Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 129
Offentligt
1904889_0001.png
Dynamiske effekter af
offentligt forbrug og
offentlige investeringer
31. maj 2018
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0002.png
Hovedbudskaber
• Med dynamiske effekter forstås afledte virkninger på arbejdsudbud, produktivitet og offentlige
finanser i øvrigt.
• Dynamiske effekter indregnes, hvis tilstrækkeligt (empirisk) grundlag.
• Positive effekter af det
samlede
offentlige forbrug
Uklart fortegn og størrelsesorden ved
yderligere
forøgelser/reduktioner af et i forvejen højt
offentligt forbrug.
• Ikke grundlag for at etablere én fast regnemodel for dynamiske effekter af offentligt forbrug.
Udelukker
ikke
indregning af effekter pba. særskilte vurderinger af konkrete tiltag.
Dog sjældent grundlag for at indregne effekter.
• Såfremt der ikke er tilstrækkeligt empirisk belæg for andet, vurderes en nul-effekt i praksis at være
det bedst mulige udgangspunkt ved mindre ændringer i det offentlige forbrug.
• Finansministeriet har regnemetoder for effekter af ændret uddannelsestilbøjelighed og (nyt)
vækstbidrag af offentlige investeringer (i bygge og anlæg).
2
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0003.png
Den offentlige sektor og velstand
Stor offentlig sektor i Danmark – er der betydeligt potentiale for
yderligere
positive effekter?
Offentlige udgifter i pct. af BNP, 2015.
Pct. af BNP
60
50
40
30
20
10
0
Pct. af BNP
60
50
40
30
20
10
0
Velstand, BNP per indbygger, 2015.
3
IRL
ISR
LVA
JPN
ISL
POL
EST
UK
CZE
DEU
NLD
SVK
PRT
SVN
ITA
HUN
NOR
AUT
SWE
GRC
BEL
DK
FRA
FIN
Primære offentlige udgifter
Primært offentligt forbrug
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0004.png
Velfærd, velstand og fordeling
Stor offentlig sektor i Danmark afspejler andre hensyn end (materiel) velstand
Samlet materiel velstand
(fx opgjort ved BNP)
Samlet ikke-materiel ”velstand”
Fordeling af indkomster
og forbrugsmuligheder
Fx. uddannelse,
aktiv arbejdsmarkedspolitik,
offentlige investeringer,
(børnepasning og sundhed).
Fx helbred, sikkerhed, tryghed,
fritid, natur, klima mv.
Fx børnepasning,
uddannelse,
sundhed og ældrepleje.
Velfærd
4
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0005.png
Afvejning imellem fordeling og efficiens
5
Kilde: Andersen og Maibom (2016).
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0006.png
Overordnede forventninger til dynamiske effekter
Overordnet betragtning giver anledning til følgende retningspile:
1. Forventet negativ velstandseffekt af
generel
skattefinansieret forøgelse af det offentlige forbrug
2. Uklart fortegn af isoleret virkning af
generel
forøgelse af offentligt forbrug
6
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0007.png
Fortegnet på marginalen usikkert
• Nogle elementer kan skabe
usikkerhed om fortegn
– Indkomsteffekt
– One size fits all?
Reduktion af bundskatten
Selvfinansieringsgrad
Pct.
Samlet
- heraf indkomsteffekt
- heraf substitutionseffekt + deltagelseseffekt
8
-5
13
Illustration: generel forøgelse af det offentlige forbrug
Selvfinansieringsgrad
Pct.
– Konkurrencepres
Samlet
- heraf indkomsteffekt
- heraf substitutionseffekt + deltagelseseffekt
0
-5
[5]
Nul-virkning indebærer forudsætning om positive effekter, som modgår indkomsteffekt mv.
7
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0008.png
Faste regnemetoder for arbejdsudbudsvirkning
Arbejdsudbudsvirkning Arbejdsudbudsvirkning
af ændringer i
af ændringer i det
personskatter
offentlige forbrug
Forudsætninger for etablering og anvendelse af generelle
regnemetoder
Generelt anvendelig teoretisk ramme for tiltag på området
Empiriske resultater, som kan anvendes bredt på tværs af
tiltag på området
Udmøntning typisk kendt tilstrækkeligt detaljeret på forhånd
Klart referenceforløb
✓
✓
✓
✓
✗
✗
✗
✗
• Der er potentielle (produktivitets)effekter af ændringer i skattesystemet, som ikke indregnes,
fordi grundlaget vurderes at være for spinkelt.
8
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0009.png
Betydning i praksis og udvalgte eksempler
9
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0010.png
Illustration af overordnet afvejning mellem offentligt
forbrug og skat
10
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0011.png
Betydning af dynamiske effekter for mellemfristede planer
Tabel 1
Betydning af selvfinansieringsgradens størrelse – illustrativt eksempel
Offentligt
forbrug,
Pct. af BNP
Mia. kr.
Forudsat finansiering
Selvfinansieringsgrad = 0 pct.
Selvfinansieringsgrad = 2 til 4 pct.
Selvfinansieringsgrad = -2 til -4 pct.
10 mia.
10 mia.
10,2-10,4 mia.
9,6-9,8 mia.
25,00 pct.
25,01-25,02 pct.
24,98-24,99 pct.
11
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0012.png
Betydning af dynamiske effekter for mellemfristede planer
12
Illustration: Jens Hage, 24. maj 2018.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0013.png
Betydning af dynamiske effekter for mellemfristede planer
Tabel 1.1
Betydningen af arbejdsudbudsvirkning af skatteaftaler for råderum frem mod 2025
Råderum (2018-niveau)
Arbejdsudbudsvirkning af skatteaftaler
Centralt skøn (KP18)
Arbejdsudbudsvirkning af skatteaftaler halvt så stor
Arbejdsudbudsvirkning af skatteaftaler halvanden gang så stor
29�½ mia. kr.
28�½ mia. kr.
30�½ mia. kr.
13
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0014.png
Udvalgte eksempler: Sundhed
• Overordnet formål med sundhedssystemet: Sundhed.
• En del af ydelserne understøtter en sund og produktiv arbejdsstyrke.
• Ca. 70 pct. af sundhedsudgifterne går til personer uden for arbejdsstyrken.
• 1,8 mio. personer med private sundhedsforsikringer, brugerbetaling på tandlæger, optikere,
fysioterapeuter osv. – potentiel fortrængning/indkomsteffekt ved øgede udgifter på nogle områder
• Generelt: bedre sundhed/længere levetid har afledte virkninger på sundhedsudgifter samt udgifter til
Tabel 1
ældreomsorg og folkepension.
Virkning på finanspolitisk holdbarhed af øget forebyggende indsats - regneeksempler
Pct. af BNP
Stigning i levetid
Ved uændret sygefravær og tilgang til FØP
Ved reduktion i sygefravær på 8 pct.
Ved reduktion i tilgang til FØP på 6 pct.
1,2 år
-0,3
-0,2
-0,15
Kilde: Beregninger for Forebyggelseskommissionen, 2009.
• Ikke mekanisk virkning fra øgede udgifter til bedre resultater – afhænger af hvilke, hvem og hvordan.
14
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0015.png
Udvalgte eksempler: Børnepasning
• Understøtter beskæftigelse for småbørnsforældre. Spørgsmålet er dog på marginalen.
• I dag: 97 pct. af alle 3-5 årige går i daginstitution. Høj grad af offentlig støtte (>75 pct.).
• Tilskud svarer til tilskud til beskæftigelse for småbørnsforældre. Samtidig er der dog
fripladsordning for familier med lave indkomster (aftrapningen svarer til progressiv
beskatning).
• Regneeksempel med skatte-regnemetoder
– Reduceret forældrebetalingsandel: lovpligtigt tilskud sættes op med 10 pct.-point.
(svarende til umiddelbar reduktion af egenbetalingen med 2 mia. kr. ) giver ca. nul på
arbejdsudbuddet
• DØRS analyse:
Potentiel
negativ
(indkomst)effekt af lavere egenbetaling
Peger på positiv effekt af flere voksne/pædagoger pr. barn – men afhænger af udmøntning
15
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0016.png
Udvalgte eksempler: Uddannelse
Uddannelse
• Finansministeriet har regneprincipper
for effekter på produktivitet og
arbejdsudbud af øget
uddannelsestilbøjelighed.
• Finansministeriet regner med positiv
virkning af uddannelse – men der er
typisk afledte omkostninger på
kortere/mellemfristet sigt.
• Grundlæggende ikke mekanisk effekt
fra udgift til arbejdsudbud.
• Afhænger igen af hvordan og hvor godt
pengene bliver brugt.
16
Kilde: OECD, PISA 2015 Database.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0017.png
Udvalgte eksempler: Offentlige investeringer
(Infrastruktur-)investeringer
• Der indregnes virkning på BNP af øget produktionskapacitet i økonomien
• Mellemfristede fremskrivninger: Løbende investeringer forudsætning for
fremskrivningen af arbejdsudbud og produktivitet
• Skøn over eventuelle yderligere effekter (udover nævnte BNP-effekt) ville forudsætte
kendskab til udmøntningen på konkrete projekter mange år frem i grundforløb mv.
Tabel 1
BNP-virkning af investeringsregneprincip
BNP-virkning 2025
Regeringens 20 mia. kr.
Ca. 1�½ mia. kr.
17
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Plancher fra redegørelse af teknisk gennemgang den 31. maj 2018 med finansministeren om dynamiske effekter
1904889_0018.png
Afrunding
• Finansministeriets afviser
ikke
at indregne effekter af offentligt forbrug
Eksisterende modeller giver ikke udtømmende billede
Dog sjældent empirisk grundlag for at indregne effekter
• Skøn kan ikke tage udgangspunkt i udgiftens størrelse (ligesom for skatteområdet)
• Ikke en mulighed at udelade skøn over virkninger af skatter
• Uklart fortegn og størrelsesorden af effekter ved
yderligere
forøgelser/reduktioner af
det offentlige forbrug
• Ikke grundlag for at konsekvensvurderinger skulle være ubalancerede
18