FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 162
Offentligt

21/2017

Rigsrevisionens beretning om

forvaltningen af ECTS-point på

de videregående uddannelses-

institutioner

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

August 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

21 /

2017

Beretning om forvaltningen

af ECTS-point på de

videregående uddannelses-

institutioner

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Uddannelses- og forskningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i december 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-572-5

ISBN pdf 978-87-7434-573-2

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM FORVALTNINGEN AF ECTS-POINT PÅ

DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER

Danmark har siden 2001 anvendt ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutio-

ner. ECTS-systemet (European Credit Transfer and Accumulation System) er et interna-

tionalt pointsystem, der angiver en standard på 60 ECTS-point for et års fuldtidsuddan-

nelse. På finansloven for 2017 var statens tilskud til de videregående uddannelser i alt

13,5 mia. kr. Tilskuddet er baseret på de studerendes beståede ECTS-point, og uddannel-

sesinstitutionerne tilrettelægger uddannelserne i forventning om, at de studerende bru-

ger, hvad der svarer til fuld tid på studierne.

Denne undersøgelse bekræfter tidligere eksterne evalueringer og forskningsresultater,

som viser indikationer på, at de studerende ikke bruger den tid på deres studier, der sva-

rer til fuld tid. De studerendes tidsforbrug er ét blandt flere forhold, der indgår i kvalitets-

sikringen af uddannelserne. Et lavt tidsforbrug kan således være problematisk både sam-

fundsøkonomisk og for den enkelte studerende, idet forskning viser, at jo mere tid en stu-

derende bruger på studierne, jo større bliver læringsudbyttet.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet eller uddannelsesinstitutionerne har sikret sig tilstrækkelig viden om de

studerendes tidsforbrug og dermed sikkerhed for, at der er tale om reelle fuldtidsstu-

dier – og at ministeriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet.

Statsrevisorerne bemærker:



at Uddannelses- og Forskningsministeriet i de 17 år, ECTS-point har været obligato-

risk på de videregående uddannelser, ikke har fastlagt rammer for, hvordan uddan-

nelsesinstitutionerne skal forvalte ECTS-point, fx ved at stille krav om mål for og op-

følgning på de studerendes tidsforbrug



at uddannelsesinstitutionerne monitorerer de studerendes tidsforbrug meget for-

skelligt, og at nogle slet ikke gør det

at flere uddannelsesinstitutioner ikke har grundlag for at justere tilrettelæggelsen

af uddannelserne efter de studerendes reelle tidsforbrug eller iværksætte initiati-

ver til at øge de studerendes tidsforbrug.

Statsrevisorerne skal pege på, at professionshøjskolen Metropol er et eksempel på bed-

re praksis, idet Metropols ledelse siden 2015 systematisk har fulgt op på de studeren-

des tidsforbrug og har brugt denne viden til at opstille mål og handleplaner for at øge

de studerendes tidsforbrug og sikre fuldtidsstudier.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

STATSREVISORERNE,

den 22. august 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Uddannelses- og Forskningsministeriets forvaltning af ECTS-point

2.1.

Uddannelses- og Forskningsministeriets rammer for uddannelses-

institutionernes forvaltning af ECTS-point

2.2.

Undersøgelser af de studerendes tidsforbrug i perioden 2010-2018

2.3.

Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsyn

3. Videregående uddannelsesinstitutioners monitorering af de studerendes

tidsforbrug

3.1.

Uddannelsesinstitutionernes målinger af de studerendes tidsforbrug

3.2.

Kan uddannelsesinstitutionerne sandsynliggøre, at der udbydes

fuldtidsuddannelser?

4. 4 uddannelsesinstitutioners inddragelse af de studerendes tidsforbrug ved

tilrettelæggelsen af uddannelser

4.1.

Uddannelsesinstitutionernes arbejde med de studerendes tidsforbrug

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodiske udfordringer ved måling af de studerendes tidsforbrug

(studieintensitet)

Bilag 3. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Morten Østergaard: oktober 2011 - februar 2014

Sofie Carsten Nielsen: februar 2014 - juni 2015

Esben Lunde Larsen: juni 2015 - februar 2016

Ulla Tørnæs: februar 2016 - november 2016

Søren Pind: november 2016 - maj 2018

Tommy Ahlers: maj 2018 -

Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis bemærkninger

er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om Uddannelses- og Forskningsministeriets forvaltning af ECTS-

point og den tid, de studerende bruger på deres videregående uddannelser på erhvervsaka-

demier, professionshøjskoler og universiteter. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til un-

dersøgelsen i november 2017.

2. I Danmark har anvendelsen af ECTS-point været obligatorisk på de videregående uddan-

nelsesinstitutioner siden 2001, og anvendelsen af ECTS-point blev indarbejdet i universi-

tetsloven i 2003. Siden 2007 har ECTS-point desuden været indarbejdet i de årlige finans-

love, idet uddannelsestilskuddene er baseret på de studerendes beståede ECTS-point. I

2017 udgjorde tilskud til de videregående uddannelser i alt 13,5 mia. kr. Heri er ikke inde-

holdt SU til de studerende eller basisforskningsmidler til den forskning, som også under-

støtter uddannelserne.

3. Danmark har tilsluttet sig ECTS-systemet (European Credit Transfer and Accumulation

System), som er en fælles international ramme for uddannelse. Formålet med ECTS-syste-

met er at bidrage til en øget mobilitet for de studerende på tværs af landegrænser. ECTS-

systemet angiver en standard for fuld tid – som udgangspunkt for at anerkende uddannel-

sesmæssige kvalifikationer på tværs af landegrænser, men også mellem danske uddan-

nelsesinstitutioner.

4. Forskning viser, at der er en positiv sammenhæng mellem de studerendes tidsforbrug

på studiet og deres læringsudbytte, hvilket både Danmarks Evalueringsinstituts rapport

Styrk de studerendes udbytte

i 2014 og Udvalg om bedre universitetsuddannelser i en rap-

port fra 2018 konstaterede. Jo mere tid de studerende bruger på studiet, jo større lærings-

mæssigt udbytte får de af uddannelsen.

Siden 2010 har en række undersøgelser imidlertid peget på, at de studerende ikke bruger

fuld tid på deres studier. Blandt andre konkluderede Kvalitetsudvalget i 2015, at en række

uddannelser i Danmark kunne klares på deltid, og at de studerendes tidsforbrug i gennem-

snit skulle øges med ca. 20 % – varierende fra ganske få procent til omkring 50 % afhæn-

gigt af uddannelse – for at nå et omfang, der svarer til et fuldtidsstudie. Udvalg om bedre

universitetsuddannelser konstaterer tilsvarende i 2018, at det samlet set ser ud til, at de

studerende på universiteterne ikke bruger, hvad der svarer til fuld tid på deres studier.

Kvalitetsudvalget

Udvalg om

bedre universitetsuddannelser

er 2 regeringsnedsatte udvalg,

som publicerede deres analyser

og anbefalinger i henholdsvis

2015 og 2018.

ECTS-SYSTEMET

ECTS er et internationalt point-

system, hvor et års fuldtidsud-

dannelse udgør 60 ECTS-point.

ECTS er således en talmæssig

angivelse for den arbejdsbelast-

ning, som gennemførelsen af

et kursus eller uddannelsesfor-

løb er normeret til. I fælles eu-

ropæisk sammenhæng betyder

det, at en typisk fuldtidsstude-

rende forventes at have en ar-

bejdsbyrde på mellem 1.500 og

1.800 timer på et studieår for at

realisere læringsmålene for en

uddannelse.

Kilde: Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets hjem-

meside.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FINANSLOVENS § 19.22

Hovedparten af tilskud til hel-

tidsuddannelse fordeles via ud-

dannelsestaxametre. Der ydes

en takst pr. studenterårsværk.

Et studenterårsværk er lig med

bestået eksamensaktivitet

svarende til et års normeret

studietid (60 ECTS).

5. Uddannelses- og Forskningsministeriet og nogle af de videregående uddannelsesinstitu-

tioner har den opfattelse, at institutionerne leverer fuldtidsuddannelser, når de har tilret-

telagt uddannelserne efter, at de studerende forventes at bruge, hvad der svarer til fuld

tid på studierne. Rigsrevisionen finder, at forvaltning af uddannelsestilskud forudsætter

viden om, hvor lang tid de studerende reelt bruger på studiet. Ifølge finansloven ydes der

et tilskud pr. studenterårsværk, og et studenterårsværk er lig med bestået eksamensak-

tivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS). ECTS-point er et udtryk for de stu-

derendes forventede tidsforbrug på uddannelserne. Da tilrettelæggelsen af de studeren-

des tidsforbrug altid vil være baseret på et skøn, bør institutionerne løbende monitorere

og sandsynliggøre de studerendes tidsforbrug. Hvis det viser sig, at der ikke er balance

mellem det skønnede og det monitorerede tidsforbrug, så skal denne viden bruges i den

videre planlægning, så der fremover opnås en bedre balance.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministeriet

har sikret en tilfredsstillende forvaltning af ECTS-point på de videregående uddannelses-

institutioner. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har Uddannelses- og Forskningsministeriet fastlagt rammer for, hvordan uddannelses-

institutionerne skal forvalte ECTS-point?

Monitorerer uddannelsesinstitutionerne de studerendes tidsforbrug systematisk, og

kan institutionerne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at de udbyder fuldtids-

uddannelser?

Inddrager udvalgte uddannelsesinstitutioner viden om de studerendes tidsforbrug ved

tilrettelæggelsen af uddannelserne?



KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner. Mi-

nisteriet har ikke sikkerhed for, at alle videregående uddannelser tilrettelægges som fuld-

tidsuddannelser, hvor et års normeret studietid reelt forudsætter, at de studerende bru-

ger den tid, der svarer til 60 ECTS-point, og ministeriet har dermed heller ikke vished om,

at ministeriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet, jf. finanslovens bestem-

melser herom.

Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i de 17 år, hvor det har væ-

ret obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at anvende ECTS-point, har forholdt sig for

passivt i forhold til, hvordan ECTS-point skal forvaltes. Det fremgår af lovgivningen for de

videregående uddannelsesinstitutioner, at institutionerne skal udbyde fx kandidatuddan-

nelser på 120 ECTS-point. Det fremgår videre, at 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstu-

dier. Men ministeriet har ikke fastsat, hvor mange timer institutionerne skal planlægge

med, at en typisk studerende skal anvende pr. ECTS-point. Ministeriet har heller ikke stil-

let krav om, at alle uddannelsesinstitutioner systematisk skal følge op på de studerendes

faktiske tidsforbrug, og at institutionerne kan sandsynliggøre, at de leverer fuldtidsstu-

dier. Dette på trods af at ministeriet i hvert fald siden 2010 har været bekendt med klare

indikationer på, at de studerende på en stor del af uddannelserne ikke anvender fuld tid

på studierne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigsrevisionen har gennemgået 25 uddannelsesinstitutioners egne data vedrørende de stu-

derendes tidsforbrug. Gennemgangen viser, at uddannelsesinstitutionerne monitorerer de

studerendes tidsforbrug meget forskelligt, og at nogle slet ikke monitorerer det. Rigsrevi-

sionens gennemgang af målinger af de studerendes tidsforbrug indikerer desuden, at man-

ge uddannelser ikke er fuldtidsuddannelser, og at en del endda ligger meget langt fra at

være fuldtidsuddannelser. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering, at hverken Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet eller uddannelsesinstitutionerne kan sandsynliggøre, at dis-

se uddannelser reelt er fuldtidsuddannelser.

Rigsrevisionen har yderligere gennemgået forvaltningen af ECTS-point på 16 konkrete ud-

dannelser på 4 forskellige uddannelsesinstitutioner. Gennemgangen viser, at planlægning

med ECTS-point, monitorering af de studerendes tidsforbrug, og hvorledes de respektive

institutioners ledelse anvender resultatet af monitoreringen er meget forskellig. Profes-

sionshøjskolen Metropol planlægger således med, hvor lang tid de studerende er om at til-

egne sig de faglige mål, monitorerer efterfølgende, om planlægningen var realistisk, og ju-

sterer uddannelserne ved ubalance. Københavns Universitet har som eksempel på det mod-

satte valgt at planlægge med ECTS-point, men fravalgt at monitorere de studerendes tids-

forbrug. Rigsrevisionen finder, at en tilfredsstillende planlægning af uddannelserne inde-

bærer, at der løbende søges balance mellem det skønnede og det monitorerede tidsforbrug.

Uddannelses- og Forskningsministeriets egne undersøgelser viser tilsvarende, at det sam-

let set ser ud til, at de studerende ofte ikke bruger, hvad der svarer til fuld tid på deres ud-

dannelser. Rigsrevisionen vurderer, at konsekvensen af, at uddannelserne er tilrettelagt,

så de studerende i mange tilfælde kan gennemføre studier med et mindre tidsforbrug end

forventet, kan være et tab både samfundsøkonomisk og for de studerende selv. Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet af uddannelsespolitiske og sam-

fundsøkonomiske årsager vil arbejde for, at de studerende øger deres tidsforbrug på ud-

dannelserne, fordi det antages at have en positiv indvirkning på deres læringsudbytte. Mi-

nisteriet deler desuden Rigsrevisionens opfattelse af, at det er et område, hvor der trods

øget fokus fortsat er potentiale for forbedring på både universiteter, professionshøjsko-

ler og erhvervsakademier.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

BAGGRUND

7. Anvendelsen af ECTS-point blev obligatorisk for de videregående uddannelsesinstitutio-

ner i 2001. Det har siden 2003 været indskrevet i universitetsloven, at institutionerne skal

udbyde uddannelsesforløb, der svarer til et specifikt antal ECTS-point, samt at 60 ECTS-

point svarer til et års heltidsstudier. ECTS-systemet er efterfølgende indarbejdet i lovgiv-

ningen for alle videregående uddannelser. I Danmark er de forskellige typer videregående

uddannelser derfor defineret ved antallet af ECTS-point, som den studerende skal bestå

for at fuldføre uddannelsen, jf. figur 1.

FIGUR 1

UDDANNELSER OG ECTS-POINT

Ph.d.-uddannelse

180 ECTS-point

Kandidatuddannelse

120 ECTS-point

Erhvervsakademi-

uddannelse

90-150 ECTS-point

Professions-

bacheloruddannelse

180-240 ECTS-point

Akademisk

bacheloruddannelse

180 ECTS-point

Kilde: Universitetsloven, § 4 (lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018), bekendtgørelse om erhvervs-

akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 9, 10 og 11 (bekendtgørelse nr. 1047 af

30. juni 2016).

8. I 2007 blev ECTS-systemet endvidere indarbejdet i bevillingssystemet (finansloven). In-

stitutionerne får fra da af uddannelsestilskud på baggrund af, hvor mange ECTS-point de-

res studerende består. Tilskuddet ydes således på baggrund af uddannelsesinstitutioner-

nes produktion af ECTS-point. Hvert år tælles alle beståede ECTS-point sammen for de en-

kelte uddannelser og omregnes til studenterårsværk. Et studenterårsværk er 60 beståede

ECTS-point, og for hver 60 ECTS-point udløses et bestemt beløb, afhængigt af hvilken takst

den pågældende uddannelse er normeret til. Figur 2 viser det samlede uddannelsestilskud

for erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter for perioden 2014-2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 2

UDDANNELSESTILSKUD I LØBENDE PRISER

(Opgøres pr. 60 beståede ECTS-point)

2014

Mia. kr.

12,8

13,3

13,5

2015

2016

2017

8,4

7,7

7,9

8,4

12,3

3,7

1,2

3,7

3,8

Uddannelsestilskud

til erhvervsakademier

1,1

1,2

3,5

Uddannelsestilskud

til professionshøjskoler

Uddannelsestilskud

til universiteter

Uddannelsestilskud

i alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra finansloven for 2018.

Det fremgår af figur 2, at Danmark i perioden 2014-2017 årligt har anvendt 12,3-13,5 mia.

kr. på de videregående uddannelser. Dette beløb inkluderer ikke SU til de studerende eller

basisforskningsmidler til den forskning, som også understøtter uddannelserne.

9. ECTS-systemet er et europæisk projekt med bred tilslutning fra de fleste europæiske

lande. I 1999 tilsluttede Danmark sig Bologna-deklarationen, som har til hensigt at skabe

øget mobilitet for de studerende gennem anerkendelse af uddannelsesmæssige kvalifika-

tioner landene imellem. I Bologna-processen er der opnået enighed mellem landene om at

sammenligne uddannelserne med afsæt i den arbejdsbelastning i tid, der må forventes an-

vendt på studiet.

10. Udgangspunktet i ECTS-systemet er, at uddannelsens dele (fx kurser, moduler og fag)

får tildelt ECTS-point ud fra et skøn over, hvor lang tid der kræves, for at den typiske stu-

derende kan tilegne sig den nødvendige viden for at realisere uddannelsens faglige mål.

I fælles europæisk sammenhæng forventes de studerende at bruge 1.500-1.800 timer på

et studieår (60 ECTS-point) for at realisere læringsmålene på uddannelsen. Det betyder, at

det er en fælleseuropæisk standard, at hvert ECTS-point skal modsvare 25-30 timers stu-

die for en typisk studerende, for at der er tale om et studie på fuld tid.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

11. Sværhedsgraden af et kursus på 10 ECTS-point er forskellig for fx førsteårsstuderen-

de og kandidatstuderende. Derfor er det en forudsætning for tildelingen af antal ECTS-point

til et kursus, at sværhedsgrad og læringsmål tilpasses det uddannelsesniveau, kurset ud-

bydes på, når arbejdsbelastningen i tid vurderes og beregnes, men ifølge Uddannelses- og

Forskningsministeriets hjemmeside siger ECTS-point i sig selv ikke noget om niveauet for

det enkelte kursus. En studerende optjener ECTS-pointene, når den eksamen, der hører til

kurset, er bestået.

12. Figur 3 viser, hvordan et kursus på 7,5 ECTS-point kan være tilrettelagt.

FIGUR 3

EKSEMPEL PÅ TILRETTELÆGGELSEN AF ET KURSUS PÅ 7,5 ECTS-POINT

Forelæsninger

22 timer

Forberedelse til forelæsninger

66 timer

Øvelser

20 timer

Forberedelse til øvelser

50 timer

Eksamen

4 timer

Forberedelse til eksamen

206 timer

44 timer

I alt

7,5 ECTS-point

= 27,5 timer pr.

ECTS-point

206 timer

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Copenhagen Business School, kurset “Corporate Finance”

på 7,5 ECTS-point.

13. I planlægningen af ECTS-point indgår alle de aktiviteter, der kræves i studiet. Som det

fremgår af figur 3, udgøres det planlagte tidsforbrug – her planlagt med 27,5 timer pr. ECTS-

point – af mange forskellige aktiviteter. Undervisere på de videregående uddannelser skal

i tilrettelæggelsen af et kursus skønne tidsforbruget for de enkelte aktiviteter for at sikre,

at dette matcher antallet af ECTS-point, der skal tildeles kurset.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Som udgangspunkt vil tilrettelæggelsen af de studerendes tidsforbrug altid være et skøn.

ECTS-systemet lægger derfor op til, at det løbende skal monitoreres, om skønnet er pas-

sende. Hvis det viser sig, at der ikke er balance mellem det skønnede og det monitorerede

tidsforbrug, så skal denne viden bruges i den videre planlægning, så der fremover opnås en

bedre balance. Dette fremgår af ECTS Users’ Guide version 2005, 2009 og 2015, jf. boks 1.

ECTS Users’ Guide (2005, 2009,

2015) præsenterer hovedele-

menterne i ECTS-systemet.

BOKS 1

UDDRAG FRA ECTS USERS’ GUIDES

2005

“ECTS credits only express student workload measured in time.“

“There are different methods to check whether the estimated student workload is correct. The

most common method is the use of questionnaires to be completed by students, either during

the learning process or after the completion of the course.”

“An adjustment of workload and/or activities is required anyway when the monitoring process

reveals that the estimated student workload does not correspond to the actual workload.“

2009

“The estimation of workload should be regularly refined through monitoring and student feed-

back.”

“During programme delivery, the credit allocation should be regularly monitored to establish

whether the estimated workload is realistic.“

“If evaluations reveal a discrepancy between the anticipated workload and the time actually

taken by the majority of students to achieve the expected learning outcomes, a revision of the

workload, learning outcomes or learning and teaching methods becomes necessary.“

2015

“The programme is monitored to establish whether the credit allocation, the defined learning

outcomes and the estimated workload are achievable, realistic and adequate. Monitoring can

be managed in different ways through questionnaires, focus groups, or interviews, or by moni-

toring the results achieved. Whatever method is used, feedback from students, staff and where

appropriate, stakeholders should constitute an essential element for checking and revising

credit allocation.“

“If the information gathered reveals a discrepancy between the workload foreseen and the

time actually taken by the majority of students to achieve the defined learning outcomes, it

will be necessary to revise the workload, credits, learning outcomes or learning and teaching

activities and methods.“

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministeriet

har sikret en tilfredsstillende forvaltning af ECTS-point på de videregående uddannelsesin-

stitutioner.

Kapitel 2 handler om, hvorvidt ministeriet på tilfredsstillende vis har fastlagt rammer for

de videregående uddannelsesinstitutioners forvaltning af ECTS-point.

Kapitel 3 handler om, hvorvidt de 25 uddannelsesinstitutioner systematisk monitorerer de

studerendes tidsforbrug på uddannelserne, og om institutionerne kan sandsynliggøre (og

dermed dokumentere), at de udbyder fuldtidsuddannelser.

Kapitel 4 handler om, hvordan udvalgte uddannelsesinstitutioner sikrer, at viden om de stu-

derendes tidsforbrug benyttes i tilrettelæggelsen af uddannelserne.

Revisionskriterier, kapitel 2

15. Vi har undersøgt, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har fastlagt rammer for de

videregående uddannelsesinstitutioners forvaltning af ECTS-point.

ECTS-point er udtryk for et forventet tidsforbrug på uddannelserne. Vi finder, at Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet bør fastlægge rammer for institutionernes forvaltning, så

de studerendes tidsforbrug på fx en akademisk bacheloruddannelse på Aalborg Universi-

tet svarer til tidsforbruget på en akademisk bacheloruddannelse på andre universiteter.

Dette baserer vi på, at ECTS-point ligger til grund for de videregående uddannelsesinsti-

tutioners uddannelsestilskud.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at anvendelsen af ECTS-point giver mulighed for at arbej-

de systematisk med at udbyde fuldtidsuddannelser ud fra en monitorering af de studeren-

des faktiske tidsforbrug med eventuel efterfølgende justering, jf. figur 4.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 4

TILRETTELÆGGELSE, GENNEMFØRELSE, MONITORERING OG JUSTERING AF ECTS-POINT ELLER TIDS-

FORBRUG

Tilrettelæggelse

Uddannelsens delelementer, dvs. faglige

mål, undervisnings- eller eksamensformer

mv., tilrettelægges pr. kursus, modul mv.,

så de studerendes tidsforbrug stemmer

overens med antallet af ECTS-point.

Justering

Faglige mål, undervisnings-

eller eksamensformer mv.

justeres på baggrund af

viden fra monitorering.

Gennemførelse

Uddannelseselementer,

fx kursus eller modul,

gennemføres.

Monitorering

De studerendes tidsforbrug monitoreres

for at vurdere, om tidsforbruget svarer til

det forventede.

Kilde: Rigsrevisionen.

Vi har undersøgt, om ministeriet har fastlagt rammer for uddannelsesinstitutionernes for-

valtning af ECTS-point, dvs. om ministeriet har:



defineret det forventede tidsforbrug i timer pr. ECTS-point

stillet krav til, at uddannelsesinstitutionerne anvender ECTS-systemet, herunder at in-

stitutionerne systematisk følger op på, om de studerendes faktiske tidsforbrug er som

forventet, og kan sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at de leverer fuldtidsstu-

dier.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Revisionskriterier, kapitel 3

MONITORERING

16. I kapitel 3 har vi undersøgt, om de 25 uddannelsesinstitutioner monitorerer de stude-

rendes tidsforbrug på uddannelserne. Vi lægger til grund, at monitorering er en forudsæt-

ning for, at der kan arbejdes systematisk med ECTS-point ved, at viden om de studerendes

faktiske tidsforbrug kan indgå i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Vi lægger ligeledes til

grund, at institutionerne gennem monitorering kan sandsynliggøre (og dermed dokumen-

tere), at de leverer fuldtidsstudier.

Revisionskriterier, kapitel 4

17. I kapitel 4 har vi på baggrund af en gennemgang af praksis på 4 uddannelsesinstitutio-

ner undersøgt, om viden om målt tidsforbrug indgår i tilrettelæggelsen af uddannelserne

samt tilgår ledelsen på uddannelsesinstitutionerne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at

en institution monitorerer de studerendes tidsforbrug, da institutionen også skal sikre, at

viden herom anvendes til eventuelt at justere uddannelsen. Hvis fx de fleste studerende

på en uddannelse år efter år kan bestå eksamen med en indsats, der svarer til halv tid, så

er der behov for at korrigere fx undervisningsformer eller uddannelsens faglige mål.

18. Uddannelses- og Forskningsministeriet har den opfattelse, at institutionerne er forplig-

tet til at tilrettelægge uddannelsen ud fra, at 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier.

I praksis har uddannelsesinstitutionerne derfor tilrettelagt uddannelserne, så fuld tid på

et studie svarer til fuld tid på arbejdsmarkedet i ét år (1.650 timer), dvs. 27,5 timer pr. ECTS-

point. De 1.650 timer er beregnet ud fra et arbejdsår på arbejdsmarkedet med en standard-

arbejdsuge og med fradrag af ferie. Ministeriet har dog ikke fundet det hensigtsmæssigt

at opstille krav til institutionernes monitorering af de studerendes arbejdsbelastning, og

ministeriet finder ikke, at det følger af hverken ECTS Users’ Guide 2015 eller dansk lovgiv-

ning, at de studerendes tidsforbrug skal monitoreres, endsige at det oplevede tidsforbrug

skal anvendes som en indikator for en heltidsuddannelse. Heroverfor står, at ministeriet

også har oplyst, at i takt med at mere og bedre data om bl.a. de studerendes oplevede tids-

forbrug bliver tilgængelig, så vil og bør dette naturligt indgå i institutionernes monitore-

ring og udvikling af uddannelserne. Vi kan ligeledes konstatere, at ministeriet på sin hjem-

meside oplyser, at arbejdsbelastningen løbende skal justeres ved hjælp af monitorering

og tilbagemeldinger fra de studerende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har endvidere den opfattelse, at det er en forkert

tolkning af regelgrundlaget, at ministeriet skal administrere bevillingen efter, at de stu-

derende bruger fuld tid på studiet. Ministeriet oplyser, at tilskud til videregående uddan-

nelse fastsættes ud fra beståede eksamensaktiviteter, og tilskuddet forudsætter ikke, at

de studerende skal bruge et bestemt antal timer på deres studier.

Vi skal hertil bemærke, at det af finansloven fremgår, at tilskud ydes som en takst pr. stu-

denterårsværk. Et studenterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et

års normeret studietid (60 ECTS). Af budgetvejledningen fremgår det, at bevillinger skal

disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved dispone-

ringen skal vises skyldige økonomiske hensyn. Vi finder derfor, at Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og institutionerne bør kunne sandsynliggøre (og dermed dokumentere),

at den beståede eksamensaktivitet svarer til et års normeret studietid (60 ECTS), da mi-

nisteriet og institutionerne ellers ikke ved, om formålet med bevillingen er indfriet, og at

der ved disponeringen er udvist skyldige økonomiske hensyn.

JUSTERING

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Vi finder heller ikke, at der ved disponeringen er udvist skyldige økonomiske hensyn, hvis

forventningen til institutionerne alene er, at de skal planlægge uddannelserne med fuld tid,

dvs. uden krav om monitorering og eventuel efterfølgende justering ved ubalance.

Vores tolkning adskiller sig fra Uddannelses- og Forskningsministeriets i forhold til disse

2 punkter, og ministeriet anerkender således ikke undersøgelsens præmis.

19. Vi finder, at fraværet af systematisk monitorering og justering medfører, at hverken

Uddannelses- og Forskningsministeriet eller uddannelsesinstitutionerne kan sandsynlig-

gøre, at de udbyder uddannelser på fuld tid. Derfor bliver det også usikkert, hvad der lig-

ger bag de ECTS-point, der udløser det årlige uddannelsestilskud, og dermed uvist, om mi-

nisteriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet, jf. finanslovens bestemmel-

ser herom.

Metode

20. Vi har i forbindelse med undersøgelsen holdt møder med Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut og 4 vide-

regående uddannelsesinstitutioner. Herudover har vi indhentet materiale fra 25 uddannel-

sesinstitutioner og holdt møder med forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Uni-

versitet.

Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale fra Uddannelses- og Forskningsministe-

riet og fra uddannelsesinstitutionerne, herunder redegørelser, institutionernes selvevalue-

ringsrapporter i forbindelse med institutionsakkreditering, materiale omhandlende tilret-

telæggelsen på de udvalgte uddannelser mv.

21. Undersøgelsen omhandler Uddannelses- og Forskningsministeriets samt uddannelses-

institutionernes forvaltning af ECTS-point, med fokus på de studerendes tidsforbrug på

uddannelserne. Ministeriet finder ikke, at en undersøgelse af forvaltningen af ECTS-point

kan afgrænses, så den alene vedrører de studerendes tidsforbrug, idet ministeriet finder,

at læringsmål er det centrale element i ECTS.

Vi er enige i, at der i tilrettelæggelsen af uddannelser indgår flere andre parametre, fx fast-

sættelse af uddannelsens formål, mål for læringsudbyttet, design af uddannelsens påtænk-

te progression, udvælgelse af litteratur, gennemførelsestid samt fastlæggelse af under-

visnings- og evalueringsformer. Tid er imidlertid en central parameter for, at de studeren-

de kan tilegne sig læringsmålene. Derfor er det ikke ligegyldigt, om de studerende bruger

fx 10 eller 43 timer om ugen på studierne. Tildelingen af ECTS-point tager afsæt i den tid,

de studerende forventes at bruge på at tilegne sig de faglige mål for uddannelsen. Derfor

finder vi det relevant at undersøge de studerendes tidsforbrug på uddannelserne.

22. Vi anvender betegnelsen de studerendes tidsforbrug i beretningen som reference til

den samlede tid, de studerende bruger på deres studier. Vi har observeret, at der i uddan-

nelsessektoren anvendes forskellige betegnelser for de studerendes tidsforbrug, fx arbejds-

belastning, studieintensitet og studieaktivitet. Vi benytter som udgangspunkt betegnel-

sen de studerendes tidsforbrug, men vil i de tilfælde, hvor vi citerer andre aktører (fx ud-

valg, ministeriet og forskere), gengive deres ordvalg. Vi gengiver også aktørens eget ord-

valg i de tilfælde, hvor vi vurderer, at det anvendte ord har en anden betydning.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

INTRODUKTION OG KONKLUSION

23. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bi-

lag 1.

Afgrænsning

24. Undersøgelsen er afgrænset til de største af sektorerne for videregående uddannelser,

dvs. erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddan-

nelser.

25. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2011-2017, men da ECTS-point har været en

del af dansk lovgivning siden 2003, vil elementer fra før 2011 også indgå.

26. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. I bilag 2 gennemgår vi de me-

todiske udfordringer, der er i forhold til at definere og måle de studerendes tidsforbrug. Bi-

lag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

2. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets forvaltning

af ECTS-point

DELKONKLUSION

Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke i de 17 år, hvor det har

været obligatorisk at anvende ECTS-point, har fastlagt rammer for, hvordan uddannelses-

institutionerne skal forvalte ECTS-point. Det er derfor usikkert, hvad der ligger bag de ECTS-

point, der udløser de årlige uddannelsestilskud til uddannelsesinstitutionerne.

Det fremgår af universitetsloven, at universiteterne skal udbyde fx kandidatuddannelser på

120 ECTS-point. Det fremgår videre, at 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie. Tilsva-

rende regler gælder for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og

Forskningsministeriet har dog ikke fastsat rammer for, hvor mange timer institutionerne

skal planlægge med pr. ECTS-point. Ministeriet har heller ikke stillet krav om, at alle uddan-

nelsesinstitutioner skal følge systematisk op på, om de studerendes faktiske tidsforbrug

er som forventet, og at institutionerne kan sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at de

leverer fuldtidsstudier.

Undersøgelsen viser, at de studerendes tidsforbrug indtil nu hverken indgår i Uddannelses-

og Forskningsministeriets tilsynskoncept eller i Danmarks Akkrediteringsinstitutions ak-

kreditering af uddannelsesinstitutionerne.

Flere undersøgelser af de studerendes tidsforbrug har vist, at der for en række uddannel-

ser på tværs af sektorerne har været indikationer på et lavt tidsforbrug blandt de stude-

rende. Blandt andre kom Kvalitetsudvalget i 2015 frem til, at danske studerende i gennem-

snit skulle studere 20 % mere for at nå op på fuld tid. En undersøgelse fra Danmarks Evalue-

ringsinstitut konkluderede i 2014 desuden, at ECTS-pointene ikke bliver monitoreret sy-

stematisk og justeret efter klare kriterier. Denne viden har dog ikke medført, at Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet har stillet krav til uddannelsesinstitutionernes forvaltning

af ECTS-point.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet af uddannelsespolitiske

og samfundsøkonomiske årsager vil arbejde for, at de studerende øger deres tidsforbrug

på uddannelserne, fordi det antages at have en positiv indvirkning på deres læringsudbyt-

te. Ministeriet deler desuden Rigsrevisionens opfattelse af, at det er et område, hvor der

trods øget fokus fortsat er potentiale for forbedring på både erhvervsakademier, profes-

sionshøjskoler og universiteter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

27. Dette kapitel handler om, hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriet på tilfreds-

stillende vis har fastlagt rammer for de videregående uddannelsesinstitutioners forvalt-

ning af ECTS-point.

2.1. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS

RAMMER FOR UDDANNELSESINSTITUTIONERNES FOR-

VALTNING AF ECTS-POINT

28. Vi har undersøgt, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har fastlagt rammer for

uddannelsesinstitutionernes forvaltning af ECTS-point, dvs. om ministeriet har:



defineret det forventede tidsforbrug i timer pr. ECTS-point

stillet krav til, at uddannelsesinstitutionerne anvender ECTS-systemet, herunder at in-

stitutionerne systematisk følger op på, om de studerendes faktiske tidsforbrug er som

forventet, og kan sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at de leverer fuldtidsstu-

dier.

29. Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har defineret det

forventede tidsforbrug i timer pr. ECTS-point, eller hvordan der skal tages højde for, at nog-

le ikke studerer, hvad der svarer til 60 ECTS-point om året. Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet har oplyst, at ministeriet alene forventer, at uddannelsesinstitutionerne tilrette-

lægger uddannelserne med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang

i ECTS-point. Vi skal hertil bemærke, at en manglende definition på, hvad den forventede

arbejdsbelastning er i timer, medfører usikkerhed om, hvor mange timer institutionerne

skal tilrettelægge uddannelserne med. Vi finder ligeledes, at en manglende definition be-

tyder, at det er usikkert, hvad der ligger bag de ECTS-point, der udløser de årlige uddannel-

sestilskud.

30. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har stillet krav

om, at de studerendes tidsforbrug skal monitoreres, eller at institutionerne over for mini-

steriet skal dokumentere, at institutionerne leverer fuldtidsuddannelser forstået som et

begreb for et givent tidsforbrug. Ministeriet har heller ikke fastsat krav om, at tilrettelæg-

gelsen af uddannelserne skal baseres på konkret viden om de studerendes tidsforbrug på

studierne.

31. Vi finder, at fraværet af systematisk monitorering medfører, at hverken Uddannelses-

og Forskningsministeriet eller uddannelsesinstitutionerne kan sandsynliggøre, at de udby-

der uddannelser på fuld tid. Dette medfører ligeledes, at det er usikkert, hvad der ligger bag

de ECTS-point, der udløser det årlige uddannelsestilskud, og uvist, om ministeriet får det,

der betales for med uddannelsestilskuddet, jf. finanslovens bestemmelser herom.

32. Vi er dog i forbindelse med undersøgelsen stødt på flere udmeldinger fra Uddannelses-

og Forskningsministeriet vedrørende forvaltningen af ECTS-point på uddannelsesinstitu-

tionerne. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2002 vejledt de videregående uddan-

nelsesinstitutioner om, at 60 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på 1.650 timer, jf.

boks 2. Ét ECTS-point svarer dermed til et tidsforbrug på ca. 27,5 timer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

Ministeriet har oplyst, at brevet alene er en vejledning til institutionerne, og at ministeri-

et ikke har fastsat et formelt krav om antallet af planlagte timer pr. ECTS-point. Vores un-

dersøgelse viser, at denne vejledning sidenhen er blevet til en de facto-norm ved tilrette-

læggelsen af uddannelser på de fleste videregående uddannelsesinstitutioner.

BOKS 2

UDDRAG FRA MINISTERIETS BREV AF 2. MAJ 2002 TIL ALLE VIDEREGÅ-

ENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER

”ECTS-point

Uddannelsens og dens delelementers omfang skal opgives i ECTS-credits, idet 60 point sva-

rer til et studenterårsværk. Ministerierne har haft en del spørgsmål vedrørende det aktuelle

omfang af et studenterårsværk. Det kan derfor oplyses, at det for tiden er 1.650 årlige arbejds-

timer, beregnet et arbejdsår på arbejdsmarkedet med en standardarbejdsuge og med fradrag

af ferie. Studenterårsværket omfatter hele den studerendes uddannelsesindsats, herunder

forberedelse af og deltagelse i undervisning, opgaveskrivning og eksamensdeltagelse samt

evt. praktik. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en ”normalstuderende” på 27-

28 timer.”

Vi kan ligeledes konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet på sin hjemmeside

anbefaler institutionerne at måle de studerendes tidsforbrug, jf. boks 3.

BOKS 3

UDDRAG FRA UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS HJEMME-

SIDE

”Vurdering

af arbejdsbyrde

Der er blevet udviklet forskellige tilgange til at vurdere de studerendes arbejdsbyrde for at gen-

nemføre et bestemt uddannelsesforløb. En tilgang, som Europa-Kommissionen anbefaler, er

blevet udviklet i forbindelse med Tuning-projektet (Tuning Educational Structures in Europe).

Tuning-projektet har udviklet to skemaer, som kan være til hjælp, når arbejdsbyrden skal vur-

deres eller justeres. Det ene skema skal udfyldes af underviseren – det andet af den studeren-

de. På den måde opnås et nuanceret syn på arbejdsbelastningen.

Skøn den studerendes arbejdsbyrde:

Kursets samlede tidsmæssige arbejdsbelastning skal

svare til det antal af ECTS-point, kurset giver. Der kan findes flere forskellige typer af ak-

tivitet inden for et kursus, fx forelæsninger, seminarer, øvelser, selvstændige studier, felt-

arbejde, projekt mv. Disse indbefatter ligeledes opgaveskrivning, læsning af bøger og ar-

tikler, vejledning og fremlæggelser. Endvidere tæller både mundtlige og skriftlige eksami-

ner. Alt dette bør indgå, når arbejdsbelastningen vurderes.

Brug studenterevalueringer for at følge op på skøn:

De studerende skal bidrage til evalue-

ring af kurset. På baggrund af evalueringer kan det således fastslås, om antallet af ECTS-

point svarer til den tidsmæssige arbejdsbelastning. Den oftest benyttede evalueringsme-

tode er spørgeskemaundersøgelse midt i semestret og ved semestrets afslutning. På bag-

grund af evalueringer kan der vise sig behov for at justere arbejdsbyrde og/eller uddannel-

sesaktiviteter.”

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

Undersøgelsen viser desuden, at krav til monitorering og forbedring af de studerendes tids-

forbrug i nogle tilfælde er indarbejdet i institutionernes udviklingskontrakter. I professions-

højskolernes udviklingskontrakter med Uddannelses- og Forskningsministeriet for perio-

den 2015-2017 er der således opstillet som pligtigt mål, at institutionerne skal etablere

en målemetode og foretage en første måling af de studerendes tidsforbrug i 2015 for på

baggrund af denne at opstille mål for, at de studerende skal bruge mere tid på uddannel-

serne i 2016 og 2017.

33. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at det forhold, at de studerendes

tidsforbrug blev indarbejdet i udviklingskontrakterne, var et ønske om at følge effekten

af professionshøjskolernes såkaldte studieaktivitetsmodel. Modellen sætter fokus på den

forventede studieaktivitet med henblik på at øge de studerendes læring. Som sådan be-

nyttes modellen som planlægningsværktøj for undervisere og danner afsæt for en forvent-

ningsafstemning med de studerende om anvendt tidsforbrug på forskellige studieaktivi-

teter, så uddannelserne udgør et fuldtidsstudie.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har endvidere oplyst, at målene for de studerendes

tidsforbrug kom med i udviklingskontrakterne efter gensidig forhandling mellem ministe-

riet og professionshøjskolerne og primært efter ønske fra professionshøjskolerne. Ministe-

riet finder derfor ikke, at kravet til måling og forbedring af de studerendes tidsforbrug kan

tolkes som et håndfast krav fra ministeriets side.

34. Vi skal i den forbindelse oplyse, at udviklingskontrakterne er en del af Uddannelses- og

Forskningsministeriets styring af institutionerne, og at udviklingskontrakterne er opdelt i

pligtige og frivillige mål. Kravet om studieintensitet indgår som et pligtigt mål.

Vi kan konstatere, at ønsket om at øge de studerendes tidsforbrug indgår i alle udviklings-

kontrakter for professionshøjskolerne for perioden 2015-2017, men ordlyden i hver enkelt

kontrakt er forskellig. I nogle tilfælde ønskes der blot en stigning i forhold til baseline, mens

der hos andre ønskes et bestemt tidsforbrug på 35 timer for mere end 60 % af de studeren-

de stigende til 75 % af de studerende i løbet af kontraktperioden. For 2 professionshøjsko-

ler (Professionshøjskolen Absalon og VIA University College) er målet, at de studerende bru-

ger 37 timer om ugen på studier.

Vi kan konstatere, at der ikke er indarbejdet tilsvarende pligtige krav i udviklingskontrak-

terne for universiteterne og for erhvervsakademierne.

Sikring af arbejdet med de studerendes tidsforbrug gennem institutionsakkrediteringen

35. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeren fastsætter kriterier for

akkrediteringen af videregående uddannelsesinstitutioner, og at fx monitorering af de stu-

derendes tidsforbrug vil være løftet af den kvalitetssikring, der sker som led i en institu-

tionsakkreditering.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

36. Danmarks Akkrediteringsinstitution har oplyst, at alle videregående uddannelsesinsti-

tutioner som følge af akkrediteringsloven af 2013 skal gennemgå institutionsakkredite-

ring. Hensigten med institutionsakkreditering er, at ansvaret for sikringen af den enkelte

uddannelses relevans og kvalitet placeres mere entydigt hos den udbydende uddannelses-

institution. For at tydeliggøre dette ansvar følger det endvidere af akkrediteringsloven,

at uddannelsesinstitutionerne skal udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt

for institutionernes særlige karakteristika. Således indgår der i en institutionsakkredite-

ring ikke standardiserede krav til processkridt eller dokumentation.

37. Vi kan konstatere, at regelsættet vedrørende institutionsakkreditering ikke indeholder

standardiserede krav til udformningen af kvalitetssikringssystemerne eller til arten af do-

kumentation mv., herunder heller ikke krav til de studerendes tidsforbrug. Danmarks Ak-

krediteringsinstitution sikrer således alene, at uddannelsesinstitutionerne har processer

for, at institutionerne kan arbejde med kvalitet, herunder kan de studerendes målte tids-

forbrug indgå, uden at det dog er obligatorisk. Hertil kommer, at resultatet af monitorerin-

gen af de studerendes tidsforbrug ikke påvirker, om en institution bliver positivt akkredi-

teret eller ej.

RESULTATER

Det fremgår af lovgivningen for de videregående uddannelsesinstitutioner, at institutio-

nerne skal udbyde fx kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Det fremgår videre, at 60

ECTS-point svarer til et års heltidsstudie. Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet ikke har fastlagt rammer for institutionernes forvaltning af ECTS-point,

og at det derfor er usikkert, hvad der ligger bag de ECTS-point, der udløser det årlige ud-

dannelsestilskud. Ministeriet har vejledt om – men ikke fastsat en norm for – antallet af

timer pr. ECTS-point. Ministeriet har heller ikke fastsat krav om, at monitorering af tids-

forbruget skal indgå i institutionernes tilrettelæggelse af uddannelserne. Endvidere har

ministeriet ikke stillet krav om, at institutionerne over for ministeriet skal dokumentere,

at den enkelte institution udbyder fuldtidsuddannelser forstået som et begreb for et gi-

vent tidsforbrug. Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at der for professionshøjsko-

lerne i udviklingskontrakter for perioden 2015-2017 opstilles et pligtigt krav om at måle

og forbedre de studerendes tidsforbrug på uddannelserne. Ministeriet har desuden på sin

hjemmeside beskrevet, hvordan institutionerne ved monitorering kan opnå et nuanceret

syn på de studerendes tidsforbrug. Endelig viser undersøgelsen, at Danmarks Akkredite-

ringsinstitution alene sikrer, at uddannelsesinstitutionerne har processer for, at institutio-

nerne kan arbejde med kvalitet, herunder kan de studerendes målte tidsforbrug indgå, men

det er ikke obligatorisk.

2.2. UNDERSØGELSER AF DE STUDERENDES TIDSFOR-

BRUG I PERIODEN 2010-2018

38. Der er over de senere år udført en del undersøgelser af de studerendes tidsforbrug på

de videregående uddannelser. Figur 5 viser udvalgte konklusioner fra nogle af disse under-

søgelser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

FIGUR 5

UDVALGTE KONKLUSIONER FRA UNDERSØGELSER AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG I PERIODEN

2010-2018

Eurostudent (2010)

Undersøgelse af bl.a. de studerendes tidsforbrug (kaldet

Eurostudent-undersøgelsen) udføres i ﬂere europæiske

lande. I Danmark er det Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, som forestår undersøgelsen. I 2010 viste

undersøgelsen, at bachelor- og kandidatstuderende

i gennemsnit brugte henholdsvis 34 og 33 timer om

ugen på deres studier.

Forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som

omfattede 7.917 studerende (2014)

”Analyserne viser, at mange studerende indskrevet på

fuldtidsuddannelser havde en studieintensitet, som

i praksis lå noget under det antal timer, der ligger til

grund for ECTS-normen.” (side 48).

Kvalitetsudvalget (2014)

”Der ﬁndes en omfattende mængde af international

forskningsviden om sammenhængen mellem de stude-

rendes studieaktivitet – det vil sige, hvor meget tid de

studerende bruger på at studere – og deres lærings-

mæssige udbytte af uddannelsen. Den ikke så overra-

skende konklusion er klar. Jo mere tid brugt på at stude re

– jo mere læring og jo dygtigere bliver man.” (side 14).

Eurostudent (2016)

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige tid brugt

på studiet pr. institutionstype var:

erhvervsakademiuddannelser:

professionsbacheloruddannelser:

universitetsbacheloruddannelser:

universitetskandidatuddannelser:

36,5 timer/uge

37,2 timer/uge

37,9 timer/uge

38,1 timer/uge.

Eurostudent (2013)

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige tid brugt

på studiet pr. institutionstype var:

erhvervsakademiuddannelser:

professionsbacheloruddannelser:

universitetsbacheloruddannelser:

universitetskandidatuddannelser:

27,9 timer/uge

30,1 timer/uge

32,5 timer/uge

33,9 timer/uge.

2010

2013

Danmarks Evalueringsinstitut (2014)

”Institutionerne i undersøgelsen tilrettelægger uddan-

nelserne efter, at det skal være fuldtidsuddannelser,

men da ECTS-pointene ikke bliver monitoreret syste-

matisk og justeret efter klare kriterier, er der ikke sik-

kerhed for, at der er tale om fuldtidsuddannelser. Det

betyder, at institutionerne ikke systematisk sikrer, hvad

ECTS-pointene dækker over, og det har selvfølgelig

betydning for, hvorvidt de kan anvendes som grundlag

for studentermobilitet.” (side 8).

”EVA’s analyse viser, at der er behov for, at institutio-

nerne går deres ECTS-praksis efter, fordi de har mulig-

hed for at forbedre deres arbejde. Særligt deres arbejde

med at monitorere og efterfølgende justere uddannel-

serne kan styrkes”. (side 9).

Kvalitetsudvalget (2015)

”I dag kan en række uddannelser klares på deltid. Kvali-

tetsudvalgets spørgeskemaundersøgelser viser, at de

studerendes tidsforbrug i gennemsnit skal øges med

ca. 20 pct. – varierende fra ganske få pct. til omkring 50

pct. – for at nå et omfang, der svarer til et fuldtidsstu-

die.” (side 44). I Kvalitetsudvalgets analyserapport fra

2014 omtales ovenstående som et ”forsigtigt skøn”.

2014

2015

2016

2018

Udvalg om bedre universitetsuddannelser (2018)

”Selvom der er forskellige spørgsmålsformuleringer og

kilder i dette afsnit, ser det samlet set ud til, at de stu-

derende ikke bruger, hvad der svarer til fuld tid på deres

uddannelse. Derudover ser det ud til, at de studerendes

selvrapporterede studeintensitet i en undersøgelse på

tværs af universiteter (Eurostudent) er noget højere

end de studerendes besvarelser i de undersøgelser, der

er gennemført på en række af de enkelte universiteter,

ligesom det også er højere end studieledernes vurde-

ring af de studerendes samlede studietid.” (side 277).

”Hvis et studium skal svare til arbejdsmængden i et

fuldtidsjob med 37 timer pr. uge, svarer det til, at de

studerende skal anvende omtrent 43 timer om ugen

på deres studium pga. blandt andet de længere ferie-

perioder under studietiden.” (side 278).

Kilde: Publikationen

Eurostudent

2010, 2013, 2016;

ECTS på de videregående uddannelser

fra Danmarks Evalueringsinstitut, 2014;

Nye Veje og Høje

Mål

fra Kvalitetsudvalget, 2015;

Mere undervisning, større studieintensitet? En multilevelanalyse af 7.917 studerendes tidsforbrug

af Jesper Kim

Hansen, et. al., 2015 og

Universitetsuddannelser til fremtiden

fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser, 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

Det fremgår af figur 5, at de studerendes tidsforbrug indgår som en fast del af de Eurostu-

dent-undersøgelser, der er blevet gennemført i 2010, 2013 og 2016. Det er Uddannelses-

og Forskningsministeriet, der står for det danske bidrag. Alle 3 Eurostudent-undersøgel-

ser viser et gennemsnitligt tidsforbrug for de studerende, der indikerer, at der ikke stude-

res på fuld tid. Den seneste Eurostudent-undersøgelse baseret på data indsamlet i 2016

viser, at de studerendes tidsforbrug er steget i forhold til målingen i 2013. Som det frem-

går af figuren, konstaterer Udvalg om bedre universitetsuddannelser dog i 2018, at Euro-

student-undersøgelsens resultater for de studerendes tidsforbrug ligger noget højere end

de undersøgelser, en række universiteter selv har lavet.

Endvidere har forskere, forskningsinstitutioner og regeringsnedsatte udvalg gentagne gan-

ge i perioden 2010-2018 udgivet rapporter, der påpeger, at de studerendes tidsforbrug i

gennemsnit ikke svarer til fuld tid. Danmarks Evalueringsinstitut påpegede i 2014 desuden,

at uddannelsesinstitutionernes monitorering ikke giver sikkerhed for, at der er tale om fuld-

tidsuddannelser. Forskning viser endvidere, at jo mere tid de studerende bruger på studi-

erne, jo mere øges deres læringsudbytte. Da forskningen viser, at de studerendes lærings-

udbytte øges, i takt med at de bruger mere tid på studierne, og flere undersøgelser påpe-

ger, at de studerende ikke læser på fuld tid, er det Rigsrevisionens vurdering, at staten ik-

ke får tilstrækkelig effekt af de ca. 13 mia. kr., der årligt gives i tilskud til de videregåen-

de uddannelser.

Arbejdet med at justere undervisnings- eller eksamensformer, faglige mål mv. for at moti-

vere de studerende til at bruge mere tid på studierne vil fx kunne øge effekten af uddan-

nelsestilskuddene.

39. Vores undersøgelse viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke i forlængel-

se af ovenstående undersøgelser har igangsat initiativer over for uddannelsesinstitutio-

nerne med henblik på at øge de studerendes tidsforbrug.

EUROSTUDENT

Eurostudent er et fælles euro-

pæisk projekt, hvor den videre-

gående uddannelsessektor føl-

ges og sammenlignes på en ræk-

ke sociale dimensioner, herun-

der de studerendes tidsforbrug.

RESULTATER

Flere undersøgelser har både vist et lavt tidsforbrug hos de studerende og udfordringer med

den måde, de videregående uddannelsesinstitutioner har forvaltet ECTS-point på. Rigsre-

visionens undersøgelse viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har igangsat

initiativer i forlængelse heraf. Det er Rigsrevisionen vurdering, at når de studerende ikke

studerer på fuld tid, så får staten ikke tilstrækkelig effekt af uddannelsestilskuddene.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

2.3. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS

TILSYN

40. Vi har undersøgt, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har ført tilsyn med, om

de studerendes tidsforbrug svarer til fuld tid.

41. Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsyn med de videregående uddannelsesin-

stitutioner sker med udgangspunkt i et systematisk tilsyn. Det systematiske tilsyn er et

årligt skriftligt tilsyn baseret på bl.a. udviklingen i nogle centrale indikatorer og på opfølg-

ning på årsrapporten, herunder institutionens afrapportering af mål i udviklingskontrak-

ten. Indikatorerne i tilsynet omfatter bl.a. tilgang, frafald, studietid og ledighed, samt at

der følges op på økonomien. Ministeriet kan desuden gennemføre tematiske tilsyn, der er

tværgående for flere eller alle institutioner. I tematiske tilsyn er der fokus på udvalgte po-

litiske, faglige, juridiske eller strategiske temaer. Formålet kan fx være at følge op på, om

nye regler har den tilsigtede virkning, og om implementering af love og regler er håndte-

ret korrekt. Dertil fører ministeriet et løbende tilsyn med institutionerne. Ministeriet vil fx

følge op, hvis der opstår situationer eller er konkrete forhold på den enkelte institution,

som ikke er i overensstemmelse med gældende regler.

42. Vi har gennemgået tilsynskonceptet og kan konstatere, at det ikke systematisk inklu-

derer de studerendes tidsforbrug, men at Uddannelses- og Forskningsministeriet har iværk-

sat enkelte udvalgte tiltag vedrørende de studerendes tidsforbrug.

43. Fra og med 2016 har data om

planlagte

undervisnings- og vejledningstimer indgået i

det systematiske tilsyn. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bedt om redegørelser

fra institutioner, der har uddannelser med et lavt antal planlagte undervisnings- og vejled-

ningstimer (under 3 og 5 timer pr. ECTS-point på henholdsvis bachelor- og kandidatuddan-

nelser). Ministeriet har oplyst, at institutionerne er blevet spurgt til, om det lave timetal

giver anledning til at øge antallet af planlagte timer eller til andre tiltag i forhold til at un-

derstøtte et højt tidsforbrug hos de studerende.

44. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat særlige

initiativer til at fremme de studerendes tidsforbrug på lærer- og pædagoguddannelserne.

Ifølge ministeriet er det 2 af de største uddannelser, der under stor politisk og offentlig be-

vågenhed uddanner tusinder af studerende til centrale velfærdsinstitutioner i samfundet.

Det er også 2 uddannelser, der har været præget af lavt tidsforbrug, hvorfor der er igang-

sat særlige initiativer. I de målinger, som vi har modtaget til denne undersøgelse, frem-

går det, at uddannelserne endnu ikke har nået et tilfredsstillende niveau. På professions-

højskolerne viste de målinger, vi har om uddannelserne til lærer og pædagog i 2017, et

gennemsnit på mellem 33-38 timer pr. uge. Tidligere målinger var lavere eller på samme

niveau.

UDDANNELSESZOOM

Uddannelseszoom er et digitalt

værktøj, der har til formål at

understøtte unge i forbindelse

med valg af uddannelse ved at

stille sammenlignelig informa-

tion om uddannelsers kvalitet

og relevans til rådighed.

45. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at man gennemførte en undersøgel-

se af de studerendes tidsforbrug som input til Uddannelseszoom i 2017, og at man på sigt

eventuelt vil gennemføre den som et element i tilsynet med uddannelsesinstitutionerne.

Desværre lykkedes første dataindsamling ikke, da der var metodiske problemer med de

stillede spørgsmål, og derfor blev resultaterne skæve i forhold til tidligere opgørelser. År-

sagen var ifølge ministeriet formentlig en uhensigtsmæssig spørgeteknik. Ministeriet for-

venter at gennemføre en ny spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIETS FORVALTNING AF ECTS-POINT

46. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet af uddannelsespoliti-

ske og samfundsøkonomiske årsager vil arbejde for, at de studerende øger deres tidsfor-

brug på uddannelserne, fordi det antages at have en positiv indvirkning på deres lærings-

udbytte. Ministeriet har tillige oplyst, at det deler Rigsrevisionens opfattelse af, at det er

et område, hvor der trods øget fokus fortsat er potentiale for forbedring på både erhvervs-

akademier, professionshøjskoler og universiteter.

47. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der i de strategiske rammekon-

trakter for perioden 2018-2021, som forventes underskrevet i sommeren 2018, forment-

lig vil indgå studieintensitet som indikator for mål om højt læringsudbytte i hovedparten

af kontrakterne. Ministeriet har desuden oplyst, at for institutioner, hvor studieintensite-

ten ikke er den primære udfordring i forhold til de studerendes læringsudbytte, er fokus i

stedet lagt på eksempelvis at understøtte forskningsbaseringen af uddannelserne.

Vi har for de institutioner, der medvirker i undersøgelsen, haft lejlighed til at gennemgå 6

ud af 25 strategiske rammekontrakter, heraf 2 fra erhvervsakademier, 2 fra professions-

højskoler og 2 fra universiteter. Årsagen til, at vi kun har gennemgået 6 strategiske ram-

mekontrakter, er, at de øvrige kontrakter ikke var underskrevet, da vi udarbejdede denne

beretning. På baggrund af de gennemgåede rammekontrakter kan vi konstatere, at et højt

tidsforbrug i disse kontrakter formuleres som en

forudsætning

for et højt læringsudbytte.

I erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes rammekontrakter er de studerendes

gennemsnitlige tidsforbrug på studierne desuden defineret som en

indikator

på højt læ-

ringsudbytte, som institutionerne forpligter sig til at følge gennem enten egne målinger,

Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelseszoom (som forventes gennemført i

2018 og 2020) eller via begge. Vi kan konstatere, at kontrakterne indebærer, at de stude-

rendes tidsforbrug nu skal monitoreres, men at ingen af institutionernes kontrakter op-

stiller konkrete mål for tilfredsstillende tidsforbrug. Ambitionen er alene at øge de stude-

rendes tidsforbrug fra det nuværende niveau. Gennemgangen af de 2 universiteters ram-

mekontrakter viser, at de ikke indeholder krav om at monitorere de studerendes tidsfor-

brug.

STRATEGISKE RAMME-

KONTRAKTER

Strategiske rammekontrakter

indgås for perioden 2018-2021

og indeholder strategiske mål

for de videregående uddannel-

sesinstitutioners kerneopgaver.

For hvert mål er der fastsat in-

dikatorer med tilhørende speci-

fikke datakilder

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsynskoncept ikke in-

kluderer de studerendes tidsforbrug, men at ministeriet eventuelt på sigt vil lade de stu-

derendes tidsforbrug indgå i tilsynet. Undersøgelsen viser også, at ministeriet har iværk-

sat enkelte udvalgte tiltag vedrørende de studerendes tidsforbrug, og ministeriet oplyser,

at ministeriet af uddannelsespolitiske og samfundsøkonomiske årsager vil arbejde for, at

de studerende øger deres tid på studiet. Af de strategiske rammekontrakter, Rigsrevisio-

nen har haft lejlighed til at gennemgå, er det alene erhvervsakademiernes og professions-

højskolernes kontrakter, der indeholder krav om monitorering af de studerendes tidsfor-

brug, dog uden at der i kontrakterne er opstillet absolutte mål for, hvilket tidsforbrug der

er tilfredsstillende, fx 43 timer pr. uge. Ambitionen er alene at øge de studerendes tidsfor-

brug fra det nuværende niveau. Rammekontrakterne for de 2 universiteter indeholder ik-

ke krav om at monitorere de studerendes tidsforbrug.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

3. Videregående uddannel-

sesinstitutioners monitore-

ring af de studerendes tids-

forbrug

DELKONKLUSION

Rigsrevisionens gennemgang af målinger af de studerendes tidsforbrug på de institutioner,

hvor tidsforbruget måles som et gennemsnit, indikerer, at mindst 1/5 af uddannelserne er

langt fra at være fuldtidsstudier.

Gennemgangen viser desuden, at flere af institutionerne ikke arbejder tilstrækkeligt syste-

matisk med at opgøre ECTS-point, og at nogle institutioner fx ikke måler de studerendes

tidsforbrug på de enkelte uddannelser. Rigsrevisionen finder behovet for systematisk mo-

nitorering og justering særligt vigtigt, set i lyset af at de foreliggende målinger indikerer,

at de studerendes tidsforbrug på mange uddannelser er lavt.

På den baggrund er det Rigsrevisionens vurdering, at hverken Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet eller uddannelsesinstitutionerne kan sandsynliggøre, at der reelt udbydes fuld-

tidsuddannelser.

MONITORERING

48. Dette kapitel handler om, i hvilket omfang uddannelsesinstitutionerne monitorerer de

studerendes tidsforbrug.

3.1. UDDANNELSESINSTITUTIONERNES MÅLINGER AF

DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

49. Vi har undersøgt, om de 25 uddannelsesinstitutioner monitorerer de studerendes tids-

forbrug på uddannelserne.

50. Vi har anmodet uddannelsesinstitutionerne om data for de studerendes tidsforbrug i

perioden 2010-2017. Vi gjorde institutionerne opmærksomme på, at vi ønskede de oplys-

ninger, som behandles af institutionens ledelse. Vi har endvidere indhentet beskrivelser

af de metoder, som institutionerne har anvendt i deres målinger af tidsforbruget.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

Målinger af de studerendes tidsforbrug vil altid være baseret på de studerendes egne op-

levelser af, hvor lang tid de bruger på studiet, hvilket også gør sig gældende for alle insti-

tutionernes målinger. Som figur 6 viser, indgår målinger af de studerendes tidsforbrug i 22

af de 25 institutioners styringskoncept. Der er 3 universiteter (Københavns Universitet,

Roskilde Universitet og Copenhagen Business School), der ikke følger de studerendes sam-

lede tidsforbrug, dvs. tid brugt på undervisning, forberedelse, eksamen mv. Målemetoder-

ne på de øvrige institutioner varierer, idet 3 institutioner følger tidsforbruget i intervaller,

mens 19 institutioner måler det som et gennemsnit. 20 institutioner måler i deres seneste

måling tidsforbruget på uddannelsesniveau, mens 2 måler det for institutionen som hel-

hed. Den ene af disse institutioner, Erhvervsakademi Sydvest, supplerer dog målingen på

institutionsniveau med stikprøvemålinger af tidsforbruget på enkelte uddannelser. Den an-

den institution, Erhvervsakademi MidtVest, opgør i få tilfælde tidsforbruget pr. semester

på en uddannelse, hvis der er over 30 fra semestret, der har responderet på undersøgelsen.

FIGUR 6

DE 25 UDDANNELSESINSTITUTIONERNES MÅLINGER AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

UNIVERSITETER

PROFESSIONS-

HØJSKOLER

ERHVERVS-

AKADEMIER

5 monitorerer

tidsforbrug på

uddannelsesniveau

monitorerer ikke

de studerendes

samlede tidsforbrug

alle 8 monitorerer

tidsforbrug på

uddannelsesniveau

7 monitorerer

tidsforbrug på

uddannelsesniveau

2 monitorerer

tidsforbrug på

institutionsniveau

4 monitorerer

1 monitorerer

tidsforbrug som tidsforbrug i

gennemsnit

intervaller

7 monitorerer

tidsforbrug som

gennemsnit

1 monitorerer

tidsforbrug i

intervaller

alle 7

1 monitorerer

monitorerer

tidsforbrug

tidsforbrug som

som

gennemsnit

monitorerer

tidsforbrug i

intervaller

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra 25 videregående uddannelsesinstitutioner.

51. Undersøgelsen viser, at der er stor variation i den måde, de studerendes tidsforbrug

måles på (se mere herom i bilag 2). Fx tager nogle institutioner højde for, om de adspurgte

studerende studerer på normeret tid (dvs. 60 ECTS-point om året), mens andre institutioner

ikke forholder sig til dette ved målingen af tidsforbruget. Flere institutioner har derfor og-

så henledt vores opmærksomhed på, at data ikke kan bruges til at sammenligne tidsfor-

bruget på tværs af institutioner på grund af de metodemæssige forskelle. Vi skal bemær-

ke, at selv om der kan anvendes forskellige metoder, så bør alle målinger kunne anvendes

til at opgøre tidsforbruget på uddannelserne, så ECTS-point tildeles så ensartet som muligt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

52. Vi har undersøgt, om uddannelsesinstitutionerne monitorerer de studerendes tidsfor-

brug regelmæssigt, jf. tabel 1.

TABEL 1

HYPPIGHEDEN AF MÅLINGER AF TIDSFORBRUG I PERIODEN 2010-2017

Måling hvert år eller hvert 2. år



Erhvervsakademi MidtVest (2010)

Erhvervsakademi Kolding (2010)

Erhvervsakademi Sydvest (2010)

Professionshøjskolen Absalon (2010)

University College Nordjylland (2011)

IT-Universitetet (2011)

Erhvervsakademi Sjælland (2012)

Erhvervsakademi Aarhus (2012)

Erhvervsakademi Dania (2012)

Copenhagen Business Academy (2012)

Københavns Erhvervsakademi (2012)

Professionshøjskolen Metropol (2012)

University College Capital (2012)

University College Syddanmark (2013)

University College Lillebælt (2013)

VIA University College (2014)

Erhvervsakademiet Lillebælt (2015)

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2015)

Syddansk Universitet (siden 2015)

Aarhus Universitet (2011)

Danmarks Tekniske Universitet (2015)

Aalborg Universitet (2016)

Københavns Universitet

Copenhagen Business School

Roskilde Universitet

Måling hvert 3. år

Måling én gang

Ingen måling

Rigsrevisionen vurderer, at IT-Universitetets målinger er mangelfulde, da de studerende ikke selv har kun-

net angive deres tidsforbrug.

DTU har sent i forløbet oplyst, at de har flere tidligere målinger baseret på intervalmålinger, men at dis-

se ikke er sendt til Rigsrevisionen.

Note: Institutionerne har ikke nødvendigvis målt i hele perioden 2010-2017. Inddelingen af institutioner

baserer sig derfor på Rigsrevisionens vurdering af, om de har etableret en praksis i løbet af perioden,

hvor frekvensen af målingen er sket inden for 1-3 år. Tabellen omfatter både målinger af tidsforbrug

som gennemsnit og som intervaller. Første år for en måling i perioden 2010-2017 er gengivet i en

parentes.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data om tidsforbrug fra uddannelsesinstitutionerne.

Det fremgår af tabel 1, at 19 af de 25 institutioner inden for de senere år er begyndt at

måle de studerendes tidsforbrug årligt eller hvert andet år. Aarhus Universitet har målt

tidsforbruget hvert tredje år. Mange af de institutioner, der følger tidsforbruget årligt el-

ler hvert andet år, kan dokumentere gentagne målinger siden 2011, 2012, 2013, 2014 el-

ler 2015. Blot 4 institutioner har monitoreret tidsforbruget regelmæssigt siden 2010.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

Det fremgår videre af tabellen, at 2 universiteter har målt tidsforbruget én gang i perioden

2010-2017, mens 3 universiteter ingen målinger har gennemført.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at de fleste institutioner har monitoreret de studerendes tidsforbrug

inden for de seneste år, men at dette ikke har været gældende i hele perioden 2010-2017.

Det er ikke alle institutioner, der følger tidsforbruget regelmæssigt pr. uddannelse. Nogle

måler således i stedet for institutionen som helhed, mens andre institutioner ikke måler de

studerendes tidsforbrug. 2 universiteter har således kun målt de studerendes tidsforbrug

én gang i perioden 2010-2017, og 3 universiteter har aldrig foretaget en måling af tidsfor-

bruget. Rigsrevisionen vurderer, at det svækker forvaltningen af ECTS-point væsentligt,

at nogle institutioner slet ikke måler de studerendes tidsforbrug.

3.2. KAN UDDANNELSESINSTITUTIONERNE SANDSYN-

LIGGØRE, AT DER UDBYDES FULDTIDSUDDANNELSER?

53. Vi har undersøgt, om institutionerne gennem målinger af tidsforbruget kan sandsyn-

liggøre (og dermed dokumentere), at de udbyder fuldtidsuddannelser.

Vores gennemgang viser, at ingen af uddannelsesinstitutionerne har målt et gennemsnit-

ligt tidsforbrug på 43 timer pr. uge. Kvalitetsudvalget definerede i 2014 et fuldtidsstudie

til 43 timer om ugen. Samme definition blev benyttet af Udvalg om bedre universitetsud-

dannelser i 2018.

Vi skal bemærke, at det ikke er entydigt, hvor mange timer det kan forventes, at de stude-

rende studerer på en uge. Hvor Kvalitetsudvalget i 2014 kom frem til, at de studerende

bør studere i 43 timer om ugen, så kommer nogle erhvervsakademier og professionshøj-

skoler frem til, at de studerende bør studere 37-41,25 timer om ugen. Denne forskel frem-

kommer ved, at antallet af uger, hvor de studerende forventes at studere, opgøres forskel-

ligt. Vi har i det følgende taget afsæt i Kvalitetsudvalgets norm, mens vi i næste kapitel

gennemgår 4 institutioner med afsæt i den norm, som institutionerne selv har fastsat.

54. Figur 7-9 viser det gennemsnitlige tidsforbrug pr. uddannelsesinstitution på de insti-

tutioner, hvor målingen er udtrykt ved et gennemsnit. De 3 figurer dækker henholdsvis

erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Tidsforbruget er et gennem-

snit for alle uddannelser, som den pågældende institution udbyder. Den stiplede linje i fi-

gurerne angiver 43 timer pr. uge, som svarer til et fuldtidsstudie. Alle målinger er foreta-

get ved brug af spørgeskemaer besvaret af de studerende med den usikkerhed, der knyt-

ter sig til dette.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

FIGUR 7

GENNEMSNITLIGT TIDSFORBRUG PR. UGE PÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

I PERIODEN 2010-2017

(Timer)

Cphbusiness 2015

Cphbusiness 2016

Cphbusiness 2017

Københavns EA 2015

Københavns EA 2016

VIA UC 2016

EA Lillebælt 2015

EA Lillebælt 2016

UC Capital 2014

Note: Figuren viser alle målinger, der er foretaget af de studerendes tidsforbrug i perioden 2010-2017,

hvor målingen er udtrykt ved et gennemsnit.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra erhvervsakademierne.

FIGUR 8

GENNEMSNITLIGT TIDSFORBRUG PR. UGE PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

I PERIODEN 2010-2017

(Timer)

Metropol 2014

Metropol 2016

UC Lillebælt 2015

UC Lillebælt 2016

UC Nordjylland 2015

UC Nordjylland 2016

UC Nordjylland 2017

UC Syd 2014

UC Syd 2015

UC Syd 2016

UC Syd 2017

Absalon 2014

Absalon 2015

VIA UC 2014

Note: Figuren viser alle målinger, der er foretaget af de studerendes tidsforbrug i perioden 2010-2017,

hvor målingen er udtrykt ved et gennemsnit.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra professionshøjskolerne.

EA Lillebælt 2017

EA Dania 2012

EA Dania 2013

EA Dania 2014

EA Dania 2015

EA Dania 2016

EA Dania 2017

EA Sjælland 2012

EA Sjælland 2013

EA Sjælland 2014

EA Sjælland 2015

EA Sjælland 2016

EA Sjælland 2017

EA Aarhus 2015

EA Aarhus 2016

EA Aarhus 2017

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

FIGUR 9

GENNEMSNITLIGT TIDSFORBRUG PR. UGE PÅ UNIVERSITETERNE

I PERIODEN 2010-2017

(Timer)

Aarhus

Universitet

2011

Aarhus

Universitet

2014

Aarhus

Universitet

2017

Danmarks

Tekniske

Universitet

2015

Syddansk

Universitet

2015

Syddansk

Universitet

2017

Note: Figuren viser alle målinger, der er foretaget af de studerendes tidsforbrug i perioden 2010-2017,

hvor målingen er udtrykt ved et gennemsnit.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra universiteterne.

Det fremgår af figur 7-9, at de studerendes gennemsnitlige tidsforbrug på uddannelsesin-

stitutionerne i perioden 2010-2017 varierer fra 28-42 timer om ugen. Danmarks Tekniske

Universitet og professionshøjskolen VIA har målinger i henholdsvis 2015 og 2016, hvor tids-

forbruget er meget tæt på Kvalitetsudvalgets norm på 43 timer.

55. Vi har undersøgt, hvor stor en andel af målingerne på uddannelserne på ovennævnte in-

stitutioner, hvor de studerendes tidsforbrug er målt til under 30 timer om ugen, jf. figur 10.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONERS MONITORERING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

FIGUR 10

ANDEL AF MÅLINGER PÅ UDDANNELSERNE, HVOR DE STUDERENDES TIDS-

FORBRUG PÅ UDDANNELSEN ER UNDER 30 TIMER PR. UGE I PERIODEN

2010-2017

34 %

I alt

24 %

48 %

Erhvervsakademier

Professionshøjskoler

Universiteter

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra de videregående uddannelsesinstitutioner, der følger de

studerendes tidsforbrug som et gennemsnit.

Det fremgår af figur 10, at 34 % (dvs. ca. ⅓) af alle målingerne har vist et gennemsnitligt

tidsforbrug på en uddannelse, der er mindre end 30 timer om ugen. Som det fremgår, er det

særligt universiteterne og erhvervsakademierne, der med henholdsvis 48 % og 24 % har

haft en stor andel af uddannelser, hvor de studerendes tidsforbrug er mindre end 30 timer.

Disse uddannelser ligger dermed væsentligt under 43 timer om ugen. Vores undersøgelse

viser endvidere, at mindst 20 % (dvs. 1/5) af uddannelserne aldrig har haft en måling på

over 30 timer om ugen.

RESULTATER

Institutionernes egne målinger af de studerendes tidsforbrug viser, at uddannelsesinstitu-

tionerne ikke ud fra disse kan sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at institutionerne

udbyder fuldtidsuddannelser, hvorfor Uddannelses- og Forskningsministeriet heller ikke

har sikkerhed herfor. Målinger af de studerendes tidsforbrug på de institutioner, hvor må-

lingen er udtrykt ved et gennemsnit, indikerer desuden, at de studerende på mindst 1/5 af

uddannelserne er langt fra at studere på fuld tid.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

4. 4 uddannelsesinstitutio-

ners inddragelse af de stude-

rendes tidsforbrug ved tilret-

telæggelsen af uddannelser

DELKONKLUSION

Undersøgelsen viser, at alle 4 uddannelsesinstitutioner i dag tilrettelægger efter, at de stu-

derende skal bruge ca. 1.650 timer om året på et fuldtidsstudie.

Kun 2 af de 4 institutioner sikrer imidlertid, at viden om de studerendes tidsforbrug benyt-

tes i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Ingen af uddannelsesinstitutionerne har endnu

målt et tilfredsstillende tidsforbrug på de undersøgte uddannelser, set i forhold til den uge-

norm de har oplyst.

Uddannelsesinstitutionerne inddrager de studerendes tidsforbrug ved tilrettelæggelsen

af uddannelser forskelligt. Professionshøjskolen Metropol har siden 2015 haft forretnings-

gange, der sikrer, at viden om de studerendes tidsforbrug anvendes i tilrettelæggelsen af

uddannelserne. Metropol opsamler viden om tidsforbruget på udvalgte kurser i et ledelses-

informationssystem som supplement til målinger af det samlede tidsforbrug pr. uddannel-

se og kan endvidere dokumentere, at de har iværksat indsatser for at øge de studerendes

tidsforbrug på de uddannelser, hvor der bruges for lidt tid.

JUSTERING

De 4 uddannelsesinstitutioner,

der indgår i undersøgelsen, er

Københavns Universitet, Syd-

dansk Universitet, Professions-

højskolen Metropol og erhvervs-

akademiet Cphbusiness.

Københavns Universitet har som eksempel på det modsatte ikke forretningsgange, der sik-

rer, at universitetsledelsen har viden om de studerendes tidsforbrug på uddannelserne.

Københavns Universitet monitorerer ikke de studerendes tidsforbrug på uddannelserne,

og universitetet sikrer ikke, at viden herom inddrages ved tilrettelæggelsen af uddannel-

serne.

56. Dette kapitel handler om, hvorvidt 4 udvalgte uddannelsesinstitutioner inddrager vi-

den om de studerendes tidsforbrug ved tilrettelæggelsen af uddannelserne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

4.1. UDDANNELSESINSTITUTIONERNES ARBEJDE MED

DE STUDERENDES TIDSFORBRUG

57. Vi har undersøgt de 4 uddannelsesinstitutioners planlægning og monitorering af tids-

forbruget på de udvalgte uddannelser.

58. Vi har i perioden november 2017 - februar 2018 inddraget i alt 16 uddannelser fordelt

på 4 uddannelsesinstitutioner i vores undersøgelse af de studerendes tidsforbrug. De 4 in-

stitutioner er Professionshøjskolen Metropol, erhvervsakademiet Cphbusiness, Syddansk

Universitet og Københavns Universitet. 8 af de 16 uddannelser er valgt, fordi målinger in-

dikerer, at de studerende på disse uddannelser har det laveste tidsforbrug på den pågæl-

dende institution. De resterende 8 uddannelser er valgt på baggrund af uddannelsens stør-

relse. Vi har undersøgt:



hvilken norm for timer pr. ECTS-point der anvendes ved tilrettelæggelsen af studier på

fuld tid

om viden om de studerendes tidsforbrug bruges til justering af uddannelserne.

I det følgende gennemgås institutionerne hver for sig.

Professionshøjskolen Metropol

59. Vi har gennemgået 4 uddannelser på Professionshøjskolen Metropol. Tabel 2 viser de

udvalgte uddannelser, de studerendes tidsforbrug og målopfyldelsen i forhold til egen uge-

norm i 2016.

TABEL 2

UDVALGTE UDDANNELSER PÅ METROPOL I 2016

Optag

Studerendes

tidsforbrug

33 timer/uge

38 timer/uge

32 timer/uge

31 timer/uge

Målopfyldelse

i forhold til

egen ugenorm

80 %

92 %

78 %

75 %

Lærer

Sygeplejerske

Administrationsbachelor

Administrationsøkonom

338 studerende

962 studerende

154 studerende

89 studerende

Metropols egen ugenorm er 41,25 timer.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Professionshøjskolen Metropol.

Det fremgår af tabel 2, at de studerendes tidsforbrug på de udvalgte uddannelser i 2016

var 31-38 timer pr. uge, og at uddannelsernes målopfyldelse var 75-92 % i forhold til Metro-

pols egen ugenorm.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

Planlægning af uddannelserne

60. Metropol besluttede i 2015, at årsnormen for, hvor mange timer det forventes, at de

studerende arbejder for at realisere 60 ECTS-point, skal svare til ca. 1.650 timer.

Metropol arbejder endvidere med virkemidler, der skal sikre, at der tilrettelægges med, at

de studerende skal bruge 1.650 timer om året på studierne. Et virkemiddel er fx den såkald-

te Studieaktivitetsmodel, der er et pædagogisk planlægningsværktøj, som bruges til for-

ventningsafstemning med de studerende. Fra 2014 til 2017 har Metropol som led i en stra-

tegisk indsats gennemført eksperimenter på alle sine grunduddannelser for at finde pæ-

dagogiske/didaktiske metoder til at øge de studerendes arbejdsindsats og skabe syste-

matisk videndeling om disse metoder internt på Metropol.

Monitorering af de studerendes tidsforbrug

61. Vores undersøgelse viser, at Metropol har monitoreret de studerendes tidsforbrug pr.

uddannelse siden 2012 og pr. modul/semester siden 2016.

Ledelsens behandling af information om de studerendes tidsforbrug

62. Metropol har fulgt systematisk op på det monitorerede tidsforbrug siden 2015, hvor

måling af de studerendes tidsforbrug blev en fast del af de årlige handleplaner for uddan-

nelserne, en del af udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet og en

del af Metropols strategi. Det har medført, at både uddannelsesledelse, institutledelse og

direktion har forholdt sig til målinger af de studerendes tidsforbrug på uddannelsesniveau.

Fra 2017 har Metropol anvendt faktisk tidsforbrug som et nøgletal, der følges op på af le-

delsen, dvs. både i regi af uddannelsesledelse, institutledelse, dekaner og rektor.

63. Vi kan på baggrund af vores gennemgang af Metropols handleplaner mv. konstatere, at

de 4 udvalgte uddannelser har beskrevet indsatser, der adresserer, hvordan de vil arbejde

med de studerendes tidsforbrug. Indsatserne spænder bredt fra kompetenceforløb af un-

dervisere til fokus på tydelig feedback til studerende mv. Som det fremgår af tabel 2, har

Metropol stadig udfordringer med et lavt tidsforbrug på udvalgte uddannelser i forhold til

sin egen ugenorm på 41,25 timer. Det er dog vores vurdering, at Metropol har forretnings-

gange, som understøtter arbejdet med at sikre fuldtidsstudier, og er den af de 4 undersøg-

te institutioner, der arbejder mest systematisk med de studerendes tidsforbrug.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

Erhvervsakademiet Cphbusiness

64. Vi har gennemgået 4 uddannelser på erhvervsakademiet Cphbusiness. Tabel 3 viser de

udvalgte uddannelser, de studerendes tidsforbrug og målopfyldelsen i forhold til egen uge-

norm i 2017.

TABEL 3

UDVALGTE UDDANNELSER PÅ CPHBUSINESS I 2017

Optag

Studerendes

tidsforbrug

30,8 timer/uge

33 timer/uge

33,8 timer/uge

33,9 timer/uge

Målopfyldelse

i forhold til

egen ugenorm

77 %

83 %

85 %

Markedsføringsøkonom

Serviceøkonom

Sportsmanagement

Softwareudvikling

700 studerende

590 studerende

80 studerende

60 studerende

Egen ugenorm er 40 timer, jf. Cphbusiness’ udviklingskontrakt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Cphbusiness.

Det fremgår af tabel 3, at de studerendes tidsforbrug på de udvalgte uddannelser i 2017

var ca. 31-34 timer pr. uge, og at uddannelsernes målopfyldelse var 77-85 % i forhold til

Cphbusiness’ egen ugenorm.

Planlægning af uddannelserne

65. Undersøgelsen viser, at Cphbusiness siden december 2016 har arbejdet med at tilret-

telægge uddannelserne efter Studieaktivitetsmodellen, som Cphbusiness anvender til at

designe studieaktiviteten på de enkelte uddannelser og deres delelementer efter. Et af

formålene med modellen er at sikre, at institutionen udbyder fuldtidsuddannelser, der er

defineret som 1.650 timer om året, svarende til 27,5 timer pr. ECTS-point.

Monitorering af de studerendes tidsforbrug

66. Vores undersøgelse viser, at Cphbusiness har monitoreret de studerendes tidsforbrug

pr. uddannelse siden 2012.

Ledelsens behandling af information om de studerendes tidsforbrug

67. Cphbusiness har siden 2015 udarbejdet udviklingsplaner, som beskriver de justeringer,

der skal foretages på baggrund af det monitorerede tidsforbrug. Det gælder for alle 4 ud-

dannelser, at der skal arbejdes med at tydeliggøre arbejdsmængde og studieaktiviteter

over for de studerende. Både udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet og rektors resultatlønskontrakt for perioden 2015-2017 indeholder mål for de stu-

derendes tidsforbrug på 40 timer pr. uge. De studerendes tidsforbrug er dermed blevet gen-

stand for bestyrelsens, direktionens og de enkelte underviserteams behandling.

De seneste målinger viser, at de studerendes tidsforbrug på de 4 undersøgte uddannelser

fortsat er noget under akademiets egen ugenorm på 40 timer, jf. tabel 3.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

Syddansk Universitet

68. Vi har gennemgået 4 uddannelser på Syddansk Universitet. Tabel 4 viser de udvalgte

uddannelser, de studerendes tidsforbrug og målopfyldelsen i 2017 i forhold til den ugenorm,

som universitetet har oplyst.

TABEL 4

UDVALGTE UDDANNELSER PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I 2017

Optag

Studerendes

tidsforbrug

18 timer/uge

16 timer/uge

23 timer/uge

17 timer/uge

Målopfyldelse

i forhold til

egen ugenorm

44 %

39 %

56 %

41 %

International virksomheds-

kommunikation

Interkulturel pædagogik

og dansk som andetfag

Erhvervsøkonomi

Cand. merc. jur.

40 studerende

255 studerende

936 studerende

33 studerende

Ugenorm for Syddansk Universitet er 41,25 timer og er opstillet på baggrund af Syddansk Universitets

oplysninger om antallet af studieuger på institutionen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Syddansk Universitet.

Det fremgår af tabel 4, at de studerendes tidsforbrug på de udvalgte uddannelser i 2017

var 16-23 timer pr. uge, og at uddannelsernes målopfyldelse var 39-56 % i forhold til uni-

versitetets ugenorm.

Planlægning af uddannelserne

69. Undersøgelsen viser, at de udvalgte uddannelser på Syddansk Universitet tilrettelæg-

ges med et forventet tidsforbrug på ca. 1.650 timer om året, svarende til 27,5 timer pr.

ECTS-point.

Monitorering af de studerendes tidsforbrug

70. Syddansk Universitet har monitoreret de studerendes tidsforbrug for de enkelte uddan-

nelser i 2015 og 2017. Målingen af de studerendes tidsforbrug indgår i institutionens stu-

diemiljøundersøgelser for disse år.

Ledelsens behandling af information om de studerendes tidsforbrug

71. Syddansk Universitet har igangsat generelle initiativer for at øge de studerendes tids-

forbrug på baggrund af målinger heraf. Fx er der igangsat et initiativ til at øge uddannel-

sesledelsernes opmærksomhed på brug af studiegrupper, der er indført obligatoriske op-

gaver, og der lægges op til tydelig forventningsafstemning med de studerende. Der opfor-

dres også til, at der på uddannelserne tilrettelægges uden spidsbelastningsperioder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

72. Vi kan konstatere, at Syddansk Universitet har igangsat initiativer i forlængelse af må-

linger af de studerendes tidsforbrug. Vi konstaterer dog også, at de studerendes tidsforbrug

ikke er et nøgletal for institutionen, og at ledelsen på Syddansk Universitet alene iværk-

sætter generelle initiativer til forbedring af de studerendes tidsforbrug og ikke initiativer,

der er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser, hvor de studerendes tidsforbrug ikke

svarer til fuld tid.

Tabel 4 viser, at de studerendes tidsforbrug på de undersøgte uddannelser ligger væsent-

ligt under universitetets ugenorm.

Københavns Universitet

73. Vi har gennemgået 4 uddannelser på Københavns Universitet. Tabel 5 viser de udvalg-

te uddannelser, de studerendes tidsforbrug og målopfyldelsen i 2016.

TABEL 5

UDVALGTE UDDANNELSER PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET I 2016

Optag

Kandidatuddannelsen

i sprogpsykologi

Kandidatuddannelsen i

teater- og performancestudier

Kandidatuddannelsen i jura

Kandidatuddannelsen

i økonomi

63 studerende

30 studerende

775 studerende

397 studerende

Studerendes

tidsforbrug

Ikke målt

Målopfyldelse

Kan ikke opgøres

Note: Rigsrevisionen bringer ikke Københavns Universitets målinger af de studerendes tidsforbrug på

studiet, da universitetet ikke selv mener, at de kan bruges som udtryk for de studerendes tidsfor-

brug, jf. bilag 1.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Københavns Universitet.

Det fremgår af tabel 5, at Københavns Universitet ikke opgør de studerendes tidsforbrug

på institutionens uddannelser.

Planlægning af uddannelserne

74. Vores undersøgelse viser, at Københavns Universitet siden 2014 har tilrettelagt uddan-

nelserne, så de studerende forventes at bruge ca. 1.650 timer om året på deres studier.

Monitorering af de studerendes tidsforbrug

75. Københavns Universitet har målt de studerendes tidsforbrug i 2013, 2014 og 2016. Den

seneste måling viser, at de studerendes tidsforbrug på universitetet i gennemsnit har væ-

ret ca. 28 timer om ugen og altså mindre end på fx Syddansk Universitet. Københavns Uni-

versitet har dog supplerende oplyst, at de tilgængelige data næppe kan bidrage til at be-

lyse de studerendes tidsforbrug på universitetets uddannelser på kvalificeret vis på grund

af metodiske problemer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

Ledelsens behandling af information om de studerendes tidsforbrug

76. Vores undersøgelse viser, at ledelsen på Københavns Universitet ikke behandler må-

linger af de studerendes tidsforbrug.

RESULTATER

Undersøgelsen af de 4 uddannelsesinstitutioner viser sammenfattende:

DE 4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS ARBEJDE MED AT TILRETTE-

LÆGGE TIDSFORBRUGET PÅ UDDANNELSERNE

Metropol

Planlægges der med ca. 27,5 timer

pr. ECTS-point?

Monitoreres de studerendes tids-

forbrug?

Behandler ledelsen information om

de studerendes tidsforbrug?

Har institutionen haft mål for de

studerendes tidsforbrug på uddan-

nelserne i udviklingskontrakten

med Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet?

Kilde: Rigsrevisionen.

Cphbusiness

Syddansk

Universitet

Københavns

Universitet

Nej

(Ja)

Nej

Undersøgelsen viser, at alle 4 uddannelsesinstitutioner tilrettelægger uddannelserne ef-

ter, at de studerende skal bruge ca. 1.650 timer på et fuldtidsstudie. Kun 2 af 4 institutio-

ner inddrager imidlertid viden om de studerendes tidsforbrug ved tilrettelæggelsen af den

enkelte uddannelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

4 UDDANNELSESINSTITUTIONERS INDDRAGELSE AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG VED

TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSER

Undersøgelsen viser, at Professionshøjskolen Metropol har monitoreret de studerendes

tidsforbrug siden 2012. Siden 2015 har institutionen haft forretningsgange, der sikrer, at

viden om de studerendes tidsforbrug efterfølgende bruges i tilrettelæggelsen af uddan-

nelserne. Det er sket ved, at måling af de studerendes tidsforbrug blev en fast del af de

årlige handleplaner for uddannelserne, en del af udviklingskontrakten med Uddannelses-

og Forskningsministeriet og en del af Metropols strategi. Metropol opsamler viden om de

studerendes tidsforbrug på udvalgte kurser i et ledelsesinformationssystem som supple-

ment til målingerne af de studerendes samlede tidsforbrug pr. uddannelse og kan endvi-

dere dokumentere, at de har iværksat indsatser for at øge tidsforbruget på de uddannel-

ser, hvor de studerende bruger for lidt tid. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Metropol

benytter de muligheder, som ECTS-systemet giver i forhold til at arbejde med at sikre fuld-

tidsstudier.

Erhvervsakademiet Cphbusiness har monitoreret de studerendes tidsforbrug siden 2012

Institutionen har i 2015 arbejdet med de studerendes tidsforbrug som et nøgletal, der er

sat mål for i både rektors resultatlønskontrakt og i institutionens udviklingskontrakt med

Uddannelses- og Forskningsministeriet. Cphbusiness har for nyligt påbegyndt en justering

af uddannelserne på baggrund af de studerendes tidsforbrug.

Syddansk Universitet har monitoreret de studerendes tidsforbrug siden 2015, og ledelsen

følger op på studiemiljøundersøgelser med generelle initiativer, som kan øge de studeren-

des tidsforbrug. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at universitetet ikke har etableret for-

retningsgange og processer, der sikrer en justering af de uddannelser, hvor de studerende

i særlig grad bruger få timer på studiet. Universitetets egne målinger viser, at de studeren-

des tidsforbrug er utilfredsstillende i forhold til universitetets egen ugenorm.

Københavns Universitet har ikke processer, der sikrer, at ledelsen har viden om de stude-

rendes tidsforbrug på uddannelserne, og universitetet monitorerer ikke tidsforbruget på

uddannelserne. Universitetet har således ikke viden om, hvor mange timer der ligger bag

de studerendes optjening af ECTS-point, og sikrer ikke, at uddannelserne justeres på bag-

grund af viden om de studerendes tidsforbrug.

Ingen af uddannelsesinstitutionerne, som monitorerer de studerendes tidsforbrug, har

endnu levet op til egne ugenormer på de undersøgte uddannelser.

Rigsrevisionen, den 15. august 2018

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har

sikret en tilfredsstillende forvaltning af ECTS-point på de videregående uddannelsesinsti-

tutioner. Derfor har vi undersøgt følgende:



Har Uddannelses- og Forskningsministeriet fastlagt rammer for, hvordan uddannelses-

institutionerne skal forvalte ECTS-point?

Monitorerer uddannelsesinstitutionerne de studerendes tidsforbrug systematisk, og kan

institutionerne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at de udbyder fuldtidsuddan-

nelser?

Inddrager udvalgte uddannelsesinstitutioner viden om de studerendes tidsforbrug ved

tilrettelæggelsen af uddannelserne?



I undersøgelsen indgår Uddannelses- og Forskningsministeriet samt alle videregående ud-

dannelsesinstitutioner med undtagelse af de kunstneriske og maritime.

Undersøgelsen omhandler perioden 2011-2017, men da ECTS-systemet har været en del af

dansk lovgivning siden 2003, vil elementer fra før 2011 også indgå.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, besøg på udvalgte uddannelses-

institutioner (cases) og en analyse af institutionernes målinger af de studerendes faktiske

tidsforbrug. Vi har desuden holdt møder med 2 forskere.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



materiale vedrørende Bologna-processen, bl.a. ECTS Users’ Guide fra 2005, 2009 og

2015

redegørelser udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet

redegørelser udarbejdet af uddannelsesinstitutionerne

dokumentation på uddannelsesinstitutionernes tilrettelæggelse af uddannelserne

lovgivning og bekendtgørelser.

Møder

Vi har holdt møder med:



Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Profes-

sionshøjskolen Absalon, erhvervsakademiet Cphbusiness, Erhvervsakademi Sjælland

Danmarks Akkrediteringsinstitution og Danmarks Evalueringsinstitut

forskere med erfaringer i at måle studieintensitet (tidsforbrug) ved Aarhus Universitet

og Københavns Universitet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

Cases

I undersøgelsen indgår 4 videregående uddannelsesinstitutioner, hvor vi har undersøgt,

om viden om målt tidsforbrug indgår i tilrettelæggelsen af uddannelserne og tilgår ledel-

sen på institutionerne.

Institutionerne er udvalgt 1) for at sikre, at alle sektorer indgår i undersøgelsen dog med

en overvægt af universiteter, da disse modtager hovedparten af bevillingen til videregå-

ende uddannelser og 2) for at afspejle de forskellige praksisser, som er blevet identifice-

ret i forundersøgelsen til denne beretning.

Nedenstående tabel viser de 4 udvalgte institutioner og deres uddannelsestilskud i perio-

den 2014-2017.

UDDANNELSESTILSKUD TIL DE 4 INSTITUTIONER I PERIODEN 2014-

2017

(Mio. kr.)

Cphbusiness

Metropol

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

2014

252

626

1.969

1.042

2015

277

642

1.992

1.122

2016

292

641

2.094

1.218

2017

293

668

2.072

1.270

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra finansloven for 2018.

På hver uddannelsesinstitution har vi valgt 4 uddannelser, hvor vi har undersøgt, hvordan

institutionen bruger viden om de studerendes tidsforbrug i tilrettelæggelsen af uddannel-

serne. Det er i alt 16 uddannelser. Uddannelserne er udvalgt på baggrund af institutionens

målinger af de studerendes tidsforbrug på uddannelsen. 8 af de 16 uddannelser er valgt,

fordi målinger indikerer det laveste tidsforbrug blandt institutionernes uddannelser. De re-

sterende 8 uddannelser er valgt, fordi målingerne indikerer et lavt timeforbrug, og fordi dis-

se uddannelser har en væsentlig størrelse målt på optag, jf. nedenstående tabel.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

DE UDVALGTE UDDANNELSER, DERES OPTAG OG MÅLTE TIDSFORBRUG

Cphbusiness

Optag

Tidsforbrug/uge (2016)

Metropol

Optag

Tidsforbrug/uge (2016)

Københavns Universitet

Softwareudvikling

30-60 studerende

24,9 timer

Administrationsøkonom

89-89 studerende

31 timer

KA i sprogpsykologi

Sportsmanagement

60-80 studerende

23,2 timer

Administrationsbachelor

112-154 studerende

32 timer

KA i Teater- og

performancestudier

Optag

Tidsforbrug/uge (2016)

Syddansk Universitet

21-63 studerende

18 timer

15-30 studerende

18 timer

604-775 studerende

23 timer

BA i erhvervsøkonomi

184-397 studerende

27 timer

Cand.merc.jur

Markedsføringsøkonom

570-700 studerende

28,9 timer

Sygeplejerske

901-962 studerende

38 timer

KA i Jura

Serviceøkonom

360-590 studerende

30,2 timer

Lærer

308-338 studerende

33 timer

KA i Økonomi

BA i Interkulturel pædagogik BA i International

og dansk som andetfag

virksomhedskommunikation

134-255 studerende

18 timer

Optag

Tidsforbrug/uge (2017)

29-40 studerende

16 timer

830-936 studerende

23 timer

22-33 studerende

17 timer

Udvælgelsen af uddannelser baserer sig på 2016-målinger, mens analysen i kapitel 4 baserer sig på 2017-målinger.

Note: Optag baserer sig på perioden 2012-2016 for alle 4 institutioner. På Cphbusiness og Metropol baserer tidsforbrug sig på målinger i 2016.

På Syddansk Universitet baserer tidsforbrug sig på målinger i 2017. På Københavns Universitet stammer tallene fra målinger af timefor-

brug i 2016 i institutionens studiemiljøundersøgelse. Selv om Københavns Universitet har oplyst, at målingerne ikke kan bruges som ud-

tryk for tidsforbrug på den måde, som vi undersøger det, har vi benyttet dem i udvælgelsen af uddannelserne, da de var vores eneste til-

gængelige kilde til viden om de studerendes tidsforbrug på universitetet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses- Forskningsministeriet.

Analyse af de studerendes målte tidsforbrug

I beretningen indgår en analyse af de studerendes tidsforbrug på 25 videregående uddan-

nelsesinstitutioner i perioden 2010-2017. Analysen er baseret på data fra institutionerne

selv.

Vi indhentede hen over årsskiftet 2017/18 informationer om det målte tidsforbrug på al-

le erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Vi gjorde ved indhentningen

de videregående uddannelsesinstitutioner opmærksomme på, at vi ønskede de oplysnin-

ger om tidsforbruget pr. uddannelse pr. institution pr. år, som behandles af institutionens

ledelse. Formålet med at indsamle data og besøge udvalgte institutioner var, at vi ønske-

de at belyse, hvordan institutionerne arbejder med at sikre fuldtidsuddannelser. Dette var

begrundet i, at vores forundersøgelse havde vist, at tidsforbruget på nogle uddannelser var

lavere end 1.650 timer om året. 60 ECTS-point svarer til 1.650 timer årligt, beregnet ud fra

et arbejdsår på arbejdsmarkedet med en standardarbejdsuge og med fradrag af ferie, jf.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings samt Undervisningsministeriets vejle-

dende breve til alle videregående uddannelsesinstitutioner af henholdsvis 2. maj 2002 og

20. marts 2002.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

På Metropol, Cphbusiness, Syddansk Universitet og Københavns Universitet har vi indhen-

tet al den information, der forelå om de studerendes tidsforbrug, uanset hvor i organisatio-

nen den fandtes. For de øvrige har vi alene indhentet den information om tidsforbruget, som

tilgår og behandles af ledelsen. Vi anmodede alene om historiske data om tidsforbrug, der

har indgået i institutionens styring. Vi har ikke ønsket at modtage den dokumentation, som

eventuelt måtte foreligge ude i organisationen, fx på fakultets- eller kursusniveau. I man-

ge tilfælde kan der foreligge yderligere information om tidsforbrug, fx hos de enkelte stu-

dienævn, men hvis ikke ledelsen indsamler informationen og behandler den, så er der risi-

ko for, at informationen er forskelligartet, spredt og i nogle tilfælde ikke eksisterende. Vi

har således alene indsamlet den viden, som uddannelsesinstitutionen som institution har

om de studerendes tidsforbrug og fuldtidsuddannelser. Denne tilgang har vi valgt, fordi

vores udgangspunkt er, at det er Uddannelses- og Forskningsministeriet og institutioner-

nes ledelse, der bør kunne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at den beståede ek-

samensaktivitet svarer til fuldtidsstudier.

På de 4 institutioner, hvor vi undersøgte 16 uddannelser, fik vi bekræftet antagelsen om,

at den information, der ikke efterspørges af ledelsen, forelå forskelligartet og spredt – og

i nogle tilfælde var den ikke eksisterende.

Når vi ønskede tidsserier, så var det for at kunne vurdere, om de målinger, der indikerer et

lavt tidsforbrug, resulterer i, at tilrettelæggelsen af uddannelsen justeres, så der i efterføl-

gende målinger kan konstateres et mere tilfredsstillende tidsforbrug.

Vi anmodede institutionerne om alle datasæt om tidsforbrug. Dette var for at være sikre

på, at vi modtog alle data om tidsforbrug, også selv om de kunne vedrøre samme år, være

med/uden kompensation for ECTS-produktionen mv. Nogle institutioner har således ind-

sendt flere datasæt for samme år, fx fordi data både opsamles ved at spørge til tidsfor-

bruget pr. uddannelse (summen af alle kurser) og pr. kursus, som aggregeres til et tidsfor-

brug pr. uddannelse. Andre institutioner har suppleret med oplysninger om antallet af ud-

budte undervisnings- og vejledningstimer.

Studieintensitet vs. tidsforbrug

Vi anvender i beretningen betegnelsen tidsforbrug i stedet for studieintensitet. I beretnin-

gen refererer ”de studerendes tidsforbrug” til den forståelse, der kan udledes af ECTS-sy-

stemet. Dvs. at de studerendes tidsforbrug bag et ECTS-point bør modsvare mellem 25-30

timer i europæisk sammenhæng og 27-28 timer i dansk sammenhæng.

Vores undersøgelse har vist, at der i en del offentliggjorte undersøgelser anvendes beteg-

nelsen studieintensitet. Vores undersøgelse viser dog også, at der er stor forskel på, hvor-

dan studieintensitet kan måles, og at der er uenighed om, hvordan målingerne kan anven-

des.

Københavns Universitet har fx oplyst, at der udføres studiemiljøundersøgelser på univer-

sitetet, som indbefatter studieintensitet, men at disse ikke kan anvendes i forbindelse med

vores undersøgelse. Universitetet bemærker således, at:

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

”Besvarelserne er anvendelige ift. at forbedre studiemiljø, men ikke til at undersøge en gen-

nemsnitlig arbejdsbelastning for alle studerende. Vi skal således især pege på følgende

udfordringer:



Det er ikke sikkert, de studerende tager 60 ECTS – dvs. intensiteten pr. ECTS kan være

højere end den, vi ser i resultaterne.

Vi opgør et gennemsnit på målingstidspunktet – ikke et årsgennemsnit.

Timeforbruget er et gennemsnit for de ca. 30 pct., der svarer på studiemiljøundersøgel-

sen – de er ikke nødvendigvis repræsentative for hele populationen.

Når data anvendes til at opgøre studieintensitet, bliver resultatet en slags gennem-

snit på gennemsnit på ikke-gennemsnit. De metodiske faldgruber undervejs gør resul-

tatet arbitrært.”

Nogle institutioner anvender studiemiljøundersøgelser i vurderingen af tidsforbruget, men

sammenholder oplysninger herom med årets ECTS-produktion. Nogle opsamler information

pr. kursus og aggregerer til et tidsforbrug på uddannelsesniveau, mens andre spørger de

studerende om tidsforbruget på den samlede uddannelse. Der er desuden forskel på, om in-

stitutionerne måler tidsforbruget for institutionen som helhed eller for de enkelte uddan-

nelser. Som eksempler på betegnelser, der anvendes, kan nævnes studieintensitet, arbejds-

belastning, studieaktivitet og tidsforbrug.

Studier på fuld tid (fuldtidsstudier)

I Danmark er 1.650 timer om året, svarende til 27,5 timer pr. ECTS-point, blevet en de facto-

norm, der anvendes på de fleste uddannelsesinstitutioner, som det fremgår af beretnin-

gens kapitel 2. Studier på fuld tid (fuldtidsstudier) er i denne undersøgelse defineret som

ca. 27,5 timer pr. ECTS- point, uden at dette nødvendigvis indebærer, at den studerende

bruger 1.650 timer om året. Det er fx ikke tilfældet, hvis den studerende alene er tilmeldt

45 ECTS-point om året.

Gennemsnitligt tidsforbrug (en typisk studerende)

I ECTS-systemet skal en typisk studerende bruge 1.500-1.800 timer om året på sine stu-

dier. En typisk studerende er ikke defineret nærmere. Vi har i denne undersøgelse antaget,

at en typisk studerende svarer til gennemsnittet af de studerendes tidsforbrug på en ud-

dannelse. Gennemsnittet anvendes også af andre organisationer, når de vurderer, om de

studerende bruger tilstrækkeligt tid på deres uddannelse, fx af Kvalitetsudvalget og Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Fastsættelse af krav om et tidsforbrug svarende til fuld tid

Uddannelses- og Forskningsministeriet har anført, at det er forkert af Rigsrevisionen at

lægge til grund for undersøgelsen, at der med mening kan fastsættes krav om et tidsfor-

brug svarende til fuld tid. Ministeriet påpeger bl.a., at institutionerne ikke kan tvinge stu-

derende til et bestemt tidsforbrug, da denne vil være påvirket af en række forhold såsom

motivation, evner, adgangsgrundlag mv. Tilsvarende minder Danske Universiteter om, at

universitetsuddannelserne er kendetegnet ved, at de studerende er voksne og kompeten-

te mennesker, som er ansvarlige for egen læring. Det er til gengæld universiteternes an-

svar at tilrettelægge uddannelserne på en måde, som muliggør dette, og stille undervis-

ning, pensumangivelser, læringsfaciliteter mv. til rådighed for de studerende. Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet peger også på de metodiske udfordringer ved målinger af

tidsforbrug som begrundelse for, at der ikke kan stilles krav om et tidsforbrug svarende

til fuld tid.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

Rigsrevisionen er enig i betragtningen om, at studerende er selvstændige personer, som de

videregående institutioner ikke har hånds- eller råderet over. Rigsrevisionen bemærker dog,

at erfaring på nogle institutioner viser, at tilrettelæggelsen af fx undervisnings- og eksa-

mensformer kan motivere de studerende til at bruge mere tid på studiet. Rigsrevisionen

er også enig i, at målinger af tidsforbrug er behæftet med en usikkerhed, men på trods her-

af har ministeriet i udviklingskontrakter for 2015-2017 og rammekontrakter for 2018-2021

mål om øget tidsforbrug for nogle institutioner. Dette er baseret på samme type målinger.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har anført, at institutionerne har fagligt selvstyre,

og at det er institutionernes ansvar at sørge for, at deres uddannelser har det relevante

faglige niveau, og at uddannelsernes kvalitet løbende kan dokumenteres. Ministeriet har

endvidere anført, at det er den enkelte institutions ledelse, der har pligt til vedvarende og

systematisk kvalitetsudvikling af uddannelse og undervisning, herunder sikring af, at ud-

dannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med, om der er tale om en heltids- eller del-

tidsuddannelse, jf. lovbemærkningerne til universitetsloven fra 2003.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det fremgår af universitetslovens § 4, at: ”Universi-

tetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige,

afrundede uddannelsesforløb:

1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.

2) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

3) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.

Stk. 2.:

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.”

Det fremgår videre af finanslovens § 19.22, at: ”Hovedparten af tilskud til heltidsuddan-

nelse fordeles via uddannelsestaxametre. Der ydes en takst pr. studenterårsværk. Et stu-

denterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studie-

tid (60 ECTS).”

Endelig fremgår det af budgetvejledningens pkt. 2.2.3. Almindelige hensyn ved disponering

over bevillinger, at: ”det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med hen-

blik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyl-

dige økonomiske hensyn.”

Uddannelses- og Forskningsministeriet kan ikke vide, om formålet med bevillingen er ind-

friet, og at der ved disponeringen er udvist økonomisk skyldige hensyn, hvis ikke det kan

sandsynliggøres (og dermed dokumenteres), at et studenterårsværk svarer til et års nor-

meret studietid (60 ECTS).

Rigsrevisionen finder, at det er ministeriets opgave at opstille rammer for forvaltningen

af ECTS-point, så institutionerne kan sandsynliggøre, at de udbyder fuldtidsstudier, og så

uddannelsestilskud på det grundlag udbetales efter ensartede kriterier.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISK TILGANG

Det er centralt, at de studerendes tidsforbrug kun er ét blandt flere relevante forhold,

som indgår i institutionernes kvalitetssikring af uddannelserne

Uddannelses- og Forskningsministeriet har anført, at det er centralt, at de studerendes

tidsforbrug kun er ét blandt flere relevante forhold, som indgår i institutionernes kvalitets-

sikring af uddannelserne. Danske Professionshøjskoler henleder desuden opmærksomhe-

den på, at Rigsrevisionen har fastholdt et ensidigt og snævert fokus på studieintensitet,

hvor studieintensitet opgøres som et eksakt og faktuelt tal.

Rigsrevisionen enig i, at de studerendes tidsforbrug kun er ét blandt flere relevante for-

hold, som indgår i institutionernes kvalitetssikring af uddannelserne. Rigsrevisionen fin-

der heller ikke, at det er et mål i sig selv, at de studerende bruger en bestemt tid på uddan-

nelsen. Rigsrevisionen har imidlertid afgrænset undersøgelsen til at omfatte tid ud fra føl-

gende hensyn: Rigsrevisionens interesse for tid skyldes formuleringerne i finansloven og

den materielle lovgivning. Herudover peger forskningen på, at tiden er en central parame-

ter i forhold til de studerendes læring. Dermed er de studerendes tidsforbrug også en indi-

kator på læring. Rigsrevisionen anerkender, at der er meget andet, som skal indgå i plan-

lægningen af en uddannelse, herunder kvalifikationsrammen, læringsmål, uddannelsens

relevans, internationalisering mv. Det ændrer ikke ved, at tiden er ét blandt flere relevan-

te forhold, som bør indgå i institutionernes planlægning og kvalitetssikring af uddannel-

serne, og at de studerende – ifølge flere undersøgelser – ofte ikke bruger det, der svarer

til fuld tid på deres uddannelser.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISKE UDFORDRINGER VED MÅLING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG (STUDIEINTENSITET)

BILAG 2. METODISKE UDFORDRINGER VED MÅLING AF

DE STUDERENDES TIDSFORBRUG (STUDIEINTENSITET)

Dette bilag beskriver nogle af de metodiske udfordringer, der er forbundet med at define-

re og måle tidsforbrug. Vi har undervejs i denne undersøgelse konstateret, at der i uddan-

nelsessektoren ikke er fuldstændig enighed om, hvilke ord man skal bruge om de studeren-

des tidsforbrug. Der er heller ikke enighed om, hvordan tidsforbrug måles, eller hvad de al-

lerede gennemførte målinger udtrykker.

Formuleringen af spørgsmål og svarkategorier i undersøgelser af de studerendes tids-

forbrug

Vi kan på baggrund af de data, som institutionerne har sendt, konstatere, at de stillede

spørgsmål om tidsforbrug er meget forskellige. Fx spørger Copenhagen Business School

ikke til det samlede tidsforbrug, mens de til gengæld måler tid brugt på forberedelse pr.

kursus. Andre institutioner som fx Professionshøjskolen Absalon spørger om tid brugt på

1) undervisning og studieaktiviteter i forbindelse hermed og 2) forberedelse til undervis-

ning og eksamen. Der er også forskel på svarkategorierne. Fx har de studerende på Syd-

dansk Universitet kunnet angive et tal, mens studerende på Erhvervsakademi SydVest

har kunnet afgive deres svar i tidsintervaller.

Formuleringen af spørgsmål har indflydelse på det resultat, man kommer frem til. Samti-

dig er prædefinerede svarkategorier også begrænsende for en respondents svarmulighe-

der og dermed undersøgelsens resultat. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst,

at de i 2017 gennemførte en undersøgelse af studieintensiteten (tidsforbruget), som input

til Uddannelseszoom (et værktøj, der skal understøtte studerendes valg af uddannelse ved

at offentliggøre data om uddannelserne), men at dataindsamlingen mislykkedes. Årsagen

var ifølge ministeriet formentligt en uhensigtsmæssig spørgeteknik. Ministeriet forventer

at gennemføre en ny spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2018.

Risiko for overvurdering

Rockwool Fonden publicerede i 2012 en undersøgelse, som viste, at det at måle tidsforbrug

kan være forbundet med udfordringer. Der kan bl.a. være tilbøjelighed til overvurdering, hvis

der spørges ind til noget, der fylder meget i respondentens bevidsthed. Figuren nedenfor

opsummerer Rockwool Fondens undersøgelsesresultater. Den viser, at de adspurgte i 2009

oplyste, at de arbejdede 6 timer mere, end de rent faktisk gjorde. Undersøgelsen påpeger,

at der er en tilbøjelighed til at overvurdere, hvor lang tid man bruger på arbejdet. Hvis man

har oplevelsen af at bruge meget tid på arbejdet, så vil man også – ifølge Rockwool Fonden –

være tilbøjelig til at overvurdere den forbrugte tid, hvis man bliver spurgt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISKE UDFORDRINGER VED MÅLING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG (STUDIEINTENSITET)

BESKÆFTIGEDE DANSKERES NORMALE OG FAKTISKE UGENTLIGE

ARBEJDSTID I 2001 OG 2009

(Timer)

2001

Normal arbejdstid

Faktisk arbejdstid

2009

37,7

34,5

39,3

33,2

Note: ”Normal arbejdstid” er udtryk for de svar om tidsforbruget, som respondenterne gav.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Rockwool Fondens forskningsenhed.

Forskere ved Aarhus Universitet gennemførte i 2014 en undersøgelse af studieintensite-

ten, hvor de forsøgte at tage højde for overvurdering ved at bede de studerende tage ud-

gangspunkt i den forgangne uge.

Kobling mellem de studerendes tidsforbrug og ECTS-produktion

Der er ikke krav om, at de studerende skal gennemføre uddannelsen på normeret tid, dvs.

bestå 60 ECTS-point om året. Hvis de studerende er tilmeldt færre ECTS-point på et år, så

skal det forventede tidsforbrug ikke svare til de facto-normen på 1.650 timer, men et ECTS-

point skal stadig svare til ca. 27,5 timer. I de fleste institutioners målinger er der efter Rigs-

revisionens kendskab ikke taget højde for antallet af ECTS-point, som de studerende er

tilmeldt på et år. I andre undersøgelser som fx Kvalitetsudvalgets og i forskning fra Aarhus

Universitet tages der dog højde for antallet af ECTS-point, når de studerendes tidsforbrug

måles. Vi vurderer, at denne problemstilling er mest relevant i forhold til universiteterne,

da de har flest studerende, der ikke følger et normeret studieforløb svarende til 60 ECTS-

point om året.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

METODISKE UDFORDRINGER VED MÅLING AF DE STUDERENDES TIDSFORBRUG (STUDIEINTENSITET)

Antal uger på et studieår

Når institutionerne omregner en årsnorm på 1.650 timer til ugenorm, som de studerendes

tidsforbrug kan vurderes i forhold til, så har det afgørende betydning, hvor mange studie-

uger der er på et år for den pågældende uddannelse. I de besvarelser, som vi modtog fra

en del erhvervsakademier og professionshøjskoler, har institutionerne angivet antallet af

studieuger højere end semestre og moduler indeholder, når ferieperioder trækkes fra. Hvor

Kvalitetsudvalget i 2014 kom frem til, at de studerende burde studere i 43 timer om ugen,

så kommer ovennævnte erhvervsakademier og professionshøjskoler frem til, at de stude-

rende bør studere 37 timer om ugen. Denne forskel fremkommer ved, at antallet af uger,

hvor de studerende forventes at studere, opgøres forskelligt.

Repræsentativitet

Der kan være udfordringer med repræsentativitet i uddannelsesinstitutionernes spørgeske-

maundersøgelser. Det skyldes, at det oftest kun er en delmængde af de studerende, der

svarer på undersøgelsen. Hvis respondenterne har særlige karakteristika (fx er meget mo-

tiverede eller meget utilfredse med deres uddannelser), så er resultaterne ikke nødvendig-

vis repræsentative for den samlede population af studerende. Vi finder, at dette er en

gængs problematik ved brug af spørgeskemaer, og at det kan give usikkerhed.

Sammenfatning

På grund af metodiske udfordringer og institutionernes forskellige valg betragter vi alene

indhentede data som indikation på de studerendes tidsforbrug.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-points på de videregående uddannelsesinstitutioner

ORDLISTE

BILAG 3. ORDLISTE

De facto-norm

ECTS Users’ Guide

Bruges i praksis, men er ikke formelt besluttet ved lov.

Indeholder retningslinjer for implementering af ECTS. Der blev udarbejdet en guide i 2005, 2009 og

2015.

ECTS-systemet

Internationalt pointsystem, der er konstrueret, så et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ECTS-point.

(European Credit Transfer

ECTS er således en talmæssig angivelse for det tidsforbrug, som gennemførelsen af et givet kur-

and Accumulation System)

sus eller uddannelsesforløb er normeret til.

Fuld tid

Fuldtidsuddannelser/

fuldtidsstudier

Institutionsakkreditering

Der studeres ca. 27-28 timer pr. ECTS-point.

Uddannelser, hvor der studeres ca. 27-28 timer pr. ECTS-point.

Med institutionsakkreditering er det op til institutionerne selv at fastsætte det system, der bedst

sikrer og udvikler kvaliteten og relevansen af deres uddannelser. I en institutionsakkreditering er

det institutionens samlede kvalitetssystem, der vurderes af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Udvalget blev nedsat af regeringen i oktober 2013. Udvalget havde til formål at sikre kvalitet og

relevans på de videregående uddannelser.

Kvalitetsudvalget

(Udvalg for Kvalitet og

Relevans i de Videre-

gående Uddannelser)

Strategiske ramme-

kontrakter

En 4-årig aftale mellem uddannelses- og forskningsministeren og de videregående uddannelsesin-

stitutioner. De strategiske rammekontrakter erstatter de hidtidige udviklingskontrakter og vil væ-

re gældende i perioden 2018-2021.

Anvendes af en række aktører og institutioner til at udtrykke den tid, de studerende bruger på stu-

diet.

Betegner, hvor lang tid den studerende er om at gennemføre sin uddannelse (dvs. forskellen mel-

lem start og fuldførelse af uddannelsen.

Et digitalt værktøj, der har til formål at understøtte unge i forbindelse med valg af uddannelse ved

at stille sammenlignelig information om uddannelsers kvalitet og relevans til rådighed.

Udvalg nedsat af regeringen i april 2017. Udvalget skulle undersøge, hvordan universitetsuddan-

nelserne kan styrkes.

En 3-årig aftale mellem uddannelses- og forskningsministeren og institutionerne for videregående

uddannelser. I udviklingskontrakten opstilles en række mål, der søges nået inden for kontraktperio-

den.

Studieintensitet

Studietid

Uddannelseszoom

Udvalg om bedre

universitetsuddannelser

Udviklingskontrakter