NOTAT
Beretning nr. 8/2017 om salget af Statens Serum Instituts vaccinepro-
duktion
23. maj 2018
Beretningen afgives til Endelig betænkning 2017 som afsluttet sag med føl-
gende statsrevisorbemærkning:
Statsrevisorerne konstaterer, at sundheds- og finansministeren på en række-
punkter er uenige i Rigsrevisionens vurderinger og kritik af processen i forbin-
delse med salget af den underskudsgivende vaccineproduktion i Statens Se-
rum Institut.
Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Rigsrevisionen fortsat står fuldt inde for
konklusioner, vurderinger og faktuelle oplysninger i beretningen. Ministerens
indvendinger og oplysninger i ministerredegørelsen er ifølge Rigsrevisionen
ikke nye, og de er afspejlet i beretningen.
Statsrevisorerne afslutter beretningssagen henset til, at salget af vaccinepro-
duktionen er en enkeltstående og afsluttet sag, som ikke kræver opfølgende
initiativer fra ministeren.
Af sagen kan man dog lære, at når staten afhænder aktiver, bør salgsproces-
ser planlægges og gennemføres effektivt og ikke trække i langdrag som i
dette tilfælde. Forløbet strakte sig over 4 år, hvoraf forberedelses- og salgs-
processen tog 2�½ år, på trods af at Sundheds- og Ældreministeriet lagde
vægt på, at processen skulle foregå hurtigt.
Statsrevisorerne finder således fortsat, at der er grundlag for at kritisere Sund-
heds- og Ældreministeriets langsommelige gennemførsel af salget, som med-
førte og et stort provenu- og driftstab for staten.
Statsrevisorerne, den 23. maj 2018.
1/1