FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 182
Offentligt

20. september 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 2. oktober 2018

1) Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det endelige

momssystem

Generel indstilling

KOM(2017)569 og KOM(2017)568

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Politisk enighed

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Præsentation

KOM(2018)646, KOM(2018)645

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Evaluering af det europæiske semester 2018

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 11.-13. oktober 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Forslag til ændring af forordning om grænseoverskridende betalinger

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 2. oktober 2018, men forventes sat på

dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2018)163

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017) 538

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Evaluering af det europæiske semester 2018

På ECOFIN 2. oktober 2018 ventes en evaluering af det europæiske semester 2018.

Det europæiske semester 2018 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke anbe-

falinger på ECOFIN 13. juli 2018. Landeanbefalingerne udpeger de enkelte EU-landes mest

presserende økonomisk-politiske reformudfordringer. Det europæiske semester 2019 ventes ind-

ledt med offentliggørelsen af Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr. makro-

økonomiske ubalancer i november 2018. Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten vil være

udgangspunkt for de økonomisk-politiske drøftelser og anbefalinger under det europæiske seme-

ster i 2019.

Det europæiske semester er løbende blevet udviklet siden dets introduktion i 2011. De landespe-

cifikke anbefalinger er blevet færre og mere fokuseret på de mest centrale udfordringer, den løben-

de bilaterale dialog mellem Kommissionen og EU-landene vedr. udfordringer og behov for refor-

mer er blevet forbedret, og senest har Kommissionen gjort tiltag mhp. at integrere den europæiske

søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester.

Drøftelsen på ECOFIN forventes at fokusere på, hvordan semesteret bedst muligt kan bidrage

til at styrke reformindsatsen fremadrettet.

2. Baggrund

Det europæiske semester er den årlige ramme for drøftelser af de enkelte EU-

landes økonomiske politik og de økonomisk-politiske udfordringer for euroområ-

det og EU som helhed. Semesteret er endvidere rammen om proceduren for

makroøkonomiske ubalancer, som skal identificere lande med ubalancer i form af

tab af konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og of-

fentlig gæld mv.

I forbindelse med afviklingen af det europæiske semester de seneste år, er der

generelt blevet introduceret flere tiltag mhp. at forbedre processen og øge det

nationale ejerskab i forhold til Kommissionens analyser og anbefalinger. Dialogen

og informationsudvekslingen mellem Kommissionen og EU-landene er bl.a. for-

søgt styrket, herunder gennem bilaterale kontakter mellem Kommissionen og de

enkelte lande og drøftelser af centrale elementer af landerapporterne inden offent-

liggørelsen. Kommissionen har også lagt op til stadig mere fokuserede landespeci-

fikke anbefalinger, således at anbefalingerne vedrører de mest presserende og al-

vorlige økonomisk-politiske udfordringer i de enkelte EU-lande.

Kommissionen har endvidere som opfølgning på Rådets tiltrædelse af søjlen for

sociale rettigheder i november 2017 taget tiltag mhp. at afspejle prioriteterne i

søjlen i det europæiske semester. Dette har bl.a. medført et styrket fokus på EU-

landenes socialøkonomiske udfordringer i Kommissionens landerapporter og

udkast til landespecifikke anbefalinger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

Det europæiske semester 2018 blev afsluttet med de landespecifikke anbefalingers

formelle vedtagelse på ECOFIN 13. juli 2018. Det europæiske semester 2019 ven-

tes indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og

varslingsrapport vedr. makroøkonomiske ubalancer i november 2018, som indle-

der drøftelserne af landenes økonomiske politik i løbet af 2019, og som ECOFIN

vil vende tilbage til løbende over det kommende år.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 2. oktober 2018 ventes en evaluering af det europæiske semester for

2018 samt en generel drøftelse af, hvordan det europæiske semester kan forbedres

fremadrettet mhp. at styrke reformimplementeringen og sikre nationalt ejerskab til

reformdagsordenen. Der kan i drøftelsen bl.a. blive lagt vægt på nogle af følgende

temaer og spørgsmål:



Den generelt høje kvalitet i Kommissionens analyser og løbende dialog med

EU-landene medvirker til at skabe nationalt ejerskab til landeanbefalingerne

og en fælles forståelse for EU-landenes respektive udfordringer og reform-

behov. Processerne kan dog fortsat forbedres, herunder bl.a. ved at Kom-

missionen sikrer rettidig offentliggørelse af analyser og anbefalinger, så der

bliver tilstrækkelig tid til politikdrøftelserne internt nationalt og efterfølgen-

de multilateralt med de øvrige EU-lande og Kommissionen.

Fokuseringen af landeanbefalingerne har bidraget til at skabe forståelse for

og fokusere drøftelserne på de mest presserende udfordringer i de enkelte

lande, men har også medført udeladelse af nogle reformområder i anbefa-

lingerne, herunder anbefalinger hvor der fortsat er behov for en indsats og

kan være samfundsøkonomiske gevinster at hente (fx energiområdet).

Nogle anbefalinger, herunder nogle anbefalinger vedr. makroøkonomiske

ubalancer, synes at være bortfaldet som følge af konjunkturforbedringer og

ikke strukturelle reformer, hvilket er uhensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor

forbedrede realøkonomiske konjunkturer maskerer fortsatte strukturelle ud-

fordringer, som kan være skadelige for økonomierne, når konjunkturerne

vender igen.

Generelt bør Kommissionens sikre øget transparens om kriterierne for be-

slutninger om at optrappe og nedtrappe makroubalanceproceduren.

Kommissionen har inddraget den europæiske søjle for sociale rettigheder i

landerapporterne på en måde, der har sikret fortsat fokus på makroøkono-

miske ubalancer og de vigtigste reformprioriteter.

Der er fortsat forskellige meninger om, hvorvidt skattepolitiske udfordrin-

ger, herunder risiko for aggressiv skatteplanlægning, bør afspejles i Kom-

missionens rapporter og anbefalinger under det europæiske semester, eller

behandles i andre arbejdsspor under Rådet.

Der er også forskellige meninger om, hvor konkrete landeanbefalingerne

skal være mht. finanspolitiske stramningskrav og gældskrav.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester har ikke i sig selv samfundsøkonomiske,

erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester og den fremadrettede udvikling heraf kan påvirke EU-

landenes arbejde med økonomiske reformer, der bidrager til sikring af holdbare

offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøt-

ter vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske

semester 2018. Der ventes også generel enighed om, at der løbende skal arbejdes

med yderligere at forbedre semestret ift. at styrke reformgennemførelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den generelt positive vurdering af gennemførelsen af det euro-

pæiske semester 2018.

Det er en central prioritet for regeringen, at implementeringen af EU’s landespeci-

fikke anbefalinger styrkes for dermed at styrke potentialet for produktivitet, be-

skæftigelse og vækst og for at gøre de europæiske økonomier mere robuste over-

for nye kriser og ubalancer. Regeringen kan derfor generelt støtte tiltag under det

europæiske semester, der styrker EU-landenes gennemførelse af reformer på linje

med de landespecifikke anbefalinger.

Det er vigtigt, at den seneste positive økonomiske udvikling i EU ikke fjerner fo-

kus fra strukturelle udfordringer, men derimod bruges til strukturelle reformer,

adressering af ubalancer og opbygning af finanspolitiske buffere. Regeringen fin-

der generelt, at vurderinger af og anbefalinger til EU-landenes økonomier skal

bero på analyser af strukturelle forhold og udfordringer og ikke afhænge af den

aktuelle konjunktursituation.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

Dagsordenspunkt 6:

Forberedelse af G20- og IMF-møder på Bali, Indone-

sien, 11.-13. oktober 2018

1. Resume

ECOFIN vil fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer 11.-12.

oktober 2018 og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s mini-

sterkomité, IMFC, 12.-13. oktober 2018. Møderne afholdes i forbindelse med IMF- og Ver-

densbankens årsmøder på Bali, Indonesien, 12.-14. oktober

2018. Fra EU’s side lægges bl.a.

vægt på, at det økonomiske opsving bør benyttes til at genopbygge finanspolitiske råderum og

gennemføre reformer der øger den langsigtede vækst, og gør den mere inklusiv. G20 skal fremme

åbne markeder og bekæmpe protektionisme og unfair handelspraksis. På det finansielle område

skal der sikres fremskridt i færdiggørelsen og implementeringen af de aftalte reformer, og det

styrkede internationale skattesamarbejde bør forblive højt prioritet for G20. EU ventes at lægge

vægt på, at EU-landene

har bidraget betydeligt til IMF’s udlånskapacitet under krisen, og at

der skal tages højde for landes frivillige bidrag til IMF i forbindelse med den kommende reform

af IMF’s kvoter og stemmer.

2. Baggrund

Argentina overtog 1. december 2017 det roterende formandskab for G20 fra

Tyskland. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 30.

november og 1. december i Buenos Aires, Argentina. Japan har formandskabet

for G20 i 2019.

Hovedprioriteterne for det nuværende argentinske G20-formandskab er fremti-

dens arbejdsmarked i lyset af teknologiske forandringer samt mobilisering af pri-

vate investeringer i infrastruktur via udvikling af infrastruktur som finansiel aktiv-

klasse. Derudover søger det argentinske G20-formandskab at fremme løbende

G20-prioriteter, herunder færdiggørelse og implementering af reformer af den

finansielle regulering, fortsatte fremskridt i forhold til implementering af landenes

tilsagn om bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning inden

for selskabsbeskatningen samt implementering af partnerskabet med afrikanske

lande inden for rammerne af G20-initiativet

”Compact with Africa”.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober 2018 og den

fælles skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

12.-13. oktober 2018. EU ventes på G20- og IMF-møderne at lægge vægt på føl-

gende:

Global økonomi og økonomisk-politiske prioriteter

Fremgangen i den globale økonomi er fortsat stærk, selvom de negative risici er

steget. Fokus for den økonomiske politik bør være på genopbygning af finanspoli-

tiske råderum og reduktion af globale ubalancer, samtidig med at grundlaget for

den langsigtede vækst styrkes og gøres mere inklusiv via bedre sammensætning og

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

kvalitet af de offentlige udgifter og indtægter, samt på gennemførelsen af struktu-

relle reformer.

Fra EU’s side ser man med bekymring på risikoen for eskalerende handelskonflik-

ter, som kan have store negative konsekvenser for sikringen af en stærk, inklusiv,

holdbar og balanceret vækst. G20 bør bekræfte forpligtelsen til at fremme åbne

markeder, bekæmpe protektionisme og unfair handelspraksis, samt fremme regel-

baseret multilateralisme og lige konkurrencevilkår for handel, investeringer og

intellektuelle rettigheder. Der er behov for styrket internationalt samarbejde, og

EU opfordrer G20-landene til at støtte en modernisering af Verdenshandelsorga-

nisationen WTO.

Infrastruktur

EU støtter G20-formandskabets prioritet i forhold til infrastruktur, herunder sær-

ligt udviklingen af infrastruktur som en aktivklasse, med henblik på at øge private

investeringer. Det er vigtigt at arbejdet fortsætter i henhold til den aftalte arbejds-

plan, særligt i forhold til styrket projektforberedelse og -standardisering samt

håndtering af risici og datamangler. Mens offentlig finansiering af infrastrukturin-

vesteringer fortsat er essentielt, er mobilisering af privat finansiering kritisk i for-

hold til at opnå holdbar infrastrukturudvikling. EU er parat til at dele erfaringerne

fra implementeringen af Investeringsplanen for Europa, som foreløbigt har gene-

reret samlede investeringer for 335 mia. euro.

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det vigtigt, at der findes globale løsninger til beskatning af den digitale

økonomi, og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og fungerende globale løs-

ninger, som kan vedtages senest i 2020. På den baggrund ser EU frem til OECD’s

input i 2019, som kan skabe vej for enighed om en konsistent global tilgang. Selv-

om en global løsning foretrækkes, er mange lande interesserede i midlertidige til-

tag, som tager højde for relevante fremskridt i OECD-arbejdet. På den baggrund

har Kommissionen fremsat forslag vedr. beskatning af den digitale økonomi i EU

med henblik på at sikre en samhørig EU-tilgang og bidrage til de globale løsnin-

ger.

G20-arbejdet til sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved

at overveje obligatoriske indberetningsregler for rådgivere og andre mellemmænd

på skatteområdet, opdatere OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktio-

ner og overveje defensive tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implemente-

ring af tilsagn i forhold til BEPS og de internationalt aftalte standarder for auto-

matisk informationsudveksling.

Finansiel regulering og Fintech

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering

af de aftalte reformer. For at sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at

understøtte den finansielle stabilitet, bør alle de største jurisdiktioner rettidigt im-

plementere aftalen om færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”), og der ønskes fra

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

EU’s side fremskridt

i arbejdet i disse jurisdiktioner med at sikre robuste afvik-

lingsrammer for centrale modparter.

EU finder det derudover vigtigt, at der sikres fremskridt i arbejdet med at fremme

mulighederne og håndtere udfordringer og risici ved fintech, herunder relateret til

kryptovalutaer og cybersikkerhed, særligt med henblik på at fastlægge hvilken

form for internationalt samarbejde og multilaterale løsninger, der er nødvendig. I

den forbindelse støttes IMF’s og Verdensbankens

Bali Fintech Agenda,

som udgør

et nyttigt fælles grundlag for at vurdere behovet for

–

hvor nødvendigt

–

at kali-

brere nationale og multilaterale tiltag til at forbedre det finansielle systems funkti-

on og sikkerhed. EU støtter arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

IMF og global finansiel governance

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene er forpligtede til at arbejde for en

rettidig aftale i forbindelse med IMF-forårsmødet i april 2019, og senest i forbin-

delse med årsmødet i oktober 2019, om tilpasning af IMF’s permanente kvoteres-

sourcer (15. kvotegennemgang), herunder en mulig ny formel til fastlæggelse af

landenes kvote- og stemmeandele. Det skal betragtes som en integreret pakke, der

omfatter

aftaler om IMF’s samlede ressourcebehov, tilpasning af kvoteandele lan-

dene imellem samt drøftelser om kvoteformlen, og der lægges vægt på, at for-

handlingerne forankres i IMF’s egne organer. En forudsætning for fremskridt i

forhandlingerne er, at perspektiverne

i en forøgelse af IMF’s permanente kvote-

ressourcer klarlægges så hurtigt som muligt.

Fra EU’s side bemærkes det, at EU-landene

har bidraget betydeligt til at forøge

IMF’s udlånskapacitet under krisen, herunder via bilaterale lån til IMF. EU-

landene betoner vigtigheden af fair global byrdefordeling i sikringen af et velkapi-

taliseret IMF og lægger vægt på, at der skal tages højde for landes frivillige finan-

sielle bidrag til IMF i forbindelse med den kommende reform af IMF’s kvoter og

stemmer.

EU støtter arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med at fremme gældsholdbar-

hed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande. Det er afgørende, at både officielle

og private kreditorer tager højde for IMF’s og Verdensbankens gældsholdbar-

hedsvurderinger og respekterer de af IMF fastsatte gældslofter, når der træffes

beslutning om udlån til lavindkomstlande. EU opfordrer alle G20-lande til at im-

plementere de operative retningslinjer for holdbar finansiering, som G20 nåede til

enighed om i marts 2017, og at alle lande støtter selvevaluering af G20-landenes

opfyldelse af disse retningslinjer.

Endelig ventes EU at byde den kommende rapport fra G20’s særlige højniveau-

gruppe

for global finansiel governance velkommen. Rapporten ventes at indehol-

de konkrete forslag til

hvordan de internationale finansielle institutioners arbej-

de kan styrkes og bedre samtænkes for at opnå større globalt udviklingsresultat;

G20 Eminent Persons Group on Global Financial Governance

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Samlenotat vedr. ECOFIN 2. oktober 2018

hvordan det globale finansielle sikkerhedsnet kan styrkes for at sikre fordelene ved

åbenhed og international finansiel integration; samt

G20’s fremtidige rolle i den

globale finansielle governance. EU lægger vægt på strukturerede og inklusive drøf-

telser af forslagene i G20 og i de øvrige relevante globale fora, herunder især IMF

og Verdensbanken.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet

11.-12. oktober og den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 12.-13. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet og den

fælles EU-erklæring til IMFC-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.