FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 173
Offentligt

22/2017

Rigsrevisionens beretning om

Forsvarets forudsætninger

for at løse sine opgaver

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

September 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

22 /

2017

Beretning om Forsvarets

forudsætninger for at løse

sine opgaver

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i januar 2019.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-574-9

ISBN pdf 978-87-7434-575-6

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM FORSVARETS FORUDSÆTNINGER

FOR AT LØSE SINE OPGAVER

Ifølge forsvarsloven skal Forsvaret råde over styrker, hvis størrelse, kampkraft, ud-

holdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de fastsatte opgaver –bl.a.

skal Forsvaret kunne deltage i NATO-opgaver inden for et givent varsel, foretage su-

verænitetshævdelse og løse andre myndighedsopgaver.

Denne beretning handler om, hvorvidt Forsvarets fregatter, inspektionsskibe og

kampvogne har tilstrækkeligt udstyr, bliver tilstrækkeligt vedligeholdt og har en til-

strækkelig besætning med de rette kompetencer til at blive indsat i operationer og

tilmeldt beredskab. Forsvaret råder over 3 fregatter, 4 inspektionsskibe og 38 kamp-

vogne.

Forsvarsministeriet vurderer, at de pålagte beredskaber og indsættelser, fx i Arktis,

er løst tilfredsstillende. Undersøgelsen viser dog en række eksempler på, at der har

manglet udstyr og besætningsmedlemmer i forhold til, hvad Forsvaret selv anser

som nødvendigt for at kunne løse sine opgaver.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sik-

ret, at fregatter, inspektionsskibe og kampvogne har haft de nødvendige forud-

sætninger for at leve op til Forsvarets egne mål for en tilfredsstillende opgave-

løsning. Mangel på udstyr og besætningsmedlemmer har gjort Forsvaret sårbart

og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver med beredskab og indsæt-

telse.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Forsvaret, i tilfælde af at bered-

skabet udløses, generelt vil prioritere at klargøre og indsætte de bedst fungeren-

de enheder.

Statsrevisorerne finder det relevant, at Forsvarsministeriet vil styrke styringen

og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.

STATSREVISORERNE,

den 12. september 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Forsvarets målopfyldelse

2.1.

Fregatterne

2.2.

Inspektionsskibene

2.3.

Kampvognene

2.4.

Forsvarsministeriets videre arbejde med styring

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Nicolai Wammen: august 2013 - juni 2015

Carl Holst: juni 2015 - september 2015

Peter Christensen: september 2015 - november 2016

Claus Hjort Frederiksen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beret-

ningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

KAPACITETER

En kapacitet består af platfor-

me, fx fregatter, og besætnings-

medlemmer, fx skibschefer og

styrmænd.

1. Denne beretning handler om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver med fre-

gatter, inspektionsskibe og kampvogne. Forsvarets hovedopgaver er at kunne hævde det

danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Det-

te kræver bl.a., at Forsvarets kapaciteter, herunder fregatter, inspektionsskibe og kamp-

vogne, har forudsætningerne for at løse deres opgaver tilfredsstillende, dvs. har tilstræk-

keligt udstyr i rette vedligeholdelsesstand samt en tilstrækkelig besætning med de rette

kompetencer. Forsvarets opgaver er bl.a. kendetegnet ved, at Forsvaret skal kunne stille

kapaciteterne til rådighed i Danmark eller NATO-regi inden for et givent varsel.

Baggrunden for denne undersøgelse er, at Forsvaret tidligere har haft problemer med op-

gaveløsningen med andre kapaciteter. Fx viste Rigsrevisionens beretninger om anskaffel-

sen og opgaveløsningen med Forsvarets EH-101 helikoptere fra 2008 og 2012, at Forsva-

ret ikke kunne løse de opgaver, som helikopterne blev anskaffet til, og at helikopterne ik-

ke havde de nødvendige forudsætninger for at løse opgaverne tilfredsstillende. Derudover

viste beretningen om Forsvarsministeriets effektiviseringer, at Forsvarets materielsitua-

tion medførte udfordringer for Forsvarets kapaciteter i 2015.

EH-101 HELIKOPTER

Forsvaret har siden 2007 haft

EH-101 helikoptere, der løser

eftersøgnings- og redningsop-

gaver. Helikopterne kan under

indsættelse udføre opgaver

med taktisk troppetransport.

NATO’S BEREDSKABER

Forsvaret bidrager til en række

NATO-beredskaber. Det betyder,

at Forsvaret skal kunne indsæt-

tes som del af en international

operation inden for et fastsat

antal dages varsel.

BEREDSKABSVARSEL

Beredskabsvarsel er det antal

dages, som Forsvaret får til at

Fregatter, inspektionsskib og kampvogn fra det danske forsvar.

Foto: Forsvarsministeriet

klargøre fx kampvognene til

indsættelse, når NATO-bered-

skabet udløses.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kamp-

vognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-

de. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene haft de nødvendige forudsæt-

ninger for at kunne løse alle deres opgaver, dvs. beredskab, indsættelse og uddannel-

se, tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2017.

INDSÆTTELSE

Anvendes i beretningen som

fællesbetegnelse for, når skibe

og kampvogne deltager i inter-

nationale missioner eller løser

myndighedsopgaver, fx fiskeri-

inspektioner eller farvandsover-

vågning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

OPERATIV EVNE

En kapacitets operative evne

angiver kapacitetens evne til

at løse sine opgaver. Der indgår

både udstyr og besætningsmed-

lemmer samt besætningernes

uddannelsesniveau i vurderin-

gen af den operative evne.

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatterne, inspektions-

skibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres op-

gaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger herfor.

Forsvarsministeriet har fremhævet, at pålagte beredskaber og indsættelser er løst tilfreds-

stillende. Undersøgelsen viser dog eksempler på, at fregatterne, inspektionsskibene og

kampvognene ikke har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres opgaver

tilfredsstillende, og at det også har haft konsekvenser for opgaveløsningen med bered-

skab og indsættelse. Generelt er Forsvaret på disse områder meget sårbar og har svært

ved at leve op til egne målsætninger for opgaveløsningen.

Forsvaret råder over 3

fregatter,

hvoraf én er tilmeldt NATO-beredskabet og kan indsæt-

tes, mens de 2 øvrige bruges til uddannelse. De 2 fregatter, der bruges til uddannelse, har

i 2016 og 2017 manglet besætningsmedlemmer eller udstyr i forhold til, hvad Forsvaret

selv har fastsat som nødvendigt, for at de kan løse deres opgaver. Rigsrevisionen vurde-

rer, at manglende besætningsmedlemmer bl.a. har mindsket udbyttet af uddannelsesfor-

løbet for den fregat, der skal overtage NATO-beredskabet og indsættelsesopgaven fra

2018.

Inspektionsskibene

har i 2016 og 2017 manglet udstyr og besætningsmedlemmer i forhold

til, hvad Forsvaret selv har fastsat som nødvendigt, for at inspektionsskibene kan løse de-

res opgaver under indsættelse. I 22 ud af 24 måneder i 2016 og 2017 har mindst ét af in-

spektionsskibene haft en for lav operativ evne, hvilket hovedsageligt skyldes manglende

besætningsmedlemmer. I 3 måneder af 2016 manglede der bl.a. på det ene inspektions-

skib et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære opgaver under indsæt-

telsen.

Driften af

kampvognene

har været udfordret i 2016 og 2017. Mange kampvogne har ikke

været i køreklar stand, og Forsvaret har ikke haft et tilstrækkeligt antal kampvogne klar til

brug i den kampvognsenhed, der varetog beredskabet i 2016 og 2017. I 2017 har Forsvaret

haft én kampvognsenhed tilmeldt til NATO’s højeste beredskab, hvilket betyder, at Forsva-

ret skal kunne have kampvognsenheden klar med ganske få dages varsel. På trods af at

kampvognene har skullet være klar til udsendelse inden for ganske få dage, er der 5 måne-

der af 2017, hvor Panserbataljonen ikke har haft det tilmeldte antal kampvogne klar ud af

det

samlede

antal kampvogne, som de råder over.

Forsvarsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at departementet vil styr-

ke styringen og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.

FORSVARET

Forsvaret henviser i denne be-

retning til styrelserne Værns-

fælles Forsvarskommando og

Forsvarsministeriets Materiel-

og Indkøbsstyrelsen i Forsvars-

ministeriets koncern.

FORSVARSMINISTERIET

Forsvarsministeriet henviser

i denne beretning til hele For-

svarsministeriets koncern, dvs.

både departementet og de un-

derliggende styrelser.

UDDANNELSE

Uddannelse henviser i denne be-

retning til, at besætningerne

på kapaciteterne uddannes til

at kunne indsættes eller vare-

tage beredskaber.

KAMPVOGNSENHED

En gruppe med et fast antal

kampvogne, der løser en op-

gave.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

BAGGRUND

3. Fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene er væsentlige elementer i det danske

forsvar. Figur 1 viser oplysninger om fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene.

FIGUR 1

FORSVARETS FREGATTER, INSPEKTIONSSKIBE OG KAMPVOGNE

FREGATTER

Iver Huitfeldt-klassen

Antal

Antal besætninger

2,5

Bruttoanlægningsværdi

Besætningsstørrelse

5,7 mia. kr.

117

mand pr. skib

INSPEKTIONSSKIBE

Thetis-klassen

Antal

Antal besætninger

(heraf 2 til

ombygning)

Bruttoanlægningsværdi

Besætningsstørrelse

1,8 mia. kr.

mand pr. skib

KAMPVOGNE

Leopard 2A5

Antal

Bruttoanlægningsværdi

Besætningsstørrelse

ca. 1 mia. kr.

mand pr. vogn

Bruttoanlægsværdien henviser til den bruttoværdi, som materiellet er opgjort til i Forsvarets lager.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Figur 1 viser, at Forsvaret råder over 3 fregatter, som Forsvaret modtog i 2014 og 2015. Fre-

gatterne er normeret til en besætning på 117 mand. Forsvarsministeriet har på baggrund

af Forsvarsforlig 2013-2017 fastsat, at de 3 fregatter skal have 2 fulde besætninger og én

vedligeholdelsesbesætning med 53 mand. På baggrund af en aftale i Forsvarsforligskred-

sen om, at fregatterne fremadrettet skal løse opgaver i Arktis, har ministeriet fastsat, at

fregatterne skal have 3 fulde besætninger fra 2019. Forsvaret har i 2017 haft én fregat,

som er indsat og tilmeldt NATO-beredskabet, én fregat, hvor besætningen er under uddan-

nelse til beredskab, og én fregat, der bruges til forskellige opgaver, herunder uddannelse,

skolesejlads, test af udstyr og fremvisninger. Ud over fregatterne råder Forsvaret over 2

fleksible støtteskibe, som i NATO-regi kategoriseres som fregatter. Ministeriet har oplyst,

at Forsvaret vurderer, hvilke beredskaber og indsættelser der skal varetages af henholds-

vis fregatterne og de fleksible støtteskibe.

Forsvaret råder over 4 inspektionsskibe, som Forsvaret modtog i 1991 og 1992. Inspektions-

skibene er ved at blive ombygget i forbindelse med anskaffelsen af nye helikoptere og gen-

nemgår samtidig en generel modernisering. Ombygningen betyder, at Forsvaret kun har

haft 2 af inspektionsskibene til rådighed i 2016 og 2017. Et inspektionsskib er normeret

til en besætning på 49 mand, og Forsvaret har 5 besætninger til de 2 skibe, som løser op-

gaver. Der skal kontinuerligt være 2 inspektionsskibe indsat i Arktis, og de 5 besætninger

skiftes til at være ombord. 2 af besætningerne er ombord, 2 afvikler ferie og overarbejde,

og den sidste besætning står vagt ved det skib, der ligger ved kaj i forbindelse med ombyg-

ningen.

PANSERBATALJONEN

Panserbataljonen er Hærens

kampstyrke, der råder over for-

skellige kapaciteter, herunder

32 kampvogne. Panserbataljo-

nen tilmelder kampvognene til

NATO-beredskabet og gennem-

fører uddannelse af kampvogns-

enhederne hertil.

Forsvaret råder over 38 kampvogne, hvoraf 32 er tilknyttet Panserbataljonen og bruges til

NATO-beredskabet og til uddannelse til beredskab. De 32 kampvogne i Panserbataljonen

er fordelt på et antal kampvognsenheder og i en pulje, der kan erstatte kampvogne, der er

til reparation eller eftersyn. Forsvarets 6 resterende kampvogne er tilknyttet Hærens Kamp-

og Ildstøttecenter. Forsvarsministeriet har oplyst, at en enkelt kampvogn ikke i sig selv er

en kapacitet, men vil blive indsat som del af en samlet kampgruppe. Undersøgelsen hand-

ler om de 32 kampvogne, der hører under Panserbataljonen og varetager uddannelses- og

beredskabsopgaven.

Kampvognene er i gang med en såkaldt midlife-update, der er en opdatering, som skal for-

bedre kampvognene og forlænge deres levetid til 2035. Opdateringen foregår fra 2017 til

2021 med en løbende indfasning af de opdaterede kampvogne frem mod 2021. Det frem-

går af aktstykket om opdateringen (Akt 18 04/11 2016), at opdateringen vil have betydning

for Forsvarets mulighed for at indsætte kampvognene i internationale operationer. Forsva-

ret forventer på den baggrund ikke at kunne tilmelde en kampvognsenhed til beredskabet

i 2020.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaver

4. Forsvarets opgaver er fastsat i forsvarsloven. Opgaverne fremgår af boks 1.

BOKS 1

FORSVARETS OPGAVER



§ 3. Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med de allierede styrker kun-

ne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO’s område i overensstem-

melse med alliancens strategi.



§ 4. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og vareta-

ge myndighedsopgaver.



§ 5. Forsvaret skal kunne deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende op-

gaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for

NATO såvel i Danmarks nærområde som globalt.



§ 6. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggen-

de, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.



§ 7. Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med ved-

kommende ministre løse andre opgaver.



§ 8. Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kamp-

kraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i § 3-7 nævnte opga-

ver.

Kilde: forsvarsloven.

Forsvarsloven fastsætter, at Forsvaret bl.a. skal kunne deltage i NATO-opgaver, foretage

suverænitetshævdelse og løse myndighedsopgaver. Derudover fremgår det, at Forsvaret

skal råde over styrker, som gør det muligt at løse de fastsatte opgaver. Det fremgår af lov-

bemærkningerne til forsvarsloven, at Forsvaret skal sikre dette ved, at fregatternes, inspek-

tionsskibenes og kampvognenes besætninger uddannes til at kunne indsættes i operatio-

ner og tilmeldes beredskab.

Herudover udgør folketingsbeslutninger om internationale indsættelser en væsentlig del

af de politisk fastsatte målsætninger for Forsvarets opgaveløsning. Derudover fastsættes

rammerne for Forsvarets opgaveløsning i forsvarsforlig. Forsvarsforlig 2013-2017 indehol-

der bl.a. eksempler på, hvordan Forsvaret kan indsætte sine kapaciteter i internationale

missioner. Forsvaret skal fx kunne indsætte 2 store skibe med kort varsel eller have ét stort

skib udsendt i længerevarende missioner. Søværnets store skibe er fregatter og fleksible

støtteskibe. Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvaret fastsætter, om det er en fregat el-

ler et fleksibelt støtteskib, der skal indsættes, afhængigt af hvad der passer bedst til den

pågældende opgave.

Forsvaret omsætter forsvarsloven og rammerne fra forsvarsforliget til konkrete opgaver i

årlige handlingsprogrammer. Fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaver

består af indsættelse i internationale operationer eller i Arktis, varetagelse af NATO-be-

redskaber og uddannelse til at kunne indsættes i operationer eller tilmeldes NATO-bered-

skabet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaveløsning fra 2014 til 2017

5. Fregatterne har været indsat til at bekæmpe pirateri, som eskorte for en transport af ke-

miske våben fra Syrien i 2014 og har indgået i en amerikansk hangarsskibsgruppe til støt-

te for den internationale koalitions indsats mod ISIL i Syrien og Irak i 2017. Derudover har

én af fregatterne været tilmeldt NATO-beredskabet i 2016 og 2017. Endvidere uddannes

de 2 fregatters besætninger, der ikke er indsat i operationer eller tilmeldt beredskab, til

at kunne indsættes i operationer eller tilmeldes NATO-beredskabet.

Inspektionsskibene er indsat i Arktis hele året, hvor de løser flere forskellige opgaver, her-

under suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver såsom søredning og fiskeriinspektio-

ner. Det ene inspektionsskib sejler normalt ved Grønland, og det andet sejler normalt ved

Færøerne, men inspektionsskibe kan disponeres derhen, hvor der måtte være behov for

dem inden for Arktisk Kommandos operationsområde.

Kampvognene har senest været indsat i 2014, hvor der var 3 kampvogne samt én i reser-

ve i Afghanistan. Derudover har Forsvaret i perioden 2016-2018 tilmeldt én kampvogns-

enhed til NATO-beredskabet som del af en samlet bataljonskampgruppe med flere af Hæ-

rens kapaciteter. Beredskabet har været delt mellem 2 af Forsvarets kampvognsenheder,

så der har været én kampvognsenhed, som har varetaget beredskabet i 2016 og 2017, og

en anden, der overtager beredskabet i 2018. Den kampvognsenhed, som skal overtage be-

redskabet i 2018, er blevet uddannet i 2016 og 2017.

Forsvarsministeriets vurdering af opgaveløsningen

6. Forsvarsministeriet har oplyst, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har

haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver i form af konkrete indsættel-

ser og beredskaber. Forsvarsministeriet anser på den baggrund kapaciteterne for at være

uddannet i rette omfang. Det fremgår fx af ministeriets ledelsesinformation fra septem-

ber 2017, at fregatterne og inspektionsskibene har løst deres opgaver tilfredsstillende, jf.

boks 2.

BOKS 2

UDDRAG FRA FORSVARSMINISTERIETS LEDELSESINFORMATION VED-

RØRENDE FREGATTER OG INSPEKTIONSSKIBE

Fregatter

Opgaveløsning:

Opkøring og vedligeholdelse af fregatter til beredskaber er gennemført som

planlagt. Peter Willemoes er tilmeldt beredskabet i 2017 og har været indsat i Cooperative

Deployment. Niels Juel er certificeret til NATO-beredskab 2018 efter gennemførelse af øvel-

sen Danish Operational Sea Training.

Inspektionsskibe

Suverænitetshævdelse:

Opgaven er gennemført med den planlagte indsættelse af inspekti-

onsskibe i Arktis.

Uddannelse:

Vedligeholdende uddannelse af inspektionsskibe er gennemført som planlagt.

Prognose for fremadrettet opgaveløsning

Indsættelse i opgaveløsning forventes generelt gennemført som planlagt i 2017. Forsvarets

skibe er uddannet, udrustet og certificeret til opgaverne i 2017 i overensstemmelse med plan-

lægningen. Forsvaret er klar til at løse opgaverne i 2018.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets ledelsesinformation fra september 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af boks 2, at Forsvarsministeriet anser fregatternes opgaveløsning for at væ-

re tilfredsstillende, da Forsvaret har haft en fregat tilmeldt beredskabet, der også har væ-

ret indsat, og at den fregat, der skal overtage beredskabet fra 2018, er blevet certificeret

som planlagt. Ministeriet anser ligeledes inspektionsskibenes opgaveløsning for at være

tilfredsstillende, hvilket er baseret på, at inspektionsskibene har været indsat i Arktis, og

at Forsvaret har gennemført vedligeholdende uddannelse af inspektionsskibene som plan-

lagt. Ministeriet anser fregatterne og inspektionsskibene for at være uddannet, udrustet

og certificeret til opgaveløsningen i overensstemmelse med planlægningen.

Kampvognene nævnes ikke særskilt i Forsvarsministeriets ledelsesinformation. I ledelses-

informationen fremgår der dog en samlet status for de enheder, som er tilmeldt NATO-be-

redskabet i 2017, og dem, der uddannes til at overtage beredskabet i 2018, herunder kamp-

vognsenhederne. Det fremgår, at der er materielmæssige udfordringer, men ikke, om de

specifikt vedrører kampvognene. I Forsvarets ledelsesinformation indgår Forsvarets kva-

litative vurdering af kampvognenes operative evne. Forsvaret har i den forbindelse vurde-

ret, at Forsvaret i hele 2016 og 2017 har kunnet udsende en komplet kampvognsenhed med

et tilstrækkeligt antal kampvogne med komplette kampvognsbesætninger inden for bered-

skabsvarslet.

7. Ud over i ledelsesinformationen følger Forsvarsministeriet op på de 3 kapaciteter i kvar-

talsvise materielstatusrapporteringer. I rapporteringerne vurderer ministeriet driften af

sine kapaciteter. Ministeriet har i hele undersøgelsesperioden vurderet driften af fregat-

terne og inspektionsskibene som tilfredsstillende. Ministeriet vurderede fra 4. kvartal 2015

til 3. kvartal 2016, at driften af kampvognene var mindre tilfredsstillende, da driftsproble-

mer gav konsekvenser for uddannelsen af kampvognsbesætningerne. Siden 4. kvartal 2016

har Forsvarsministeriet vurderet driften af kampvognene som tilfredsstillende, bl.a. fordi

der blev taget 4 yderligere kampvogne i drift.

8. Rigsrevisionen undersøger i denne beretning Forsvarets forudsætninger for at løse sine

opgaver på baggrund af Forsvarets egne mål for opgaveløsningen. Rigsrevisionen lægger til

grund, at en tilfredsstillende opgaveløsning ikke kun indebærer, at Forsvaret har indsat

kapaciteter, når det har været besluttet af regeringen og Folketinget, men også, at Forsva-

ret har sikret, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har de nødvendige for-

udsætninger for at varetage både beredskab, indsættelse og uddannelse tilfredsstillende

i forhold til Forsvarets egne mål.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kamp-

vognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-

de i forhold til Forsvarets egne mål.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

En tilfredsstillende opgaveløsning indebærer, at fregatterne, inspektionsskibene og kamp-

vognene løser de opgaver, der følger af forsvarsloven. Forsvaret omsætter forsvarsloven

til konkrete opgaver i årlige handlingsprogrammer. Derudover indebærer en tilfredsstillen-

de opgaveløsning, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har de nødvendi-

ge forudsætninger for at løse deres opgaver. Rigsrevisionen lægger til grund, at nødven-

dige forudsætninger indebærer, at kapaciteterne har udstyr i rette mængde og vedlige-

holdelsesstand og har en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer til at løse de

opgaver, der fremgår af handlingsprogrammerne. Forsvaret har selv fastsat mål for fregat-

ternes og inspektionsskibenes forudsætninger for at løse deres opgaver i form af mål for

fregatternes og inspektionsskibenes operative evne. Rigsrevisionen undersøger derfor, om

fregatterne og inspektionsskibene har haft en tilfredsstillende operativ evne. Forsvaret

har ikke fastsat, hvor mange kampvogne der skal være klar til brug, for at kampvognene

kan løse deres opgaver tilfredsstillende. Rigsrevisionen lægger derfor til grund, at Forsva-

ret skal råde over et tilstrækkeligt antal kampvogne til at løse opgaverne med beredskab

og uddannelse til beredskab i forhold til Forsvarets egen normering af antallet af kampvog-

ne i kampvognsenhederne.

10. Forsvarsministeriet har anført, at uddannelse ikke er en selvstændig opgave, men et

middel til at gøre kapaciteterne i stand til at løse indsættelses- og beredskabsopgaverne.

Ministeriet oplyser videre, at selv om der ikke er en en-til-en-sammenhæng, er der dog ef-

ter ministeriets opfattelse en sammenhæng mellem uddannelsesopgaven og indsættelses-

og beredskabsopgaven. Rigsrevisionen tager udgangspunkt i de mål, som Forsvaret selv

har opstillet for uddannelse af fregatter, inspektionsskibe og kampvogne, og Rigsrevisio-

nens vurderinger er således baseret på Forsvarets egne dimensioneringer af og mål for

opgaveløsningen.

11. Undersøgelsens opbygning er vist i figur 2.

FIGUR 2

UNDERSØGELSENS OPBYGNING

Forsvarets mål for

opgaveløsningen

Målopfyldelse for

indsættelse og beredskab

Fregatter

Inspektionsskibe

Målopfyldelse for

uddannelse

Kampvogne

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Undersøgelsen er opbygget i 3 afsnit, der handler om henholdsvis fregatternes, inspektions-

skibenes og kampvognenes opgaveløsning. Rigsrevisionen undersøger, om fregatterne, in-

spektionsskibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse op-

gaverne indsættelse, beredskab og uddannelse tilfredsstillende i forhold til Forsvarets eg-

ne mål.

Metode

12. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på skriftligt materiale fra Forsvarsministeriet.

Derudover har Rigsrevisionen holdt møder med og foretaget revisionsbesøg hos de rele-

vante myndigheder under Forsvarsministeriet.

Undersøgelsen vedrører perioden 2014- 2017. Perioden er fastsat, fordi Forsvaret modtog

de 3 fregatter i 2014 og 2015, og at der var indsat en fregat i 2014. Fregatterne, inspek-

tionsskibene og kampvognene har dermed alle været enten indsat eller tilmeldt beredskab

samt deltaget i øvelser i perioden. I beretningen indgår vurderinger af fregatternes, inspek-

tionsskibenes og kampvognenes forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-

de. Disse vurderinger dækker perioden 2016-2017. Det skyldes, at der ikke foreligger data

fra 2014 og 2015, da Forsvaret først i løbet af 2015 begyndte at måle skibenes operative

evne og kampvognenes driftsstatus.

13. Rigsrevisionens vurdering af fregatternes og inspektionsskibenes forudsætninger for at

løse deres opgaver er baseret på Forsvarets egne målinger af fregatternes og inspektions-

skibenes operative evne i it-systemet Forstruk. Målingen af skibenes operative evne bygger

på, om skibene har en tilstrækkelig vedligeholdelsesstand og funktionelt udstyr, og om be-

sætningen er tilstrækkelig og uddannet. Der er forskellige krav til skibene, afhængigt af

hvilken opgave de løser. Rigsrevisionen har i tabel 2, 3, 5, og 8 farvekodet målingerne af

skibenes operative evne på baggrund af Forsvarets egne målkrav til skibenes operative

evne, som fremgår af tabel 1 og 6.

14. Rigsrevisionens vurdering af kampvognenes forudsætninger for at løse deres opga-

ver er baseret på Panserbataljonens opgørelser af kampvognenes driftsstatus. Panserba-

taljonen opgør dagligt, om hver af de 32 kampvogne, de råder over, er klar til brug, eller om

de fx mangler reservedele eller er til reparation eller eftersyn. Opgørelsen indeholder ikke

status for kampvognsbesætningerne. Rigsrevisionen har på baggrund af Panserbataljonens

opgørelser udregnet, hvor stor en andel af kampvognene der har været klar til brug i 2016

og 2017.

15. Forsvarsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionen tillægger målingerne af fregatternes

og inspektionsskibenes operative evne i Forstruk for stor vægt i forhold til at vurdere, om

opgaverne løses på et tilfredsstillende niveau. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at vur-

deringen tager udgangspunkt i Forsvarets egne mål og bygger på talmateriale fra Forstruk,

som Forsvaret anvender til at følge op på kapaciteternes forudsætninger for at løse deres

opgaver.

FORSTRUK

Forstruk er et it-system, som

Forsvaret bruger til månedligt

at vurdere, om Forsvarets skibe,

herunder fregatter og inspek-

tionsskibe, har den nødvendige

operative evne til at løse deres

opgaver tilfredsstillende. Vurde-

ringen i Forstruk er baseret på,

om skibene har de besætnings-

medlemmer og det udstyr til rå-

dighed, som de skal have for at

løse deres opgaver.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Forsvarsministeriet finder derudover, at Rigsrevisionen ikke bør anvende Panserbataljonens

daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus til at vurdere, om Forsvaret kan løse sine

opgaver med kampvognene, men at Rigsrevisionen i stedet bør tage udgangspunkt i For-

svarets kvalitative vurderinger af kampvognene. Forsvaret har dog ikke fremlagt underlig-

gende dokumentation eller forklaret for de kvalitative vurderinger, og det er derfor ikke mu-

ligt for Rigsrevisionen at få indblik i, hvad der ligger bag Forsvarets kvalitative vurdering

af kampvognene. Derfor baserer Rigsrevisionen sig på Panserbataljonens opgørelser af

kampvognenes driftsstatus, som Rigsrevisionen vurderer giver det mest præcise billede

af, hvor mange kampvogne Forsvaret har klar til brug, jf. bilag 1.

16. Undersøgelsen er formidlet med henblik på at blive offentliggjort. Rigsrevisionen har i

forbindelse med undersøgelsen haft adgang til klassificeret materiale, som af hensyn til

fortroligheden ikke fremgår af beretningen. Rigsrevisionen har bl.a. på grund af dette hen-

syn ikke kunnet formidle de beregninger, der ligger bag vurderingen af, hvor mange kamp-

vogne Forsvaret i gennemsnit har haft klar til brug i 2017. Udeladelsen af oplysningerne,

som Forsvarsministeriet er fuldt bekendt med, har ikke haft afgørende betydning for un-

dersøgelsens konklusioner.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

18. I beretningen undersøger Rigsrevisionen Forsvarets forudsætninger for at løse sine

opgaver med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne, og beretningen omhandler såle-

des kapaciteter fra Søværnet og Hæren. Flyvevåbnet er udeholdt, idet de problemstillinger,

der behandles i beretningen, delvist er behandlet for Flyvevåbnet i tidligere beretninger.

Undersøgelsen omfatter en vurdering af, om fregatterne, inspektionsskibene og kampvog-

nene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende,

herunder om kapaciteterne har haft tilstrækkeligt udstyr i rette vedligeholdelsesstand og

en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer. Beretningen omhandler ikke årsa-

gerne til manglende besætningsmedlemmer eller manglende udstyr og vedligeholdelse.

Forsvarsministeriet har oplyst, at eksterne forhold gør det vanskeligt at rekruttere et til-

strækkeligt antal medarbejdere til både bemanding og vedligeholdelse. Derudover har mi-

nisteriet oplyst, at manglende reservedele skyldes, at Forsvaret har manglet indkøbsram-

meaftaler, og at der derudover kan være lange ventetider på nogle typer reservedele.

19. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

2. Forsvarets målopfyldelse

20. Dette kapitel handler om Forsvarets opfyldelse af egne mål for opgaveløsningen med

fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene.

2.1.

FREGATTERNE

21. Rigsrevisionen har undersøgt, om fregatterne har haft forudsætningerne for at løse

de opgaver, der fremgår af handlingsprogrammet for Søværnet, tilfredsstillende.

Én af Forsvarets 3 fregatter.

Foto: Forsvarsministeriet

Mål for fregatternes forudsætninger for opgaveløsningen

22. Forsvarets 3 fregatter løser flere forskellige opgaver, hvor de væsentligste er indsæt-

telser og NATO-beredskaber og at uddanne til fremtidigt beredskab og indsættelse. Der

var i hele 2016 og 2017 én fregat, der var tilmeldt beredskabet, og en anden, der var under

uddannelse til at kunne overtage beredskabsopgaven i 2018. Den tredje fregat bruges til

øvrige opgaver, herunder skolesejlads for Søværnets Officersskole, fremvisninger og indu-

strifremstød. Fregatternes opgaver i 2017 er vist i boks 3.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

BOKS 3

FREGATTERNES OPGAVER I 2017

Fregatten Peter Willemoes



indsættelse i amerikansk hangarsskibsgruppe i indsats mod ISIL i Irak og Syrien



tilmeldt NATO-beredskabet på få dages varsel.

Fregatten Niels Juel



uddannelsesforløb med henblik på certificering.

Fregatten Iver Huitfeldt



uddannelsesplatform for Søværnets Officersskole



fremvisninger



industrifremstød.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

23. Forsvaret udarbejder årligt handlingsprogrammer for værnene, hvor der bl.a. fremgår

mål for fregatternes opgaveløsning, herunder mål for uddannelse, indsættelse og bered-

skab. Det fremgår af handlingsprogrammerne for Søværnet, hvilke NATO-beredskaber fre-

gatterne er tilmeldt. Handlingsprogrammerne indeholder derudover, hvilke øvelser den fre-

gatbesætning, der er under uddannelse, skal gennemføre. Forsvaret har et mål om, at øvel-

serne skal gennemføres med et tilfredsstillende resultat. Forsvaret udarbejder en øvelses-

evaluering efter hver øvelse.

24. Ud over handlingsprogrammerne har Forsvaret fastsat mål for fregatternes forudsæt-

ninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende i form af mål for den operative evne. I it-

systemet Forstruk fremgår Forsvarets målinger af fregatternes operative evne samt skibs-

chefernes overordnede vurderinger, jf. boks 4.

BOKS 4

FORSTRUK

Forstruk er et it-system, som Forsvaret bruger til månedligt at vurdere, om Forsvarets skibe,

herunder fregatter og inspektionsskibe, har den nødvendige operative evne til at løse deres

opgaver tilfredsstillende. Forstruk danner et billede af den operative evne for hvert af skibe-

ne ved at måle, om skibene har de besætningsmedlemmer og det udstyr til rådighed, som de

skal have for at løse deres opgaver, samt om besætningen er uddannet i tilstrækkeligt omfang.

Den operative evne opgøres i procent, hvor 100 % betyder, at skibet er fuldt operativt.

Skibschefen på hvert skib vurderer ligeledes skibets operative evne på baggrund af en kvali-

tativ vurdering af betydningen af eventuelle manglende besætningsmedlemmer, udstyr og

antallet af relevante sejldøgn. Denne vurdering fremgår ligeledes af Forstruk.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Forsvaret har fastsat krav til, hvilken operativ evne der er nødvendig, for at fregatterne kan

løse opgaverne indsættelse, beredskab og uddannelse. Kravene er vist i tabel 1.

TABEL 1

FORSVARETS KRAV TIL OPERATIV EVNE FOR OPGAVERNE INDSÆT-

TELSE, BEREDSKAB OG UDDANNELSE

Indsættelse

Beredskab

Uddannelse



% eller over



% eller over



% eller over



93-90 %



90-75 %



89-70 %



Under 90 %



Under 75 %



Under 70 %



Tilfredsstillende

Mindre tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Note: Rigsrevisionens kategorier

tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

henvi-

ser til kategorierne

inden for målkrav, under målkrav

uden for målkrav

i it-systemet Forstruk.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

Det fremgår af tabel 1, at Forsvaret har opstillet forskellige krav til fregatternes operative

evne, som afhænger af, hvilken opgave de skal løse. I Forstruk farvekodes den operative

evne efter et trafiklyssystem, der viser, om den operative evne er tilfredsstillende, mindre

tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. En fregat, som er indsat i nationale eller inter-

nationale operationer, skal have en operativ evne på minimum 94 %, for at den operative

evne er tilfredsstillende. En fregat, der er tilmeldt beredskabet, skal have en operativ ev-

ne på minimum 91 %, og en fregat, hvor besætningen er under uddannelse, skal have en

operativ evne på minimum 90 %.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Målopfyldelse for fregatternes forudsætninger for opgaveløsningen

Indsættelse og beredskab

25. Fregatten Peter Willemoes har siden 2014 været indsat i 2 internationale operationer

– i en international mission for at fjerne kemiske våben fra Syrien i 2014 og i en amerikansk

hangarskibsgruppe i den internationale mission mod ISIL i februar 2017.

Peter Willemoes har derudover i 2016 og 2017 varetaget fregatternes beredskabsopgave.

For fregatter, der er tilmeldt beredskabet, skal den operative evne ifølge Forsvaret egne

målkrav være 91 % eller derover. Tabel 2 viser Peter Willemoes’ operative evne.

TABEL 2

DEN OPERATIVE EVNE FOR FREGATTEN PETER WILLEMOES

2016

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

2017



(91 %)



(90



(90



(90



(92



(92



(93



(92



(93



(95



(93



(94



(94



(94



(94



(97



(97



(93



(93



(92



(89



(87



(86



(85



Tilfredsstillende

Mindre tilfredsstillende

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for

operativ evne for skibe, der er tilmeldt NATO-beredskabet.

Det fremgår af tabel 2, at Peter Willemoes’ operative evne har været tilfredsstillende i ho-

vedparten af perioden, hvor den operative evne har været mellem 91 % og 97 %. I perioden

februar-april 2016 og i perioden september-december 2017 har den operative evne været

under 91 %, hvilket svarer til gul status og dermed mindre tilfredsstillende.

I april 2016 deltog Peter Willemoes i NATO-øvelsen Joint Warrior. Det fremgår af Forstruk,

at fregatten i samme periode manglede udstyr og besætningsmedlemmer. Forsvaret vur-

derede dog, at deltagelsen i øvelsen var tilfredsstillende.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Uddannelse

26. Besætningen på fregatten Niels Juel har i 2016 og 2017 gennemgået et uddannelses-

forløb, for at fregatten kunne blive certificeret til at overtage beredskabs- og indsættel-

sesopgaven fra fregatten Peter Willemoes fra 2018. Niels Juel blev certificeret i marts 2017.

27. Besætningen på Niels Juel har som led i uddannelsesforløbet gennemført forskellige

øvelser. Fregatten gennemførte bl.a. de 2 centrale øvelser GN DCTC (Germany Naval Damage

Control Training Centre) og DOST (Danish Operational Sea Training). Det fremgår af Forstruk,

at fregatten op til øvelsen GN DCTC manglede besætningsmedlemmer og udstyr. Det frem-

går både af Forsvarets øvelsesevaluering og af Søværnets interne ledelsesinformation, at

fregatten i januar 2017 gennemførte øvelsen GN DCTC med et ”just satisfactory”-resultat.

Det vurderes i øvelsesevalueringen af GN DCTC, at besætningen på Niels Juel ikke har haft

et optimalt uddannelsesforløb forud for øvelsen, og det vurderes som en nødvendighed, at

skibenes besætninger er bedre uddannet forud for gennemførelsen af øvelsen, end Niels

Juels var, særligt hvis øvelsen DOST skal gennemføres efterfølgende. Det fremgår derud-

over af øvelsesevalueringen, at udbyttet af øvelsen er udfordret af, at besætningen er del-

vist baseret på besætningsmedlemmer fra andre skibe. Boks 5 viser et uddrag af Forsva-

rets øvelsesevaluering.

BOKS 5

UDDRAG AF ØVELSESEVALUERINGEN FRA GN DCTC

”Tidligere erkendelse af, at danske enheders ”lean” bemanding bliver strakt til det yderste un-

der intense træningsforløb, kan endnu engang konstateres. Reelt er der situationer, hvor be-

mandingens robusthed kommer til kort i forhold til de indlagte aktiviteter. Denne del bliver

selvsagt yderligere udfordret af, at besætningen er sammensat med et ikke ubetydeligt til-

skud af eksternt udlånspersonel.”

Kilde: Forsvarets rapportering af Niels Juels træning ved GN DCTC.

28. I løbet af 2016 og 2017 skulle Niels Juels operative evne, som led i uddannelsen til at

kunne varetage beredskab, øges hen imod det niveau, der kræves af et skib, der er tilmeldt

beredskabet. Forsvaret har defineret, at en fregat, der bruges til uddannelse, skal have en

operativ evne på minimum 90 %, og at en fregat, der er tilmeldt beredskabet, eller som er

indsat, skal have en operativ evne på henholdsvis minimum 91 % og 94 %. Rigsrevisionen

lægger derfor til grund, at fregatten Niels Juel i 2016 og 2017 har skullet have en operativ

evne på 90 % eller derover, da den har været brugt til uddannelse. Tabel 3 viser Niels Juels

operative evne i 2016 og 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

TABEL 3

DEN OPERATIVE EVNE FOR FREGATTEN NIELS JUEL

2016

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

2017



(73 %)



(82 %)



(82 %)



(87 %)



(87 %)



(87 %)



(88 %)



(88 %)



(87 %)



(87 %)



(84 %)



(88 %)



(53



(60



(64



(64



(64



(70 %)



(72 %)



(72 %)



(72 %)



66 %)

(



(66



(55



Mindre tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for

operativ evne for skibe under uddannelse.

Det fremgår af tabel 3, at den operative evne for Niels Juel er steget fra 53 % (ikke tilfreds-

stillende) i januar 2016 til 88 % (mindre tilfredsstillende) i december 2017. Den operative

evne har været ikke tilfredsstillende i 8 måneder i 2016. Den operative evne var mindre til-

fredsstillende i 4 måneder af 2016 og i hele 2017. Den operative evne har ikke på noget

tidspunkt i 2016 og 2017 været tilfredsstillende for en fregat, der bruges til uddannelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Tabel 4 viser et uddrag fra Forstruk vedrørende Niels Juels operative evne fra januar 2016

til februar 2017.

TABEL 4

UDDRAG FRA FORSTRUK OM NIELS JUELS OPERATIVE EVNE

Januar, februar og marts 2016

April, maj, juni, juli, august og

september 2016

Oktober, november, december 2016

og januar 2017

Februar 2017

”Opnåelse af tilstrækkelig operativ evne er afhængig

af komplet besætning fra 1/4-2016”.

”Opbygning af operativ evne i 2017 opnås ved fortsat

intensiveret øvelsesdeltagelse og ved udbedring af

udeståender med udstyr og komplet besætning i 2016”.

”En forudsætning for fortsat opbygning af operativ

evne i 2017 er en komplet besætning og tildeling af

resurser.”

”Gennemførsel af DOST i 2017 forventes at medføre

et stort løft af fregatten, men det vil delvist være ba-

seret på udlånspersonel, hvorfor den efterfølgende

fastholdelse af niveauet kan være udfordret”.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk i Søværnets ledelsesinformation.

Det fremgår af tabel 4, at der var mangler i Niels Juels besætning i hele 2016. I 2017 blev

der tilført udlånspersonel, men det fremgår af Forstruk, at det kan blive udfordrende at fast-

holde det kompetenceniveau, der opnås efter certificeringen af fregatten.

29. Fregatten Iver Huitfeldt har frem til 2017 haft en såkaldt vedligeholdelsesbesætning

på 53 mand, hvilket svarer til halv besætning. I 2016 og til og med januar 2017 er fregat-

ten blevet vurderet i forhold til kravene til en fregat med en vedligeholdelsesbesætning.

Det fremgår af Forstruk, at fregattens operative evne er blevet vurderet til mellem 65 %

og 85 % af kravet til en fregat med vedligeholdelsesbesætning. Den lave operative evne

skyldes manglende besætningsmedlemmer i forhold til normeringen, manglende uddan-

nelse af besætningen samt flytning af udstyr. Boks 6 viser et uddrag fra Forstruk om Iver

Huitfeldts operative evne.

BOKS 6

OPLYSNINGER FRA FORSTRUK OM IVER HUITFELDTS OPERATIVE EVNE

Det fremgår af Forstruk, at der er kritisk mangel på besætningsmedlemmer, som gør, at fregat-

ten er afhængig af ekstern bistand for at kunne sejle. Derudover fremgår det, at der udestår

uddannelse af nye besætningsmedlemmer, og at der er flere udstyrsmangler. For at Iver Huit-

feldt kan opnå en tilstrækkelig operativ evne, kræves det, at udstyret flyttes tilbage, og be-

sætningsmedlemmerne uddannes. Det fremgår derudover, at flytningen af udstyret kan udfor-

dre anvendelsen af fregatten til uddannelsesbrug fremover.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk fra april 2016.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Forsvarsministeriet har oplyst, at da Iver Huitfeldt ikke er tilmeldt beredskabet, har mini-

steriet besluttet, at fregatten ikke behøver at være udrustet med alle våben- og sensor-

systemer for at kunne løse sine uddannelsesopgaver. Det er desuden besluttet at flytte

udstyr fra fregatten for at tilgodese de 2 andre fregatters behov. Forsvarsministeriet har

oplyst, at der i 2017 kun blev flyttet 14 udstyrsgenstande imellem skibene. Ministeriet har

undersøgt, at flytningerne kun i ganske få tilfælde har betydet, at de systemer, som ud-

styret oprindeligt indgik i, ikke kunne bruges. Rigsrevisionen kan konstatere, at det frem-

går af Forstruk, at Forsvaret selv har vurderet, at flytningen af udstyr fra fregatten Iver

Huitfeldt kan udfordre, at fregatten kan anvendes til fremtidigt uddannelsesbrug.

30. I 2017 blev det besluttet politisk, at Iver Huitfeldt skal have en fuld besætning fra 2019,

bl.a. med henblik på at kunne løse opgaver i Arktis. Siden februar 2017 er fregattens ope-

rative evne derfor blevet målt i forhold til kravene til en fregat tilmeldt beredskabet, da

Forsvaret har haft fokus på at vurdere fremdriften i opbygningen af fregatten. Tabel 5 vi-

ser Iver Huitfeldts operative evne fra februar til december 2017.

TABEL 5

DEN OPERATIVE EVNE FOR FREGATTEN IVER HUITFELDT

2017

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December



(34



(31



(34



)



(37



(36



(36



(36



(36



(36



(36



Ikke tilfredsstillende

Skibet havde ikke en skibschef. Forsvaret har oplyst, at skibschefen er nødvendig, for at kapaciteten er

operativ, og derfor er skibets operative evne 0, hvis stillingen er ubesat.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk.

Det fremgår af tabel 5, at Iver Huitfeldts operative evne har ligget mellem 0 % og 37 % fra

februar til december 2017, og at den operative evne således ikke har været tilfredsstillen-

de for en fregat tilmeldt beredskabet. Rigsrevisionen konstaterer dog, at fregatten først

skal være fuldt operationel fra 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

31. Rigsrevisionen kan konstatere, at fregatterne ikke har haft forudsætningerne for at

løse deres opgaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne mål, jf. boks 7.

BOKS 7

KONSEKVENSER AF MANGLENDE FORUDSÆTNINGER FOR FREGATTER-

NES OPGAVELØSNING

Niels Juel har manglet besætningsmedlemmer og udstyr i 2016 og 2017 og har ikke haft et op-

timalt uddannelsesforløb frem mod certificeringen. Da dele af besætningen var udlånt fra an-

dre skibe i uddannelsesforløbet, kan det blive vanskeligt at fastholde de opnåede kompeten-

cer over tid.

Flytning af udstyr har haft negative konsekvenser for anvendelsen af fregatten Iver Huitfeldt

til uddannelsessejlads.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Forsvaret alene har haft tilstrækkelige forudsætninger for at løse

fregatternes opgaver med indsættelse og beredskab tilfredsstillende i forhold til, hvad For-

svaret selv har vurderet som nødvendigt for, at de kan løse deres opgaver. Besætningen

på Niels Juel, der skal overtage beredskabs- og indsættelsesopgaven fra 2018, har i 2016

og 2017 været under uddannelse med henblik på at blive certificeret. Niels Juel blev certi-

ficeret i 2017. Undersøgelsen har dog vist, at fregatten har manglet besætningsmedlem-

mer og udstyr i perioden op til certificeringen, og at fregatten ikke har haft et optimalt ud-

dannelsesforløb. Det fremgår af Forstruk, at der er risiko for, at det ikke er muligt at fast-

holde det opnåede niveau over tid. Derudover råder Forsvaret over fregatten Iver Huitfeldt,

der frem til januar 2017 har været normeret til halv besætning, og bl.a. har været anvendt

til uddannelsesaktiviteter. Iver Huitfeldts opgaveløsning i form af uddannelsesaktiviteter

har også været udfordret af manglende besætningsmedlemmer og udstyr i forhold til nor-

meringen.

2.2.

INSPEKTIONSSKIBENE

32. Rigsrevisionen har undersøgt, om inspektionsskibene har haft forudsætningerne for

at løse de opgaver, der fremgår af handlingsprogrammet for Søværnet, tilfredsstillende.

Mål for inspektionsskibenes forudsætninger for opgaveløsningen

33. Der skal kontinuerligt være 2 inspektionsskibe, der løser opgaver i Arktis. Det ene er

normalt indsat ved Grønland og det andet ved Færøerne. Inspektionsskibene kan dog ind-

sættes overalt i Arktisk Kommandos operationsområde. Inspektionsskibene skal løse op-

gaverne i Arktis sammen med inspektionsfartøjer og fly. Boks 8 viser opgaverne i Arktis.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

BOKS 8

OPGAVER I ARKTIS



suverænitetshævdelse

eftersøgnings- og redningsopgaver

fiskeriinspektioner

miljøovervågning

støtte til skibstrafik

ammunitionsrydning

søopmåling

hjælp til politiet

bistand til lokalsamfund

VIP-transporter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

34. Da inspektionsskibene er indsat i Arktis året rundt, skal uddannelse foregå, mens skibe-

ne er indsat. Forsvarsministeriet har oplyst, at uddannelse af nye besætningsmedlemmer

til dels foregår som sidemandsoplæring ombord på skibene, og derudover fremgår det af

handlingsprogrammet, at inspektionsskibene årligt skal gennemføre op til 4 øvelser, mens

de er indsat. Formålet med øvelserne er at opretholde evnen til at deltage i indsættelser i

NATO-regi.

SEJLDØGN

Antal døgn, hvor skibet er i en

teknisk stand, hvor det er mu-

ligt at sejle.

35. Forsvaret har fastsat mål for suverænitetshævdelsen i Arktis. Inspektionsskibene skal

være til stede i Arktis i samlet 730 sejldøgn om året. Af handlingsprogrammerne for perio-

den 2014-2017 fremgår det, at målet for sejldøgn er opfyldt, hvis inspektionsskibene har

leveret 100 % af de målsatte sejldøgn, og at målet er delvist opfyldt, hvis inspektionsski-

bene har leveret mellem 95 % og 99 % af sejldøgnene. Forsvaret har derudover et mål om,

at inspektionsskibene skal være til søs i 66 % af tiden. Herudover er der krav til skibenes

operative evne i form af krav til udstyr og besætningens størrelse og uddannelsesniveau.

Tabel 6 viser kravene til inspektionsskibenes operative evne.

DAGE TIL SØS

Antal dage, hvor skibet sejler

eller ligger for anker i Arktis

uden for basehavn.

TABEL 6

KRAV TIL INSPEKTIONSSKIBENES OPERATIVE EVNE

Opgaveløsning

i Arktis



92 % eller over



91-79 %



Under 79 %



Tilfredsstillende

Mindre tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Note: Rigsrevisionens kategorier

tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

henvi-

ser til kategorierne

inden for målkrav, under målkrav

uden for målkrav

i systemet Forstruk.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for

den operative evne for skibe på myndighedsopgaver.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Det fremgår af tabel 6, at inspektionsskibene skal have en operativ evne på 92 % eller der-

over for at leve op til målkravet. En operativ evne mellem 79 % og 91 % er mindre tilfreds-

stillende, og en operativ evne er ikke tilfredsstillende, hvis den er under 79 %.

36. Forsvaret har i handlingsprogrammet for Arktisk Kommando opstillet en række mål for

de opgaver, inspektionsskibene skal bidrage til at løse sideløbende med suverænitetshæv-

delse. Forsvaret har opstillet mål for eftersøgnings- og redningsopgaven i Arktis, som be-

står af mål for indsættelse af skib eller helikopter mod ulykkessteder og mål for redning

af personer i fare. Målene for fiskeriinspektioner består af registrering af overtrædelser

af fiskerilovgivning, kontrol af fiskeskibe og Forsvarets kontrolbesøg ved Grønland og Fær-

øerne. Forsvaret har ligeledes opstillet mål for havmiljøopgaven ved Grønland, hvor For-

svaret skal registrere overtrædelser af havmiljølovgivningen, bekæmpe forureninger og

anråbe skibe ved Grønland, der er større end 150 bruttoregistertons. Opgaverne løses for-

uden af inspektionsskibene også af inspektionsfartøjer og fly. Forsvaret opgør, i hvilket

omfang opgaven er løst, men ikke, hvilke kapaciteter der løser hvilke opgaver. Det er der-

for ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere inspektionsskibenes bidrag til de opgaver,

som de skal løse sideløbende med suverænitetshævdelsen i Arktis.

Målopfyldelse for inspektionsskibenes forudsætninger for opgaveløsningen

Indsættelse

37. Inspektionsskibene har delvist opfyldt deres mål for suverænitetshævdelse i perioden

2014-2017. Tabel 7 viser inspektionsskibenes målopfyldelse.

TABEL 7

LEVEREDE SEJLDØGN, DAGE TIL SØS OG MÅLOPFYLDELSE I PERIODEN

2014-2017

2014

Sejldøgn

Målopfyldelse

Dage til søs

Målopfyldelse

723

99 %

510

71 %

2015

719

98,5 %

476

66 %

2016

726,5

99,5 %

494

68 %

2017

730

100 %

463

64 %

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

Det fremgår af tabel 7, at inspektionsskibene ikke har opfyldt målet om antal sejldøgn fra

2014 til 2016, men at målet er opfyldt i 2017. Målet er i perioden 2014-2016 delvist opfyldt.

Inspektionsskibene har dog i gennemsnit leveret 99 % af det forudsatte antal sejldøgn i pe-

rioden. Det fremgår derudover, at målsætningen om, at inspektionsskibene er til søs 66 %

af tiden, er opfyldt for alle år med undtagelse af 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

38. I den periode, hvor inspektionsskibene har været indsat i Arktis, har Forsvaret fastsat,

at de skal have en operativ evne på 92 % eller derover for at have tilstrækkelige forudsæt-

ninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Tabel 8 viser den operative evne for in-

spektionsskibene, der er indsat ved henholdsvis Færøerne og Grønland.

TABEL 8

DEN OPERATIVE EVNE FOR INSPEKTIONSSKIBENE INDSAT VED FÆRØERNE OG GRØNLAND

2016

Færøerne

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Grønland

Færøerne

2017

Grønland





(78



(85 %)



(86 %)





(93



(79 %)





(92



(90 %)



(88 %)



(90 %)





(93





(92





(95



(82 %)





(99 %)





(99 %)



(89 %)





(98 %)





(96 %)





(95 %)



(91 %)



(91 %)



(87 %)



(89 %)



(90 %)





(94 %)





(93 %)



(88 %)



(86 %)



(87 %)



(88 %)



(82 %)





(92 %)



(85 %)



(87 %)



(88 %)



(91 %)





(93 %)



(90 %)



(89 %)





(95 %)



(90 %)



(88 %)



(84 %)



(87 %)





(74 %)





(78 %)



(83 %)



(88 %)



Tilfredsstillende

Mindre tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Note: I de måneder, hvor der er besætningsskift på et inspektionsskib, er der 2 målinger af den operative evne. I tabellen fremgår gennemsnittet

af de 2 målinger.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forstruk og oplysninger fra Forsvaret om målkrav for den operative evne for skibe på myn-

dighedsopgaver.

Det fremgår af tabel 8, at ud af 24 måneder har den operative evne for inspektionsskibet

ved Færøerne været rød i én måned, gul i 15 måneder og grøn i 8 måneder. Den operative

evne for inspektionsskibet ved Grønland har været rød i 2 måneder, gul i 15 måneder og

grøn i 7 måneder. Det fremgår derudover af tabellen, at der kun er 2 måneder i perioden (ju-

ni 2016 og januar 2017), hvor begge skibe har været indsat samtidig med en tilfredsstillen-

de operativ evne.

39. I 2016 og 2017 har der været indsat mindst ét inspektionsskib med en for lav operativ

evne i 22 ud af 24 måneder. Fx var den operative evne mindre tilfredsstillende for det in-

spektionsskib, der var indsat i Grønland i juni 2017. Boks 9 viser et eksempel på, at mang-

ler i besætningen gjorde opgaveløsningen sårbar for inspektionsskibet i juni 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

BOKS 9

BESÆTNINGEN PÅ INSPEKTIONSSKIBET I GRØNLAND I JUNI 2017

I juni 2017 ramte en tsunami Vestgrønland. Det inspektionsskib, der var indsat i Grønland, fik

til opgave at bidrage med at udføre eftersøgnings- og redningsopgaver efter tsunamien. Inspek-

tionsskibet manglede 8 besætningsmedlemmer, svarende til 16 % af besætningen. Skibsche-

fen har oplyst, at inspektionsskibets opgave blev løst tilfredsstillende, fordi der var 10 værne-

pligtige ombord, som kunne støtte besætningen. De værnepligtige, der havde mellem 4 og 10

ugers uddannelse i Forsvaret bag sig, var ombord i 4 uger som del af deres uddannelsesforløb,

men da tsunamien ramte, havde de kun været ombord i få dage.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af udtalelser fra skibschefen på inspektionsskibet til artiklen “Vores

virkelighed stemmer ikke overens med den højere oppe i systemet” fra nyhedsmediet Olfi.dk, 11.

september 2017.

Undersøgelsen viser derudover, at det ene inspektionsskib var indsat i 2016, mens skibet

manglede et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære opgaver. Skibet var

indsat uden dette besætningsmedlem ved Færøerne i marts og maj 2016 og ved Grønland

i april 2016.

40. Forsvarsministeriet har oplyst, at inspektionsskibene godt kan løse deres opgaver på

trods af mangel på besætningsmedlemmer. Rigsrevisionen konstaterer, at besætningen på

inspektionsskibene ifølge Forsvaret er normeret til at være netop tilstrækkelig til at løse

rutinemæssige opgaver. Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at inspektionsski-

bene har været indsat i Arktis uden tilstrækkelige forudsætninger for at løse opgaven til-

fredsstillende. Ministeriet har oplyst, at Forsvaret har iværksat en række tiltag for at imø-

degå manglen på besætningsmedlemmer.

Inspektionsskib ved Grønland.

Foto: Forsvarsministeriet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Uddannelse

41. Forsvaret har fastlagt, at inspektionsskibene skal deltage i op til 4 årlige øvelser, hvor

skibenes evne til at indgå i NATO-regi trænes. Inspektionsskibene har deltaget i 17 øvelser

fra 2014 til 2017.

Da øvelserne foregår, mens inspektionsskibene er indsat i Arktis, skal skibene have den ope-

rative evne under øvelserne, som der kræves af et skib, som løser myndighedsopgaver, dvs.

92 %. Inspektionsskibene har gennemført 7 øvelser i 2016 og 2017. Den operative evne har

været under målkravet i knap halvdelen af øvelserne. Dette gælder øvelser i februar, marts

og april 2016 og skyldes manglende besætningsmedlemmer eller manglende uddannelse.

42. Rigsrevisionen kan konstatere, at inspektionsskibene ikke har haft de nødvendige for-

udsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne mål, jf.

boks 10.

BOKS 10

KONSEKVENSER AF MANGLENDE FORUDSÆTNINGER FOR INSPEK-

TIONSSKIBENES OPGAVELØSNING

I 22 ud af 24 måneder i 2016 og 2017 har mindst ét af inspektionsskibene haft en for lav ope-

rativ evne, dette skyldes hovedsageligt manglende besætningsmedlemmer. Det har bl.a. bety-

det, at der i 2016 har været 3 måneder, hvor opgaveløsningen har været sårbar, da et indsat

inspektionsskib har manglet et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære op-

gaver, mens skibet har været indsat i Arktis.

I flere tilfælde har inspektionsskibene manglet besætningsmedlemmer med de rette kompe-

tencer, mens skibene har gennemført øvelser. Dette medfører, at forudsætningen for at få det

optimale udbytte af øvelserne ikke har været til stede.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at inspektionsskibene stort set har nået målet om at levere 730 sejl-

døgn i perioden 2014-2016. Målet om antal sejldøgn er opfyldt i 2017. Inspektionsskibene

har nået målene for antal dage til søs i perioden 2014-2016, men ikke i 2017. Forsvaret har

dog ikke sikret, at inspektionsskibene har haft forudsætningerne for at løse deres opgaver

med indsættelse i Arktis tilfredsstillende. Inspektionsskibene har fx ikke haft en tilstræk-

kelig operativ evne i 22 ud af 24 måneder i perioden 2016-2017. Bl.a. har der i 3 måneder

af 2016 manglet et besætningsmedlem på et af skibene, der skulle have løst vigtige mili-

tære opgaver, mens skibet var indsat i Arktis. Inspektionsskibene løser deres øvrige opga-

ver i Arktis sammen med inspektionsfartøjer og fly. Da Forsvaret ikke opgør, hvilke kapaci-

teter der løser hvilke opgaver i Arktis, er det ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, hvilke

konsekvenser de utilstrækkelige forudsætninger har haft for netop inspektionsskibenes

øvrige opgaveløsning. Inspektionsskibene har ikke haft tilstrækkelig operativ evne i knap

halvdelen af de øvelser, der er gennemført i 2016 og 2017, på grund af manglende besæt-

ningsmedlemmer eller manglende uddannelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

2.3.

KAMPVOGNENE

43. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvarets kampvognsenheder har haft forudsæt-

ningerne for at løse de opgaver, der fremgår af handlingsprogrammet for Hæren, tilfreds-

stillende.

Mål for kampvognenes forudsætninger for opgaveløsningen

44. Forsvaret fastsætter, hvilke opgaver kampvognene skal løse i de årlige handlingspro-

grammer. Kampvognene har i perioden 2014-2017 været indsat i udlandet samt varetaget

NATO-beredskaber og uddannelse. I 2014 var der indsat 3 kampvogne og én i reserve i Af-

ghanistan. Derudover tilmeldte Forsvaret et lille antal kampvogne til NATO-beredskabet i

2014 og 2015. Fra 2016 til 2018 har Forsvaret tilmeldt én kampvognsenhed til NATO’s be-

redskab. 2 af Forsvarets kampvognsenheder deles om opgaven, så den ene kampvognsen-

hed varetager beredskabet i 2016 og 2017, mens den anden kampvognsenhed uddannes i

samme periode og overtager beredskabsopgaven i 2018, jf. boks 11.

BOKS 11

KAMPVOGNENES OPGAVER I 2016 OG 2017

2016



én enhed tilmeldt NATO-beredskab på flere ugers varsel



én enhed under uddannelse til at kunne overtage NATO-beredskabet fra 2018.

2017



én enhed tilmeldt NATO-beredskab på ganske få dages varsel



én enhed under uddannelse til at kunne overtage NATO-beredskabet fra 2018.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

Mål for kampvognsenhed, der er tilmeldt NATO-beredskabet

45. Forsvaret har fastsat, at målet for kampvognenes beredskab er, at Forsvaret kan klargø-

re en kampvognsenhed til udsendelse inden for det antal dage, beredskabsvarslet er fast-

sat til. NATO stiller krav om, at Forsvaret skal kunne sende 90 % af kampvognene i den

kampvognsenhed, der er tilmeldt beredskabet, af sted inden for beredskabsvarslet. Forsvars-

ministeriet har oplyst, at Forsvaret dog tilstræber at kunne sende 100 % af de efterspurgte

kampvogne af sted, hvis beredskabet udløses.

Mål for kampvognsenhed under uddannelse

46. Forsvaret har fastsat, at målet for uddannelse af kampvognsenhederne er, at de skal

kunne certificeres forud for varetagelsen af et NATO-beredskab. Forsvaret havde i 2016 et

mål om at certificere den kampvognsenhed, der skulle varetage NATO’s beredskab i 2016

og 2017, og i 2017 et mål om at certificere den kampvognsenhed, der skal overtage bered-

skabet i 2018. Forsvaret har ikke defineret et mål for, hvor mange kampvogne der løbende

skal være klar til brug, men Panserbataljonen har oplyst, at de anser 70 % for tilstrække-

ligt til, at kampvognene kan løse uddannelsesopgaven tilfredsstillende.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Kampvogn på øvelse.

Foto: Forsvarsministeriet

Målopfyldelse for kampvognenes forudsætninger for opgaveløsningen

Indsættelse og beredskab

47. Forsvaret indsatte i perioden 2007-2014 en kampvognsdeling med 3 kampvogne og én

reservekampvogn som en del af det danske militære bidrag til den internationale sikker-

hedsstyrke (ISAF) i Afghanistan. Forsvarsministeriet har oplyst, at indsættelsen siden au-

gust 2008 er evalueret mundtligt, og at der ikke foreligger referater af evalueringerne. Umid-

delbart er det således ikke muligt for Rigsrevisionen at få kendskab til, hvordan kampvog-

nenes opgaveløsning har været under indsættelsen. Ministeriet har imidlertid oplyst, at

opgaverne blev løst tilfredsstillende.

48. Forsvaret har vurderet, at kampvognene har løst beredskabsopgaven tilfredsstillende

i både 2016, hvor beredskabsvarslet var flere uger, og i 2017, hvor beredskabsvarslet var

ganske få dage. Forsvaret lægger til grund, at kampvognsenheden er certificeret i starten

af 2016 til at kunne varetage NATO-beredskabet. Forsvaret vurderer derudover, at det bå-

de i 2016 og 2017 ville have været muligt at gøre 100 % af kampvognene i kampvognsen-

heden klar til udsendelse inden for beredskabsvarslerne, og at kampvognsenheden dermed

har levet op til beredskabsforpligtelsen. Forsvarsmisteriet har oplyst, at denne vurdering

er baseret på Forsvarets månedlige, samlede kvalitative vurdering af, om kampvognenes

beredskab kan opretholdes.

49. Panserbataljonen opgør driftsstatus for de 32 kampvogne ved dagligt at vurdere, om

den enkelte kampvogn er til stede, dvs. ikke til reparation eller vedligeholdelse, og om kamp-

vognen er helt klar til brug, eller om den er fejlbehæftet, men dog i en stand, hvor den kan

anvendes til uddannelsesbrug – eller om den p.t. ikke kan anvendes. Forsvarsministeriet

har oplyst, at Panserbataljonens opgørelser bliver udarbejdet for at vurdere, om kampvog-

nene kan anvendes til uddannelsesbrug. Ministeriet anfører i den forbindelse, at opgørel-

sen ikke indeholder information om, hvorvidt kampvognene kan gøres klar til udsendelse

inden for beredskabsvarslet. Rigsrevisionen opfatter Panserbataljonens driftsstatus som

et billede af, hvor mange kampvogne der er klar til brug en given dag, og hvor mange kamp-

vogne der skal omprioriteres eller klargøres, hvis beredskabet udløses.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Figur 3 viser Panserbataljonens opgørelse af, hvor stor en andel af kampvognene i kamp-

vognsenheden, der varetager beredskabet, som har været klar til brug i 2016 og 2017.

KLAR TIL BRUG

Forsvarsministeriet har oplyst,

at Panserbataljonens vurdering

af, at en kampvogn er ”klar til

brug” i Panserbataljonens dag-

FIGUR 3

lige opgørelse af kampvognenes

driftsstatus dækker over, at en

kampvogn er til stede og kan

anvendes til uddannelse den

pågældende dag.

ANDELEN AF KAMPVOGNE, DER ER KLAR TIL BRUG I KAMPVOGNS-

ENHEDEN, DER VARETAGER BEREDSKABET

(%)

Januar 2016

Januar 2017

April 2016

Februar 2016

September 2016

Februar 2017

April 2017

September 2017

Maj 2016

December 2016

Maj 2017

November 2016

November 2017

December 2017

Oktober 2016

Oktober 2017

Juni 2016

Marts 2016

August 2016

Marts 2017

Juni 2017

August 2017

Juli 2016

Juli 2017

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus.

Det fremgår af figur 3, at den andel af kampvognsenheden, som har været klar til brug, har

været mellem 13 % og 68 % i 2016 og 2017.

I hele 2017 har én kampvognsenhed været tilmeldt NATO’s højeste beredskab, hvor NATO

stiller krav om, at mindst 90 % af kampvognene skal være klar til udsendelse i løbet af gan-

ske få dage. I 2017 har under 60 % af kampvognene i kampvognsenheden, der har vareta-

get beredskabet, været klar til brug. Fx var 25 % af kampvognene i kampvognsenheden

klar til brug i april 2017. Figur 4 viser status for kampvognene i kampvognsenheden, der

varetager beredskabet, i april 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

FIGUR 4

DRIFTSSTATUS FOR KAMPVOGNE I KAMPVOGNSENHEDEN, DER VARE-

TAGER BEREDSKABET, I APRIL 2017

Afventer

reservedele

13 %

Klar

25 %

Til reparation

18 %

Fejlbehæftede,

men kan bruges

til uddannelse

Til eftersyn

Fejlbehæftede,

må ikke anvendes

30 %

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus.

Det fremgår af figur 4, at 25 % af kampvognene var klar til brug i april 2017, og at 8 % var

fejlbehæftede, men kunne anvendes til uddannelsesbrug. De resterende kampvogne var

fejlbehæftede (30 %), til reparation (18 %), afventede reservedele (13 %) eller var til efter-

syn (6 %).

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at næsten ⅔ af kampvognene i kampvognsenheden,

der varetog beredskabet i 2016 og 2017, enten var fejlbehæftede, til reparation eller af-

ventede reservedele i april 2017. Forsvarsministeriet har oplyst, at hvis beredskabet ud-

løses, vil klargøring af den enhed, der skal udsendes, få højeste prioritet. Det betyder i prak-

sis, at Forsvaret vil omprioritere de bedst fungerende kampvogne til den enhed, der skal

udsendes. Forsvaret forudsætter således, at beredskabsforpligtelsen er overholdt, hvis For-

svaret baseret på alle kampvognene kan udsende en komplet kampvognsenhed med funk-

tionsduelige kampvogne.

50. Rigsrevisionen har undersøgt, om Forsvarsministeriet gennemsnitligt – ud af de 32

kampvogne, som Panserbataljonen råder over – har haft et antal kampvogne svarende til

en hel kampvognsenhed klar til brug i hele 2017, hvilket er vist i figur 5.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

FIGUR 5

MÅNEDER, HVOR PANSERBATALJONEN HAR HAFT EN HEL KAMPVOGNSENHED KLAR TIL BRUG I

2017

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November December

Note: Grøn angiver, at Panserbataljonen gennemsnitligt har haft mindst et antal kampvogne svarende til én hel kampvognsenhed klar til brug

den pågældende måned. Rød angiver, at Panserbataljonen gennemsnitligt har haft et antal kampvogne svarende til mindre end én hel

kampvognsenhed klar til brug den pågældende måned.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus. De bagvedliggende beregninger af,

hvor mange kampvogne der samlet set har været klar til brug i 2017 er udeladt af hensyn til fortrolighed.

51. Rigsrevisionen kan konstatere, at Forsvaret i gennemsnit kun har haft én hel kampvogns-

enhed klar i 7 måneder af 2017 (fra maj til november). Forsvaret har hertil oplyst, at i tilfæl-

de af at beredskabet udløses, vil det blive prioriteret at gøre et tilstrækkeligt antal kamp-

vogne klar til brug inden for de ganske få dages varsel, fx via kannibalisering af de øvrige

kampvogne eller ved at anvende de 6 kampvogne, der anvendes til uddannelsesaktivite-

ter af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter. Forsvaret har vurderet, at dette har været reali-

stisk i 2017, og at beredskabsforpligtelsen derfor er overholdt. De 6 kampvogne, som Hæ-

rens Kamp- og Ildstøttecenter råder over, indgår ikke i Panserbataljonens opgaveløsning,

og Panserbataljonen opgør således ikke driftsstatus for disse kampvogne. Det er derfor

ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, hvordan disse kampvogne ville øge andelen af

kampvogne, der havde været klar til udsendelse i 2017, i tilfælde af at beredskabet var ble-

vet udløst.

52. I tilfælde af at beredskabet udløses, bliver kampvognene udsendt med en reservedels-

pakke til de første 14 dage af udsendelsen. Ultimo 2016 var reservedelssituationen dog

kritisk i forhold til beredskabet i 2017. Det skyldes, at det var nødvendigt for Forsvaret at

bruge af reservedelspakken i forbindelse med den almindelige drift af kampvognene. Rigs-

revisionen kan konstatere, at Forsvarets brug af reservedelspakken til den daglige drift

af kampvognene har udfordret kampvognenes udholdenhed i tilfælde af udsendelse, ind-

til reservedelspakken er blevet genopbygget.

KANNIBALISERING

Flytning af udstyr fra én kamp-

vogn til en anden.

Uddannelse

53. Forsvaret certificerede i 2016 den kampvognsenhed, der har varetaget beredskabet i

2016 og 2017. Kampvognsenheden, der skulle overtage beredskabet i 2018, blev certifi-

ceret i slutningen af 2017. Forsvaret har således nået sine mål om certificering af kamp-

vognsenhederne.

54. I april 2015 udarbejdede Forsvaret en redegørelse for udstyrssituationen i Hæren. Det

fremgår af redegørelsen, at udstyrssituationen for kampvognene har været mindre tilfreds-

stillende på grund af manglende reservedele. Problemerne med udstyrssituationen har be-

tydet, at kampvognene ikke har været til rådighed for besætningerne i tilstrækkeligt om-

fang, og at det har påvirket muligheden for at gennemføre uddannelsesaktiviteter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

Forsvaret fulgte op på rapporteringen senere i april 2015, i september 2015 og i februar

2017. Det fremgår af redegørelsen fra februar 2017, at Forsvaret konstaterer, at der sta-

dig er problemer med rådigheden af kampvognene. Forsvarsministeriet har oplyst, at det

er en balance mellem at udvise skyldige økonomiske hensyn ved ikke at opbygge unødigt

store reservedelslagre mod, at det har konsekvenser for uddannelsen med kampvognene,

hvis der ikke er tilstrækkeligt reservedele. Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet an-

ser området for at være i fortsat bedring.

55. Figur 6 viser, hvor stor en del af kampvognene der har kunnet anvendes til uddannelse

fra januar 2016 til december 2017 baseret på Panserbataljonens daglige opgørelser.

FIGUR 6

ANDELEN AF KAMPVOGNENE, DER KAN ANVENDES TIL UDDANNELSE I

KAMPVOGNSENHEDEN UNDER UDDANNELSE

(%)

December 2016

September 2016

September 2017

November 2016

November 2017

December 2017

Januar 2017

Januar 2016

Juni 2016

Marts 2016

Februar 2016

Februar 2017

Marts 2017

Juni 2017

Maj 2016

Maj 2017

Juli 2016

Juli 2017

Oktober 2016

Oktober 2017

April 2016

April 2017

August 2016

August 2017

Samlet andel, der kan bruges til uddannelse

Fejlbehæftet, bliver brugt til uddannelse

Klar

Note: Den røde linje angiver det, Panserbataljonens har oplyst, at de anser for tilstrækkeligt til, at kamp-

vognene kan bruges til uddannelse.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus.

Det fremgår af figur 6, at den samlede andel af kampvognene i enheden, som kan anven-

des til uddannelse, har udgjort mellem 14 % og 85 %. Det fremgår derudover af figuren, at

7-39 % af enheden i hele perioden har været fejlbehæftede, men alligevel har kunnet bru-

ges til uddannelse. Andelen af kampvogne, der kan anvendes, har været over 70 % – som

er det, Panserbataljonen anser som tilstrækkeligt – i 2 måneder af 2016 og 7 måneder af

2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

I 2017 er andelen af kampvogne i kampvognsenheden, der kan anvendes til uddannelse, ste-

get til over 70 %. Andelen af kampvogne, som er klar, er dog faldet i slutningen af 2017.

56. Forsvarsministeriet har oplyst, at antallet af kampvogne, der løbende er klar til uddan-

nelsesbrug, ikke siger noget om, hvorvidt Forsvaret har haft nok kampvogne til at løse ud-

dannelsesopgaven. Forsvaret anfører, at perioder med få kampvogne klar til uddannelses-

brug kan skyldes, at der ikke er behov for at have alle kampvogne klar i perioder med lav

aktivitet, fx under ferie. Ministeriet har oplyst, at Forsvaret tilstræber at lægge eftersyn

og reparation af kampvognene i disse perioder, og i 2016 og 2017 er det særligt foregået

i december-februar. Ministeriet har endvidere oplyst, at det prioriteres, at kampvognene

skal være klar i perioder med øvelser. Rigsrevisionen undersøgelse viser dog, at rådigheden

også var lav i bl.a. maj og juni 2016, hvor Forsvarsministeriet har oplyst, at primære uddan-

nelsesaktiviteter med kampvognene fandt sted.

57. Forsvarsministeriet har videre oplyst, at anvendelsen af kampvogne til henholdsvis be-

redskabs- og uddannelsesopgaven i praksis ikke er klart adskilt, og at kampvogne, der va-

retager beredskabet, fx kan bruges til uddannelsesaktiviteter. Forsvaret har imidlertid selv

fastlagt, at der skal være én kampvognsenhed, der varetager beredskabet, og én kamp-

vognsenhed under uddannelse til fremtidigt beredskab. Undersøgelsen viser, at Panser-

bataljonen samlet set ikke har rådet over én hel kampvognsenhed klar til udsendelse i

2017, selv om der har været tilmeldt en kampvognsenhed til NATO’s højeste beredskab,

hvor man skal være klar inden for ganske få dage. På grund af den lave andel af kampvog-

ne, der er klar til brug, har Panserbataljonen brugt de bedst fungerende kampvogne til ud-

dannelse af den kampvognsenhed, der skal varetage beredskabet fra 2018. Ministeriet har

oplyst, at i tilfælde af at beredskabet udløses, vil Forsvaret prioritere at udsende de bedst

fungerende kampvogne. Det betyder, at hvis kampvognene udsendes, vil Forsvaret ikke

have tilstrækkeligt fungerende kampvogne tilbage til øvrige opgaver, herunder uddan-

nelse. Forsvaret har oplyst, at der formelt ikke er krav om, at Forsvaret skal uddanne en

ny kampvognsenhed, i tilfælde af at kampvognsenheden, der varetager beredskabet, ud-

sendes, men Forsvaret vil i praksis sandsynligvis prioritere resurser til at uddanne en ny

kampvognsenhed, som kan indsættes som afløsning for den udsendte. Rigsrevisionen

kan konstatere, at den lave andel af kampvogne, der er klar til brug, gør kampvognskapa-

citeten sårbar.

58. Rigsrevisionen kan konstatere, at kampvognene ikke har haft de nødvendige forudsæt-

ninger for at løse opgaverne tilfredsstillende, jf. boks 12.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

BOKS 12

KONSEKVENSER AF REDUCEREDE FORUDSÆTNINGER FOR KAMPVOG-

NENES OPGAVELØSNING

I 5 måneder af 2017, hvor kampvognene var tilmeldt NATO’s højeste beredskab, hvor man skal

være klar inden for ganske få dage, har der ikke været én hel kampvognsenhed klar til udsen-

delse. Det betyder, at i tilfælde af at beredskabet var blevet udløst i 2017, skulle Forsvarsmi-

nisteriet prioritere enten at reparere et antal kampvogne (hvis Forsvaret rådede over de nød-

vendige reservedele), at kannibalisere de øvrige kampvogne eller at anvende de kampvogne,

der var tilknyttet Hærens Kamp- og Ildstøttecenter.

Manglen på udstyr til kampvognene har i 2017 medført, at Hæren har tæret på den reserve-

delspakke, som skulle følge kampvognene, hvis de blev udsendt. Dette har udfordret kamp-

vognenes udholdenhed i tilfælde af udsendelse, indtil reservedelspakken er blevet genop-

bygget.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at andelen af kampvogne, der har været klar til brug, har været lav i

både 2016 og 2017. Mange kampvogne har ikke været i køreklar stand, og Forsvaret har

ikke haft et tilstrækkeligt antal kampvogne klar til brug i den kampvognsenhed, der vare-

tog beredskabet i 2016 og 2017. På trods af at kampvognene har varetaget NATO’s høje-

ste beredskab i 2017 og har skullet være klar til udsendelse inden for ganske få dage, er

der 5 måneder af 2017, hvor Panserbataljonen ikke har haft det tilmeldte antal kampvog-

ne klar ud af det

samlede

antal kampvogne, som de råder over. Forsvarsministeriet aner-

kender, at der i undersøgelsesperioden har været udfordringer med driften af kampvogne-

ne. Forsvarsministeriet har dog vurderet, at hvis beredskabet var blevet udløst, ville For-

svaret kunne udsende en komplet kampvognsenhed ved at omfordele kampvogne og prio-

ritere en ekstra indsats til reparation. Forsvarets brug af reservebeholdningen til den dag-

lige drift af kampvognene har udfordret kampvognenes udholdenhed i tilfælde af udsen-

delse, indtil reservebeholdningen er blevet genopbygget. Den lave andel af kampvogne,

der har været klar til brug, har medført, at kampvognenes besætninger ikke har haft de

nødvendige forudsætninger for at uddanne sig optimalt. Andelen af kampvogne, der har

kunnet bruges til uddannelse, er dog øget i løbet af 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

FORSVARETS MÅLOPFYLDELSE

2.4. FORSVARSMINISTERIETS VIDERE ARBEJDE MED

STYRING

59. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af Rigsrevisionens undersø-

gelse – og set i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og det senest indgåede

Forsvarsforlig 2018-2023 – arbejder på at styrke den overordnede styring af og tilsyn med

Forsvarets opgaveløsning, herunder Forsvarets indsættelses- og beredskabsopgaver. Det

er målsætningen for udviklingsarbejdet at styrke ministeriets muligheder for at følge op

på aktiviteter, hvor der er konstateret væsentlige udfordringer, eller som kræver særlig

opmærksomhed. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at ministeriet arbejder på at styr-

ke den overordnede styring af og tilsynet med Forsvarets opgaveløsning.

Rigsrevisionen, den 5. september 2018

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kamp-

vognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillen-

de. Derfor har Rigsrevisionen undersøgt følgende:



Har fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene haft de nødvendige forudsæt-

ninger for at kunne løse alle deres opgaver, dvs. beredskab, indsættelse og uddannel-

se, tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger?

I undersøgelsen indgår Forsvarsministeriet, herunder Værnsfælles Forsvarskommando og

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Værnsfælles Kommando har ansvaret

for opgaveløsningen med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne og for at udarbejde

ledelsesinformation til departementet. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

har ansvaret for at understøtte vedligeholdelsen af kapaciteterne og udarbejde kvartals-

vise materieldriftsrapporter til departementet, som også tilgår Forsvarsforligskredsen.

Undersøgelsen omhandler perioden 2014-2017. Perioden er fastsat, fordi Forsvaret mod-

tog og tog fregatterne i drift i løbet af 2014 og 2015. Fregatterne, inspektionsskibene og

kampvognene har alle siden 2014 været enten indsat, tilmeldt beredskabet eller under ud-

dannelse.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, herunder Forsvarsministeriets

årsprogram og Værnsfælles Forsvarskommandos handlingsprogrammer, der fastsætter,

hvilke opgaver Forsvaret skal løse med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne. Derud-

over bygger undersøgelsen på Forsvarets registreringer af, om kapaciteterne har haft de

nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Endelig bygger vur-

deringen på dokumenter vedrørende departementets opfølgning på Forsvarets opgaveløs-

ning.

Væsentlige dokumenter

Rigsrevisionen har gennemgået en række dokumenter, herunder:



lovgivning om Forsvarets opgaveløsning, herunder forsvarsloven

Folketingets beslutningsforlag vedrørende international og national indsættelse

Forsvarsforlig 2014-2017

Værnsfælles Forsvarskommandos resultatkontrakter for 2014 og 2015 og mål- og resul-

tatplaner for 2016 og 2017

Forsvarsministeriets årsprogrammer fra 2014 til 2017

Værnsfælles Forsvarskommandos handlingsprogrammer

mål- og resultatrapporteringer fra Marinestaben

mål- og resultatrapporteringer fra Arktisk Kommando

Forsvarsministeriets materielstatusrapporteringer fra 3. kvartal 2015 til 1. kvartal 2017

Akt 61 19/11 1997 vedrørende anskaffelse af 51 Leopard 2 kampvogne, Akt 201 12/04

2000 vedrørende opgradering af Leopard 2 kampvogne, Akt 187 17/08 2004 vedrøren-

de anskaffelse af 6 Leopard 2 kampvogne

Søværnets månedlige interne ledelsesinformation fra 2016 og 2017

Forsvarsministeriets ledelsesinformation fra 2015 til 2017



FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

METODISK TILGANG



præsentationer fra Hærens månedlige resultat og driftsmøder for 2016 og 2017

Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus fra december 2015

til december 2017

øvelsesevalueringer fra 2 øvelser med fregatterne

data om fregatternes og inspektionsskibenes operative evne fra it-systemet Forstruk,

og som fremgår af Søværnets månedlige interne ledelsesinformationer

data om kampvognenes driftsstatus, der fremgår af Panserbataljonens daglige opgø-

relser af kampvognenes driftsstatus fra december 2015 til december 2017

udskrifter fra SAP af normopfyldelse og materielflytninger for fregatterne

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses KPI-målinger for fregatter og inspek-

tionsskibe

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses omkostningsregnskaber for fregat-

ter, inspektionsskibe og kampvogne.

Møder og besøg

Rigsrevisionen har holdt møder med Marinestaben, Hærstaben, 1. Brigade, Panserbataljo-

nen, Arktisk Kommando, Forsvarsministeriets departement, Forsvarets Materiel- og Ind-

købsstyrelse samt Operationsstaben om målformulering og opfølgning på målopfyldelse

for fregatternes, inspektionsskibenes og kampvognenes opgaveløsning.

Derudover har Rigsrevisionen besøgt Operativt Logistisk Støttecenter Korsør, Forsvarets

Hovedværksteder i Frederikshavn og 3. Vedligeholdelsesbataljons reparationsafdeling

(værksted) i Holstebro i forbindelse med vedligeholdelsen og driften af fregatter, inspek-

tionsskibe og kampvogne.

Dataanalyse

Rigsrevisionen har undersøgt, om fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har

haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Det har Rigs-

revisionen undersøgt ved at vurdere, om fregatterne og inspektionsskibene har haft en til-

strækkelig operativ evne i forhold til Forsvarets egne målsætninger. Derudover har Rigs-

revisionen undersøgt udviklingen i, hvor stor en andel af kampvognene i de kampvognsen-

heder, der varetager beredskabet eller som bruges til uddannelse, der er klar til brug.

Vurdering af fregatternes og inspektionsskibenes operative evne

I beretningen indgår en vurdering af målingerne af fregatternes og inspektionsskibenes

operative evne fra 2016 og 2017.

Forsvaret har fastsat forskellige mål for skibenes operative evne afhængigt af opgave. For-

svaret har fastsat intervaller for, hvornår skibenes operative evne er tilfredsstillende, min-

dre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Forsvaret måler skibenes operative evne i

it-systemet Forstruk, hvor skibenes operative evne farvekodes. Skibets operative evne er

grøn, hvis den er tilfredsstillende, gul, hvis den er mindre tilfredsstillende eller rød, hvis den

er ikke tilfredsstillende. Forsvarsministeriet har dog oplyst, at farvekodningen i Forstruk

ikke er retvisende, da alle skibe i samme klasse, fx fregatterne, måles op imod den opga-

ve med det højeste krav til den operative evne. Fx bliver en fregat, der er under uddannel-

se (som skal have en operativ evne på over 90 %), målt op imod kravet til en fregat, der er

tilmeldt beredskab (som skal have en operativ evne på over 91 %). Det betyder, at hvis fre-

gatten har en operativ evne på 90 % vil den være i gul status i Forstruk, selv om den burde

være grøn.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

METODISK TILGANG

Forsvarsministeriet har oplyst, at Forstruk derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende bil-

lede af, om kapaciteternes operative evne er tilstrækkelig i forhold til de opgaver, de løser.

Rigsrevisionen har i undersøgelsen derfor brugt Forsvarets egne målkrav for inspektions-

skibes og fregatters forskellige opgaver til selv at farvekode fregatternes og inspektions-

skibenes operative evne efter, hvilke opgaver de løser. Farvekoderne i tabel 2, 3, 5 og 8 er

derfor retvisende i forhold til Forsvarets målsætninger for fregatternes og inspektionsski-

benes operative evne.

Forsvarsministeriet har anført, at Rigsrevisionen tillægger målingerne af skibenes opera-

tive evne i Forstruk for stor vægt i forhold til at vurdere, om opgaverne løses på et tilfreds-

stillende niveau. Forsvarsministeriet anfører i den forbindelse, at en fregat godt kan op-

fylde beredskabsforpligtelserne på trods af en mindre tilfredsstilende måling i Forstruk.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Rigsrevisionens vurdering tager udgangspunkt i For-

svarets egne mål for skibenes operative evne og bygger på talmateriale fra Forstruk, som

Forsvaret selv producerer og anvender til at følge op på kapaciteternes forudsætninger

for at løse deres opgaver. Forsvaret har hermed selv fastsat, hvad der er de nødvendige

forudsætninger for, at skibene kan løse deres opgaver tilfredsstillende.

Forsvaret har 5 besætninger, som er i rotation mellem de 2 inspektionsskibe, der er indsat

kontinuerligt. Forsvaret måler den operative evne månedligt for hver besætning. I tabel 8

har vi indsat den operative evne for den besætning, der har været på skibene i perioden

2016-2017. I nogle måneder er besætningen på skibet blevet udskiftet i løbet af måneden,

og i så fald fremgår et gennemsnit af de 2 besætningers operative evne i tabellen. Tabel

8 er baseret på, at følgende besætninger har været på skibene i 2016 og 2017.

BESÆTNINGER PÅ INSPEKTIONSSKIBENE VED FÆRØERNE OG GRØNLAND

2016

Færøerne

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

1. og 3. besætning

3. besætning

2. og 3. besætning

5. besætning

1. besætning

1. og 3. besætning

3. besætning

2. og 3. besætning

2. besætning

2. og 4. besætning

4. besætning

Grønland

5. besætning

4. besætning

2. besætning

4. og 5. besætning

4. besætning

4. og 5. besætning

5. besætning

1. besætning

1. og 3. besætning

3. besætning

Færøerne

4. og 5. besætning

5. besætning

2. besætning

2. og 4. besætning

4. besætning

1. besætning

3. og 5. besætning

3. besætning

2. besætning

2. og 4. besætning

4. besætning

2. og 4. besætning

2017

Grønland

1. og 3. besætning

1. besætning

1. og 3. besætning

3. besætning

1. og 3. besætning

2. besætning

2. og 4. besætning

4. besætning

3. og 5. besætning

5. besætning

1. og 5. besætning

1. besætning

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvaret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

METODISK TILGANG

Vurdering af andelen af kampvogne, der er klar til brug

Rigsrevisionen har undersøgt om kampvognene i den kampvognsenhed, der skal varetage

beredskabet, og den kampvognsenhed, der er under uddannelse til at kunne overtage be-

redskabet i 2018, har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfreds-

stillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at beregne, hvor stor en andel af kampvog-

nene i kampvognsenhederne der gennemsnitligt har været klar til brug i 2016 og 2017.

Rigsrevisionen har baseret vurderingen på Panserbataljonens opgørelser af kampvogne-

nes driftsstatus. Panserbataljonen måler kampvognenes status i forhold til 14 kategorier,

herunder om kampvognene er klar til brug, er fejlbehæftede, men kan bruges til uddannel-

sesbrug, er fejlbehæftede og ikke kan anvendes, er til reparation, afventer reservedele el-

ler er til eftersyn. For hver måned i 2016 og 2017 har Rigsrevisionen beregnet, hvor stor

en andel af kampvognene i den kampvognenhed, der har varetaget NATO-beredskabet, der

gennemsnitligt har været klar til brug. Derudover har Rigsrevisionen beregnet, hvor stor

en andel af kampvognene, der gennemsnitligt har kunnet bruges til uddannelse.

I figur 5 har Rigsrevisionen beregnet, om Forsvaret gennemsnitligt har rådet over et antal

kampvogne, der er klar til brug, svarende til en hel kampvognsenhed (som er det antal kamp-

vogne, der har været tilmeldt til NATO’s beredskab), i hver måned af 2017. Det har Rigsre-

visionen gjort ved at beregne det antal kampvogne, der gennemsnitligt har været klar til

brug hver måned ud af det samlede antal kampvogne, som Panserbataljonen råder over.

Datagrundlag for vurdering af kampvognenes forudsætninger for at løse deres opgaver

Rigsrevisionen har baseret vurderingen af kampvognenes forudsætninger for at løse de-

res opgaver på Panserbataljonens daglige opgørelser af kampvognenes driftsstatus, da

opgørelserne giver mest information og det bedst mulige billede af, hvor mange kamp-

vogne der er klar til brug, og årsagerne til, hvorfor de resterende kampvogne ikke er klar

til brug.

Rigsrevisionen baserer således ikke Rigsrevisionens vurdering på Forsvarets kvalitative

vurderinger af kampvognenes rådighed og operative evne, da det ikke fremgår tydeligt,

hvad der lægges til grund for disse vurderinger. Fx fremgår det af Forsvarets kvalitative

vurdering, at rådigheden over kampvognene var 97 % i februar 2017, og at den høje rådig-

hed skyldtes, at kampvogne, der er til eftersyn, reparation eller ombygning, ikke medreg-

nes. Måneden efter – i marts 2017 – vurderer Forsvaret kampvognenes rådighed til 50 %,

hvilket Forsvaret begrunder med, at mange kampvogne er til reparation og eftersyn. Da

kampvogne til reparation og eftersyn dermed indgår i den vurderede rådighed i marts, men

ikke i februar, er det uklart, hvor mange af kampvognene der er medregnet i de resterende

måneder.

Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvaret ikke har fremlagt underliggende dokumentation

eller forklaring for de kvalitative vurderinger. Det er således ikke muligt for Rigsrevisionen

at få indblik i, hvad der ligger bag Forsvarets kvalitative vurdering af kampvognenes sta-

tus. På den baggrund baserer Rigsrevisionen vurderingen på Panserbataljonens opgørel-

ser af kampvognenes driftsstatus, da Rigsrevisionen vurderer, at de giver det mest præ-

cise billede af, hvor mange kampvogne Forsvaret har klar til brug.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-

sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

Arktisk Kommando

Besætning

Certificering

Myndighed under Forsvaret, der har ansvaret for at løse opgaver i Arktis.

Det personale, der er på et skib eller på en kampvogn.

En vurdering af, at et skib eller en kampvognsenhed er klar til at løse indsættelses- og beredskabs-

opgaver.

Øvelse, som fregatter skal gennemføre for at blive certificeret til at løse indsættelses- og bered-

skabsopgaver.

DOST

(Danish Operational

Sea Training)

Fiskeriinspektion

Forsvaret gennemfører kontrolbesøg på fiskerifartøjer i Arktis for at forebygge og reagere på over-

trædelser af Grønlands og Færøernes fiskerilovgivning.

En flerårig politisk aftale, som fastsætter rammer og ambitionsniveau for Forsvarets opgaveløsning.

Aftalen er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Styrelse under Forsvarsministeriet, der har ansvaret for at indkøbe materiel og varer, herunder re-

servedele, samt koordinere eftersyn af kapaciteter.

Forsvarsforlig

2013-2017

Forsvarsministeriets

Materiel- og Indkøbs-

styrelse

GN DCTC

Øvelse, som fregatter skal gennemføres i uddannelsesforløb frem mod certificering til at varetage

(Germany Naval Damage

indsættelses- og beredskabsopgaver.

Control Training Centre)

Havmiljøopgave

Indsættelse

Forsvaret gennemfører kontrolbesøg af skibe og bekæmper forureninger i Arktis.

Anvendes i beretningen som fællesbetegnelse for, når skibe og kampvogne løser myndighedsopga-

ver eller deltager i internationale missioner.

Dokument, der vedrører status for drift og anskaffelse af udvalgte kapaciteter.

En kapacitets operative evne angiver kapacitetens evne til at løse sine opgaver. Der indgår både

udstyr og besætningsmedlemmer samt besætningernes uddannelsesniveau i vurderingen af den

operative evne.

Forsvaret skal opdage og reagere på grove eller systematiske ulovligheder på grønlandsk og færøsk

land- og søterritorium.

Anvendes i beretningen om Forsvarets opgave med at gøre skibe og kampvogne klar til at blive ind-

sat og varetage beredskaber.

Anvendes i beretningen som fællesbetegnelse for skibenes og kampvognenes materielsystemer, fx

radarer og motorer.

Militær styrelse under Forsvarsministeriet, som styrer og koordinerer underliggende militære myn-

digheder.

Materielstatusrapport

Operativ evne

Suverænitetshævdelse

Uddannelse

Udstyr

Værnsfælles

Forsvarskommando