FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 123
Offentligt

16/2017

Rigsrevisionens beretning om

statens ejerskabsudøvelse

i selskaber med flere ejere

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

Maj 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

16 /

2017

Beretning om statens

ejerskabsudøvelse i

selskaber med flere ejere

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Finansministeren, uddannelses- og forskningsministeren, kulturministeren og transport-, bygnings- og boligmini-

steren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i oktober 2018.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-561-9

ISBN pdf 978-87-7434-562-6

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM STATENS EJERSKABSUDØVELSE

I SELSKABER MED FLERE EJERE

Staten ejer 13 selskaber sammen med andre – enten private aktører, kommuner, re-

gioner eller andre stater. Der er tale om både interessentskaber og aktieselskaber,

hvoraf nogle er børsnoterede. Fælles for dem er, at de ministerier, der varetager ejer-

skabet på statens vegne, skal gøre dette med afsæt i ”Statens ejerskabspolitik”.

I beretningen sammenlignes 4 ministeriers udøvelse af ejerskabsrollen for 9 selska-

ber. Herved bidrager undersøgelsen til læring og større gennemsigtighed i ejerskabs-

udøvelsen på tværs af ministerierne. I undersøgelsen indgår SAS AB, Københavns

Lufthavne A/S, Air Greenland A/S og Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S,

som hører under Finansministeriet. Endvidere indgår Metroselskabet I/S, By & Havn

I/S og Hovedstadens Letbane I/S, som hører under Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet, Dansk BiblioteksCenter A/S, som hører under Kulturministeriet, og

NORDUnet A/S, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet og Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet har været aktive ejere i de undersøgte delejede sel-

skaber, dvs. at de aktivt har ført et overordnet tilsyn, haft en regelmæssig strate-

gisk dialog med selskabet, tilstræbt, at statens målsætninger med ejerskabet til-

godeses mv. Statsrevisorerne konstaterer samtidig, at Kulturministeriet og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet kun i begrænset omfang har været aktive eje-

re af henholdsvis Dansk BiblioteksCenter A/S og NORDUnet A/S, hvilket især er

begrundet i, at de er mindre, ikke konkurrenceudsatte selskaber med en lavere

risiko.

STATSREVISORERNE,

den 23. maj 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Samarbejde mellem ejerne i delejede selskaber

2.1.

Ejeraftaler mellem staten og andre ejere

2.2.

Relevante forhold for samarbejdet mellem ejerne

3. Ejerskabsudøvelsen i de delejede selskaber

3.1.

Strategiske ejerskabsdokumenter

3.2.

Kommunikation mellem ejerministerierne og selskaberne

3.3.

Ejerministeriernes opfølgning på mål og risici

3.4.

Ejerministeriernes reaktion på udviklingen i selskabernes økonomi og risici

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Selskabernes formål og statens rationale og målsætning med ejerskabet

Bilag 3. Ordliste

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 2, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 2, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 19. Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, § 21. Kulturministeriet og § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Finansministeriet:

Bjarne Corydon: oktober 2011 - juni 2015

Claus Hjort Frederiksen: juni 2015 - november 2016

Kristian Jensen: november 2016 -

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Morten Østergaard: oktober 2011 - februar 2014

Sofie Carsten Nielsen: februar 2014 - juni 2015

Esben Lunde Larsen: juni 2015 - februar 2016

Ulla Tørnæs: februar 2016 - november 2016

Søren Pind: november 2016 - maj 2018

Tommy Ahlers: maj 2018 -

Kulturministeriet:

Marianne Jelved: december 2012 - juni 2015

Bertel Haarder: juni 2015 - november 2016

Mette Bock: november 2016 -

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet:

Magnus Heunicke: februar 2014 - juni 2015

Hans Christian Schmidt: juni 2015 - november 2016

Ole Birk Olesen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Kulturministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i be-

retningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

EJERMINISTERIUM

Et ejerministerium er betegnel-

sen for et ministerium, som ejer

et selskab på statens vegne.

Følgende 4 ejerministerier ind-

går i undersøgelsen:



Finansministeriet



Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet



Kulturministeriet



Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet.

1. Denne beretning handler om statens ejerskab af selskaber med flere ejere. Beretningen

har til formål at vurdere, om staten er en aktiv ejer af delejede selskaber. Et aktivt ejerskab

af delejede selskaber er bl.a. kendetegnet ved, at ejerministeriet forholder sig til, at ejer-

skabet er delt, og i øvrigt tilrettelægger varetagelsen af ejerskabet med afsæt i

Statens

ejerskabspolitik

og under hensyntagen til det enkelte selskabs karakteristika og statens

formål med ejerskabet. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt, hvordan staten varetager

ejerrollen i eneejede selskaber.

Staten ejer 13 selskaber sammen med andre – enten private aktører, kommuner, regioner

eller andre stater. Undersøgelsen omfatter 9 af de 13 delejede selskaber. Der er både tale

om interessentskaber og aktieselskaber, hvoraf nogle er børsnoterede. Selskaberne er der-

med vidt forskellige i deres organiseringsform, ligesom deres størrelse og markederne, de

opererer på, er forskellige. Fælles for dem er dog, at de ministerier, der varetager ejerska-

bet på statens vegne, skal gøre dette med afsæt i ejerskabspolitikken – uanset statens

ejerandel i et givent selskab. Det betyder bl.a., at ejerministerierne har pligt til at føre et

overordnet tilsyn med selskaberne, tage stilling til selskabernes strategiske ramme og i

dialog med selskaberne afstemme forventningerne til selskabernes udvikling. Et aktivt

ejerskab skal understøtte, at målsætningen med det enkelte ejerskab opnås.

Ved delejede selskaber er det et vilkår, at der er flere ejere, som vil have forventninger til

selskabets retning, også i de tilfælde, hvor staten er mindretalsaktionær. Staten har ikke

nødvendigvis bestemmende indflydelse i selskaberne. Ejerministeriet bør derfor tage stil-

ling til, hvilke muligheder ministeriet har for at understøtte målsætningen med ejerskabet

i det enkelte delejede selskab, fx i forhold til ejerandele og de øvrige ejeres målsætninger

med deres ejerskab. De øvrige ejere kan have samme målsætninger som staten og fungere

som en strategisk partner i ejerskabsudøvelsen og tilsynet med selskabet, men kan også

have målsætninger, der adskiller sig fra statens.

SELSKABER, SOM STA-

TEN EJER SAMMEN MED

ANDRE

De fremhævede selskaber ind-

går i undersøgelsen.

Børsnoterede aktieselskaber:



Ørsted A/S



Københavns Lufthavne A/S



SAS AB.

Aktieselskaber:



Air Greenland A/S



Danske Spil A/S



Dansk BiblioteksCenter A/S

(DBC)



Dansk Jagtforsikring A/S



NORDUnet A/S



PostNord AB



Staten og Kommunernes

Indkøbsservice A/S (SKI).

Interessentskaber:



Hovedstadens Letbane I/S



Metroselskabet I/S



Udviklingsselskabet By &

Havn I/S.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SELSKABSFORMER

Aktieselskab

Ejerne (aktionærerne) har be-

grænset hæftelse for selska-

bets gæld og forpligtelser. Tab

ved konkurs er begrænset til

værdien af aktierne.

Et aktieselskab, hvor staten

ejer mere end 50 % af aktierne,

går under betegnelsen statsligt

aktieselskab.

Et aktieselskab, der har noteret

aktierne til handel på børsen,

går under betegnelsen børsno-

teret aktieselskab. Et børsnote-

ret aktieselskab er underlagt

en række krav om åbenhed og

information om selskabets

økonomi.

Interessentskab

Selskab med mindst 2 ejere. In-

teressenterne hæfter solida-

risk for selskabets forpligtelser.

2. For at vurdere, om ministerierne har været aktive ejere i de delejede selskaber, besvarer

vi følgende spørgsmål i beretningen:



Har ejerministerierne taget stilling til, om samarbejde med de øvrige ejere kan under-

støtte statens målsætning med ejerskabet af de enkelte selskaber?

Har ejerministerierne løbende fulgt op på de delejede selskabers udvikling og reageret

på situationer, hvor der har været behov for ejernes inddragelse?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2017.

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Finansministeriet og Transport- Bygnings- og Boligministeriet

har været aktive ejere i de undersøgte delejede selskaber, som de varetager ejerskabet

af. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, da disse ministerier varetager ejerskabet

af de største delejede selskaber, der bl.a. omfatter SAS AB, Københavns Lufthavne A/S og

Metroselskabet I/S. Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har kun i

begrænset omfang været aktive ejere af henholdsvis Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC)

og NORDUnet A/S. Der er tale om 2 mindre not-for-profit-selskaber, som leverer ydelser

på markeder, der ikke er konkurrenceudsat. De 2 ministerier begrunder bl.a. deres mindre

aktive ejerskabsvaretagelse med, at selskaberne i undersøgelsesperioden har haft en re-

lativt stabil økonomisk udvikling.

De 4 ejerministerier har generelt taget stilling til, om samarbejdet gennem dialog og ind-

gåelse af aftaler med de andre ejere kan bidrage til at understøtte statens målsætning

med ejerskabet af de enkelte selskaber, og ministerierne har for flere selskaber indgået

aftaler med de øvrige ejere om samarbejdet.

Statens ejerskabspolitik

fra 2015 stiller krav om et overordnet tilsyn med selskaberne

med udgangspunkt i, at det er selskabets ledelse, der har ansvaret for at drive selskabet.

Ejerministeriernes tilsyn skal bl.a. bidrage til, at ministerierne får relevant viden og bedre

kan reagere, hvis der skulle opstå situationer i selskabet, der kræver ejernes inddragelse.

Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har løbende fulgt op på

selskabernes udvikling med afsæt i strategiske ejerskabsdokumenter, hvor ministerierne

har forholdt sig til ejerskabets rationale mv. samt opstillet mål og nøgletal for selskaber-

ne. Ministeriernes opfølgning er sket på baggrund af regelmæssige rapporteringer fra sel-

skaberne og dialog med selskabernes ledelse. Ministerierne har reageret på situationer,

som de er blevet opmærksomme på i forbindelse med tilsynet og dialogen med selskaber-

ne og de øvrige ejere, og hvor der har været behov for ejernes inddragelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for

flere af de delejede selskaber har søgt indflydelse på og bidraget til at sætte retning for

selskaberne gennem dialog og samarbejde med de andre ejere. Undersøgelsen viser også,

at dialog med de andre ejere kan bidrage til at løse uoverensstemmelser om selskabets

retning, inden det bliver til en egentlig tvist mellem ejerne, og at dialogen i flere tilfælde

har bidraget til, at selskabets udfordringer er blevet løst. I enkelte tilfælde har dialogen

om konkrete uoverensstemmelser endnu ikke været tilstrækkelig til, at ejerne har kunnet

finde en løsning.

Ejerministerierne kan efter Rigsrevisionens vurdering forbedre arbejdet med at redegøre

for vigtige risici, fx i de strategiske ejerskabsdokumenter, og anvende disse risici i deres

vurderinger af selskaberne i det løbende tilsyn. Efter Rigsrevisionens vurdering vil et øget

fokus på de risici, der er særligt vigtige i de pågældende selskaber, kunne styrke ministe-

riernes løbende tilsyn med selskaberne. Ministeriernes arbejde med at fastsætte og følge

op på mål og nøgletal kan desuden videreudvikles med henblik på at styrke grundlaget

for ministeriernes ejerskabsudøvelse.

Rigsrevisionen finder desuden, at ejerministerierne i højere grad kunne have fokus på de

målsætninger og interesser, som medejerne kan have, og hvordan ministeriet i de enkelte

selskaber vil forholde sig til dette. Det kunne fx fremgå af de strategiske ejerskabsdoku-

menter, som skal understøtte en aktiv ejerskabsudøvelse.

1.2.

BAGGRUND

Delejede selskaber

3. Der er mange grunde til, at staten ejer selskaber sammen med andre ejere. Det delte

ejerskab kan være historisk betinget, men det kan bl.a. også skyldes et ønske om at til-

føre et øget forretningsmæssigt fokus i direktion, bestyrelse og ejerkreds ved at få pri-

vate med i ejerkredsen. Delt ejerskab kan også være begrundet i et ønske om at dele ri-

sici ved ejerskabet med andre ejere, ligesom der kan være interesser i selskabet, som be-

grunder medejerskab med fx kommuner og/eller regioner, som tilfældet er med flere af

interessentskaberne, hvor der er tale om store anlægsprojekter.

Undersøgelsen vedrører 9 delejede selskaber. Figur 1-3 viser selskaberne, ejerministeri-

erne, statens ejerandel, øvrige ejere og deres ejerandele, nettoomsætning og aktiver.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

SELSKABER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Finansministeriet

SAS AB

Den danske stat: 14,2 %

Den svenske stat: 14,8 %

Den norske stat: 9,9 %

Private aktionærer: 61,1 %,

herunder Knut och Alice

Wallenbergs Stiftelse (6,5 %)

Nettoomsætning:

32.844 mio. kr.

Aktiver:

25.067 mio. kr.

KØBENHAVNS

LUFTHAVNE A/S

Den danske stat: 39,2 %

OTPP/ATP: 59,35 %

Øvrige aktionærer: 1,45 %

AIR GREENLAND A/S

Den danske stat: 25 %

SAS AB: 37,5 %

Det grønlandske

selvstyre: 37,5 %

STATEN OG KOMMUNERNES

INDKØBSSERVICE A/S

Den danske stat: 55 %

KL: 45 %

Nettoomsætning:

4.439 mio. kr.

Aktiver:

11.590 mio. kr.

Nettoomsætning:

1.305 mio. kr.

Aktiver:

1.170 mio. kr.

Nettoomsætning:

102 mio. kr.

Aktiver:

110 mio. kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Finansministeriets oplysninger og selskabernes årsrapporter.

Det fremgår af figur 1, at Finansministeriet er delejer af 4 aktieselskaber, der indgår i un-

dersøgelsen. SAS AB er et børsnoteret aktieselskab, hvis aktiviteter hovedsageligt består

af luftfart i Norden og i Europa. Københavns Lufthavne A/S er også et børsnoteret aktie-

selskab, hvis primære formål er at eje, drive og udbygge flyvepladserne i Kastrup og i

Roskilde. Air Greenland A/S er et aktieselskab, der ligesom SAS driver lufttrafik, men pri-

mært i Grønland og til og fra Danmark. Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

er et aktieselskab, der står for at lave indkøbsaftaler på tværs af det offentlige. Selska-

bet opererer ud fra et princip om not-for-profit. Eventuelle overskud anvendes til at udvik-

le flere og bedre rammeaftaler samt andre værktøjer til at effektivisere offentlige indkøb.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 2

SELSKABER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

METROSELSKABET I/S

Den danske stat: 41,7 %

Københavns Kommune: 50 %

Frederiksberg Kommune: 8,3 %

Nettoomsætning:

1.519 mio. kr.

Aktiver:

24.851 mio. kr.

BY & HAVN I/S

Den danske stat: 5 %

Københavns Kommune: 95 %

Nettoomsætning:

452 mio. kr.

Aktiver:

16.376 mio. kr.

HOVEDSTADENS LETBANE I/S

Den danske stat: 40 %

Region Hovedstaden: 26 %

De 11 berørte kommuner: 34 %

Nettoomsætning:

22 mio. kr.

Aktiver:

3.924 mio. kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets oplysninger og selskabernes årsrapporter.

Det fremgår af figur 2, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er delejer af 3 selska-

ber, der indgår i undersøgelsen, og som alle er interessentskaber. Metroselskabet I/S har

til formål at stå for anlægget af Cityringen og afgreningen til Nordhavnen og Sydhavnen

samt driften af den eksisterende metro. By & Havn I/S har til formål at udvikle arealerne i

Ørestad og i Københavns Havn samt at drive havnevirksomhed i København. Hovedsta-

dens Letbane I/S har til formål at anlægge Ring 3 Letbanen for efterfølgende at drive

den. Transport-, bygnings- og boligministeren meddelte i februar 2018, at staten trækker

sig som medejer af Hovedstadens Letbane I/S, men at staten fortsat vil støtte anlægget

af letbanen økonomisk.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 3

SELSKABER, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Kulturministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

DANSK BIBLIOTEKSCENTER A/S

Den danske stat: 39 %

KL: 61 %

NORDUNET A/S

Den danske stat: 24 %

Den svenske stat: 34 %

Den norske stat: 22 %

Den ﬁnske stat: 18 %

Den islandske stat: 2 %

Nettoomsætning:

127 mio. kr.

Aktiver:

103 mio. kr.

Nettoomsætning:

147 mio. kr.

Aktiver:

80 mio. kr.

Note: Nettoomsætning og aktiver vedrørende DBC er foreløbige regnskabstal for 2017.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets oplysninger og selskabernes årsrapporter.

Det fremgår af figur 3, at Kulturministeriet er delejer af Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC).

DBC er et aktieselskab, der har til formål at drive og udvikle den bibliografiske og system-

mæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark. Selskabet er et not-for-profit-selskab.

Kulturministeren meddelte i december 2017, at staten ønsker at afvikle sit medejerskab

af DBC.

Det fremgår også af figuren, at Uddannelse- og Forskningsministeriet er delejer af NORDU-

net A/S. NORDUnet er et aktieselskab, der har til formål at forestå driften af NORDUnet-

netværket, som er et samarbejde mellem de nordiske landes nationale netværk for forsk-

ning og uddannelse. NORDUnet opererer ligesom SKI og DBC ud fra princippet om not-for-

MINORITETSEJER

Minoritetsejer er, når ejerande-

len er under 50 %.

profit.

4. I hovedparten af selskaberne er staten minoritetsejer. SKI er det eneste selskab, der

indgår i undersøgelsen, hvor staten er majoritetsejer.

Bilag 2 indeholder en tabel, hvor det for hvert selskab fremgår, hvad der er selskabets for-

mål og statens rationale og målsætning for ejerskabet.

MAJORITETSEJER

Majoritetsejer er, når ejerande-

len er over 50 %.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Aktivt ejerskab

5. Der har over en længere årrække været fokus på, at staten skal være en aktiv ejer.

Sta-

tens ejerskabspolitik

fra 2015 bygger på størstedelen af principperne og anbefalingerne

fra Finansministeriets publikation

Staten som aktionær

fra 2004. Begrebet aktivt ejerskab

fremgik også her som ét af de overordnede principper for varetagelsen af statens ejerskab.

Med ejerskabspolitikken fra 2015 har det bl.a. været hensigten at styrke ejerskabsvareta-

gelsen gennem et mere aktivt ejerskab.

Begrebet aktivt ejerskab er uddybet i boks 1.

BOKS 1

AKTIVT EJERSKAB

Uddrag fra

Staten som aktionær

, 2004

Gennem aktivt ejerskab kan staten understøtte og påvirke udviklingen i selskaberne, fx ved

at sikre, at bestyrelsen har en sammensætning og kompetenceprofil, der matcher de problem-

stillinger og udfordringer, et selskab står over for. Udøvelsen af aktivt ejerskab indebærer des-

uden en stillingtagen til selskabernes udvikling, resultater og risici.

Uddrag fra

Statens ejerskabspo itik

, 2015

Det aktive ejerskab skal understøtte, at målsætningen med det enkelte ejerskab opnås. For at

kunne det er der behov for klarhed om, hvorfor staten ejer et selskab, hvad målsætningen med

ejerskabet er, statens strategiske overvejelser om selskabets udvikling samt finansielle mål

mv., der dels konkretiserer statens forventninger til selskabet, dels operationaliserer og tyde-

liggør selskabets målopfyldelse. Det aktive ejerskab skal samtidig bidrage til en forventnings-

afstemning mellem relevante aktører, herunder den ansvarlige minister, selskabets ledelse og

Folketinget. Formuleringen af eksplicitte forventninger skal dels understøtte, at de statslige

selskaber drives effektivt, som var de konkurrenceudsat, dels styrke ejerministrenes tilsyn.

Fælles for selskaberne – uanset organisationsform – er, at de har en bestyrelse og helt

overvejende følger den styringsmodel og ansvarsfordeling, der kendes fra aktieselskaber.

Staten skal dermed både udøve et aktiv ejerskab og udvise respekt for bestyrelsens kom-

petence – det såkaldte armslængdeprincip, dvs. at staten hverken kan eller bør påtage

sig den faktiske ledelse af selskaber, som staten er medejer af.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. Boks 2 gengiver de forhold, som ejerministrene har ansvaret for i relation til ejerskabs-

udøvelsen i selskaber med statslig ejerandel. En klar ansvarsfordeling mellem ejer, besty-

relse og direktion er ét af formålene med at anvende selskabsformen, da der dermed sig-

tes efter større fokus på forretningsmæssig drift og værdiskabelse.

BOKS 2

EJERMINISTERENS ANSVAR

Ejerministeren:



skal sikre en bestyrelsessammensætning, der er passende i forhold til selskabets forret-

ning og situation



har pligt til at føre et overordnet tilsyn med og tage stilling til udviklingen i selskabet



har pligt til at reagere, hvis udviklingen i selskabet tilsiger det, fx hvis der er tegn på, at

statens midler i selskabet er truet



skal fremskaffe bevillingsmæssig hjemmel fra Folketinget, hvis der er tale om køb og/eller

salg af aktier, eller dispositionerne i øvrigt medfører udgifter eller indtægter på statsbud-

gettet



skal skaffe hjemmel i Folketinget ved dispositioner, der ligger ud over det formål med sta-

tens deltagelse i selskabet, der er angivet i oprettelsesloven eller -aktstykket, og i det om-

fang det i øvrigt er forudsat i oprettelsesloven eller -aktstykket



skal sikre statens deltagelse, eventuelt ved fuldmagt, på selskabets generalforsamling



skal tage stilling til den overordnede strategiske ramme for selskabets forretning.

Kilde: Statens ejerskabspolitik, Finansministeriet, 2015, s. 19.

7. Ejerministeriet kan udøve et aktivt ejerskab på flere måder. Det afhænger bl.a. af, hvil-

ken type selskab der er tale om, og hvor stor en ejerandel staten har i det pågældende

selskab.

Anbefalingerne i

Statens ejerskabspolitik,

der retter sig mod ejerministrene, skal dog som

udgangspunkt efterleves uanset størrelse af statens ejerandel i et givent selskab. I mino-

ritetsejede selskaber har staten ikke umiddelbart mulighed for at sikre gennemførelse af

anbefalingerne. Det fremgår dog af ejerskabspolitikken, at den enkelte ejerminister uan-

set ejerandel skal arbejde for, at selskabet i videst muligt omfang drives i tråd med de

hensyn, der ligger til grund for ejerskabspolitikken og i tråd med principperne for god sel-

skabsledelse generelt. Hvor det er relevant, skal ejerministeren forsøge at opnå enighed

med de øvrige ejere om, at selskabet skal efterleve ejerskabspolitikken.

I de majoritetsejede statslige selskaber forventer staten, at selskaberne forholder sig til

anbefalingerne i ejerskabspolitikken og anvender dem som kodeks for god selskabsledel-

se, medmindre der er væsentlige begrundelser for at følge et andet kodeks.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Børsnoterede selskaber er omfattet af en række lovkrav, der har forrang i forhold til ejer-

skabspolitikken. Fx er børsnoterede selskaber forpligtede til at forholde sig til Komitéen

for god Selskabsledelses anbefalinger om god selskabsledelse ud fra et ”følg eller forklar”-

princip. Det fremgår af ejerskabspolitikken, at disse anbefalinger i vidt omfang er identi-

ske med dem, der følger af ejerskabspolitikken.

8. Begrebet aktivt ejerskab findes ikke kun i relation til statens ejerskabsudøvelse. Komi-

téen for god Selskabsledelse har også fokus på aktivt ejerskab og kom i november 2016

med et sæt anbefalinger om aktivt ejerskab til institutionelle investorer (fx investerings-

foreninger og pensionskasser), der har aktieinvesteringer i danske børsnoterede selska-

ber. Anbefalingerne kan dog også være til inspiration for andre investorer, der forvalter

andres midler. Én af anbefalingerne vedrører samarbejde med andre investorer. Anbefa-

lingen lyder, at institutionelle investorer som en del af politikken for aktivt ejerskab for-

holder sig til, hvordan de samarbejder med andre investorer med henblik på at opnå stør-

re effekt og gennemslagskraft.

9. Finansministeriet har i samarbejde med andre ejerministerier i 2017 igangsat en eks-

tern analyse af statens ejerskabsvaretagelse. Analysen indeholder bl.a. en undersøgelse

af ejerskabsvaretagelsen i en række ejerministerier og erfaringer fra ejerskabsvaretagel-

sen i sammenlignelige lande. Det er hensigten, at analysen skal munde ud i konkrete initi-

ativer, som kan understøtte videreudviklingen af statens ejerskab. Finansministeriet og

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til

analysens konklusioner.

KOMITÉEN FOR GOD

SELSKABSLEDELSE

Komitéens 7 anbefalinger for

aktivt ejerskab vedrører føl-

gende emner:

1. Politik for aktivt ejerskab

2. Overvågning og dialog

3. Eskalering

4. Samarbejde med andre

investorer

5. Stemmepolitik

6. Interessekonflikter

7. Rapportering.

INSTITUTIONELLE

INVESTORER

Institutionelle investorer kan

både være kapitalejere og ka-

pitalforvaltere og investorer,

som optræder i begge roller.

Det er fx investeringsforenin-

ger, forsikringsselskaber, fonds-

mæglerselskaber, pensionskas-

ser og pengeinstitutter.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

10. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om staten er en aktiv ejer af del-

ejede selskaber. Derudover har formålet også været at kunne drage paralleller på tværs

af ejerministeriernes varetagelse af ejerskabet af de enkelte selskaber for på den måde

at bidrage til læring og større gennemsigtighed i ejerskabsvaretagelsen på tværs i staten.

Formålet har ikke været at foretage en udtømmende revision af alle ministeriernes ejer-

skabsvaretagelse af de enkelte selskaber. Det betyder, at vi ikke har vurderet, om mini-

sterierne har håndteret alle beslutninger, enkeltprojekter, forhandlinger mv., som har væ-

ret en del af ejerskabsvaretagelsen, tilfredsstillende. Det har heller ikke været formålet

med undersøgelsen at vurdere ministeriernes varetagelse af ejerskabet ud fra de enkelte

selskabers strategiske stilling og økonomi, ligesom en revision af de enkelte selskabers

økonomiske udvikling ligger uden for undersøgelsens formål.

11. En række forhold vedrørende ejerskabsvaretagelsen af selskaberne er fortrolige af hen-

syn til selskaberne (fx børsnoterede selskaber) og af hensyn til tredjepart (fx medejer(e)).

Beretningen bringer derfor ikke specifikke detaljer om fx ministeriernes interne vurderin-

ger af selskabernes situation og udvikling, ligesom planer, forløb og indhold i forhandlin-

ger og aftaler mellem ejere ikke kan gengives.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Revisionskriterier

SELSKABSLOVEN

Selskabsloven er loven, der re-

gulerer en række forhold for ak-

tie- og anpartsselskaber.

12. Undersøgelsens formål og revisionskriterier tager afsæt i

Statens ejerskabspolitik

fra

2015 og lovgivning mv. vedrørende aktieselskaber (selskabsloven – lovbekendtgørelse nr.

1089 af 14. september 2015) og interessentskaber (lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. no-

vember 2013 om visse erhvervsdrivende virksomheder).

Statens ejerskabspolitik

afspejler en række overordnede principper for ejerskabsvareta-

gelse, som der er konsensus om blandt ejerministerierne, og som følger nationale og in-

ternationale anbefalinger vedrørende ejerskabsvaretagelse og god selskabsledelse, her-

under

OECD Guidelines on Corporate Governance of State-Owned Enterprises.

På enkelte

områder, hvor ejerskabspolitikkens anbefalinger er mere overordnet formuleret, har vi

konkretiseret kriterierne i dialog med de ministerier, der indgår i undersøgelsen.

13. Undersøgelsens revisionskriterier er i tråd med tidligere beretninger, hvor Rigsrevisio-

nen har undersøgt statens ejerskabsvaretagelse i forskellige sammenhænge, bl.a.

beret-

ning om staten som selskabsejer

fra juni 2015 og

beretning om Transport- og Bygnings-

ministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane

fra april 2016.

14.

Kapitel 2

handler om, hvorvidt ejerministerierne har taget stilling til, om samarbejdet

med de øvrige ejere kan understøtte statens målsætning med ejerskabet af de enkelte

selskaber.

Statens ejerskabspolitik

har ikke et særskilt fokus på samarbejdet med andre ejere i del-

ejede selskaber. Rigsrevisionen finder det dog væsentligt, at ejerministerierne specifikt

forholder sig til, hvordan de samarbejder med andre ejere, da medejerne i delejede selska-

ber kan have stor betydning for statens ejerskabsudøvelse.

Samarbejdet mellem ejerne kan vedrøre den løbende forventningsafstemning med selska-

bet om retningen for selskabets langsigtede værdiskabelse, men også de situationer,

hvor et selskab har større udfordringer, fx af økonomisk karakter. I sådanne situationer er

det både i ejernes og selskabets interesse, at ejerne så vidt muligt trækker i samme ret-

ning og hurtigt kan reagere og finde løsninger, som skaber ro om selskabets situation.

I de enkelte selskaber vil der være forskel på, om og i givet fald hvordan staten indgår i et

samarbejde med de øvrige medejere i selskabet. Staten kan fx have indgået aftaler om et

samarbejde, som parterne grundlæggende er enige om, eller aftaler, som set fra statens

side kan være præget af kompromisløsninger i større eller mindre omfang. Det er også

muligt, at staten har valgt ikke at indgå i en formel aftale med én eller flere medejere,

hvis ejerministeren har vurderet, at det vil tjene statens interesser bedst at stå udenfor.

Det er imidlertid Rigsrevisionens udgangspunkt for undersøgelsen, at det altid vil være i

statens interesse, at ejerministerierne bidrager til, at ejerne i delejede selskaber trækker

i samme retning, og at ejerne kan samarbejde om selskabet, men at staten i forhold til et

givent selskab kan have gode grunde til at fravælge et formelt samarbejde med enkelte

medejere. Det er imidlertid væsentligt, at ministerierne har taget stilling til samarbejdet.

OECD’S GUIDELINES

OECD’s guidelines er de inter-

nationalt besluttede standar-

der for, hvordan ministerier bør

udøve statens ejerskabsfunk-

tion for at undgå både for pas-

sivt ejerskab og overdreven

statsintervention.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Et formelt samarbejde mellem ejerne kan bl.a. ske ved, at ejerne bliver enige om, at afta-

ler skal afspejles i selskabets vedtægter, hvorved selskabet også bindes af aftalerne, el-

ler at ejerne indgår ejeraftaler (aktionæroverenskomster eller interessentskabskontrak-

ter), der regulerer ejernes indbyrdes forhold, men som ikke er bindende for selskabet. Ejer-

aftaler kan også afspejle, at staten fx gennem forhandling har fået mere indflydelse, end

ejerandelen alene berettiger til, ligesom staten kan have afgivet indflydelse.

Statens ejerskabspolitik

forholder sig ikke til indgåelse af ejeraftaler i selskaber med fle-

re ejere, og der er ikke formelle krav til, at ejere skal indgå ejeraftaler. Vi har dog fundet

det væsentligt at undersøge, om ejerministerierne gør brug af aftaler, og i så fald hvilke

forhold der bliver reguleret heri. Denne viden bidrager til at belyse, hvordan ministerierne

varetager ejerskabet af selskaber med flere ejere.

I denne del af undersøgelsen, der har karakter af en kortlægning, ser vi på, om ejerne har

indgået aftaler, der indeholder bestemmelser om forhold, som kan være væsentlige for

samarbejdet (fx selskabets formål, forretningsgrundlag, strategi, dialog og udtræden af

selskabet).

15.

Kapitel 3

vedrører en række elementer fra

Statens ejerskabspolitik

om ejerministeri-

ernes opgaver i relation til at være aktive ejere. Vi undersøger, om ministerierne med af-

sæt i strategiske overvejelser om selskabet løbende har fulgt op på selskabets udvikling

og situation, og om ministerierne har reageret på situationer, hvor der har været behov

for ejernes inddragelse.

Metode

16. Undersøgelsen er primært baseret på en gennemgang af de sager og dokumenter, der

vedrører ejerskabsvaretagelsen i ministerierne, og ejerskabsdokumenter, fx vedtægter

og ejeraftaler. Vi har dermed gennemgået det materiale, som ministerierne modtager

som led i deres ejerskabsvaretagelse af selskaberne, og ministeriernes egne analyser mv.

Vi har derudover holdt møder med ejerministerierne om deres rolle som ejer og interview-

et medarbejdere i ministerierne, der er ansvarlige for ejerskabsudøvelsen. Vi har så vidt

muligt inddraget cases, der kan belyse samarbejdet og dialogen mellem ejerne og mellem

ejerne og selskabet. Vi har ikke gennemført interviews med repræsentanter for selska-

berne eller de øvrige ejere.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

18. Staten kan både have en ejerrolle og en myndighedsrolle i forhold til selskabet. Under-

søgelsen er afgrænset fra at se på varetagelsen af myndighedsrollen, herunder opnåelse

af de sektorpolitiske mål. Vi har i undersøgelsen forholdt os til, om det er selskabets for-

retningsmæssige drift og langsigtede værdiskabelse, der har været i fokus, når ejermini-

sterierne har varetaget ejerskabet, fx i dialogen med selskabet.

19. Undersøgelsen vedrører 8 minoritetsejede selskaber og 1 majoritetsejet selskab ud af

statens 13 delejede selskaber.

Vi har afgrænset os fra at undersøge ejerskabsudøvelsen i PostNord AB, fordi selskabet i

længere tid har været i en helt særlig økonomisk situation. Der er nu indgået en aftale om

selskabet mellem den svenske stat og den danske stat, som skal sikre selskabet fremad-

rettet. Implementeringen af aftalen skal godkendes af Europa-Kommissionen såvel som

af Folketinget.

Vi har derudover afgrænset os fra at undersøge ejerskabsudøvelsen i forhold til Ørsted

A/S (tidligere DONG Energy A/S), da Finansministeriets ejerskabsudøvelse i dette selskab

blev undersøgt i

beretningen om kapitaludvidelsen i DONG Energy A/S og den efterfølgen-

de børsnotering

fra maj 2017. Danske Spil A/S indgår heller ikke i undersøgelsen, da sel-

skabet indgik i

beretningen om staten som selskabsejer

fra juni 2015. Endelig har vi ud

fra en væsentlighedsbetragtning afgrænset os fra Dansk Jagtforsikring A/S, som Miljø-

styrelsen varetager statens ejerskab af.

20. Den primære undersøgelsesperiode er 2014-2017.

21. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 beskriver selskaber-

nes formål og statens rationale og målsætning med ejerskabet. Bilag 3 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

2. Samarbejde mellem

ejerne i delejede selskaber

DELKONKLUSION

Undersøgelsen viser, at ejerministerierne i alle de undersøgte delejede selskaber har ta-

get stilling til, hvordan statens målsætning med ejerskabet af selskaberne kan under-

støttes via et samarbejde med andre ejere. Ejerne har for nogle af selskaberne indgået

aftaler, som adresserer ejernes indbyrdes forhold i vedtægterne, mens ejerne i andre sel-

skaber har fundet det relevant også at indgå aftaler om det indbyrdes forhold i ejerafta-

ler. For 6 selskaber har ministerierne indgået ejeraftaler (aktionæroverenskomster eller

interessentskabskontrakter) med de øvrige ejere, der regulerer ejernes indbyrdes forhold,

fx at nogle beslutninger kræver enighed blandt ejerne. I de øvrige selskaber har ministeri-

erne vurderet, at der ikke var et behov for et yderligere formaliseret samarbejde, eller at

det ville tjene statens interesser bedst, hvis staten ikke indgik en ejeraftale med de øvri-

ge ejere.

Undersøgelsen viser desuden, at dialog og aftaler mellem ejerne kan understøtte ejerska-

bet, medvirke til selskabets udvikling og bidrage til at løse uoverensstemmelser om sel-

skabets retning, inden det bliver til en egentlig tvist mellem ejerne. For de fleste selska-

ber har ejerne indgået aftaler om, hvordan uenigheder eller tvister løses – typisk i form af

en bestemmelse om voldgift. Undersøgelsen viser, at uoverensstemmelser mellem ejerne

typisk løses ved dialog og ikke ved brug af de mere formelle bestemmelser om tvister i

vedtægter eller ejeraftaler. Der er dog enkelte tilfælde, hvor dialog og samarbejde mellem

ejerne endnu ikke har været tilstrækkeligt til at finde fælles løsninger på uoverensstem-

melser mellem ejerne.

Dialog og aftaler er særligt vigtige i interessentskaberne, idet staten hæfter solidarisk

med de andre ejere, og der er derfor behov for et tættere samarbejde. Undersøgelsen vi-

ser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har en tæt dialog med de andre ejere i

interessentskaberne.

Statens ejerskabspolitik

fastlægger ikke principper eller krav om indgåelse af aftaler el-

ler dialog mellem ejerne i delejede selskaber. Rigsrevisionen vurderer, at det for alle del-

ejede selskaber er relevant, at ejerministerierne løbende gør sig overvejelser om, hvorvidt

øget samarbejde med de andre ejere kan bidrage til, at staten får øget effekt og gennem-

slagskraft i sit ejerskab. Det kunne fx ske med udgangspunkt i de strategiske ejerskabs-

dokumenter, der i højere grad kunne have fokus på de interesser, som medejerne kan ha-

ve, og hvordan ejerministeriet forholder sig til dette.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

22. Dette kapitel handler om, hvorvidt ejerministerierne har taget stilling til, om samar-

bejde med de øvrige ejere kan understøtte statens målsætning med ejerskabet af de en-

kelte selskaber. Vi har undersøgt, om ejerministerierne sammen med de øvrige ejere har

fundet det relevant at regulere specifikke forhold relateret til det fælles ejerskab. Ejerne

kan vælge at regulere forhold i form af aftaler af juridisk bindende karakter, fx vedtægter

og ejeraftaler, eller af ikke-juridisk bindende karakter, fx aftaler i form af fælles ejerpoli-

tikker.

I boks 3 fremgår forskellene på et selskabs vedtægter, ejeraftaler mellem ejerne (aktio-

næroverenskomster eller interessentskabskontrakter), fælles ejerskabsdokument og ejer-

ministeriets strategiske ejerskabsdokument, herunder dokumenternes juridiske status.

BOKS 3

DOKUMENTER, DER KAN INDEHOLDE BESTEMMELSER OM EJERNES

SAMARBEJDE, OG DOKUMENTERNES JURIDISKE STATUS

Vedtægter

Selskabets retsgrundlag. Kan eventuelt indeholde bestemmelser, der regulerer forskellige

forhold mellem ejerne.

Ejerafta e

Fx aktionæroverenskomst eller interessentskabskontrakt. Ejeraftaler behandler ejernes ind-

byrdes forhold, fx ejernes rettigheder og forpligtelser. Ejeraftaler er ikke juridisk bindende for

selskabet.

Strategisk ejerskabsdokument

Internt dokument i ejerministeriet, der behandler selskabets rationale, målsætning, strategi-

ske ramme, finansielle mål mv.

Fæ es ejerskabsdokument

Fastsætter fx en fælles strategi og indsatsområder for selskabet. Er ikke en privatretlig afta-

le mellem ejerne og kan sidestilles med et strategisk ejerskabsdokument.

23. Vedtægterne er selskabets retsgrundlag sammen med den til enhver tid gældende

lovgivning. Selskabsloven giver mulighed for, at ejerne i tillæg hertil indgår ejeraftaler.

Det fremgår af selskabslovens § 82, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet og de

beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Ønsker ejerne at regulere forhold, der

også er bindende for selskabet, skal disse fremgå af selskabets vedtægter, som skal væ-

re i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forhold, der fremgår af vedtægterne, er

selskabsretligt bindende. Ejeraftaler hører under aftaleretten.

Der er ikke krav om, at ejerne skal indgå ejeraftaler, hverken i selskabsloven, i lovgivning

vedrørende interessentskaber eller i

Statens ejerskabspolitik,

og sidstnævnte forholder

sig ikke til indgåelse af ejeraftaler i selskaber med flere ejere. Der er dermed ikke nogle

generelle krav, principper eller retningslinjer for, hvordan ejerministerierne skal forholde

sig til indgåelse af ejeraftaler, hvilket afspejler, at relevansen af ejeraftaler vil variere

med selskabet og ejerkredsen. Finansministeriet har oplyst, at anvendelsen af ejeraftaler

fx er begrænset i børsnoterede selskaber.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

24. En anden måde, ejerne kan indgå aftaler om samarbejdet på, er gennem fælles ejerpo-

litikker og fælles ejerskabsdokumenter, der fx fastsætter en fælles strategi og indsatsom-

råder for selskabet, men som ikke er juridisk bindende for aftaleparterne.

2.1.

EJERAFTALER MELLEM STATEN OG ANDRE EJERE

25. Vi har undersøgt, hvilke selskaber ejerne har indgået ejeraftaler om som supplement

til selskabernes vedtægter.

Staten har sammen med de andre ejere fundet behov for at indgå ejeraftaler som supple-

ment til vedtægterne for 6 af de 9 selskaber, der indgår i undersøgelsen:



Air Greenland A/S

Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC)

NORDUnet A/S

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

Metroselskabet I/S

Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Da aftalerne er fortrolige, gengiver vi ikke indholdet af de specifikke aftaler, men giver en

overordnet beskrivelse af og eksempler på de emner, som aftalerne vedrører.

26. Undersøgelsen viser, at der er stor variation i, hvilke emner ejerne har fundet behov for

at regulere. Der er dog nogle emner, som indgår i alle aftaler eller næsten alle. Det vedrø-

rer fx bestemmelser om selskabets kapital og aktiver, bl.a. aktiekapitalens fordeling mel-

lem ejerne eller interessenternes kapitalindskud i relation til ejerandele. Alle aftalerne har

også bestemmelser om selskabets ledelse, bl.a. bestyrelsessammensætning, ligesom be-

stemmelser om håndtering af tvister indgår i alle aftaler med forskellig detaljeringsgrad.

For alle selskaber er ejerne blevet enige om, at der er ét eller flere forhold, hvor beslutnin-

ger kræver enighed blandt ejerne, ligesom der kan være forhold, som kræver forelæggel-

se for ejerne. Det kan fx vedrøre beslutninger om selskabets forretningsstrategi. At ejer-

ne bliver enige om, at nogle forhold kræver enstemmighed, kan i realiteten betyde, at ejer-

ne har fået eller afgivet bestemmelse over selskabet i forhold til de ejerandele, den en-

kelte ejer besidder. Bestemmelserne om enstemmighed giver i praksis en vetoret for ejer-

ne på områder, der anses som væsentlige for de enkelte ejeres ejerskab.

Undersøgelsen viser desuden, at ejerne i de fleste ejeraftaler har medtaget bestemmel-

ser om aftalens opsigelighed. Derudover er der vedrørende ejernes mulighed for udtræ-

den af selskabet for aktieselskaberne typisk indgået aftaler mellem ejerne vedrørende

overdragelse af aktier. I ejeraftalerne vedrørende interessentskaberne er der medtaget

bestemmelser om opløsning af interessentskabet. Enkelte af aftalerne indeholder derud-

over bestemmelser om resultatdisponering og udbyttepolitik, aftaler om ændringer i af-

talen og andre forhold.

27. For 2 af selskaberne er der indgået aftaler om det fælles ejerskab som supplement til

ejeraftalen. Kulturministeriet og KL har udarbejdet en ejerpolitik for DBC, der bl.a. beskri-

ver selskabets formål, vision, opgaver og ejernes styringsrelationer til selskabet. Finans-

ministeriet og KL har for SKI desuden udarbejdet en fælles ejerstrategi.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

3 selskaber uden ejeraftaler mellem staten og øvrige ejere

28. I Hovedstadens Letbane er der indgået en ejeraftale mellem de 11 kommuner. Ejeraf-

talen regulerer de 11 kommuners indbyrdes forhold, så kommunerne bl.a. får mulighed for

at kunne møde frem som én interessent på interessentskabsmøder og tale med én stem-

me, der stemmemæssigt vægter 34 %. Staten har forholdt sig til aftalen og har tiltrådt,

at kommunerne har indgået en fælles ejeraftale. Undersøgelsen viser, at Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet har vurderet, at det var tilstrækkeligt at bruge vedtægten som

aftalegrundlag mellem staten og de øvrige ejere, og staten er derfor ikke med i ejerafta-

len.

Finansministeriet har forholdt sig til perspektiverne i at indgå i en ejeraftale med hoved-

aktionærerne i Københavns Lufthavne. Ministeriet har ikke indgået ejeraftale med de øv-

rige ejere af Københavns Lufthavne. Finansministeriet oplyser desuden, at ministeriet i

forhold til SAS ikke har fundet det relevant at indgå ejeraftale med de 3 øvrige ejere – den

svenske stat, den norske stat og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse, som historisk har

udgjort kredsen af hovedaktionærer i selskabet.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at ejerministerierne for 6 af de 9 selskaber, der indgår i undersøgel-

sen, har indgået ejeraftaler med medejerne, som regulerer forskellige forhold mellem ejer-

ne som supplement til selskabernes vedtægter, fx aftaler om, at nogle beslutninger kræ-

ver enstemmighed blandt ejerne. For 2 af de 6 selskaber, hvor ejerne har indgået ejerafta-

ler, har ejerne også fundet det relevant at udarbejde andre fælles styringsdokumenter.

Kulturministeriet og KL har udarbejdet en fælles ejerpolitik for DBC, mens Finansministe-

riet og KL har udarbejdet en fælles ejerstrategi for SKI, som anvendes i dialogen med sel-

skabet om ejernes forventninger til selskabet.

I de 3 øvrige selskaber har ejerministerierne vurderet, at der ikke har været behov for at

indgå ejeraftaler med de øvrige ejere, eller at det ville tjene statens interesser bedst, hvis

staten ikke indgik en ejeraftale med de øvrige ejere.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

2.2. RELEVANTE FORHOLD FOR SAMARBEJDET MEL-

LEM EJERNE

29. Vi har undersøgt, om ejerministerierne sammen med deres medejere har taget stilling

til og valgt at regulere en række specifikke forhold, der kan være relevante for ejerne, når

de ejer selskaber i fællesskab, og som kan understøtte statens ejerskabsvaretagelse i

delejede selskaber. Vi har set på forhold mellem ejerne, der er reguleret i vedtægter, ejer-

aftaler og andre fælles ejerskabsdokumenter.

Selskabernes formål, forretningsområde og strategi

30. Vi har undersøgt, om ejerministerierne er blevet enige med de øvrige ejere om at regu-

lere forhold vedrørende selskabernes formål, forretningsområde og strategi.

31. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor detaljeret ejerne er blevet enige

om at regulere rammerne for selskabets formål og selskabets forretningsområde. Det be-

tyder, at nogle selskaber har et bredere forretningsområde, hvor andre selskaber har et

mere snævert forretningsområde.

Undersøgelsen viser desuden, at ejerministerierne som tillæg til vedtægterne i flere til-

fælde har indgået aftaler, der regulerer selskabets forretningsområde og strategi. Ejeraf-

talerne er indgået for at sikre indflydelse og sikre, at selskabets aktiviteter er i overens-

stemmelse med statens rationale og målsætning med ejerskabet. Det gælder fx:



Ejeraftalerne for Metroselskabet og By & Havn, hvor det fremgår, at bestyrelsen mini-

mum hvert 4. år skal forelægge en opdateret forretningsstrategi for interessenterne

til godkendelse.

Ejeraftalen for Air Greenland, hvor det fremgår, hvilken stemmeandel på generalfor-

samlingen der er nødvendig for at udvide selskabets virksomhed.

Ejeraftalen for SKI, hvor selskabets formål, opgaver og forretningsgrundlag fremgår.

I forbindelse med et kapitalindskud til selskabet i 2015 var der overvejelser mellem

ejerne om en opdatering af ejeraftalen. Ejerne vurderede, at den gældende ejeraftale

fortsat var dækkende for ejernes forhold og indbyrdes aftaler.

SKI'S KAPITALUDVI-

DELSE

SKI's kapitaludvidelse skete på

baggrund af, at en stor del af

SKI’s rammeaftaler i 2011 blev

erklæret ulovlige og derfor blev

annulleret, hvilket medførte

markant faldende omsætning

og indtægter.



Bestyrelsessammensætning og udpegning af bestyrelsesmedlemmer

32. Vi har undersøgt, om ejerministerierne er blevet enige med de øvrige ejere om at regu-

lere forhold, der vedrører bestyrelsessammensætningen og udpegning af nye bestyrel-

sesmedlemmer i de delejede selskaber. Det fremgår af

Statens ejerskabspolitik,

at valg

af bestyrelse er den vigtigste opgave for et selskabs ejere.

33. Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og de øvrige ejere i

de 3 interessentskaber ikke har fastsat regler om, at udpegningen af bestyrelsesmedlem-

mer skal drøftes eller godkendes af medejerne. For nogle af interessentskaberne skal der

dog være enighed mellem ejerne om udpegning af bestyrelsens formand og næstformænd.

Undersøgelsen viser desuden, at ministeriet i forbindelse med udpegning af nye bestyrel-

sesmedlemmer har forelagt kandidaten for regeringens ansættelsesudvalg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

34. På Finansministeriets område udpeger Finansministeriet og KL hver en repræsentant

til SKI’s bestyrelse og udpeger i fællesskab bestyrelsesformanden og 3 øvrige bestyrel-

sesmedlemmer.

I SAS anvender ejerne en nomineringskomité (valberedning), som bl.a. har til opgave at

indstille kandidater til bestyrelsen til valg på selskabets generalforsamling. Nominerings-

komitéen nedsættes på selskabets årlige generalforsamling og består af repræsentanter

fra selskabets 4 største aktionærer – henholdsvis den svenske stat, den danske stat, den

norske stat og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse. Nomineringskomitéen har til opdrag

at indstille forslag på vegne af alle aktionærer. Nomineringskomitéens formelle indstil-

ling af kandidater til valg på generalforsamlingen sker efter intern forelæggelse for fi-

nansministeren og i visse tilfælde ligeledes ved forelæggelse for regeringens ansættel-

sesudvalg. Forelæggelser for ansættelsesudvalget sker efter konkret vurdering, herunder

i forhold til omfattede bestyrelsesposter og Finansministeriets overordnede vurdering af

bestyrelsessammensætningen.

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og de øvrige ejere af Air Greenland ikke har

fastsat regler om, at udpegningen af bestyrelsesmedlemmer skal drøftes eller godkendes

af medejerne. I Københavns Lufthavne er det de 2 hovedaktionærer (OTPP/ATP), som

sammen har flertallet på generalforsamlingen, der udpeger bestyrelsen i selskabet.

35. I NORDUnet udpeger hver af de 5 ejere et medlem til bestyrelsen. Ejerne har aftalt, at

det er bestyrelsen, der konstituerer sig, og dermed bestyrelsen, der vælger bestyrelses-

formanden.

36. I DBC udpeger KL 3 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, og Kulturministeriet

udpeger 2, herunder næstformanden. Kulturministeriet kan ligeledes vælge en tilforord-

net til bestyrelsen, men har de seneste år ikke fundet det nødvendigt, at denne deltager

på bestyrelsesmøderne.

FORHÅNDSORIENTE-

RING

Forhåndsorientering af en ejer

kan normalt ikke ske uden ori-

entering af de øvrige ejere. Det

er derfor nødvendigt at over-

veje behovet for aftaler om for-

håndsorientering.

Statens ejerskabspolitik

anbe-

faler, at ejerministerierne i ma-

joritetsejede selskaber og of-

fentlige selskaber overvejer,

om der kan indgås aftaler med

de øvrige ejere, så ministeren

kan modtage den samme infor-

mation som i de eneejede sel-

skaber.

Forhåndsorientering af ejerne

37. Vi har undersøgt, om ejerministerierne med de øvrige ejere er blevet enige om, at be-

styrelsen – så vidt muligt – skal orientere ejerne, fx forud for, at bestyrelsen træffer væ-

sentlige beslutninger, eller før selskabet offentliggør beslutninger af væsentlig eller prin-

cipiel karakter, fx oprettelse eller flytning af væsentlige aktiviteter til datterselskaber.

38. Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sammen med sine

medejere i de 3 interessentskaber har indgået aftaler om, hvornår ejerne skal forhånds-

orienteres af bestyrelserne i de 3 interessentskaber. Af Metroselskabets vedtægter frem-

går det fx, at bestyrelsen er forpligtet til at orientere interessenterne om forhold for sel-

skabet, som er af væsentlig økonomisk, politisk eller strategisk betydning, eller når an-

lægsudgiften forventes at overstige 3 % af det godkendte anlægsbudget.

Finansministeriet har sammen med KL i forhold til SKI aftalt retningslinjer for bestyrel-

sesformandens orientering af ejerne, som skal følge et ”ingen overraskelser”-princip. Det

betyder, at bestyrelsesformanden, så vidt det er muligt, skal forhåndsorientere ejerne, fx

hvis der konstateres væsentlige økonomiske problemer eller forud for større strategiske

beslutninger. Tilsvarende har Kulturministeriet med KL – medejer af DBC – i den fælles

ejerpolitik vedrørende DBC aftalt, hvornår ejerne skal forhåndsorienteres om forhold ved-

rørende selskabet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

For henholdsvis NORDUnet og Air Greenland er der ikke indgået specifikke aftaler mellem

ejerne om forhåndsorientering af ejerne mv. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i

relation til NORDUnet oplyst, at ministeriet vil overveje og drøfte med de øvrige ejere, om

og på hvilke områder der eventuelt vil være behov for forhåndsorientering fremadrettet.

Finansministeriet har vedrørende Air Greenland aftalt med bestyrelsen, at bestyrelsen

skal orientere ministeriet ud fra et ”ingen overraskelser”-princip.

Forhåndsorientering af ejerne i form af videregivelse af intern viden er under visse betin-

gelser muligt i børsnoterede selskaber. De nærmere regler herfor er fastlagt i EU’s mar-

kedsmisbrugsforordning, Nasdaqs regler for udstedere af aktier og lov om kapitalmarke-

der. Finansministeriet har oplyst, at der i lyset af den juridiske regulering af børsnoterede

selskabers oplysningsforpligtelser ikke foreligger særskilte retningslinjer for forhåndsori-

entering af ejerne i SAS og i Københavns Lufthavne.

39. Vi har også undersøgt, om ejerne har indgået aftaler om, hvorvidt ejerne skal oriente-

res om eller godkende beslutninger vedrørende selskabernes eventuelle ønsker om at ud-

skille væsentlige aktiviteter i datterselskaber, og om ejerne skal orienteres om forhold i

datterselskaber med væsentlig økonomisk betydning for moderselskabet. Da ejerne af

moderselskabet ikke nødvendigvis har kontrol med datterselskaberne, kan fx udskillelse

af aktiviteter, som ejerne har særlige interesser i, til datterselskaber have stor betydning

for ejernes ejerskabsudøvelse.

40. Undersøgelsen viser, at ejerne af By & Havn ifølge vedtægterne enten skal godkende

eller orienteres om oprettelse af datterselskaber, og når aktiviteter flyttes fra modersel-

skabet til datterselskaber. I ejeraftalen for NORDUnet har ejerne aftalt, at bestyrelsen

kan træffe beslutning om at oprette datterselskaber. Undersøgelsen viser også, at for-

hold vedrørende datterselskaber ikke er specifikt reguleret i aftaler for de øvrige delejede

selskaber, der indgår i undersøgelsen. Der er dog eksempler på, at ejerministerierne vur-

derer, at oprettelse af datterselskaber mv. er adresseret i andre aftaler, fx om forhånds-

orientering eller godkendelse af væsentlige ændringer i selskabets forretningsområde.

Systematiseret dialog mellem ejerne og deling af viden

41. Vi har undersøgt, om ejerministerierne er blevet enige med de øvrige ejere om en sy-

stematiseret dialog ud over den, der er relateret til generalforsamlingen, fx ved at dele

viden om selskabet med de andre ejere på baggrund af ejernes tilsyn med selskabet.

42. I 4 af selskaberne (interessentskaberne By & Havn, Hovedstadens Letbane og Metro-

selskabet samt aktieselskabet SKI) har ejerministerierne sammen med medejerne vurde-

ret, at der var behov for en systematisk dialog mellem ejerne, fx faste møder. Der er dog

ingen af ejerne, som har fundet det relevant at indgå formelle aftaler i fx vedtægter eller

i ejeraftaler om, at ejerne deler viden om selskabet. Undersøgelsen viser, at der for nogle

af selskaberne er en praksis for ad hoc at dele viden mellem ejerne, men at det ikke sker

på baggrund af forudgående aftaler, formelle retningslinjer e.l. Undersøgelsen viser i øv-

rigt, at det særligt er de selskaber, hvor der er aftalt en fast mødestruktur mellem ejerne,

at viden om relevante forhold relateret til selskabet deles mellem ejerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

Et eksempel på aftaler mellem ejerne om dialog vedrører SKI. Her har de 2 ejere aftalt at

mødes 3 gange om året. Finansministeriets departementschef og KL’s administrerende

direktør deltager på ét af møderne, mens det på de 2 øvrige møder er embedsmænd, der

deltager. På møderne deltager også selskabets bestyrelsesformand og direktør. Finans-

ministeriet har derudover haft en tæt dialog med KL. Dialogen har især været knyttet til

selskabets økonomiske situation, kapitaludvidelsen i 2015 og opfølgningen herpå. Udar-

bejdelsen af en fælles ejerstrategi har desuden været central i dialogen mellem Finansmi-

nisteriet og KL i 2016. Andre emner, der har præget dialogen mellem ejerne og selskabet,

har fx været den fællesoffentlige indkøbsstrategi samt SKI’s strategi og økonomi.

For de 3 interessentskaber (By & Havn, Hovedstadens Letbane og Metroselskabet) er det

skrevet ind i selskabernes vedtægter, at der afholdes kvartalsmøder mellem bestyrelses-

formanden og interessenterne. Ifølge vedtægterne er interessenterne berettigede, men

ikke forpligtede, til at deltage i møderne. Undersøgelsen viser, at alle interessenterne

fast deltager på kvartalsmøderne med selskabets bestyrelsesformand, næstformænd og

selskabets direktør. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at interessenterne

i Metroselskabet i 2017 har besluttet at holde formøder med hinanden på embedsmands-

niveau for at effektivisere kvartalsmøderne og sikre, at emner af større tyngde bliver be-

handlet grundigere.

For de øvrige selskaber har ejerministerierne oplyst, at hverken ministerierne eller med-

ejerne har fundet, at der var behov for en systematisk dialog med medejerne om selska-

bet ud over den dialog, der knytter sig til generalforsamlinger. Finansministeriet har op-

lyst, at ministeriet i forhold til de børsnoterede selskaber ikke finder det relevant med en

systematiseret dialog mellem ejerne uden om selskabet. Finansministeriet indleder en

dialog med medejerne, hvis der opstår et behov herfor i en konkret sag. Det samme gør

sig gældende for Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets selskaber

(henholdsvis DBC og NORDUnet).

Beslutninger, der kræver enstemmighed blandt ejerne, eller andre forhold, der

justerer stemmeandelen

43. Vi har undersøgt, om ejerministerierne har indgået aftaler med de øvrige ejere om, at

visse forhold kræver enstemmighed blandt ejerne, eller aftaler, der på anden måde juste-

rer stemmeandelen.

44. Undersøgelsen viser, at ejerne af aktieselskaberne har indgået aftaler om, at ét eller

flere forhold kræver enstemmighed. Ejerne af SKI har fx fastlagt en række emner, der

kræver enighed blandt ejerne. Det gælder bl.a. ved beslutning om selskabets opløsning,

ændring af selskabets vedtægter, valg af revisor og fastsættelse af vederlag til bestyrel-

sens medlemmer.

Tilsvarende gør sig gældende for interessentskaberne. Fx er statens ejerandel i By og

Havn 5 %, men staten hæfter solidarisk med den anden ejer (Københavns Kommune), og

beslutninger skal træffes med enstemmighed.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

Håndtering af uenigheder eller konflikter mellem ejerne

45. Vi har undersøgt, om ejerministerierne er blevet enige med de øvrige ejere om, hvor-

dan de skal forholde sig i tilfælde af uenighed i forhold til de aftaler, de har indgået, eller

generelt i samarbejdet om ejerskabet.

46. I tilfælde af, at ejerne bliver uenige om forhold i relation til de aftaler, de har indgået,

kan håndtering af sådanne situationer være formelt reguleret i vedtægter eller ejerafta-

ler mellem ejerne. Undersøgelsen viser, at ejerministerierne sammen med medejerne i 7

af de 9 selskaber særskilt har aftalt i enten ejeraftaler eller vedtægter, hvordan eventu-

elle konflikter og uenigheder formelt skal håndteres.

47. Det fremgår af vedtægter og ejeraftaler for SKI, DBC, Air Greenland og NORDUnet, at

tvister skal afgøres ved voldgift. I ejeraftalen for SKI fremgår det desuden, at aktionærer-

ne først og fremmest skal forsøge at løse tvisterne gennem forhandling mellem ejerne.

I de 3 interessentskaber (By & Havn, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane) har ejer-

ne indgået aftaler om håndtering af tvister. For By & Havn og Metroselskabet fremgår det

af ejeraftalen (interessentskabskontrakten), mens det for Hovedstadens Letbane fremgår

af vedtægterne. Ifølge Hovedstadens Letbanes vedtægter kræver alle beslutninger på

interessentskabsmøderne enstemmighed mellem ejerne, og det er derfor særligt interes-

sant, hvordan uenigheder og konflikter mellem ejerne løses. I interessentskabskontrakten

fremgår en ”trappe” til eskalering ved uenigheder, hvor ejerne i første omgang skal indle-

de forhandlinger med henblik på at løse tvisten med en positiv, samarbejdsvillig og an-

svarlig indstilling. Hvis dette ikke fører til en løsning, skal der søges assistance til at løse

uenigheden hos en opmand. Hvis dette heller ikke fører til en løsning, skal tvisten afgøres

ved voldgift.

48. Undersøgelsen viser, at der er flere eksempler på, at der har været situationer med

uoverensstemmelser mellem ejerne i flere af selskaberne. Uoverensstemmelserne har fx

omhandlet sikring af et ensartet informationsniveau mellem ejerne, udbyttepolitik og sel-

skabets forretningsstrategi. I flere tilfælde, hvor der har været uoverensstemmelser mel-

lem ejerne, har ejerne gennem dialog fundet løsninger. I løbet af undersøgelsesperioden

2014-2017 har der således ikke været gjort brug af bestemmelserne om uenighed og kon-

flikt i form af brug af opmand eller voldgift. Undersøgelsen viser, at kun enkelte uenighe-

der/konflikter ikke er blevet løst endnu, men at tvisterne heller ikke er bragt videre til af-

gørelse ved voldgift.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

Udtræden af selskabet

49. Vi har undersøgt, om ejerministerierne er blevet enige med de øvrige ejere om betin-

gelser for udtræden af selskabet.

50. Undersøgelsen viser, at der i 5 af de 9 selskaber er bestemmelser for, hvordan en ejer

kan træde ud af selskabet. Der er dog forskel på, hvordan en udtræden af selskabet er adres-

seret. I vedtægterne for By & Havn og for Metroselskabet fremgår det fx, at hvis en ejer øn-

sker at træde ud af selskabet, kræver det, at medejerne skal samtykke. Det er dog ikke

yderligere beskrevet i vedtægterne, om der er særlige forhold, der skal være til stede, for at

medejerne fx kan give deres samtykke, og i så fald hvordan den part, der ønsker at træde ud

af selskabet, kan leve op hertil. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at et

sådant ønske om at træde ud af selskabet i givet fald må bero på en forhandling med med-

ejerne. For DBC har ejerne indgået en aftale om, at udtrædelsesperioden er op til 5 år. Afta-

ler om ejernes muligheder for at træde ud af selskabet kan derfor i nogle situationer sætte

begrænsninger for statens manøvredygtighed i forhold til at kunne træde ud af selskabet.

SAS og Københavns Lufthavne er børsnoterede selskaber. Derfor kan staten træde ud af

selskaberne ved at sælge sin aktiebeholdning på børsen.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at alle 4 ejerministerier, der indgår i undersøgelsen, sammen med de

øvrige ejere har taget stilling til – og for de fleste selskaber valgt at regulere – en række

specifikke forhold relateret til det fælles ejerskab. Dette kan være aftalt i såvel vedtæg-

ter og ejeraftaler som i fælles ejerskabsdokumenter. Fx er der for flere af selskaberne ind-

gået aftale om, at ejerne skal høres, inden der træffes beslutning af væsentlig karakter,

eller at ejerne skal være enige om visse væsentlige beslutninger, fx vedrørende selska-

bets forretningsområde og strategi. Dette gælder bl.a. i de 3 interessentskaber, hvor sta-

ten hæfter solidarisk med de øvrige ejere uanset ejerandel. Ejerministerierne er også for

de fleste selskabers vedkommende blevet enige med de øvrige ejere om håndtering af

tvister. Bestemmelserne om tvister er relateret til situationer, hvor der er behov for at få

en tredjepart til at mægle i konflikten, fx brug af opmand eller voldgift. Bestemmelserne

om tvister har dog ikke været anvendt for den type af uoverensstemmelser, der er opstå-

et i det delte ejerskab i undersøgelsesperioden, og der har ikke været eksempler på, at

parterne har fundet det nødvendigt at inddrage tredjepart til konfliktløsning, heller ikke

ved længerevarende uoverensstemmelser.

Ejerministerierne har også for de fleste selskabers vedkommende sammen med de øvrige

ejere fundet det relevant at regulere udtræden af selskabet. Nogle af aftalerne giver en

lang opsigelsesperiode eller kan i princippet fastlåse ejerne, fordi det kræver enstemmig-

hed, hvis en ejer vil træde ud af et selskab.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SAMARBEJDE MELLEM EJERNE I DELEJEDE SELSKABER

Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har for de fleste selska-

bers vedkommende søgt at øge deres indflydelse på og viden om selskabet ved at indgå

aftaler med de øvrige ejere om dialog og information fra selskabet eller aftaler om en sy-

stematiseret dialog med de øvrige ejere. Her har ejerne valgt at holde faste møder med

selskabet, hvor alle ejere deltager kvartalsvis. Ligeledes er der løbende en dialog mellem

ejerne om emner for disse møder og sager, der løbende opstår. Undersøgelsen viser, at kon-

takt mellem ejerne og selskabet betyder, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er

godt informeret om de andre ejeres syn på selskaberne. Ejerne af SKI (Finansministeriet

og KL) har også valgt at have fælles kvartalsmøder med selskabet, og der er en løbende

dialog forud for møderne, hvor ejerne bruger hinanden som sparingspartnere i forhold til

deres forventningsafstemning over for selskabet, men også i forhold til at finde løsninger

på sager, som de ser forskelligt på.

I SAS og SKI samarbejder Finansministeriet med de øvrige ejere om bestyrelsessammen-

sætningen. I SAS sker dette i en nomineringskomité, hvor ejerne er repræsenteret, mens

Finansministeriet i fællesskab med KL (medejer af SKI) udpeger bestyrelsesformanden og

et antal bestyrelsesmedlemmer. For nogle af interessentskaberne skal der være enighed

mellem ejerne om udpegning af bestyrelsens formand og næstformænd, men derudover

er der ikke fastsat regler om dialog mellem ejerne om bestyrelsen. I Air Greenland og

NORDUnet udpeges bestyrelsesmedlemmerne af ejerne, hvorefter det er bestyrelsen, der

konstituerer sig med bestyrelsesformand og næstformand. I Københavns Lufthavne og

DBC er der ikke et formelt samarbejde om bestyrelsessammensætningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

3. Ejerskabsudøvelsen i de

delejede selskaber

DELKONKLUSION

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

har fulgt op på de delejede selskaber som forudsat i

Statens ejerskabspolitik.

Ministeri-

erne følger på baggrund af regelmæssige rapporteringer fra selskaberne op på en række

områder, som er væsentlige at følge på baggrund af det delte ejerskab. Det gælder bl.a.

selskabernes strategiske udvikling og finansielle mål og nøgletal. Ministerierne har gene-

relt også etableret en løbende dialog med selskaberne i form af både faste møder og ad

hoc-møder efter behov. I 4 af selskaberne (SKI, By & Havn, Hovedstadens Letbane og Me-

troselskabet) deltager medejerne også i møderne med selskabet.

Undersøgelsen viser desuden, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet løbende har reageret i situationer, hvor ministerierne er blevet opmærksomme på,

at der har været behov for deres inddragelse og for dialog med de øvrige ejere. Det gæl-

der fx i forhold til en sag i 2014-2015 om kapitaltilførsel til SKI, en sag i 2016 om Sveri-

ges og Norges ønske om at sælge aktier i SAS og en sag i 2017 om salg af byggegrunde

på Amager Fælled til finansiering af Sydhavnsmetroen i By & Havn. I disse situationer har

ejerministerierne været opmærksomme på medejernes betydning og søgt at håndtere si-

tuationen med baggrund i, at ejerministeriet i de fleste selskaber er minoritetsejer. Sam-

arbejdet med medejerne har fx vedrørt selskabets retning, hvor medejeren har været en

strategisk samarbejdspartner, og aktuelle økonomiske udfordringer i selskabet, der har

krævet en dialog mellem ejerne.

Undersøgelsen viser dog også, at ejernes forskellige interesser kan skabe uoverensstem-

melser, som kan være udfordrende for ejerne at finde fælles løsninger på. For interessent-

skaberne betyder selskabsformen, hvor ejerne hæfter solidarisk, at ejerne i højere grad

løbende har samarbejdet og afstemt forhold om selskabet.

Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har kun i mindre omfang age-

ret som aktive ejere af de mindre selskaber DBC og NORDUnet. Ministerierne har fx ikke

udarbejdet strategiske ejerskabsdokumenter og har kun i begrænset omfang været i dia-

log med selskabet om selskabets forhold og udvikling samt ministeriernes forventninger

til ejerskabet. Dette skal dog ses i sammenhæng med de 2 selskabers størrelse, og at der

er tale om not-for-profit-selskaber, som leverer ydelser på markeder, der ikke er konkur-

renceudsat. Ministerierne har endvidere vurderet, at selskaberne gennem en årrække har

været inde i en relativt stabil økonomisk udvikling.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Rigsrevisionen finder, at ejerministerierne kan styrke ejerskabsvaretagelsen yderligere

på enkelte områder. Ministerierne kan fx i det strategiske ejerskabsdokument tydeliggø-

re, hvad delejerskabet betyder for statens ejerskabsvaretagelse i selskabet, og hvilke for-

hold der er vigtige at følge som en konsekvens af, at andre ejere kan have andre målsæt-

ninger end staten. Rigsrevisionen vurderer, at ejerministerierne i det løbende tilsyn er op-

mærksomme på en række relevante risici for selskaberne. Tilsynet kan dog styrkes yderli-

gere ved, at ministerierne fx i det strategiske ejerskabsdokument mere systematisk be-

skriver de risici, som ministerierne anser for vigtige for statens ejerskab, og hvor ofte mi-

nisterierne vil følge risiciene i tilsynet med selskaberne. Endelig kunne ministerierne ty-

deliggøre, hvor ofte det vil være hensigtsmæssigt at følge op på de enkelte mål og nøgle-

tal, hvordan ministerierne fastsætter ambitionsniveauet for de enkelte mål, og hvilken

udvikling i mål og nøgletal ministerierne vurderer er tilfredsstillende.

51. Dette kapitel handler om, hvorvidt ejerministerierne har udøvet et aktivt ejerskab i de

delejede selskaber, ved at ministerierne løbende følger op på udviklingen i selskaberne

og reagerer på situationer, der kræver ejernes inddragelse. En tæt opfølgning på de del-

ejede selskaber er væsentlig, da de øvrige ejeres interesser kan have betydning for sel-

skabets økonomi og strategiske udvikling.

For at styrke et aktivt ejerskab kom der med

Statens ejerskabspolitik

fra 2015 et nyt ele-

ment i statens ejerskabsvaretagelse i form af et internt strategisk ejerskabsdokument

for ejerskabet af hvert selskab, som ejerministerierne skal udarbejde. Ejerskabsdokumen-

tet skal operationalisere og strukturere ejerskabsvaretagelsen og skal bidrage til at faci-

litere og strukturere ejerministerens tilsyn med selskabet.

3.1.

STRATEGISKE EJERSKABSDOKUMENTER

52. Vi har undersøgt, om ejerministerierne har udarbejdet strategiske ejerskabsdokumen-

ter for deres delejede selskaber som grundlag for en aktiv ejerskabsudøvelse. Desuden

har vi undersøgt, om ejerskabsdokumenterne indeholder overvejelser vedrørende de øvri-

ge ejeres betydning for ejerskabsvaretagelsen.

53. Det fremgår af

Statens ejerskabspolitik,

at ejerskabsdokumentet skal indeholde ejer-

ministerens selvstændige vurdering af selskabets strategiske position og værdiskabelse,

og at dokumentet skal ligge til grund for ministerens opfølgning på selskabets udvikling i

forhold til de opstillede finansielle mål mv. Ejerskabsdokumentet skal bl.a. indeholde ana-

lyser af selskabets rammevilkår, markeder, vigtigste resurser og risici. Ifølge anbefalinger-

ne skal ejerskabsdokumentet løbende opdateres og udvikles.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Nogle af anbefalingerne om ejerskabsdokumentets indhold er formuleret som krav til

ejerministerierne, jf. boks 4.

BOKS 4

ANBEFALINGER OM UDARBEJDELSE AF ET STRATEGISK EJERSKABS-

DOKUMENT



Ejerministeren skal udarbejde et internt strategisk ejerskabsdokument for hvert selskab,

der opsummerer statens perspektiver på selskabets rationale, målsætning, overordnede

strategiske ramme, finansielle mål mv. og værdiskabelse.



Ejerskabsdokumentet skal ligge til grund for ejerministerens regelmæssige opfølgning på

selskabets præstationer i forhold til de opstillede finansielle mål mv.



Ejerskabsdokumentet skal løbende opdateres og udvikles.

Kilde: Statens ejerskabspolitik, Finansministeriet, 2015.

54. Undersøgelsen viser, at de 4 ejerministerier senest i foråret 2017 vurderede rationa-

lerne bag og statens formål med ejerskabet af selskaberne.

55. Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et har udarbejdet strategiske ejerskabsdokumenter for alle deres delejede selskaber. Do-

kumenterne varierer i indhold og omfang. Fælles for dokumenterne er, at de bl.a. omhand-

ler statens rationale og målsætning med selskaberne samt en række finansielle mål og

nøgletal, som ministerierne løbende vil følge op på i deres tilsyn med selskaberne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i forbindelse med udformningen af de stra-

tegiske ejerskabsdokumenter for Metroselskabet og By & Havn delt dokumenterne med

medejerne med henblik på at få deres bemærkninger. Tilsvarende har Københavns Kom-

mune sendt sine ejerskabsdokumenter for de 2 selskaber til ministeriet. Denne udveks-

ling af ejerskabsdokumenter har haft til formål at sikre, at ejerne var enige om retningen

for selskabet.

I forhold til SKI har Finansministeriet i forlængelse af udarbejdelsen af ministeriets stra-

tegiske ejerskabsdokument for selskabet sammen med medejeren (KL) valgt at udarbejde

en fælles ejerskabsstrategi. Strategien indeholder bl.a. 2 overordnede strategiske ret-

ningslinjer, 5 mere konkrete indsatsområder og 2 forventninger til og mål for SKI’s præ-

stationer.

Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har dog ikke i nogle af ejer-

skabsdokumenterne forholdt sig til, at der er andre ejere af selskabet, og hvad medejer-

nes mål og interesser i selskabet kan betyde for statens ejerskabsvaretagelse. Ministeri-

erne har hertil bemærket, at der ikke har været krav om, at dette skulle indgå. Rigsrevisio-

nen finder dog, at det er relevant, at ejerministerierne strategisk forholder sig til, at ejer-

skabet er delt, og tager stilling til, hvad det betyder for statens muligheder for aktiv ejer-

skabsudøvelse. Da ejerskabsdokumentet netop skal understøtte ejerskabsvaretagelsen,

vil det efter Rigsrevisionens opfattelse være naturligt at adressere heri eller i tillæg til

dette.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

56. Kulturministeriet har ikke udarbejdet et strategisk ejerskabsdokument for DBC. Mini-

steriet vurderede i forbindelse med udmøntningen af

Statens ejerskabspolitik

i november

2015, at det var uhensigtsmæssigt at igangsætte et arbejde med at udarbejde et ejer-

skabsdokument for DBC. Det skyldtes, at ministeriet i forbindelse med stillingtagen til ra-

tionalet for ejerskabet af DBC var kommet frem til, at statens ejerskab ikke var hensigts-

mæssigt. Ministeriet havde derefter drøftelser med KL om muligheden for et fælles salg.

Ministeriet vurderede, at det ville forstyrre processen med KL, hvis ministeriet samtidig

med salgsovervejelserne skulle udarbejde et ejerskabsdokument for DBC, som kunne af-

føde en ændring i ministeriets ejerskabsvaretagelse af selskabet.

Kulturministeriet har været i dialog med Finansministeriet om, at Kulturministeriet ikke

ville udarbejde et strategisk ejerskabsdokument på grund af drøftelserne med medejeren

om et eventuelt salg. Af korrespondancen fremgår det, at ministeriet ville udarbejde et

ejerskabsdokument, hvis forhandlingerne med medejeren førte til, at staten fortsat skulle

være medejer af DBC. Rigsrevisionen bemærker, at Kulturministeriet under alle omstæn-

digheder bør gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan staten i den mellemliggende

periode varetager ejerskabet af DBC bedst muligt.

57. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har været op-

mærksom på, at der skulle udarbejdes et strategisk ejerskabsdokument for NORDUnet

som led i udmøntningen af

Statens ejerskabspolitik.

Ministeriet har derfor ikke udarbej-

det et ejerskabsdokument for NORDUnet. Uddannelses- og Forskningsministeriet har op-

lyst, at ministeriet vil gå i dialog med Finansministeriet for at få afklaret, om ministeriet

bør udforme et strategisk ejerskabsdokument, og i givet fald hvordan det mest hensigts-

mæssigt udformes.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at der er udarbejdet strategiske ejerskabsdokumenter for alle de

delejede selskaber bortset fra Kulturministeriets DCB og Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets NORDUnet. Ejerministerierne har senest i 2017 vurderet statens rationaler bag

ejerskabet af selskaberne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har for Metroselskabet og By og Havn udvekslet

strategiske ejerskabsdokumenter med medejeren (Københavns Kommune) for at sikre, at

ejerne er enige om retningen for selskabet. Finansministeriet har for SKI både udarbejdet

ministeriets eget strategiske ejerskabsdokument og har sammen med medejeren (KL) ud-

arbejdet en fælles ejerskabsstrategi, der bl.a. beskriver de strategiske retningslinjer og

ejernes forventninger til selskabet.

Ejerministeriernes perspektiv på det delte ejerskab er dog ikke beskrevet i de strategiske

ejerskabsdokumenter for de delejede selskaber, fx betydningen for statens indflydelse i

selskabet, hvilket ministerierne bør overveje, når ejerskabsdokumenterne opdateres og

udvikles.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

3.2. KOMMUNIKATION MELLEM EJERMINISTERIERNE

OG SELSKABERNE

58. Vi har undersøgt, om ejerministeriernes kommunikation med selskaberne sikrer mini-

sterierne et informationsniveau, der gør dem i stand til at følge udviklingen i selskaberne

og reagere, hvis der er behov for det, og indgå i en dialog med selskaberne om selskabets

forhold, herunder fx strategi og bestyrelsessammensætning.

59. Der er forskellige krav til rapportering, afhængigt af selskabsform. Børsnoterede ak-

tieselskaber og aktieselskaber er således underlagt en række krav til indholdet af årsrap-

porter, der har til hensigt at give aktionærerne et tilstrækkeligt indblik i selskabet. Der-

udover skal børsnoterede aktieselskaber og statslige aktieselskaber afgive delårsrappor-

ter og kan vælge også at afgive kvartalsrapporter.

Informationer fra selskaberne og ministeriernes opfølgning

60. Ejerministerierne har modtaget årsrapporter fra alle 9 selskaber og kvartalsrapporter

fra 6 selskaber (dvs. alle undtagen DBC, NORDUnet og Air Greenland, der ikke er forpligte-

de hertil).

61. Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et gennem økonominotater løbende følger op på rapporteringerne fra deres selskaber.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet følger ikke op på udviklingen

i henholdsvis NORDUnet og DBC i interne økonominotater. Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet har oplyst, at ministeriet indtil nu har fundet det tilstrækkeligt at basere tilsy-

net med NORDUnet på årsrapporten og den løbende dialog med det danske bestyrelses-

medlem og har ikke fundet behov for at udarbejde interne notater om selskabets udvik-

ling. Ministeriet har oplyst, at denne praksis vil blive revurderet.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet i en årrække ikke har fulgt den fastlagte pro-

cedure for behandling af materiale til generalforsamlingen. Der er derfor ikke blevet udar-

bejdet notater om årsrapporterne. Kulturministeriet vil fremadrettet sikre, at der frem til

ministeriets udtræden af DBC’s ejerkreds udarbejdes et notat om årsrapporten.

62. Ud over det faste materiale, som ejerministerierne modtager, får flere af ministerier-

ne løbende informationer fra selskaberne i overensstemmelse med de aftaler, der i enkel-

te selskaber er indgået med de øvrige ejere. Det kan være gennem ministeriernes drøftel-

ser med bestyrelsesformanden, eller hvis ministerierne har brug for uddybende redegørel-

ser eller supplerende forklaringer mv. fra selskaberne om elementer fra de faste rapporte-

ringer fra selskaberne. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fx i flere tilfælde ef-

terspurgt relevant materiale fra selskaberne, fx i forhold til tidsplan, økonomi og kvalitets-

sikring af et anlægsbudget.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Møder og dialog

63. Det fremgår af

Statens ejerskabspolitik,

at et vigtigt led i det aktive ejerskab er effek-

tiv kommunikation mellem ejerminister og selskab. Ejerskabspolitikken nævner, at det

vurderes hensigtsmæssigt, at ministeren mødes med selskabets ledelse mindst én gang

om året. Desuden nævnes det, at det er hensigtsmæssigt, at der derudover afholdes re-

gelmæssige møder mellem embedsmænd og selskabets ledelse for at drøfte selskabets

løbende økonomiske udvikling.

Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at ministerier-

ne har fastlagt omfanget af møder ud fra det behov, ministerierne har vurderet var nød-

vendigt for det enkelte selskab. Fx har Finansministeriet planlagt at mødes 4 gange om

året med Københavns Lufthavne, SAS og SKI og 2 gange om året med Air Greenland. Fi-

nansministeren har deltaget i mindst ét årligt møde med selskaberne.

64. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har – ud over de årlige interessentskabsmø-

der (generalforsamlinger) – planlagt og gennemført 3 kvartalsmøder om året med By &

Havn, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. På kvartalsmøderne deltager medejere

også. Transportministeren har deltaget i ét møde med By & Havn årligt og deltog i hoved-

parten af kvartalsmøderne med Metroselskabet i perioden 2014-2017. Ministeren har i

undersøgelsesperioden deltaget i 2 møder med Hovedstadens Letbane.

I flere af selskaberne har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet drøftet forhold i sel-

skabet med medejerne, fx for at få bekræftet, om der var enighed i medejerkredsen om

den strategiske retning for selskabet, eller for at sikre sig, at ministeriet har adgang til

informationer i selskabet på lige fod med de øvrige ejere. Fx viser en sag om opdatering

af ejeraftalen for By & Havn, og ministeriet var særligt opmærksom på at sikre armslæng-

deprincippet mellem ejere og bestyrelse og at sikre ejernes fortsatte mulighed for et fo-

rum for løbende drøftelser ud over interessentskabsmøderne.

65. Ifølge Finansministeriets strategiske ejerskabsdokumenter skal møderne med selska-

berne gennemgående handle om selskabets økonomiske udvikling på baggrund af den se-

neste finansielle rapport. På møderne med selskaberne ønsker ministeriet desuden at drøf-

te bestyrelsessammensætning, selskabets generelle udvikling i forhold til strategi og bud-

get, samfundsansvar og eventuelt større sager. Undersøgelsen viser, at møderne med sel-

skaberne – med enkelte variationer – handler om de emner, som ministeriet har ønsket at

drøfte med selskabet. På møderne med SAS og Københavns Lufthavne er det fx blevet drøf-

tet, hvordan den økonomiske udvikling har været i selskaberne i forhold til selskabernes

strategi, og i relation til SAS har man desuden drøftet den norske stats og den svenske

stats aktiesalg i SAS. I relation til Københavns Lufthavne har Finansministeriet fx drøftet

Danmarks luftfartspolitiske strategi. 3 ud af 4 årlige møder med SKI er med deltagelse af

begge ejere (Finansministeriet og KL). Finansministeriets møder med Air Greenland, SAS

og Københavns Lufthavne er uden deltagelse af de øvrige ejere.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

66. Som led i dialogen med selskaberne har Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet drøftelser om bestyrelsessammensætningen og udpegning af nye besty-

relsesmedlemmer i forhold til kompetencer og erfaringer. Undersøgelsen viser, at ministe-

rierne har haft grundige overvejelser om bestyrelsessammensætningen ud fra selskaber-

nes behov for kompetencer i bestyrelserne. Ministerierne har haft en aktiv dialog med sel-

skaberne og i flere tilfælde med medejerne om bestyrelsessammensætningen. Ministeri-

erne har i tråd med

Statens ejerskabspolitik

i flere tilfælde benyttet muligheden for at

anvende eksterne rekrutteringsbureauer til at afsøge markedet for potentielle bestyrel-

seskandidater. Ministerierne har desuden indstillet relevante kandidater til bestyrelses-

posterne over for regeringens ansættelsesudvalg.

67. Kandidater til bestyrelsen i SAS udvælges af en nomineringskomité (valberedning),

hvor bl.a. den danske stat er repræsenteret. Nomineringskomitéen har afsøgt markedet

for potentielle kandidater ud fra en række forhold, herunder bestyrelsens selvevaluering

og kompetencebehov. Afsøgningen af markedet for potentielle bestyrelseskandidater

sker typisk med bistand fra rekrutteringsbureauer.

I Københavns Lufthavne, hvor staten er mindretalsaktionær, er det hovedaktionærerne

(OTPP/ATP), der indstiller og udpeger kandidater til bestyrelsen på generalforsamlingen.

68. I forhold til Kulturministeriet viser undersøgelsen, at ministeriet kun i beskedent om-

fang har haft en direkte dialog med DBC’s bestyrelse om ejerskabsvaretagelsen generelt.

DBC holder generalforsamling som en såkaldt papirgeneralforsamling, hvor spørgsmål mv.

afklares på skrift inden mødet. Der har ikke været møder mellem DBC og kulturministeren,

hvor ministeren fx har kunnet tilkendegive sine synspunkter over for bestyrelsen, og hvor

bestyrelsen har kunnet få indsigt i de overvejelser, ministeren gør sig om selskabet. Kul-

turministeriet har oplyst, at det blev vurderet, at sådanne møder ikke var relevante. Dia-

logen med selskabet har primært handlet om kunderelationen og er primært sket gennem

Slots- og Kulturstyrelsen samt via møder mellem departementets ansvarlige direktions-

medlem og Kulturministeriets udpegede bestyrelsesmedlemmer i DBC.

Kulturministeriet har ved udpegning af medlemmer til bestyrelsen lagt vægt på relevante

erfaringer og kompetencer i forhold til behovet i bestyrelsen. Ministeriet kan ligeledes væl-

ge en tilforordnet til bestyrelsen, men har ikke fundet det nødvendigt de seneste år at del-

tage på bestyrelsesmøderne. Undersøgelsen viser endvidere, at Kulturministeriet ikke har

fundet det relevant at drøfte DBC’s bestyrelsessammensætning med den anden ejer (KL).

69. Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har deltaget på de år-

lige generalforsamlinger, men at ministeriet derudover ikke har haft behov for møder med

NORDUnets bestyrelse. Ministeriet har oplyst, at ministeriet er repræsenteret på besty-

relsesmøder i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), der er det danske e-infrastruk-

tursamarbejde. Forhold vedrørende NORDUnet er på dagsordenen på disse bestyrelsesmø-

der og er dermed også en kilde til informationer om NORDUnet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved udpegning af bestyrelsesmedlemmet til

NORDUnet lagt vægt på relevante erfaringer og kompetencer i forhold til behovet i sel-

skabet. Undersøgelsen viser endvidere, at ministeriet ikke har fundet det relevant at

drøfte NORDUnets bestyrelsessammensætning med de øvrige ejere.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

har sikret en løbende opfølgning og dialog med selskaberne. Opfølgningen omfatter en

række af de forhold, som er væsentlige at følge i selskaberne, herunder bestyrelsessam-

mensætningen og selskabernes udvikling. Medejerne deltager også på møderne i SKI og i

de 3 interessentskaber Hovedstadens Letbane, By & Havn og Metroselskabet.

Kulturministeriet har primært fulgt DBC’s økonomi og udvikling gennem sin rolle som kun-

de i DBC og på baggrund af årsrapporten. Ministeriet har vurderet, at det ikke har været

nødvendigt med særskilt dialog, fx regelmæssig information om selskabet og møder med

DBC’s ledelse om selskabets udvikling og ejerskabet, ud over den dialog, der er relateret

til generalforsamlingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet

har haft en løbende dialog med det danske bestyrelsesmedlem, men derudover ikke mod-

tager rapporteringer fra NORDUnet ud over årsrapporter. Ministeriet har heller ikke fundet

det nødvendigt at holde møder med selskabet om ejerskabet. De 2 ministerier har derfor

kun i begrænset omfang været aktive ejere i relation til kommunikation med selskaberne.

Ejerministerierne udpeger bestyrelsesmedlemmer ud fra en vurdering af kandidaternes

kompetencer og erfaringer i forhold til selskabernes behov. I flere af selskaberne har mi-

nisterierne desuden haft drøftelser med medejerne om bestyrelsessammensætningen og

egnede kandidater. Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har

desuden forelagt deres kandidater for regeringens ansættelsesudvalg.

3.3. EJERMINISTERIERNES OPFØLGNING PÅ MÅL OG

RISICI

70. Vi har undersøgt, om ejerministerierne har udøvet tilsynet med selskaberne på bag-

grund af ministeriernes selvstændige vurdering af selskaberne i forhold til risici, opstille-

de mål og forventninger til selskaberne, som ministerierne har fastlagt i de strategiske

ejerskabsdokumenter. Vi har desuden undersøgt, i hvilket omfang ministerierne forholder

sig til de risici ved ejerskabet, der knytter sig til de øvrige ejeres interesser.

Ministeriernes vurdering af selskabernes risici og risici ved medejerskabet

71. Vi har undersøgt, om ejerministerierne til brug for deres tilsyn med selskaberne udar-

bejder egne risikoanalyser eller på anden måde har fokus på selskabernes risici i deres

vurdering af selskaberne.

Det er selskabets ansvar at håndtere selskabets risici. Ejerministeriets selvstændige vur-

dering består i at kende selskabets risici og opliste disse risici på forhånd for at kunne

være på forkant med udviklingen i selskabet og være i dialog med selskabet herom, så

ministeriet kan reagere i tide, hvis der bliver behov for det.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

72. Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forholder sig til en

række risici i den løbende opfølgning. Fx er det gennemgående for ministeriets tilsyn med

Hovedstadens Letbane og Metroselskabet, at ministeriet bl.a. har fokus på anlægsbud-

gettet og tidsplanen for anlægsprojekterne. Ministeriets vurdering af, hvad der er de vig-

tigste risici for Metroselskabet, By & Havn og Hovedstadens Letbane, fremgår ikke tyde-

ligt af det strategiske ejerskabsdokument for de enkelte selskaber. Derfor er det uklart,

hvilken metodisk tilgang ministeriet har i forhold til at identificere, følge og fremhæve

risici. Det er således også uklart, om de risici, som ministeriet forholder sig til, er emner,

der dukker op løbende, eller om der er en mere systematisk tilgang til at vurdere selska-

bets og ejerskabets risici.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet løbende følger op på

flere centrale risici i By & Havn, herunder selskabets indtjening og renteomkostninger. Mi-

nisteriet er opmærksom på, at selskabets forpligtelser til at finansiere diverse infrastruk-

turprojekter skal hænge sammen med den indtjening, selskabet forventer at opnå ved de

forskellige udviklingsprojekter. Ministeriet finder derfor, at ministeriet har en systema-

tisk tilgang til opfølgning på risici. Ministeriets fokus på risici i ejerskabsvaretagelsen

indgår desuden i ministeriets vejledninger, som skal understøtte de selskabsansvarliges

ejerskabsvaretagelse i selskaberne. Emnerne i vejledningen spænder bredt og handler fx

om, at den ejerskabsansvarlige skal overveje, hvilke finansielle mål der skal følges op på.

Derudover beskrives det i vejledningen, at der skal foretages en vurdering af de forret-

ningsmæssige og strategiske risici, som er forbundet med selskabets forretningsmodel.

Rigsrevisionen bemærker, at ministeriet fx i det strategiske ejerskabsdokument med for-

del kan beskrive, hvilke risici ministeriet arbejder med, og hvordan ministeriet følger op

på risiciene.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet vil drøfte med selska-

bernes ledelse, hvordan risici, herunder opfølgning på risici, ud fra et ejersynspunkt kan

formaliseres i de strategiske ejerskabsdokumenter.

73. Undersøgelsen viser, at Finansministeriet forholder sig til risici ved de enkelte selska-

ber i sin løbende opfølgning og gennemgang af materiale fra selskaberne. Fx har ministeri-

et et løbende fokus på de problemstillinger og risici, der har betydning for SAS’ konkurren-

ceevne og indtjening. Ministeriet gennemgår de offentligt tilgængelige årsrapporter mv. i

forhold til 13 centrale nøgletal, selskabets forklaringer på den økonomiske udvikling, sel-

skabets forventninger til de kommende år og selskabets tiltag til at forbedre konkurrence-

evnen. På baggrund af denne gennemgang foretager ministeriet en samlet vurdering af

SAS’ situation. Ministeriet har oplyst, at ministeriet desuden inddrager viden om selska-

bet fra andre kilder end selskabet selv i sin vurdering, fx relevant viden om branchen, ak-

tieanalytikeres vurdering af selskabet og analyser af selskabet med ekstern bistand i for-

bindelse med større projekter, fx den norske stats og den svenske stats salg af aktier i

2016. Det fremgår dog ikke tydeligt af ministeriets interne opfølgningsnotater om sel-

skabet, hvordan dette materiale anvendes i opfølgningen, da opfølgningsnotaterne som

oftest afspejler en gennemgang af de løbende rapporteringer fra selskabet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Finansministeriet har ikke beskrevet, hvilke risici ministeriet særligt vil have fokus på og

følge i ejerskabsvaretagelsen i de strategiske ejerskabsdokumenter for henholdsvis SAS,

Københavns Lufthavne, Air Greenland og SKI.

74. Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har heller ikke på forhånd

identificeret risici eller afklaret, hvordan eventuelle risici i henholdsvis DBC og NORDUnet

skal følges.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet ikke finder, at der er særlige risici ved DBC for

så vidt angår den forretningsmæssige drift. Ministeriet har ikke foretaget løbende risiko-

analyser af selskabet, da det er ministeriets vurdering, at de parametre i selskabet, som

kan udvikle sig i en problematisk retning (egenkapitalen og efterspørgslen efter DBC’s

produkter), umiddelbart er synlige for ministeriet. Ministeriet vurderer, at tilsynet baseret

på årsrapporten derfor er tilstrækkeligt, set i lyset af at der er en tæt dialog med selska-

bet i relation til kundeforholdet, og at selskabet efter ministeriets vurdering har en stabil

økonomi.

Kulturministeriet har desuden oplyst, at selskabets evne til at levere de relevante pro-

dukter følges af Danskernes Digitale Bibliotek, der er i nær kontakt med landets bibliote-

ker. Eventuelle udfordringer synliggøres over for ejerne via Danskernes Digitale Biblioteks

styregruppe, hvor der sidder et medlem fra Kulturministeriets departement som næstfor-

mand og et medlem fra Slots- og Kulturstyrelsen (der hører under Kulturministeriets res-

sort).

Forhandlingerne med KL om salg af statens ejerandel i DBC har betydet, at Kulturministe-

riet har haft behov for ekstern konsulentbistand til en nærmere gennemgang af selska-

bet i de seneste år. Forhandlingerne har bidraget til Kulturministeriets vurdering af sel-

skabets udvikling og situation.

75. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at fordi NORDUnet er et not-for-

profit-selskab, der har sit indtægtsgrundlag via bidrag fra ejerkredsen, vurderer ministe-

riet, at den finansielle risiko i selskabet er meget begrænset og under alle omstændighe-

der tydelig for ministeriet.

76. Undersøgelsen viser, at der ikke er nogle af de 4 ejerministerier, der fx i de strategi-

ske ejerskabsdokumenter har forholdt sig til de risici ved ejerskabet, som er forbundet

med de øvrige ejeres interesser. Det kunne fx være i tilfælde af, at andre ejere måtte øn-

ske at træde ud af selskabet eller have større krav til udbyttet end staten.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Ejerministeriernes vurdering af selskaberne ud fra mål fastlagt i ejerskabsdokumen-

terne

77. Vi har undersøgt, om ejerministerierne foretager en selvstændig vurdering af selska-

berne på baggrund af mål, der er beskrevet i ejerskabsdokumenterne.

78. Finansministeriet har i de strategiske ejerskabsdokumenter for sine selskaber opstil-

let finansielle mål i overensstemmelse med

Statens ejerskabspolitik.

Der er tale om mål,

som relaterer sig til afkast, kapitalstruktur og udbyttepolitik. Det gælder fx i forhold til

SKI, som har status af at være et not-for-profit-selskab, og derfor er afkastmål i udgangs-

punktet ikke relevant for dette selskab. Men fordi selskabet i 2015 modtog et kapitalind-

skud på 40 mio. kr. – under forudsætning af at det blev tilbagebetalt til ejerne i form af

udbytte, når selskabets økonomi var konsolideret – har det været relevant i en periode at

have et afkastmål for SKI. Ejerne er sammen blevet enige med selskabet om afkastmålet

samt mål for soliditet og likviditet. Eksemplet fra SKI viser, at begge ejere har været og

er i dialog om fastsættelse af finansielle mål for selskabet, og at begge ejere har fokus

på at følge op på målet for afkastet og har et incitament til, at målet skal nås inden for

den aftalte tidsramme. Målet bidrager dermed til en klar forventningsafstemning om sel-

skabets resultater, som ejerne kan indgå i dialog med selskabet om.

79. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har vurderet, at afkastmål og mål for kapi-

talstruktur og udbyttepolitik i mindre grad er relevante for interessentskaberne. Ministe-

riet har derfor valgt at opstille andre nøgletal til brug for den kvartalsvise opfølgning end

dem, ministeriet bør opstille i henhold til

Statens ejerskabspolitik.

Der er ikke tale om

konkrete mål, men nøgletal, som ministeriet løbende vil følge op på.

Boks 5 viser et eksempel fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på, hvilke nøgletal

der følges i forhold til Metroselskabet.

BOKS 5

TRANSPORT-, BYGNINGS- OG BOLIGMINISTERIETS NØGLETAL FOR

METROSELSKABET

Nøgletal, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ifølge det strategiske ejerskabsdoku-

ment kvartalsvis følger vedrørende Metroselskabet:



driftsresultatet

resultatmål (passagertal, driftsstabilitet, kundetilfredshed og driftsresultat)

tilbagebetalingstid for gælden

anlægsbudgettet

nettogælden.

Derudover fremgår det af ejerskabsdokumentet, at ministeriet vil følge fremdriften på an-

lægsprojekterne, som Metroselskabet skal behandle i kvartalsrapporteringen til interessen-

terne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

80. Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet stort set følger alle

de nøgletal, der er opstillet i de strategiske ejerskabsdokumenter. Finansministeriet føl-

ger ligeledes de finansielle mål fra ejerskabsdokumenterne i 3 af de 4 selskaber, der ind-

går i undersøgelsen. Ministerierne følger op ved at beskrive status og i nogle tilfælde ud-

viklingen i målene i de interne økonominotater, som ministerierne udarbejder på bag-

grund af selskabernes løbende rapportering. Begge ministerier har oplyst, at opfølgnin-

gen på mål og nøgletal indgår i en samlet vurdering af selskaberne.

Undersøgelsen viser desuden, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet ikke på forhånd har fastlagt, hvilket niveau eller hvilken ”tærskel” ministerierne

vurderer som passende for de enkelte nøgletal eller finansielle mål i den kvartalsvise op-

følgning, eller hvor ofte det giver mening at følge op på nøgletallene eller målene.

Rigsrevisionen finder, at det kunne tydeliggøre ministeriernes selvstændige vurdering af

deres selskaber, hvis opfølgningen på mål og nøgletal var sat i forhold til ministeriernes

forventninger, fx set i forhold til andre selskaber i den pågældende branche eller selska-

bets nuværende situation, fx om selskabet er inde i en konsolideringsfase eller en inten-

siv investeringsfase.

Både Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har desuden opstillet

en række indikatorer for omkostningseffektiviteten i selskaberne (fx personaleomkost-

ninger, rentedækningsgrad og overskudsgrad pr. passager). Ministeriernes opfølgning på

udviklingen i indikatorerne for omkostningseffektiviteten fremgår kun i enkelte af mini-

steriernes økonominotater.

81. Hverken Kulturministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet har opstillet

mål for deres delejede selskaber eller fastlagt en tilgang til vurdering af selskabernes ud-

vikling.

Uddannelses- og Forskningsministeriet finder ikke, at de finansielle mål, som er nævnt i

Statens ejerskabspolitik,

fx afkastmål, er relevante for et not-for-profit-selskab som

NORDUnet. Ministeriet anerkender imidlertid, at der med fordel kan være andre økonomi-

ske mål for selskabet, som ministeriet kan følge i sin ejerskabsvaretagelse. Uddannelses-

og Forskningsministeriet vil gå i dialog med Finansministeriet herom.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

foretager selvstændige vurderinger af selskaberne og i de interne økonominotater be-

skriver, hvilke overvejelser ministerierne har i forhold til udviklingen i selskaberne. Mini-

sterierne kan dog med fordel tydeliggøre, hvilken udvikling i henholdsvis nøgletal og fi-

nansielle mål ministeriet vurderer som tilfredsstillende – både i opfølgningen for hele

året og i de kvartalsvise opfølgninger – og hvor ofte der skal følges op på de enkelte nøg-

letal og finansielle mål. Ministerierne kan desuden tydeliggøre, om målene er fastlagt i

forhold til målene i sammenlignelige selskaber, selskabets situation o.l.

Ministerierne foretager i et vist omfang en selvstændig vurdering af selskabernes risici

og udvikling i finansielle mål. Hverken Finansministeriet eller Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet har dog på forhånd identificeret og beskrevet de vigtigste risici for mini-

steriernes selskaber i de strategiske ejerskabsdokumenter. Begge ministerier forholder

sig løbende til risici i deres interne økonominotater om udviklingen i selskaberne, men op-

følgningen indeholder ikke en systematisk vurdering af selskabernes særlige risici og ri-

sici relateret til ejerskabet.

Rigsrevisionen vurderer, at Kulturministeriet i begrænset omfang har udøvet tilsyn med

DBC ud fra en selvstændig vurdering af risici og udvikling i finansielle mål, idet ministeri-

et ikke har identificeret og beskrevet centrale risici og opstillet relevante finansielle mål

i det strategiske ejerskabsdokument. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke ført

tilsyn med NORDUnet baseret på en selvstændig vurdering af risici eller udvikling i finan-

sielle mål på baggrund af centrale risici og finansielle mål, der er beskrevet i et strategisk

ejerskabsdokument. Dette gør det vanskeligere for ejerministerierne at forvalte deres

ejerskabsudøvelse over for selskaberne på en hensigtsmæssig måde.

3.4. EJERMINISTERIERNES REAKTION PÅ UDVIKLINGEN

I SELSKABERNES ØKONOMI OG RISICI

82. Vi har undersøgt, om ejerministerierne har reageret på oplysninger om udviklingen i

selskabernes økonomi og risici. Undersøgelsen tager udgangspunkt i eksempler på situa-

tioner, der har krævet ministeriernes stillingtagen. Eksemplerne vedrører bl.a. situationer,

som har krævet dialog eller forhandlinger med de øvrige ejere.

Finansministeriet

83. Undersøgelsen viser, at Finansministeriet har reageret på oplysninger om SKI’s økono-

mi og risici som følge af, at indtægterne i SKI var under pres. Selskabet bad således ejer-

ne om hjælp til at løse udfordringen med likviditeten i 2014-2015. Begge ejere forholdt

sig aktivt til informationer om selskabet og ydede sparring til selskabet og hinanden om

forslag til handlinger. Ejerne igangsatte sammen en analyse, som skulle identificere de

mere præcise årsager til udfordringerne. Analysen indeholdt forslag til tiltag, der kunne

dæmme op for problemet. Sagen endte med, at SKI i 2015 modtog et kapitalindskud fra

Finansministeriet og KL.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

84. I forhold til Københavns Lufthavne har Finansministeriet særligt skullet forholde sig

til et ønske fra den tidligere medejer Macquarie om at sælge sin ejerandel. Undersøgelsen

viser, at Finansministeriet i forbindelse med Macquaries salg af sin ejerandel til ATP i

2017 overvejede forskellige perspektiver på ejerskabet i lyset af statens position som

mindretalsaktionær.

Finansministeriet har desuden haft fokus på selskabets udbyttepolitik, kapitalstruktur og

investeringsniveau. Ministeriet havde således på generalforsamlingen i flere år spurgt ind

til, om selskabets kapitalstruktur kunne blive ved med at bære, at det relativt høje investe-

ringsniveau blev fastholdt, samtidig med at den hidtidige udbyttepraksis fortsatte, hvor

selskabet har udloddet 100 % af årets resultat.

85. I forhold til SAS har der i den undersøgte periode særligt været fokus på den svenske

stats og den norske stats delvise frasalg af deres ejerandele i 2016. Det fremgår af sagen,

at der på foranledning af én af ejerne blev engageret fælles rådgiverbistand med henblik

på at gennemføre et delvist frasalg af aktieposten i SAS og afdække landenes handlemu-

ligheder i relation hertil. Finansministeriet engagerede desuden supplerende rådgiverbi-

stand, der skulle undersøge de nationale forhold i Danmark og udgøre en ”second opinion”

i forhold til statens handlemuligheder.

Med afsæt i bl.a. rådgivernes anbefalinger blev der udarbejdet en fælles plan for den vi-

dere proces, som førte til, at den norske stat og den svenske stat i oktober 2016 solgte

sammenlagt 7 % af aktierne i SAS.

86. I forhold til Air Greenland har SAS tidligere ytret ønske om at træde ud af ejerkredsen

i Air Greenland, hvilket har haft indflydelse på Finansministeriets ejerskabsvaretagelse.

Det fremgår af sagen, at SAS tilkendegav ønsket om at træde ud af selskabet i 2007. I

den forbindelse har Finansministeriet fået gennemført flere undersøgelser. Det fremgår

desuden af sagen, at ejerne har haft forskellige interesser i selskabet og har haft vanske-

ligt ved at blive enige om en løsning for SAS’ udtræden. Der er ikke sket ændringer i ejer-

kredsen i undersøgelsesperioden.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

87. Undersøgelsen viser, at bestyrelsen i By & Havn i 2014 foreslog en ændring i datter-

selskabet Copenhagen Malmö Ports (CMP) vedtægter, så aktiviteter på andre lokaliteter

end i København og Malmø alene kræver et kvalificeret flertal i bestyrelsen frem for et

kvalificeret flertal på generalforsamlingen. Det fremgår af sagen, at dette forslag har

haft en særlig bevågenhed fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets side, da mini-

steriet ønskede at sikre ejernes indflydelse på de geografiske områder for By & Havns ak-

tiviteter, hvilket nu er præciseret i vedtægterne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har også reageret i sagen om Ørestad Fælled

Kvarter, hvor der skulle sælges byggegrunde for ca. 1,8 mia. kr. til finansiering af Syd-

havnsmetroen. Denne sag omhandler en drøftelse med medejeren (Københavns Kommu-

ne), hvor der i efteråret 2017 blev skabt tvivl om, hvorvidt Københavns Kommune ville

godkende en lokalplan, der ville muliggøre en udvikling af Ørestad Fælled Kvarter. Køben-

havns Kommune havde sat undersøgelser i gang, der skulle afdække muligheden for at

finde arealer til erstatning. Københavns Kommune havde tilkendegivet, at værdien af

arealerne til erstatning skulle svare til værdien af den tabte udviklingsmulighed ved Øre-

stad Fælled Kvarter. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet var i dialog med Finansmi-

nisteriet om en orientering af regeringens økonomiudvalg og havde i den forbindelse ud-

arbejdet en række analyser og vurderinger af forskellige forhold vedrørende By & Havns

økonomiske stilling og statens reaktionsmuligheder, i tilfældet af at byggeplanerne ved

Ørestad Fælled Kvarter ikke blev realiseret. Ministeriet har desuden taget initiativ til dia-

log om udfordringen om Ørestad Fælled Kvarter på kvartalsmøder med selskabet og med-

ejeren.

88. I Hovedstadens Letbane blev styringsmodellen for selskabet i 2016 tilpasset, efter at

Statsrevisorerne havde rettet kritik mod statens deltagelse i Aarhus Letbane, fordi Hoved-

stadens Letbane hidtil havde fulgt samme model, som blev kritiseret i forhold til Aarhus

Letbane. I den forbindelse besluttede Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bl.a. at

gennemføre en ekstern granskning af projektet, inden udbuddet skulle igangsættes. Ana-

lysen viste, at der manglede 360 mio. kr. til bygherreorganisationen. Ministeriet har ad

flere omgange krævet, at anlægsbudgettet blev øget med 360 mio. kr. for at sikre et ret-

visende anlægsbudget, mens selskabet mente, at anlægsbudgettet ikke burde opjuste-

res, men skulle afvente de kommende tilbud. Sagen endte med, at de 360 mio. kr. blev

indarbejdet i budgettet.

89. I Metroselskabet har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet særligt skullet forholde

sig til entreprenøren CMT’s ekstra krav, som samlet beløber sig til knap 1 mia. euro. Disse

ekstra krav er blevet behandlet på flere kvartalsmøder fra medio 2015 og frem. Ministeri-

et reagerede på CMT’s fremsatte ekstra krav, på Metroselskabets håndtering af sagen og

på selskabets indgåede aftaler med CMT. Sagen er verserende.

Derudover har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet reageret over for Metroselskabet

i forhold til afgreningen af metroen til Sydhavnen. Ejerne besluttede i november 2016, at

afgreningen til Sydhavnen skulle være underjordisk frem for over jorden. Det underjordiske

anlæg ville fordyre anlægsprojektet med 615 mio. kr. Ministeriet var i den forbindelse op-

mærksom på, hvordan økonomien i selskabet ville blive påvirket, og vurderede, at der var

risiko for, at entreprenørerne ville forhøje priserne for anlægget på grund af markedssitu-

ationen. Det kunne betyde en fordyrelse af anlægsprojektet fra begyndelsen. Ministeriet

bad derfor selskabet om at vurdere markedssituationen og økonomien for afgreningen.

Der var fra start afsat en korrektionsreserve på 10 % af anlægsbudgettet til eventuelle

budgetoverskridelser. Da Metroselskabet i december 2017 bad om ejernes godkendelse

af valg af entreprenør til Sydhavnsmetroen, ville ministeriet kun godkende indstillingen

med det forbehold, at korrektionsreserven ikke skulle overføres til Metroselskabet til fi-

nansiering af fordyrelsen, da selskabet ikke havde likviditetsproblemer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

EJERSKABSUDØVELSEN I DE DELEJEDE SELSKABER

Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet

90. Undersøgelsen viser, at Kulturministeriet i en længere periode har haft et ønske om

at udtræde som ejer af DBC. KL har imidlertid ønsket, at Kulturministeriet forblev som

ejer. Kulturministeriet kan træde ud med et varsel på 5 år. Ministeriet forhandler i den for-

bindelse med medejeren (KL) om en udtræden og tidspunktet herfor.

Rigsrevisionen har i forhold til NORDUnet ikke fundet eksempler på situationer i den un-

dersøgte periode, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet har fundet anledning til at

reagere på selskabets udvikling mv.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har reageret på oplys-

ninger om selskabernes økonomi og risici i de 3 interessentskaber. Ministeriet har reage-

ret på situationer og informationer, som kunne udgøre risici for tidsplanen og budgettet i

anlægsprojekter, og forholdt sig aktivt ved at bede selskaberne redegøre for risici, økono-

miske konsekvenser, og hvilke tiltag selskaberne har taget for at håndtere disse. Ministe-

riet har desuden taget initiativ til dialog med medejerne for at håndtere disse forhold.

Finansministeriet har reageret på oplysninger om selskabernes økonomi og risici i de 4

selskaber, hvor ministeriet varetager ejerskabet. Ministeriet har forholdt sig aktivt til in-

formationer fra SKI og overvejede i forbindelse med selskabets likviditetsproblemer,

hvilke tiltag og løsninger der ville være de mest hensigtsmæssige. I sagen om den svenske

stats og den norske stats delvise salg af deres ejerandele i SAS har ministeriet koordine-

ret processen med de øvrige stater og har desuden fået foretaget flere analyser af sta-

tens handlemuligheder. Ministeriet har desuden vurderet perspektiverne på ejerskabet af

Københavns Lufthavne i forbindelse med Macquaries salg af sin ejerandel til ATP. Ministe-

riet har endvidere haft et løbende fokus på udbyttepolitikken, kapitalstrukturen og sel-

skabets investeringsniveau i Københavns Lufthavne.

Undersøgelsen viser desuden, at sagerne kan omhandle forhold, der vedrører medejeren,

fx Air Greenland og Ørestad Fælled Kvarter-sagen i By & Havn, eller sager, hvor ejermini-

steriet inddrager medejeren som led i at finde løsninger på problemer, fx i SKI. Ejermini-

steriernes stillingtagen til situationer har ofte krævet en dialog og samarbejde mellem

ejerne om problemer og løsningsmodeller. I tillæg hertil viser undersøgelsen – som i tilfæl-

det med fx Air Greenland – at ejernes forskellige interesser kan betyde, at det kan være

vanskeligt at finde fælles løsninger mellem ejerne.

Rigsrevisionen, den 15. maj 2018

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministerierne har været aktive ejere i de del-

ejede selskaber. Derfor har vi undersøgt følgende:



Har ejerministerierne taget stilling til, om samarbejde med de øvrige ejere kan under-

støtte statens målsætning med ejerskabet af de enkelte selskaber?

Har ejerministerierne løbende fulgt op på de delejede selskabers udvikling og reageret

på situationer, hvor der har været behov for ejernes inddragelse?

I undersøgelsen indgår Finansministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Kul-

turministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, da de varetager ejerskabet i ét

eller flere delejede selskaber. Følgende selskaber indgår i undersøgelsen:

Finansministeriet:



Københavns Lufthavne A/S

SAS AB

Air Greenland A/S

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet:



Hovedstadens Letbane I/S



Metroselskabet I/S

Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Kulturministeriet:



Dansk BiblioteksCenter A/S.

Uddannelses- og Forskningsministeriet:



NORDUnet A/S.

Vi har afgrænset os fra at undersøge ejerskabsudøvelsen i PostNord AB, fordi selskabet i

længere tid har været i en helt særlig økonomisk situation. Der er nu indgået en aftale om

selskabet mellem den svenske stat og den danske stat, som skal sikre selskabet fremad-

rettet. Implementeringen af aftalen skal godkendes af Europa-Kommissionen såvel som

af Folketinget. Denne godkendelse afventer. Vi har desuden afgrænset os fra at undersø-

ge ejerskabsudøvelsen i forhold til Ørsted A/S (tidligere DONG Energy A/S), da Finansmi-

nisteriets ejerskabsudøvelse i dette selskab blev undersøgt i

beretningen om kapitaludvi-

delsen i DONG Energy A/S og den efterfølgende børsnotering

fra maj 2017. Danske Spil A/S

indgår heller ikke i undersøgelsen, da selskabet indgik i

beretningen om staten som sel-

skabsejer

fra juni 2015. Endelig har vi ud fra en væsentlighedsbetragtning afgrænset os

fra Dansk Jagtforsikring A/S, hvor Miljøstyrelsen varetager ejerskabet.

Undersøgelsen omhandler perioden 2014-2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

METODISK TILGANG

Væsentlige dokumenter

Hovedformål, delformål og revisionskriterier tager afsæt i

Statens ejerskabspolitik

lovgivning mv. vedrørende aktieselskaber (selskabsloven – lovbekendtgørelse nr. 1089 af

14. september 2015) og interessentskaber (lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november

2013 om visse erhvervsdrivende virksomheder).

Til grund for kriterierne har vi også inddraget principperne fra Komitéen for god Selskabs-

ledelse og

OECD Guidelines on Corporate Governance of State-Owned Enterprises.

Derud-

over har vi gennemgået faglitteratur vedrørende vedtægter, ejeraftaler og aktionærover-

enskomster (særligt

Vedtægter og ejeraftaler,

Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff,

2010). Litteraturen afspejler, at ejeraftaler har 3 grundlæggende kategorier, som kan væ-

re genstand for regulering. Det drejer sig om:



forvaltningsmæssige beføjelser (magt),

dvs. kapitalejerens indflydelse på administra-

tionen af selskabet, som udøves gennem stemmeafgivelse på generalforsamlingen

økonomiske beføjelser (penge),

dvs. retten til at eje eller modtage en del af selskabs-

formuen i forhold til kapitalandelens størrelse

dispositionsmæssige beføjelser (exit),

dvs. regulering af spørgsmål om kapitalejerens

ellers som udgangspunkt helt frie ret til at sælge, pantsætte, overlade brugsretten til,

indgå udbytteaftaler, indgå udbytteaftaler mv. vedrørende kapitalandelen.

Sagsgennemgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af de sager og dokumenter, der vedrører ejer-

skabsvaretagelsen i ministerierne for hvert selskab. Vi har efterspurgt og modtaget ma-

teriale (herunder fortroligt materiale) på baggrund af aktlister fra ejerministeriernes jour-

nalsystemer, som har været relevante for undersøgelsen, herunder:



ejerskabsdokumenter, fx vedtægter og ejeraftaler (aktionæroverenskomster og inte-

ressentskabskontrakter)

strategiske ejerskabsdokumenter, fælles ejerskabsdokumenter o.l.

dagsordener og mødereferater fra møder mellem ministerium og selskab og eventuelt

medejere

selskabernes kvartalsrapporter og årsrapporter

finansielle statusnotater

mailkorrespondance, fx mellem ministerium og selskab

diverse notater fra ministeriernes løbende tilsyn

dokumenter om konkrete sager, som har været behandlet i ministerierne.

Formålet med gennemgangen har været at belyse, om aftaler mellem ejerne indeholder

bestemmelser om følgende forhold:



selskabets formål, forretningsområde og strategi

bestyrelsessammensætning og udpegning af bestyrelsesmedlemmer

mulighed for forhåndsorientering af ejerne, fx forud for, at bestyrelsen træffer væsent-

lige beslutninger, eller før selskabet offentliggør sager af væsentlig eller principiel ka-

rakter, fx oprettelse eller flytning af væsentlige aktiviteter til datterselskaber

behovet for deling af viden og systematiseret dialog ud over den, der er relateret til

generalforsamlingen/interessentskabsmødet



FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

METODISK TILGANG



at visse beslutninger kræver enstemmighed blandt ejerne eller lignende aftaler, der

ændrer ved den stemmefordeling, ejerandelen giver ejerne

hvordan ejerne skal forholde sig i tilfælde af uenigheder eller konflikter mellem ejerne

regulering af ejernes muligheder for at træde ud af selskabet.

Desuden har vi gennemgået materialet for at undersøge ejerministeriernes:



grundlag for en aktiv ejerskabsvaretagelse i form af et strategisk ejerskabsdokument

kommunikation og dialog med selskabet og eventuelt medejere, herunder indsamling

af information og drøftelse af bestyrelsessammensætning

opfølgning på og vurdering af selskabets udvikling

reaktion på oplysninger om selskabets situation.

Vi har fremhævet relevante case-eksempler i de pågældende selskaber, hvis det kunne

belyse samarbejdet og dialogen mellem ejerne og mellem ejerne og selskabet.

Møder

Vi har holdt møder med Finansministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Kul-

turministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet om deres rolle som ejer. Derud-

over har vi interviewet medarbejdere i ministerierne, der er ansvarlige for ejerskabsudø-

velsen. Formålet med møderne har bl.a. været at spørge ind til overvejelser omkring:



indhold i ejeraftaler

betingelser for udtræden af selskabet

model for overordnet tilsyn med selskabet

risikoanalyse for selskabet

ministeriets reaktioner over for selskabet

ministeriets dialog med selskabet og dialogen med andre ejere

selskabets bestyrelse

mødestruktur mellem ministeriet og selskabet og med andre ejere.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisi-

onsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SELSKABERNES FORMÅL OG STATENS RATIONALE OG MÅLSÆTNING MED EJERSKABET

BILAG 2. SELSKABERNES FORMÅL OG STATENS RATIO-

NALE OG MÅLSÆTNING MED EJERSKABET

Ejerministerium og selskab

Selskabets formål (beskrevet i dokumenter

vedtaget af ejerne, fx ejeraftale, vedtægter

eller oprettelseslov)

Statens rationale og målsætning med ejer-

skabet

FINANSMINISTERIET

Air Greenland A/S

Selskabets formål er at udføre luftbefordring og

transportvirksomhed samt anden i forbindelse

hermed stående virksomhed. Selskabet har også

til formål at foretage investering i fast ejendom.

Rationalet for statens ejerskab af Air Greenland

er primært begrundet i statens ønske om at un-

derstøtte lufttransport til og fra Grønland samt

internt i Grønland.

Statens målsætning for Air Greenland er forret-

ningsmæssig, dvs. at selskabet skal agere kom-

mercielt og dermed skabe størst mulig værdi for

aktionærerne.

Københavns Lufthavne A/S

Selskabets hovedformål er at eje, drive og ud-

bygge flyvepladsen i Kastrup. Selskabet skal

gennemføre den udbygning af flyvepladsen i

Kastrup, som er nødvendig for at fremme og sik-

re afviklingen af lufttrafikken til og fra Danmark.

Selskabets formål er også at eje, drive og ud-

bygge flyvepladsen i Roskilde.

Rationalet for statens ejerskab af Københavns

Lufthavne er et ønske om negativ kontrol med

kritisk infrastruktur med henblik på at sikre, at

der er tilvejebragt den nødvendige kapacitet til

hensigtsmæssigt at håndtere luftfartstrafikken

til og fra København og dermed understøtte den

internationale tilgængelighed til Danmark.

Statens målsætning for Københavns Lufthavne

er forretningsmæssig, hvilket indebærer, at sel-

skabet skal sikre størst mulig værdi for ejerne.

SAS AB

Selskabet har til formål – direkte eller indirekte –

at drive lufttrafik, anden transport- og rejserela-

teret virksomhed samt anden virksomhed for-

enelig hermed.

Statens ejerskab af SAS er primært historisk be-

grundet i forhold til at sikre international tilgæn-

gelighed til Danmark. I dag er det primære ratio-

nale at sikre SAS den bedst mulige langsigtede

ejerstruktur med henblik på at understøtte den

internationale tilgængelighed til Danmark.

Statens målsætning for SAS er forretningsmæs-

sig, dvs. at selskabet skal skabe størst mulig vær-

di for aktionærerne.

Staten og Kommunernes

Indkøbsservice A/S (SKI)

Selskabets formål er at tilbyde indkøbsmæssig

service til den offentlige sektor på kommercielle

vilkår samt anden i forbindelse hermed stående

virksomhed.

Rationalet for statens og KL’s ejerskab er et øn-

ske om at effektivisere og professionalisere det

offentlige indkøb gennem etablering og drift af

indkøbsaftaler samt at yde rådgivning og viden-

deling om indkøb og udbud til offentlige myndig-

heder, hvor offentlige myndigheder og halvoffent-

lige virksomheder kan opnå pris- og resursebe-

sparelser. Forretningsgrundlaget hviler på et of-

fentligt ejerskab. SKI har status som et not-for-

profit-selskab. Overskud skal anvendes til yderli-

gere effektiviseringer af det offentlige indkøb.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SELSKABERNES FORMÅL OG STATENS RATIONALE OG MÅLSÆTNING MED EJERSKABET

Ejerministerium og selskab

Selskabets formål (beskrevet i dokumenter

vedtaget af ejerne, fx ejeraftale, vedtægter

eller oprettelseslov)

Statens rationale og målsætning med ejer-

skabet

KULTURMINISTERIET

Dansk BiblioteksCenter A/S

(DBC)

Selskabets virksomhed skal være koncentreret

om at levere informationsservice til den samlede

bibliotekssektor omfattende såvel forsknings-

biblioteker som folke- og skolebiblioteker, herun-

der varetage nationalbibliografiopgaven efter

opdrag fra Kulturministeriet, udføre den biblio-

grafiske betjening af bibliotekerne med data

(bibliotekskatalogiseringen) og infrastruktur

med DANBIB samt levere bibliografiske ydelser

til andre.

Rationalet for statens ejerskab af DBC er, at sel-

skabet bl.a. tilvejebringer infrastruktur til de of-

fentlige biblioteker og varetager opgaver af sam-

fundsmæssig betydning (bibliografisk registre-

ring).

Kulturministeriet er imidlertid i gang med at for-

handle med KL om at træde ud af selskabet, da

staten ikke længere finder det hensigtsmæssigt

at være ejer af DBC, men i stedet alene ønsker at

være kunde hos DBC.

TRANSPORT-, BYGNINGS-

OG BOLIGMINISTERIET

By & Havn I/S

Interessentskabskontrakten er indgået med

hjemmel i og henviser til lov nr. 551 af 6. juni

2007, hvor formålet er beskrevet som følgende:

At forestå udvikling af selskabets arealer og fo-

restå havnedrift i Københavns Havn. I ejeraftalen

står der, at selskabets formål er at bidrage til fi-

nansiering af en række anlæg. En forudsætning

for dette er, at selskabet skal udvikle Ørestad,

og Københavns Havn skal udvikles med bolig- og

erhvervsbyggeri.

Rationalet for statens ejerskab af By & Havn er,

at selskabet udvikler arealer i Ørestad og i Kø-

benhavns Havn med henblik på at tilvejebringe

statslig medfinansiering af den københavnske

metro.

Statens målsætning for selskabet er, at selska-

bet via størst mulig værdiskabelse skal afvikle

selskabets gæld og på sigt skabe grundlag for

overskud til ejerne. Dette skal ske gennem udvik-

ling af selskabets arealer og ved at forestå hav-

nedrift i Københavns Havn.

Rationalet for statens ejerskab af Hovedstadens

Letbane er at bidrage til at projektere og anlæg-

ge en letbane på Ring 3, dvs. offentlig infrastruk-

tur.

Statens målsætning for selskabet er, at selska-

bet skal projektere, anlægge og drive letbanen.

Metroselskabet I/S

Interessentskabskontrakten er indgået med

hjemmel i og henviser til lov nr. 551 af 6. juni

2007 og selskabets vedtægter, hvor formålet er

beskrevet som følgende: Varetagelse af projek-

tering og anlæg af en cityring som en metro,

færdiggørelse af anlæg af Østamagerbanen (me-

troens 3. etape) samt stå for drift og vedligehol-

delse af den samlede metro. Selskabet kan tillige

drive anden virksomhed, som har en naturlig for-

retningsmæssig sammenhæng med metroaktivi-

teterne.

Rationalet for statens ejerskab af Metroselska-

bet er et ønske om at bidrage til etableringen af

metroen i København, dvs. offentlig infrastruk-

tur.

Statens målsætning for selskabet er, at selska-

bet skal varetage projektering og anlæg af City-

ringen som en metro (inkl. afgrening til Nordhav-

nen og Sydhavnen samt stå for drift og vedlige-

holdelse af den samlede metro.

Hovedstadens Letbane I/S

Af vedtægterne for selskabet fremgår det, at for-

målet for selskabet er at projektere, anlægge og

drive Ring 3 Letbanen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

SELSKABERNES FORMÅL OG STATENS RATIONALE OG MÅLSÆTNING MED EJERSKABET

Ejerministerium og selskab

Selskabets formål (beskrevet i dokumenter

vedtaget af ejerne, fx ejeraftale, vedtægter

eller oprettelseslov)

Statens rationale og målsætning med ejer-

skabet

UDDANNELSES- OG FORSK-

NINGSMINISTERIET

NORDUnet A/S

Selskabets formål er at forestå driften af NORDU-

net-netværket, som er et samarbejde mellem de

nordiske landes nationale netværk for forskning

og uddannelse, der yder netværkstjenester til de

nationale net og til internationale net af interes-

se for selskabet og aktionærerne.

Statens ejerskab bunder i et nordisk samarbejde

om drift af forskningsnetværk.

NORDUnet er et not-for-profit-selskab, der sikrer

forskere, undervisere og studerende på nordiske

forsknings- og uddannelsesinstitutioner den

bedst mulige infrastruktur til en konkurrence-

dygtig pris, hvor stordriftsfordele udnyttes, og

hvor resurserne gennem langsigtet planlægning

kan anvendes bedst muligt.

Kilde: Statens selskaber, Finansministeriet, 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

ORDLISTE

BILAG 3. ORDLISTE

Aktieselskab

Ved aktieselskabsformen har ejerne (aktionærerne) begrænset hæftelse for selskabets gæld og

forpligtelser. Aktionærernes tab ved konkurs er således begrænset til værdien af deres indskud i

form af tegnede eller købte aktier. Hvis staten ejer mere end 50 % af aktierne, er der tale om et

statsligt aktieselskab.

Relationen mellem selskabets ejerministerium og selskabets ledelse (bestyrelse og direktion) skal

ifølge

Statens ejerskabspolitik

bygge på armslængdeprincippet. Det indebærer, at det er selskabets

ledelse, der har et selvstændigt ansvar for at lede selskabet og træffe beslutninger om selskabets

drift og udvikling. Ejerministeriet skal normalt ikke påtage sig den faktiske ledelse af statslige sel-

skaber.

Et aktieselskab, der har noteret aktierne på børsen. Selskabets aktier skal købes og sælges på bør-

sen. Et børsnoteret aktieselskab er underlagt en række krav om åbenhed og information i forhold til

markedet (aktionærerne).

En aftale af juridisk bindende karakter, der regulerer ejernes indbyrdes forhold, men som ikke er bin-

dende for selskabet. En ejeraftale kan fx omhandle stemmeforhold, indflydelse, strategiske disposi-

tioner, forretningsmæssige mål, udbyttepolitik, udtræden af selskabet mv.

En politik, som udstikker de overordnede principper og retning for det fælles ejerskab. En ejerpolitik

er ikke juridisk bindende.

Betyder overordnet set, at selskabet har et mål om at skabe størst muligt overskud og værdi inden

for de rammer, som lovgivningen har fastlagt. Det forretningsmæssige formål kan variere fra sel-

skab til selskab.

Et princip om, at alle statslige ordregivere enten skal bruge sociale klausuler om uddannelses- og

praktikpladser, når de sender større tjenesteydelsesopgaver og bygge- og anlægsopgaver i udbud,

eller forklare, hvorfor de ikke gør det.

En investor, der har adgang til en stor pulje af midler, som anvendes til investeringer på andres

vegne. Investeringsbanker, børsmæglerselskaber og pensionskasser er eksempler på institutionelle

investorer.

Interessentskabsformen er en stort set ureguleret virksomhedsform, der har mindst 2 ejere. Det

særegne ved interessentskabsformen er, at interessenterne hæfter solidarisk (og direkte) for sel-

skabets forpligtelser. Den konkrete konstruktion for et interessentskab kan i øvrigt aftales inden

for ret vide rammer.

En reserve til dækning af uforudsete udgifter ved anlægsprojekter.

Ejerandel i selskabet på over 50 %.

Ejerandel i selskabet på under 50 %.

En uafhængig person, der i tilfælde af uenighed har til opgave at mægle eller træffe afgørelse i en

sag.

En bestemmelse om, hvordan det årlige resultat i et interessentskab fordeles mellem interessen-

terne.

Et aktieselskab, hvor staten har en bestemmende indflydelse. Dette indebærer, at ressortministe-

ren som hovedregel kan vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne og ejer mere end 50 % af akti-

erne. Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt ikke omfattet af det statslige bevillings- og

regnskabsmæssige regelsæt.

Armslængdeprincip

Børsnoteret

aktieselskab

Ejeraftale

Ejerpolitik

Forretningsmæssigt

formål

Følg eller forklar-

princip

Institutionel

investor

Interessentskab

Korrektionsreserve

Majoritetsejet selskab

Minoritetsejet selskab

Opmand

Resultatdisponering

Statsligt aktieselskab

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Beretning nr. 16/2017 om statens ejerskabsudøvelse i selskaber med flere ejere

ORDLISTE

Strategisk ejerskabs-

dokument

Internt dokument i ejerministeriet for hvert selskab, der opsummerer statens perspektiver på sel-

skabets rationale, målsætning, overordnede strategiske ramme, finansielle mål mv. og værdiska-

belse.

Uoverensstemmelse eller konflikt mellem parterne.

Et selskabs regler for udbetaling af udbytte til aktionærerne, fx en fast procentdel af årets resultat.

Et regelsæt, der regulerer retsforholdene for et selskab, fx forhold om formål og bestyrelsessam-

mensætning. Vedtægten er offentlig og juridisk bindende.

Privat ret, som kan afgøre tvister med bindende virkning for parterne (alternativ til domstolene).

Tvist

Udbyttepolitik

Vedtægt

Voldgift