FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Samlenotat

vedrørende EU’s budget for

2019

SEC (2018) 250

1. Resume

12. juni 2018

F7/JOPET

Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2019.

Kommissionens forslag til EU's 2019-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger

(forpligtelser) på 165,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,00 pct. af

EU's BNI. I forhold til 2018-budgettet er der tale om en stigning på 3,1 pct. svarende til 4,9

mia. euro.

Betalingsbevillingerne (betalinger) er i Kommissionens forslag fastsat til 148,7 mia. euro. Det

foreslåede betalingsniveau svarer til 0,90 pct. af EU's BNI og ligger 19,3 mia. euro under beta-

lingsloftet for 2019, heraf kan 7,5 mia. euro henføres til den globale betalingsmargen. I forhold

til budgettet for 2018 er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på 2,7 pct., svarende til

3,9 mia. euro.

Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2019 vil blive ca. 21,9 mia. kr. Der vil kun-

ne komme ændringer til estimatet, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for

2019.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 23. maj 2018 sit forslag til EU's budget for 2019, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Forslaget

til EU’s budget for 2019

behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-

Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2018. Hvis der er uoverens-

stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage

lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en

aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2018.

Kommissionens forslag

til EU’s budget for 2019

er fastlagt inden for rammerne af

forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2019-budget er opsummeret i tabel 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2019-budgettet

Mia. euro, løbende

priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Betalinger

ser

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt budgetkategori 1-5

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Heraf globale forpligtelses-

margen

22,0

55,5

59,3

3,5

10,1

9,7

160,0

0,8

1,4

20,1

46,5

56,1

3,0

8,9

9,7

144,3

0,7

22,9

57,1

60,0

3,7

11,4

10,0

165,0

1,0

1,3

20,5

47,1

57,8

3,5

9,5

10,0

148,3

0,9

1,6

0,7

0,2

1,3

0,3

5,0

0,2

0,4

0,5

1,7

0,5

0,6

0,3

4,0

0,2

3,9

2,8

1,2

6,7

13,1

3,0

3,1

15,3

-0,6

1,8

1,1

3,0

17,0

6,8

3,0

2,8

-32,6

Andre særlige fleksibili-

tetsinstrumenter

I alt

I alt som pct. af BNI

Udgiftsloft

Margen

0,7

160,7

1,02

159,5

1,3

0,5

144,8

0,92

154,6

11,0

0,6

165,6

1,00

164,1

1,1

0,4

148,7

0,90

166,7

19,3

-0,1

4,9

-0,02

-0,1

3,9

-0,02

-13,1

3,1

-2,0

-20,4

2,7

-2,0

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.



2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-

tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger

skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af

MFF-forordning til grund for beregning af margen til betalingsloftet, vil denne reduceres til 18,0 mia. euro i

2019. Ifølge Kommissionen udregnes margen på baggrund af totalen for budgetkategori 1-5 eksklusiv de

særlige fleksibilitetsinstrumenter, der ligger ud over loftet.

3)De globale margener for betalinger viderefører de ubrugte margener fra tidligere år, og muliggør en for-

øgelse af lofterne. Af de 19,3 mia. euro i betalingsmargen, kan 7,5 mia. euro henføres til den globale beta-

lingsmargen.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2019

164,1 mia. euro i forpligtigelser og 166,7 mia. euro i betalinger. Det bemærkes, at

loftet for betalinger i 2019 er opjusteret med 7,5 mia. euro fra oprindelige 159,2

mia. euro til 166,7 mia. euro som følge af den globale margen for betalinger. Op-

justeringen pba. af den globale margen for betalinger følger af MFF-forordningen,

som muliggør en videreførelse af de ubrugte margener fra tidligere år, og som

herved forøger lofterne ud i tid. Herudover er der en række særlige fleksibilitetsin-

strumenter

, som ifølge Kommissionen kan aktiveres udover både forpligtelses-

og betalingslofterne. En gruppe medlemslande, herunder Danmark, mener imid-

lertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun kan aktiveres udover forpligtigel-

sesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte betalingsloft.

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

I sit budgetforslag for 2019 har Kommissionen foreslået, at Fleksibilitetsinstru-

mentet aktiveres for samlet set 966 mio. euro i forpligtelser og 900 mio. euro i

betalinger, som primært skal finansiere migrations- og sikkerhedsrelaterede udgif-

ter under budgetkategori 3,

Sikkerhed og borgerskab.

Kommissionen foreslår desuden at anvende 1.350 mio. euro fra den globale mar-

gen for forpligtigelser

til finansiering af Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (233,3

mio. euro) samt migrationsrelaterede tiltag under budgetkategori 4,

Globale Europa

(1,226 mio. euro). Det bemærkes, at merbevillingen til Ungdomsbeskæftigelsesini-

tiativet er som følge af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle

ramme (MFF).

3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier

3.1.1 Budgetkategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,

herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen

af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for

22.860 mio. euro svarende til en stigning på 859 mio. euro eller 3,9 pct. ift. 2018-

budgettet. Det efterlader en margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1a på

222 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 20.467 mio. euro svarende til en stigning på

370 mio. euro eller 1,8 pct. ift. 2018,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

Forplig-

telser

Betalinger

1.826

152

1.828

10.902

316

254

2.146

119

125

1.523

210

153

2019 budgetforslag

Forplig-

telser

1.956

144

187

12.162

374

362

2.555

130

135

3.750

103

245

194

Betalinger

2.158

158

1.172

10.942

370

252

2.415

118

134

1.701

147

165

Forskel i euro

Forplig-

telser

142

-1.851

949

240

-2

1.002

245

Betalin-

ger

332

-656

-2

269

-0,5

178

-149

147

Forskel i pct.

Forplig-

telser

7,8

2,0

-90,8

8,5

5,0

2,3

10,4

-1,5

0,1

36,4

0,0

141,1

10,0

Betalin-

ger

18,2

3,8

-35,9

0,4

17,3

-0,6

12,5

-0,4

7,6

11,7

-71,0

165,1

8,0

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

EFSI

Horizon 2020

Euroatom

COSME

Erasmus+

Beskæftigelse og social

innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Europæisk solidaritetskorps

Forsvarsindustrielle udvik-

lingsprogram

Andet

1.814

141

2.038

11.212

356

354

2.315

132

135

2.748

176

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf anvendelse af den

globale margen for forpl.

Margen

129

316

22.002

763

117

318

20.097

131

408

22.860

222

116

407

20.467

-67

859

-1

-14

370

1,3

-72,7

29,1

3,9

-0,8

-18,2

27,9

1,8

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.

Den samlede stigning i forpligtelser skyldes især øgede tilsagn om midler til Hori-

zon2020, CEF, Erasmus+ og Solidaritetskorpset, samt oprettelsen af det forsvars-

industrielle udviklingsprogram. Stigningen i betalinger kan særligt henføres til de

store infrastrukturprojekter, Euroatom, Erasmus+, CEF og solidaritetskorpset,

samt også oprettelsen af det forsvarsindustrielle udviklingsprogram.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket

afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-

vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dan-

mark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der er

forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau

og fordeles efter et excellenceprincip. Programmet står til en stigning på hen-

holdsvis 949 og 40 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2018.

I 2019-budgetforslaget er der afsat 187 mio. euro i forpligtelser og 1.172 mio. euro

i betalinger til Den Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI). Formålet

med EFSI var at mobilisere nye private investeringer i perioden 2015-2018 via

garantier fra bl.a. EU-budgettet for på den måde at bidrage til at skabe øget vækst

i Europa. Det bemærkes, at tilsagn om midler til EFSI er faldet 90,8 pct. i forplig-

telser og 35,9 pct. i betalinger fra 2018-budgettet. Faldet i forpligtelser skyldes, at

den aftalte bevilling til skabelsen af en EFSI-garantifond nu er opnået

, ligesom

faldet i betalinger følger den oprindeligt planlagte indfasningsprofil.

En del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgifterne til

infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med 1.002 mio. euro i forpligtelser, sva-

rende til 36,4 pct., og 178 mio. euro i betalinger, svarende til 11,7 pct.

CEF’en skal

understøtte implementeringen af infrastrukturprojekter inden for transport, energi

og telekommunikation.

Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,

ungdom og sport. Budgettet for 2019 står til en stigning på hhv. 240 mio. euro,

svarende til 10,4 pct. i forpligtelser og 269 mio. euro, svarende til 12,5 pct. i beta-

linger.

COM (2016) 597

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Kommissionen lægger op til en betydelig styrkelse af det Europæiske Solidaritets-

korps, som blev oprettet ifm. 2018-budgettet. Formålet med solidaritetskorpset er

at engagere unge i aktiviteter, der vurderes at styrke solidaritet og sammenhørig-

hed på tværs af EU-medlemsstaternes grænser. Kommissionen foreslår et budget

til solidaritetskorpset i 2019 på 103 mio. euro i forpligtelser og 88 mio. euro i beta-

linger, svarende til stigninger på hhv. 141,1 pct. og 165,1 pct. i forhold til 2018-

budgettet.

Kommissionen har fremsat forslag til oprettelsen af et forsvarsindustrielt udvik-

lingsprogram (EDIDP), som aktuelt forhandles i Rådet. Kommissionen foreslår at

finansiere EDIDP med 245 mio. euro i forpligtelser og 147 mio. euro i betalinger i

2019-budgettet. Programmet skal have til formål at udvikle konkurrence- og inno-

vationskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri. Programmet understøtter

ligeledes samarbejde mellem europæiske virksomheders udvikling af forsvarspro-

dukter- og teknologier.

3.1.2 Budgetkategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond

–

også kaldet EU's

samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke øko-

nomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU.

I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig

del af de offentlige investeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet

EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et fokus på

resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6

pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2019

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-

ken på 57.113 mio. euro i forpligtelser og 47.051 mia. euro i betalinger. Det svarer

til en stigning i forpligtelser på 1.581 mio. euro eller 2,8 pct. og en stigning i beta-

linger på 524 mio. euro eller 1,1 pct. ift. 2018,

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik

udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro,

løbende priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

CEF- bidrag fra Samhø-

righedsfonden

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Heraf anvendelse af

fleksibilitetsinstrumentet.

Heraf anvendelse af den

globale margen for forpl.

Margen

351

0,0

Betalinger

24.042

4.370

7.442

176

7.706

852

1.191

230

632

401

47.051

Forpligt-

Forplig-

Betalinger

elser

telser

863

110

222

4,5

360

-117

-8

1.581

655

330

7,4

-750

226

-44

-9

524

3,2

1,9

2,6

2,0

3,8

2,7

2,0

22,2

-33,3

2,0

-100,0

2,8

8,2

0,6

4,4

-8,9

36,1

-3,6

15,2

5,3

0,0

-49

1,1

27.012

5.739

8.427

227

9.394

1.655

1.934

230

350

557

55.532

23.388

4.041

7.394

169

8.456

626

1.235

200

600

401

46.527

27.875

5.849

8.649

231

9.754

1.700

1.973

281

233

568

57.113

233

0,0

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2019.

Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre budgetkategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-

serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmå-

let for 2019. Det er ligeledes årsagen til, at margenen for kategori 1b typisk er nul

eller tæt på nul.

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Der afsættes primært betalinger til programmer, der er startet op i indeværende

MFF-periode (2014-2020). Kommissionen forventer således, at størstedelen af de

gamle (2007-2013) strukturfondsprogrammer bliver afsluttet i 2018, men at der

dog fortsat vil være et betalingsbehov relateret til den tidligere MFF-periode i

2019. På baggrund heraf foreslår Kommissionen et betalingsniveau på 47.051 mio.

euro.

Kommissionen forventer en stigning i betalingerne til strukturfondsprogrammer

på 7,3 pct. Det fremføres, at stigningen i betalingerne til samhørighedspolitikken

skyldes en forventning om, at nye strukturfondsprogrammer vil opnå fuld imple-

menteringshastighed i 2019, efter en meget langsom opstart.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

3.1.3 Budgetkategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Budgetkategori 2 vedrører EU-budgettets

landbrugsudgifter. Formålet med EU’s

landbrugspolitik for 2014-2020 er:

Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU

Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-

gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne

og søjle 2, der indeholder udgifter til

EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens budgetforslag til kategori 2 for 2019 indebærer samlede bevillin-

ger på 59.999 mio. euro i forpligtelser, svarende til stigning på 1,2 pct. og 57.790

mio. euro i betalinger, svarende til en stigning på 3,0 pct. ift. 2018-budgettet,

jf.

tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro,

løbende priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forpligt-

Betalinger

elser

379

306

-16

714

349

1.279

-6

-5

1.707

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

0,9

2,1

0,9

6,0

-100,0

7,7

1,2

0,8

10,8

10,9

8,1

-100,0

-27,4

7,7

3,0

Forpligt-

Betalinger

elser

Direkte landbrugsstøtte

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margen

Betalinger

43.538

13.131

571

342

57.790

43.235

14.381

933

523

59.285

982

43.189

11.852

515

316

56.084

43.613

14.687

942

554

59.999

345

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2019.

75 pct. af betalingerne (43,5 mia. euro) i budgetkategori 2 vedrører landbrugsstøt-

ten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle

2) med 23 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost.

Landbrugsudgifterne i søjle 1 stiger fra 2018 til 2019 med 379 mio. euro i forplig-

telser, svarende til 0,9 pct. og 349 mio. euro i betalinger, svarende til 0,8 pct.

Kommissionen foreslår, i henhold til MFF-aftalen, at aktivere mekanismen for

finansiel disciplin for at etablere en reserve til eventuelle kriser i landbrugssekto-

ren. Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne brin-

ges i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Kommis-

sionen foreslår en reserve på 469 mio. euro i 2019. Eventuelt ubrugte midler fra

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

reserven vil blive tilbageført til den direkte støtte i 2020, og udbetalt til landmæn-

dene.

For så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren, skønner Kommissionen, at der

vil være en reduktion i behovet for markedsinventioner ift. 2018. Det faldende

behov begrundes med, at en række ekstraordinære tiltag relateret til handel med

Rusland, ikke bliver forlænget. I lyset heraf foreslår Kommissionen brutto at an-

vende 2.613 mio. euro til markedsinterventioner i 2019. Dette svarer til et fald på

145 mio. euro ift. 2018.

Den direkte støtte

stiger i 2019 samlet set med 313 mio. euro ift. 2018. Stigningen

dækker over en række forskellige og modsatrettede tendenser, hvoraf den vigtigste

er et fald i niveauet for formålsbestemte indtægter (-627 mio. euro) ift. 2018.

Formålsbestemte indtægter dækker hovesagligt over overensstemmelses- og regn-

skabsmæssige korrektioner ifbm. udbetaling af den direkte støtte, som regnskabs-

teknisk modregnes i opgørelsen af bevillingsbehovet. Et fald i de formålsbestemte

indtægter medfører således en tilsvarende stigning i bevillingsbehovet.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses en stigning i forpligtelser på 306 mio. euro

svarende til 2,1 pct. fra 2018 til 2019. På betalingssiden forventer Kommissionen

udgifter til landdistriktspolitikken på 13.131 mio. euro, svarende til en stigning på

10,8 pct.

Forpligtigelserne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 31 mio. euro fra 2018 til 2019

svarende til 6,0 pct. Betalingerne stiger med 26 mio. euro, svarende til 8,1 pct. ift.

2018. Stigningerne kan henføres til, at der under LIFE-programmet er blevet op-

rettet et underprogram til støtte for miljøtiltag, som indebærer en stigning i udgif-

ter til projekter vedr. naturbevarelse og biodiversitet.

Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et æn-

dringsbrev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer

i forventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtæg-

ter vil blive indarbejdet.

3.1.4 Budgetkategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Budgetkategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender,

grænsekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse

og kultur.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 3 indebærer samlede forpligtel-

ser for 3.729 mio. euro svarende til en stigning på 235 mio. euro eller 6,7 pct. ift.

2018-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at aktivere Fleksibilitetsin-

strumentet for 928 mio. euro, hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af forplig-

telsesloftet for budgetkategorien. Der efterlades ingen margen op til det opjuste-

rede forpligtelsesloft.

Forslaget indeholder betalinger for 3.486 mio. euro svarende til en stigning på 506

mio. euro eller 17,0 pct. ift. 2018,

jf. tabel 5.

Kommissionen anfører, at stigningerne

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

i betalingsniveauet skyldes lav implementering i tidligere år, som nu er kommet op

i fart.

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 3

–

Sikkerhed og Borgerskab

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Forplig-

Forpligtel-

Betalinger

ser

telser

ser

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civilbeskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Intern nødhjælp

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Margen

719

720

280

230

200

940

3.493

837

594

481

248

181

221

908

2.981

1.121

529

150

298

242

103

1.050

3.729

928

953

664

246

195

100

958

3.486

402

-191

-26

-3

116

-200

-13

110

235

358

183

-13

-3

-151

-7

506

55,9

-26,6

-99,6

-5,4

3,7

349,8

4,1

6,3

2,9

4,6

5,0

-99,9

4,1

-100,0

11,7

6,7

60,3

37,9

-100,0

6,3

24,4

138,3

2,1

-1,0

9,6

2,2

7,8

-68,5

8,9

-40,2

5,4

17,0

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.

Både forpligtelser og betalinger stiger i Kommissionens forslag til 2019-budgettet i

forhold til 2018-budgettet. Særligt stiger betalingsbevillingerne betydeligt til migra-

tionsindsatsen.

Hvad angår Asyl- og Migrationsfonden, der bidrager til at sikre en effektiv styrring

af migrationsstrømme i EU, stiger forpligtelserne med 402 mio. euro, svarende til

55,9 pct. og betalingerne med 358 mio. euro, svarende til 60,3 pct. Kommissionen

anfører, at stigningen kan henføres til hhv. de budgetmæssige implikationer af den

nye Dublinforordning, som forventes vedtaget i 2018, samt øget støtte til migrati-

onsindsatsen i Grækenland for i alt 175 mio. euro, som skal ses i lyset af udfasnin-

gen af det interne nødhjælpsinstrument, der tidligere har finansieret migrations-

indsatsen internt i EU.

Forpligtelserne til Den Interne Sikkerhedsfond, der bidrager til at forebygge og

bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og sikre ensartet og

effektiv kontrol af EU’s eksterne grænser,

falder med 192 mio. euro, svarende til

26,6 pct. Kommissionen anfører, at faldet er i tråd med den finansielle program-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

mering, og at der ikke eksisterer et behov for yderligere bevillinger til programmet,

samt at vurderingen ifm. midtvejsevalueringen af MFF-en var, at midler under

budgetkategori 3 særligt skulle målrettes migrationsdagsordenen gennem en styr-

kelse af Asyl- og Migrationsfonden. Modsat forpligtelserne, der falder med 192

mio. euro svarende til 26,6 pct., stiger betalingerne med 183 mio. euro, svarende

til 37,9 pct. Kommissionen peger på den lave implementering af midler i de senere

år som værende den primære grund til stigningen i betalingsniveauet.

Civilbeskyttelsesmekanismen, som har til formål at koordinere det fælles europæi-

ske nødhjælpsberedskab ifm. natur- og menneskeskabte katastrofer, foreslås opju-

steret med 116 mio. euro i forpligtelser og 47 mio. euro i betalinger, svarende til

hhv. 349,8 pct. og 138,3 pct. ift. 2018-budgettet. Opjusteringen er som følge af en

for nyligt vedtaget ændring af forordningen om civilbeskyttelsesmekanismen

som særligt tilser oprettelsen af en dedikeret europæisk beredskabsreserve.

Udgiften til rammeprogrammet Et Kreativt Europa, der yder bistand grænseover-

skridende kulturelle og kreative initiativer, stiger i Kommissionens budgetforslag

til 2019. Forpligtelserne stiger med 12 mio. euro, svarende til 5,0 pct., og betalin-

gerne stiger med 14 mio. euro, svarende til 7,8 pct.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for budgetkategori 3 er omfattet

af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer

omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske

EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

3.1.5 Budgetkategori 4

–

Globale Europa

Budgetkategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder ud-

viklingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Flere af programmerne under budgetkategori 4 bidrager til at takle eksterne aspek-

ter af den europæiske migrationsdagsorden.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 4 indebærer samlede forpligtel-

ser for 11.384 mio. euro, svarende til en stigning på 1.315 mio. euro eller 13,1 pct.

Forslaget indeholder betalinger for 9.508 mio. euro, svarende til en stigning på

602 mio. euro eller 6,8 pct. ift. 2018,

jf. tabel 6.

Der efterlades ikke en margen un-

der forpligtelsesloftet for budgetkategori 4.

KOM (2017) 772

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 4

–

Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.452

2.278

2.735

101

169

325

1.095

292

138

8.906

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

413

214

182

566

-0

-90

7,4

-1

-2

-9

1.315

Betalin-

ger

346

-218

-1

-10

-4

508

-4

-0

-90

5,2

-1

-2

-9

602

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

19,2

9,0

6,1

9,9

2,0

1,8

52,2

2,1

2,0

-0,2

-65,0

46,1

-3,9

0,0

-2,2

1,5

-100,0

2,2

13,1

Betalin-

ger

23,8

-9,6

2,3

-1,1

-5,9

-1,2

46,4

4,6

-8,8

-0,2

-65,0

33,6

-4,9

0,0

-2,6

9,1

-65,6

2,2

6,8

Forpligti-

gelser

2.562

2.580

3.158

154

197

377

1.652

335

11.384

1.116

Betalin-

ger

1.798

2.060

2.796

100

159

321

1.603

306

9.508

Før-tiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Stabilitetsinstrument

Humanitær hjælp

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær hjælp

Europæisk fond for

bæredygtig udvikling

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf globale margen

for forpligtelser

Margen

2.149

2.367

2.976

140

193

370

1.085

328

138

10.069

244

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.

De største poster i budgetkategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Humani-

tær hjælp, Naboskabsinstrumentet og Førtiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse fire

programmer udgør tilsammen knap 90 pct. af budgetkategori 4.

Humanitær hjælp står for den mest betydelige stigning i både forpligtelser og beta-

linger, idet forpligtelserne stiger med 566 mio. euro, svarende til 52,2 pct. og beta-

lingerne med 508 mio. euro, svarende til 46,4 pct. Stigningen dækker over løfter

om støtte ifbm. indsatsen i Syrien samt den videre finansiering fra EU-budgettets

andel

af EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet.

På lige vis med den humanitære hjælp foreslår Kommissionen at opjustere Før-

tiltrædelsesstøtten betydeligt. Kommissionen lægger op til en stigning i forpligtel-

ser på 413 mio. euro, svarende til 19,2 pct. og betalinger på 346 mio. euro, svaren-

de til 23,8 pct. Kommissionen anfører, at stigningen dækker over den videre fi-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

nansiering af EU’s flygtninge facilitet i Tyrkiet,

idet 850 mio. euro fra Førtiltrædel-

sesstøtten vil gå til den videre finansiering af flygtningefaciliteten i 2019. Det be-

mærkes, at den generelle Før-tiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, som har til formål at

understøtte økonomisk, social og territorial udvikling mhp. fremtidig optagelse i

den Europæiske Union, er reduceret med 253 mio. euro i Kommissionens forslag

som følge af den negative politiske udvikling i landet.

Naboskabsinstrumentet,

som er EU’s primære instrument til støtte af EU’s nabo-

lande, foreslås opjusteret med 214 mio. euro i forpligtelser, svarende til 9,0 pct. og

nedjusteret med 218 mio. euro i betalinger, svarende til 9,6 pct. Styrkelsen i for-

pligtelserne dækker over løfter om støtte ifbm. indsatsen i Syrien samt en styrkelse

af migrationsindsatsen på den centrale middelhavsrute.

Udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet opjusteres i Kommissionens forslag

med 182 mio. euro i forpligtelser og 62 mio. euro i betalinger. Opjusteringen af

udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet vedrører primært et ønske om en øget

europæisk indsats i Mellemøsten pba. konklusionerne fra midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (2014-2020) i 2017.

3.1.6 Budgetkategori 5

–

Administration

Budgetkategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-

institutionerne, pensioner og Europaskolerne.

Kommissionens budgetforslag for 2019 indebærer et niveau for forpligtigelser på

9.666 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3,0 pct. i for-

hold til 2018. Det bemærkes, at budgetkategori 5 er karakteriseret ved, at forplig-

telserne i høj grad svarer til betalingerne, idet langt størsteparten af udgifterne er

ét-årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for budgetkategori

5 i budgetforslaget. Den samlede margen til forpligtelsesloftet er på 575 mio. euro,

jf. tabel 7.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 5

–

Administration

Mio. euro,

løbende priser

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf europæiske skoler

2018-budget

2.086

1.893

193

7.580

3.566

1.950

573

410

146

136

679

9.666

-318

363

2019 budgetforslag

Forskel i euro

116

117

-1

175

291

Forskel i pct.

5,6

6,2

-0,4

2,3

2,0

2,5

1,8

4,9

0,8

2,3

2,9

6,4

16,0

2,2

3,0

2.202

2.010

192

7.755

3.637

1.999

583

430

147

139

694

9.957

-254

575

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

Margen

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2019.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,0 pct. Der

er særligt store stigninger i de administrative udgifter til Europa-Parlamentet (2,5

pct.), EU-domstolen (4,9 pct.) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (16,0 pct.).

Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen særligt

skyldes det kommende EP- valg i 2019 (25 mio. euro), leje af Adenauer bygningen

der bruges af EP’s generalsekretariat

(13 mio. euro), og øget sikkerhed (9,6 mio.

euro).

Fsva. EU-domstolen angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen skyldes byg-

ningsprojekter (7,8 mio. euro), ændring i sammensætningen af domstolens med-

lemmer (3,2 mio. euro) og øget sikkerhed (1,3 mio. euro).

Fsva. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kommissio-

nen, at udgiftsstigningen skyldes et behov for øget kapacitet i lyset af nye databe-

skyttelsesregler (1,6 mio. euro).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder

Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-

lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres

udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. De særlige fleksibilitetsinstru-

menter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt behov. Det foreslås desuden at

aktivere den globale forpligtelsesmargen,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

Forplig-

telser

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt særlige fleksibilitetsinstru-

menter

Global forpligtelsesmargen

Margen til uforudsete udgifter

I alt

345

172

148

837

1.502

1.358

-318

2.541

Beta-

linger

345

148

678

1.196

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

-98

128

774

-8

Beta-

linger

-15

-98

221

-154

115

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

2,0

-61,1

15,3

68,3

-0,6

-20,2

3,8

Beta-

linger

2,0

-60,0

-61,1

32,6

-10,7

0,0

9,6

Forplig-

telser

352

175

966

1.543

1.350

-254

2.638

Beta-

linger

352

900

1.311

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for

2019.

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-

se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme

ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, i tråd med aftalen omkring

midtvejsevalueringen af den Flerårige Finansielle Ramme, at hele forpligtigelses-

loftet inklusiv forøgelsen af nødhjælpsreserven fra midtvejsevalueringen udnyttes i

2019, og at der dermed afsættes 352 mio. euro i forpligtelser og 352 mio. euro i

betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-

de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i

det globale handelsmønster

–

eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en

fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2019, hvorved der

foreslås afsat 176 mio. euro i forpligtigelser og 10 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte

til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives

støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissio-

nen foreslår at afsætte samlet set 50 mio. euro i forpligtelser og 50 mio. euro i

betalinger til Solidaritetsfonden, hvilket svarer til et fald på 66,1 pct. for hhv. for-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

pligtelserne og betalingerne. Den årlige konvolut til Solidaritetsfonden beløber sig

til i alt 586 mio. euro, som Kommissionen anser som værende en reserve, som

kan mobiliseres i det øjeblik, der træffes beslutning herom. Kommissionen angi-

ver, at formålet med denne nye konstruktion er at reducere behovet for ændrings-

budgetter i løbet af året og sikre hurtig mobilisering af Solidaritetsfondens midler.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-

nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker

at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under

budgetkategori 3 for i alt 928 mio. euro i forpligtigelser samt finansiere det nye

strukturreformsprogram under budgetkategori 1b for i alt 38 mio. euro i forplig-

telser. Det bemærkes, at de tilgængelige midler i Fleksibilitetsinstrumentet øges

med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme. Den foreslåede akti-

vering af Fleksibilitetsinstrumentet er således 225 mio. euro højere end det gæl-

dende loft for Fleksibilitetsinstrumentet.

Den globale margen for forpligtigelser

Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-

tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-

gen for forpligtigelser. Denne globale margen for forpligtigelser kan anvendes

udover forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer

sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Som følge

af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme, kan den

globale margen for forpligtelser også blive anvendt til områder, der relaterer til

migration og sikkerhed.

Kommissionen har beregnet den globale margen for forpligtigelser til at udgøre

1.474 mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2019. Kommissi-

onen foreslår, at 1.350 mio. euro af den globale margen for forpligtelser skal akti-

veres i 2019, hvoraf 233 mio. går til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 1.116 skal

bidrage til EU-budgettets

finansiering af EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet.

Margen til uforudsete udgifter

Margenen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som

en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår uforudsete udgifter. Der kan maksimalt

aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI.

Margenen til uforud-

sete udgifter kan aktiveres udover de årlige udgiftslofter, men skal modsvares af

tilsvarende reduktioner af udgiftslofterne i fremtidige budgetår eller på tværs af

budgetkategorier. En aktivering af margenen til uforudsete udgifter svarer derfor

til en fremrykning af udgifter eller om-allokering mellem budgetkategorier.

Kommissionen lægger ikke op til at aktivere margenen til uforudsete udgifter i

2019. Dog reduceres loftet for udgiftsområde 5 Administration med 254 mio.

euro i 2019, som følge af den tidligere anvendelse af Margenen til uforudsete ud-

gifter i 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet

ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2019, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2019, der vil blive opført på finansloven for

2019.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske bidrag

til EU’s bud-

get i 2019 vil være 21,9 mia. kr. Forslaget

til EU’s budget for 2019 behandles

Rådet i løbet af juli. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret

2018. Der stiles mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i no-

vember 2018, som vil lægge udgiftsniveauet for 2019 fast.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2019-budget

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske

landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-

ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-

lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger

især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal

være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme

gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af

EU’s udgifter på lige

vis med den prioritering medlemslandene foretager i deres

nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-

hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-

tigelse i disse lande.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-

onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Danmark finder overordnet set, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt

udgangspunkt for forhandlingerne om EU’s 2019-budget.

Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en

margen til betalingsloftet på 19,3 mia. euro, hvorved anvendelsen af den globale

betalingsmargen ikke bliver aktuel. Dette sikrer råderum til uforudsete udgifter,

der måtte opstå i løbet af budgetåret, og bidrager til at sikre den flerårige finansiel-

le rammes holdbarhed.

Fra dansk side er det vurderingen, at betalingsniveauet kan nedjusteres, idet der

vurderes at være en risiko for, at det foreslåede betalingsniveau ikke er retvisende.

Dette skal ses i lyset af lav implementering og absorbering ift. især samhørigheds-

politikken (budgetkategori 1b), som i tidligere budgetår har medført store efterføl-

gende tilbagebetalinger til medlemsstaterne. Sammen med andre budgetsansvarlige

lande vil Danmark arbejde for, at betalingsniveauet afspejler et retvisende og reali-

stisk niveau, samtidig med at der skabes rum til eventuelle uforudsete udgifter i

fremtiden.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig

vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres

en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Dan-

mark finder ikke, at Kommissionens foreslåede forpligtigelsesniveau i tilstrækkeli-

ge grad overholder disse kriterier, idet der kun efterlades en begrænset margen til

uforudsete udgifter og da der ikke er foretaget en tilstrækkelig skarp prioritering af

udgifterne.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:



Angående

budgetkategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at

der sikres en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter.

Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme,

vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det

gælder særligt forskning, energi, uddannelse, innovation og transportinfra-

struktur.



Angående

budgetkategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at budgetkate-

gorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens

forslag. I lyset af de seneste års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i

relation til opstarten af nye strukturfondsprogrammer, vil regeringen sam-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Samlenotat vedr. EUs 2019-budget, fra finansministeren

men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at der sikres retvisende

budgettering.



Med hensyn til

budgetkategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes

realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt

hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er

fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighe-

derne for, at de øvrige udgifter i budgetkategorien kan bidrage til at tilpasse

det overordnede udgiftsniveau.

For så vidt angår

budgetkategori 3 sikkerhed og borgerskab

lægger regeringen

vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Fra

dansk

side kan en prioritering af EU’s grænsehåndteringsindsats og admini-

stration af migrantankomster særligt støttes.

For

budgetkategori 4 globale EU

støtter regeringen den betydelige stigning i

bevillingerne til humanitær hjælp og lægger generelt vægt på, at

EU’s huma-

nitære hjælp og civile krisestyringsindsatser prioriteres, og at der er råderum

til at øge bevillingerne hertil, hvis der opstår behov herfor. Derfor arbejder

regeringen på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der for denne

budgetkategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet

af året. Regeringen finder det på den baggrund problematisk at Kommissio-

nens budgetforslag ikke indeholder i margen under budgetkategori 4. Dan-

mark vil desuden arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet

fastholdes.

Med hensyn til

budgetkategori 5 administration

vægtes en stram og budgetan-

svarlig linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s

administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor

der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gæl-

der også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige

budgetkategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der

tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye

IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle re-

former.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen

af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til

disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Re-

geringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstru-

menter finansieres inden for EU's betalingslofter.



11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.