FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 143
Offentligt

17/2017

Rigsrevisionens beretning om

Sundhedsplatformen

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

Juni 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

17 /

2017

Beretning om

Sundhedsplatformen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i december 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-564-0

ISBN pdf 978-87-7434-565-7

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Region Hovedstaden og Region Sjællands investering på ca. 2,8 mia. kr. i Sundheds-

platformen er den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen. Formå-

let med Sundhedsplatformen er at højne kvaliteten i patientbehandlingen og at ef-

fektivisere arbejdsgangene på hospitalerne ved at udskifte en række gamle it-sy-

stemer med ét samlet it-system. Sundhedsplatformen forudsætter nye arbejdsgan-

ge, og at registreringen af patientbehandlingen skal foretages af nye faggrupper.

Bl.a. skal lægerne udføre en del af de registreringsopgaver, som tidligere blev udført

af lægesekretærer. Sundhedsplatformen er et nyt, komplekst system, som forud-

sætter store forandringer i den måde, hospitalerne arbejder på. Det er derfor forven-

teligt, at ibrugtagningen vil påvirke hospitalernes aktivitet og produktivitet i en vis

periode.

Siden Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016 har hospitalerne

i Region Hovedstaden haft store problemer med at anvende systemet og registrere

patientbehandlingen korrekt samt opretholde aktiviteten, dvs. behandle det samme

antal patienter som tidligere.

Statsrevisorerne finder, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen

af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og

kritisabel. Det skyldes, at regionen tog Sundhedsplatformen i brug uden tilstræk-

kelige analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes akti-

vitet og sundhedspersonalets produktivitet.

Statsrevisorerne bemærker, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsent-

ligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen

endnu ikke har kunnet realiseres.

Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug:



Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.

Uden tilstrækkelige tests.

Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne.

Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen.

STATSREVISORERNE,

den 20. juni 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

)

Statsrevisor Henrik Thorup har

ikke deltaget ved behandlingen af

denne sag på grund af inhabilitet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING



Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald

i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var –

1�½ år efter ibrugtagningen – fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.

Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrug-

tagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.

Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger

af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv.



Statsrevisorerne finder det relevant, at Region Hovedstadens regionsråd har bedt

om de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi ef-

ter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen

2.1.

Region Hovedstadens vurdering af Sundhedsplatformens påvirkning af

hospitalernes aktivitet

2.2.

Region Hovedstadens testindsats

2.3.

Region Hovedstadens uddannelsesindsats

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældreministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014

Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015

Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016

Ellen Trane Nørby: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet og Region Hovedstaden, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af

Sundhedsplatformen.

2. Sundhedsplatformen er en fælles investering for Region Hovedstaden og Region Sjæl-

land. Med samlede investeringsomkostninger på ca. 2,8 mia. kr. for de 2 regioner er det

den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen. Formålet med Sundheds-

platformen er at erstatte en række gamle it-systemer med ét it-system, der samler tids-

tro informationer om patienterne for at sikre højere kvalitet i behandlingen. Sundheds-

platformen skal derudover effektivisere arbejdsgangene for hospitalernes medarbejdere.

Sundhedsplatformen er baseret på et system, der anvendes på hospitaler i udlandet. Dog

skulle den del af systemet, der anvendes til den administrative registrering af patientbe-

handlingen, udvikles og tilpasses særligt til de administrative regler og krav i det danske

sundhedsvæsen.

Med Sundhedsplatformen har lægerne overtaget en del af lægesekretærernes registre-

ringsopgave. Lægerne skal dermed også sørge for at registrere oplysningerne, så de ind-

berettes korrekt til Landspatientregisteret (LPR). Før Sundhedsplatformen indtalte læger-

ne typisk oplysninger om patienten og behandlingen på en diktafon, og lægesekretærer-

ne indtastede efterfølgende oplysningerne i patientjournalen.

Ved overgangen til Sundhedsplatformen skal registrering af patientbehandlingen således

udføres af nye faggrupper, med nye arbejdsgange og i et nyt system, der ikke tidligere

har været afprøvet i forhold til registrering i overensstemmelse med danske administra-

tive regler og krav.

3. De enkelte hospitaler i Region Hovedstaden har, efter de tog Sundhedsplatformen i

brug, haft problemer med at behandle det samme antal patienter som tidligere. Hospita-

lerne har således haft et fald i aktiviteten. Der er imidlertid ikke overblik over, hvor stort

faldet reelt er. Det skyldes, at hospitalerne har haft markante problemer med at registre-

re aktiviteten korrekt efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

HOSPITALERNES

AKTIVITET

Aktivitet dækker over det sam-

lede antal undersøgelser, be-

handlinger og operationer, der

udføres på hospitalerne.

LANDSPATIENT-

REGISTERET

I Landspatientregisteret (LPR)

registrerer hospitalerne en ræk-

ke oplysninger om patientens

kontakt med hospitalet, fx pa-

tientens diagnoser og behand-

linger. LPR kan dermed bruges

til at følge udviklingen i hospi-

talernes behandling af patien-

ter, herunder politisk priorite-

rede områder som udrednings-

ret og kræftpakker.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

4. På baggrund af de konstaterede problemer med at opretholde og registrere aktiviteten

på de enkelte hospitaler i Region Hovedstaden har vi undersøgt, hvordan regionen havde

forberedt sig, før regionen første gang tog Sundhedsplatformen i brug på Herlev og Gentof-

te Hospital. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft

en tilfredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til føl-

gende spørgsmål:



Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen

ville påvirke hospitalernes aktivitet?

Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sik-

re, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2017.

KONKLUSION

Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvor-

dan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og

uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstræk-

kelig. Rigsrevisionen vurderer, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af

Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital på disse områder var utilfredsstillen-

de. Selv om Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, er der fortsat pro-

blemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge

maksimale ventetider på regionens hospitaler.

For det

første

viser undersøgelsen, at Region Hovedstadens forventninger til nedgangen i

hospitalernes aktivitet og de planlagte gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange

var baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Det skyldes bl.a., at regionen ikke har udarbej-

det beregninger eller analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke medarbejder-

nes produktivitet og hospitalernes aktivitet. Ca. 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplat-

formen blev de samme mangler i regionens arbejde med gevinster påpeget i en konsulent-

analyse, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinst-

realisering. Det utilstrækkelige grundlag kan gøre det vanskeligt for regionen fremadrettet

at koble gevinstrealisering med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatfor-

men.

1�½ år efter, at Sundhedsplatformen blev taget i brug, vurderede Region Hovedstaden, at

der fortsat var nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Dermed har der væ-

ret en nedgang i hospitalernes aktivitet i væsentligt længere tid end de 3 uger, som regio-

nen forventede. Regionen har indtil nu ikke kunnet realisere de økonomiske gevinster i sam-

me takt som forventet i businesscasen, og 2 år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatfor-

men kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

For det

andet

viser undersøgelsen, at Region Hovedstadens test- og uddannelsesindsats

blev presset sammen op til den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen, især på grund

af et ufærdigt system. Tests blev forsinket, udført parallelt og i utilstrækkelig kvalitet. Det-

te medvirkede til, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med en række fejl og mangler,

der har gjort det vanskeligt at registrere aktiviteten på hospitalerne. Uddannelsen af med-

arbejderne blev gennemført i et ufærdigt system, og de oplevede derfor, at der var forskel

på det system, de blev uddannet i, og det endelige system, som blev taget i brug.

Endelig viser undersøgelsen, at Region Hovedstaden ikke gennemførte særskilte bruger-

tests, der kunne afdække, om medarbejderne var i stand til at anvende Sundhedsplatfor-

men til registrering af aktivitet. Regionen gennemførte heller ikke uddannelse med dette

fokus, selv om registrering af aktivitet skulle udføres af nye faggrupper, med nye arbejds-

gange og i et nyt system.

1.2.

BAGGRUND

5. Region Hovedstaden og Region Sjælland indgik i december 2013 en kontrakt med leve-

randøren Epic om levering af Sundhedsplatformen. De 2 regioner havde fælles programor-

ganisation, men hver deres businesscase. I Region Hovedstaden erstatter Sundhedsplat-

formen en række gamle it-systemer og samler alle informationer om patienten i én elek-

tronisk journal. Sundhedsplatformen skal betjene ca. 30.000 brugere og 1,8 millioner bor-

gere i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens andel af de totale investeringsomkost-

ninger er 2,1 mia. kr.

Ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har fulgt udrulningsplanen, og systemet blev før-

ste gang taget i brug i maj 2016 på Herlev og Gentofte Hospital. Region Hovedstaden har

efterfølgende taget systemet i brug på alle regionens hospitaler frem til maj 2017. Region

Sjælland tog systemet i brug på alle regionens hospitaler i november 2017. Region Hoved-

staden har oplyst, at implementeringen var baseret på leverandørens model, og at der ef-

ter ibrugtagningen på Herlev og Gentofte Hospital blev arbejdet på at forbedre Sundheds-

platformen mellem hver ibrugtagning. Figur 1 viser, hvordan udrulningen af Sundhedsplat-

formen er foregået i de 2 regioner.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

UDRULNING AF SUNDHEDSPLATFORMEN I REGION HOVEDSTADEN OG

REGION SJÆLLAND

REGION HOVEDSTADEN

REGION SJÆLLAND

MAJ

2016

NOVEMBER

2016

MARTS

2017

MAJ

2017

NOVEMBER

2017

•

Herlev og

Gentofte

Hospital

•

Rigshospitalet

− Glostrup

•

Nordsjællands

Hospital

• Amager og

Hvidovre

Hospital

• Bornholms

Hospital

• Bispebjerg og

Frederiksberg

Hospital

• Region Hoved-

stadens Psykiatri

• N

æstved,

Slagelse og

Ringsted

sygehuse

Nykøbing F.

Sygehus

Sjællands

Universitets-

hospital

Holbæk Sygehus

Psykiatrien

Region Sjælland

•

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. Én af de væsentligste ændringer med Sundhedsplatformen er, at systemet arbejder med

tidstro data, dvs. at lægerne skal sørge for at registrere oplysninger om patientbehand-

lingen under eller umiddelbart efter behandlingen af patienten. Formålet er at give sund-

hedspersonalet et hurtigt overblik over patientens behandling med tidstro og strukture-

rede data og dermed opnå et mere sammenhængende behandlingsforløb og bedre patient-

inddragelse.

Før Sundhedsplatformen indtalte lægerne typisk oplysninger om patienten og behandlin-

gen på en diktafon. Det var herefter lægesekretærerne, der indtastede oplysningerne i

patientjournalen og registrerede en del af oplysningerne med koder, så oplysningerne blev

indberettet til LPR. Med Sundhedsplatformen har lægerne overtaget en del af lægesekre-

tærernes registreringsopgave og skal dermed også sørge for at registrere oplysningerne

med de rigtige koder, så de indberettes korrekt til LPR.

Udvikling i hospitalernes aktivitet efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen

7. Alle hospitalerne i Region Hovedstaden har haft et fald i den indberettede aktivitet til

LPR, efter de tog Sundhedsplatformen i brug. Det viser Sundhedsdatastyrelsens analyse

af indberetninger i Region Hovedstaden fra maj 2018. Ifølge analysen ses det største fald

for ambulante patienter. Indberetningerne for ambulante patienter faldt med ca. 34 % på

Herlev og Gentofte Hospital og med ca. 37 % på Rigshospitalet – Glostrup, umiddelbart ef-

ter hospitalerne tog Sundhedsplatformen i brug.

Ifølge analysen er flere af hospitalerne kommet tilbage på samme indberetningsniveau

som før Sundhedsplatformen, når det gælder indlagte patienter, men når det gælder am-

bulante patienter, er der ingen af hospitalerne, der er tilbage på samme niveau. Indberet-

ningsniveauet i LPR ser for de ambulante patienter ud til at stabilisere sig på et niveau,

der er ca. 5-10 % lavere end før Sundhedsplatformen. Det fremgår desuden af analysen,

at udviklingen i den indberettede aktivitet også kan være påvirket af andre forhold end

Sundhedsplatformen.

8. De primære årsager til faldet i den indberettede aktivitet til LPR skyldes dels reel ned-

gang, fordi hospitalerne har svært ved at behandle samme antal patienter som tidligere,

dels problemer med at registrere hospitalernes aktivitet, så den indberettes korrekt til

LPR. Det er derfor uklart, i hvilket omfang faldet er et udtryk for en reel nedgang i aktivi-

teten, og i hvilket omfang det er et udtryk for manglende eller fejlbehæftet registrering

af aktiviteten. Det har fået nogle af hospitalerne i Region Hovedstaden til at bruge sup-

plerende metoder til at understøtte vurderingen af den faktiske aktivitet, jf. boks 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

BOKS 1

SUPPLERENDE OPGØRELSESMETODER

Herlev og Gentofte Hospital gennemførte medio 2017 en rundspørge blandt hospitalernes af-

delinger for at få et overblik over, hvordan den planlagte ambulante aktivitet har udviklet sig

efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Rigshospitalet – Glostrup har i løbet af 2017 brugt supplerende indikatorer som fx forbrug af

sengetøj og medicin for at få et billede af aktivitetsnedgangen på hospitalet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden vurderede i november 2017 – ca. 1�½ år efter ibrugtagningen af Sund-

hedsplatformen – at selv om det går bedre med at registrere udførte behandlinger korrekt

til LPR, og selv om det går bedre med at nå at behandle flere patienter, er der stadig tale

om en nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Ifølge hospitalerne har den

faldende aktivitet bl.a. betydet, at det har været nødvendigt at udvide åbningstiderne og

indsætte ekstra personale for at overholde ventetiderne. Det har også betydet, at det har

været nødvendigt at udskyde kontrolforløb og behandling af mindre hastende patienter.

9. Forkert eller manglende registrering til LPR medfører en række konsekvenser, bl.a. for

hospitalernes afregning, jf. boks 2.

BOKS 2

KONSEKVENSER AF MANGLENDE/FORKERT REGISTRERING TIL LPR

Når hospitalerne skal registrere en patientkontakt til LPR, er der nogle fast definerede krav til,

hvordan registreringen skal udføres, dvs. at der skal indtastes en række koder, for at registre-

ring og indberetning kan gennemføres korrekt. Hvis registeringen ikke udføres korrekt eller

mangler, har det følgende konsekvenser:



forkert afregning af regionerne, da regionernes og hospitalernes finansiering bl.a. er base-

ret på den registrerede aktivitet



forringet mulighed for at følge udviklingen i hospitalernes aktivitet



forringet mulighed for overvågning af udviklingen i sygdomme og behandlinger, herunder

overvågning af politisk prioriterede områder som udredningsret og kræftpakker



forringet kvalitet af data til forskning og de nationale sundhedsregistre.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I juni 2017 skrev Region Hovedstaden, at udfordringer med korrekt og dækkende indberet-

ning fra Sundhedsplatformen er det største driftsmæssige problem for regionen, fordi det

har konsekvenser for hospitalernes afregning. Regionen kunne ikke leve op til det statslige

krav om at producere 2 % flere behandlinger i 2017. Ifølge regionen blev konsekvensen, at

regionen skal tilbagebetale 53,7 mio. kr. (ca. 13 %) af regionens andel af den statslige ak-

tivitetsafhængige pulje. Derudover forventer regionen manglende indtægter på op mod

230 mio. kr., fordi hospitalerne behandlede færre patienter fra andre regioner.

I 2016 var der ifølge indberetningerne til LPR en aktivitetsnedgang på de hospitaler, der

havde taget Sundhedsplatformen i brug. Region Hovedstaden fik dog finansiering fra den

statslige aktivitetsafhængige pulje for 2016. Regionen manglede i samme år ca. 100 mio. kr.

i indtægter fra behandling af patienter fra andre regioner, hvilket ifølge regionen især skyld-

tes aktivitetsnedgang i forbindelse med ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

DEN STATSLIGE AKTI-

VITETSAFHÆNGIGE

PULJE

Den statslige aktivitetsafhæn-

gige pulje udgør ca. 5 % af regio-

nernes finansiering af sund-

hedsområdet. Puljen udbetales

til regionerne på baggrund af

aktiviteten i sygehusvæsenet.

Princippet i puljen er, at regio-

nerne får del i puljen, hvis akti-

viteten – opgjort i DRG-værdi –

når højere op end et fastlagt

aktivitetsniveau.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft en til-

fredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgen-

de spørgsmål:



Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen

ville påvirke hospitalernes aktivitet?

Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sik-

re, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet?

11. Det

første

spørgsmål handler om, hvorvidt Region Hovedstaden har vurderet, hvordan

Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet. For at besvare spørgsmålet har

vi undersøgt, om regionen har vurderet omfanget og varigheden af den forventede aktivi-

tetsnedgang som følge af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, og hvad denne vurde-

ring var baseret på. I forlængelse heraf har vi undersøgt, om regionen har opgjort de forven-

tede økonomiske gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange som følge af Sund-

hedsplatformen, og hvad gevinsterne var baseret på. Vi har fx undersøgt, om regionen har

udarbejdet arbejdsgangsanalyser og start- og slutscenarier for de arbejdsgange, der æn-

dres med det nye system.

Vi lægger til grund, at Sundhedsplatformen er et nyt, komplekst system, der medfører sto-

re ændringer i sundhedspersonalets arbejdsgange. På den baggrund er det forventeligt, at

ibrugtagningen af Sundhedsplatformen påvirker det enkelte hospitals aktivitet med en

nedgang i et vist omfang og med en vis varighed. Samtidig er det Region Hovedstadens

forventning, at Sundhedsplatformen vil medføre store økonomiske besparelser vedrørende

mere effektive arbejdsgange. Vurderingen af den forventede aktivitetsnedgang og de for-

ventede gevinster er væsentlig for at få et billede af, hvilke konsekvenser ibrugtagningen

af Sundhedsplatformen forventes at få for hospitalernes aktivitet, herunder hvor lang tid

der må påregnes lavere aktivitet, og med hvilken hastighed gevinsterne vedrørende mere

effektive arbejdsgange forventes at kunne realiseres.

RAPPORTER

Rapporterne skal fx vise status

for belægningsprocent, vente-

tider, kræftpakker mv. Rappor-

terne er baseret på en lang ræk-

ke data i Sundhedsplatformen,

som skal give hospitalernes

medarbejdere bedre og lettere

overblik og beslutningsstøtte i

behandlingen af patienterne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hvis Region Hovedstaden efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen skal kunne følge

op på, om hospitalernes aktivitet udvikler sig som forventet, og om gevinsterne kan reali-

seres i takt med det forventede, er det nødvendigt, at hospitalernes aktivitet bliver regi-

streret korrekt, så aktiviteten kan opgøres, og udviklingen i aktiviteten kan følges. Dette

leder frem til det andet spørgsmål i undersøgelsen.

12. Det

andet

spørgsmål handler om, hvorvidt Region Hovedstaden har gennemført test

og uddannelse med henblik på at sikre, at det efter ibrugtagningen af Sundhedsplatfor-

men er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Med dette forstår vi, at regionen gennem

tests og uddannelse har sikret, at systemet kan anvendes til at registrere aktiviteten, og

at brugerne kan anvende systemet til at registrere aktiviteten korrekt med de rigtige ko-

der, så oplysningerne kan indberettes til LPR. Herudover forstår vi, at regionen gennem

tests og uddannelse har sikret, at der kan anvendes rapporter i systemet til at følge pa-

tientbehandlingen i den daglige drift på hospitalerne.

Vi har i forhold til Region Hovedstadens testindsats undersøgt, om regionen har planlagt

og i overensstemmelse med planen gennemført tekniske tests, der afprøver systemets

funktionelle egenskaber, og brugertests, der afprøver systemets anvendelighed for bru-

gerne. Vi har undersøgt, om testindsatsen er gennemført med henblik på at sikre korrekt

UDREDNINGSRET

Udredningsretten fremgår af

sundhedsloven og betyder, at

en patient har ret til at blive ud-

redt senest 30 dage efter, at

hospitalet har modtaget en hen-

visning.

registrering af aktivitet og mulighed for at anvende rapporter til at følge aktiviteten. Da

registrering af aktivitet sker på tværs af Sundhedsplatformen og ikke ét bestemt sted i

systemet, omfatter vores vurdering af regionens testindsats både test af enkelte dele af

systemet og test på tværs af systemet.

I forhold til Region Hovedstadens uddannelsesindsats har vi undersøgt, om regionens ind-

sats generelt har fulgt tidsplanerne. Dernæst har vi undersøgt, om regionen forud for ibrug-

tagningen af Sundhedsplatformen har gennemført uddannelse, der gør brugerne i stand

til at løse de nye arbejdsopgaver med at registrere aktivitet korrekt og anvende rapporter

i den daglige drift på hospitalerne til at følge aktiviteten med det nye system. Vi har end-

videre undersøgt, om regionen efterfølgende har målt kvaliteten af uddannelsesindsatsen.

Vi har i forhold til brugertest og uddannelse undersøgt Region Hovedstadens indsats spe-

cifikt i forhold til at sikre, at det er muligt at følge udviklingen i udredningsret, kræftpak-

ker og maksimale ventetider efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Det har vi gjort,

fordi det er politisk prioriterede områder med helt særlige lovkrav og servicemål, som hos-

pitalerne skal behandle patienterne inden for. Dermed er det vigtigt, at regionen gennem

sin indsats med brugertest og uddannelse har sikret, at brugerne kan registrere korrekt

og trække oplysninger på disse områder, så det er muligt at monitorere, om regionen lever

op til kravene og målene for patientbehandlingen.

Vi lægger til grund, at en grundig afprøvning af systemet og uddannelse af brugerne i at

anvende det nye system er nødvendigt for en sikker og succesfuld implementering. Vi læg-

ger endvidere til grund, at Sundhedsplatformen er et standardsystem, som ikke er udvik-

let til danske forhold. Derfor skulle leverandøren udvikle systemet til registrering i overens-

stemmelse med danske regler og principper. Herudover skulle opgaven med at registrere

hospitalernes aktivitet omlægges mellem faggrupper, hvilket medførte, at medarbejderne

fik nye arbejdsopgaver, med nye arbejdsgange og i et nyt system.

KRÆFTPAKKER

En kræftpakke er et standard

udrednings- og behandlingsfor-

løb for patienter med en begrun-

det mistanke om kræft. Frister-

ne i kræftpakkeforløb er servi-

cemål og ikke lovpligtige. Uan-

set om der er tilrettelagt et pak-

keforløb for en kræftsygdom el-

ler ej, gælder reglerne om mak-

simale ventetider for behand-

ling af kræft fortsat.

MAKSIMALE VENTE-

TIDER

Maksimale ventetider gælder

for visse livstruende hjerte- og

kræftsygdomme. Reglerne for

maksimale ventetider er fast-

sat i en bekendtgørelse og skal

sikre, at patienter, der er alvor-

ligt, livstruende syge, kommer

hurtigt i behandling.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Medarbejdere på Gentofte Hospital anvender Sundhedsplatformen.

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Metode

13. Undersøgelsens resultater er primært baseret på en gennemgang af skriftligt materia-

le fra Region Hovedstaden, herunder programorganisationen for Sundhedsplatformen og

hospitalerne i regionen, og fra Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen. Vi har bl.a. gennemgået centrale programdoku-

menter som styregruppereferater, businesscase, gevinstrealiseringsplaner, risikoregister,

testplaner, testrapporter, uddannelsesplaner samt relevante redegørelser og notater fra

ministeriet, regionen og hospitalerne. På den baggrund har vi vurderet, om regionens ind-

sats opfylder kriterierne i vores undersøgelse.

Herudover er der gennemført interviews med medarbejdere fra Region Hovedstaden, pro-

gramorganisationen, hospitalerne og Sundheds- og Ældreministeriet i forhold til de under-

søgte områder.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

15. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Region Hovedstadens indsats forud for den første

ibrugtagning af Sundhedsplatformen i regionen. Dermed har undersøgelsen fokus på re-

gionens forberedelse fra programmets start til første ibrugtagning af Sundhedsplatformen

på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016. Undersøgelsen omfatter derfor ikke, hvordan

regionen har håndteret problemerne efter den første ibrugtagning og i udrulningen i resten

af regionen. Beretningen indeholder på udvalgte områder beskrivelser af udviklingen og

regionens opfølgende tiltag efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Disse beskrivel-

ser er alene baseret på regionens oplysninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Undersøgelsen omfatter kun Region Hovedstadens indsats og ikke Region Sjællands, da

afsættet for undersøgelsen er de konstaterede problemer, der har været efter ibrugtag-

ningen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. De 2 regioner har derudover hver de-

res businesscase og planer for gevinstrealisering.

Undersøgelsens formål er ikke at fastslå omfanget af eller de præcise årsager til aktivi-

tetsnedgangen. Undersøgelsen har primært fokus på regionens arbejde med effektivise-

ringsgevinster og ikke på kvalitative gevinster ved Sundhedsplatformen. Endelig har un-

dersøgelsen ikke til formål at vurdere Region Hovedstadens valg af leverandør til Sund-

hedsplatformen.

16. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

2. Forberedelse af ibrug-

tagningen af Sundheds-

platformen

2.1. REGION HOVEDSTADENS VURDERING AF SUND-

HEDSPLATFORMENS PÅVIRKNING AF HOSPITALERNES

AKTIVITET

17. Vi har undersøgt, om Region Hovedstaden forud for ibrugtagningen af Sundhedsplat-

formen i tilstrækkelig grad har vurderet, hvordan systemet ville påvirke hospitalernes ak-

tivitet. For at besvare dette har vi undersøgt regionens vurdering af den forventede aktivi-

tetsnedgang og regionens arbejde med gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange.

Forventet aktivitetsnedgang

Plan for aktivitetsnedgang

18. Det fremgår af en orientering til Region Hovedstadens It- og afbureaukratiseringsud-

valg, at regionen forventede en nedgang i aktiviteten for planlagte patienter med en va-

righed på op til 3 uger efter den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen på Herlev og

Gentofte Hospital. Figur 2 viser den forventede nedgang i aktiviteten.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

FIGUR 2

FORVENTET AKTIVITETSNEDGANG VED FØRSTE IBRUGTAGNING AF

SUNDHEDSPLATFORMEN

IBRUGTAGNING

1. og 2. UGE EFTER

3. UGE EFTER

50 %

Nedgang

25 %

Nedgang

716

Færre indlæggelser

20.892

Færre ambulante besøg

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

DRG-SYSTEMET

DRG-systemet bruges til at ud-

regne takster, som bl.a. anven-

des i den økonomiske styring

af de offentlige sygehuse. Tak-

sterne beregnes bl.a. på bag-

grund af hospitalernes indbe-

rettede aktivitet til LPR.

Det fremgår af figur 2, at Region Hovedstaden forventede en aktivitetsnedgang på 50 %

de første 2 uger og på 25 % i den 3. uge efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på

Herlev og Gentofte Hospital. Nedgangen i de 3 uger svarer ifølge regionen til 716 færre ind-

læggelser og 20.892 færre ambulante besøg, svarende til 82,6 mio. kr. baseret på takster

i DRG-systemet.

19. Ifølge Region Hovedstaden var de 3 ugers aktivitetsnedgang baseret på erfaringerne

med at implementere samme system på et hollandsk hospital i 2013-2014. Det fremgår

også af et notat fra Herlev og Gentofte Hospital, at erfaringerne fra Holland viste, at der

gik ca. 1 år, før driften var oppe på normalt niveau. Region Hovedstaden har oplyst, at dis-

se erfaringer ikke vedrørte aktivitetsnedgang isoleret set, men spørgsmålet om, hvornår

lægerne havde vænnet sig til systemet.

Det fremgår dog af et svar på et politikerspørgsmål fra maj 2016 vedrørende produktions-

tab efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, at ”erfaringer [fra det hollandske hospi-

tal] tilsiger, at der kommer efterdønninger, hvor der sandsynligvis vil gå en rum tid, før hos-

pitalet er oppe på den samme aktivitet som før implementeringen af Sundhedsplatformen”.

Det fremgår endvidere af svaret, at disse erfaringer ikke er medtaget i Region Hovedsta-

dens plan for aktivitetsnedgang.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Region Hovedstaden har oplyst, at ledelsen i regionen af strategiske årsager valgte at fast-

holde en forventning om, at aktiviteten kunne opretholdes. Det skyldtes et ønske om at

fastholde et pres på organisationen for at sikre, at aktiviteten kom op på normalt niveau.

Disse strategiske overvejelser er ikke dokumenteret.

20. Region Hovedstaden har endvidere oplyst, at regionen i modsætning til hospitalet i Hol-

land er en større organisation, som driver flere hospitaler. Det betyder, at patienter med

udgangspunkt i udrednings- og behandlingsgarantien kan behandles på andre hospitaler i

regionen, på hospitaler i andre regioner eller på private hospitaler.

Rigsrevisionen har på den baggrund bedt om Region Hovedstadens forventning til aktivi-

tetsnedgangen samlet for regionen, herunder hvordan aktiviteten på de enkelte hospita-

ler forventedes at udvikle sig i takt med udrulningen af Sundhedsplatformen i hele regio-

nen. Regionen har oplyst, at der ikke er udarbejdet en plan for de forventede aktivitetsæn-

dringer samlet for regionens hospitaler.

Region Hovedstaden har ikke udarbejdet analyser eller beregninger, der bidrager til at be-

lyse, om den planlagte nedgang i aktiviteten var realistisk for ibrugtagningen af Sundheds-

platformen. Regionen vurderede i november 2017 – ca. 1�½ år efter ibrugtagningen – at der

stadig var en nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Dermed har der efter

ibrugtagningen af Sundhedsplatformen været en længerevarende nedgang i hospitalernes

aktivitet, som rækker væsentligt ud over de 3 uger, der var planlagt.

Businesscasen for Sundhedsplatformen

21. Vores gennemgang af Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen vi-

ser, at den ikke indeholder forventninger til aktivitetsnedgang, hverken for det enkelte hos-

pital eller for regionen som helhed. Dermed er der heller ikke indregnet omkostninger eller

mindreindtægter i forbindelse med aktivitetsnedgang.

Region Hovedstaden udarbejdede i oktober 2012 i samarbejde med et konsulentfirma et

første udkast til en businesscase for Sundhedsplatformen, der indeholder et særskilt af-

snit om aktivitetsnedgang. Det fremgår af udkastet, at erfaringer fra andre regioner i Dan-

mark viser, at man bør forvente en aktivitetsnedgang på ca. 1 % på hospitalet i det år, hvor

ibrugtagningen af en elektronisk patientjournal finder sted. På den baggrund estimeres

der i udkastet til businesscasen med 1-2 % aktivitetsnedgang i det år, hvor ibrugtagnin-

gen skulle finde sted. Vores undersøgelse viser, at disse estimater ikke er beskrevet eller

indregnet i regionens endelige businesscase for Sundhedsplatformen.

Region Hovedstaden har oplyst, at samarbejdet med konsulentfirmaet ophørte på grund

af manglende kvalitet i arbejdet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionens endelige

businesscase burde have afspejlet regionens forventninger til omkostninger eller mindre-

indtægter i forbindelse med aktivitetsnedgang som følge af ibrugtagningen af Sundheds-

platformen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange

22. Det fremgår af Region Hovedstadens businesscase, at Sundhedsplatformen – ud over

en række kvalitative gevinster – skal bidrage til mere effektive arbejdsgange, som vil fri-

gøre kapacitet og dermed også give en økonomisk gevinst. Gevinsterne vedrørende mere

effektive arbejdsgange udgør ifølge businesscasen ca. 86 % af den samlede økonomiske

gevinst. De resterende økonomiske gevinster vedrører mere effektiv it-drift og vedligehol-

delse samt bedre behandling og patientforløb. De økonomiske gevinster vedrørende mere

effektive arbejdsgange fordeler sig på 3 underområder, jf. tabel 1.

TABEL 1

GEVINSTER I BUSINESSCASEN VEDRØRENDE MERE EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE I PERIODEN

2016-2029

(Mio. kr.)

Mere effektive kliniske processer

Mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning

Mere effektiv administration og resurseudnyttelse

I alt

Minimumgevinst

1.750,1

3.903,6

73,2

5.726,9

Maksimumgevinst

2.927,3

5.912,3

146,2

8.985,8

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen fra 2015.

Det fremgår af tabel 1, at der forventes minimum ca. 5,7 mia. kr. og maksimum ca. 9 mia. kr.

(samlet i perioden 2016-2029) i gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange i Region

Hovedstadens businesscase.

23. Undersøgelsen viser, at der ikke foreligger beregninger eller analyser, der er med til at

dokumentere forudsætningerne og antagelserne bag de planlagte gevinster i Region Ho-

vedstadens businesscase. Regionen har fx ikke udarbejdet analyser eller målinger for æn-

drede arbejdsgange, der beskriver udgangspunktet og det forventede slutscenarie, og som

dermed danner grundlag for at estimere gevinsterne. Det er derfor uklart, hvad der ligger

til grund for de gevinstestimater, der er indregnet i businesscasen. Det ses fx i regionens

arbejde med at beregne konsekvenserne af omlægningen af arbejdsopgaver fra lægesekre-

tærer til læger. Ifølge regionen var baggrunden for omlægningen, at regionen ønskede at

sikre tidstro og strukturerede data, og at lægerne derfor ikke længere skulle anvende dik-

tering, da det gav ustrukturerede og ikke tidstro data og var tidskrævende for lægesekre-

tærerne. En væsentlig del af lægesekretærernes opgave med at registrere skulle således

flyttes til lægerne.

Region Hovedstaden har data fra et dikteringssystem, der viser, hvor meget tid lægerne

brugte på at diktere. Regionen har på den måde opgjort den tid, der kunne spares på at dik-

tere. Regionen har ikke udarbejdet beregninger af, hvordan omlægningen af arbejdsopga-

verne i øvrigt forventedes at påvirke medarbejdernes tidsforbrug, fx hvilke konsekvenser

det ville få for lægernes produktivitet, at de skulle registrere i systemet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Der er således ikke udarbejdet analyser og førmålinger af lægernes og lægesekretærernes

arbejdsgange og produktivitet før Sundhedsplatformen, målt op imod lægernes og læge-

sekretærernes forventede arbejdsgange og produktivitet efter ibrugtagningen af Sundheds-

platformen. Hermed er det uklart, hvordan omlægningen forventedes at påvirke medarbej-

dernes produktivitet, og i hvilket omfang omlægningen forventedes at medføre en økono-

misk gevinst, når man ikke ser isoleret på bortfaldet af den tid, lægerne brugte på at dik-

tere.

24. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de manglende beregninger og analyser af gevin-

ster vedrørende mere effektive arbejdsgange gør det vanskeligt for Region Hovedstaden

at følge op på, om der med implementeringen af Sundhedsplatformen er grundlag for at rea-

lisere de planlagte økonomiske gevinster i det omfang og med den forventede hastighed,

som fremgår af businesscasen.

Region Hovedstaden har oplyst, at hospitalerne er komplekse størrelser med mange og me-

get differentierede arbejdsgange. Derfor er det ifølge regionen meget komplekst at udar-

bejde meningsfulde og totale målinger af alle arbejdsgange omfattet af Sundhedsplatfor-

men.

Rigsrevisionen er enig med Region Hovedstaden i, at det kan være vanskeligt at udarbejde

fuldstændige og sikre målinger til at opgøre gevinsterne ved at implementere Sundheds-

platformen. Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at regionen bør kunne dokumen-

tere og undervejs opdatere forudsætningerne bag de planlagte gevinster, som fremgår af

businesscasen, da de udgør grundlaget for at opgøre gevinsterne.

Ekstern risikoanalyse

25. Undersøgelsen viser, at der i en ekstern risikoanalyse af Sundhedsplatformen, som Re-

gion Hovedstaden fik udarbejdet i april 2015, blev påpeget nogle af de samme mangler i

regionens arbejde med gevinster. Et udpluk af risikoanalysens resultater og anbefalinger

fremgår af boks 3.

BOKS 3

EKSTERN RISIKOANALYSE VEDRØRENDE GEVINSTREALISERING

”Hvis der ikke er et fælles billede af slutprodukt og slutbrugerscenariet, bliver det en ekstra stor

udfordring at arbejde med gevinstpotentialer og gevinstrealisering”.

”For at rejsen fra et startpunkt på hospitalerne til en slutdestination kan identificeres og må-

les, skal der være udarbejdet arbejdsgangsanalyser og besluttet gevinster, som skal indgå i

implementeringen og forandringsledelsen”.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Undersøgelsen viser, at resultaterne af den eksterne risikoanalyse ikke gav Region Hoved-

staden anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinstrealisering. Dette til trods

for, at resultaterne af risikoanalysen forelå over 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplat-

formen, og at regionen derfor havde mulighed for at inddrage resultaterne og anbefalin-

gerne i det videre arbejde med gevinstrealisering i relation til Sundhedsplatformen. Regio-

nen har oplyst, at rapporten blev præsenteret for programstyregruppen i maj 2015. Efter-

følgende blev programstyregruppen orienteret om, at rapporten var et udkast, og at den

endelige rapport ville blive fremlagt og drøftet på næste programstyregruppemøde. Regio-

nen har oplyst, at det senere blev besluttet, at der ikke skulle arbejdes videre med udkas-

tet til rapporten, men at regionen ikke kan dokumentere denne beslutning.

Region Hovedstadens opfølgning på gevinster

26. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen følger op på en række indikatorer, der kan

vise, om implementeringen af de nye arbejdsgange, der udløser gevinster, forløber, som

den skal. Regionen har til brug herfor udarbejdet et driftsmålskatalog for gevinstrealise-

ring med 26 driftsmål.

Undersøgelsen viser, at der er baseline for 6 af de 26 driftsmål. Region Hovedstaden har

oplyst, at den manglende baseline for de øvrige 20 driftsmål enten skyldes, at regionen ik-

ke systematisk fulgte op på målene før Sundhedsplatformen, eller at der er tale om ny funk-

tionalitet med Sundhedsplatformen. Efter Rigsrevisionens opfattelse er det uklart, hvordan

en udvikling i indikatorerne kan vise en gevinst, der kan henføres til Sundhedsplatformen,

når der ikke er baselinedata til at belyse udgangspunktet. Det betyder, at driftsmålene

uden baseline kun i begrænset omfang kan bruges i regionens arbejde med at følge op på

de planlagte gevinster med Sundhedsplatformen.

I maj 2017 besluttede Region Hovedstaden at sætte opfølgningen på driftsmålene i bero.

Årsagen var, at der var mangel på valide data og rapporter i Sundhedsplatformen, der skul-

le gøre det muligt at følge op på målene. Regionen har oplyst, at opfølgningen ikke er gen-

optaget, da der endnu ikke er validerede data om målene i et sådant omfang, at regionen

er i stand til at følge op.

27. I august 2017 besluttede forretningsudvalget i Region Hovedstaden, at businesscasen

for Sundhedsplatformen ikke skulle vedligeholdes yderligere. Dermed skulle businesscasen

ikke fremadrettet bruges til konkret at styre gevinsterne i Sundhedsplatformen, men kun

bruges som ramme for gevinstrealisering. Regionsrådsformanden udtalte i den forbindel-

se, at det fortsat var ambitionen at realisere gevinsterne med Sundhedsplatformen, men

ikke i samme takt som beskrevet i businesscasen. Regionen besluttede at realisere gevin-

ster med Sundhedsplatformen i 2018 og har løbende tilført midler til tilpasningen af Sund-

hedsplatformen, jf. boks 4.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

BOKS 4

REALISEREDE GEVINSTER OG TILFØRTE MIDLER

I Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen er de samlede gevinster opgjort

til 55-90 mio. kr. i 2016, 120-185 mio. kr. i 2017 og 235-365 mio. kr. i 2018. Regionen besluttede

i forbindelse med budgettet for 2018 at realisere de første gevinster med Sundhedsplatformen

på ca. 100 mio. kr., der primært hentes ved at reducere antallet af lægesekretærer. Regionen

har dog ultimo november 2017 meldt ud, at der skal afskediges færre lægesekretærer end for-

udsat.

Region Hovedstaden har løbende tilført flere midler til tilpasning af Sundhedsplatformen:



23 mio. kr. til bl.a. overarbejde i forbindelse med implementering og justering af systemet

(2016)



8 mio. kr. til bl.a. uddannelse af superbrugere og kliniske byggere (2017)



42 mio. kr. til at håndtere den faldende aktivitet, heraf 22 mio. kr. til lægesekretærer (2017)



10 mio. kr. til udvikling af Sundhedsplatformen og til kliniske byggere (2018).

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens businesscase for Sundhedsplatformen fra 2015,

Region Hovedstadens budget for 2018-2021 og Sundheds- og Ældreministeriets orientering til Sund-

hedsudvalget fra december 2017 om status på udrulningen af Sundhedsplatformen.

Region Hovedstaden har oplyst, at det ikke har været intentionen, at gevinsterne i business-

casen skulle realiseres 1:1. Regionen har endvidere oplyst, at regionsrådet har fået fore-

lagt et resumé af businesscasen, hvoraf det fremgår, at der ikke var taget stilling til, hvor-

når og i hvilket omfang gevinsterne skulle realiseres.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har vurderet, hvor-

dan Sundhedsplatformen forventedes at påvirke hospitalernes aktivitet. Regionen forven-

tede en nedgang i aktiviteten i 3 uger efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på det

første hospital i regionen. Forventningen var baseret på erfaringer med at implementere

samme system på et hollandsk hospital. Ifølge regionen viste erfaringerne fra Holland og-

så, at der ville gå en rum tid efter ibrugtagningen, før aktiviteten ville være oppe på sam-

me niveau som før. Disse erfaringer valgte regionen ikke at medtage i den planlagte akti-

vitetsnedgang, ligesom regionen ikke inddrog erfaringer om, at der må forventes en ned-

gang på ca. 1 % i det år, hvor man implementerer et nyt elektronisk patientjournalsystem.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Region Hovedstaden har ikke udarbejdet analyser eller beregninger, der bidrager til at be-

lyse, om den planlagte nedgang i aktiviteten var realistisk for ibrugtagningen af Sundheds-

platformen. 1�½ år efter ibrugtagningen vurderede regionen, at der fortsat var nedgang i

aktiviteten på flere af hospitalerne i regionen. Dermed har der været en nedgang i hospi-

talernes aktivitet i væsentligt længere tid end de 3 planlagte uger. Regionens business-

case indeholder ikke forventninger til omfanget og varigheden af aktivitetsnedgangen ef-

ter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Undersøgelsen viser desuden, at Region Hovedstaden ikke har gjort sig i stand til at opgø-

re effektiviseringsgevinsterne ved Sundhedsplatformen. Der foreligger ikke beregninger

eller analyser, der er med til at dokumentere forudsætningerne og antagelserne bag de

planlagte gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange i regionens businesscase.

Regionen har fx ikke vurderet, hvordan omlægningen af arbejdsgange med Sundhedsplat-

formen ville påvirke medarbejdernes produktivitet. Herudover blev der i en konsulentana-

lyse – ca. 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen – påpeget mangler i regionens

arbejde med gevinster, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgang til arbej-

det med gevinstrealisering. Regionen har ikke kunnet realisere gevinsterne med Sundheds-

platformen i samme takt som forventet i businesscasen, og 2 år efter ibrugtagningen af

Sundhedsplatformen kan regionen fortsat ikke følge op på driftsmålene for gevinstreali-

sering. Det kan derfor blive vanskeligt for regionen fremadrettet at koble gevinstrealise-

ring med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatformen.

2.2.

REGION HOVEDSTADENS TESTINDSATS

28. Vi har undersøgt, om Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad har testet Sundhedsplat-

formen for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet efter ibrugtagningen

af systemet. For at besvare dette har vi undersøgt regionens indsats i forhold til tekniske

tests, brugertests og test af rapporter.

Tekniske tests

Planlægning af tekniske tests

29. Det fremgår af Region Hovedstadens teststrategi, at systemet skulle testes så tidligt

som muligt, og at der skulle anvendes en risikobaseret tilgang. Det betyder, at regionen prio-

riterede at teste nyudvikling, arbejdsgange og opsætninger i systemet snarere end at teste

al funktionalitet. Endelig prioriterede regionen at teste bl.a. patientadministrativ funktio-

nalitet og afregningsfunktionalitet. Patientadministrativ funktionalitet og afregningsfunk-

tionalitet har en direkte relation til registrering af aktivitet. Hvis der ikke sker korrekt regi-

strering af aktivitet, vil den patientadministrative funktionalitet og afregningsfunktionali-

teten være baseret på fejlbehæftede aktivitetsdata.

Gennemførelse af tekniske tests

30. Vores gennemgang viser, at de tekniske tests, der vedrører registrering af aktivitet, ik-

ke blev gennemført i overensstemmelse med Region Hovedstadens teststrategi eller test-

plan. Regionen besluttede at udskyde de tekniske tests. Dette er vist i figur 3.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

FIGUR 3

AFSLUTNINGEN AF TEKNISKE TESTS VEDRØRENDE REGISTRERING AF AKTIVITET

IBRUGTAGNING

ÅR

MÅNED

2015

November

December

Januar

Februar

2016

Marts

April

Maj

TEKNISKE TESTS

Application Workflow Test

Iterativ Parameter Test

PRCT-test

Integrationstest

Systemregressionstest

2. november 2015

31. august 2015

IBRUGTAGNING

MÅNED

DAG

Maj 2016

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

TEKNISKE TESTS

Application Workflow Test

Iterativ Parameter Test

PRCT-test

Integrationstest

Systemregressionstest

Planlagt tidspunkt for afsluttet test

Tidspunkt for afsluttet test

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens testrapporter.

Det fremgår af figur 3, at udskydelserne medførte, at flere tests blev udført parallelt, og at

flere tests først blev afsluttet i den uge, hvor Sundhedsplatformen blev taget i brug. Årsa-

gen til udskydelserne var ifølge Region Hovedstaden forsinkede leverancer fra leverandø-

ren. De forsinkede leverancer var bl.a. relateret til specifikke danske forhold, herunder pa-

tientadministrativ funktionalitet, medicinmodul, modul til registrering af udredningsret,

kræftpakker og maksimale ventetider, LPR og oversættelse af systemets brugergrænse-

flade til dansk.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

31. Vores gennemgang af testrapporterne fra disse tests viser, at den forsinkede udvikling

af systemet og Region Hovedstadens beslutning om at udføre testene parallelt skabte pro-

blemer for testforløbet. Ifølge testrapporterne betød problemerne, at testene måtte gen-

nemføres under hensyn til kendte fejl, at testene reproducerede tidligere fundne fejl, som

endnu ikke var rettet, og at testene blev gennemført med udgangspunkt i ufærdige arbejds-

gange.

32. PRCT-testen og systemregressionstesten var de sidste 2 tests, der blev afsluttet inden

ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. I det følgende gennemgår vi de 2 tests, der giver

et billede af systemets tilstand umiddelbart før den første ibrugtagning. Begge tests er re-

levante for registrering af aktivitet.

PRCT-testen

var den sidste test af systemet og blev afsluttet dagen inden ibrugtagningen

af Sundhedsplatformen. Testen havde til formål at teste, om data fra Sundhedsplatformen

til bl.a. LPR svarede til data fra de gamle systemer. Testrapporten viser, at der var en ræk-

ke mangler, bl.a. i forhold til registrering af aktivitet og afregning, jf. boks 5.

BOKS 5

UDDRAG FRA TESTRAPPORTEN FOR PRCT-TESTEN

”PRCT testen har været udfordret af mange af de samme problemer, som vi også er stødt på

i forbindelse med udførelse af [tidligere test]. Bl.a. problemer med den ambulante afregning,

forkert producerende enhed, manglende aktionsdiagnose, manglende procedurekoder mv.”.

”PRCT testen er ikke sammenholdt med [det eksisterende systems] output, idet fokus for tes-

ten ændrede sig gennem testforløbet til at fokusere på at gennemføre testen i højere grad

end at sammenligne afregnings output med de gamle systemer”.

Region Hovedstaden har oplyst, at PRCT-testen var meget vanskelig at gennemføre, og at

testen baseret på erfaringerne efterfølgende blev erstattet af en ny testtype, der blev an-

vendt ved udrulningen af Sundhedsplatformen på regionens øvrige hospitaler.

Systemregressionstesten

blev afsluttet 3 dage før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Formålet med denne test var at sikre, at rettelser til systemet ikke havde medført nye fejl.

Testen blev introduceret som en ekstra foranstaltning, fordi der havde været så mange pa-

rallelle testaktiviteter sent i forløbet og sene leverancer. Region Hovedstaden har oplyst,

at årsagen til den sene afslutning af testen var, at systemet skulle testes igen inden ibrug-

tagning. Testen afslørede 20 fejl inden for fejlkategorierne ”kritisk” og ”alvorlig”. Det frem-

går af Region Hovedstadens kontrakt med leverandøren, at regionen kunne vælge at afbry-

de testen, mens leverandøren udbedrede fejlen, hvis bare én fejl blev identificeret i disse

fejlkategorier. Vores undersøgelse viser, at regionen godkendte testens resultat inden ibrug-

tagningen.

Region Hovedstaden har oplyst, at 9 af de 20 fejl blev lukket inden for 1 uge efter ibrugtag-

ningen af Sundhedsplatformen i maj 2016. Yderligere 2 fejl blev lukket i september 2016.

De resterende 9 fejl medvirkede til, at en funktionalitet i Sundhedsplatformen først blev

taget i brug i juni 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

33. Boks 6 viser en risiko fra Region Hovedstadens risikoregister. Risikoen omhandler pro-

blemer med at få testet PAS (Patient Administrativt System) tilstrækkeligt på grund af for-

sinket udvikling af systemet. PAS er centralt i forhold til registrering af aktivitet.

BOKS 6

RISIKO VEDRØRENDE MANGLER I TEST AF PAS

Beskrivelse af risikoen

”Tiden til at teste PAS er reduceret, fordi byg er udskudt (…). Endvidere er det kun planlagt, at

testen skal udføres af AC’ere”.

Udvalgt behandling af risikoen

8. maj 2016

”På grund af den sene levering af udvikling og fejlrettelser, det meget sene tidspunkt for test

af konvertering og LPR, så er der stadig stor risiko for, at systemet ikke er testet tilstrække-

ligt til go-live. Risikoen er derfor stadig høj og kan ikke sættes ned”.

19. juni 2016

”[Efter ibrugtagningen den 21. maj 2016, red.] Systemet var på flere måder ikke testet godt

nok (…). Risiko lukkes, da systemet er gået i luften”.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens risikoregister.

Behandlingen af risikoen viser, at Region Hovedstaden havde problemer med at teste PAS,

og at det ikke var testet godt nok, før Sundhedsplatformen blev taget i brug.

34. Region Hovedstaden har oplyst, at beslutningen om at tage Sundhedsplatformen i brug

i maj 2016 blev truffet på et styregruppemøde i februar 2016. Efter denne beslutning var

det kun såkaldte go-live-kritiske leverancer, dvs. leverancer, som regionen vurderede som

afgørende for at fastholde den planlagte dato for ibrugtagningen, der kunne medføre en

udskydelse. At beslutningen skulle træffes ca. 3 måneder før ibrugtagningen af Sundheds-

platformen, skyldtes ifølge regionen, at uddannelsen af personalet på Herlev og Gentofte

Hospital skulle igangsættes. En udskydelse kunne bl.a. medføre genuddannelse af persona-

let, hvilket ville være omkostningsfyldt.

Den funktionelle kravtest

35. Det fremgår af Region Hovedstadens kontrakt med leverandøren, at formålet med

den

funktionelle kravtest

er at teste, om systemet opfylder regionens funktionelle krav til sy-

stemet, og om de enkelte funktionelle krav er testet. Ifølge materiale udarbejdet af Region

Hovedstaden i januar 2016 var testen en forudsætning for at kunne acceptere leverancen

og succesfuldt idriftsætte Sundhedsplatformen. Hvis testen ikke blev gennemført, var der

ifølge regionen en risiko for, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med mangelfuldt tes-

tede områder, hvilket i yderste konsekvens kunne kompromittere drifts- og patientsikker-

heden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden besluttede ikke at færdiggøre den funktionel-

le kravtest inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Beslutningen skyldtes ifølge test-

rapporten for den funktionelle kravtest mangel på resurser. Ifølge samme testrapport blev

færdiggørelsen af den funktionelle kravtest udskudt ad 2 omgange til oktober 2016, dvs.

5 måneder efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Testen afdækkede 196 mangler

i systemet, herunder 40 mangler relateret til afregning og 21 mangler relateret til bruger-

venlighed. Regionen har oplyst, at flere af manglerne skyldtes manglende bevis for, at kra-

vene var opfyldt. Dette bevis kunne leverandøren i mange tilfælde hjælpe med at frem-

bringe, og manglen kunne lukkes. Regionen har endvidere oplyst, at 74 % af alle krav var

gennemgået på tidspunktet for ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Gennemgangen af de udestående krav viser, at der også udestod krav vedrørende registre-

ring og afregning. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er store risici forbundet med

at udskyde en test af denne karakter, fordi det dermed er usikkert, om systemet lever op

til de fastsatte krav, og om de enkelte funktionelle krav er testet. Hvis testresultaterne

havde været kendt inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen, kunne Region Hovedsta-

den have iværksat mitigerende handlinger mv. inden ibrugtagningen.

Brugertests

Planlægning af brugertests

36. Region Hovedstaden har oplyst, at der ikke var planlagt særskilte brugertests i forhold

til korrekt registrering af aktivitet til LPR. Dermed var der ikke planlagt brugertests med

det formål at afdække, om brugerne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen til de

nye opgaver og arbejdsgange med registrering af aktivitet, herunder registrering i forhold

til udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider. Regionen havde planlagt bruger-

tests, hvori registreringen af aktivitet indgik som en del af den samlede arbejdsgang. På

den baggrund har Rigsrevisionen undersøgt Region Hovedstadens samlede brugertestind-

sats.

Gennemførelse af brugertests

37. Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden har gennemført 14 brugertests på forskel-

lige dele af systemet inden ibrugtagningen. Den sidste brugertest blev afsluttet, før den

første af de tekniske tests, som er relevant for registrering af aktivitet, blev afsluttet. Bru-

gertestene blev derfor gennemført på et system, der rummede flere mangler, som blev af-

dækket i de efterfølgende tekniske tests. Regionen har oplyst, at brugertestene havde for-

skellige formål, og at de derfor skulle gennemføres på forskellige tidpunkter, både tidligt

og sent i forløbet.

Undersøgelsen af testresultaterne fra de gennemførte brugertests viser udfordringer med

at gennemføre testene, fordi systemet ikke var færdigudviklet. Eksempler på dette frem-

går af boks 7.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

BOKS 7

UDDRAG FRA TESTRAPPORTER FOR BRUGERTESTS

”På grund af ufærdigt byg blev medicineringsprocessen ikke afprøvet. Dette gør, at simulatio-

nen ikke kan sige noget om kvaliteten af arbejdsgangene omkring medicinering”.

(testrapport fra klinisk simulation af pædiatri)

”Mange [områder red.] var ikke færdigbygget og/eller var fejlbehæftede ved simulationerne.

Dette gjorde det ligeledes svært for brugerne at navigere naturligt i systemet og fjernede re-

alisme fra afprøvningen. Dette påvirker resultaternes gyldighed i forhold til at give et samlet

billede af systemets performance”.

(testrapport fra klinisk simulation af operation og anæstesi)

De gennemførte brugertests videregav mange forbedringspunkter og fejl til projektet, fx

221 forbedringspunkter fra ”Shadow Charting Anæstesi” og 84 fejl, mangler og forbedrings-

ønsker fra ”Workflow Dress Rehearsal”. Disse 2 tests var de sidste brugertests inden ibrug-

tagningen af Sundhedsplatformen.

Test af rapporter

Planlægning af test af rapporter

38. Det fremgår ikke af Region Hovedstadens teststrategi, hvor mange rapporter der skul-

le testes, eller hvordan de planlagte rapporter skulle testes.

Region Hovedstaden besluttede i januar 2016, at der ved ibrugtagningen skulle være ca.

750 rapporter i Sundhedsplatformen. Regionen har oplyst, at den planlagte testindsats be-

stod af 2 tekniske tests og 1 brugertest.

Gennemførelse af test af rapporter

39. Region Hovedstaden har ikke dokumentation for den gennemførte testindsats af rap-

porterne. Regionen har dog oplyst, at 563 af de planlagte 750 rapporter (75 %) var testet

og klar til brug senest 1 uge efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Regionen har og-

så oplyst, at bl.a. rapporter vedrørende udredningsret, kræftpakker og maksimale venteti-

der ikke var klar, da Sundhedsplatformen blev taget i brug, på grund af forsinkede leveran-

cer.

Region Hovedstadens brugertest af rapporterne bestod ifølge regionen i, at den enkelte

rapport blev gennemgået af medarbejdere fra programorganisationen. Da disse brugertests

således ikke er foretaget med egentlige brugere, er det Rigsrevisionens opfattelse, at test-

resultaterne vil have begrænset værdi i forhold til at teste, om egentlige brugere kan an-

vende rapporterne.

Region Hovedstaden har oplyst, at regionen valgte at lukke for adgangen til ca. 350 rappor-

ter igen i september 2017. Regionen har oplyst, at dette skyldtes, at rapporterne ikke var

valide i en dansk kontekst, hvorfor indholdet ikke gav mening for sundhedspersonalet. Re-

gionen har endvidere oplyst, at der primo 2018 stadig udestår et arbejde med at få alle re-

levante rapporter valideret.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har gennemført test

for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet. Regionens testforløb blev ik-

ke afviklet i overensstemmelse med tidsplanen og var generelt presset op til ibrugtagnin-

gen af Sundhedsplatformen. Årsagen var primært forsinkede leverancer, hvilket forringede

kvaliteten af de gennemførte tests.

Region Hovedstaden var fra testforløbet bekendt med, at systemet rummede fejl, der ville

forringe registreringen af aktivitet og derfor også kvaliteten af aktivitetsdata i Sundheds-

platformen. Det klareste eksempel på dette er resultaterne fra PRCT-testen, som dagen in-

den ibrugtagningen tydeliggjorde flere forhold, der kunne resultere i fejlbehæftede registre-

ringer. Regionen valgte at tage Sundhedsplatformen i brug med mangler, som flere tests

havde afdækket kort tid forinden.

Undersøgelsen viser desuden, at den funktionelle kravtest ikke var færdiggjort inden ibrug-

tagningen af Sundhedsplatformen. Region Hovedstaden havde derfor ikke et fuldstændigt

overblik over systemets mangler eller mangelfuldt testede områder, da Sundhedsplatfor-

men blev taget i brug. Regionens beslutning om at udskyde testen har forringet regionens

muligheder for at reagere på testresultaterne. Hvis testresultaterne havde været kendt in-

den ibrugtagningen, havde det givet regionen bedre muligheder for at iværksætte mitige-

rende handlinger mv.

Undersøgelsen viser endvidere, at Region Hovedstaden ikke har gennemført særskilte bru-

gertests, der kunne afdække, om brugerne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen

til at registrere aktivitet.

Endelig viser undersøgelsen, at regionen ikke har dokumentation for den gennemførte test-

indsats på rapportområdet. Regionen har oplyst, at bl.a. rapporter vedrørende udrednings-

ret, kræftpakker og maksimale ventetider ikke var klar ved ibrugtagningen af Sundhedsplat-

formen.

2.3.

REGION HOVEDSTADENS UDDANNELSESINDSATS

40. Vi har undersøgt, om Region Hovedstaden forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatfor-

men i tilstrækkelig grad har gennemført uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge

hospitalernes aktivitet. For at besvare dette har vi undersøgt regionens planer for uddan-

nelse, uddannelse i registrering i aktivitet og anvendelse af rapporter samt evaluering af

uddannelsesindsatsen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Planer for uddannelse

41. Ifølge Region Hovedstaden skulle uddannelsesplanen være klar 6 måneder før ibrugtag-

ningen af Sundhedsplatformen. Regionen har oplyst, at uddannelsesplanen lå klar ultimo

december 2015, dvs. 5 måneder inden ibrugtagningen.

Region Hovedstaden har oplyst, at uddannelsen i Sundhedsplatformen var tilrettelagt, så

der skulle uddannes certificerede undervisere først. Derefter skulle de undervise ledere og

superbrugere og til sidst slutbrugere. Figur 4 viser opbygningen af uddannelsen.

FIGUR 4

OPBYGNING AF UDDANNELSEN I SUNDHEDSPLATFORMEN

UGER

IBRUGTAGNING

CERTIFICEREDE UNDERVISERE

16 uger før ibrugtagning

(40-65 timer)

LEDERE

10 uger før ibrugtagning

(12-37 timer)

SUPERBRUGERE

10 uger før ibrugtagning

(10-35 timer)

SLUTBRUGERE

8 uger før ibrugtagning

(8-33 timer)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

Det fremgår af figur 4, at det var planen, at uddannelsen af slutbrugerne skulle igangsæt-

tes 8 uger inden ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Det fremgår af en række notater

fra Region Hovedstaden, at uddannelsen af slutbrugerne blev presset sammen, så den blev

udført på 6 uger i stedet for de planlagte 8 uger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

42. Vores gennemgang af Region Hovedstadens risikoregister viser, at regionen i efteråret

2015 identificerede en risiko vedrørende undervisningsmateriale. Risikoen er beskrevet i

boks 8.

BOKS 8

RISIKO VEDRØRENDE FORSINKET UNDERVISNINGSMATERIALE

Risiko

”Deadline for udvikling af undervisningsmateriale (…) er overskredet”.

Beskrivelse

”Udvikling af undervisningsmaterialet er forsinket. Flere undervisningsansvarlige er udfordret på

at kunne levere til deadline. Dette er meget afhængigt af rettidige leverancer fra build teams”.

Ifølge risikoregistret er risikoen accepteret og lukket.

Det fremgår endvidere af et styregruppereferat fra februar 2016, at én af de største udfor-

dringer var, at der blev uddannet med et ufærdigt undervisningsmateriale. Det fremgår af

et notat til styregruppen i februar 2016, at forsinkelser i udviklingen af systemet betød, at

det bl.a. ikke var muligt at færdiggøre alt undervisningsmateriale og teste det i uddannel-

sesmiljøet. Det medførte ifølge Region Hovedstaden, at undervisningen af de certificere-

de undervisere ikke foregik under optimale vilkår forud for første ibrugtagning af Sundheds-

platformen.

43. Undersøgelsen viser dermed, at Region Hovedstadens uddannelsesindsats har været

præget af forsinkelser, bl.a. på grund af forsinkelser i udviklingen af systemet. Dette gæl-

der både i forhold til at udarbejde uddannelsesplan, uddanne slutbrugere og udarbejde un-

dervisningsmateriale. Det fremgår desuden ikke klart af regionens planer for uddannelse,

om der var planlagt uddannelse i forhold til registrering af aktivitet og anvendelse af rap-

porter, som gør det muligt at følge hospitalernes aktivitet, herunder udredningsret, kræft-

pakker og maksimale ventetider.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Undervisning i Sundhedsplatformen på Gentofte Hospital.

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Uddannelse i registrering af aktivitet

44. Region Hovedstaden har oplyst, at registrering til LPR indgik overordnet i undervisnin-

gen, og at undervisning i den danske kontaktmodel var med i et vist omfang. Det begræn-

sede omfang af uddannelse på dette område var bl.a. baseret på, at regionen ikke havde

en forventning om, at registrering ville udgøre så stor en udfordring, som det viste sig ef-

ter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Regionen har endvidere oplyst, at der ikke blev

gennemført uddannelse med særligt fokus på registrering af udredningsret, kræftpakker

og maksimale ventetider forud for første ibrugtagning af Sundhedsplatformen.

Der har efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Region Hovedstadens hospitaler

været problemer med korrekt registrering, herunder registrering af udredningsret, kræft-

pakker og maksimale ventetider. Det har bl.a. vanskeliggjort monitoreringen af, om regio-

nen efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen lever op til de lovbestemte krav og ser-

vicemål for patientbehandling. Fx skrev Herlev og Gentofte Hospital i en redegørelse fra

april 2017, at styring af og opfølgning på kræftpakker generelt var vanskeliggjort efter

ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Region Hovedstaden har oplyst, at regionen på baggrund af problemerne med at registrere

aktivitet korrekt, herunder udredningsret, kræftpakker og maksimale ventetider, iværksat-

te uddannelsestiltag efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte

Hospital og i forbindelse med, at systemet blev taget i brug på regionens øvrige hospitaler.

Regionen har oplyst, at der blev afholdt workshops vedrørende kræftpakker og udrednings-

ret i efteråret 2016, gennemført uddannelse i registrering på kræftområdet i sommeren

2017 og uddannelse i registrering af udredningsretten i efteråret 2017. Herudover blev der

tilbudt uddannelse i den danske kontaktmodel. Regionen har endvidere oplyst, at registre-

ringen af kræftpakker og udredningsret i 4. kvartal 2017 viste, at regionen er tilbage på

næsten samme niveau som før Sundhedsplatformen.

DEN DANSKE

KONTAKTMODEL

Kontaktmodellen er en model

for, hvordan patientens kon-

takt med hospitalet skal regi-

streres og indberettes til LPR.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

45. Region Hovedstaden opdaterede i august 2016 – efter første ibrugtagning af Sundheds-

platformen – risikoregistret med, at manglende viden om koder til registrering af aktivitet

i systemet øger risikoen for dårlig kvalitet af registrering. Herefter iværksatte regionen en

indsats for at løse problemet, der bl.a. bestod af ugentlige møder med gennemgang af en

handlingsplan. Figur 5 viser indsatsen, som er beskrevet i risikoregistret.

FIGUR 5

REGION HOVEDSTADENS INDSATS FOR AT LØSE REGISTRERINGSPROBLEMET

DEN DANSKE

KONTAKT-

MODEL

REGI-

STRERING

KODER

REGI-

STRERING

SEPTEMBER

2016

JANUAR

2017

MARTS

2017

JUNI

2017

DECEMBER

2017

Regionen etablerer

projektet

Registre-

ring i hus

med fokus

på oprydning og kor-

rekt brug af koder.

Regionen arbejder

fortsat med opti-

mering af arbejds-

gange og foran-

kring af viden ved-

rørende registre-

ring.

Regionen arbejder på

at forbedre arbejds-

gange ved at opstille

barrierer i systemet

mod forkert registre-

ring.

Regionen har et efter-

slæb af registreringer

i 2017 og vurderer, at

fortsat indsats er nød-

vendig.

Regionen lukker risi-

koen, da det trods stor

indsats ikke er lykkedes

at sikre, at lægerne ind-

taster de korrekte koder.

Problemet overdrages

til driftsorganisationen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens risikoregister.

Det fremgår af figur 5, at indsatsen for at løse problemet med registrering ikke virkede til-

strækkeligt, og at problemet derfor blev overdraget til driftsorganisationen ved udgangen

af 2017, da programorganisationen blev lukket. Region Hovedstaden har oplyst, at drifts-

organisationen i 2018 arbejder videre med at løse registreringsproblemet.

Uddannelse i rapporter vedrørende aktivitet

46. Region Hovedstaden har oplyst, at afdelingsledere fik tilbudt uddannelse i rapporternes

generelle funktionalitet, og at brugerne blev tilbudt et e-læringskursus i at anvende rappor-

ter. Regionen har oplyst, at der således blev undervist i, hvordan man tilgår rapporter, og

hvilke rapporteringsmuligheder systemet har, men ikke i indholdet af specifikke rapporter,

fx rapporter vedrørende maksimale ventetider. Regionen har i øvrigt oplyst, at flere af de

planlagte rapporter, herunder rapporter vedrørende maksimale ventetider, på grund af mang-

lende leverancer ikke var færdigudviklet, testet og valideret forud for ibrugtagningen af

Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Undersøgelsen viser således, at der kun i begrænset omfang blev gennemført uddannelse

i at anvende rapporter til at følge aktiviteten, og at brugerne ikke blev uddannet i at anven-

de specifikke rapporter, fx rapporter til at overvåge, om kræftpatienter blev behandlet in-

den for de maksimale ventetider.

Region Hovedstaden har oplyst, at nogen viden vedrørende Sundhedsplatformen først kun-

ne tilegnes, efter slutbrugerne havde fået en erfaringsbaseret kontekst, dvs. efter ibrug-

tagningen. Regionen har oplyst, at det således var et bevidst valg, at den detaljerede viden

om anvendelse af specifikke rapporter eller indhold i systemet først blev introduceret me-

re indgående efter ibrugtagningen.

47. Da rapporter i Sundhedsplatformen er baseret på registreringer, som viste sig at være

fejlbehæftede eller manglende, var rapporterne kun i begrænset omfang mulige at anven-

de efter ibrugtagningen. Det betød fx, at hospitalerne i Region Hovedstaden blev nødt til

at benytte de hidtidige manuelle løsninger til at overvåge, om patienterne bliver behand-

let inden for de maksimale ventetider. Til dette formål anvender hospitalerne ikke-tekno-

logiske redskaber såsom tavler, papirlister og kalendere. Primo 2018 er det fortsat disse

redskaber, hospitalerne bruger. I Region Hovedstaden var der 40 sager i maj og april 2017,

hvor patienter ikke blev behandlet inden for de maksimale ventetider, jf. boks 9.

BOKS 9

40 SAGER, HVOR MAKSIMALE VENTETIDER IKKE VAR OVERHOLDT

Region Hovedstaden blev opmærksom på 40 sager fra april og maj 2017, hvor patienter ikke var

behandlet inden for de maksimale ventetider. Det var en specifik pressesag, der fik regionen

til at gennemgå patientjournaler på relevante afdelinger for at undersøge, om der var sket over-

skridelser. De 40 sager fordelte sig på 3 hospitaler: Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospi-

tal samt Nordsjællands Hospital.

Ifølge Rigshospitalet medvirkede den dårlige kvalitet af Sundhedsplatformens rapporter til det

manglende overblik over, om patienter blev behandlet inden for de maksimale ventetider i april

og maj 2017.

Efterfølgende begyndte alle hospitalerne at monitorere maksimale ventetider med egne manu-

elle systemer. Region Hovedstaden iværksatte et arbejde med at finjustere funktionaliteten

til at registrere i Sundhedsplatformen og undervise medarbejderne. I september 2017 beslut-

tede regionen at lukke ca. 350 rapporter i Sundhedsplatformen, som ikke var valide, herunder

rapporter vedrørende maksimale ventetider.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

Region Hovedstadens evaluering af uddannelsesindsatsen

48. Det var målet, at 80 % af det adspurgte sundhedspersonale 1 måned efter ibrugtagnin-

gen af Sundhedsplatformen skulle angive, om den tilbudte træning og uddannelse i tilstræk-

kelig grad havde rustet dem til at tage Sundhedsplatformen i brug. Dette fremgår af Region

Hovedstadens evaluering af uddannelsesindsatsen forud for den første ibrugtagning.

Sundhedspersonalet blev bedt om at angive på en skala fra 1 til 10, i hvilken grad den for-

udgående træning og uddannelse frem mod ibrugtagningen havde rustet dem til at tage

Sundhedsplatformen i brug. Resultatet er vist i figur 6.

FIGUR 6

REGION HOVEDSTADENS EVALUERING AF UDDANNELSESINDSATSEN

"I tilstrækkelig grad" 10

"I overvejende grad" 5

"Slet ikke" 1

Antal respondenter (N=149)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Region Hovedstadens evaluering.

Det fremgår af figur 6, at brugerne vurderede, at den tilbudte træning og uddannelse i me-

get ringe grad rustede dem til at ibrugtage Sundhedsplatformen med en gennemsnitlige

score på 3. Der var kun 1 ud af 149 respondenter, som følte sig tilstrækkeligt rustet til at

tage Sundhedsplatformen i brug. Dermed var der under 1 %, som følte sig tilstrækkeligt

rustet, mod de 80 %, der var målet. Det fremgår af evalueringen, at respondenterne som

årsag til den lave score bl.a. angav, at træningsmiljøet ikke afspejlede Sundhedsplatfor-

men, hvilket betød, at der var mange ting, som fungerede anderledes og skulle læres på

ny efter ibrugtagning.

Samme problem er omtalt i et referat fra styregruppemødet i maj 2016, umiddelbart før

første ibrugtagning af Sundhedsplatformen. Ifølge Herlev og Gentofte Hospital skabte det

bekymring, at mange oplevede et stærkt ændret system siden uddannelsen, fordi så man-

ge elementer var blevet rettet til.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

FORBEREDELSE AF IBRUGTAGNINGEN AF SUNDHEDSPLATFORMEN

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden forud for ibrugtagningen af Sundhedsplatfor-

men ikke i tilstrækkelig grad har gennemført uddannelse for at sikre, at det er muligt at

følge hospitalernes aktivitet. Regionens uddannelse var præget af forsinkelser i forhold

til at udarbejde uddannelsesplan, uddannelsesmateriale og gennemføre uddannelse af slut-

brugerne. Årsagen var bl.a., at der var forsinkelser i udviklingen af systemet. Forsinkelser-

ne betød også, at den version af systemet, som brugerne blev uddannet i, var væsentligt

anderledes end det system, de endte med at tage i brug. Derfor skulle de lære ting på ny.

Dette var én af grundene til, at brugerne efterfølgende vurderede uddannelsen til kun i

ringe grad at have rustet dem til at tage Sundhedsplatformen i brug.

Undersøgelsen viser desuden, at Region Hovedstaden ikke har gennemført uddannelse med

særligt fokus på at lære brugerne, hvordan de skulle registrere oplysninger om aktivitet i

Sundhedsplatformen, selv om registrering af aktivitet skulle udføres af nye faggrupper, med

nye arbejdsgange og i et nyt system. Regionen har heller ikke forud for den første ibrugtag-

ning gennemført uddannelse for brugerne i forhold til registrering af udredningsret, kræft-

pakker og maksimale ventetider. Regionen har oplyst, at der efterfølgende er gennemført

uddannelse særligt med dette formål.

Endelig viser undersøgelsen, at Region Hovedstaden kun i begrænset omfang gennemfør-

te uddannelse i at anvende rapporter til at følge hospitalernes aktivitet. En del af rappor-

terne, fx vedrørende maksimale ventetider, var ikke klar ved den første ibrugtagning af

Sundhedsplatformen, og data til rapporterne var af så dårlig kvalitet, at rapporterne i stort

omfang ikke kunne anvendes. Det har fx betydet, at hospitalerne er nødt til overvåge, om

patienter bliver behandlet inden for de maksimale ventetider, ved hjælp af egne manuelle

løsninger og ikke i Sundhedsplatformen, som det var hensigten. Selv om Sundhedsplatfor-

men blev taget i brug i 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at regi-

strere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på Region Hovedsta-

dens hospitaler.

Rigsrevisionen, den 13. juni 2018

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft en tilfredsstil-

lende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgende spørgs-

mål:



Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen vil-

le påvirke hospitalernes aktivitet?

Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sikre,

at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet?

Analyse

For at besvare det

første

spørgsmål har vi anmodet Region Hovedstaden om at fremsende

businesscasen og dens underliggende dokumenter samt data og analyser, der ligger til grund

herfor, bl.a. analyser bag gevinstantagelser, arbejdsgangsanalyser, før- og eftermålinger,

dokumentation for løbende opfølgning på gevinstmål og inddragelse af erfaringer fra lig-

nende implementeringer i Danmark og i udlandet. Derudover har vi bedt om øvrig dokumen-

tation af forventede aktivitetsændringer på hospitalerne som følge af Sundhedsplatformen,

herunder aktivitetsændringernes varighed og omfang. Vi har endvidere bedt regionen frem-

sende eventuelt yderligere materiale af relevans for undersøgelsens formål.

For at besvare det

andet

spørgsmål har vi i forhold til testindsatsen anmodet Region Ho-

vedstaden om at fremsende teststrategi og testplan. På baggrund af teststrategien og

testplanen har vi udvalgt en række tests, der er relevante for kvaliteten af data om hospi-

talernes aktivitet af enten tekniske eller brugerrelaterede årsager. Der er tale om tests,

som afprøver registrering af aktivitet, afprøver videresendelsen af aktivitetsdata (integra-

tioner), formidler aktivitetsdata (rapporter) og/eller afprøver relevante arbejdsgange på

tværs af systemet. Udvælgelsen af tests er kvalitetssikret med regionen. For de udvalgte

tests har vi bedt regionen fremsende testrapporter og eventuel øvrig relevant dokumen-

tation relateret til tests og gennemførelsen af disse. På baggrund af det modtagne mate-

riale, regionens oplysninger og de gennemførte interviews har vi vurderet, om regionens

testindsats har levet op til revisionskriterierne.

For at besvare spørgsmålet i forhold til Region Hovedstadens uddannelsesindsats har vi

bedt regionen om at fremsende uddannelsesplan og -strategi, relevante redegørelser, ind-

stillinger, evaluering mv. På baggrund af det modtagne materiale, regionens oplysninger

og de gennemførte interviews har vi vurderet, om regionens uddannelse har levet op til

revisionskriterierne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

METODISK TILGANG

Interviews

Vi har i undersøgelsen interviewet følgende myndigheder:



Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsda-

tastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden, herunder Sundhedsplatformens programorganisation, Herlev og

Gentofte Hospital og Rigshospitalet – Glostrup.

Interviewene har haft flere formål. I den indledende del af undersøgelsen har vi gennem-

ført interviews med institutioner og medarbejdere for at kunne danne os et overblik over

Sundhedsplatformens omfang, indhold og relevante problemområder.

Løbende i undersøgelsen har vi foretaget interviews med Region Hovedstaden og program-

organisationen. Disse interviews har bl.a. haft til formål at få afklaret vores materialebehov

og få uddybet faktuelle forhold. Interviewene med regionen og programorganisationen har

bl.a. omhandlet følgende områder:



businesscase og gevinster

registrering og kodning af aktivitet

utilsigtede hændelser og patientsikkerhed

testindsats

uddannelsesindsats

risikostyring

rapporter i Sundhedsplatformen.

Interviewene med Sundheds- og Ældreministeriet og underliggende styrelser har omhand-

let analyser af faldet i indberetninger fra Region Hovedstaden til LPR efter ibrugtagningen

af Sundhedsplatformen og anvendelsen af de data, Sundhedsplatformen indberetter til LPR.

Herudover har interviewene omhandlet patientsikkerhed og monitorering af udredningsret,

kræftpakker og maksimale ventetider.

Interviewene med Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet – Glostrup er primært

holdt med medarbejdere fra hospitalerne for at afdække forskellige problemområder med

Sundhedsplatformen, særligt vedrørende nedgang i og registrering af aktivitet, herunder

monitorering af områderne vedrørende udredningsret, kræftpakker og maksimale vente-

tider.

Vi har desuden interviewet Lægeforeningen og en professor i sundhedsøkonomi fra Syd-

dansk Universitet.

Undersøgelsens resultater og konklusion er alene baseret på analyse af den fremsendte

dokumentation og skriftlige oplysninger fra Region Hovedstaden. Interviewene har derfor

ikke karakter af revisionsbevis, men har bidraget til afklaring af relevant dokumentation

og forståelse af denne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

METODISK TILGANG

Proces og høring

Undersøgelsens resultater har været i høring i Sundheds- og Ældreministeriet og i Region

Hovedstaden ad flere omgange. Høringerne har omfattet skriftlige høringssvar fra myndig-

hederne og uddybende møder. I høringerne har myndighederne haft mulighed for at rette

faktuelle fejl, stille spørgsmål og komme med nye oplysninger.

Høringerne har haft til formål at afdække behovet for nye oplysninger og korrektion af even-

tuelle forkert beskrevne faktuelle forhold. Sundheds- og Ældreministeriets og Region Hoved-

stadens høringssvar er afspejlet i beretningen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

Aktivitet

Samlebetegnelse for hospitalernes patientvendte ydelser, som registreres i systemet. Aktivitet dæk-

ker over det samlede antal undersøgelser, behandlinger og operationer, der udføres på hospitalerne.

Fald eller nedgang i den samlede aktivitet på et hospital.

Ambulante patienter behandles i hospitalets ambulatorier, hvor indlæggelse ikke er nødvendig. Am-

bulant behandling kan fx finde sted, fordi patienten er blevet henvist af egen læge, eller hvis patien-

ten har været indlagt og har brug for, at der bliver fulgt op på patientens sygdom.

En test af, om et system kan anvendes af en slutbruger. Brugertesten er en test af samspillet mel-

lem den tekniske løsning og den bruger, der skal anvende systemet. Brugertesten kan udføres både

tidligt i processen til design og til løbende såvel som afsluttende afdækning af mangler og proble-

mer i det færdige system.

En model for, hvordan patientens kontakt med hospitalet skal registreres og indberettes til LPR.

Aktivitetsnedgang

Ambulante patienter

Brugertest

Den danske kontakt-

model

Den statslige

aktivitetsafhængige

pulje

Diktering

Puljen udgør ca. 5 % af regionernes finansiering af sundhedsområdet. Puljen udbetales til regioner-

ne på baggrund af aktiviteten i sygehusvæsenet. Princippet i puljen er, at regionerne får del i puljen,

hvis aktiviteten – opgjort i DRG-værdi – når højere op end et fastlagt aktivitetsniveau.

Arbejdsgang for journalisering og registrering, hvor en lægesekretær indtaster information i syste-

mer på baggrund af dikterede notater fra en læge.

DRG-systemet bruges til at udregne takster, som bl.a. anvendes i den økonomiske styring af de of-

fentlige sygehuse. Taksterne beregnes bl.a. på baggrund af hospitalernes indberettede aktivitet til

LPR.

Teknisk test af et system for at sikre, at hvert enkelt af kontraktens krav er imødekommet af leve-

randøren.

Ibrugtagning af fx et it-system.

Indlagte patienter behandles på hospitalernes sengeafsnit.

Byggere er erfarne medarbejdere fra hospitalerne (fx klinikere), der har modtaget uddannelse til at

tilpasse Sundhedsplatformens tekniske løsning til arbejdsgangene på hospitalerne, både lokalt og

centralt.

Standard udrednings- og behandlingsforløb for patienter med en begrundet mistanke om kræft. Fris-

terne i kræftpakkeforløb er servicemål og ikke lovpligtige. Uanset om der er tilrettelagt et pakke-

forløb for en kræftsygdom eller ej, gælder reglerne om maksimale ventetider for behandling af kræft

fortsat.

LPR er statens centrale register for kontakter mellem patienter og sundhedsvæsenet. I LPR registrerer

hospitalerne en række oplysninger om patientens kontakt med hospitalet, fx hvornår og hvor patien-

ten er blevet indlagt og patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger og operationer. Data fra

LPR bliver bl.a. anvendt som datagrundlag for flere af de nationale sundhedsregistre, til forskning, til

overvågning af sygdomme og behandlinger, til at følge aktiviteten på det enkelte sygehus og til at op-

gøre det samlede sygehusforbrug for regioner og kommuner. LPR administreres af Sundhedsdatasty-

relsen.

DRG-systemet

Funktionel kravtest

Go-live

Indlagte patienter

Kliniske byggere

Kræftpakker

LPR

(Landspatientregisteret)

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

ORDLISTE

Maksimale ventetider

Maksimale ventetider gælder for visse livstruende hjerte- og kræftsygdomme. Reglerne for maksi-

male ventetider er fastsat i en bekendtgørelse og skal sikre, at patienter, der er alvorligt, livstruen-

de syge, kommer hurtigt i behandling.

18 registre, som indeholder data, der relaterer sig til den samlede befolknings sundhed og sundheds-

væsenets ydelser. Registrene bliver brugt i forbindelse med administration og forskning på sundheds-

området. Registrene omhandler bl.a. sygdomme, lægemidler, behandlinger, graviditet, fødsler, børn,

dødsårsager, biologisk materiale, sundhedsøkonomi og -finansiering, personoplysninger og sundheds-

faglig beskæftigelse. Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for registrene.

En test af det nye afregningssystem. Den samme information indtastes parallelt i nye og gamle sy-

stemer for at sikre, at output er ensartet.

Nationale sundheds-

registre

PRCT-test

(Parallel Revenue Cycle

Test)

Rapporter

Rapporterne skal fx vise status for belægningsprocent, ventetider, kræftpakker mv. Rapporterne

er baseret på en lang række data i Sundhedsplatformen, som skal give hospitalernes medarbejdere

bedre og lettere overblik og beslutningsstøtte i behandlingen af patienterne.

Test på udførte systemændringer med det sigte at identificere fejl, som er opstået med systemæn-

dringer.

Overordnet betegnelse for test af systemets tekniske funktionalitet, dvs. om systemerne virker ef-

ter hensigten.

Udredningsretten fremgår af sundhedsloven og betyder, at en patient har ret til at blive udredt se-

nest 30 dage efter, at hospitalet har modtaget en henvisning.

Systemregressions-

test

Teknisk test

Udredningsret