Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 183
Offentligt
1941568_0001.png
EU’s flerårige finansielle
ramme 2021-27 (MFF)
September 2018
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0002.png
Velkomst og kort om politisk proces
ved finansminister Kristian Jensen
Teknisk gennemgang af MFF-forslaget
ved afdelingschef Peder Lundquist
Mulighed for tekniske spørgsmål
2
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0003.png
Politisk proces frem mod 2021
• Lang og sej proces fra Kommissionens MFF-forslag (maj 2018) til endelig aftale mellem
EU-landene, og endelig med EP.
• Vigtige datoer:
- UK træder ud af EU den 29. marts 2019
- EP-valg i maj 2019
- Ny Kommission tiltræder i november 2019
- Nuværende MFF udløber i december 2020
• MFF er Finansministeriets ressort. Derfor Finansministeren, der tager
forhandlingsmandat inden endelige forhandlinger.
• I EU behandles MFF’en i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) og besluttes i Det
Europæiske Råd (DER).
• Løbende orientering af FEU inden rådsmøder efter fast proces.
3
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0004.png
Tidsplan for forhandlingerne
MFF 2014-2020
Kommissionens MFF-forslag
Fase 1: Teknisk afklaringsfase og generelle positioner
Teknisk gennemgang med FEU/FIU
Fase 2: Forhandlinger om enkeltdele (”boxes”)
Forhandlingsmandat i FEU
Fase 3: Forhandlinger om samlet landingsbane
Aftale i DER
Godkendes af Europa-Parlamentet
MFF træder i kraft
4. jul. 2011
Jul. 2011 – feb. 2012
17. jan. 2012
Mar. 2012 – sep. 2012
2. nov. 2012
Nov. 2012 – feb. 2013
8. feb. 2013
27. jun. 2013
Jan. 2014
Jan. 2021
MFF 2021-2027
2. maj 2018
Maj 2018 -
21. sep. 2018
Vigtige datoer:
• UK træder ud af EU den 29.
marts 2019
• EP-valg i maj 2019
• Ny Kommission tiltræder i
november 2019
• Ikke realistisk med de
afgørende forhandlinger før
efter valg til EP og ny
Kommission, dvs. tidligst
ultimo 2019.
Formandskab:
H1 2018
4
H2 2018
H1 2019
H2 2019
H1 2020
H2 2020
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0005.png
Hvad er den flerårige finansielle ramme?
• Den flerårige finansielle ramme blev traktatfæstet med Lissabon-traktaten (art. 312)
• Fastlægger de overordnede rammer for EU’s budget for en periode på mindst fem år
(typisk syv år).
• Udgiftskategorierne, hvoraf der er et begrænset antal, skal svare til Unionens
vigtigste aktivitetsområder.
• Kræver enstemmighed i Rådet og godkendelse af Europa-Parlamentet.
• Budgettets finansiering fastlagt i traktatens artikel 311: Kræver enstemmighed i
Rådet, høring af Europa-Parlamentet og godkendelse i nationale parlamenter.
5
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0006.png
Hvad er bruttobidraget?
• Bruttobidrag: den faktiske overførsel fra et
medlemslands statskasse til EU’s budget.
• Fremstår som et centralt begreb i
forhandlingerne grundet fortsat behov for
finanspolitisk konsolidering.
• Det årlige danske bruttobidrag er i 2018
budgetteret til 20,5 mia. kr. (2018-priser)
Mio. kr.
25000,0
20000,0
15000,0
10000,0
5000,0
0,0
2018
Told- og sukkerafgifter
Momsbidrag
BNI-bidrag
6
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0007.png
Hvad er nettopositionen?
• Nettopositionen: Overførsel fra et medlemslands statskasse til EU’s budget fratrukket
overførsler fra EU til støttemodtagere i det pågældende land. (Positiv værdi udtryk for
at landene modtager mere i støtte end de finansierer via deres statskasser).
• Forskellige beregningsmetoder til udregning af nettobidraget.
• Landenes nettopositioner tillægges stor vægt i forhandlingerne, men beregning
forbundet med usikkerhed.
Hjemtagsnøgler på udvalgte programmer:
Årligt budget (2014-2017), mia. euro
Samhørighed
Direkte landbrugsstøtte
Landdistriktsstøtte
Horizon
Erasmus
CEF
7
Beregnet hjemtagsnøgle (2014-2017)
0,12
1,15
0,46
1,02
0,75
1,28
48,4
48,2
12,6
10,4
2,0
1,3
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0008.png
Danske prioriteter
1. Samlet udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU’s BNI
– Behov for et EU-budget, der prioriteres skarpere. Fastholdelse af et udgiftsniveau på 1,00
pct. af EU’s BNI giver pres for reel modernisering af budgettet, da der ikke bliver råd til alt.
– Med et budget på 1,00 forventes DK’s EU-bidrag at stige med ca. 17 pct. Det svarer til, at
det danske EU-bidrag stiger i takt med væksten.
2. Fortsat modernisering af budgettet
– EU-budgettet skal bruges, hvor EU-samarbejdet giver noget ekstra. Det gælder fx
migrationsindsatsen, forskning, klima og infrastrukturprojekter på tværs af grænser.
– Skal EU prioritere de udfordringer vi står over for i dag, bliver vi nødt til at nedprioritere
dem vi gennem årtier har løst (fx landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne).
3. Rimelig byrdefordeling
– Stigning i det danske EU-bidrag skal kunne forsvares politisk.
– Rabatter kan ikke kompensere tilstrækkeligt for et højt udgiftsniveau. Derfor arbejdes der i
udgangspunktet for skarpt prioriteret budget uden rabat frem for stort budget med rabat.
8
– Hvis udgiftsniveauet bliver for højt, eller andre lande tildeles rabatter, vil Danmark
imidlertid have solidt grundlag for rabatkrav.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0009.png
Kommissionens forslag til overordnet udgiftsniveau
• Kommissionens forslag udgør i
faste 2018-priser 1.161 mia. euro i
forpligtelser (ca. 8.650 mia. kr.) og
1.131 mia. euro i betalinger (ca.
8.425 mia. kr.), alt inkluderet.
• Forpligtelser svarer til tilsagn på
den danske finanslov.
• Betalinger er de konkrete
udbetalinger i et givent budgetår.
336,6
Kommissionens forslag (mia. euro):
26,0
166,3
75,6
108,9
24,3
30,8
392,0
1. Indre marked, innovation og digital
3. Naturressourcer og miljø
5. Sikkerhed og forsvar
7. Administration
2. Samhørighed og værdier
4. Migration og grænsekontrol
6. Naboskab og Verden
Uden for MFF
9
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0010.png
Udgiftskategorier
2018-priser
1. Indre marked, innovation og digital
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænsekontrol
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboskab og Verden
7. Administration
Uden for MFF
Samlet
2014-2020
127.693
400.338
428.354
10.595
2.038
96.295
70.791
*
1.136.104
2021-2027
166.303
391.974
336.623
30.829
24.323
108.929
75.602
26.023
1.160.606
Ændring, mia. euro
+38.610
-8.364
-91.731
20.234
22.285
12.634
4.811
+26.023
+24.502
+2
Ændring, pct.
+30
-2
-21
+191
+1.093
+13
+7
*Forpligtigelser maksimalt for ca. 11 mia. euro, men uenighed om placering inden for
loft eller uden for loft.
10
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0011.png
Samhørighed
• Reduceret med knap 48 mia. euro, svarende til knap 13 pct.
• Væsentlige ændringer i udmøntningen af midler:
– Udvidet grænse for transitionsregioner (op til 100 pct. af EU’s BNP).
– Introduktion af nye udmøntningskriterier (migration, klima og støtte til lavt uddannede).
• Der afsættes i forslaget:
– 199 mia. euro til de fattigste regioner (under 75 pct. af EU’s BNP).
Største modtagere: Polen, Italien, Rumænien.
– 46 mia. euro til transitionsregioner (mellem 75 og 100 pct. af EU’s BNP).
Største modtagere: Spanien, Frankrig, Tjekkiet.
– 35 mia. euro til de mest velstående regioner (over 100 pct. af EU’s BNP).
Største modtagere: Tyskland, Italien Spanien.
– 41 mia. euro til de fattigste medlemsstater (under 90 pct. af EU’s BNI).
Største modtagere: Polen, Tjekkiet, Rumænien.
– 10 mia. euro til territorialt samarbejde og tyndt befolkede områder mv.
Største modtagere: Frankrig, Spanien, Tyskland.
11
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0012.png
Retsstatsprincip
• Særskilt forslag til beskyttelse af EU’s budget i tilfælde af generel mangel på
retsstatsprincipper i medlemslande.
• Ny forordning, der har til formål at introducere retsstatsprincippet som en
konditionalitet for fortsat tildeling og udbetaling af EU-fondsmidler.
• Kommissionen lægger op til, at forordningsforslaget vedtages med kvalificeret flertal
som en selvstændig forordning med grundlag i TEUF art. 322 (”Finansielle regler
m.v.”)
• Den foreslåede procedure:
– Hvis Kommissionen finder grundlag for at igangsætte proceduren, informeres den relevante
medlemsstat.
– Medlemsstaten får en periode på minimum en måned til at besvare Kommissionens
forespørgsel.
– Kommissionen træffer beslutning om sanktioner. Beslutningen betragtes som vedtaget,
medmindre Rådet, med kvalificeret flertal, afviser beslutningen
12
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0013.png
Landbrugsstøtte
• Grundlæggende samme struktur, men samlet landbrugsstøtte reduceret med knap
87 mia. euro, svarende til godt 21 pct.
• Procentvis større reduktion på søjle II (landdistriktsstøtte) end på søjle I (direkte
støtte) – hhv. 31 pct. og 18 pct.
• Forslag om såkaldt øget
ekstern konvergens:
– Kommissionen foreslår, at hektarstøtten gradvist øges i 2022-2026 for lande med
hektarstøttesats under 90 pct. af EU’s gennemsnit således, at halvdelen af spændet til EU-
gennemsnittet lukkes.
– Forslaget vil indebære øget støtte til en række østeuropæiske lande, særligt Baltikum.
13
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0014.png
Landbrugsstøtte (2)
• Forslag om
capping
af støtten til de største bedrifter:
– Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft, hvorved støtten reduceres for beløb
over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over 100.000 euro bortfalder helt.
– Midlerne frigjort ved
capping
skal ifølge forslaget fastholdes i medlemsstaterne og skal
primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling
• Forslag om øget generel national medfinansiering af landdistriktsstøtte således at 57
pct. skal finansieres nationalt. Samtidig foreslås medfinansiering af bl.a. miljø- og
klimaindsatser reduceret.
• Forslag om øget mulighed for overførsel af direkte støtte til miljø- og klimatiltag
under landdistriktsstøtte.
14
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0015.png
Migration, sikkerhed og internationale dimension
• Migrationsindsatsen internt i EU foreslås grundlæggende videreført i kendt format.
Budgettet foreslås opjusteret til i alt 30,8 mia. euro, svarende til stigning på 191 pct.
• Knap 1/3 af budgettet foreslås afsat til Asyl- og Migrationsfonden, som Danmark ikke
deltager i, og som der således modtages refusion for.
• Stigning vedrører særligt Frontex, som foreslås opnormeret til 10.000 grænsevagter,
hvilket skal ses i lyset af en styrke på 2.800 grænsevagter i indeværende periode.
• Markant opskalering af fælles forsvarssamarbejde via fuld indfasning af Den
Europæiske Forsvarsfond (11,5 mia. euro) og knap 6 mia. euro øremærket
infrastrukturprojekter til fremme af militær mobilitet (infrastruktur med såvel civil som
forsvarsmæssig dimension).
• Indsatser uden for EU’s grænser foreslås i vid udstrækning underlagt ét bredt
instrument, som også omfatter Den Europæiske Udviklingsfond, og således
inkluderes i budgettet. Budgettet opjusteres med 12,6 mia. euro, svarende til 13 pct.
15
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0016.png
Øvrige budgetforslag – væsentligste elementer
• Ny underkategori (22 mia. euro) til styrkelse af den økonomiske og monetære union.
• Connecting Europe-faciliteten: videreførelse af programmet til investeringer i trans-
europæisk infrastruktur med øget fokus på energi og digitalisering.
• Horizon Europe: Øget budget til rammeprogrammet for forskning og innovation (87
mia. euro) baseret på kendt søjlestruktur.
• InvestEU: Nyt investeringsprogram med afsæt i EFSI, der samler alle finansielle
instrumenter i EU-budgettet. Omtrent tre gange så stort budget som EFSI, svarende
til merudgifter på ca. 8�½ mia. euro.
16
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0017.png
Opdateret vandfaldsmodel
• Opdateret teknisk tilgang til realisering af
budget på 1,00 pct. af BNI + Den
Europæiske Udviklingsfond.
• Et sådant budget kræver at den flerårige
finansielle ramme reduceres med ca. 110
mia. euro ift. Kommissionens forslag.
• Fire trin:
– Lige behandling af landbrug og
samhørighed.
– Særlige fleksibilitetsinstrumenter
inden for loft.
– Fokusering af vækstpolitikker.
– Prioritering af udgifter til migration,
sikkerhed og nærområder.
17
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0018.png
Nuværende indtægtskilder
Pct. af EU’s BNI
• Indtægtskilder til finansiering af EU’s
årlige betalinger:
– Traditionelle egne indtægter (told).
– Moms-bidrag.
– BNI-bidrag.
– Andre indtægter (bøder mv.).
1,25%
1,00%
0,75%
0,50%
0,25%
0,00%
• Loftet for egne indtægter:
– Fastsat til 1,20 pct. af EU’s BNI
– Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for
de årlige bidrag til EU’s egne indtægter.
– Udover MFF er det evt. bidrag til
finansielle faciliteter garanteret af EU-
budgettet.
18
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16
Momsbidrag
BNI-bidrag
TOR
Andre indtægter
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0019.png
Kommissionens forslag til nye indtægtskilder
• Ikke skatter, men nye måder at beregne dele af landenes EU-bidrag.
• Bidrag fra fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (fra 2023)
– Sats på 3 pct. skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året.
– Grundlaget forhandles særskilt.
– Forventes ligeledes at have konsekvenser for national selskabsskat.
• Bidrag baseret på auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem:
– Sats på 20 pct. af medlemsstaternes indtægter fra auktionskvoter skønnes af
Kommissionen at indbringe i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro årligt.
• Bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald:
– Sats på 0,8 euro/kg. skønnes af Kommissionen at indbringe ca. 7 mia. euro om året.
19
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0020.png
Kommissionens forslag til justering af nuværende
indtægtskilder
• En reduktion i andel af told-indtægter, som landene må beholde til administration fra
20 pct. til 10 pct.
• En ”forenkling” af de momsbaserede egne indtægter.
• En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-
politikker, tilgår EU-budgettet som formålsbestemte indtægter. Foreslås bl.a. at
gælde for ETIAS (visumsystem).
• En forhøjelse af loftet for egne indtægter fra 1,20 pct. af BNI til 1,29 pct. af BNI.
20
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0021.png
Rabatsystemet
• Nuværende system:
– En tidsubegrænset rabat til Storbritannien
– Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
– Tyskland, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
– Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
• Danmarks rabat svarer omtrent til vores del af finansieringen af rabatter til Tyskland,
Nederlandene, Østrig og Sverige.
• Forslag om gradvis udfasning af rabatter i perioden 2021-2025 for alle (ekskl. UK).
21
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Præsentation fra den tekniske gennemgang i Finansministeriet den 21. september 2018 af EU´s flerårige finansielle ramme (MFF).
1941568_0022.png
Spørgsmål