Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 160
Offentligt
1928977_0001.png
Udenrigsministeriet
Til medlemmerne af Folketingets
Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 24863 / 3498016
Multilateralt samarbejde
og klima (MKL)
20. august 2018
Orientering af Finansudvalget
kapitaludvidelser i IBRD og IFC
om
de
forventede
Under årsmøderne i Lima i 2015 blev det besluttet at indlede forhandlinger
om en udvidelse af kapitalen i IBRD (Den Internationale bank for
Genopbygning og Udvikling) og IFC (Den Internationale
Finansieringsinstitution) under Verdensbanken. Forhandlingerne
afsluttedes i april 2018, og forslaget er nu sendt til afstemning hos
guvernørerne.
Forslaget indebærer, at IFC tilføres i alt 5,5 mia. US$ i indbetalt kapital og
at IBRD tilføres 7,5 mia. US$ i indbetalt kapital samt 52,6 mia. US$ i ikke
indbetalt garantikapital. Som led i kapitaludvidelserne tilpasses
stemmefordelingen blandt medlemslandene, så den bedre afspejler
udviklingen i medlemslandenes vægt i verdensøkonomien.
Forslaget indebærer, at de to institutioners indsatser for realisering af
verdensmålene vil blive udvidet med samlet 315 mia. US$ i perioden 2019-
2030 - heraf 110 mia. mobiliseret eksternt. Indsatsen vil blandt andet blive
intensiveret i forhold til ligestilling og klima, samt i svage og
konfliktpåvirkede stater.
Indsættelsen af en ny, mindre multilateralt orienteret amerikansk
administration midt under forhandlingerne førte til, at forhandlingerne
blev forlænget med 6 måneder. I begyndelsen ville USA bruge sin de facto
vetomulighed til at bremse enhver kapitaludvidelse i IFC. USA kan
derimod ikke alene bremse en kapitaludvidelse i IBRD. Imødekommelse
af en række af
USA’s krav
i forhandlingerne bidrog til en opblødning i den
amerikanske holdning. Medvirkende hertil var utvivlsomt også, at
vækstøkonomierne i denne omgang ikke stod stejlt på en ambitiøs
FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 160: Orientering af Finansudvalget om de forventede kapitaludvidelser i IBRD og IFC, fra ministeren for udviklingssamarbejde
2
stemmereform, der i højere grad afspejlede deres nuværende vægt i
verdensøkonomien.
Ved afslutningen af forhandlingerne i april 2018 var man fra amerikansk
side parat til at anbefale Kongressen, at USA deltog i kapitaludvidelsen i
IBRD, samt at USA ikke deltog i - men heller ikke ville stille sig i vejen for
-
en kapitaludvidelse i IFC, forudsat at USA’s de facto veto blev
opretholdt. De øvrige aktionærer synes indstillede på at acceptere dette.
For at imødekomme dette krav omfatter pakken af resolutioner derfor
også en ændring af IFC’s
vedtægter, så det fremover kræver 85 procent af
stemmerne at vedtage en kapitaludvidelse fremfor de nuværende 80
procent. Med sin ny, lavere stemmeandel efter kapitaludvidelsen på ca. 17
procent vil USA dermed fortsæt kunne blokere for kapitaludvidelser i
fremtiden.
At stemme ja til resolutionerne om kapitaludvidelserne indebærer ikke en
forpligtelse for medlemslandene til at deltage. Medlemmerne af
Udenrigsudvalget og Finansudvalget orienteres dog allerede nu, på grund
af den nævnte ændring af IFC’s
vedtægter.
Når resolutionerne er vedtaget vil Finansudvalget som sædvanligt blive
forelagt et aktstykke med henblik på godkendelse af Danmarks deltagelse
i kapitaludvidelserne med kopi til medlemmerne af Udenrigsudvalget.
Venligst
Ulla Tørnæs
Minister for Udviklingssamarbejde