Notat
J.nr. 17-1454873
Inddrivelse
Offentlige restancer
–
status pr. juni 2017
–
samt sær-
lig orientering om aktiviteter til genopretning af inddri-
velsen
Kvartalsredegørelsen for andet kvartal 2017 indeholder den faste rapportering om de of-
fentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. juni 2017. I foreliggende
redegørelse opgøres værdien af de
samlede restancer
efter den nye kursværdi. Da kursværdi-
modellen stadig undergår justeringer, er det kun muligt at opgøre kursværdien af de of-
fentlige restancer på aggregeret niveau. Derfor er restancerne i de vanlige opdelinger på
fordringstyper opgjort efter den hidtidige mere grovmaskede opdeling i inddrivelige og
ikke-inddrivelige restancer.
Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på
inddrivelsesområdet.
1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet
Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at nedlukke de fejlslagne
it-systemer EFI/DMI medførte i efteråret 2015 et behov for hurtigt at etablere et organi-
satorisk set-up, som kunne håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, ud-
vikling af en ny inddrivelsesorganisation og et nyt it-system samt forenkling af lovgivnin-
gen. Varetagelsen af disse opgaver er fordelt mellem:
Implementeringscenter for inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets
departement, og som bl.a. har ansvaret for udvikling af en ny organisation, ny it-
understøttelse og lovændringer.
SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som varetager
driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.
Politisk ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse”
Den 8. juni 2017 indgik alle Folketingets partier en omfattende aftale med en række tiltag,
der sikrer grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Aftalen omfatter både bagudrettet oprydning efter EFI/DMI og styrkelse af
fremtidens inddrivelse.