedringer.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0019.png
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
13
39. Dette kapitel handler om, hvorvidt en reduktion af hospitalsinfektioner er understøt-
tet gennem mål og overvågning.
Det fremgår af anbefalinger fra internationale sundhedsmyndigheder som WHO og ECDC
samt det danske infektionskontrolprogram, at et væsentligt led i en effektiv forebyggel-
se af hospitalsinfektioner er at etablere et datagrundlag, der kan overvåge forekomsten
og fastsætte mål, som kan sætte et tydeligt sigte for den ønskede udvikling. Anbefalinger-
ne baserer sig på studier, der viser en række fordele ved at kombinere mål og overvågning
med konkrete praktiske indsatser, som i vores undersøgelse omhandler god hygiejne og
rationel brug af antibiotika.
2.1.
MÅL FOR REDUKTION AF HOSPITALSINFEKTIONER
40. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne har
sikret, at der arbejdes målrettet ud fra specifikke reduktionsmål i indsatsen for at forebyg-
ge hospitalsinfektioner.
Nationale mål
41. Der har i undersøgelsesperioden 2013-2016 ikke været nogen specifikke nationale re-
duktionsmål for hospitalsinfektioner.
I 2016 blev der opstillet et mål for forbedret patientsikkerhed, hvor hospitalsinfektioner
indgår som en af indikatorerne. Det skete i forbindelse med, at Sundheds- og Ældremini-
steriet sammen med Danske Regioner og KL etablerede
Nationale mål for sundhedsvæse-
net.
Udviklingen for indikatoren følges ved at måle på udviklingen i hospitalserhvervede
blodforgiftninger og CD-tarminfektioner via HAIBA, der er en ny database til overvågning
af hospitalsinfektioner, men det vurderes udelukkende, om udviklingen er positiv eller ne-
gativ, og hvordan den enkelte region ligger i forhold til landsgennemsnittet. Der er fx ikke
taget stilling til, om det nuværende niveau af infektioner er højt eller lavt og dermed er et
passende udgangspunkt at bruge som baseline. Der er således fortsat ikke fastsat speci-
fikke nationale reduktionsmål for den ønskede udvikling i hospitalsinfektioner.
Lokale mål
42. 5 af undersøgelsens 10 hospitaler har i hele eller dele af perioden 2013-2016 arbejdet
med udgangspunkt i et specifikt mål for en reduktion af hospitalsinfektioner. Region Ho-
vedstaden har – som den eneste region i undersøgelsen – haft et regionalt gældende re-
duktionsmål for flere typer hospitalsinfektioner, idet regionen ønskede at reducere fore-
komsten med 50 %. Da regionen senere vurderede, at målet var for ambitiøst, blev det æn-
dret til blot at reducere hospitalsinfektioner uden et specifikt måltal. Region Sjælland har
i perioden haft et reduktionsmål for CD-tarminfektioner. Hospitalsenheden Vest i Region
Midtjylland har på eget initiativ opstillet et mål for, at maksimalt 8 % af de indlagte patien-
ter må få en hospitalsinfektion.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0020.png
14
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
PROCESMÅL
Fokus i et procesmål er typisk
arbejdsgangene. Det kan fx
være et mål for, at hospitalet
dagligt skal revurdere, om en
patient har behov for at have
et kateter anlagt, da kateter i
sig selv medfører en øget risiko
for hospitalsinfektioner.
Alle hospitalerne oplyser generelt, at de har procesmål eller mål for indsatser, der har en
kendt effekt på forekomsten af hospitalsinfektioner. Hospitalerne måler fx på antallet af
kateterdage, da katetre øger risikoen for infektioner betragteligt. Afdelingerne gør dette
gennem pakkerne fra Patientsikkert Sygehus. I flere af pakkerne er der ud over procesind-
hold også resultatindikatorer, fx antal dage siden sidste kateterforårsagede urinvejsin-
fektion. Regioner, hospitaler og afdelinger oplyser, at deres manglende reduktionsmål for
hospitalsinfektioner beror på manglende data for infektionsforekomsten.
43.
Nationale mål for sundhedsvæsenet
fra 2016 lægger op til, at målene forankres regio-
nalt på hospitalerne med lokale delmål. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at det er
de enkelte regioners ansvar at forankre de nationale mål til lokalt definerede, specifikke
reduktionsmål på hospitaler og afdelinger. Nogle regioner og hospitaler er i gang med at
formulere specifikke mål på baggrund af
Nationale mål for sundhedsvæsenet
fra 2016, jf.
boks 3.
BOKS 3
NYE MÅL I REGIONERNE
Region Syddanmark har i 2017 udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse af hospitalsin-
fektioner, hvor der bl.a. er fastsat specifikke reduktionsmål for hospitalserhvervede blodfor-
giftninger og CD-tarminfektioner. I handlingsplanen er der også fastsat et mål om at holde fore-
komsten af resistente bakterier på det nuværende niveau.
Region Sjælland har i dialog med sygehusene taget initiativ til at fastsætte specifikke reduk-
tionsmål for blodforgiftninger og CD-tarminfektioner.
Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland har sat et specifikt mål for 2017 om at redu-
cere henholdsvis CVK-infektioner, der udgør en del af de hospitalserhvervede blodforgiftnin-
ger, og urinvejsinfektioner med 5 %.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne og hospitalerne.
Det er ikke alle regioner, der har iværksat en proces for at fastsætte mål. Det er Rigsrevi-
sionens opfattelse, at alle regioner bør fastsætte specifikke reduktionsmål for blodforgift-
ninger og CD-tarminfektioner i overensstemmelse med forventningerne.
44. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Dan-
ske Regioner og KL har taget initiativ til, at 2 udvalgte hospitalsinfektioner indgår som
indikatorer i tilknytning til forbedret patientsikkerhed, og at udviklingen følges både natio-
nalt og regionalt.
Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at ministeriet noterer sig, at Rigsrevisionen ger-
ne så et nationalt reduktionsmål, men at formålet med
Nationale mål for sundhedsvæse-
net
fra 2016 er, at de skal forankres regionalt og lokalt. Sundheds- og Ældreministeriet
oplyser, at ministeriet er enig i Rigsrevisionens kritik af de manglende regionale og lokale
delmål og understreger i den forbindelse, at etablering af regionale og lokale delmål er af-
gørende for en effektiv overvågning af infektionshygiejnen på danske hospitaler.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0021.png
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
15
45. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der også fortsat mangler et specifikt reduktions-
mål for udviklingen på landsplan til at konkretisere den ønskede retning for udviklingen
og indfri det forbedringspotentiale, der ifølge Statens Serum Institut vurderes at være for
at reducere hospitalsinfektioner.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne sam-
let ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der arbejdes målrettet ud fra specifikke reduktions-
mål i indsatsen for at forebygge hospitalsinfektioner.
Der er ikke et nationalt reduktionsmål. I
Nationale mål for sundhedsvæsenet
fra 2016 blev
der opstillet et mål for forbedret patientsikkerhed, hvor hospitalserhvervede blodforgift-
ninger og CD-tarminfektioner indgår som indikatorer. Der er for disse indikatorer ikke et
specifikt mål om reduktion, men der er lagt op til, at målene skal forankres lokalt på hos-
pitalerne med lokale delmål. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der også fortsat mang-
ler et specifikt reduktionsmål for udviklingen på landsplan til at konkretisere den ønske-
de retning for udviklingen og indfri det forbedringspotentiale, der ifølge Statens Serum
Institut vurderes at være for at reducere hospitalsinfektioner.
Hospitalerne benytter ofte procesmål og ikke reduktionsmål for den samlede forekomst
af hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Hospitalsenheden Vest
i Region Midtjylland har haft et specifikt reduktionsmål, som hospitalerne har arbejdet ef-
ter. Aalborg Universitetshospital har opsat et specifikt reduktionsmål for 2017 for CVK-
infektioner, der udgør en del af de hospitalserhvervede blodforgiftninger, og for urinvejs-
infektioner. Det er kun Region Syddanmark og Region Sjælland, der er i gang med at om-
sætte de nationale indikatorer for både blodforgiftninger og CD-tarminfektioner til speci-
fikke mål for hele regionen. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de øvrige regioner bør
fastsætte specifikke reduktionsmål for blodforgiftninger og CD-tarminfektioner i overens-
stemmelse med forventningerne i
Nationale mål for sundhedsvæsenet
fra 2016.
2.2.
OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
46. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne har sik-
ret overvågning af forekomsten af hospitalsinfektioner.
Systematisk overvågning af hospitalsinfektioner indebærer en række veldokumenterede
fordele, fx øger det i sig selv opmærksomheden på at forebygge infektioner. Derudover
giver overvågning mulighed for at identificere både udvikling og udbrud af infektioner, og
det synliggør derfor også de behov for interventioner, der kan være. Overvågning gør det
desuden muligt at måle effekter af interventioner og vurdere de økonomiske konsekven-
ser af hospitalsinfektioner. Overvågning er derfor en afgørende faktor for arbejdet med kva-
litetsforbedringer både nationalt, regionalt og lokalt på hospitaler og de enkelte afdelinger.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0022.png
16
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
Nationale tiltag
PRÆVALENSUNDER-
SØGELSE
Ved en prævalensundersøgelse
registrerer hospitalet for hver
enkelt indlagt patient på en gi-
ven dag, om patienten har en
infektion, der er opstået i for-
bindelse med indlæggelsen.
Statens Serum Institut har la-
vet prævalensundersøgelser
for blodforgiftninger, urinvejs-
infektioner, nedre luftvejsin-
fektioner og dybe sårinfektio-
ner.
47. Statens Serum Institut står for en national overvågning af hospitalsinfektioner. Serum-
instituttet har i undersøgelsesperioden 2013-2016 brugt 2 metoder til at indsamle data
om hospitalsinfektioner. Den ene metode er prævalensundersøgelser, der er baseret på
manuelle gennemgange af patientjournaler. Seruminstituttet har fra 2008 til 2014 koor-
dineret 2 årlige prævalensundersøgelser af forekomsten af udvalgte hospitalsinfektioner,
der tilsammen vurderes at udgøre 80 % af alle hospitalsinfektioner. Det var frivilligt for re-
gioner og hospitaler at deltage.
Den anden metode er incidensovervågning, der opsamler information om hospitalsinfektio-
ner. I 2015 blev den nationale database HAIBA sat i drift. Sundheds- og Ældreministeriet
oplyser, at HAIBA internationalt set er et unikt redskab til automatisk at indhente data fra
eksisterende databaser til overvågning af hospitalsinfektioner. HAIBA viser udvalgte hos-
pitalsinfektioner, fx blodforgiftninger og CD-tarminfektioner, fra 2010 og frem. Data kan
trækkes helt ned på afdelingsniveau, men kan ikke kobles til den enkelte patient. HAIBA er
et fællesoffentligt projekt, som regionernes klinisk mikrobiologiske afdelinger har bidra-
get til, men det er Statens Serum Institut, der i praksis er ansvarlig for udvikling og drift.
Data hentes automatisk til HAIBA, og derfor er regioner og hospitaler repræsenteret med
tal i HAIBA. Der har dog vist sig at være et arbejde i at sikre, at HAIBA giver et dækkende
billede af infektionsforekomsten på tværs af regioner, og for at databasen er retvisende,
er den derfor – som prævalensundersøgelserne – afhængig af hospitalernes deltagelse i
validering af data.
Statens Serum Institut oplyser, at prævalensundersøgelser og incidensovervågning sup-
plerer hinanden, fordi manuelle tjek er med til at validere data i HAIBA.
INCIDENSOVER-
VÅGNING
Incidensen er det faktisk kon-
staterede antal nye tilfælde af
patienter, der er smittet med
en infektion. Opgørelsen kan
ikke tage højde for, at nogle
patienter har flere hospitalsin-
fektioner, fx både urinvejsinfek-
tion og blodforgiftning. Disse
patienter tæller dobbelt, da de
indgår i opgørelsen af begge
infektioner.
HAIBA viser forekomsten af
blodforgiftninger, CD-tarmin-
fektioner, urinvejsinfektioner
og udvalgte infektioner efter
operationer.
Hospitalers deltagelse i national overvågning
48. Vores gennemgang af de landsdækkende prævalensundersøgelser fra 2012 til 2014 vi-
ser, at antallet af hospitaler, der deltog, faldt fra 32 til 15, og at antallet af patienter, der
indgik i undersøgelserne, faldt fra 5.071 patienter i 2012 til 1.643 i 2014. I 2014 faldt del-
tagelsen til et punkt, hvor Statens Serum Institut ikke længere anså undersøgelsen for at
være repræsentativ. Statens Serum Institut har stillet redskaber til prævalensundersø-
gelserne til rådighed indtil udgangen af 2016, men af de 10 hospitaler var det kun Hospi-
talsenheden Vest, Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, som fort-
satte med at lave prævalensundersøgelser indtil da. Der er ikke lavet landsdækkende præ-
valensundersøgelser siden 2014. Statens Serum Institut oplyser, at der ikke vil blive lavet
flere landsdækkende prævalensundersøgelser, da mange hospitaler ikke er interesserede
i at deltage.
Rigsrevisionen konstaterer, at Statens Serum Institut og hospitalerne ikke er enige om vær-
dien af prævalensundersøgelser. Seruminstituttet oplyser, at de over for hospitalerne har
fremført, at prævalensundersøgelserne bidrager med at tydeliggøre problematikken om
hospitalsinfektioner på afdelingerne, understøtter en løbende validering af automatiserede
opgørelser i HAIBA og fokuserer på specifikke problemstillinger, som ikke er inkluderet i
HAIBA. Statens Serum Institut oplyser videre, at regionerne har medgivet, at brugen af præ-
valensundersøgelser giver en større synlighed, men at det er arbejdskrævende, og at ud-
byttet ikke står mål med indsatsen.
BEGRÆNSNINGER VED
AUTOMATISK OVER-
VÅGNING
Ved automatisk overvågning af
hospitalsinfektioner opfanges
infektioner, der er opstået fra
48 timer efter indlæggelsen og
indtil 48 timer efter udskrivel-
sen. Definitionen er ikke fuld-
stændig, da en infektion påvist
før eller efter dette tidsrum og-
så kan være hospitalserhvervet
– ligesom en patient, der først
testes efter 48 timer, kan have
været inficeret allerede ved ind-
læggelsen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0023.png
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
17
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der flere steder har manglet en samlet viden om ud-
viklingen i hospitalsinfektioner i perioden, fra hospitalerne ikke længere deltog i præva-
lensundersøgelser, frem til HAIBA blev taget i brug og valideret.
49. I Danmark er der 11 klinisk mikrobiologiske afdelinger. Den ene ligger i Statens Serum
Institut, mens de øvrige er fordelt på landets hospitaler. De klinisk mikrobiologiske afde-
linger, der er placeret på hospitalerne, følger forekomsten af udvalgte hospitalsinfektio-
ner og tager kontakt til afdelingerne ved mistanke om uhensigtsmæssigheder. Afdelinger-
ne får input, når det skønnes nødvendigt. De klinisk mikrobiologiske afdelinger har således
en dag-til-dag-overvågning af udviklingen på afdelingerne. Overvågningen vedrører alle ty-
per af konstaterede infektioner og handler fx om:
at udrede en høj forekomst af blodforgiftninger med en specifik bakterie på en afdeling
og efterfølgende bidrage til de nødvendige hygiejniske indsatser
at udrede, om diarréepisoder på en afdeling er tilfældige eller giver anledning til mistan-
ke om smitte
at vurdere, om en øget forekomst af en infektion med en bestemt bakterie er udtryk
for en tilfældig variation, eller den burde have været forhindret.
50. De klinisk mikrobiologiske afdelinger oplyser generelt, at HAIBA-data kan bruges som
indikator for forekomsten af hospitalsinfektioner. I 2015 og 2016 har Region Hovedstaden
og Region Sjælland haft regional overvågning baseret på HAIBA-data, hvor udviklingsten-
denserne afrapporteres til hospitalerne. Flere klinisk mikrobiologiske afdelinger oplyser,
at HAIBA har gjort dem opmærksomme på indsatsområder i forhold til forekomsten af vis-
se infektioner. Odense Universitetshospital oplyser fx, at de planlægger en indsats i for-
hold til blodforgiftninger, da de kan se, at hospitalet ligger relativt højt i forhold til andre.
Afdelinger og brug af persondata
51. Vi har undersøgt afdelingernes brug af HAIBA, fordi overvågningen giver mulighed for
at følge afdelingens udvikling over tid. Fordelen ved at bruge HAIBA, som samler registre-
ringer fra alle hospitaler, er, at det giver en afdeling mulighed for at se afdelingens infek-
tionsforekomst i forhold til tilsvarende afdelinger på andre hospitaler.
Undersøgelsen viser, at 35 ud af 38 behandlende afdelinger i undersøgelsen hverken var
bekendt med deres egen infektionsforekomst over tid eller deres infektionsforekomst sam-
menlignet med andre. Kun 3 ud af de 38 afdelinger i undersøgelsen har foretaget opslag i
HAIBA. Selv om HAIBA blev etableret i 2015, har afdelingerne således kun i begrænset om-
fang kendt til og brugt databasen. De klinisk mikrobiologiske afdelinger har fulgt udviklin-
gen, men hospitalerne oplyser, at de afdelinger, der til daglig behandler patienter, har brug
for data, der kan kobles direkte til den enkelte patient, bl.a. fordi en afdeling er stor og dæk-
ker over flere afsnit. Dette vil give mulighed for at afgøre, om de hospitalsinfektioner, der
indfanges i HAIBAs overvågning, stemmer overens med de kliniske vurderinger. Det kan
data fra HAIBA ikke. Hospitalerne oplyser, at der har været flere rapporterede fejl i HAIBAs
dataopgørelser, som har gjort, at lægerne har sat spørgsmålstegn ved, om HAIBA gav et
troværdigt billede af infektionsforekomsten. Fejlene bliver rettet, i takt med at de opda-
ges, men det har forsinket anvendelsen af disse rapporter lokalt.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0024.png
18
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
52. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at afdelingerne i højere grad kunne have brugt data
fra HAIBA, så afdelingerne var bekendt med udviklingen i deres egen infektionsforekomst
og samtidig kunne se, hvordan de lå i forhold til andre afdelinger. Denne viden kunne bruges
i forbedringsarbejdet og fx medvirke til, at afdelingerne søgte viden om god praksis hos hin-
anden.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne selv har et ansvar i forhold til den man-
glende data i perioden frem til, at HAIBA blev etableret, idet flere hospitaler kunne have
deltaget i prævalensundersøgelserne, så data kunne have været anvendt både nationalt,
regionalt og lokalt. Fra 2015 har hospitalernes klinisk mikrobiologiske afdelinger brugt de
data, som HAIBA stiller til rådighed. Det er derudover Rigsrevisionens opfattelse, at etab-
leringen og brugen af HAIBA giver bedre estimater for forekomsten af hospitalsinfektioner,
der fremadrettet kan bruges nationalt, regionalt og lokalt til at formulere et specifikt mål
for den ønskede udvikling.
53. Udfordringen med personhenførbare data gælder ikke kun HAIBA, men også andre da-
tabaser. I Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udviklingen af
egne lokale databaser til overvågning af hospitalsinfektioner været stoppet eller sat på
standby. Region Syddanmark og Region Midtjylland oplyser, at de bl.a. på grund af mangel
på personhenførbare data fra HAIBA har genoptaget udviklingen af deres egne databaser,
da de forventer, at det snart vil blive afklaret, om de må bruge data på patientniveau. Sam-
tidig vurderer de 2 regioner, at de vil kunne bruge deres egne databaser bedre end HAIBA.
54. Statens Serum Institut oplyser, at de anerkender behovet for at tilgå personhenfør-
bare oplysninger i HAIBA for at få det fulde udbytte. Det er imidlertid ikke umiddelbart
foreneligt med lov om behandling af personoplysninger, hvor der bl.a. til visse videregivel-
sesformål kræves specifik hjemmel. Seruminstituttet har løbende været i dialog med re-
gionerne og departementet om spørgsmålet, og der er aktuelt enighed om, at der godt
kan videregives oplysninger på personniveau til brug for fx validering af data, mens der
skal skabes mere specifik hjemmel til andre formål. Sundheds- og Ældreministeriet oply-
ser, at ministeriet forventede at fremsætte et lovforslag i oktober 2017, som bl.a. skulle
være med til at sikre den nødvendige hjemmel. Fremsættelsen af lovforslaget er imidler-
tid blevet udskudt, og tidspunktet for en fremsættelse er ukendt. Det er Rigsrevisionens
opfattelse, at det er vigtigt for det fremtidige arbejde med at sikre kvalitetsudvikling, at
der arbejdes hen imod en snarlig afklaring af hjemmelsspørgsmålet.
55. Rigsrevisionen finder det positivt, at flere klinisk mikrobiologiske afdelinger har taget
initiativ til at udvikle lokale tiltag til overvågning af hospitalsinfektioner, når de har vurde-
ret, at de manglede data. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at det er centralt, at der
styringsmæssigt kan skabes en sammenhængende overvågning, hvor vidensbehov på na-
tionalt, regionalt og lokalt niveau understøttes gennem et fælles accepteret datagrund-
lag. Det bør derfor sikres, at udviklingen af lokale systemer ikke betyder, at valideringen
af data i HAIBA nedprioriteres.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0025.png
MÅL FOR OG OVERVÅGNING AF HOSPITALSINFEKTIONER
19
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at regionerne og hospitalerne samlet set ikke i tilstrækkelig grad har
sikret overvågning af forekomsten af hospitalsinfektioner.
Sundheds- og Ældreministeriet har understøttet en national overvågning af forekomsten af
udvalgte hospitalsinfektioner gennem prævalensundersøgelser og etableringen af HAIBA.
Ikke alle regioner og hospitaler har ønsket at deltage i de nationale prævalensundersøgel-
ser og dermed bidrage til at sikre data om udviklingen i hospitalsinfektioner i perioden
2013-2014 og frem til etableringen af HAIBA i 2015. Statens Serum Institut og de regio-
ner og hospitaler, der ikke har deltaget, har ikke været enige om værdien af data fra præ-
valensundersøgelserne. Flere regioner og klinisk mikrobiologiske afdelinger har i stedet
haft egne overvågninger.
Selv om HAIBA blev etableret i 2015, har kun 3 af 38 afdelinger brugt data til at få indsigt
i, hvor mange hospitalsinfektioner der pådrages på afdelingen. Data kan ikke personhen-
føres, hvilket afdelingerne vurderer begrænser deres mulighed for at validere og bruge data
i deres kvalitetsarbejde. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at afdelingerne i højere grad
kunne have brugt data til at følge udviklingen i afdelingernes egne infektionsforekomster
og se, hvordan de lå i forhold til andre afdelinger. Derudover kan HAIBA bruges til at opstil-
le reduktionsmål.
Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet forventede at fremsætte et lov-
forslag i oktober 2017, som bl.a. skulle være med til at sikre den nødvendige hjemmel til,
at afdelingerne kan personhenføre data i HAIBA. Fremsættelsen af lovforslaget er imidler-
tid blevet udskudt, og tidspunktet for en fremsættelse er ukendt. Det er Rigsrevisionens
opfattelse, at det er vigtigt for det fremtidige arbejde med at sikre kvalitetsudvikling, at
der arbejdes på en snarlig afklaring af hjemmelsspørgsmålet.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0026.png
20
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
3. Efterlevelse af retnings-
linjer for hygiejne
DELKONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad har en hygiejne, der lever
op til retningslinjerne.
Rengøring
Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever retningslin-
jernes krav til rengøring, så smitteveje minimeres. I perioden 2013-2016 levede hospita-
lerne ikke op til målene i 29 % af rengøringskontrollerne. Der var fra 2013 til 2014 en po-
sitiv udvikling, mens udviklingen stagnerede fra 2014 til 2016. I 2016 levede hospita-
lerne ikke op til målene i 20 % af rengøringskontrollerne. I enkelte kontroller var det i
2016 ned til 40 % af operationsstuerne og 62 % af et samlet hospitals lokaler, der blev
godkendt.
HVEM GØR RENT?
Rengøringspersonalet
er det
personale, der har ansvaret for
rengøring. De kan være ansat i
en særskilt serviceafdeling el-
ler på de behandlende afdelin-
ger.
Sundhedspersonalet
eller pleje-
personalet er det personale,
hvis funktion primært er rettet
mod patienten. Sundheds– og
plejepersonalet har også opga-
ver, der har betydning for, hvor
rent der er på hospitalerne.
Det er ikke kun rengøringspersonalet, der har ansvaret for, at der er rent på hospitalet.
Vedligeholdelse, inventar og sundhedspersonalets patientnære rengøringsopgaver er
også vigtige. Undersøgelsen viser, at der er mange svigt på de områder, hvor det ikke er
rengøringspersonalet, der er ansvarligt, men på 5 af de 10 hospitaler indgår rengørings-
opgaver, som sundhedspersonalet er ansvarlig for, ikke i bedømmelsen af, om hospitalet
lever op til målet i en kontrol af rengøringen eller ej. På ingen af hospitalerne indgår man-
gelfuld vedligeholdelse af bygninger og indretnings-, design- og materialerelaterede ud-
fordringer i bedømmelsen, selv om disse kan have stor betydning for rengøringskvalite-
ten og rengøringens mulighed for at afbryde smitteveje. Fordi kontrollerne ofte kun om-
fatter de områder, hvor det er rengøringspersonalet, der er ansvarligt, kan det derfor ikke
altid ses som udtryk for, at et hospital er rent, at hospitalet i en rengøringskontrol lever
op til målet.
Hånd- og uniformshygiejne
Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever retningslinjer-
nes krav til hånd- og uniformshygiejne. I perioden 2013-2016 levede hospitalerne ikke op
til deres egne mål i 54 % af deres kontroller af over 19.000 observationer af håndhygiej-
ne, selv om korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedste metode til at forebygge smit-
tespredning. Resultaterne viser, at udviklingen i perioden 2013-2016 samlet set er for-
bedret, men at der fortsat er et væsentligt forbedringspotentiale.
Hospitalerne levede i 43 % af deres kontroller af over 18.000 observationer af uniforme-
ring ikke op til deres egne mål. Resultaterne viser, at der var en negativ udvikling i perio-
den 2013-2016. Der er for uniformshygiejne fortsat et væsentligt forbedringspotentiale.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0027.png
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
21
56. Dette kapitel handler om, hvorvidt hospitalerne har sikret efterlevelse af retningslin-
jerne for hygiejne, så patienterne ikke udsættes for unødig smitte.
Hygiejne anses som den mest effektive indsats til at afbryde smitteveje for de bakterier,
der giver infektioner.
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle
forholdsregler i sundhedssektoren
fra 2017 samler krav om og anbefalinger til, hvad der
er afgørende for at minimere risikoen for smitteoverførsel. Retningslinjerne fremhæver
rengøring, korrekt udførelse af håndhygiejne og korrekt brug af arbejdsuniform som nogle
af de vigtigste elementer i god hygiejne. Vi har derfor valgt at afgrænse undersøgelsen til
disse 3 hygiejniske områder.
3.1.
RENGØRING
57. Rengøring har til formål at minimere bakterier, der samler sig i støv og snavs på over-
flader rundt omkring på hospitalet, hvorfra de kan spredes til patienter. Rengøring har der-
for en vigtig funktion i forhold til at afbryde smitteveje og forebygge smitterisiko.
58. Der er retningslinjer, der beskriver krav til rengøring på hospitalerne. Hospitalerne får
udført kontroller af, om rengøringen lever op til kravene. Vi har undersøgt, om kontroller
af rengøringen viser, at rengøringen på hospitalerne lever op til kravene og dermed er vur-
deret som godkendt. Vi baserer vores gennemgang på de 10 hospitalers i alt 56 rengørings-
kontroller.
Figur 3 viser kontroller fordelt på, hvor stor en andel der blev godkendt i perioden 2013-
2016. Samtidig vises andelen af godkendte kontroller pr. år og andelen af godkendte lo-
kaler i den dårligste og i den bedste kontrol for det enkelte år.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0028.png
22
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
FIGUR 3
RESULTAT AF KONTROLLER AF RENGØRING
Perioden 2013-2016:
40 godkendte kontroller ud af 56 = 71 % godkendt
71 %
godkendt
29 %
ikke godkendt
2013
Antal kontroller:
12
2014
Antal kontroller:
14
2015
Antal kontroller:
15
2016
Antal kontroller:
15
42 %
GODKENDT
Laveste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
56 %
Højeste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
100 %
79 %
GODKENDT
Laveste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
54 %
Højeste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
100 %
80 %
GODKENDT
Laveste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
69 %
Højeste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
100 %
80 %
GODKENDT
Laveste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
62 %
Højeste procent
godkendte lokaler
i en enkelt kontrol:
100 %
Note: Figuren omfatter 53 kontroller, der er udført af eksterne kontrollanter og 3 kontroller, der er udført internt
på hospitalet. Resultaterne af de 10 hospitalers rengøringskontroller fremgår af tabel A i bilag 2.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes rengøringskontroller.
Figur 3 viser det samlede resultatet af de 10 hospitalers rengøringskontroller. Her ses det,
at der i perioden 2013-2016 i alt var 40 ud af 56 rengøringskontroller, der blev godkendt
og dermed levede op til det acceptable kvalitetsniveau, dvs. at hospitalerne samlet i perio-
den levede op til målene og fik godkendt 71 % af rengøringskontrollerne, mens de i 29 %
af rengøringskontrollerne ikke levede op til målene.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0029.png
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
23
Figur 3 viser videre, at der var en markant positiv udvikling fra 2013 til 2014. I 2013 var det
således kun 42 % af kontrollerne, der levede op til målene, mens det i 2014 var 79 %. Fra
2014 er udviklingen stagneret, idet det i både 2015 og 2016 var 80 % af kontrollerne, der
levede op til målene. Alle hospitaler oplyser, at rengøringskontrollerne afdækkede store
mangler i rengøringskvaliteten, dengang de blev indført. Der har af den grund været et
stort og kontinuerligt fokus og en intensiveret indsats på området.
Figur 3 viser desuden, at kontrollen med den laveste andel godkendte lokaler i 2013 hav-
de 56 % lokaler, der levede op til kravene. I 2014 var den laveste andel godkendte lokaler
i en kontrol 54 %. I 2015 steg det til 69 %, mens det i 2016 faldt til 62 %.
59. Hospitalerne og de eksterne kontrollanter ser i rengøringskontrollerne også i flere til-
fælde særskilt på operationsstuer. På baggrund af vores gennemgang af de 10 hospitalers
rengøringskontroller i perioden 2013-2016 har det været muligt at opgøre resultaterne af
rengøringskontroller på operationsstuer fra 6 hospitaler. Denne gennemgang viser, at der
på operationsstuerne har været en positiv udvikling i resultaterne. Særligt på Rigshospi-
talet og Regionshospital Nordjylland, Hjørring har der været en stor udvikling. I 2013 fik
Rigshospitalet godkendt 20 % af deres operationsstuer ved ekstern kontrol mod 100 % i
2016. Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring fik i 2013 godkendt 39 % af operationsstu-
erne mod 94 % i 2016. Ved de seneste rengøringskontroller i 2016 lå andelen af godkend-
te operationsstuer på tværs af de 6 hospitaler dog mellem 40 % og 100 %.
60. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalerne fra 2013 til 2014 er lykkedes med
at skabe forbedringer af rengøringen, men at niveauet i 2013 også var meget lavt. Der er
derfor fortsat et væsentligt forbedringspotentiale. I 2014, 2015 og 2016 var det omkring
1/5 af hospitalernes samlede rengøringskontroller, der ikke levede op til målene. I de en-
kelte kontroller i 2016 var der helt ned til 40 % godkendte operationsstuer og 62 % god-
kendte lokaler på samlet hospitalsniveau.
61. Region Midtjylland bruger et andet vurderingssystem end de øvrige regioner. Deres ren-
gøringskontroller opgøres ikke efter godkendt/ikke godkendt, men vurderes fra A til D.
Rigsrevisionen har foretaget vurderingen af Region Midtjyllands kontroller med det ud-
gangspunkt, at lokaler og kontroller med A-vurdering har betegnelsen ”tilfredsstillende”,
hvilket vi sidestiller med, at lokalet eller kontrollen er godkendt.
Regionen oplyser, at de ikke er enige i Rigsrevisionens vurdering af, at B-, C- og D-vurde-
rede lokaler og kontroller betragtes som ikke-godkendte.
Vi har i figur 3 vurderet, at lokalet eller kontrollen ikke er godkendt, hvis det eller den ikke
har fået en A-vurdering. Det har vi gjort, da et lokale eller en kontrol, der opnår B-vurde-
ring eller lavere, jf. Region Midtjyllands rengøringskontroller, får denne vurdering, fordi der
som minimum er tale om flere svigt.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0030.png
24
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
Områder, der ikke er omfattet af kontrollerne
62. Resultaterne af rengøringskontrollerne kan ikke ses som et udtryk for, hvor rent der
generelt er på hospitalerne, men for kvaliteten af den rengøring, der udføres af rengørings-
personalet. Kontrollerne vurderer alene resultatet efter endt rengøring, inden lokalet ta-
ges i brug. Kontrollerne tager fx ikke højde for, hvor ofte der gøres rent. Derudover er der
rengøringsopgaver og områder, som ikke er omfattet af kontrollerne.
Ofte vil områder, der ikke er omfattet af kontrollen og dermed ikke tæller med i den sam-
lede bedømmelse, blive beskrevet som indirekte observationer i den rapport, som de eks-
terne kontrollanter laver til hospitalet. Vores undersøgelse viser, at der konstateres man-
ge rengøringssvigt på de områder, der ikke er omfattet af kontrollen.
63. Alle hospitaler oplyser, at der er retningslinjer for, hvem der skal tage sig af de forskel-
lige rengøringsopgaver. I mange af rengøringskontrollerne er der indirekte observationer
af områder, som handler om sundhedspersonalets rengøringsopgaver. På Rigshospitalet,
Herlev og Gentofte Hospital, Hospitalsenheden Vest, Aalborg Universitetshospital og Re-
gionshospital Nordjylland, Hjørring vil sådanne svigt ifølge hospitalerne indgå i vurderin-
gen, mens de på de resterende 5 hospitaler ikke indgår. Region Syddanmark oplyser, at
sundhedspersonalets rengøringsopgaver indgår i vurderingen fra 2017.
64. Et skyllerum er et eksempel på et område, der i høj grad skal holdes rent af sundheds-
personalet. Skyllerummet er der, hvor brugte redskaber rengøres og/eller desinficeres, og
hvor der bl.a. håndteres prøver af afføring og urin. I skyllerum er der risiko for kontaktsmit-
te på grund af sammenblanding af rene og urene procedurer. Derfor er det optimale, at re-
ne og urene opgaver foregår i separate rum. Hvis man alligevel vælger et kombineret rent
og urent rum, skal der som minimum være en indretning, der fremmer adskillelse af det rene
fra det urene, fx ved opsætning af en skillevæg. I boks 4 er der eksempler fra vores gen-
nemgang af resultaterne fra hospitalernes egne og eksterne kontroller af skyllerum. Hvis
der er svigt i sundhedspersonalets udførelse i rengøringen af disse, vil det ikke nødvendig-
vis have indflydelse på, om hospitalet lever op til målet og får godkendt en rengøringskon-
trol eller ej.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0031.png
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
25
BOKS 4
RESULTATER VEDRØRENDE SKYLLERUM
Der findes urene bækkener (med rester af afføring) i skabet.
Urene krykker er placeret tæt på rene redskaber.
Bækkenkogeren bliver både brugt til at koge bækkener og til at rengøre instrumenter i. Nogle
af disse instrumenter anvendes derefter uden yderligere behandling.
Bækkenkogeren fremstår med meget rust og er dermed snavset.
Julepynt ligger på en hylde over rene redskaber.
Udslagskumme er meget beskidt, og der hænger en geléklump ud af vandhanen. Bækken-
vaskere har afføringspletter. Sedler med instruktioner er sat på bækkenvaskere. Disse bør
fjernes, da man ikke kan gøre rent på bækkenvaskernes overflader. Ikke alt personale er klar
over, hvordan bækkenvaskeren bruges.
Urene fade står på papirble sammen med et rent bækken, der er sat til tørring. Bleer skal
fjernes fra overflader, for at rengøringen kan komme til. Der skal sikres arbejdsgange, så
alle ved, hvor der er uren og ren zone.
Kilde: Hospitalernes egne og eksterne kontroller.
65. Undersøgelsen viser, at der på alle 10 hospitaler er forskellige udfordringer med at
sikre effektiv rengøring på grund af bygnings-, indretnings-, design- og materialerelate-
rede udfordringer.
Bygningsmæssige udfordringer og manglende vedligeholdelse, fx defekte overflader eller
nedslidt materiale, kan være med til at besværliggøre rengøringen og dermed påvirke kvali-
teten af denne. I boks 5 er der eksempler på dette fra vores gennemgang af resultaterne
fra hospitalernes egne og eksterne kontroller. På ingen hospitaler indgår dette i vurderin-
gen af, om hospitalet lever op til målet og får godkendt en rengøringskontrol eller ej.
BOKS 5
EKSEMPLER PÅ MANGELFULD VEDLIGEHOLDELSE
På filtre over leje i operationsstuer er der observeret blodpletter, som ikke kan fjernes af
rengøringspersonalet.
Malingen skaller af flere steder, og inventaret bærer præg af mange års brug og slitage, hvil-
ket kan være en hindring for en optimal rengøring i det daglige.
Gelændere af træ langs med gangene. Malingen er flere steder slidt af – træet er flere ste-
der direkte skadet. Det er en hindring for god smitteafbrydelse, idet de udgør en fælles kon-
taktflade i afdelingen, og på grund af slitage kan de ikke desinficeres med klor.
Badeværelser og toiletter bruges som rent depot for bækkenstole og badestole. Rengøring
af lokalet vanskeliggøres, og der er risiko for at forurene udstyret.
Kilde: Hospitalernes egne og eksterne kontroller.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0032.png
26
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
66. Indretning, der besværliggør rengøring på grund af placering af udstyr eller materiale,
indgår heller ikke i rengøringskontrollerne. Afdelingerne i undersøgelsen oplyser, at der sær-
ligt er udfordringer med pladsmangel på grund af overbelægning og patienternes hjælpe-
midler (fx rollator). Stativer, udstyr, løse ledninger mv. gør det svært for rengøringsperso-
nalet at komme til. Derudover er der materialer, som ikke kan aftørres og sprittes af, fx
klokkesnore, stofbetræk på møbler og afskærmningsgardiner mellem sengene. I boks 6 er
der eksempler fra vores gennemgang af hospitalernes egne og eksterne kontroller vedrø-
rende dårlig indretning.
BOKS 6
EKSEMPLER PÅ DÅRLIG INDRETNING
Stole med polstret betræk med faste pletter.
Klokkesnor er forlænget med bændel på det ene toilet, og denne ligger hen ad gulvet. Bænd-
let kan ikke rengøres og skal udskiftes til aftørbart materiale. Det er ikke aftalt, hvornår og
af hvem klokkesnoren skal rengøres.
Afskallede ben på toiletstativer kan ikke rengøres og bør udskiftes.
Håndtag, der er ødelagte og forsøgt sat sammen med tape, kan heller ikke rengøres.
Vægtæpper i samtalerum og tæppe i venteværelse.
Flere senge er gamle og har afskallet maling på især sengeramme og sengehest.
Skærme af stof, som fremstår plettede. Stofmateriale som afskærmning mellem patienter
på en intensiv afdeling er ikke anbefalelsesværdigt, de bør kasseres.
Skraldespande og håndklædeholdere er sat meget tæt ved hinanden. Derved risikerer de re-
ne håndklæder at blive forurenet.
Der er kun 2 badeværelser til 32 patienter. Det ene badeværelse er meget lille og fremstår
meget snavset på patientnært udstyr, fx sæde. Fliser og vægge er meget tilkalkede. For-
hæng er meget snavset. Der er ikke plads til et snavsetøjsstativ. Det større badeværelse
anvendes til depot for rene badetaburetter, badestole og meget andet udstyr. Det er desu-
den svært at gøre badeværelset rent, når det har depotlignende karakter.
Badeværelser og toiletter anvendes som rent depot for bækkenstole og badestole. Rengø-
ring af lokaler vanskeliggøres, og der er risiko for at forurene udstyret inden næste brug.
Kilde: Hospitalernes egne og eksterne kontroller.
67. Hospitalerne oplyser generelt, at de er i en proces, hvor inventar løbende skiftes ud til
mere rengøringsvenlige materialer, og hvor hygiejniske overvejelser i højere grad indgår ved
valg af design og indretning. Hospitalerne oplyser, at de ikke har råd til at skifte alt ud på
én gang, men at der ved nye indkøb tages højde for rengøringsvenlighed og hygiejne i valg
af materialer og design.
68. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at manglende kontrol af rengøringsopgaver, der ud-
føres af sundhedspersonalet, giver et ufuldstændigt billede af rengøringskvaliteten. Det-
te forhold skærpes af, at alle hospitaler og afdelinger oplyser, at der til trods for klare ret-
ningslinjer for arbejdsfordelingen og en løbende indsats for at håndtere gråzoner i praksis
kan opstå tvivl om arbejdsfordelingen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0033.png
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
27
Det er samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at mangelfuld vedligeholdelse af bygninger, ud-
fordringer med indretning, design og materialer ud fra de beskrevne eksempler kan have
stor betydning for rengøringskvaliteten og rengøringens muligheder for at afbryde smitte-
veje i bygningssprækker, stofmøbler o.l., hvor urenheder kan ophobe sig.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang efterlever retningslin-
jernes krav til rengøring, så smitteveje minimeres.
Hospitalerne levede i 29 % af kontrollerne ikke op til målene i perioden 2013-2016. Fra
2013 til 2014 skete der en markant forbedring af hospitalernes efterlevelse af retnings-
linjer for rengøring, mens udviklingen stagnerede fra 2014 til 2016. I 2016 blev 80 % af
hospitalernes kontroller godkendt, hvormed hospitalerne i 20 % af kontrollerne ikke leve-
de op til målene. Hospitalerne havde i de enkelte kontroller i 2016 helt ned til 40 % god-
kendte operationsstuer og 62 % godkendte lokaler på samlet hospitalsniveau.
Rengøringskontrollerne tager ikke højde for, om hospitalerne sikrer, at der gøres rent ofte
nok, og på 5 af de 10 hospitaler indgår rengøringsopgaver, som sundhedspersonalet er
ansvarlig for, ikke i bedømmelsen. Undersøgelsen viser, at der i de eksterne rengørings-
kontroller konstateres og beskrives mange rengøringssvigt på de områder, hvor det er
sundhedspersonalet, der har rengøringsopgaven.
Rengøringskontrollerne tager ikke højde for mangelfuld vedligeholdelse af bygninger og
indretnings-, design- og materialerelaterede udfordringer, selv om disse kan have stor be-
tydning for rengøringskvaliteten og rengøringens muligheder for at afbryde smitteveje.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at manglende kontrol af sundhedspersonalets rengø-
ringsopgaver og forhold af vedligeholdelsesmæssig og indretningsmæssig karakter med-
fører, at der ikke kan opnås et fyldestgørende billede af rengøringskvaliteten. Det kan
derfor ikke altid ses som udtryk for, at et hospital er rent, at hospitalet i en rengørings-
kontrol lever op til målet.
3.2.
HÅND- OG UNIFORMSHYGIEJNE
69. Korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedste måde at forebygge smittespredning
på. Håndhygiejne består af både håndvask og hånddesinfektion. Hvilken metode, der skal
bruges, afhænger af, hvor beskidte og fugtige hænderne er, og om opgaven indeholder re-
ne eller urene procedurer. Ligesom sundhedspersonalets hænder kan uniformen let blive
forurenet med bakterier i løbet af en arbejdsdag.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0034.png
28
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
70. Der er retningslinjer, som beskriver krav til hånd- og uniformshygiejne. Vores undersø-
gelse viser, at alle 10 hospitaler arbejder med forskellige former for kontroller af hånd- og
uniformshygiejne. Kontrollerne foretages gennem forskellige former for interne auditerin-
ger, der har til formål at belyse, om retningslinjerne bliver overholdt og dermed, om med-
arbejderne har viden om og kan udføre korrekt hånd- og uniformshygiejne. Hospitalerne har
forskellige mål, som er vist i tabel B i bilag 2.
Hospitalernes resultater for efterlevelse af håndhygiejne
71. Vi har undersøgt, om hospitalerne lever op til de mål, de har sat for efterlevelse af hånd-
hygiejne. Vi har i alt modtaget resultater af kontroller af flere end 19.000 personers hånd-
hygiejne i perioden 2013-2016. Det har været muligt at opgøre målopfyldelsen på hospi-
talsniveau for 6 af de 10 hospitaler. Figur 4 viser kontroller fordelt på, hvor stor en andel
der blev godkendt i perioden 2013-2016. Samtidig vises andelen af godkendte kontroller
pr. år.
FIGUR 4
RESULTAT AF KONTROLLER AF HÅNDHYGIEJNE
Perioden 2013-2016:
13 godkendte kontroller ud af 28 = 46 % godkendt
46 %
godkendt
54 %
ikke godkendt
2013
Antal kontroller:
8
2014
Antal kontroller:
7
2015
Antal kontroller:
7
2016
Antal kontroller:
6
50 %
GODKENDT
43 %
GODKENDT
29 %
GODKENDT
67 %
GODKENDT
Note: Personalets efterlevelse i de enkelte kontroller og udviklingen i de 6 hospitalers resultater fremgår af
tabel C i bilag 2.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes kontroller af håndhygiejne i perioden 2013-2016 (hospitals-
niveau).
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0035.png
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
29
Figur 4 viser det samlede resultat for de 6 hospitaler, der har udført håndhygiejnekontrol-
ler for hele hospitalet. Her ses det, at der samlet i perioden 2013-2016 i alt var 13 ud af
28 håndhygiejnekontroller, der levede op til hospitalernes egne mål, dvs. at hospitalerne
levede op til målene og fik godkendt 46 % af håndhygiejnekontrollerne, mens de ikke le-
vede op til målene i 54 % af kontrollerne.
Figur 4 viser videre, at der er tale om en svingende udvikling i undersøgelsesperioden. I
2013 var det således 50 % af kontrollerne på hospitalsniveau, der levede op til egne mål,
i 2014 var det 43 %, i 2015 var det 29 %, og endelig i 2016 var det 67 %. Niveauet var så-
ledes bedre i 2016 end i de foregående år, men der er fortsat et væsentligt forbedrings-
potentiale for hospitalerne.
72. Da det ikke er alle hospitaler, der har data på hospitalsniveau, har vi også undersøgt
håndhygiejnekontroller fra undersøgelsens 38 afdelinger. Resultaterne på afdelingsniveau
fremgår af tabel D i bilag 2, og de viser et lidt bedre billede end resultaterne på hospitals-
niveau, da afdelingerne levede op til målene i 64 % af deres 145 kontroller, hvormed 36 %
af kontrollerne ikke levede op til målene.
Vores gennemgang viser, at de typiske forklaringer på manglende efterlevelse af god hånd-
hygiejne er, at personalet ikke spritter af i overensstemmelse med retningslinjerne, fx at
der bruges for lidt sprit og for lidt tid til de forskellige procedurer.
Afdelingerne i undersøgelsen oplyser generelt, at der er behov for et vedvarende fokus på
håndhygiejne, herunder også på patienters og pårørendes håndhygiejne. Flere af hospita-
lernes egne undersøgelser viser, at patienterne ikke altid er informeret om vigtigheden af
at udføre håndhygiejne, ikke får spritservietter med deres madbakker eller ikke har sprit på
deres sengebord. I boks 7 er der eksempler fra vores gennemgang af resultaterne fra hos-
pitalernes egne kontroller vedrørende håndhygiejne.
BOKS 7
EKSEMPLER PÅ MANGELFULD HÅNDHYGIEJNE I KONTROLLER
Tekniker begynder udpakning til det sterile bord ved operation. Der blev ikke udført hånd-
hygiejne på noget tidspunkt i forbindelse med udpakningen, som blev afbrudt 2 gange, da
teknikeren kortvarigt forlod stuen.
2 kirurger udførte ikke håndhygiejne efter at have taget deres operationshandsker af. De
gik både til tastatur og herefter i kaffestuen.
Afsnittene oplyser, at de kommer spritservietter på madbakker. Der observeres 3 madbak-
ker, hvor der ikke er givet spritserviet, dog oplyser en patient i isolation, at hun altid får en
spritserviet på bakken.
Enkelte kolleger er særdeles sjuskede med håndhygiejnen og har beskidte negle eller går
med gennemsigtig neglelak.
Kilde: Hospitalernes egne kontroller af håndhygiejne.
73. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultaterne på både hospitals- og afdelingsni-
veau viser, at der fortsat er væsentlige udfordringer med at sikre efterlevelse af retnings-
linjerne for håndhygiejne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0036.png
30
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
Hospitalernes resultater for efterlevelse af uniformshygiejne
74. Uniformen er den beklædning, sundhedspersonalet skal iføre sig ved arbejdets start in-
den udførelse af sundhedsydelser, dvs. ofte en kittel. Der er en række krav til uniformen
for at forhindre spredning af bakterier. Fx skal uniformen være kortærmet over albueni-
veau, så der let kan udføres håndhygiejne, og uniformen skal udskiftes dagligt. Derudover
indebærer krav til korrekt uniformering, at personalet ikke må bruge neglelak eller bære
ure, ringe eller andre smykker på hænder og underarme, som derved gør dem svære at hol-
de rene.
Vi har undersøgt, om hospitalerne lever op til de mål, de har sat for efterlevelse af uni-
formshygiejne. Vi har i alt modtaget resultater for kontroller af flere end 18.000 perso-
ners uniformshygiejne i perioden 2013-2016. Det har været muligt at opgøre målopfyldel-
sen på hospitalsniveau for 6 af de 10 hospitaler. Figur 5 viser kontroller fordelt på, hvor
stor en andel der blev godkendt i perioden 2013-2016. Samtidig vises andelen af god-
kendte kontroller pr. år.
FIGUR 5
RESULTAT AF KONTROLLER AF UNIFORMSHYGIEJNE
Perioden 2013-2016:
12 godkendte kontroller ud af 21 = 57 % godkendt
57 %
godkendt
43 %
ikke godkendt
2013
Antal kontroller:
6
2014
Antal kontroller:
5
2015
Antal kontroller:
5
2016
Antal kontroller:
5
67 %
GODKENDT
60 %
GODKENDT
60 %
GODKENDT
40 %
GODKENDT
Note: Personalets efterlevelse i de enkelte kontroller og udviklingen i de 6 hospitalers resultater fremgår af
tabel E i bilag 2.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes kontroller af uniformshygiejne i perioden 2013-2016 (hos-
pitalsniveau).
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0037.png
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
31
Figur 5 viser det samlede resultat for de 6 hospitaler, der har udført kontroller af uniforms-
hygiejne for hele hospitalet. Her ses det, at der samlet i perioden 2013-2016 i alt var 12
ud af 21 uniformshygiejnekontroller, der levede op til hospitalernes egne mål, dvs. at hos-
pitalerne levede op til målene og fik godkendt 57 % af kontrollerne af uniformshygiejne,
mens de ikke levede op til målene i 43 % af kontrollerne.
Figur 5 viser videre, at der er en negativ udvikling i undersøgelsesperioden. I 2013 var det
således 67 % af kontrollerne på hospitalsniveau, der levede op til hospitalernes egne mål,
i 2014 og 2015 var det 60 %, og i 2016 var det 40 %. Der er derfor fortsat et væsentligt for-
bedringspotentiale for hospitalerne.
75. Da det ikke er alle hospitaler, der har data på hospitalsniveau, har vi også undersøgt
kontroller af uniformshygiejne fra undersøgelsens 38 afdelinger. Resultaterne fremgår af
tabel F i bilag 2, og de viser et lidt bedre billede end resultaterne på hospitalsniveau, da af-
delingerne levede op til målene i 75 % af deres 64 kontroller, hvormed 25 % af kontroller-
ne ikke levede op til målene. Efterlevelsen i de enkelte kontroller er generelt højere for uni-
formshygiejne, end den er for håndhygiejne.
76. Afdelingerne oplyser, at der er et stort vedvarende fokus på efterlevelsen af retnings-
linjerne for uniformshygiejne, herunder brug af håndsmykker.
77. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultaterne på både hospitals- og afdelingsniveau
viser, at der fortsat er væsentlige udfordringer med at sikre efterlevelse af retningslinjerne
for uniformshygiejne.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad efterlever retningslinjerne
for hånd- og uniformshygiejne.
På hospitalsniveau blev der i perioden 2013-2016 udført 28 kontroller af håndhygiejne, der
fordelte sig på 6 hospitaler og flere end 19.000 ansatte. 15 ud af de 28 håndhygiejnekon-
troller, svarende til 54 % af de 6 hospitalers kontroller, levede ikke op til hospitalernes egne
mål. På afdelingsniveau levede afdelingerne ikke op til hospitalernes egne mål i 36 % af
kontrollerne. Udviklingen i resultaterne på hospitalsniveau viser udsving i løbet af perioden,
men resultaterne viser samlet set, at udviklingen i perioden er forbedret fra 50 % godkend-
te kontroller i 2013 til 67 % i 2016. Der er dog fortsat et væsentligt forbedringspotentiale
for hospitalerne i forhold til at opnå egne mål for efterlevelse af håndhygiejne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0038.png
32
EFTERLEVELSE AF RETNINGSLINJER FOR HYGIEJNE
Der blev på hospitalsniveau i perioden 2013-2016 udført 21 kontroller af uniformshygiejne,
der fordelte sig på 6 hospitaler og flere end 18.000 ansatte. 9 af de 21 uniformshygiejne-
kontroller, svarende til 43 % af de 6 hospitalers kontroller, levede ikke op til hospitalernes
egne mål. På afdelingsniveau levede afdelingerne ikke op til hospitalernes egne mål i 25 %
af kontrollerne. Udviklingen i resultaterne på hospitalsniveau viser, at der er en negativ
udvikling i perioden fra 67 % godkendte kontroller i 2013 til 40 % i 2016. Der er fortsat et
væsentligt forbedringspotentiale for hospitalerne i forhold til at opnå egne mål for efter-
levelse af uniformshygiejne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0039.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
33
4. Brug af antibiotika
DELKONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne
ikke i tilstrækkelig grad understøtter rationel brug af antibiotika.
Mål for brug af antibiotika
Undersøgelsen viser, at Sundhedsstyrelsen i 2012 udgav en national vejledning, der be-
skrev de generelle regler for brug af antibiotika, fx at der skal behandles med et antibioti-
kum, der er så smalspektret som muligt, og at brugen af 3 kritisk vigtige antibiotika skal
reduceres. Der var i vejledningen ikke konkrete mål for og anvisninger på, hvor meget for-
bruget af de kritisk vigtige antibiotika skulle reduceres. Region Hovedstaden, Region Sjæl-
land og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark har i undersøgelsesperioden haft egne mål
for brug af antibiotika. Sundheds- og Ældreministeriet har i en national handlingsplan fra
juli 2017 sat mål og reduktionsmål for antibiotikaforbruget. Samtidig er der beskrevet
pejlemærker for infektionsforekomsten og udviklingen i resistens i en One Health-strategi,
som Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet sammen med Miljø- og Fødevaremini-
steriet.
Forbrug
Undersøgelsen viser, at forbruget af antibiotika ikke i tilstrækkelig grad har udviklet sig i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2012. Det samlede forbrug af
antibiotika i sundhedssektoren faldt 3 % fra 2013 til 2016, men der udskrives stadig for
meget og for bredspektret antibiotika. Hospitalerne har med 24 % en større andel af det
samlede forbrug i 2016 end i 2013, hvor hospitalernes andel var 20 %. Den del af antibio-
tikaforbruget, der består af det smalspektrede penicillin V, burde stige, men andelen faldt
for hele sundhedssektoren fra 25 % i 2013 til 23 % i 2016. På hospitalerne udgjorde peni-
cillin V 10 % af forbruget både i 2013 og 2016.
Den andel af antibiotikaforbruget, der består af de 3 kritisk vigtige antibiotika, faldt sam-
let for hele sundhedssektoren fra 6 % i 2013 til 5 % i 2016. På hospitalerne udgjorde de
kritisk vigtige antibiotika 28 % i 2013 og 22 % i 2016. Det er positivt, at forbruget er fal-
det, men både Statens Serum Institut, regionerne og hospitalerne vurderer, at forbruget af
de bredspektrede, men særligt de 3 kritisk vigtige, antibiotika kunne have været reduce-
ret yderligere i perioden 2013-2016.
ONE HEALTH-
STRATEGI
Den nyeste One Health-strategi
er udarbejdet af Sundheds- og
Ældreministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet i juli 2017.
One Health betoner behovet for
at se sundhed for mennesker,
dyr og miljø i en helhed og sikre
tværfagligt samarbejde om
overvågning og bekæmpelse
af sygdomme i en globaliseret
verden.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0040.png
34
BRUG AF ANTIBIOTIKA
Arbejdsgange
Undersøgelsen viser, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug
af antibiotika. Kun 5 af de 10 hospitaler undersøger, om afdelingerne screener i overens-
stemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning for MRSA, der bl.a. skal sikre, at patienter,
der bærer resistente bakterier, isoleres rettidigt. Resultaterne fra de 5 hospitaler viser
variationer i, hvor stor en andel af patienterne der screenes. Undersøgelsen viser, at op til
10 % af bloddyrkningerne og op til 41 % af urinprøverne i 2016 ikke var fremme på den kli-
nisk mikrobiologiske afdeling inden for 24 timer. Den lange transporttid har betydning for,
om patientens diagnose hurtigt fastslås, så patienten kan behandles med det rette anti-
biotikum. Undersøgelsen viser, at det på hospitalerne kun er muligt at følge brugen af an-
tibiotika ved manuelt at gennemgå den enkelte patients medicin. Der laves ikke sammen-
koblinger af data for diagnoser og brug af bestemte typer antibiotika, hvilket ellers ville
bidrage til et systematisk overblik over, om det generelle ordinationsmønster er rationelt.
78. Dette kapitel handler om, hvorvidt Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospi-
talerne understøtter rationel brug af antibiotika. Rationel brug af antibiotika vil sige, at
antibiotika bruges, når det er nødvendigt, men så smalspektret som muligt.
Mål for brug af antibiotika er med til at give et tydeligt sigte for den ønskede udvikling. Når
patienten får antibiotika, medfører det en risiko for, at patienten får nye infektioner, fx en
CD-tarminfektion, fordi antibiotika påvirker den normale bakterieflora. Derudover kan an-
tibiotikabehandling fremme forekomsten af smitsomme bakterier og medføre, at bakterier
udvikler resistens over for den type antibiotika, der behandles med. Hvis det sker, vil pa-
tienten selv være bærer af bakterien og risikere at smitte andre med resistente bakterier,
der er sværere at behandle effektivt. Når bakterier bliver resistente, mister antibiotika ef-
fekten. Behandling med antibiotika kan derfor have alvorlige konsekvenser – ikke kun for
den enkelte patient, men for hele samfundet, fordi de resistente bakterier vil sprede sig
til andre personer på og uden for hospitalet. Det er derfor vigtigt, at forbruget af antibio-
tika bevæger sig i en retning, hvor andelen, der udgøres af det smalspektrede penicillin V,
stiger, og andelen, der udgøres af de 3 kritisk vigtige antibiotika, falder. Denne udvikling
er mest rationel.
Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier, herunder dem,
der giver hospitalsinfektioner. En rettidig brug vil derfor være bedst for patienten og være
med til at mindske risikoen for, at en infektion videreføres til andre. Derfor har vi fokus på
de arbejdsgange, der skal sikre, at risikopatienter identificeres, at der skabes betingelser
for en hurtig diagnose gennem transport af prøver, og at der følges systematisk op på af-
delingernes ordinationsmønster.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0041.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
35
4.1.
MÅL FOR BRUG AF ANTIBIOTIKA
79. Vi har undersøgt, om Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne har
sat mål for brugen af antibiotika. Mål for antibiotikaforbruget skal give et sigte for den
ønskede udvikling og sikre, at forbruget får et hensigtsmæssigt omfang og en hensigts-
mæssig karakter.
Generelle regler for ordination af antibiotika
80. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en vejledning om ordination af antibiotika. Vejled-
ningen opstiller nogle generelle regler, jf. boks 8.
BOKS 8
EKSEMPLER PÅ GENERELLE REGLER FOR ORDINATION AF ANTIBIOTIKA
Der skal være udført undersøgelser, der som minimum sandsynliggør, at der er grund til at
behandle med antibiotika.
Der skal behandles med et antibiotikum, der er så smalspektret som muligt, og som påvir-
ker normalfloraen så lidt som muligt.
Behandlingsvarigheden skal være så kort som muligt.
Diagnosen skal angives specifikt både på recept og i journal.
Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika, 2012.
Formålet med vejledningen var bl.a. at ændre lægers vaner, når de ordinerer antibiotika, så
det bruges mere rationelt. Vejledningen opstiller samtidig 3 typer af antibiotika, som Sund-
hedsstyrelsen særligt ønsker at målrette – og om muligt – begrænse brugen af. Disse er
Fluorokinoloner, Cephalosporiner og Carbapenemer. De er kritisk vigtige, da de i særlig grad
bidrager til udviklingen af resistente bakterier, og samtidig er de særligt vigtige, når en
patient skal behandles for en alvorlig infektion eller en infektion, der er forårsaget af resi-
stente bakterier. Vejledningen indeholder principper for, i hvilke situationer de 3 kritisk
vigtige antibiotika må bruges, men der er ikke konkrete mål for og anvisninger på, hvor
meget forbruget af disse skal reduceres.
Handlingsplan for antibiotika
81. Sundheds- og Ældreministeriets opstillede i juli 2017 mål og reduktionsmål for, hvor
meget antibiotika der bør bruges i hospitals- og primærsektoren.
Målene blev opstillet som følge af, at Danmark, jf. EU-rådskonklusioner af 17. juni 2016,
skulle udarbejde en national handlingsplan for bekæmpelse af resistens. Det fremgår af
EU-rådskonklusionen, at planen skal indeholde målbare kvantitative og/eller kvalitative
mål for at begrænse infektioner, for brugen af antibiotika og for antibiotikaresistens. Der
er på den baggrund udarbejdet en plan med mål og reduktionsmål for antibiotika til men-
nesker for at nedbringe forbruget. I planen opstilles 3 mål for perioden 2017-2020. 2 af må-
lene er målrettet primærsektoren, da 90 % af det samlede forbrug udskrives herfra, mens
det sidste mål er målrettet hospitalernes forbrug af antibiotika. De nye mål fremgår i
boks 9.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0042.png
36
BRUG AF ANTIBIOTIKA
BOKS 9
MÅL FOR ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER FOR PERIODEN 2017-2020
Mål 1
Antallet af indløste recepter på antibiotika bør i primærsektoren reduceres fra 460 recepter
pr. 1.000 indbyggere i 2016 til 350 recepter pr. 1.000 indbyggere pr. år frem til 2020.
Mål 2
Der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør således
stige fra ca. 31 % i 2016 til 36 % af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren målt i
antal recepter pr. 1.000 indbyggere i 2020.
Mål 3
Hospitalerne bør reducere forbruget af de kritisk vigtige antibiotika med 10 % i 2020 sammen-
lignet med forbruget i 2016.
Kilde: National handlingsplan for antibiotika til mennesker, Sundheds- og Ældreministeriet, 2017.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de 3 nationale mål afspejler, at der er et stort poten-
tiale for at reducere forbruget af antibiotika.
82. Samtidig med offentliggørelsen af den nationale handlingsplan for antibiotika lancere-
de Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Miljø-og Fødevareministeriet One Health-
strategien mod antibiotikaresistens, som sætter overordnede pejlemærker for arbejdet
på antibiotikaområdet i Danmark. Pejlemærkerne fremgår af boks 10.
BOKS 10
PEJLEMÆRKERNE I ONE HEALTH-STRATEGIEN MOD ANTIBIOTIKA-
RESISTENS
Det danske forbrug af antibiotika til både mennesker og dyr skal holdes på et lavt og ansvar-
ligt niveau. Reduktionen i forbruget af antibiotika skal fremadrettet fortsat fokuseres på
de bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika med henblik på at fastholde det lave dan-
ske niveau for antibiotikaresistens.
Antibiotikaforbruget skal mindskes ved at forebygge infektioner hos mennesker og dyr. For-
bedret hygiejne og øget brug af vacciner skal bidrage til, at behovet for antibiotika mind-
skes.
Indsatser på antibiotika- og resistensområdet skal bygge på et solidt videnskabeligt grund-
lag, som til stadighed skal udbygges gennem systematisk overvågning og forskning.
Viden om ansvarlig anvendelse af antibiotika og sammenhængen til resistensudvikling skal
udbredes.
Danmark skal fortsat engagere sig aktivt for at fremme samarbejdet med andre lande om
at bekæmpe antibiotikaresistens på globalt plan.
Kilde: One Health-strategi mod antibiotikaresistens, Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødeva-
reministeriet, 2017.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0043.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
37
83. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i handlingsplanen er sat mål og reduktionsmål
for antibiotikaforbruget, og at der i strategien er beskrevet pejlemærker for områderne
for infektionsforekomst og udvikling i resistens.
84. Vores gennemgang af regionernes og hospitalernes initiativer viser, at det kun er Re-
gion Hovedstaden, Region Sjælland og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark, der har
eller har haft specifikke mål for, hvor meget antibiotika der må forbruges. Odense Univer-
sitetshospital i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ikke haft
fastsat specifikke reduktionsmål.
Regionerne oplyser, at de forventer, at de i løbet af 2017 får specifikke mål for brugen af
antibiotika på udvalgte hospitaler eller afdelinger. Regionerne har i 2017 etableret et na-
tionalt lærings- og kvalitetsteam, som skal fokusere på brugen af antibiotika i hospitals-
sektoren og medvirke til, at der opstilles specifikke mål.
SPECIFIKT MÅL
Et eksempel på et specifikt mål
er Sygehus Lillebælts mål om,
at minumum 70 % af antibioti-
kaforbruget skal udgøres af pe-
nicilliner.
Penicillinerne er én af flere ty-
per antibiotika og penicillin V
er ét af flere penicilliner. Cefa-
losporiner og Carbapenemer er
andre typer antibiotika.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at Sundhedsstyrelsen i 2012 udgav en national vejledning, der be-
skrev de generelle regler for brug af antibiotika, fx at der skal behandles med et antibioti-
kum, der er så smalspektret som muligt. Vejledningen udpegede ligeledes 3 kritisk vigtige
antibiotika, men der var ikke i vejledningen konkrete mål for og anvisninger på, hvor meget
forbruget af disse skulle reduceres.
Sundheds- og Ældreministeriet fastsatte nationale mål og reduktionsmål for antibiotika-
forbruget i juli 2017. De nye mål og reduktionsmålene blev opstillet som følge af, at Dan-
mark, jf. EU-rådskonklusioner af 17. juni 2016, skulle udarbejde en handlingsplan, der in-
deholder kvantitative og/eller kvalitative målbare mål for at begrænse infektioner, for
brugen af antibiotika og for antibiotikaresistens.
Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en One Health-strategi sammen med Miljø-
og Fødevareministeriet, hvor der er beskrevet pejlemærker for infektionsforekomsten og
udviklingen i resistens.
Region Hovedstaden, Region Sjælland og Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark har eller
har haft specifikke mål for antibiotikaforbruget.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0044.png
38
BRUG AF ANTIBIOTIKA
4.2.
UDVIKLINGEN I FORBRUGET AF ANTIBIOTIKA
85. Vi har undersøgt udviklingen i mængden af antibiotika, der bliver brugt i sundheds-
sektoren generelt og særligt på hospitalerne, herunder om forbruget har udviklet sig i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2012. Vi har i den sammen-
hæng fokus på, at der ifølge vejledningen skal behandles med et antibiotikum, der er så
smalspektret som muligt, og at brugen af de 3 kritisk vigtige antibiotika skal begrænses.
Der er ifølge Statens Serum Institut enighed om, at brugen af antibiotika skal reduceres.
Derudover skal den andel, der udgøres af det smalspektrede penicillin V, øges, da de bi-
drager til mindst resistensudvikling. Endelig skal den andel, der udgøres af kritisk vigtige
antibiotika begrænses, da de bidrager mest til resistensudvikling. Disse 3 indsatsområder
er også afspejlet i de 3 mål, der er sat i den nationale handlingsplan for antibiotika til men-
nesker fra 2017.
86. Vi har undersøgt det totale forbrug af antibiotika i sundhedssektoren. Det samlede
forbrug af antibiotika i sundhedssektoren består af forbruget fra både hospitaler og pri-
mærsektoren. I primærsektoren bliver antibiotika foruden af praktiserende læger og spe-
ciallæger også ordineret af hospitalslæger til patienter, der i forbindelse med udskrivelse
eller ambulant behandling selv henter deres medicin på apoteket.
Vores undersøgelse viser, at sundhedssektorens samlede antibiotikaforbrug er reduceret
med 3 % fra 2013 til 2016. Hospitalernes andel af det samlede forbrug udgør 11 % i både
2013 og 2016, mens den andel, der er i primærsektoren, men som er ordineret af hospitals-
læger til patienter, der selv henter deres medicin på apoteket, er steget fra 9 % af det sam-
lede forbrug i 2013 til 13 % af det samlede forbrug i 2016. Samlet står hospitalslæger så-
ledes for 20 % af forbruget i 2013 mod 24 % af forbruget i 2016.
Det fremgår af den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, at forbruget af
antibiotika steg kraftigt fra 2000 til 2011, hvor det siden er stagneret. Det fremgår også
af den nationale handlingsplan fra 2017, at der udskrives antibiotika til behandling af vi-
rusinfektioner, hvor antibiotika ikke virker, dvs. at forbruget af antibiotika bl.a. kan redu-
ceres ved undgå at bruge det i tilfælde, hvor det ikke har nogen effekt.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0045.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
39
Smalspektret penicillin V
87. Vi har opgjort den andel af det samlede antibiotikaforbrug i 2013 og 2016, som bestod
af det smalspektrede penicillin V. Andelen bør være steget. Resultatet er vist i figur 6.
FIGUR 6
FORBRUG AF SMALSPEKTRET PENICILLIN V I SUNDHEDSSEKTOREN I
2013 OG 2016
2013
25%
2016
23%
0%
20%
Smalspektret penicillin V
40%
60%
Øvrige antibiotika
80%
100%
Note: Forbruget er opgjort som andelen i procent af det samlede forbrug af antibiotika (DDD), der udgøres
af penicillin V (ATC J01CE).
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
DDD
DDD er defineret daglig dosis
og bruges som mål for mæng-
den af antibiotika.
Det fremgår af figur 6, at den andel af forbruget, der bestod af det smalspektrede penicil-
lin V, faldt fra 25 % i 2013 til 23 % i 2016.
For hospitalerne alene udgør penicillin V en mindre andel af antibiotikaforbruget, fordi de
patienter, der har brug for penicillin V, ofte behandles i primærsektoren. I både 2013 og
2016 blev 10 % af antibiotikaforbruget i hospitalssektoren udgjort af penicillin V.
88. I den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker fra 2017 fremgår det, at der
– trods den stagnerede udvikling i den forbrugte mængde antibiotika – er en udvikling i
retningen af et mere uhensigtsmæssigt brug. Det skyldes, at faldet i forbruget særligt be-
står af et fald i de hensigtsmæssige, smalspektrede antibiotika. Det fremgår derudover,
at det faldende forbrug af det smalspektrede penicillin V er bekymrende, da denne type
antibiotikum har udmærket effekt på mange almindeligt forekommende infektioner. Sam-
tidig giver penicillin V kun ringe anledning til resistensudvikling i bakterier og bør derfor
være det foretrukne antibiotikum til mange infektioner.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0046.png
40
BRUG AF ANTIBIOTIKA
De kritisk vigtige antibiotika
89. Vi har opgjort den andel af det samlede antibiotikaforbrug i 2013 og 2016, som bestod
af de kritisk vigtige antibiotika. Andelen bør være faldet. Resultatet er vist i figur 7.
FIGUR 7
FORBRUG AF KRITISK VIGTIGE ANTIBIOTIKA I SUNDHEDSSEKTOREN I
2013 OG 2016
2013
6%
2016
5%
0%
20%
Kritisk vigtige antibiotika
40%
60%
Øvrige antibiotika
80%
100%
Note: Forbruget er opgjort som andelen i procent af det samlede forbrug af antibiotika (DDD), der udgøres
af Fluorokinoloner (ATC J01MA), Cephalosporiner (ATC J01DB) og Carbapenemer (ATC J01DH).
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Det fremgår af figur 7, at den andel af forbruget, der bestod af de 3 kritisk vigtige antibio-
tika faldt fra 6 % af det samlede forbrug i 2013 til 5 % i 2016.
For hospitalerne alene udgør de 3 kritisk vigtige antibiotika en større andel af antibiotika-
forbruget, da de patienter, der har brug for de kritisk vigtige antibiotika, er mere syge og
derfor ofte behandles på hospitaler. I 2016 udgjorde de 3 kritisk vigtige antibiotika 22 %
af antibiotikaforbruget i hospitalssektoren, hvilket er mindre end i 2013, hvor deres andel
af forbruget var 28 %.
Selv om der er sket et fald i hospitalernes brug af de kritisk vigtige antibiotika, er det ifølge
Statens Serum Institut bekymrende, at forbruget ikke er faldet mere i de seneste år. I DAN-
MAP-rapporten for 2015 beskrives det som alarmerende, at faldet i det kritisk vigtige an-
tibiotikum, der kaldes Cephalosporiner, ikke har været større de seneste 5 år set i forhold
til de initiativer, der har været for at sikre et mere rationelt forbrug af antibiotika på hospi-
talerne. I den seneste DANMAP-rapport for 2016 (offentliggjort i oktober 2017) fremgår det,
at der for de 2 kritisk vigtige antibiotika, Fluorokinoloner og Cephalosporiner, er tale om
langsomme, men fortsatte reduktioner. Det 3. kritisk vigtige antibiotikum, Carbapenemer,
har haft større udsving over årene med en større reduktion fra 2015 til 2016.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0047.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
41
90. Alle hospitaler i undersøgelsen oplyser, at de ønsker en fortsat reduktion i de 3 kritisk
vigtige antibiotika. 8 af de 10 hospitaler i undersøgelsen oplyser, at de fortsat arbejder
på en yderligere reduktion, mens Herlev og Gentofte Hospital og Sygehus Lillebælt tilstræ-
ber at fortsætte deres nuværende udvikling.
91. Rigsrevisionen konstaterer, at selv om forbruget af de 3 kritisk vigtige antibiotika er
reduceret, så viser Statens Serum Instituts, regionernes og hospitalernes egne vurderin-
ger, at der fortsat er potentiale for at reducere forbruget yderligere.
92. I 2016 blev der brugt mere af de 3 kritisk vigtige antibiotika i primærsektoren end på
hospitalerne med 182 DDD pr. 1.000 indbyggere mod 164 DDD pr. 1.000 indbyggere. Ca. 1/3
af primærsektorens forbrug af kritisk vigtige antibiotika er ordineret af hospitalslæger til
patienter i forbindelse med udskrivelse, som patienten derfor selv henter på et apotek. For-
bruget af kritisk vigtige antibiotika uden for hospitalerne bidrager også til udviklingen af
resistens, ligesom de patienter, der behandles uden for hospitalerne, senere kan blive ind-
lagt på et hospital med resistente bakterier, der kan sprede sig som hospitalsinfektioner.
93. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal
følge målopfyldelsen på de 3 mål for antibiotika. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at mi-
nisteriet bør følge de initiativer, som regionerne og hospitalerne iværksætter, og målop-
fyldelsen tæt, fordi hidtidige initiativer ikke har ført til en tilstrækkelig reduktion i brugen
af de 3 kritisk vigtige antibiotika.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at forbruget af antibiotika ikke i tilstrækkelig grad har udviklet sig i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika.
Antibiotikaforbruget faldt 3 % i den samlede sundhedssektor fra 2013 til 2016, men der
udskrives stadig for meget og for bredspektret antibiotika. Hospitalerne har med 24 % en
større andel af det samlede forbrug i 2016 end i 2013, hvor hospitalerne udskrev 20 % af
den samlede andel af antibiotika til brug på hospitaler, ved udskrivelse eller ved ambulante
besøg.
Den del af antibiotikaforbruget, der består af det smalspektrede penicillin V, bør stige, men
andelen faldt for hele sundhedssektoren fra 25 % i 2013 til 23 % i 2016. På hospitalerne
udgjorde penicillin V 10 % af forbruget både i 2013 og 2016.
Den andel af antibiotikaforbruget, der består af de 3 kritisk vigtige antibiotika, faldt sam-
let for hele sundhedssektoren fra 6 % i 2013 til 5 % i 2016. På hospitalerne udgjorde de
kritisk vigtige antibiotika 28 % af forbruget i 2013 og 22 % i 2016. Det er positivt, at for-
bruget er faldet, men både Statens Serum Institut, regionerne og hospitalerne vurderer,
at forbruget af bredspektrede antibiotika, herunder særligt de 3 kritisk vigtige, kunne ha-
ve været reduceret yderligere i perioden 2013-2016.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0048.png
42
BRUG AF ANTIBIOTIKA
I 2016 blev der brugt mere af de 3 kritisk vigtige antibiotika i primærsektoren end i hospi-
talssektoren. Forbruget af kritisk vigtig antibiotika uden for hospitaler bidrager også til
udviklingen af resistens, ligesom de patienter, der behandles uden for hospitalerne, senere
kan blive indlagt på et hospital med resistente bakterier, der kan sprede sig som hospitals-
infektioner.
4.3. HOSPITALERNES ARBEJDSGANGE FOR RATIONEL
BRUG AF ANTIBIOTIKA
94. Vi har undersøgt, om de 10 hospitaler har organiseret arbejdsgangene, så de har viden
om patienter, der kan risikere at smitte andre, hurtigt kan stille en diagnose og følge op på
brugen af antibiotika for derved at understøtte rationel brug af antibiotika. Det er afgøren-
de både for at forhindre, at infektioner som MRSA spreder sig, og for at sikre relevant an-
tibiotikabehandling.
Screening for MRSA
95. Hospitalerne oplyser generelt, at alle patienter skal betragtes som potentielle smitte-
bærere, og at hygiejnen på hospitalerne derfor skal være så god, at smitte ikke overføres
fra én patient til en anden.
Et tiltag for yderligere at sikre, at smittebærende patienter isoleres, og at der sendes prø-
ver til mikrobiologisk afdeling, er, at sygeplejersken eller lægen på den modtagende afde-
lingen foretager en risikovurdering af patienten. En sådan risikovurdering kan fx være, om
patienten kan være smittet med MRSA, jf. boks 11.
BOKS 11
SUNDHEDSSTYRELSENS VEJLEDNING OM MRSA
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA fra 2006 skal alle patienter screenes for MRSA
ved indlæggelse og ved dagkirurgi. Der skal stilles følgende spørgsmål:
Har du tidligere haft MRSA?
Er du samboende med en person, der er eller har været MRSA-smittet?
Kommer du fra udlandet (fx som asylansøger)?
Har du været behandlet på et hospital uden for Norden inden for de seneste 6 måneder?
Har du haft tæt kontakt med svin de seneste 6 måneder?
Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA, 2006 (revideret i 2016).
Hvis patienten kan svare ja til ét eller flere af spørgsmålene i boks 11, skal patienten ef-
terfølgende undersøges for MRSA og isoleres. Hvis det viser sig, at patienten er MRSA-
smittet, kan det være nødvendigt at ændre en påbegyndt behandling med antibiotika for
at sikre, at behandlingen er effektiv.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0049.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
43
Uanset om patienten har MRSA eller ej, skal det dokumenteres i patientens journal, at pa-
tienten er screenet. Vi har undersøgt, om hospitalerne screener i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens vejledning for MRSA. 5 af de 10 hospitaler i undersøgelsen har egne
undersøgelser af, om screeninger dokumenteres efter vejledningen. De 5 hospitaler er Oden-
se Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Hospitalsenheden Vest, Aarhus Universitets-
hospital og Regionshospitalet Nordjylland. Vores gennemgang af resultaterne fra de 5 ho-
spitaler viser, at der er store variationer både over tid og mellem hospitalerne i, hvor stor
en andel af patienterne der screenes i overensstemmelse med vejledningen. På én afdeling
har der været ned til 5 % af patienterne, der blev screenet i overensstemmelse med vej-
ledningen.
Transporttid af blod- og urindyrkninger fra patienter
96. Transporttiden er et væsentligt led i at sikre hurtig diagnostik og tilpasning af be-
handlingen. Jo hurtigere det bliver klart, hvad patienten fejler, des hurtigere kan den be-
handlende læge blive opmærksom på eventuelle smitterisici og tilpasse behandlingen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika fra 2012 bør der altid
tages prøver til mikrobiologisk diagnostik, før en antibiotikabehandling indledes. Og val-
get af antibiotika bør revurderes, når der foreligger svar på prøven. Ofte vil behandlingen
indledes med et bredspektret antibiotikum, som kan ændres til et smalspektret, når man
har fået svar på prøven.
Vi har derfor undersøgt transporttiden for prøver til blod- og urindyrkning, der er sendt til
analyse på en klinisk mikrobiologisk afdeling i perioden 2013-2016. Disse prøver vedrører
også infektioner, der ikke er hospitalserhvervede. Transporttiderne fremgår af tabel G og
H i bilag 2.
97. Der findes ingen standard for, hvor hurtig en transport bør være, blot at prøven skal til
mikrobiologisk afdeling hurtigst muligt. Undersøgelsen af transporttiden til de klinisk mi-
krobiologiske afdelinger viser, at der i 2016 var op til 10 % af prøverne til bloddyrkning og
op til 41 % af prøverne til urindyrkning, der var mere end 24 timer om at komme frem til den
mikrobiologiske afdeling, som skal fastslå, hvilke bakterier patienten har i blodet eller i uri-
nen. Der er betydelige forskelle på transporttiden på tværs af hospitalerne. Den lange trans-
porttid kan have betydning for, hvor hurtig diagnostik der kan udføres – og derfor også for
antibiotikaforbruget.
98. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at undersøgelsen af transporttider viser store for-
skelle, og at der flere steder er tydelige muligheder for at forkorte transporttiden.
Opfølgning på forbrugsmønster
99. For at sikre, at antibiotikaforbruget er rationelt både i forhold til den enkelte patient
og for at modvirke udviklingen af resistens, bør hospitalerne kontinuerligt gennemgå or-
dinationer med henblik på at finde uhensigtsmæssigheder.
100. Vores gennemgang af hospitalernes initiativer viser, at alle 10 hospitaler i forskel-
ligt omfang følger, om den behandling, den enkelte patient får med antibiotika, er ratio-
nel. Alle regioner arbejder med elementer fra et program, som skal fremme rationel brug
af antibiotika. Programmet hedder
antibiotic stewardship,
og heri indgår overvågning af
forbruget af antibiotika og udviklingen i resistente bakterier samt uddannelse af læger i
at ordinere antibiotika rationelt.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0050.png
44
BRUG AF ANTIBIOTIKA
Alle klinisk mikrobiologiske afdelinger har faste konferencer med udvalgte afdelinger, hvor
de gennemgår deres forbrug og har en dialog om, hvordan afdelingerne på forskellige må-
der kan rationalisere deres forbrug af antibiotika. De klinisk mikrobiologiske afdelingers
rådgivning er et væsentligt element i at sikre, at de behandlende afdelinger bruger antibio-
tika rationelt.
101. Vores gennemgang viser, at hospitalerne manuelt gennemgår de enkelte behandlin-
ger for at vurdere, om de har været rationelle. Ingen hospitaler i undersøgelsen trækker
overordnede data om behandling med antibiotika og kobler det til bestemte diagnoser.
Region Midtjylland er den eneste region, som har fået mulighed for at trække oplysninger
via deres elektroniske patientjournaler, men bruger ikke muligheden endnu. Region Ho-
vedstaden og Region Sjælland forventer, at de inden for nogle år kan trække oplysninger
via Sundhedsplatformen. Region Syddanmark forventer at kunne trække oplysninger in-
den for nær fremtid. Region Nordjylland arbejder på at kunne identificere antibiotikafor-
bruget på denne måde.
102. Dansk forskning udført på Statens Serum Institut viser, at det ikke altid er journalført,
hvad en patient får antibiotika for, selv om det er et krav, jf. Sundhedsstyrelsens vejled-
ning fra 2012. Det ville gøre både national overvågning og regionernes og hospitalernes
opfølgning på brug af antibiotika lettere og mere anvendelig. Ofte er det fx anført, at an-
tibiotika er givet mod betændelse eller infektion, men ikke hvilken type.
103. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hospitalernes opfølgning i vid udstrækning er
koblet til manuelle gennemgange og lægernes egne konferencer, hvor der hos den enkelte
patient tages stilling til antibiotika. Der foretages i mindre grad mere systematiske udtræk,
hvor en gruppe af patienter gennemgås. Der udarbejdes ikke egentlig statistik, hvor typen
af antibiotika kobles på diagnosen på tværs af læger, afdelinger og hospitaler.
RESULTATER
Undersøgelsen viser, at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug
af antibiotika, ved at hospitalerne har viden om patienter, der kan risikere at smitte andre,
at hospitalerne hurtigt kan stille en diagnose, og at hospitalerne følger op på brugen af
antibiotika koblet til diagnoser.
Det er vigtigt at sikre viden om patienter, der kan risikere at smitte andre, så de rette for-
holdsregler kan tages for at modvirke, at smitten spredes på hospitalet. Kun 5 af de 10
hospitaler undersøger, om de screener i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vej-
ledning for MRSA. Vores gennemgang af resultaterne fra de 5 hospitaler viser, at der er
store variationer over tid og mellem hospitalerne i, hvor stor en andel af patienterne der
screenes i overensstemmelse med vejledningen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0051.png
BRUG AF ANTIBIOTIKA
45
Transporttiden er det første væsentlige led i forhold til at sikre, at afdelingen hurtigt kan
diagnosticere en patient og igangsætte eller ændre til en rationel behandling. Prøver trans-
porteres ikke alle steder hurtigt til analyse. Der var i 2016 betydelige forskelle på trans-
porttiden. Op til 10 % af bloddyrkningerne og op til 41 % af urindyrkningerne var ikke var
fremme til analyse på en klinisk mikrobiologisk afdeling inden for 24 timer.
Hospitalerne kan ikke trække data for diagnose og koble dem til en given antibiotikabe-
handling. Derudover journalføres det heller ikke altid, hvorfor en patient får antibiotika.
Det er kun muligt at følge årsagen til brug af antibiotika ved manuelt at gennemgå den
enkelte patients medicin. Det betyder, at arbejdsgangene ikke bidrager til et systematisk
overblik over, om det generelle ordinationsmønster er rationelt.
Rigsrevisionen, den 8. november 2017
Lone Strøm
/Claus Vejlø Thomsen
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0052.png
46
METODISK TILGANG
BILAG 1. METODISK TILGANG
Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriets,
regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner er tilstrække-
lig. Derfor har vi undersøgt følgende:
Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne gennem mål
og overvågning en reduktion af hospitalsinfektioner?
Lever hospitalernes hygiejne op til retningslinjerne?
Understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, regionerne og hospitalerne rationel brug
af antibiotika?
I undersøgelsen indgår Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og
Statens Serum Institut. Derudover indgår alle 5 regioner og 2 hospitaler i hver region. Ne-
denfor er en oversigt over de hospitaler og afdelinger, der indgår i undersøgelsen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0053.png
METODISK TILGANG
47
HOSPITALER OG AFDELINGER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN
Hospital
Kliniske afdelinger
Kirurgisk Gastroentorologisk klinik
Rigshospitalet
Region
Hovedstaden
Herlev og Gentofte Hospital
Hjertemedicinsk klinik
Ortopædkirurgisk klinik
Gastroenheden
Ortopædkirurgisk afdeling
Hjertemedicinsk afdeling
Medicinsk afdeling, geriatrien
Ortopædkirurgisk afdeling
Sjællands Universitetshospital, Køge
Region
Sjælland
Holbæk Sygehus
Kirurgisk afdeling
Kardiologisk afdeling
Medicinsk afdeling, geriatrien
Ortopædkirurgisk afdeling
Kirurgisk afdeling
Hjertemedicinsk afdeling
Medicinsk afdeling
Ortopædkirurgisk afdeling. Matrikler i Odense,
Svendborg og Nyborg.
Odense Universitetshospital
Region
Syddanmark
Kirurgisk afdeling
Hjertemedicinsk afdeling
Geriatrisk afdeling
Ortopædkirurgisk afdeling
Sygehus Lillebælt, Kolding
Afdeling for organkirurgi
Afdeling for hjertesygdomme
Medicinske sygdomme
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0054.png
48
METODISK TILGANG
HOSPITALER OG AFDELINGER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN
Hospital
Kliniske afdelinger
Ortopædkirurgisk afdeling
Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro
Region
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Medicinsk afdeling, geriatrien
Kirurgisk afdeling
Afdeling for hjertesygdomme
Ortopædkirurgisk afdeling
Mave-tarm kirurgisk afdeling
Afdeling for hjertesygdomme
Afdeling for ældresygdomme
Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg
Aalborg Universitetshospital
Region
Nordjylland
Regionshospital Nordjylland, Hjørring
Kirurgi Syd
Kardiologisk afdeling
Geriatrisk afdeling
Ortopædkirurgisk afdeling
Kirurgisk afdeling
Medicinsk afdeling
Kilde: Rigsrevisionen.
Kriteriet for udvælgelsen af de 10 hospitaler har været, at der skulle indgå hospitaler af
forskellig størrelse og specialiseringsgrad. Kriteriet for udvælgelse af de 38 afdelinger
har været at repræsentere bredde i forhold til infektionsmæssige risikofaktorer, da de
kan formodes at variere fra afdeling til afdeling.
De 38 behandlende afdelinger dækker 4 specialer, nogle med kendte udfordringer på in-
fektionsområdet og andre med færre formodede udfordringer. Afdelingerne har forskel-
lige udfordringer, fordi patienterne har forskellige karakteristika og forskellig indlæggel-
sestid, og fordi afdelingerne udfører forskellige typer af indgreb. Patienternes karakteri-
stika betyder meget for, hvor udsatte de er i forhold til at blive smittet. Jo ældre og sva-
gere patienterne er, des mere modtagelige er de for at få en hospitalsinfektion. Derfor vil
infektionsrisikoen være større på en ældremedicinsk afdeling end på en hjertemedicinsk
afdeling. Indlæggelsestiden har betydning, for jo længere en patient er indlagt, des læn-
gere vil risikoperioden for at blive smittet med en infektion være. Karakteren af indgre-
bet har en betydning for infektionsrisikoen og for typen af infektion. Vi har derfor 2 ki-
rurgiske og 2 medicinske specialer med fra hvert hospital i undersøgelsen.
Undersøgelsen omhandler perioden 2013-2016, da regeringen og regionerne i økonomiaf-
talen for 2013 for første gang indgik en hensigtserklæring om at nedbringe omfanget af
hospitalsinfektioner.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0055.png
METODISK TILGANG
49
Undersøgelsen er baseret på interviews med og materiale fra Sundheds- og Ældremini-
steriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Vi har desuden interviewet og ind-
hentet materiale fra regionerne og 2 hospitaler i hver region, i alt 10 hospitaler. Vi har på
de 10 hospitaler interviewet og modtaget materiale fra i alt 38 behandlende afdelinger
og derudover 8 klinisk mikrobiologiske afdelinger, repræsentanter for hygiejneorganisa-
tion, serviceafdelinger, kvalitetsafdelinger og lægemiddelkomiteer.
Vi har desuden undersøgt transporttider til de klinisk mikrobiologiske afdelinger, da det
er vigtigt, at prøverne kommer hurtigt frem.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder overordnet materiale fra regionerne
om deres initiativer og overvågning af hospitalsinfektioner samt deres initiativer og over-
vågning af forbruget af antibiotika på både hospitalerne og i primærsektoren. Vi har også
indhentet materiale fra de 10 hospitaler om mål, overvågning, rengøringskontroller, ret-
ningslinjer og antibiotikapolitik mv. Materialet dækker bl.a. alle rengøringskontroller, der
er udført på hospitalerne i perioden 2013-2016. Fra de 38 afdelinger har vi indhentet lo-
kale instrukser og kontrolrapporter vedrørende hygiejne. Det dækker bl.a. alle kontroller
af håndhygiejne og uniformshygiejne, der er udført i perioden 2013-2016.
I undersøgelsen har vi desuden indhentet materiale om de nationale initiativer og over-
vågning fra Sundheds- og Ældreministeriet og Statens Serum Institut. Fra Sundhedsdata-
styrelsen har vi indhentet og bearbejdet data om antibiotikaforbruget i perioden 2013-
2016.
Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at vurdere Sundheds- og Æl-
dreministeriets, regionernes og hospitalernes indsatser og resultater i forhold til mål og
overvågning, hygiejne og rationel brug af antibiotika for at forebygge hospitalsinfektio-
ner.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-
darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at
der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-
sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0056.png
50
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
BILAG 2. MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
Resultater af hospitalernes rengøringskontroller
Tabel A viser resultaterne af de 10 hospitalers rengøringskontroller, der er opsummeret i
figur 3. Vi har som hovedregel kun taget de kontroller med, der er udført af eksterne kon-
trollanter. Tabellen viser, at der i perioden har været 40 godkendte og 16 ikke-godkendte
kontroller på tværs af hospitalerne, dvs. at hospitalerne samlet i perioden fik godkendt
71 % af rengøringskontrollerne, mens de i 29 % ikke levede op til målene.
I tabellen er kontroller, der er godkendt, markeret med grøn. Kontroller, der ikke er god-
kendt, er markeret med rød. Tallet er den procentdel af lokalerne, der levede op til krave-
ne i den enkelte kontrol.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0057.png
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
51
TABEL A
RESULTATER AF RENGØRINGSKONTROLLER
2013
Rigshospitalet
Herlev og Gentofte
Hospital
Sjællands Universi-
tetshospital, Køge
1)
77 %
60 %
100 %
2014
54 %
(lavest i 2014)
93 %
98 %
95 %
2015
94 %
95 %
2016
99 %
100 %
100 %
I alt
godkendt
Kvalitetsniveau 3
100 %
Kvalitetsniveau 4
92 %
Kvalitetsniveau 5
100 %
Kvalitetsniveau 3
83 %
Kvalitetsniveau 4
97 %
Kvalitetsniveau 5
89 %
86 %
93 %
86(A)
87(A)
76(B)
-
82 %
56 %
(lavest i 2013)
5 ud af 12,
svarende til 42 %
Kvalitetsniveau 3
100 %
Kvalitetsniveau 4
95 %
Kvalitetsniveau 5
100 %
Kvalitetsniveau 3
100 %
Kvalitetsniveau 4
97 %
Kvalitetsniveau 5
86 %
90 %
93 %
93 %
99 ’%
98(A)
87(A)
80(B)
-
96 %
70 %
11 ud af 14,
svarende til 79 %
Kvalitetsniveau 3
100 %
Kvalitetsniveau 4
97 %
Kvalitetsniveau 5
100 %
Kvalitetsniveau 3
90 %
Kvalitetsniveau 4
90 %
Kvalitetsniveau 5
89 %
94 %
100 %
85 %
100 %
Kvalitetsniveau 3
100 %
Kvalitetsniveau 4
94 %
Kvalitetsniveau 5
100 %
Kvalitetsniveau 3
100 %
Kvalitetsniveau 4
88 %
Kvalitetsniveau 5
40 %
97 %
100 %
70(B)
86(A)
62(B)
(lavest i 2016)
100 %
93 %
96 %
12 ud af 15,
svarende til 80 %
40 ud af 56, sva-
rende til 71 %
95 %
93 %
Holbæk Sygehus
1)
Odense Universitets-
hospital
Sygehus Lillebælt,
Kolding
Hospitalsenheden
Vest, Herning
2)
Hospitalsenheden
Vest, Holstebro
2)
Aarhus Universitets-
hospital
2)
Skejby
3)
Aalborg Universitets-
hospital
Regionshospital Nord-
jylland, Hjørring
4)
Antal godkendte kon-
troller som i figur 3
1)
94(A)
92(A)
77(B)
98 %
91 %
69 %
(lavest i 2015)
12 ud af 15,
svarende til 80 %
På Sjællands Universitetshospital, Køge, og Holbæk Sygehus har man ikke opgjort godkendelsesprocenten samlet for alle lokaler, men opgjort den
pr. kvalitetsniveau. Vi har vurderet, at hospitalerne kun samlet er godkendt, hvis man har fået godkendt alle 3 kvalitetsniveauer det pågældende
år.
På Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital har man et anderledes vurderingssystem, hvor lokaler ikke vurderes som ”godkendt”
eller ”ikke godkendt”, men vurderes ud fra 4 kvalitetsniveauer. Vi har opgjort dem, der i kontrollen opnår vurderingen B, der i 2013 er ”mindre
tilfredsstillende”, som ikke-godkendte.
Skejby udførte i 2013 og 2014 ikke kontroller efter rengøringsstandarderne DS2451-10 og NIR for rengøring.
Regionshospital Nordjylland, Hjørring fik ikke udført eksterne kontroller af rengøringen fra 2013 til 2015. Deres kontroller fra disse år er udført
internt.
2)
3)
4)
Note: Kontrollerne er opgjort for hele hospitalet, dvs. også for andre matrikler i de tilfælde, hvor vi har haft afdelinger på disse matrikler med i
undersøgelsen. Resultatet er opgjort efter, om de opfylder godkendelsesprocenten, der findes i rengøringsstandarden INSTA 800. Målfast-
sættelsen afhænger af, hvor mange lokaler der er på hospitalet, og hvor stor en andel af disse der udtages til stikprøvekontrol af rengørings-
kvaliteten. Jo flere lokaler, der indgår i stikprøven, jo højere er målet, der kaldes godkendelsesprocenten. Godkendelsesprocenten angiver
den procentvise andel af lokaler, der skal være godkendt i forhold til stikprøvens størrelse. Godkendelsesprocenten svinger mellem 80 %
(ved 1-5 lokaler) og 93,3 % (ved 10.001-35.000 lokaler).
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra hospitalerne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0058.png
52
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
Foruden Region Midtjylland benytter hospitalerne sig af rengøringsstandarderne INSTA800
og DS2451-10 og NIR for rengøring til udførelse af kontrol. Vi har valgt kun at medtage de
kontroller, der er udført efter rengøringsstandarden DS2451-10 og NIR for rengøring, da
disse er udviklet særligt til sundhedsvæsenet og beskriver krav til rengøring af områder,
hvor det er sandsynligt, at smitstof kan forekomme og dermed forårsage direkte eller indi-
rekte smitte. Områder som lofter, gulve, vægge og inventar, der ikke er omfattet af de kri-
tiske risikopunkter, er derfor ikke medtaget i denne standard, men indgår i den generelle
rengøringsstandard INSTA800, som også bruges andre steder end i sundhedsvæsenet.
På Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Aalborg Universitetshospital er resultaterne
af rengøringskontrollerne i perioden 2013-2015 opgjort samlet for INSTA800 og DS2451-10
og i 2016 for INSTA800 og NIR for rengøring. Det har derfor ikke været muligt at adskille
resultaterne for de 2 typer af rengøringsstandarder, hvilket betyder, at resultaterne fra
INSTA800 også indgår i tallene for disse hospitaler.
Hospitalernes mål for hånd- og uniformshygiejne
Tabel B viser hospitalernes mål for hånd- og uniformshygiejne. Det er de mål, hospitalernes
opfyldelse er målt op imod, jf. figur 4 og figur 5.
TABEL B
MÅL FOR HÅND- OG UNIFORMSHYGIEJNE
Håndhygiejne
Rigshospitalet
Herlev og Gentofte Hospital
Sjællands Universitetshospital, Køge
Holbæk Sygehus
Odense Universitetshospital
Ingen mål
Ingen mål
95 %
95 %
Uniformshygiejne
Ingen mål
Ingen mål
95 %
95 %
I afsnit med 50 eller flere ansatte skal 15 personer kontrolleres.
12 skal være godkendt, for at hele afsnittet kan godkendes.
I afsnit med 25-50 ansatte skal 10 personer kontrolleres.
8 skal være godkendt, for at afsnittet kan godkendes.
I afsnit med under 25 ansatte skal 5 personer kontrolleres.
4 skal være godkendt, for at afsnittet kan godkendes.
Sygehus Lillebælt
Hospitalsenheden Vest
Aarhus Universitetshospital
95 %
95 %
Handsker: 95 %
Håndsprit før ren procedure: 85 %
Håndsprit efter uren procedure: 85 %
95 %
100 %
98 %
Aalborg Universitetshospital
Regionshospital Nordjylland
80 %
80 %
90 %
90 %
Note: Målet angiver den andel af det kontrollerede personale, der skal udføre henholdsvis korrekt hånd- og uniformshygiejne, for at kontrollen
samlet set er godkendt.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af hospitalernes retningslinjer og kontrol af hånd- og uniformshygiejne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0059.png
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
53
Hospitalernes resultater af kontroller af håndhygiejne
Tabel C viser resultaterne for hospitalernes kontroller af håndhygiejne i perioden 2013-
2016. I opgørelsen indgår kun de 6 hospitaler, der har resultater for hele hospitalet sam-
let. Der har i alt været 13 godkendte og 15 ikke-godkendte resultater på tværs af hospi-
talerne. Dvs. at hospitalerne samlet i perioden fik godkendt 46 % af kontrollerne af hånd-
hygiejne, mens de i 54 % ikke levede op til målene.
I tabellen er kontroller, der er godkendt, markeret med grøn. Kontroller, der ikke er god-
kendt, er markeret med rød. Tallet er den procentdel af personalet, der levede op til kra-
vene i den enkelte kontrol.
TABEL C
RESULTATER AF KONTROLLER AF HÅNDHYGIEJNE PÅ HOSPITALSNIVEAU
Mål
2013
2014
2015
2016
Antal
observationer
i alt
2.169
4.005
Holbæk Sygehus
Sygehus Lillebælt, Kolding
95 %
95 %
95 %
81 % (forår)
87 % (efterår)
85 %
97 %
95 %
86 %
93 %
83 %
96 %
Der er ikke
udført kontrol
78 %
98 %
Hospitalsenheden Vest
Aarhus Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital
95 %
85 %
80 %
92 %
98 %
92 %
98 %
1.108
11.887
Antal
kontrollerede
kendes ikke af
hospitalet
Antal
kontrollerede
kendes ikke af
hospitalet
13 ud af 28,
svarende til
46 %
15 ud af 28 er
ikke godkendt,
svarende til
54 %
80%
80 %
82 %
70 %
83 %
74 %
80 %
80 %
Regionshospital Nordjylland,
Hjørring
80 %
91 %
93 %
92 %
97 %
Andel godkendte kontroller
som i figur 4
4 ud af 8,
svarende til
50 %
3 ud af 7,
svarende til
43 %
2 ud af 7,
svarende til
29 %
4 ud af 6,
svarende til
67 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af håndhygiejnekontrol fra hospitalerne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0060.png
54
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
Afdelingsniveau
Tabel D viser resultaterne af afdelingernes kontroller af håndhygiejne i perioden 2013-
2016. Der er for hvert hospital angivet, hvor mange kontroller der er udført af håndhygiej-
ne på de afdelinger, der er med i undersøgelsen, og hvor mange af kontrollerne der er god-
kendt. I procent er angivet spændet mellem kontrollen med den laveste andel godkendte
og kontrollen med den højeste andel godkendte.
Tabel D viser, at 64 % af alle kontroller på afdelingsniveau levede op til de respektive mål
på tværs af hospitalerne. Der har i perioden været en lille, positiv udvikling i hospitalsafde-
lingernes resultater af håndhygiejnekontrollerne. Udgangspunktet var i 2013, at 25 ud af
42 kontroller, svarende til 60 %, blev godkendt, hvormed 40 % af kontrollerne ikke levede
op til de respektive mål på hospitalerne. I 2016 var der fortsat 31 % af kontrollerne, der ik-
ke levede op til hospitalernes interne målsætninger. Samtidig var det ikke alle hospitalsaf-
delinger, der i perioden 2013-2016 oplevede en entydig positiv udvikling, og spændet mel-
lem de laveste og de højeste målopfyldelsesprocenter varierer betydeligt i de enkelte kon-
troller.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0061.png
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
55
TABEL D
RESULTATER AF KONTROLLER AF HÅNDHYGIEJNE PÅ AFDELINGSNIVEAU
Mål
2013
2014
2015
2016
Samlet andel
godkendte
kontroller
-
-
37 ud af 46,
svarende til 80 %
17 ud af 28,
svarende til 54 %
-
1 ud af 8,
svarende til 13 %
0 ud af 2
(65-79 %)
2 ud af 4
(72-93 %)
2 ud af 3
(71-100 %)
4 ud af 4
(93-100 %)
2 ud af 8,
svarende til 25 %
10 ud af 17,
svarende til 59 %
14 ud af 24,
svarende til 58 %
12 ud af 12,
svarende til
100 %
93 ud af 145,
svarende til
64 %
52 ud af 145
kontroller er
ikke godkendt,
svarende til
36 %
1)
Antal kontroller
Rigshospitalet
1)
Herlev og Gentofte
Hospital
2)
Sjællands
Universitetshospital,
Køge
Holbæk Sygehus
Odense Universitets-
hospital
1)
Sygehus Lillebælt,
Kolding
Hospitalsenheden
Vest
3)
Aarhus Universitets-
hospital
4)
Aalborg Universitets-
hospital
Regionshospital
Nordjylland, Hjørring
Ingen mål
Ingen mål
95 %
-
98
(60-100 %)
11 ud af 14
(90-100 %)
4 ud af 6
(60-100 %)
-
0 ud af 3
(75-92 %)
0 ud af 2
(80-86 %)
2 ud af 4
(75-97 %)
5 ud af 10
(29-97 %)
3 ud af 3
(83-100 %)
-
106
(55-100 %)
8 ud af 13
(82-100 %)
4 ud af 6
(78-100 %)
-
0 ud af 3
(60-93 %)
2 ud af 2
(95-96 %)
3 ud af 5
(83-100 %)
2 ud af 4
(25-93 %)
3 ud af 3
(80-100 %)
-
17
(90-100 %)
11 ud af 12
(90-100 %)
4 ud af 9
(65-100 %)
-
1 ud af 2
(40-100 %)
0 ud af 2
(90 %)
3 ud af 4
(84-92 %)
5 ud af 7
(65-100 %)
2 ud af 2
(87-91 %)
-
-
7 ud af 7
(90-100 %)
5 ud af 9
(71-100 %)
-
Antal
observationer
i alt
-
3.783
1.070
95 %
80 %
95 %
95 %
85 %
80 %
80 %
1.252
-
129
450
3.881
250
Antal
kontrollerede
kendes ikke
af hospitalet
10.815
I alt godkendte
kontroller
25 ud af 42,
svarende til
60
%
22 ud af 36,
svarende til
61 %
26 ud af 38,
svarende til
68 %
20 ud af 29,
svarende til
69 %
Vi har data for 30 afdelinger i undersøgelsen. Undtaget er 8 afdelinger fordelt på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. På Odense Universitets-
hospital er der udført kontroller af håndhygiejne, men hospitalet har ikke særskilte data for efterlevelsen.
Resultaterne for Herlev og Gentofte Hospital er ikke medtaget i den samlede optælling, da hospitalet ikke har et mål for håndhygiejne, og det er derfor ikke
muligt at udlede, hvor stor en andel af kontrollerne der er godkendt.
Hospitalsenheden Vest har opdelt indikatorerne for håndhygiejne i ”korrekt håndvask” og ”korrekt hånddesinfektion”, men vi har lagt tallene sammen for
disse indikatorer, så tabellens procentsats angiver andelen af medarbejdere, der har udført korrekt håndvask og/eller hånddesinfektion inden for hver
kontrol.
Aarhus Universitetshospital har opdelt indikatorerne for håndhygiejne i ”korrekt håndhygiejne før ren procedure” og ”korrekt håndhygiejne efter uren proce-
dure”, men vi har lagt tallene sammen for disse indikatorer, så tabellens procentsats angiver andelen af medarbejdere, der har udført korrekt håndhygiej-
ne før ren procedure/efter uren procedure inden for hver kontrol.
2)
3)
4)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af håndhygiejnekontrol på afdelingsniveau blandt de 38 afdelinger, som har indgået i undersøgelsen.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0062.png
56
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
Hospitalernes resultater af kontroller af uniformshygiejne
Tabel E viser resultaterne af hospitalernes kontroller af uniformshygiejne for de 6 hospita-
ler, der har opgjort resultaterne af uniformshygiejne på hospitalsniveau, i perioden 2013-
2016. Der har i alt været 12 godkendte og 9 ikke-godkendte resultater på tværs af hospi-
talerne, dvs. at de 6 hospitaler samlet i perioden levede op til deres respektive mål i 57 %
af de kontroller, der er blevet udført af uniformshygiejne, mens hospitalerne ikke levede
op til deres mål i 43 % af kontrollerne.
I tabellen er kontroller, der er godkendt, markeret med grøn. Kontroller, der ikke er god-
kendt, er markeret med rød. Tallet er den procentdel af personalet, der levede op til kra-
vene i den enkelte kontrol.
TABEL E
RESULTATER AF KONTROLLER AF UNIFORMSHYGIEJNE PÅ HOSPITALSNIVEAU
Mål
2013
2014
2015
2016
Antal
observationer
i alt
1.606
Rigshospitalet
1)
Ingen mål
Der er ikke
udført kontrol
98 %
(forår)
97 %
(efterår)
90 %
61 %
Der er ikke
udført kontrol
89 %
Sygehus Lillebælt, Kolding
95 %
98 %
97 %
1.560
Hospitalsenheden Vest
Aarhus Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital
Regionshospital Nordjylland,
Hjørring
100 %
98 %
90 %
90 %
95 %
92 %
98 %
98 %
98 %
94 %
99 %
92 %
98 %
93 %
99 %
96 %
92 %
95 %
99 %
100 %
1.115
11.887
1.900
Antal
kontrollerede
kendes ikke
af hospitalet
12 ud af 21,
svarende til
57 %
9 ud af 21 er
ikke godkendt,
svarende til
43 %
Andel godkendte kontroller
som i figur 5
4 ud af 6,
svarende til
67 %
3 ud af 5,
svarende til
60 %
3 ud af 5,
svarende til
60 %
2 ud af 5,
svarende til
40 %
1)
For Rigshospitalet indgår der kun data for kontroller udført på operationsstuer.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af uniformshygiejnekontrol fra hospitalerne.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0063.png
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
57
Afdelingsniveau
Tabel F viser resultaterne af afdelingernes kontroller af uniformshygiejne i perioden 2013-
2016. Der er for hvert hospital angivet, hvor mange kontroller der er udført af uniformshygi-
ejne på de afdelinger, der er med i undersøgelsen, og hvor mange af kontrollerne, der er god-
kendt. I procent er angivet spændet mellem kontrollen med den laveste andel godkendte
og kontrollen med den højeste andel godkendte.
Tabel F viser, at i alt 75 % af uniformshygiejnekontrollerne på afdelingerne, der blev udført,
levede op til de respektive mål på tværs af hospitalerne. Der har fra 2013 til 2016 været
en jævn udvikling i resultaterne, hvor afdelingernes samlede målopfyldelse i 2013 og 2014
var på 75 %, i 2015 steg den til 81 %, mens den i 2016 faldt til 67 %. Spændet mellem de
laveste og de højeste målopfyldelsesprocenter varierer i de enkelte kontroller gennem al-
le årene, hvilket viser et fortsat forbedringspotentiale på enkelte afdelinger.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0064.png
58
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
TABEL F
RESULTATER AF KONTROLLER AF UNIFIORMSHYGIEJNE PÅ AFDELINGSNIVEAU
Mål
2013
2014
2015
2016
Samlet andel
Antal
godkendte observationer
kontroller
i alt
Antal kontroller
Rigshospitalet
1)
Herlev og Gentofte
Hospital
1)
Sjællands Universitets-
hospital, Køge
1)
Holbæk Sygehus
1)
Odense Universitets-
hospital
1)
Sygehus Lillebælt,
Kolding
Hospitalsenheden Vest
Aarhus Universitets-
hospital
Aalborg Universitets-
hospital
Regionshospital
Nordjylland, Hjørring
Ingen mål
Ingen mål
95 %
95 %
80 %
95 %
100 %
98 %
90 %
90 %
-
-
-
-
-
3 ud af 3
(100 %)
1 ud af 2
(75-100 %)
1 ud af 4
(93-98 %)
7 ud af 8
(82-100 %)
3 ud af 3
(100 %)
-
-
-
-
-
3 ud af 3
(100 %)
2 ud af 2
(100 %)
1 ud af 5
(92-100 %)
3 ud af 3
(100 %)
3 ud af 3
(90-100 %)
-
-
-
1 ud af 1
(100 %)
-
2 ud af 2
(100 %)
2 ud af 2
(100 %)
1 ud af 4
(88-100 %)
5 ud af 5
(100 %)
2 ud af 2
(93-100 %)
-
-
-
1 ud af 1
(100 %)
-
-
1 ud af 2
(80-100 %)
1 ud af 4
(92-98 %)
1 ud af 1
(100 %)
4 ud af 4
(100 %)
40
143
225
1.957
165
Antal
kontrollerede
kendes ikke
af hospitalet
48 ud af 64,
svarende til
75 %
2.530
I alt godkendte
kontroller
15 ud af 20,
svarende til
75 %
12 ud af 20,
svarende til
75 %
13 ud af 16,
svarende til
81 %
8 ud af 12,
svarende til
67 %
Note: Vi har data for 22 afdelinger i undersøgelsen. Vi har ikke afdelingsspecifikke tal fra Rigshospitalet, Sjællands Universitetshospital, Køge, og
Odense Universitetshospital. Kontroller af uniformshygiejne gennemføres på Sjællands Universitetshospital sammen med kontroller af hånd-
hygiejne, og resultaterne opgøres samlet for hånd- og uniformshygiejne. Der er specificeret en række forhold vedrørende uniformshygiejne,
som skal observeres. Resultaterne opgøres samlet for hånd- og uniformshygiejne, hvorfor der ikke opgøres særskilt for uniformshygiejne,
men resultaterne vil være kendt i den enkelte afdeling.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplyste resultater af uniformshygiejnekontrol på afdelingsniveau blandt de 38 afdelinger, som har indgået i
undersøgelsen .
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0065.png
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
59
Transporttid til klinisk mikrobiologiske afdelinger af prøver til bloddyrkning
Tabel G viser, hvor stor en andel af prøverne til bloddyrkning der var fremme inden for
henholdsvis 12 og 24 timer i 2013 og 2016.
Tabellen viser, at 42-75 % af hospitalernes prøver var fremme inden for 12 timer i 2016
mod 7-61 % i 2013. I 2016 var 90-100 % af hospitalernes prøver fremme inden for 24 ti-
mer mod 65-100 % i 2013.
TABEL G
TRANSPORTTIDER FOR PRØVER TIL BLODDYRKNING
2013
Klinisk mikrobiologiske
afdelinger
Herlev og Gentofte
Hospital
Rigshospitalet
Region Sjælland
Odense Universitets-
hospital
Sygehus Lillebælt
Viborg og Herning
Aarhus Universitets-
hospital
Region Nordjylland
<12 timer
<24 timer
<12 timer
2016
<24 timer
33 %
65 %
75 %
96 %
41 %
7%
61 %
92 %
100 %
94 %
43 %
42 %
64 %
90 %
100 %
96 %
52 %
37 %
43 %
90 %
87 %
98 %
58 %
58 %
45 %
97 %
98 %
98 %
42 %
95 %
43 %
94 %
Note: Der tages ikke prøver til bloddyrkning i primærsektoren.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra hospitalerne.
Det fremgår af tabel G, at transporttiderne for Herlev og Gentofte Hospital, Region Sjæl-
land, Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Viborg og Herning er forbedret fra
2013 til 2016, mens tiderne for Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospitals og Region
Nordjylland stort set er uændrede fra 2013 til 2016.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0066.png
60
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
Transporttid til klinisk mikrobiologiske afdelinger af prøver til urindyrkning
Tabel H viser, hvor stor en andel af prøverne til urindyrkning der var fremme inden for hen-
holdsvis 12 og 24 timer i 2013 og 2016.
Tabellen viser, at 29-72 % af prøverne fra hospitalerne var fremme inden for 12 timer i 2016
mod 19-72 % i 2013. I 2016 var 74-96 % af prøverne fremme inden for 24 timer mod 44-94 %
i 2013. Fra primærsektoren var 59-97 % af prøverne fremme inden for 24 timer.
TABEL H
TRANSPORTTIDER FOR PRØVER TIL URINDYRKNING
2013
Klinisk mikrobiologiske
<12 timer
afdelinger
Herlev og Gentofte
Hospital
Rigshospitalet
Region Sjælland
Odense Universitets-
hospital
Sygehus Lillebælt
Viborg og Herning
Aarhus Universitets-
hospital
Region Nordjylland
1)
2016
<12 timer
<24 timer
2016
1)
<24 timer
<24 timer
19 %
56 %
55 %
95 %
67 %
44 %
-
72 %
84 %
94 %
94 %
50 %
-
72 %
88 %
95 %
96 %
-
59 %
94 %
20 %
29 %
32 %
66 %
80 %
77 %
50 %
29 %
37 %
93 %
74 %
85 %
97 %
65 %
60 %
10 %
44 %
39 %
85 %
87 %
Tal for prøver fra alment praktiserende læger.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra hospitalerne.
Det fremgår af tabel H, at Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Region Sjælland,
Aarhus Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Region Nordjylland har forbedret trans-
porttiden i perioden 2013-2016, så andelen af prøver til urindyrkning, der var fremme in-
den for henholdsvis 12 og 24 timer er steget. På Odense Universitetshospital er andelen
af prøver, der var fremme inden for 12 timer den samme, mens andelen, der var fremme
inden for 24 timer, er steget. I Viborg og Herning er andelen af prøver, der var fremme in-
den for 12 timer den samme, mens andelen, der var fremme inden for 24 timer, er faldet.
Tabellen viser, at der også for prøver til urindyrkning er stor forskel på, hvor mange prøver,
der var fremme inden for henholdsvis 12 og 24 timer i både 2013 og 2016. I 2016 var 72 %
af prøverne fremme på Odense Universitetshospital inden for 12 timer og 96 % inden for
24 timer. Tilsvarende var kun 74 % af prøverne i Viborg og Herning fremme inden for 24
timer.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0067.png
MÅL OG RESULTATER FRA DE 10 HOSPITALER
61
For prøver til urindyrkning taget i primærsektoren viser tabellen, at der er store variationer
på tværs af hospitalerne. 97 % af prøverne var fremme på Sygehus Lillebælt inden for 24
timer. På Odense Universitetshospital var 94 % af prøverne fremme inden for 24 timer. For
Herlev og Gentofte Hospital var det 67 %, mens Rigshospitalet ikke får prøver fra alment
praktiserende læger. I Region Midtjylland var 65 % af prøverne fremme på mikrobiologisk
afdeling i Viborg og Herning inden for 24 timer og 60 % på Aarhus Universitetshospital. I
Region Sjælland var 59 % af prøverne fremme inden for 24 timer.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 24: Beretning nr. 5/2017 om forebyggelse af hospitalsinfektioner
1818916_0068.png
62
ORDLISTE
BILAG 3. ORDLISTE
Antibiotika
Er en fælles betegnelse for en lang række forskellige typer medicin, der bekæmper bakterier. Grund-
læggende deles antibiotika op i smalspektrede og bredspektrede. De smalspektrede antibiotika er
målrettet enkelte bakterier, mens de bredspektrede antibiotika rammer bredere og dræber flere for-
skellige bakterier. De bredspektrede bidrager til større resistensudvikling. Derfor er rationel antibioti-
kabehandling at bruge så smalspektret et præparat som muligt, rettet mod netop den eller de få
bakterier, der mistænkes eller er påvist som årsag til infektionen. Antibiotikaforbrug måles i døgn-
doser (DDD).
En infektion, der kan medføre et langvarigt og alvorligt sygdomsforløb med en høj dødelighed.
Clostridium difficile-
infektion (CD-tarm-
infektion)
CVK
Er et centralt venekateter, der er en blød, tynd plastslange, som føres ind i en blodåre ved kravebe-
net og derfra videre frem til den store vene oven over hjertet. Gennem dette kan der fx gives medi-
cin.
Er
the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme,
der er det
danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og udvikling i resistente bakterier. DANMAP er
et samarbejde mellem Statens Serum Institut, Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet.
Er defineret daglig dosis og angiver en standarddosering for det daglige forbrug for hver enkelt ty-
pe antibiotikum.
European Centre for Disease Prevention and Control.
DANMAP
DDD
ECDC
Klinisk mikrobiologiske
Betjener hele hospitalet og modtager og undersøger prøver for infektionssygdomme. De rådgiver også
afdelinger
hospitalernes afdelinger og praktiserende læger om hygiejne, behandling og forebyggelse af infek-
tioner.
MRSA
Er stafylokokker, som er resistente over for de antibiotika, der normalt bruges som behandling af
stafylokokinfektioner. Stafylokokker kan give en række infektioner – fra overfladiske sår til alvor-
lige infektioner med knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen.
Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hele det danske sundhedsvæsen. Retningslinjerne
skal tilvejebringe et fælles evidensbaseret vidensgrundlag om god infektionshygiejniske praksis,
som regioner og hospitaler kan støtte sig til.
Primærsektoren omfatter 8 områder:
alment praktiserende læger
praktiserende speciallæger
tandlæger
tandplejere
fysioterapeuter
kiropraktorer
psykologer
fodterapeuter.
NIR
Primærsektoren
Resistente bakterier
Er ikke er modtagelige over for behandling med én eller flere typer antibiotika, dvs. at behandlingen
ikke virker.