FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 119
Offentligt

9. maj 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2018

1) Forslag om styrket administrativt momssamarbejde

Generel indstilling

KOM(2017)706

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Generel indstilling

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Generel indstilling

KOM(2016)850 og KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og for-

ordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

Generel indstilling

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten for 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Makrofinansiel assistance til Ukraine 2018-2019

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)127

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2017) 706

1. Resume

Administrativt momssamarbejde

Der bulgarske formandskab sigter på ECOFIN 25. maj 2018 mod enighed om Kommissio-

nens forslag om modernisering og styrkelse af det administrative momssamarbejde. Forslaget blev

fremsat 30. november 2017 og indebærer, at man indfører konkrete tiltag på det administrative

område særligt med henblik på at bekæmpe de tre typer af svig, som Kommissionen vurderer af

størst omfang. Det drejer sig om svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) og

karruselsvig, brugtbilssvig samt svig forbundet med import fra tredjelande. De foreslåede midler

til bekæmpelse heraf er primært øget informationsdeling og styrket kontrol.

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i

EU og at prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen er

positivt indstillet over for forslaget, idet det konkret medfører en øget informationsdeling, som

forbedrer skatteforvaltningers og andre retshåndhævende organers muligheder for at opdage og

bekæmpe svig.

2. Baggrund

I det eksisterende momssystem opdeles den grænseoverskridende handel mellem

virksomheder i to separate transaktioner. Salget fra en virksomhed i et EU-land til

en virksomhed i et andet er momsfrit i det land, hvorfra varen sælges, men pålæg-

ges moms i forbrugslandet. Virksomheden, der køber varen indbetaler såkaldt

erhvervelsesmoms med forbrugslandets sats og opnår samtidig fradrag for denne

moms. Når virksomheden videresælger varen til den endelige forbruger opkræver

og indbetaler den salgsmomsen med forbrugslandets sats.

Når en virksomhed i et EU-land derimod sælger direkte til en forbruger i et andet

EU-land, opkræver virksomheden ved salget forbrugslandets momssats direkte

hos forbrugeren (når virksomhedens salg vel at mærke er over den nærmere fast-

satte fjernsalgsgrænse i køberlandet

, og momsen efter reglerne således skal betales

i forbrugslandet).

Der er således forskel på, hvordan momsen afregnes alt efter, om en virksomhed

sælger sine varer til en virksomhed i sit

eget

land (momspligtigt) eller til en virk-

somhed i et

andet

EU-land (momsfrit). Ligeledes er der forskel på, hvordan mom-

sen afregnes alt efter, om en virksomhed sælger sine varer til en

virksomhed

i et

andet EU-land (momsfrit) eller til en

forbruger

i et andet EU-land (momspligtigt).

Denne kompleksitet begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-

del, ligesom muligheden for at foretage momsfrie grænseoverskridende salg øger

risikoen for svig. Nærværende forslag styrker gennem konkrete tiltag vedr. admi-

Indtil en harmoniseret og lavere EU-fjernsalgsgrænse (10.000 euro) træder i kraft i 2021, gælder nationale fjernsalgsgræn-

ser (35.000-100.000 euro). I Danmark er den 280.000 kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

nistrativt samarbejde indsatsen mod de vigtigste typer af svig, som kan opstå i

dette nuværende momssystem. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113 og kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Det bemærkes, at Kommissionen 4. november 2017 har fremsat forslag om det

endelige momssystem, der ændrer reglerne for moms på grænseoverskridende salg

til virksomheder, således at den sælgende virksomhed via en såkaldt one-stop-

shop altid vil skulle opkræve momsen af salg til andre, også når salget sker til virk-

somheder i andre EU-lande. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

Kommissionen introducerer i forslaget om det endelige momssystem begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

dvs. virksomheder, der gives en slags akkreditering

som pålidelige skattebetalere. De tildeles derfor særlige, lempelige ordninger i

overgangen til det endelige momssystem, og kan bl.a. fortsat foretage momsfri

import. Myndighederne i de enkelte EU-lande skal lagre og udveksle oplysninger

godkendte afgiftspligtige personer

samt datoen for tildeling, nægtelse eller tilbagekal-

delse af denne status. Et separat forslag indebærer desuden, at informationerne

fsva.

godkendte afgiftspligtige personer

integreres i det eksisterende informationsudveks-

lingssystem om moms, VIES-systemet

. Det pågældende forslag er heller ikke

vedtaget endnu, og er efterfølgende integreret i nærværende forslag om admini-

strativt samarbejde. Dette element i forslaget om administrativt samarbejde forud-

sætter i givet fald, at der opnås enighed om at indføre klassificeringen om

godkendte

afgiftspligtige personer

i regi af det separate forslag om det endelige momssystem.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 30. november 2017 præsenteret et forslag, der styrker det ad-

ministrative momssamarbejde mellem EU-landene og introducerer tiltag til be-

kæmpelse af de hyppigst forekommende typer grænseoverskridende momssvig.

Det handler om svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) og kar-

ruselsvig, brugtbilssvig samt svig forbundet med bestemte toldprocedurer, der

anvendes ved import fra tredjelande

Svig forbundet med forsvundne forhandlere og karruselsvig

Svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) forekommer, når en

virksomhed udnytter momsfritagelsen på varer importeret fra et andet EU-land,

idet virksomheden opkræver moms ved videresalg og samtidig ikke indbetaler

salgsmomsen, førend den forsvinder, fx lukker sin momsregistrering eller erklærer

sig konkurs. Dermed har den aktuelle afgiftsmyndighed ikke mulighed for at ind-

drive det skyldige beløb, og det pågældende EU-land mister en del af sit moms-

provenu. Karruselsvig er en mere omfattende og organiseret variant af MTIC-

svig, hvor en række forskellige virksomheder adskillige gange sælger og køber den

samme vare muligvis gennem mellemmænd og muligvis uden overhovedet at

VIES-systemet

(VAT Information Exchange System) er EU’s elektroniske system for udveksling af momsoplysninger, og

anvendes i dag til at undersøge, om en kunde i et andet EU-land er i besiddelse af et gyldigt momsregistreringsnummer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

transportere varen. Den virksomhed, som importerer varen betaler en såkaldt

erhvervelsesmoms og opnår samtidig fradrag. Ved videresalg til en virksomhed

eller forbruger i hjemlandet opnås en salgsmoms, som importvirksomheden und-

lader at indbetale til den nationale myndighed, hvorefter virksomheden efter kort

tid forsvinder med den skyldige moms,

jf. bilag 1.

Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af MTIC-svig:

En forbedring af EU-landenes mulighed for fælles kontrol af virksomheder.

Særligt med henblik på kontrol af virksomheder med grænseoverskridende aktivi-

tet, foreslås det, at EU-landene i tilfælde af mistanke om grænseoverskridende svig

gives muligheden for at etablere et revisionshold bestående af embedsmænd fra

alle berørte EU-lande, hvis opgave er at foretage en administrativ undersøgelse.

Desuden foreslås det, at et EU-land kan pålægges at foretage en undersøgelse af

en national virksomhed, hvis dette ønskes af mindst to EU-lande, i hvilke virk-

somheden foretager momspligtige transaktioner. Det foreslås, at embedsmænd fra

de anmodende lande skal kunne inviteres til at deltage i undersøgelsen, såfremt det

anmodede EU-land ønsker dette. Hensigten er at forhindre svigagtige virksomhe-

der i at drage fordel af at etablere sig i EU-lande med mindre udbredt kontrol af

momsregistrerede virksomheder. Det foreslås, at de embedsmænd, der deltager i

en undersøgelse i et andet EU-land, skal kunne deltage aktivt sammen med em-

bedsmændene i det land, hvori undersøgelsen foregår.

En øget udveksling af information om momssvig mellem EU-landene gennem Eurofisc

Øget informationsudveksling mellem EU-landene og dermed transparens på

momsområdet kan tilvejebringes ved at fremme Eurofisc’s koordinerende rolle fx

i forbindelse med fælles administrative undersøgelser og med henblik på hurtig

informationsudveksling mellem EU-landene samt ved at forbedre afgiftsmyndig-

hedernes adgang til information og mulighed for udveksling heraf, fx med Euro-

pol og OLAF

Den styrkede udveksling kan anvendes i samspil med analyseværktøjet Transac-

tion Network Analysis (TNA)

, som bidrager til at blotlægge mistænkelige møn-

stre i momstransaktionerne.

Danmark deltager aktivt i Eurofisc og i udviklingen af TNA.

Udveksling af oplysninger via OLAF og EPPO

om grænseoverskridende momssvig af væsent-

ligt omfang

De EU-lande, der deltager i EPPO, skal videregive oplysninger til EPPO om for-

brydelser mod EU’s budget af væsentligt omfang, fx

grænseoverskridende moms-

Eurofisc er et netværk af nationale EU-eksperter, som udveksler information om momssvig.

OLAF er Kommissionens antisvig-enhed og er ansvarlig for administrative undersøgelser af uregelmæssigheder, der

påvirker EU’s finansielle interesser.

TNA er pt. under udvikling, og EU-landenes anvendelse heraf er frivillig.

EPPO er EU-landenes fælles anklagemyndighed til retsforfølgelse af kriminalitet mod EU-budgettet, fx. momssvig. Pga.

retsforbeholdet deltager Danmark ikke i EPPO.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

svig på mindst 10 millioner euro

. EPPO skal ifølge forslaget fungere som en en-

kelt myndighed i alle deltagende EU-lande og samle europæiske og nationale rets-

håndhævende myndigheders indsats i en fælles tilgang.

Det foreslås, at der gives mulighed for udveksling af informationer mellem OLAF

og EPPO.

Brugtbilssvig

Brugtbilssvig forekommer, når personer eller virksomheder udnytter, at der ved

handel med brugte biler, modsat handlen med nye biler, beregnes moms på bag-

grund af et lavere afgiftsgrundlag efter særlige brugtmomsregler (det er således

kun fortjenstmarginen, der er momspligtig). En mellemhandler importerer moms-

frit en ny bil fra et andet EU-land, hvorefter han videresælger den som en brugt-

vogn, hvorved virksomheden og til dels muligvis også slutforbrugeren unddrager

sig moms ved ikke at betale moms af vognens salgspris, men en væsentlig lavere

moms beregnet på baggrund af videresælgerens fortjenstmargin.

Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af brugtbilssvig:

En forbedring af myndighedernes adgang til køretøjsregistre i andre EU-lande

Med henblik på at afsløre brugtbilssvig foreslås det, at Eurofisc får adgang til data

fra EU-landenes køretøjsregistre, gennem et eksisterende fælles EU-system med

køretøjsregistreringer (EUCARIS

), med henblik på hurtigt at identificere, hvor

der er begået svigagtige transaktioner af hvem.

Svig forbundet med import fra tredjelande

Svig forbundet med import fra tredjelande forekommer, når virksomheder udnyt-

ter, at visse toldprocedurer medfører momsopkrævning i det EU-land, hvortil

varen importeres (importlandet), fremfor i det EU-land, hvortil varen i første om-

gang ankommer til EU (ankomstlandet). Efter ankomsten til EU-ankomstlandet,

men før ankomsten til importlandet, lader de svigagtige virksomheder varen ”for-

svinde” på det sorte marked,

og således importeres varerne reelt momsfrit.

Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af svig forbundet

med import fra tredjelande:

En øget udveksling af oplysninger om import af varer, som er momsfritaget, når de ankommer til

Det foreslås, at man mellem ankomstland og importland tilvejebringer en udveks-

ling af de relevante data, fx momsnumre og importværdi, som i dag allerede regi-

streres elektronisk. Tiltaget giver mulighed for, at man i begge lande kan kryds-

tjekke de oplysninger, som importøren afgiver.

Momssvig er potentielt inkluderet i den generelle definition af svig, der gives i direktivet, idet EU-landenes bidrag til EU-

budgettet bl.a. baseres på landenes momsindtægter.

EUCARIS er en platform til udveksling af data mellem europæiske registreringsmyndigheder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Udover de netop opridsede elementer til bekæmpelse af svig og det tidligere frem-

satte forslag om registrering af

godkendte afgiftspligtige personer

i VIES-systemet, inde-

holder det aktuelle forslag yderligere elementer, som sikrer administrative lettelser,

fx styrket samarbejde mellem EU-landenes myndigheder i forbindelse med ind-

drivelse af momsgæld.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet, hvis udtalelse ven-

tes at foreligge 2. juli 2018.

5. Nærhedsprincippet

Momssvig er ofte forbundet med grænseoverskridende handel og involverer hyp-

pigt virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end det, hvori afgiftsplig-

ten består. Momssvig forvrider det indre marked og forårsager betydelige prove-

nutab for EU-landene. Bekæmpelse af momssvig sker mest effektivt gennem fæl-

les løsninger, og regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Reglerne for administrativt momssamarbejde mellem EU-landenes myndigheder

er direkte gældende i Danmark og håndhæves af SKAT.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Nærværende forslag bekæmper svig og vurderes således at have positiv indflydelse

på momsprovenuet. SKAT vurderer, at de statsfinansielle omkostninger forbun-

det med implementering af forslagene, fx tilpasning af VIES og momsrefusionssy-

stemet, samt løbende sagsbehandling vil udgøre ca. 2,2 mio. kr. i året før forsla-

gets ikrafttrædelse og derefter ca. 0,6 mio. kr. årligt. Herudover vurderes det, at

der kan forekomme administrative omkostninger for SKAT i forbindelse med

udvidet samarbejde med andre EU landes myndigheder.

Hertil kan der være yderligere omkostninger i forbindelse med tilslutningen til og

den løbende brug af EUCARIS.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget mindsker omfanget af grænseoverskridende momssvig som

tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene for de virksomheder, som ikke

omgår reglerne og således have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det øgede omfang af kontrolbesøg, som kan forekomme i forlængelse af forsla-

get, vurderes i mindre omfang at pålægge virksomhederne yderligere administrati-

ve byrder og derved have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

8. Høring

Skatteministeriet vil snarest oversende et revideret grund- og nærhedsnotat til

Folketingets Europaudvalg, hvori høringssvar vil fremgå.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der sigtes på ECOFIN 25. maj 2018 efter enighed om forslaget om administrativt

momssamarbejde. Generelt prioriterer EU-landene bekæmpelsen af momssvig, og

der har derfor på arbejdsgruppeniveau været ganske bred opbakning til et tættere

administrativt samarbejde med henblik på at bekæmpe momssvig. Nogle lande har

dog betænkeligheder ved forslaget om, at kontroller kan iværksættes af andre lan-

de og de mulige administrative byrder herved, hvis det afstedkommer mange kon-

troller. Andre lande har principielle betænkeligheder vedrørende udveksling af

informationer med OLAF.

Opnås der enighed om at indføre begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

jf. det

separate forslag om det endelige momssystem, der introducerer denne klassifikati-

on, forventes det, at der vil kunne opnås enighed om, at oplysningerne om disse

tillige indgår i det eksisterende VIES-system.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styr-

ke momssystemet i EU og prioriterer en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse

af momssvig, herunder MTIC-svig og karruselsvig, brugtbilssvig samt svig for-

bundet med import fra tredjelande. Regeringen er positiv indstillet over for forsla-

get, idet det konkret afstedkommer en øget informationsdeling, som forbedrer

skatteforvaltningens og andre retshåndhævende organers muligheder for at opda-

ge og bekæmpe svig.

Regeringen finder det positivt, at EU-landenes mulighed for fælles kontrol af virk-

somheder med grænseoverskridende aktivitet i EU styrkes, og at mulighederne for

hurtigt at udveksle oplysninger om momssvindel mellem Eurofisc, Europol, EP-

PO og OLAF forbedres. Det vurderes, at samarbejde mellem myndighederne på

EU-niveau vil give mulighed for krydskontrol af oplysninger, hvilket vil medvirke

til at identificere svig. Det vurderes desuden, at initiativerne kan have en præven-

tiv effekt, da det administrative samarbejde vil øge sandsynligheden for, at svig

opdages af myndighederne.

Grundet Danmarks retsforbehold er Danmark ikke en del af EPPO. Det forhold,

at Danmark står uden for EPPO, vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser

for Danmarks deltagelse i det administrative samarbejde.

Endelig er regeringen positiv indstillet overfor at integrere begrebet

godkendte af-

giftspligtige personer

i det eksisterende VIES-system, såfremt forslaget om det endeli-

ge momssystem vedtages. I tilfælde af, at forslaget om det endelige momssystem

og dermed indførelsen af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

trækker ud, finder

regeringen, at denne del af det aktuelle forslag bør udskilles til et separat forslag.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Kommissionen har tilkendegivet, at man vil finde en teknisk løsning for en sådan

opdeling af forslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 9. januar 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Bilag 1 - Karruselsvig

Karruselsvig illustreres ved følgende eksempel.

En dansk virksomhed (virksomhed A) foretager et indkøb i et andet EU-land.

Indkøbet har en værdi af 100.000 kr. og er fritaget for moms.

Virksomhed A videresælger de indkøbte varer til en anden dansk forhandler (virk-

somhed B) for 100.000 kr. plus moms, dvs. for 125.000 kr. i alt. Virksomhed B

betegnes en ”buffer” og introduceres i forsyningskæden med henblik på at sløre

den ulovlige aktivitet. Virksomhed A forsømmer i forbindelse med salget at fore-

tage momsindbetalingen på de 25.000 kr.

Virksomhed B videresælger varerne for 100.000 plus moms, dvs. 125.000 kr. i alt

til en dansk eksportør, ofte betegnet en ”broker” (Virksomhed C). Virksomhed B

fradrager sig i forbindelse med transaktionen købsmomsen og indbetaler salgs-

momsen.

Slutteligt sælger virksomhed C varen til den oprindelige eksportør (Virksomhed

D) fra det andet EU-land for 100.000 kr. Da salget er grænseoverskridende, er

transaktionen fritaget for moms. Virksomhed C fradrager sig købsmomsen. Kar-

rusellen kan nu fortsætte,

jf. figur 1.

Figur 1

Karruselsvig

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om mulighed for at indføre indenlandsk generel

omvendt betalingspligt som en midlertidig undtagelse fra

EU’s momssystem

KOM(2016) 811

1. Resume

Der sigtes på ECOFIN efter politisk enighed om vedtagelse af direktivforslaget om mulighed for

at indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms for leverancer mellem virksomhe-

der over en vis værdi. Det seneste kompromisforslag indebærer, at EU-lande med særligt store

problemer med såkaldt momskarruselsvig midlertidigt kan indføre indenlandsk generel omvendt

betalingspligt (for leverancer mellem virksomheder på over 10.000 euro pr. faktura). Forslaget

indebærer ikke ændringer i forhold til momsreglerne for leverancer mellem virksomheder på under

10.000 euro pr. faktura, eller ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

En række lande har i tidligere drøftelser af forslaget været imødekommende overfor ønskerne fra

især Tjekkiet om at indføre generel omvendt betalingspligt for moms i forsøget på at imødekomme

landets problemer med momssvig. Andre lande har været mere skeptiske og bl.a. bekymrede for

virkninger på det indre marked og risikoen for, at svigen flytter til andre lande. Formandskabets

seneste kompromisforslag indebærer bl.a. yderligere oplysningskrav til de lande, som ønsker at

indføre generel omvendt betalingspligt.

Det maltesiske formandskabs kompromis blev ikke vedtaget på ECOFIN 16. juni 2017,

selvom hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage det. Forslaget er efterfølgende

ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau, og det er derfor uklart, om det bulgarske for-

mandskabs sigte om at opnå enighed på dette ECOFIN vil lykkes.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk omvendt beta-

lingspligt, da det vurderes, at der er en række negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved dette system. Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigts-

mæssig vis er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig. Regeringen

lægger betydelig vægt på at fastholde, at tilladelser om generel omvendt betalingspligt skal kunne

trækkes tilbage, og at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det

indre marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan for

momsområdet, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at undersøge såkaldt inden-

landsk generel omvendt betalingspligt for moms. Kommissionen præsenterede på

ECOFIN 17. juni 2016 en analyse heraf. Kommissionen fremsatte 21. december

2016 et forslag, som vil give EU-landene mulighed for midlertidigt at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt på leveringer mellem virksomheder af

ydelser og varer over en vis grænse,

jf. nedenfor.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og

Sociale Udvalg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

I det nuværende momssystem opkræver virksomheder moms af deres salg og har

fradrag for den moms, der er betalt af relevant indkøb (dvs. indkøb til

virksomhedens momspligtige aktivitet). Dette er forsimplet beskrevet i figur 1,

hvor den sælgende virksomhed (virksomhed 1) opkræver moms for sine salg og

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den købende virksomhed

(virksomhed 2) har fradrag for momsen på indkøbet, som virksomheden

modregner i salgsmomsen opkrævet af den endelige forbruger.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem for indenlandske handler

Omvendt betalingspligt indebærer,

jf. figur 2,

at den sælgende virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver moms ved sit salg til den købende

virksomhed (virksomhed 2)

. Den købende virksomhed (virksomhed 2) opgør i

stedet salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1 samtidig med, at

virksomheden tager fradrag for købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved udligner

salgs- og købsmomsen hinanden. Der er således igennem momskæden ikke et

økonomisk udestående fsva. moms mellem virksomheder eller mellem

virksomheder og stat. Generelt vil der først være et økonomisk udestående til

staten fsva. moms, når en virksomhed sælger til ikke-momspligtige, fx privatfor-

brugere, offentlige myndigheder, den finansielle sektor mv.

I et system med generel omvendt betalingspligt vil virksomhederne fortsat skulle registrere moms ved køb og salg og

angive moms til skattemyndighederne. Det er alene, hvem der står for indbetalingen af momsen, som ændres fra at være

den sælgende virksomhed til den købende virksomhed.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Figur 2. Illustration af generel indenlandsk omvendt betalingspligt

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver

virksomhed 2 moms af forbrugeren som i det normale momssystem mhp.

indbetaling til myndighederne. Det samlede momsprovenu til skattemyndigheden

er uændret.

Det nuværende momssystems robusthed består bl.a. i, at det har en indbygget

registrering af alle handler gennem kæden. I det nuværende system indebærer det,

at det er forskellige virksomheder, som står for henholdsvis indbetalingen og

fradraget af momsen. Hvis en virksomhed fx udeholder en del af sin omsætning

fra momsregnskabet, skabes der et misforhold mellem salgs- og købsmoms, når

virksomheden sammenlignes med andre lignende virksomheder. Dette giver

skattemyndighederne en indikation af, at virksomheden skal kontrolleres og

begrænser muligheden for svig. Det nuværende momssystem er dog sårbart over

for svig ved salg mellem erhverv. Det gælder fx såkaldt ”Missing Trader Intra-

Community fraud” (MTIC), hvor moms

på indkøb fradrages, mens den

tilhørende salgsmoms aldrig indbetales.

I et momssystem med generel omvendt betalingspligt udlignes salgs- og

købsmomsen ved handel mellem virksomheder, idet den købende virksomhed

foretager fradraget med det samme i forbindelse med købet. Den samlede

momsbetaling for hele den foregående handelskæde sker således først, når varen

sælges med almindelig betalingspligt, fx når salget sker til forbrugere. I et system

med omvendt betalingspligt er det således nemmere for virksomheden at

forsvinde med hele momsindbetalingen end i det nuværende momssystem. I figur

2 afhænger hele momsindbetalingen således udelukkende af virksomhed 2.

Virksomhed 2 kan fx begå momssvig ved at opkræve momsen fra sin kunde, men

undlade at indbetale momsen til skattemyndighederne.

Enkelte EU-lande har udtrykt stort ønske om at få mulighed for at afprøve

generel omvendt betalingspligt for moms på indenlandske handler mellem

virksomheder for at bekæmpe momssvig mellem virksomheder i en kæde (såkaldt

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

momskarruselsvig). Omvendt betalingspligt for moms er i dag alene mulig på

udvalgte sektorer i en midlertidig periode frem til 31. december 2018.

Ønsket skal ses i lyset af, at generel omvendt betalingspligt udelukker MTIC-svig.

Den sælgende virksomhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan

forsvinde uafhængigt af, at den købende virksomhed opnår fradrag herfor.

Omvendt er et system med generel omvendt betalingspligt forbundet med en

række negative effekter. Fx er mulighederne for svindel ved at sælge varer og

ydelser til endeligt forbrug uden moms (sort økonomi) større. Dertil kommer, at

momssystemet bliver mere kompliceret både for erhvervslivet og

skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både normal og omvendt

betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over 10.000 euro) eller

på tværs af lande. Omvendt betalingspligt indebærer, at en sælgende virksomhed i

højere grad skal kende og evt. undersøge køberens forhold, idet der skal opkræves

moms, hvis køber er en forbruger, men ikke hvis køber er en anden virksomhed.

Samtidig må det forventes, at den sælgende virksomhed i visse tilfælde kan

komme til at hæfte for momsen, såfremt køberen ikke er identificeret korrekt, og

salget dermed ikke pålægges moms korrekt. Med normal betalingspligt skal sælger

opkræve moms ved alle salg, uanset om køber er forbruger eller virksomhed.

Kommissionen har fremsat forslaget på baggrund af drøftelser i ECOFIN i løbet

af 2016, hvor enkelte EU-lande udtrykte et stort politisk ønske om, at

Kommissionen skulle fremsætte et forslag om generel omvendt betalingspligt. I

Kommissionens handlingsplan for momsområdet har Kommissionen derimod

foreslået, at momssystemet ændres mere grundlæggende

(”det endelige

momssystem”),

således at grænseoverskridende leveringer mellem virksomheder

behandles momsmæssigt på samme vis som indenlandske handler mellem

virksomheder.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give EU-lande med særligt store problemer med

momskarruselsvig en mulighed for at afprøve generel omvendt betalingspligt for

moms som et værn mod svindlen. Kommissionens oprindelige forslag har i

hovedtræk følgende elementer:



Kommissionens forslag giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissi-

onen om tilladelse til midlertidigt at indføre

generel

omvendt betalingspligt

for moms på leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der

overstiger

10.000 euro pr. faktura. Grænsen på 10.000 euro er ifølge Kommis-

sionen sat for at ramme de højværditransaktioner, der er mest udsatte for

karusselsvig, og samtidig friholde de mindste virksomheder fra administrati-

ve byrder ved forslaget. Den konkrete grænse svarer desuden til den tærskel,

bl.a. Tjekkiet oprindeligt har anmodet om. Forslaget giver ikke mulighed

for, at et land kan udvælge sektorer eller enkelte varegrupper/tjenester til

omvendt betalingspligt, mens andre varer og tjenester følger det normale

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren



momssystem

. For leverancer mellem virksomheder

under

10.000 euro pr.

faktura vil momsreglerne være uændrede. Forslaget indebærer heller ikke

ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre midlertidig generel

omvendt betalingspligt i EU-lande, som er særligt ramt af momskarrusel-

svig. Kommissionens forslag indebærer, at lande på basis af følgende krite-

rier vil kunne ansøge: 1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. po-

int højere end det gennemsnitlige momsgab blandt EU-landene

, 2) moms-

karruselsvig udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og 3) øvrige

kontrolforanstaltninger som værn mod momskarruselsvig er konstateret in-

effektive.

Kommissionens forslag giver også EU-lande, der ikke opfylder ovenstående

kriterier, mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis 1)

landet grænser op til et land, der har valgt at indføre midlertidig generel om-

vendt betalingspligt, 2) der er konstateret en høj risiko for, at svigen flytter

fra landet, der har indført generel omvendt betalingspligt til det pågældende

naboland og 3) øvrige kontrolforanstaltninger som værn mod momssvig er

konstateret ineffektive.

Kommissionens forslag medfører en række rapporteringsforpligtelser frem

til 2022, både for de lande, som vælger at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, og for de lande, som ikke indfører generel omvendt betalingspligt.

EU-lande, som indfører omvendt betalingspligt for moms, skal ifølge for-

slaget etablere elektroniske rapporteringskrav til alle momspligtige personer.

Kommissionens forslag indebærer, at det er muligt at trække tilladelser til-

bage, såfremt det viser sig, at generel omvendt betalingspligt i et EU-land

har en betydelig negativ effekt på det indre marked, idet momssvigen kan

flytte til andre lande, som ikke har indført omvendt betalingspligt.

Kommissionen har pligt til at overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis to

EU-lande informerer Kommissionen om, at momssvigen er øget som følge

af indførslen af generel omvendt betalingspligt i et EU-land.

Kommissionens forslag indebærer, at muligheden for at anvende generel

omvendt betalingspligt for moms er en midlertidig ordning, som skal udlø-

be 30. juni 2022.

Det er et krav i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), at en undtagelsesbestemmelse af denne karakter skal være midlertidig og

medføre mindst mulige forstyrrelser af det indre marked.

På de tekniske møder har der særligt været uenighed om, 1) hvilke betingelser

landene skal opfylde for at indføre generel omvendt betalingspligt, 2) hvem der

skal have kompetence til at indrømme og tilbagetrække tilladelser til lande, der

Dog med undtagelse af de muligheder, der i forvejen eksisterer for at indføre omvendt betalingspligt for bestemte sekto-

rer og varegrupper fx tablets og pc’er.

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner i en analyse fra 2016, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014 samt at 11

lande (Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovaktiet) umiddelbart

har et momsgab, som er mindst 5 pct.point større end EU-gennemsnittet i 2014.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

ansøger om at indføre generel omvendt betalingspligt samt 3) i hvilket omfang

direktivet skal være tidsbegrænset,

jf. nedenfor.

Det maltesiske formandskab

kompromisforslag i juni 2017.

præsenterede

forlængelse

heraf

1. Betingelser for at kunne indføre generel omvendt betalingspligt

I henhold til kompromisforslaget skal vurderingen af omfanget af momssvig tage

udgangpunkt i Kommissionens opgørelse fra 2016 af EU-landenes momsgab i

2014. Dette var i juni 2017 ifølge Kommissionen de senest opgjorte skøn.

Derudover er det uddybet, hvordan et land skal dokumentere, at øvrige

kontrolforanstaltninger, som værn mod momskarruselsvig, er konstateret ineffek-

tive.

Der er i kompromisforslaget indsat et proportionalitetskrav, der består af to ele-

menter. For det første skal det land, som ønsker at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, kunne påvise, at den estimerede øgede regelefterlevelse og opkrævning

af moms (gevinster) er mindst 25 pct. større end de forventede øgede byrder, som

virksomheder og skatteadministrationen pålægges. Det er i kompromisforslaget

ikke specificeret, hvordan gevinster og byrder konkret skal opgøres. For det andet

er det foreslået som et krav, at generel omvendt betalingspligt ikke må medføre

højere omkostninger for virksomheder og skatteadministrationer, end der er for-

bundet med andre kontrolforanstaltninger.

Kompromisforslaget fjerner muligheden for, at andre EU-lande midlertidigt kan

indføre generel omvendt betalingspligt, hvis landet bl.a. deler grænser med et land,

der midlertidigt indfører generel omvendt betalingspligt. Dette skyldes en vurde-

ring fra Rådets Juridiske Tjeneste, der ikke finder denne mulighed i overensstem-

melse med proportionalitetsprincippet og kriteriet om, at forslaget skal medføre

mindst mulig forstyrrelse af det indre marked.

Kompromisforslaget indeholder yderligere oplysningskrav (i forhold til

Kommissionens forslag) til de lande, som ønsker at anvende generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. De nye krav indebærer, at lande som indfører generel

omvendt betalingspligt løbende skal udlevere en række data om personer, der er

blevet strafforfulgt for momssvig, personer som er blevet afregistreret for moms,

og personer som ikke rettidigt har indgivet en momsangivelse i to perioder.

2. Kompetencen til at indrømme og tilbagetrække tilladelser

Kompromisforslag lægger op til, at det er Rådet, der på baggrund af en indstilling

fra Kommissionen kan give et EU-land tilladelse til at indføre generel omvendt

betalingspligt (fremfor at det er Kommissionen som kan indrømme tilladelser,

som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

For så vidt angår muligheden for at trække tilladelser tilbage, er det blevet

foreslået, at Kommissionen indstiller til Rådet, at tilladelserne skal trækkes tilbage.

Kommissionens indstilling vil herefter blive tiltrådt af Rådet, medmindre Rådet

enstemmigt afviser Kommissionens indstilling inden for 30 dage (fremfor at det er

Kommissionen som har kompetencen til at trække tilladelser tilbage, som

foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Derudover indgår det i kompromisforslaget, at Kommissionen har pligt til at

overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis blot ét EU-land informerer

Kommissionen om øget momssvig som følge af indførslen af generel omvendt

betalingspligt (fremfor to EU-lande, som foreslået af Kommissionen). Dertil

kommer, at de lande, der indfører generel omvendt betalingspligt, foreslås at

skulle afrapportere til Kommissionen efter ét år, hvor ordningen er afprøvet

(fremfor to år som Kommissionen har foreslået). Kommissionen kan dog tidligst

foreslå, at en tilladelse trækkes tilbage efter ét år (fremfor 6 måneder, som

Kommissionen har foreslået).

3. Tidsbegrænsning af direktivet

Kommissionen og formandskabet har lagt op til, at forslaget skal være

tidsbegrænset frem til 30. juni 2022 (dvs. oprindeligt ca. fem år). Nogle lande

ønsker dog, at direktivet skal være gældende i en kortere periode (fx to til tre år),

mens enkelte lande ventes at ønske en længere periode (mere end fem år).

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget skal i høring ved Europa-Parlamentet. Oprindeligt forventedes Europa-

Parlamentet at komme med en udtalelse 29. november 2017. Siden forslaget blev

blokeret på ECOFIN i juni 2017 har der i Europa-Parlamentet ikke været yderli-

gere drøftelser, ligesom der heller ikke foreligger en ny dato for, hvornår man kan

forvente en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at momsdirektivet forhindrer EU-landene i at kunne

anvende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er kun muligt at give

EU-lande mulighed for at anvende generel omvendt betalingspligt ved et lovgiv-

ningsinitiativ på EU-plan, som ændrer direktivet.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med inden-

landske handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den sælgende

virksomhed, som opkræver moms for sine salg og afregner momsen til skatte-

myndighederne. Den købende virksomhed kan fradrage den købsmoms, som

virksomheden har betalt for sine køb, når den indbetaler salgsmoms.

Momsdirektivet giver mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på inden-

landske handler mellem virksomheder på bestemte områder. I Danmark er der i

forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektricitet, CO2-kvoter,

CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mobiltelefoner, compu-

terchips, spillekonsoller, tablet-pc’er

og bærbare computere. Der blev indført om-

vendt betalingspligt på disse områder, da der blev konstateret omfattende organi-

seret svig med disse varegrupper. Kommissionen har meddelt, at der vil blive

fremsat forslag om, at ovennævnte mulighed forlænges frem til, at reglerne for det

endelige momssystem træder i kraft.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

En vedtagelse af nærværende forslag har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser,

idet forslaget blot giver visse EU-lande mulighed for at indføre generel omvendt

betalingspligt midlertidigt. Danmark opfylder ikke de af formandskabet foreslåede

betingelser vedrørende momsgab og momskarruselsvig for at indføre generel om-

vendt betalingspligt.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksom-

heder i Danmark. Såfremt andre EU-lande vælger at indføre generel omvendt

betalingspligt vil det dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder

etableret i disse lande.

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse til forslaget, at et momssystem

med omvendt betalingspligt kan øge eksisterende svigformer, som forventes at

blive mere udbredt i detailledet af handelskæden. Muligheden for at købe varer og

tjenesteydelser med omvendt betalingspligt (og dermed i praksis uden moms) for-

ventes at øge incitamentet til at misbruge andres momsnumre. Herved kan virk-

somheder eller personer, som ellers ikke er berettiget til at købe varer eller tjene-

steydelser med omvendt betalingspligt, få mulighed for i praksis at erhverve disse

varer og tjenesteydelser uden moms.

I det nuværende momssystem sker grænseoverskridende handler mellem virk-

somheder med omvendt betalingspligt. Det har medført, at der er opstået et svig-

koncept, hvorved virksomheder kan købe varer fra andre lande uden moms og

sælge disse varer videre med moms. Virksomheden forsvinder dog uden at indbe-

tale den opkrævede salgsmoms til skattemyndighederne. Kommissionen anfører,

at dette koncept vil kunne overføres på nationalt niveau i de lande, der indfører

generel omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører ligeledes, at incitamentet

til at sælge varer videre uden moms på det sorte marked vil øges.

Erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer eller EU-lande, som endnu ikke havde ind-

ført omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører, at der er risiko for, at det

samme vil ske i forbindelse med, at enkelte lande indfører generel omvendt beta-

lingspligt for moms.

Endelig må det forventes, at de, der vil omgå systemet, kunstigt vil opdele faktu-

raerne, så de kommer under 10.000 euro.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at forslagets gennemførelse kan få

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, såfremt andre EU-lande indfører ge-

nerel omvendt betalingspligt.

8. Høring

For høringssvar henvises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 21. marts 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene var på ECOFIN 16. juni 2017 indstillet på at vedtage

kompromisforslaget, men der kunne ikke opnås enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så momsprovenuet

sikres, og det indebærer færrest muligt administrative byrder for virksomheder,

samt at risikoen for svindel minimeres.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. Fra dansk side har man derfor heller ikke et ønske om at

indføre generel omvendt betalingspligt for moms i Danmark. Det skyldes bl.a., at

erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer. Systemet vurderes at indebære en række

negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder bl.a. øgede

administrative byrder, jf. høringssvarene, og nye former for svig. Hvis generel

omvendt betalingspligt indføres i nogle lande, vil der være en risiko for, at svigen

flytter til andre EU-lande.

Formålet med forslaget er at give EU-lande, der har særligt store problemer med

momssvig mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis

er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt.

andre lande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt. Rege-

ringen ser positivt på, at muligheden for at nabolande kan indføre generel om-

vendt betalingspligt er udgået i det seneste kompromisforslag henset til de juridi-

ske indvendinger herom.

Regeringen kan acceptere en løsning på linje med kompromisforslaget fra juni

2017, og finder det vigtigt at fastholde, at tilladelser skal kunne trækkes tilbage, og

at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det indre

marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forudgående drøftelser af omvendt

betalingspligt for moms, herunder i forbindelse med ECOFIN 15. januar 2016,

25. maj 2016 og 17. juni 2016. Udvalget blev orienteret om forslaget i forbindelse

med præsentationen på ECOFIN 27. januar 2017 og i forbindelse med ECOFIN

21. marts 2017. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 9. februar

2017. Folketingets Europaudvalg blev forelagt det maltesiske formandskabs kom-

promisforslag 14. juni 2017 forud for ECOFIN 16. juni 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Direktiv om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tids-

skrifter

KOM(2016) 758

1. Resume

På ECOFIN sigtes der efter politisk enighed om vedtagelse af direktivforslaget om ændring af

momssystemdirektivet for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter.

Det er med de nuværende momsregler muligt for de enkelte EU-lande at indføre en nedsat moms-

sats (minimum 5 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Dertil kommer, at nogle EU-lande

har mulighed for at indføre såkaldt stærkt nedsatte momssatser (lavere end 5 pct.) eller nulmoms

på visse trykte medier. Derimod skal elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter efter de gældende

regler belægges med standardmomssatsen i de enkelte EU-lande (minimum 15 pct.).

Forslaget skal give EU-landene større frihed til at nedsætte momssatserne på elektroniske udgi-

velser og dermed fjerne eksisterende begrænsninger for at pålægge samme momssats på hhv. trykte

og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. I det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover får EU-landene mulighed for at anvende samme stærkt

nedsatte satser (under 5 pct.) og nulsatser for elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter, som de

måtte have anvendt på trykte versioner pr. 1. januar 2017.

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom om den momsmæssige forskelsbehandling af

elektroniske og trykte bøger. Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en skriftlig udta-

lelse om dommens konsekvenser. I henhold til den skriftlige udtalelse vil det efter direktivforsla-

gets vedtagelse fortsat være muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publikatio-

ner momsmæssigt forskelligt, såfremt det kan begrundes objektivt.

Det maltesiske formandskabs kompromis blev ikke vedtaget på ECOFIN 16. juni 2017,

selvom hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage det. Forslaget er efterfølgende

ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau, og det er derfor uklart, om det bulgarske for-

mandskabs sigte om at opnå enighed på dette ECOFIN vil lykkes.

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides eller alterna-

tivt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører konkurrenceforvridning mellem

EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere kompliceret for erhvervslivet. Samtidig ønskes

det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte gen-

nem nedsatte momssatser. Regeringen er dog åben for at give de enkelte EU-lande mulighed for

at ligestille elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter med trykte publikationer og kan derfor støtte

en løsning på linje med det seneste kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 1. december 2016 fremsat forslag om ændring af momssy-

stemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår momssatser for bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget blev fremlagt sammen med en pakke af forslag om

modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

på tværs af grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og KOM(2016) 757).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til det gældende momsdirektiv skal

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrif-

ter belægges med den normale momssats (mindst 15 pct.) i de enkelte EU-lande.

De gældende regler giver alle EU-landene mulighed for at anvende en nedsat

momssats (mindst 5 pct.) på alle former for

trykte

medier. Derudover har nogle

EU-lande mulighed for at anvende såkaldte stærkt nedsatte satser (lavere end 5

pct.) og nulsatser (momsfritagelse med ret til fradrag for moms på indkøb) på

visse trykte medier

. Fx er der i Danmark nulmoms på trykte aviser.

Ifølge de gældende regler må EU-landene anvende op til to nedsatte momssatser,

som mindst skal være på 5 pct. I tillæg hertil har nogle EU-lande yderligere und-

tagelser, der indebærer, at der er stærkt nedsatte momssatser på bestemte varer

(dvs. under 5 pct. og nulmoms). Disse yderligere undtagelsesmuligheder for stærkt

nedsatte momssatser og nulmoms tælles ikke med i opgørelsen af et lands samlede

antal nedsatte momssatser.

Der gøres opmærksom på, at Kommissionen 18. januar 2018 fremsatte et andet

forslag, som øger EU-landenes fleksibilitet i forhold til generelt at anvende nedsat-

te satser, stærkt nedsatte satser og nulsatser. Kommissionens forslag rummer, hvis

det vedtages uændret, bl.a. tilsvarende (og yderligere) frihedsgrader ift. fastsættel-

sen af momssatser på elektroniske udgivelser, som det aktuelle forslag, og vil såle-

des overflødiggøre dette, såfremt det pågældende forslag vedtages. Det pågælden-

de forslag behandles stadig på arbejdsgruppeniveau. Der henvises til Skattemini-

steriets reviderede grund- og nærhedsnotat om det pågældende forslag, som er

oversendt til Folketinget 11. april 2018.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give alle EU-lande mulighed for at anvende de sam-

me momssatser på både elektroniske og trykte udgaver af hhv. bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kommissionens oprindelige forslag indebar, at alle EU-lande fik mulighed for frit

at fastsætte momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de er trykte

eller elektroniske. Dvs. at alle EU-lande vil kunne anvende nedsatte satser (mindst

5 pct.), stærkt nedsatte satser (under 5 pct.) og nulmoms på

elektroniske

bøger, avi-

ser og tidsskrifter, og at alle EU-lande (og ikke længere kun de EU-lande, der hav-

de en særlig undtagelse) ville få mulighed for at anvende stærkt nedsatte momssat-

ser (under 5 pct.) og nulsats for alle former for

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter,

jf. tabel 1.

Disse særlige undtagelser er af historiske årsager, som skyldes, at en række lande ved indtræden i det europæiske fælles-

skab havde stærkt nedsatte momssatser eller nulmoms, som de har bibeholdt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

I det maltesiske formandskabs kompromisforslag fra juni 2017 er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover kan de EU-lande, der pr. 1.

januar 2017 anvendte en stærkt nedsat sats (under 5 pct.) og nulsatser i forbindelse

med levering af

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter, også kunne anvende disse

stærkt nedsatte satser og nulsatser, når de samme varer leveres

elektronisk.

Kom-

promisforslaget vil således fjerne de eksisterende begrænsninger for at pålægge

samme momssats på hhv. trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter.

Kompromisforslaget indebærer til forskel fra Kommissionens forslag ikke mulig-

heden for, at alle EU-lande (og ikke kun de EU-lande, der har særlig undtagelse

hertil) frit kan anvende stærkt nedsatte momssatser eller nulsats på trykte bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget ændrer således ikke på de historisk betingede særli-

ge undtagelser for stærkt nedsatte momssatser og nulmoms, som visse EU-lande

benytter.

Tabel 2

Sammenligning af gældende ret og forslaget om momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Nugældende

regler

Minimum 5 pct.

og særlige

undtagelser

Minimum 15 pct.

Kommissionens

forslag

Intet minimum.

Seneste kompromisfor-

slag

Ingen ændring af regler.

Trykte bøger, aviser og tidsskrifter

Elektroniske bøger aviser og tidsskrifter

Intet minimum.

Minimum 5 pct.

Lavere sats og nulsats

er mulig, hvis det blev

anvendt for trykte versi-

oner pr. 1. januar 2017,

jf. særlige undtagelser.

Anm.: 1) Bulgarien er det eneste EU-land, som anvender standardmomssatsen på både trykte bøger, aviser og

tidsskrifter. Øvrige EU-lande anvender under visse betingelser en nedsat sats (mindst 5 pct.) på trykte aviser,

bøger og/eller tidsskrifter. I tillæg hertil anvender nogle EU-lande yderligere stærkt nedsatte satser og

nulmoms på trykte bøger, aviser og/eller tidsskrifter,

jf. anmærkning 2).

2) En række lande har særlige undtagelser, som tillader en stærkt nedsat sats (mindre end 5 pct.) eller

nulmoms på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Frankrig har stærkt nedsat sats (2,1 pct.) på trykte aviser og

tidsskrifter. Estland og Italien har en stærkt nedsat sats (4 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Luxembourg har en stærkt nedsat sats (3 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Følgende lande har

nulmoms: Belgien (trykte aviser og tidsskrifter), Danmark (trykte aviser), Irland (trykte bøger), Storbritaninen

(trykte bøger, aviser og tidsskrifter).

3) Frankrig og Italien har i strid med reglerne nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kilde:

”VAT

rates applied in the Member States of the European Union

– situation at 1st January 2017”

Kommissionens konsevensanalyse af direktivforslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har 1. juni 2017 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil

der blandt medlemmerne var bred tilslutning. Europa-Parlamentet påpeger, at

forslaget skal sikre et forenklet momssystem, som er resistent overfor svig, og

som tilgodeser erhvervslivet, og at den fleksibilitet, som forslaget indebærer, på

ingen måde foregriber det endelige momssystem.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at der i momsdirektivet er fastsat harmoniserede be-

stemmelser om anvendelse af momssatser på elektroniske bøger, aviser og tids-

skrifter, som forhindrer EU-landene i at belægge disse med de samme lave moms-

satser som dem, der i øjeblikket anvendes på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Disse bestemmelser kan kun ændres ved et lovgivningsinitiativ på EU-plan, som

ændrer direktivet. Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Bøger og tidsskrifter belægges i Danmark med 25 pct. moms, uanset om der er

tale om fysiske eller elektroniske bøger og tidsskrifter.

Trykte aviser belægges i Danmark med såkaldt nulmoms. Det betyder, at en trykt

avis er fritaget for moms ved salget, men virksomheden har ret til fradrag for den

moms, der er betalt ved indkøb, der er anvendt til at producere avisen. Elektroni-

ske aviser belægges med den danske normalsats på 25 pct. i overensstemmelse

med direktivets gældende regler.

Hensigten med direktivforslaget er at give de enkelte EU-lande en

mulighed

for at

ændre momssatserne på bøger, aviser og tidsskrifter i elektronisk form.

EU-Domstolens dom af 7. marts 2017 vedr. moms på bøger

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom i sag C-390/15 om den moms-

mæssige forskelsbehandling af elektroniske og fysiske bøger. Dommen vedrører

en polsk sag om muligheden for momsmæssigt at forskelsbehandle fysiske og

elektroniske bøger. Dommen fastslår, at fysiske og elektroniske bøger er sammen-

lignelige, og at det derfor kun er muligt at forskelsbehandle fysiske og elektroniske

bøger, såfremt forskelsbehandlingen beror på et lovligt formål.

EU-Domstolen kommer i den konkrete sag frem til, at henset til at alle elektroni-

ske ydelser i dag behandles momsmæssigt ens, hvilket skaber klare, enkle og ens

regler, er det et lovligt formål at forskelsbehandle fysiske og elektroniske bøger.

Forskelsbehandlingen var derfor i den konkrete sag lovlig.

Rådets Juridiske Tjeneste er, bl.a. på opfordring af Danmark, kommet med en

skriftlig udtalelse om dommens konsekvenser. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer,

at det fortsat er muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publika-

tioner momsmæssigt forskelligt, såfremt den forskellige behandling kan begrundes

objektivt.

Det vides dog ikke, hvordan EU-Domstolen konkret vil forholde sig til en fortsat

opretholdelse af differentierede satser, herunder hvilke objektive begrundelser der

kan begrunde differentierede satser, såfremt direktivforslaget vedtages.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

For det oprindelige forslag fra Kommissionen blev det vurderet, at forslaget kun-

ne få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldtes, at

forslaget indebar, at momssatserne på både

trykte

elektroniske

bøger, aviser og

tidsskrifter kunne nedsættes frit. Levering af trykte bøger, aviser og tidsskrifter

anses som levering af varer. Når virksomheder, hjemhørende i andre EU-lande,

leverer varer til Danmark, belægges de med dansk moms, når virksomheden sæl-

ger varer til danske forbrugere over den danske fjernsalgsgrænse (280.000 kr. år-

ligt). Det oprindelige forslag bevirkede således, at der var risiko for, at danske

virksomheder i endnu højere grad blev udsat for en konkurrenceforvridning (sær-

ligt fsva. bøger i trykt form) fra virksomheder etableret i EU-lande med lavere

momssatser, der sælger for en samlet værdi

under

den danske fjernsalgsgrænse. Det

bemærkes dog, at der i mellemtiden, i december 2017, er vedtaget en revision af

momsreglerne, der bl.a. indebærer en harmonisering til en fælles, relativt lav fjern-

salgsgrænse på 10.000 euro for grænseoverskridende salg af varer eller ydelser

indenfor EU. Når disse reviderede regler er implementeret, mindsker det alt andet

lige risikoen for konkurrenceforvridning ved andre landes brug af nedsatte moms-

satser, inkl. på fysiske udgivelser.

Ydermere bemærkes, at idet formandskabets seneste kompromisforslag indskræn-

ker forslagets anvendelsesområde, således at EU-landene blot får mulighed for at

ændre momssatserne på

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter vurderes forslaget

ikke at få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det skyldes, at bøger, aviser og tidsskrifter i

elektronisk

form betragtes som elek-

troniske ydelser, som allerede i dag skal belægges med dansk moms, når de sælges

til danske forbrugere, uanset om virksomheden sælger elektroniske ydelserunder

den danske fjernsalgsgrænse (på 280.000 kr.) og er hjemhørende i et andet EU-

land med andre og evt. lavere satser end i Danmark.

8. Høring

Der henvises til samlenotatet af 6. juni 2017 om sagen til Folketingets Europaud-

valg for gengivelse af danske høringssvar om Kommissionens oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene var på ECOFIN 16. juni 2017 indstillet på at vedtage

kompromisforslaget, men der kunne ikke opnås enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides

eller alternativt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører kon-

kurrenceforvridning mellem EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere

kompliceret for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at vedtagelsen i december af

forslaget om revision af momsreglerne alt andet lige mindsker risikoen for kon-

kurrenceforvridning ved andre landes anvendelse af nedsatte momssatser. Samti-

dig ønskes det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til

selektiv erhvervsstøtte gennem nedsatte momssatser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Regeringen er dog åben for at give enkelte EU-lande mulighed for at indføre ned-

satte og stærkt nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter

og kan støtte en løsning på linje med kompromisforslaget. Det skal ses i lyset af,

at gældende regler sikrer, at elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter som ud-

gangspunkt altid skal belægges med dansk moms, når de sælges til danske forbru-

gere, samt at der vil være mulighed for at ligestilling af digitale og trykte aviser mv.

i Danmark, da nulmomsordningen for trykte aviser vil kunne udvides til digitale

aviser.

Regeringen er positiv overfor den indskrænkning af mulighederne for at anvende

stærkt nedsatte satser eller nulsatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter,

som kompromisforslaget indebærer ift. Kommissionens oprindelige udspil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om det forventede forslag i forbindelse

med orienteringen om Kommissionens handlingsplan på momsområdet, og Rå-

dets konklusioner herom, i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016

og i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 21. marts 2017. Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat om forslaget 21. december 2016. Folketingets Europaud-

valg blev forelagt forslaget 14. juni 2017 forud for ECOFIN 16. juni 2017 med

henblik på forhandlingsoplæg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

agsordenspunkt 4:

Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV)

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

1. Resume

ECOFIN forventes 25. maj 2018 at drøfte den såkaldte bankpakke i form af forslag til yder-

ligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). Der er tale om en lovgiv-

ningspakke vedr. bl.a. revision af EU-reglerne om kapitalkrav (CRR/CRD IV). Pakken

indeholder bl.a. også en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD), jf. separat dagsordens-

punkt.

Pakken blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6. december 2016.

Pakken omfatter alle EU-lande, og indgår samtidig som et risikoreduktionstiltag i styrkelsen af

bankunionen.

Forslaget vedr. CRR/CRD IV skal styrke kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet,

og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU-landene. Forslagene ventes

at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En mere modstandsdygtig europæisk

banksektor vil samtidig påvirke samfundsøkonomien positivt. Forslaget gennemfører bl.a. eksi-

sterende standarder fra Basel-Komitéen, herunder et gearingskrav, krav om stabil finansiering

(NSFR) og reviderede regler for markedsrisiko. Derudover indebærer revisionen øget proportio-

nalitet i reglerne for større og mindre banker, en vis harmonisering af EU-landenes og de kompe-

tente myndigheders valgmuligheder, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-krav (krav til institut-

ternes individuelle solvensbehov).

Det bulgarske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men det er uklart,

om det er muligt, da nogle lande fortsat ser væsentlige udståender i forhandlingerne. Efter enighed

i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes robusthed og den finan-

sielle stabilitet, samtidigt med at tiltagene understøtter effektiv kreditformidling, vækst og beskæf-

tigelse. Særlige danske prioriteter er ændringerne vedr. markedsrisiko, krav om stabil finansie-

ring (NSFR) og gearingskrav, som alle kan have stor betydning for det danske realkreditsystem.

Danske prioriteter vedrører derudover særligt rammerne for fastsættelse af søjle II-krav og en

revision af makroprudentielle værktøjer, reglerne om rapportering og offentliggørelse samt ændring

af aflønningsreglerne. Regeringen finder det generelt afgørende, at implementeringen af globale

standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og vel-

fungerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit.

Der henvises generelt til tidligere samlenotater til Folketingets Europaudvalg om sagen, senest

forud for ECOFIN 13. marts 2018. Regeringen forelagde sagen til forhandlingsoplæg på mødet

i Europaudvalget den 1. december 2017 forud for ECOFIN den 5. december 2017 mhp. at

støtte en politisk enighed (generel indstilling) på linje med det på daværende tidspunkt foreliggen-

de kompromisforslag. Der henvises også til grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28.

februar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 25. maj 2018 fastholder på centrale områder gene-

relt kompromisforslaget beskrevet i samlenotaterne forud for ECOFIN 5. december 2017 og

13. marts 2018, herunder vedr. NSFR, rapportering og offentliggørelse, fastsættelse af søjle II-

krav og revision af makroprudentielle værktøjer.

Der har dog i forbindelse med seneste ECOFIN-drøftelse 13. marts 2018 og siden da været

drøftelser af, hvorvidt et nyt regime for kapitalkrav vedrørende markedsrisiko (krav til kapital

for at modstå tab på finansielle aktiver, fx aktier og obligationer) skal gennemføres allerede på

nuværende tidspunkt, idet den internationale standard er blevet udskudt og der fortsat pågår

arbejde i Basel-regi.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 25. maj 2018 indebærer på den baggrund, at ende-

lig EU-implementering af det nye regime for kapitalkrav for markedsrisiko udskydes til Basel-

komitéen har fastlagt sine endelige standarder vedrørende markedsrisiko. Det gælder også de dele

af reglerne om markedsrisiko, der omhandler de særlige danske udfordringer vedr. behandlingen

af realkreditobligationer samt valutarisiko og renterisiko, hvor kompromisforslaget forud for

ECOFIN 5. december 2017 i væsentlig grad imødekom danske prioriteter.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 25. maj 2018 vurderes samlet set i væsentlig grad

at tage højde for de danske prioriteter. Det seneste kompromisforslag tilgodeser således fortsat

centrale danske prioriteter vedr. fx gearingskrav og NSFR, hvor de foreslåede regler tager hensyn

til dansk realkredit. Fra dansk side havde man foretrukket at fastholde kompromisforslaget til

ECOFIN 5. december 2017 om implementering af reglerne om markedsrisiko. Man vil dog

kunne tilslutte sig det foreliggende kompromisforslag om markedsrisiko.

Fra dansk side vil man på den baggrund kunne tilslutte sig en løsning på linje med det forelig-

gende kompromis, idet de danske interesser i sagen vurderes at være håndteret på en tilfredsstil-

lende måde.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen

(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også

en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og forhandles samlet. Kommis-

sionens forslag vedr. CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes kreditin-

stitutters modstandsdygtighed yderligere.

Siden den finansielle krise er der i EU gennemført betydelige reformer af de lov-

givningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne er gennemført for

dels at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige

kriser, dels sikre, at der ikke for fremtiden vil være behov for, at EU-landene red-

der finansielle virksomheder, hvis de kommer i problemer, bl.a. med store statsfi-

nansielle konsekvenser til følge. CRR og CRD IV er væsentlige elementer i denne

styrkelse, herunder i form af skærpede kapital- og likviditetskrav, og udgør grund-

laget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (inkl. realkreditinstitutter

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

o.l.) i EU. CRR/CRD IV fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksom-

hed, herunder kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Forslagene omfatter alle EU-lande. Kommissionens forslag indgår samtidig i ar-

bejdet med at styrke bankunionen, idet de kan reducere risici i den finansielle sek-

tor (såkaldte risikoreduktionstiltag). Der arbejdes parallelt med et forslag til øget

risikodeling i bankunionen i form af en fælles indskydergaranti (EDIS) og en per-

manent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).

Retsgrundlaget for forslaget til revision af CRR/CRD IV er artikel 114 i Traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og

Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD IV gennemfører bl.a. en række eksisterende interna-

tionale standarder fra Basel-Komitéen. Det drejer sig om de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

(NSFR).

Det drejer sig derudover om implementering af Basel-standarder vedr.

markedsrisiko.

Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev indført efter

finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivningen. Endelig fore-

slås der en vis harmonisering af de valgmuligheder, som EU-landene og de kom-

petente myndigheder i dag har til rådighed, fx rammerne for fastsættelsen af søjle

II-krav (individuelt solvensbehov), hvilket bl.a. skal understøtte arbejdet med at

skabe et mere ens regelsæt i EU på området (en ”single rule book”).

Nedenfor beskrives udvalgte centrale elementer og danske prioriteter i Kommis-

sionens forslag og formandskabets seneste kompromisforslag til ECOFIN 25. maj

2018 vedr. CRR/CRD IV:

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Markedsrisiko



Krav om stabil finansiering (NSFR)



Gearingskrav



Store eksponeringer



Rapportering og offentliggørelse



Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål



Revision af makroprudentielle værktøjer



Aflønning

Gearingskravet og NSFR blev introduceret i CRR/CRD IV, men blev ikke fuldt implementeret, da Basel III-

standarderne herom ikke forelå i en endelig form på daværende tidspunkt.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Øvrige udvalgte emner er beskrevet i bilag 1 samt i grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

3.1. Forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR)

Markedsrisiko

Kommissionens forslag introducerer med udgangspunkt i en Basel-standard nye

metoder for opgørelse af kapitalkrav knyttet til markedsrisiko. Markedsrisiko ved-

rører risikoen for at et institut lider tab som følge af kursudsving og andre ændrin-

ger på finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Kapitalkrav knyttet hertil

skal medvirke til at kunne absorbere sådanne tab. Markedsrisiko opgøres på insti-

tutternes ”positioner” i handelsbeholdningen. Handelsbeholdningen omfatter

positioner i finansielle instrumenter, som institutterne aktivt handler mhp. et af-

kast såvel som foranlediget af kundeforretninger.

Ligesom for de ”klassiske” kapitalkrav knyttet til institutternes udlånsrisici foreta-

ges ved fastsættelsen af kapitalkravene for markedsrisiko en vurdering af de kon-

krete risici forbundet med instituttets beholdninger (en ”risikovægtning”, som er

højere des større risici er på de konkrete beholdninger). Kapitalkravet (det nomi-

nelle krav målt i kroner) fastsættes ved at beregne én eksponerings følsomhed

over for relevante risikofaktorer og herefter gange med den på forhånd fastsatte

risikovægt, som herefter ganges med kapitalkravet i pct. for at opnå det nominelle

krav.

Ligesom for udlånsrisiko kan institutterne også for markedsrisiko anvende for-

skellige tilgange til opgørelsen:

Under standardmetoden benytter institutterne standardiserede risikovægte til at

opgøre markedsrisikoen. Der lægges som noget nyt op til, at institutter med store

handelsbeholdninger o.l. skal anvende en mere avanceret standardmetode end

hidtil, mens institutter med mindre handelsbeholdninger o.l. fortsat kan bruge den

gældende

–

simplere

–

standardmetode.

Under den interne metode benytter institutterne

–

under regulering og tilsyn

–

egne interne risikomodeller til at opgøre markedsrisikoen. Forslaget gør den inter-

ne metode mere risikofølsom og avanceret end hidtil og strammer reglerne for

institutternes muligheder for at benytte metoden. Der indføres samtidig krav om,

at institutter, der bruger metoden, løbende skal sammenligne resultatet af deres

interne opgørelser med den avancerede standardmetode.

Institutter med helt små handelsbeholdninger vil fortsat kunne undtages fra mar-

kedsrisikokravene. Forslaget hæver tærsklen fra 15 mio. euro til 50 mio. euro (dog

maksimalt 5 pct. af de samlede aktiver), mens der samtidig foretages tekniske æn-

dringer i opgørelsesmetoden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Forslaget forventes samlet særligt at medføre øgede kapitalkrav til institutter, der

benytter standardmetoden (idet kapitalkravet tidligere er øget for så vidt angår den

interne metode). Dermed sikres også mere konsistens mellem metoderne.

Med den nye standardmetode og den nye interne metode vil kapitalkravet generelt

blive højere, særligt for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobligationer. I

Danmark har bl.a. pengeinstitutter generelt betydelige mængder realkreditobligati-

oner i deres handelsbeholdninger, og vil blive påvirket af ændringerne i markedsri-

sikoreglerne. Det skyldes bl.a., at realkreditobligationer ifølge Kommissionens

forslag tildeles en risikovægt på 2 pct. til at dække kreditrisiko under den nye stan-

dardmetode. Risikovægten er lavere end den risikovægt på 4 pct., der på nuværen-

de tidspunkt foreslås af Basel-Komitéen. Denne risikovægt er foreløbig og stadig

under revision i Basel-komitéen. I december 2017 annoncerede Basel-komitéen, at

færdiggørelse af revisionen af markedsrisikoreglerne udskydes til december 2018.

Basel-komitéen udskød implementeringsfristen i tre år fra 2019 til 2022.

Fra dansk side har man i forhandlingerne stillet forslag og arbejdet aktivt for at

sænke risikovægten for realkreditobligationer fra de 2 pct. foreslået af Kommissi-

onen til 1 pct., idet en sådan risikovægt vurderes bedre at afspejle historisk obser-

verede risici forbundet med danske realkreditobligationer. Det danske forslag

fremgår af kompromisforslaget fra december 2017. Der er dog tale om helt ny

metode, hvorfor det ikke er muligt at lave en direkte parallel til risikovægten i dag.

Kapitalkravet i dag til realkreditobligationer er dog begrænset sammenlignet med

disse krav.

Markedsrisikoreglerne skal også sikre kapitalkrav, der afdækker institutternes valu-

takurs- og renterisiko. Kapitalkravet for valutakursrisiko forbundet med institut-

ternes positioner i EUR og fx danske kroner (DKK) øges væsentligt ift. i dag.

Forslaget tager højde for det europæiske valutasamarbejde (valutakursmekanismen

ERM II) ved, at DKK likviditetsmæssigt bliver behandlet som en af de valutaer,

hvor der er mest likviditet (og dermed mindst risiko forbundet med valutakursud-

sving). Opgørelsen baseres dog på ERM II’s standardudsvingsbånd på +/-

15 pct.

ift. en centralkurs, og tager således ikke højde for, at DKK som følge af fastkurs-

politikken overfor euroen følger EUR endnu tættere i kraft af et udsvingsbånd på

kun +/- 2,25 pct. fra centralkursen på 746,038 DKK pr. 100 EUR.

Forslaget tager heller ikke højde for, at danske mellemlange og lange renter er tæt

forbundne med EUR-renter, herunder i lyset af fastkurspolitikken. Det medfører,

at kapitalkravene til afdækning af valutakursrisiko mellem DKK og EUR samt

renterisiko mellem DK-renter og EUR-renter øges ift. i dag og vurderes at blive

højere, end hvad risikoen reelt vil tilsige.

Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for, at reguleringen fuldt

anerkender det snævrere danske udsvingsbånd i ERM-II, og at DKK-renter som

følge heraf er tæt forbundne til EUR-renter på mellem og langt sigt. I kompromis-

forslaget fra december 2017 er risikovægten mellem EUR og DKK reduceret fra

21,2 til 4,5 pct., afspejlende den absolutte værdi af det indsnævrede udsvingsbånd.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Korrelationsparameteren mellem DK-renter og EUR-renter er øget fra 50 til 80

pct. for at afspejle den høje faktiske samvariation. Kompromisforslaget fra de-

cember 2017 anerkender derfor implikationerne af fastkurspolitikken.

Derudover ændres reglerne for, hvordan visse obligationer, herunder konverterba-

re realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det vil medføre

betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet afviger fra

nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra praksis i

den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare realkre-

ditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobligationer.

Kommissionen foreslår en overgangsbestemmelse, så de nye regler vedr. markeds-

risiko indfases med en vægt på 65 pct. i en implementeringsperiode på tre år fra

ikrafttrædelse. Kommissionen kan ifølge forslaget forlænge indfasningen ved en

delegeret retsakt.

I forbindelse med ECOFIN 13. marts 2018 opstod en drøftelse af, hvorvidt et nyt

regime for opgørelse af markedsrisiko skal gennemføres allerede på nuværende

tidspunkt. Det skyldes primært, at Basel-komitéen i december 2017 besluttede at

udskyde den endelige implementeringsfrist til 2022, samt at man fortsat er i gang

med at revidere standarden.

Kompromisforslaget til ECOFIN 25. maj 2018 fastholder generelt Kommissio-

nens forslag om en indfasningsperiode af de nye markedsrisikoregler, men forlæn-

ger perioden. Indførelsen forventes at ske i form af først en implementeringsperi-

ode (fire år fra ikrafttrædelse ifølge kompromisforslaget), hvor institutterne skal

forberede sig på de kommende krav og rapportere til myndighederne efter de

kommende krav, efterfulgt af en indfasningsperiode (to år ifølge kompromisfor-

slaget), hvor reglerne indfases med en vægt på 65 pct. Efter de to år vil vægten

automatisk være 100 pct., dvs. reglerne er fuldt indfaset. Forslaget om, at Kom-

missionen har mulighed for at forlænge indfasningen ved en delegeret retsakt,

slettes i kompromisforslaget. Kommissionen skal i stedet rapportere til Rådet og

Europa-Parlamentet om kalibreringen af markedsrisikoreglerne.

Kompromiset medfører endvidere, at institutterne skal rapportere til den kompe-

tente tilsynsmyndighed om, hvad institutternes kapitalkrav under givne kommen-

de regler ville være, hvis sådanne regler var gældende allerede nu. Rapporterings-

kravene er i vidt omfang baseret på kompromisforslaget fra december 2017 (gæl-

der bl.a. behandlingen af realkreditobligationer), idet rapporteringskravene om

nogle emner vil blive fastlagt af Kommissionen i en delegeret retsakt i lyset af de

endelige Basel-standarder (gælder bl.a. behandlingen af valutarisiko). Alle rappor-

teringskrav vil først træde i kraft, når Kommissionen har udstedt denne delegere-

de retsakt. Indtil da fortsætter rapporteringskravene efter de nuværende regler for

opgørelse af markedsrisiko.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Rapporteringskravene vedr. realkreditobligationer og deres konkrete risikovægt er

i det aktuelle kompromisforslag baseret på kompromisforslaget fra december

2017, og således ikke den delegerede retsakt.

Rapporteringskravene vedr. generel valutarisiko er i modsætning til realkreditobli-

gationer omfattet af den delegerede retsakt. Samtidig ventes hensynet til deltagelse

i fastkurssamarbejdet i ERM II dog fastholdt som i kompromisforslaget fra de-

cember 2017.

Endelig anmoder kompromisforslaget Kommissionen om på et senere tidspunkt

at fremsætte forslag om implementering i EU af de endelige Basel-regler som ka-

pitalkrav, som skal erstatte de midlertidige rapporteringskrav, hvor man evt. også

kan foretage andre tilpasninger i det endelige rammeværk for markedsrisiko.

Krav om stabil finansiering (NSFR)

Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard et krav til institutternes stabi-

le finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), der skal sikre, at institutternes

udlån mv. i højere grad er finansieret af passiver med tilstrækkeligt lange løbetider.

Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres

med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme, hvis

instituttet får vanskeligere ved at få adgang til kortsigtet finansiering, som det

f.eks. var tilfældet under den finansielle krise. NSFR skal konkret sikre, at kreditin-

stitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder udlån,

mindst ét år ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.

NSFR stiller krav om, at såkaldt

tilgængelig

stabil finansiering skal være lig med eller

større end den

nødvendige

stabile finansiering.

Tilgængelig stabil finansiering

(Available Stable Funding, ASF) opgøres ud fra institut-

ternes passivside på balancen. De enkelte finansieringskilder (fx indlån, kapital,

udstedte realkreditobligationer mv.) tildeles en vægt (faktor) efter, hvor stabile

(længde af løbetider) de kan siges at være. Jo kortere restløbetid et passiv har, de-

sto mindre stabil finansiering (ASF) vurderes passivet at bidrage med.

Nødvendig stabil finansiering

(Required Stable Funding, RSF) opgøres ud fra institut-

tets aktivside på balancen. Jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansie-

ring er instituttet nødt til at skaffe for at finansiere det og desto lavere er RSF-

faktoren. Således tildeles f.eks. statsobligationer en RSF-faktor på 0 pct. af ekspo-

neringens pålydende, hvilket indebærer, at sådanne aktiver ikke kræver stabil fi-

nansiering. Tilsvarende tildeles beholdninger af de mest højlikvide realkreditobli-

gationer en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højlikvide realkre-

ditobligationer vil kræve mere stabil finansiering end statsobligationer.

I EU-reguleringen gives generelt en vis særbehandling til statsobligationer sammenlignet med andre typer af aktiver, fx

realkreditobligationer. Denne særbehandling findes fx i likviditetskravet, LCR, hvor statsobligationer pr. definition anses for

de mest likvide aktiver. Den findes også inden for kapitalkrav, hvor statsobligationer som hovedregel anses for risikofrie, så

der ikke stilles krav til fx kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligationer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Kommissionens forslag indeholder

–

i lighed med Basel-standarden

–

en undta-

gelsesmulighed til NSFR-kravet

for såkaldt ”indbyrdes afhængige” aktiver og pas-

siver, der opfylder en række specifikke betingelser, bl.a. at de har

samme løbetid

så-

som eksempelvis danske realkreditlån og dertilhørende realkreditobligationer med

samme løbetid. Det vil indebære, at realkreditobligationer og realkreditlån tildeles

en ASF-faktor hhv. en RSF-faktor på 0 pct. Det vil i praksis undtage udstedte

realkreditudlån og

–obligationer

fra NSFR.

Derudover omfatter undtagelsesmuligheden også

kortere

realkreditobligationer, der

finansierer lån med længere løbetid, såfremt de bl.a. er omfattet af en såkaldt ikke-

diskretionær forlængelsestrigger, som det f.eks. kendes fra den danske refinansie-

ringslov, hvor der sker automatisk forlængelse af løbetiden på korte realkreditob-

ligationer, såfremt på forhånd definerede begivenheder indtræffer.

Med undta-

gelsesmuligheden kan den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsy-

net) inden for rammer fastlagt i forslaget tillade, at udstedte realkreditobligationer

og -udlån betragtes som indbyrdes afhængige. I praksis kan realkreditudlån og de

kortere realkreditobligationer, som finansierer dem, dermed også undtages fra

NSFR.

Seneste kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag om en undtagel-

sesmulighed for indbyrdes afhængige aktiver og passiver, herunder for kortere

realkreditobligationer, der finansierer lån med længere løbetid til situationer, når

der gælder en ikke-diskretionær forlængelsestrigger. Kompromisforslaget aner-

kender derfor den danske refinansieringslov.

Kommissionen foreslår endvidere tilføjet en definition af såkaldt

ikke-obligatorisk

over-kollateral (OC)

i forbindelse med NSFR. OC er aktiver til ekstra sikkerhed for

realkreditobligationsejernes krav i tilfælde af, at udstederen får problemer med at

opfylde sine forpligtigelser. Ikke-obligatorisk OC er OC, der ikke er stillet som

følge af lovmæssige krav, ratingforhold mv. Alt ikke-obligatorisk OC skal betrag-

tes som værende ubehæftede aktiver, dvs. frit tilgængelige for instituttet som hol-

der aktiverne. Det betyder modsat, at alt obligatorisk OC skal betragtes som væ-

rende behæftede aktiver. I NSFR tildeles ubehæftede aktiver en lavere RSF-vægt

og dermed et mindre krav til institutternes stabile finansiering.

Seneste kompromisforslag udvider definitionen af ikke-obligatorisk OC til at om-

fatte OC, der er stillet som følge af ratingforhold mv. Kompromisforslaget inde-

bærer dermed, at flere OC aktiver betragtes som ubehæftede og kravet til institut-

ternes stabile finansiering mindskes. Kompromisforslaget bidrager i kraft af disse

ændringer til, at fx danske realkreditinstitutter kan opfylde NSFR-kravet.

Endvidere indeholder seneste kompromisforslag en lempeligere behandling af

realkreditlån generelt, idet aktiver (realkreditlån) med en løbetid over 1 år placeret

i et såkaldt kapitalcenter (cover pool) tildeles en lavere RSF-vægt på 85 pct. frem-

Den danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbetidsforlængelse af korte realkreditobligationer, hvis en

refinansieringsauktion fejler, eller renten på obligationerne stiger mere end 5 pct.-point mellem to refinansieringsaktioner.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

for 100 pct. som foreslået af Kommissionen, hvilket indebærer et mindre krav til

realkreditinstitutternes stabile finansiering.

Samlet set medfører seneste kompromisforslag altså på nogle områder hensigts-

mæssige lempeligere krav for fx danske realkreditinstitutter, end det var tilfældet i

Kommissionens forslag.

Gearingskrav

Kommissionen foreslår på basis af en Basel-standard, at institutterne skal opfylde

et gearingskrav på 3 pct., dvs. et minimumskrav til et kreditinstituts kernekapital

forhold til instituttets samlede

ikke-risikovægtede

eksponeringer, f.eks. udlån.

Hensigten er, at gearingskravet fungerer som en bagstopper for de normale risi-

kovægtede kapitalkrav, hvor kapitalkravene fastsættes differentieret efter risikoen

på institutternes eksponeringer og ikke alene deres absolutte/nominelle størrelse.

Gearingskravet vil være et supplement til nuværende krav i CRD IV om, at

tilsyns-

myndighederne

skal vurdere institutternes eksponering mod risikoen for overdreven

gearing samt krav til institutterne om at beregne og offentligøre gearingsgraden.

Gearingskravet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige lovbestemte

minimumskrav, hvor tilsynsmyndigheden kan inddrage kreditinstitutlicensen, hvis

gearingskravet ikke opfyldes.

Gearingskravet skal gælde på både institutniveau (dvs. f.eks. for penge- og real-

kreditinstitutter i samme koncern hver for sig) og koncernniveau (dvs. for penge-

og realkreditinstitutter samlet, når disse indgår i en finansiel koncern), ligesom det

er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Seneste kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag til et generelt gea-

ringskrav, herunder niveauet på 3 pct. Kompromisforslaget forventes samtidig at

indføre et tillæg for globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er),

da der

internationalt er opnået enighed herom i december 2017 i Basel-komitéen. Der

lægges op til, at den enkelte G-SIFI’s

tillæg til gearingskravet på 3 pct. skal være 50

pct. af det pågældende instituts G-SIFI-tillæg til dets risikobaserede kapitalkrav.

Nordea pålægges ifølge EU-reglerne et G-SIFI-tillæg på 1 pct. (til Nordeas risiko-

baserede kapitalkrav), dvs. tillægget til gearingskravet på 3 pct. vil for Nordea blive

0,5 pct.

Endvidere foreslås det, at Kommissionen skal analysere hensigtsmæssigheden af

at udbrede kravet til

andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som ikke

er G-

SIFI’er, men udpeget som SIFI’er i de enkelte lande pga. deres systemiske betyd-

ning dér). Analysen skal være afsluttet i 2020, og Kommissionen kan i den forbin-

Kernekapitalen er egentlig kernekapital, fx aktiekapital, tillagt hybrid kernekapital, som er en mellemting mellem kapital-

instrumenter og gældsinstrumenter.

Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIFI af FSB og Basel-komitéen. Danmark har

udpeget Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank og DLR kredit som SIFI’er.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

delse fremsætte et forslag om udbredelse af kravet, hvis det vurderes hensigts-

mæssigt.

Store eksponeringer

Der gælder i dag en generel grænse for, hvor stor en eksponering, fx udlån til en-

keltvirksomheder, må udgøre af et kreditinstituts kapitalgrundlag. Denne grænse

er på 25 pct. af et kreditinstituts kapitalgrundlag (egentlig kernekapital, hybrid

kernekapital og supplerende kapital). Grænsen har til formål at sikre, at et institut

ikke bliver for voldsomt eksponeret mod enkelte kunder/udstedere. Hvis grænsen

overskrides, skal instituttet reducere den konkrete eksponering og/eller øge kapi-

talgrundlaget, så grænsen respekteres.

Med forslaget ændres beregningsmetoden for store eksponeringer på baggrund af

en Basel-standard. Kommissionen foreslår, at et instituts store eksponeringer

fremadrettet udmåles alene i forhold til kernekapitalen, hvor store eksponeringer i

dag udmåles i forhold til kapitalgrundlaget. Det vil alt andet lige stramme grænsen

for, hvornår noget udgør store eksponeringer.

Endvidere sættes specifikke grænser for G-SIFI’ers

eksponeringer mod hinanden,

henset til, at disse institutters indbyrdes forbundenhed vil kunne forstærke finan-

siel uro under en krise. Det foreslås således at sænke grænsen for store ekspone-

ringer mellem G-SIFI’er

fra den generelle grænse på 25 pct. til 15 pct.

I de gældende regler er der en række undtagelser for store eksponeringer, der for

størstedelen foreslås videreført uændret. Undtagelsesmulighederne anvendes bl.a. i

forbindelse med dansk realkredit, idet der kortvarigt er meget store eksponeringer

i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder med kunders omlægning af lån.

Seneste kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder

undtagelsesmulighederne som anvendes i forbindelse med dansk realkredit.

Rapportering og offentliggørelse

Kommissionens forslag indeholder ændringer rettet mod at øge proportionaliteten

i både CRR og CRD IV fsva. rapportering og offentliggørelse, dvs. et mere diffe-

rentieret hensyn i reglerne afhængig af institutternes størrelse.

Det foreslås bl.a., at små institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsynsmyn-

digheden reduceres fra mindst halvårligt til årligt på en række områder. Den redu-

cerede indberetningsforpligtelse omfatter kapitalkrav, tab i forbindelse med udlån

med sikkerhed i fast ejendom, store eksponeringer og gearingsgrad. Små institutter

defineres i Kommissionens forslag som institutter, der har samlede aktiver for

mindre end 1,5 mia. EUR.

Kommissionens forslag indarbejder endvidere øget proportionalitet i reglerne for

offentliggørelse, hvor Kommissionen foreslår tre regimer for offentliggørelse af-

I Danmark vil dette omfatte ca. 70 pct. af alle institutter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

hængig af institutternes størrelse. Der stilles de mest omfattende krav til offentlig-

gørelse for alle SIFI’er samt andre store institutter (udpeges iht. fastlagte kriterier),

som skal offentliggøre alle oplysningskrav årligt, udvalgte oplysninger halvårligt og

specifikke nøgletal kvartalsvist. Institutter med en balance over 1,5 mia. EUR, der

ikke er udpeget som SIFI og ikke anses for et stort institut skal ligeledes offentlig-

gøre alle oplysningskrav årligt, men derudover kun specifikke nøgletal halvårligt.

De mindste institutter med en balance under 1,5 mia. EUR skal alene offentliggø-

re udvalgte forhold årligt og specifikke nøgletal halvårligt.

Med forslaget vil det fortsat være muligt at stille krav om offentliggørelse af det

individuelle solvensbehov (søjle II-kravet), som det er tilfældet i Danmark i dag.

Derudover lægges op til, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse

af deres risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, også skal offentliggø-

re deres risikovægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden.

Seneste kompromisforslag definerer små institutter som institutter, der har samle-

de aktiver for mindre end 5 mia. EUR (i stedet for 1,5 mia. EUR i Kommissio-

nens forslag). Der gives fleksibilitet til, at landene kan reducere denne grænse un-

der hensyntagen til supplerende kriterier, som skal reflektere instituttets komplek-

sitet (krav til handelsbeholdningen, om instituttet har størstedelen af sine aktivite-

ter i EU, og om instituttet anvender interne modeller til opgørelse af kapitalkrav).

Kravet om, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse af deres

risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, skal offentliggøre deres risiko-

vægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden, er fjernet fra det

seneste kompromisforslag.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Forslaget giver tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med institutter i flere EU-

lande mulighed for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskravene

(kravene skal fortsat opfyldes af moderselskabet for hele koncernen). I dag skal

det være en fælles beslutning mellem tilsynsmyndigheden i det land, hvor datter-

selskabet er etableret (værtslandet), og tilsynsmyndigheden i det land, hvor moder-

selskabet er etableret (hjemlandet), at vælge at undtage et institut fra kapital- og

likviditetskrav. Forslaget søger at understøtte en mere effektiv kapital- og likvidi-

tetsstyring i grænseoverskridende kreditinstitutter.

I praksis vil det kun være den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen (SSM), der

kan anvende undtagelsen, da SSM er eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med

koncernforbundne moder- og datterselskaber i flere EU-lande samtidigt. Kom-

missionens forslag er således rettet mod bankunionslande (aktuelt kun eurolande),

ud fra et princip om, at SSM har den tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber

og moderinstitutter lokaliseret i forskellige EU-lande til at beslutte, om undtagel-

sen skal anvendes. Undtagelsesmuligheden betinges af, at moderinstituttet stiller

en garanti til datterselskabet, hvis det kommer i problemer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Seneste kompromisforslag lægger op til at slette Kommissionens forslag om muli-

ge undtagelser fra kapital- og likviditetskrav, hvilket skal ses i lyset af den mod-

stand, der har været mod forslaget fra en række EU-lande, herunder værtslande

for datterselskaber og filialer.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRR (se bilag 1)

Forslaget implementerer derudover nye metoder til at opgøre kapitalkrav til mod-

partsrisiko i en derivattransaktion. Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at et kre-

ditinstituts modpart misligholder sine forpligtelser. Derivater er et finansielt in-

strument, hvis værdi afhænger af værdien af et underliggende aktiv, f.eks. en aktie

eller rente, og kan spænde over en kortere eller længere aftaleperiode. Modpartsri-

siko kan således medføre et tab for kreditinstituttet i denne periode og skal derfor

opgøres og afdækkes med kapital.

Forslaget reducerer derudover kreditinstitutters kapitalkrav for eksponeringer

mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Sådanne eksponeringer har

allerede en lempeligere behandling i reglerne i dag. Der lægges op til yderligere at

lempe denne behandling. Kommissionen foreslår ligeledes en lempeligere behand-

ling af eksponeringer vedr. infrastruktur.

3.2. Forslaget til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål

Kommissionens forslag indebærer ændringer af rammerne for opgørelse af et

instituts individuelle solvensbehov (søjle II-kravet). Søjle II-kravet er institutspeci-

fikt, fastsættes af den kompetente tilsynsmyndighed i dialog med det pågældende

institut, og har til formål at adressere de af et instituts risici, som ikke er dækket af

søjle I-krav (de lovbestemte minimumskapitalkrav). Forslaget indebærer en bevæ-

gelse væk fra national fleksibilitet i fastsættelsen af søjle II-kravet over mod en

mere harmoniseret tilgang, fx mht. de faktorer, som den kompetente tilsynsmyn-

dighed skal vurdere og tage i betragtning, når et instituts søjle II-krav fastsættes.

Forslaget lægger op til, at tilsynsmyndigheden altid skal opgøre et solvenskrav for

alle institutter, og ikke kun hvis tilsynsmyndigheden er uenig med instituttets egne

opgjorte solvensbehov (som i dag). Forslaget lægger derudover op til en begræns-

ning af tilsynsmyndighedens mulighed for at indføre yderligere indberetningskrav.

Det foreslås ligeledes, at instituttet som led i den interne vurdering af sit solvens-

behov, og efter at have rådført sig med tilsynsmyndigheden, skal fastsætte et pas-

sende

vejledende kapitalniveau.

Det vejledende kapitalniveau skal ligge over kapital-

kravene i søjle I, det kombinerede bufferkrav (bestående af kapitalbevaringsbuffe-

ren, SIFI kapitalbuffer og den kontracykliske kapitalbuffer) og søjle II-krav, dvs.

over instituttets samlede krav til kapitalgrundlag.

Hvis et institut imidlertid und-

lader at tilvejebringe eller opretholde et vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyn-

digheden fastsætte et højere søjle II-krav.

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning, herunder det kombinerede bufferkrav, er vist i bilag 2.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Det vejledende kapitalniveau skal sikre, at instituttet kan absorbere tab uden brud

på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Det vejledende kapitalniveau skal bl.a.

anvendes til at dække potentielle tab identificeret ved stresstest.

Det foreslås, at tilsynsmyndigheden jævnligt vurderer det vejledende kapitalniveau

fastsat af hvert enkelt institut. For koncerner med tilsynskollegier skal der foreta-

ges en fælles vurdering af det vejledende kapitalniveau ved de relevante tilsyns-

myndigheder. Et tilsynskollegium er etableret for grænseoverskridende koncerner

med deltagelse af de lande, hvor instituttet har aktiviteter. Kollegiet har til formål

at koordinere tilsynet med instituttets aktiviteter i de pågældende lande.

Forslaget indebærer derudover en ændring af tilsynsmyndighedens mulighed for at

kunne bruge søjle II-kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risi-

ci.

Risikoudmålingen i søjle II skal således fremadrettet alene baseres på en mi-

kroprudentiel tilgang (dvs. med afsæt i de

individuelle institutters

risici).

EU-landene skal i stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem

andre (makroprudentielle) tilsynsværktøjer, herunder med reviderede makropru-

dentielle værktøjer. Ændringen har til hensigt at ensarte risikohåndteringen på

tværs af landegrænser. Det bemærkes, at i Danmark har søjle II-kravet generelt

været anvendt som et mikroprudentielt instrument med få undtagelser.

Seneste kompromisforslag ændrer Kommissionens forslag, men fastholder fortsat

en vis generel indsnævring af den nationale fleksibilitet, som de kompetente til-

synsmyndigheder i dag har til at fastsætte søjle II-kravet. Kompromisforslaget

fastholder fx, at søjle II-krav ikke må anvendes makroprudentielt, men alene til

mikroprudentielle formål. Forslaget ledsages af en revision af de makroprudentiel-

le værktøjer (jf. nedenfor), der skal kompensere herfor.

Det vejledende kapitalniveau er videreført i det seneste kompromisforslag. Ifølge

kompromisforslaget skal institutterne fastsætte et tilstrækkeligt internt kapitalni-

veau, der skal dække alle risici, som instituttet er eksponeret mod. Der er ikke krav

om, at institutterne skal rådføre sig med tilsynsmyndigheden ved fastsættelse af

det interne kapitalniveau. Desuden skal tilsynsmyndigheden ifølge kompromisfor-

slaget meddele et vejledende kapitalniveau til det enkelte institut, som i udgangs-

punktet vil være undtaget fra kravet om offentliggørelse i medfør af markedsmis-

brugsforordningen (MAR). Ifølge kompromisforslaget kan de kompetente til-

synsmyndigheder kræve offentliggørelse af det vejledende kapitalniveau.

Revision af makroprudentielle værktøjer

I lyset af Kommissionens forslag om begrænsning af søjle II-kravet til mikropru-

dentielle formål indeholder seneste kompromisforslag en række ændringer af

rammerne for brug af makroprudentielle værktøjer. De kompetente myndigheder

Systemiske og makroprudentielle risici er økonomiske og finansielle risici relevant for flere institutter, fx vedr. boligmar-

kedet, konjunkturer mv. Modsat vedrører mikroprudentielle risici specifikt et enkelt institut.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

vil have mulighed for at anvende disse værktøjer, men der stilles ikke krav om

anvendelse. Ændringerne har til formål at sikre, at EU-landene fortsat har til-

strækkelig fleksibilitet til at adressere makroprudentielle risici, hvor der er behov

for det. Kompromisforslaget forventes bl.a. at lægge op til følgende ændringer:



Det gøres klarere, at der kan fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med

formål at adressere generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et

SIFI kapitalbufferkrav (med formål at adressere risici, som systemisk vigtige

kreditinstitutter indebærer for økonomien og det finansielle system).

Det vil være muligt at anvende den systemiske buffer på særskilte sektorer

(fx ejendomsmarkedet) og ikke nødvendigvis på alle institutters eksponerin-

ger på én gang.

Den systemiske buffer kan fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risikovæg-

tede eksponeringer) med notifikation til Kommissionen, det europæiske sy-

stemiske risikoråd (ESRB) og EBA, mellem 3 og 5 pct., såfremt Kommissi-

onen ikke gør indsigelse baseret på vurdering fra ESRB og EBA, og over 5

pct. efter godkendelse af Kommissionen. I dag skal Kommissionen god-

kende, når den systemiske buffer sættes over 3 pct.

Muligheden for at anerkende andre EU-landes aktivering af den systemiske

buffer tydeliggøres (såkaldt reciprocitet).

Et SIFI

kapitalbufferkrav for andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som

ikke er G-SIFI’er

men udpeget i landene som SIFI’er pga. deres systemiske

betydning i landene) skal kunne fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risiko-

vægtede eksponeringer). I dag kan SIFI kapitalbufferkravet for andre SI-

FI’er end G-SIFI’er højst sættes til 2 pct. Det bemærkes, at der allerede i

dag kan sættes højere ekstra kapitalkrav til SIFI’er end 2 pct., enten ved at

kombinere SIFI kapitalbufferkravet og den systemiske buffer eller ved alene

at bruge den systemiske buffer.

Et overordnet loft for det samlede bufferkrav (den systemiske buffer og

SIFI kapitalkravsbufferen tilsammen) på 5 pct. Overstiger det samlede buf-

ferkrav de 5 pct., kræves godkendelse af Kommissionen.

ESRB skal samle og videreformidle information og notifikationer om EU-

landenes anvendelse af de makroprudentielle tiltag

Der skal ikke længere som i dag være en bestemt rækkefølge for anvendel-

sen af de makroprudentielle værktøjer, hvor værktøjer vedr. søjle I (risiko-

vægte mv.) generelt skal overvejes anvendt før buffere. Det skal i stedet væ-

re muligt for EU-landene at anvende det mest hensigtsmæssige værktøj.

Notifikationskravene ved brug af den kontracykliske kapitalbuffer forenkles.



Det bemærkes, at i Danmark anvendes i dag den systemiske buffer til at fastsætte

ekstra kapitalkrav til danske systemiske vigtige institutter (SIFI-krav). Det ekstra

Den systemiske buffer har til formål at adressere systemiske risici af længerevarende og ikke-konjunkturbetingede risici

ikke allerede dækket af andre kapitalkrav. Bufferen kan variere på tværs af institutter eller en gruppe af institutter. Buffer-

krav over 3 pct. kræver forudgående godkendelse fra Kommissionen.

Reciprocitet er fx relevant, når et kreditinstitut hjemmehørende i et land har en filial i et andet land, som gør brug af den

systemiske buffer. Her kan instituttets hjemland aktivere den systemiske buffer fsva. filialens eksponeringer i det andet land.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

kapitalkrav til danske SIFI’er udgør aktuelt 1-3

pct. afhængig af institutternes sy-

stemiske vigtighed (se bilag 2).

Aflønning

Med forslaget indføres en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable løn-

ninger kan undtages fra en række krav i aflønningsreglerne. Der undtages bl.a. fra

instrumentkravet, som betyder, at 50 pct. af den variable løn skal udbetales i aktier

eller lignende ejerandele, og udskydelseskravet om, at minimum 40 pct. af den

variable løn skal udskydes til udbetaling over 3-5 år. Der undtages også fra kravet

om, at for medarbejdere, der forlader virksomheden uden at gå på pension, skal

udbetalingen af eventuelt skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udskydes i 5 år.

For alle institutter uanset størrelse gælder, at medarbejdere, hvis årlige variable løn

er 50.000 EUR eller mindre, og hvor den variable løn ikke overstiger 25 pct. af

deres samlede årlige løn, også vil falde under bagatelgrænsen.

Den foreslåede bagatelgrænse er en følge af, at mange EU-lande allerede har ind-

ført bagatelgrænser baseret på det almene EU-retlige proportionalitetsprincip. De

nationale bagatelgrænser er ikke hjemlet i de eksisterende regler om aflønning i

CRD IV og har således ført til forskellig praksis i EU.

Kommissionens forslag indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber med en værdi på 5 mia. EUR eller mindre målt i gennem-

snit over de seneste fire afsluttede regnskabsår, er omfattet af bagatelgrænsen.

Landene kan ifølge Kommissionens og seneste kompromisforslag vælge at redu-

cere denne grænse af hensyn til arten og omfanget af institutternes aktiviteter,

deres interne organisation, og hvis relevant af hensyn til koncernens karakteristika.

Landene kan ifølge kompromisforslaget også øge grænsen, men ikke til mere end

15 mia. EUR.

Der lægges derudover op til, at medarbejdere, hvis årlige variable løn er 50.000

EUR (som i Kommissionens forslag) eller mindre, og hvor den variable løn ikke

overstiger 50 pct. af deres samlede årlige løn (sammenlignet med 25 pct. i Kom-

missionens forslag), omfattes af bagatelgrænsen. Landene kan ifølge seneste kom-

promisforslag vælge at reducere denne grænse ud fra hensyn til nationale forhold

vedr. aflønning. Ifølge kompromisforslaget skal små institutter omfattet af baga-

telgrænsen have et passende forhold mellem deres samlede variable og faste af-

lønning.

Det er vurderingen, at de danske aflønningsregler i udgangspunktet kan fortsættes

med seneste kompromisforslag, idet indførelsen af en fælles EU-tilgang til baga-

telgrænse dog kan medføre visse justeringer af udformningen af den nuværende

danske bagatelgrænse vedr. variabel aflønning, dog ikke niveauet for denne grænse

på 100.000 kr., som fortsat vil kunne opretholdes.

Når variabel aflønning er under bagatelgrænsen i dag, så gælder der ikke de be-

grænsninger vedr. den variable aflønning, som gælder for variabel aflønning, som

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

overstiger bagatelgrænsen. Disse begrænsninger er, at mindst 50 pct. af den vari-

able aflønning skal udbetales i instrumenter (aktier mv.), en udskydelsesperiode på

mindst 3-4 år for udbetaling af den variable aflønning samt krav om at variabel

aflønning tildelt i instrumenter ikke må afhændes af væsentlige risikotagere i en

passende periode.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRD IV (se bilag 1)

Forslaget indebærer ændringer i beregningen af det beløb, som institutterne kan

udbetale i udbytter mv. og betale i variabel løn. Formålet er at sikre, at institutter-

nes kapitalgrundlag ikke udvandes.

Forslaget indebærer krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansiel-

le holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges di-

rekte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og blandede finan-

sielle holdingselskaber (fx bank og forsikringsvirksomhed i et selskab) de samme

krav som andre kreditinstitutter underlægges på konsolideret niveau.

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Kravet vil

gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller samlet har aktiver for

mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og forenkle en eventuel

afvikling af disse store institutter, som har moderselskab uden for EU.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens

forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder foranstaltninger på EU-niveau mest hensigtsmæssige.

Kommissionen fremhæver risikoen for konkurrenceforvridning eller mindsket fri

kapital bevægelighed som nye, forskelligartede

nationale

regler vil kunne medføre.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige konkurrencevilkår og

understøtte det indre marked i EU.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og

CRD IV forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende bekendtgørelser. Revisionen af CRR vil være direkte gældende i Danmark.

Revisionen af CRD IV skal efterfølgende implementeres i dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslagene

bidrager til en mere robust finansiel sektor, der bedre kan modstå nye finansielle

kriser, som alt andet lige mindsker statsfinansielle risici fra den finansielle sektor.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan bi-

drage til at styrke institutternes robusthed, finansiel stabilitet, vækst og beskæfti-

gelse. Det kan således generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at

adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være

håndteret i den eksisterende regulering.

Forslagene forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,

særligt i form af øgede kapitalkrav som følge af de nye markedsrisikoregler, en

række nye krav til rapportering og offentliggørelse, mens der dog samtidig foreslås

en række administrative lettelser for særligt små institutter. Sådanne konsekvenser

skal ses i sammenhæng med forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om revision af CRR/CRD IV af 28. fe-

bruar 2017 oversendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslagene. Landene har tilkendegivet

støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af køreplanen om

bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016.

Landene har forskellige holdninger til indholdet af forslagene og udformningen af

de konkrete krav, herunder udformningen af de makroprudentielle rammer, hvor

nogle lande ønsker relativt meget fleksibilitet, mens andre ønsker mindre, samt

udformningen af tillægget til gearingskravet, hvor nogle lande ønsker, at tillægget

skal omfatte alle SIFI’er og ikke kun G-SIFI’er, som seneste kompromisforslag

lægger op til. Det drøftes også, hvordan markedsrisikoreglerne skal implemente-

res, hvor nogle lande ønsker, at markedsrisikoreglerne først indføres, når der er

endelig klarhed om Basel-komitéens regler, mens andre lande ønsker, at EU alle-

rede nu indfører markedsrisikoregler og efterfølgende tager højde for Basel-

komitéens igangværende revision af reglerne. Derudover drøftes fortsat, hvilke

kreditinstitutter som skal tillades at være undtaget fra reglerne. Det bemærkes, at

reglerne som udgangspunkt finder anvendelse for alle institutter, men at nogle

institutter med særlige karakteristika, fx visse udviklingsbanker og erhvervsfrem-

mende banker, er undtaget fra reglerne.

En række lande lægger som Danmark generelt vægt på, at der tages højde for sær-

lige europæiske forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder, indfø-

res i EU, mens andre lande omvendt lægger vægt på at EU-reguleringen skal være

tættest muligt på Basel-standarderne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

En række lande har udtrykt skepsis overfor om det er muligt at opnå enighed om

sagen på det kommende ECOFIN. Landene ser foreløbigt stadig en række ude-

ståender, og det er endnu uklart, om landene vil kunne støtte en samlet løsning på

basis af seneste kompromisforslag til ECOFIN 25. maj 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil forhandle ud fra og tage stilling til et kompromisforslag på grund-

lag af nedenstående prioriteter. Der henvises også til regeringens holdning i

grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

Det seneste kompromisforslag til ECOFIN 25. maj 2018 vurderes i væsentlig grad

at tage højde for de danske prioriteter. Fra dansk side vil man kunne tilslutte sig

det foreliggende kompromis, idet de danske interesser i sagen vurderes at være

håndteret på en tilfredsstillende måde.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes ro-

busthed og den finansielle stabilitet, kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Re-

geringen finder det væsentligt at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer

effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi

sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som

opfølgning på krisen. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lovgivning skal

bidrage til finansiel stabilitet såvel som til øget vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af globale standarder i EU,

herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfun-

gerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit. Kommissionens forslag og

seneste kompromisforslag ligger på væsentlige områder generelt godt ift. disse

hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør rygraden

i kapitalkravsreguleringen i EU. Kalibreringen af nye metoder skal undersøges

grundigt for at sikre, at krav til kreditinstitutters kapital afspejler risici på institut-

ternes eksponeringer. Det vil sikre en incitamentsstruktur, hvor større risiko også

medfører højere kapitalkrav. Regeringen finder det derfor vigtigt at fastholde det

af Kommissionen foreslåede generelle gearingskrav på 3 pct. og ikke højere, som

tilfældet er med seneste kompromisforslag. Regeringen støtter ikke, at nationale

systemisk vigtige kreditinstitutter (O-SIFI’er)

pålægges et tillæg hertil, hvilket

kompromisforslaget imødekommer.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-

institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionens forslag fastholder et fælles re-

gelsæt for alle EU-lande. Regeringen finder det derudover vigtigt, at der er mulig-

hed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og at national

fleksibilitet og valgmuligheder bibeholdes i tilstrækkeligt omfang, hvor disse er

begrundet i hensynet til særlige nationale forhold og systemer.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Markedsrisiko (revision af CRR)

Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang til opgø-

relsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad af-

spejler et niveau, der kan rumme historisk observerede risikoniveauer. Regeringen

lægger vægt på, at kapitalkravet vedr. beholdninger af danske realkreditobligatio-

ner i højere grad end i Kommissionens forslag afspejler den faktiske risiko. Rege-

ringen arbejder derfor for i de endelige regler at fastholde indholdet af kompro-

misforslaget fra december 2017, der følger det danske forslag og således sikrer en

bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissionens forslag.

Regeringen støtter, at den nye metode til opgørelse af markedsrisiko indfases over

en begrænset årrække, fx en implementerings- og indfasningsperiode på samlet

seks år. I den forbindelse arbejder regeringen for, at kalibreringen af de nye meto-

der undersøges grundigt, herunder at alle relevante forhold tages i betragtning.

Regeringen arbejder for, at markedsrisikoreglerne tager højde for den danske fast-

kurspolitik, der medfører, at valuta- og renterisikoen mellem danske kroner og

euro, og deraf også eksponeringer i euro, er stærkt begrænset. Regeringen arbejder

derfor for i de endelige regler at fastholde indholdet af kompromisforslaget fra

december 2017 i rapporteringskravene, der følger det danske forslag og således

sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissionens forslag.

Fra dansk side havde man foretrukket at fastholde kompromisforslaget til ECO-

FIN 5. december 2017 om implementering af reglerne om markedsrisiko. Man vil

dog kunne tilslutte sig det foreliggende kompromisforslag om markedsrisiko, da

de danske interesser i sagen vurderes at blive håndteret på en tilfredsstillende må-

de.

Krav om Stabil finansiering (NSFR) (revision af CRR)

Regeringen støtter overordnet formålet med et stabilt finansieringskrav. Regerin-

gen finder det positivt, at Kommissionen i forslaget i vid udstrækning tager hen-

syn til særlige europæiske forretningsmodeller, herunder det danske realkreditsy-

stem, f.eks. gennem bestemmelser vedrørende ”indbyrdes afhængige” aktiver og

passiver. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at fastholde, at kravet

anerkender den danske refinansieringslov.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at seneste kompromisforslags udvidelse af

definitionen af ikke-obligatorisk OC fastholdes, så OC, der er stillet som følge af

ratingforhold og anden kreditvurdering også omfattes af definitionen.

Gearingskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter et harmoniseret generelt gearingskrav på EU-niveau i søjle I på

3 pct., og finder det afgørende, at det generelle gearingskrav ikke bliver højere end

3 pct. Regeringen støtter ikke, at nationale systemisk vigtige kreditinstitutter (O-

SIFI’er) pålægges et tillæg

hertil, hvilket seneste kompromisforslag imødekommer.

Store eksponeringer (revision af CRR)

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. store eksponeringer,

herunder at de gældende undtagelser er fastholdt i forslaget. Regeringen lægger

vægt på, at reglerne også fremover indeholder tilstrækkelig national fleksibilitet.

Rapportering og offentliggørelse (revision af CRR)

Regeringen støtter forslaget om proportionalitet i kravene til mindre institutters

rapportering i form af færre eller mere simple indberetningskrav. Regeringen ar-

bejder for, at der for visse rapporteringer, f.eks. på kapitalområdet, er mulighed

for en hyppigere rapporteringsfrekvens, når en risikovurdering tilsiger dette.

Regeringen støtter også proportionalitet i offentliggørelseskravene. Regeringen

arbejder for, at institutterne ikke pålægges unødige nye offentliggørelseskrav. Re-

geringen lægger vægt på, at det fastholdes, at det er muligt at offentliggøre institut-

ternes solvensbehov (søjle II-krav) og det vejledende kapitalniveau.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer om at udvide mu-

lighederne for undtagelse af datterselskaber fra kapital- og likviditetskrav og fore-

trækker at beholde de gældende regler på området, som vurderes bedre at sikre

EU-landenes mulighed for at sikre finansiel stabilitet. Det støttes i det lys, at disse

bestemmelser er udgået i seneste kompromisforslag.

Søjle II-kapitalkrav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt forslaget om en mere harmoniseret anvendelse af søjle

II-kravet på tværs af EU-landene, herunder hvad angår det vejledende kapitalni-

veau og principperne for fastsættelsen heraf, men hvor der i højere grad end i

Kommissionens forslag er den fornødne fleksibilitet til at adressere alle væsentlige

institutspecifikke risici i søjle II-kravet. Regeringen kan støtte forslaget om fast-

sættelse af et vejledende kapitalniveau for hvert enkelt institut, hvor der lægges

vægt på en tilstrækkelig fleksibilitet i udmøntningen overfor institutterne.

Regeringen kan støtte en begrænsning af søjle II-kravet til mikroprudentielle for-

mål under forudsætning af, at værktøjerne til at adressere makroprudentielle risici

revideres.

Revision af makroprudentielle værktøjer (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt seneste kompromisforslag om en revision af de

makroprudentielle værktøjer, som vurderes at fastholde landenes mulighed for at

adressere makroprudentielle risici og opvejer, at landenes mulighed for at adresse-

re makroprudentielle risici under søjle II begrænses med kompromisforslaget.

Aflønning (revision af CRD IV)

Regeringen finder generelt, at reglerne om aflønning er vigtige, da de bidrager til

den generelle målsætning om begrænsning af overdreven risikotagning i den fi-

nansielle sektor. Regeringen lægger vægt på at fastholde de strammere danske

regler for bonusser mv. til direktører, bestyrelser og andre væsentlige risikotagere i

de finansielle virksomheder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg gav forud for ECOFIN den 5. december 2017 rege-

ringen mandat til støtte en generel indstilling på baggrund af det daværende kom-

promisforslag. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN 5. december 2017. Grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Bilag 1: Øvrige emner i revisionen af CRR/CRD IV

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Standardmetoden for modpartsrisiko



SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer



Eksponeringer mod centrale modparter (CCP’s)



Aktieinvesteringer i fonde



Kontrol af investeringsselskaber

Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Forslaget implementerer tre nye standardmetoder for opgørelse af kapitalkrav til

modpartsrisiko vedr. derivattransaktioner på baggrund af en Basel-standard.

Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en derivattransaktion mislig-

holder sine forpligtelser inden endelig afvikling af transaktionen.

Forslaget indeholder tre nye standardmetoder:



Ny standardmetode,

der er mere risikofølsom, men også mere kompleks.

Simpel udgave af den nye standardmetode,

der kan anvendes af institutter, hvis

balanceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 10 pct.

af instituttets samlede balance og 150 mio. euro.

En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode,

som er mindre kompleks end

den simple standardmetode, og som kan anvendes af institutter, hvis balan-

ceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 5 pct. af in-

stituttets samlede balance og 20 mio. euro.

De alternative simple metoder skal ses i lyset af, at den nye standardmetode kan

være byrdefuld at implementere og anvende for institutter med et mindre omfang

af derivatforretninger. Hvis en af de to simplere metoder anvendes, vil kapitalkra-

vet blive opgjort mere konservativt end under den nye standardmetode.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer

Kommissionen foreslår at udvide nedvægtningen af eksponeringer mod små og

mellemstore virksomheder (SMV’er), hvilket alt andet lige vil medføre et lavere

kapitalkrav

for eksponeringer mod SMV’er.

I de nuværende regler kan et institut vælge at gange dets risikovægtede ekspone-

ring mod en SMV med 0,7619, forudsat at udlånet til denne SMV ikke overstiger

1,5 mio. euro. Overstiger udlånet 1,5 mio. EUR kan instituttet ikke anvende SMV-

faktoren på den pågældende SMV.

Kommissionen foreslår dels at lempe SMV-faktoren til 0,7162, dels at udvide mu-

ligheden til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der overstiger 1,5 mio.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

euro. Sidstnævnt sker ved at foreslå, at den del af den risikovægtede eksponering,

der overstiger 1,5 mio. euro, kan ganges med 0,85.

Kommissionen foreslår ligeledes lavere kapitalkrav mod enheder, som er oprettet

med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller understøtter

væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering vil af institut-

terne kunne ganges med en faktor 0,75 med revurdering efter 3 år.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Eksponeringer mod centrale modparter (CCPs)

Forslaget justerer på baggrund af en Basel III-standard kapitalkravene for institut-

ternes eksponering over for centrale modparter, CCP’er. En central modpart age-

rer mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere modpart mod

sælger og modpart mod køber og sikrer en ordnet afvikling af handlen.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Aktieinvesteringer i fonde

Forslaget justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form af andele eller aktier)

mod kollektive investeringsordninger (CIU), fx investeringsforeninger, på bag-

grund af en standard fra Basel-Komitéen. Ændringerne har til formål at gøre kapi-

talkravene til disse eksponeringer mere risikofølsom og internationalt konsistent.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Kontrol af investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at revisionen af CRR og CRD IV ikke skal gælde for ik-

ke-systemiske investeringsselskaber, hvilket skal ses i lyset af, at Kommissionen

har fremsat et særskilt forslag vedr. disse selskaber. Investeringsselskaber er om-

fattet af det gældende CRR og CRD IV og er således i udgangspunktet underlagt

mange af de samme kapitalkrav som pengeinstitutter mv. Investeringsselskaber

omfatter i Danmark fx fondsmæglerselskaber og investeringsrådgivere, som både

kan være enkeltpersoner og finansielle virksomheder.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb



Fritagne enheder



Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko



Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren



Intermediært moderselskab i Unionen

Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb

Forslaget indebærer en revision af beregningen af det maksimale udlodningsbeløb

(MDA). MDA fastlægger det beløb, som institutterne kan udlodde af den egentli-

ge kernekapital, betale i variabel løn eller betalinger på hybride kernekapitalin-

strumenter. Formålet med opgørelsen af MDA er, at der kan pålægges instituttet

begrænsninger ift. udlodninger for at sikre, at kapitalgrundlaget ikke udvandes.

Revisionen fastlægger også regler for, hvornår et institut anses for at bryde med

det kombinerede bufferkrav. Forslaget indebærer, at et institut, som bryder det

kombinerede bufferkrav, ikke må foretage udlodning vedr. egentlig kernekapital.

Instituttet begrænses ligeledes hvad angår udbetaling af variabel løn og bonusser,

indtil instituttet har foretaget betalinger af renter mv. på hybride kernekapitalin-

strumenter. Således får betalinger på hybride kernekapitalinstrumenter forrang i

forhold til de øvrige restriktionsbelagte handlinger (udlodning i forbindelse med

CET1 og udbetaling af variabel løn).

MDA skal beregnes på baggrund af den egentlige kernekapital, som ikke benyttes

til at opfylde det samlede kapitalgrundlagskrav, søjle II-kravet og krav til ned-

skrivningsegnede passiver (NEP-krav). Det betyder i praksis, at søjle II-kravet

bliver en del af MDA-beregningen, hvilket den ikke har været hidtil. Derudover

bliver NEP-kravet ligeledes en del af MDA-beregningen.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Fritagne enheder

Kommissionen foreslår at opdatere listen over institutter, der er undtaget fra be-

stemmelserne i CRD IV og CRR. Derudover foreslås det at give Kommissionen

beføjelser til at opdatere listen over undtagne institutter ved en delegeret retsakt

efter en række definerede kriterier.

Kommissionen foreslår også at begrænse muligheden for at lade andre virksom-

heder end kreditinstitutter modtage indskud fra offentligheden. I henhold til gæl-

dende ret kan andre virksomheder end kreditinstitutter modtage indlån fra offent-

ligheden, når det er reguleret i nationale regler (undtagelsen anvendes hovedsage-

lig for almindelige virksomheders udstedelse af erhvervsobligationer).

Seneste kompromisforslag lægger op til at slette Kommissionens beføjelse til at

vedtage en delegeret retsakt. Derudover lægger forslaget op til at fastholde gæl-

dende ret, hvor andre virksomheder end kreditinstitutter kan modtage indlån fra

offentligheden, når det er reguleret i national ret. Samtidig stiller forslaget krav

om, at alle anvendelser af undtagelsen skal indberettes til EBA.

Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Kommissionens forslag indebærer nye regler for opgørelsen af renterisiko på posi-

tioner udenfor handelsbeholdningen, der dækker over risikoen for tab som følge

af ændringer i renteniveauet. Det er eksempelvis renterisikoen på fastforrentede

ind- og udlån og bankens egne obligationsudstedelser. Stigninger i renteniveauet

kan indebære et fald i kursværdien af et instituts obligationsbeholdning.

Det foreslås, at der indføres flere stressscenarier for renteudviklingen, som insti-

tutterne skal beregne konsekvenserne af. Efter de eksisterende bestemmelser af-

kræves institutterne alene at beregne tabsrisikoen ved ét renteudviklingsscenarie.

Der er i seneste kompromisforslag ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kom-

missionens forslag.

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Kommissionens forslag indfører krav om, at finansielle holdingselskaber og blan-

dede finansielle holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og

underlægges direkte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og

blandede finansielle holdingselskaber de samme krav som andre kreditinstitutter

underlægges på konsolideret niveau. Forslaget skal ses i lyset af, at introduktionen

af en international standard fra Finansiel Stability Board om tabsabsorberende

kapital (TLAC) ifølge Kommissionen kan give incitament til at lave gældsudste-

delser ud af holdingselskaber, hvorfor der ifølge Kommissionen er behov for at

indlemme holdingselskaber i det finansielle tilsyn.

Seneste kompromisforslag fastholder i det væsentligste Kommissionens forslag

om at indføre krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle hol-

dingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges direkte

tilsyn. De væsentligste ændringer i kompromisforslaget er, at det præciseres, at der

snarere er tale om en godkendelse fremfor en egentlig tilladelse.

Herudover adresserer kompromisteksten tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende

myndighed ikke er den samme som etableringslandets tilsynsmyndighed (værts-

/hjemlandsproblematik) med krav om, at myndighederne skal arbejde sammen

mhp. at træffe en fælles afgørelse. I tilfælde af uenighed lægger kompromisteksten

op til, at sagen forelægges for den relevante europæiske tilsynsmyndighed (ESA,

for enten bank (EBA), forsikring/pension (EIOPA) og værdipapirer/markeder

(ESMA), der træffer den endelige afgørelse.

Intermediært moderselskab i Unionen

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Dattersel-

skabet skal fungere som ”EU moderselskab” for de institutter, som er lokaliseret i

EU, der individuelt og konsolideret skal opfylde betingelserne i CRR og CRD.

Kravet vil alene gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller sam-

let har aktiver for mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og

forenkle en eventuel afvikling af disse store internationale koncerner, som har

moderselskab uden for EU.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Seneste kompromisforslag lægger bl.a. op til, at reglerne vedr. intermediært mo-

derselskab i Unionen først skal finde anvendelse fire år efter direktivets ikrafttræ-

delse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Bilag 2: Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

De risikobaserede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter er inddelt i søjle I-

krav (de lovgivningsmæssigt fastsatte minimumskrav), et individuelt søjle II-krav

og det kombinerede kapitalbufferkrav, som består af en kapitalbevaringsbuffer,

SIFI kapitalkrav (som gennemføres ved brug af den systemiske buffer) og en kon-

tracyklisk buffer. Samlet giver det et solvenskrav til hvert institut. CRR/CRD IV

vedtaget i 2013 indebærer skærpede risikobaserede kapitalkrav, som er under ind-

fasning frem til 2019,

jf. figur 1.

De stiplede bokse i figur 1 afspejler det maksimale

niveau, den kan sættes til i de enkelte år.

De risikobaserede kapitalkrav søger at tage højde for risikoen på et instituts ek-

sponeringer, fx udlån. Denne risiko udtrykkes gennem risikovægte på en ekspone-

ring, som er højere, desto større risikoen for tab er på en eksponering og om-

vendt. De risikovægtede eksponeringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer

ganget med de respektive eksponeringers størrelse) ganges med kapitalkravet (i

pct.) for at opnå det nominelle kapitalkrav.

Figur 3

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+1,50 pct.

+1,00 pct.

2,50 pct.

2,00 pct.

2013

2014

2015

2016

2017

4,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

+0,50 pct.

+0,60 pct.

+Søjle II

+1,20 pct.

+0,625 pct.

+Søjle II

+1,80 pct.

+1,25 pct.

+Søjle II

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+3,00 pct.

+2,40 pct.

+2,50 pct.

+2,00 pct.

+1,875 pct.

+2,50 pct.

+Søjle II

2,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

1,50 pct.

4,50 pct.

2018

2019

Krav til min. egentlig kernekapital

Krav. til supplerende kapital

Kapitalbevaringsbuffer

Kontracyklisk kapitalbuffer

Krav til hybrid kernekapital

Søjle II (individuelt, fx 2 pct.)

SIFI-buffer

Anm.:

Højere kapitalkrav i Danmark i medfør af EU’s kapital-

og likviditetskravsregler (CRR/CRD IV) indfases i

perioden 2014-19, svarende til minimumskravene. Den kontracykliske kapitalbuffer kan fuldt indfaset variere

fra 0 til i udgangspunktet 2,5 pct. afhængig af konjunkturerne (udlånsvækst mv.). Den modcykliske kapital-

buffer er aktuelt 0 pct. Søjle II-tillægget er institutspecifikt. Det ligger typisk i niveauet 2-3 pct. af et instituts

risikovægtede eksponeringer, men kan være både lavere og højere. I figuren er et tillæg på 3 pct. angivet som

illustration. Ekstra

krav til danske SIFI’er er i intervallet 1-3

pct. Det bemærkes, at i Danmark anvendes i

dag den systemiske buffer til at fastsætte SIFI-krav. Kravene til hybrid kernekapital og supplerende kapital

kan dækkes af egentlig kernekapital, som er af højere kvalitet. Det kombinerede kapitalbufferkrav består af

kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og SIFI kapitalbufferen. Det kombinerede kapi-

talbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

Bankpakken - Ændring af direktivet om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og forordningen om

den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

1. Resumé

ECOFIN forventes 25. maj 2018 at drøfte den såkaldte bankpakke i form af forslag til yder-

ligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). Der er tale om en lovgiv-

ningspakke vedr. bl.a. revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) samt forordningen om den

fælles afviklingsmekanisme (SRMR). Pakken indeholder også bl.a. en revision af EU-reglerne

om kapitalkrav (CRR/CRD IV), jf. separat dagsordenspunkt.

Pakken af risikoreduktionsforslag blev fremsat 23. november 2016 og senest drøftet på ECO-

FIN 13. marts 2018. Pakken omfatter generelt alle EU-lande, og indgår samtidig som et

risikoreduktionstiltag i styrkelsen af bankunionen. Formandskabet lægger op til enighed om

sagen på ECOFIN, men det er uklart, om det er muligt at opnå enighed på dette møde. Efter

enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Forslaget vedr. BRRD har som hovedformål at indføje en global standard for tabsabsorberede

kapital for globale SIFI’er (TLAC-standarden)

i EU, samt at tilpasse det tilsvarende krav til

nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet), der allerede eksisterer for alle kreditinstitutter i

EU, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente. Formålet med ændringerne i SRM-

forordningen er at indføje de samme substansændringer for de deltagende lande i bankunionen,

herunder ift. at give de fælles myndigheder i bankunionen de direkte beføjelser, som BRRD giver

de nationale myndigheder efter national implementering.

Notatet beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhand-

lingerne og væsentligste danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget, som det

foreligger på tidspunktet for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som kan blive justeret

frem mod og evt. på ECOFIN. Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om

sagen, forud for ECOFIN 5. december 2017, hvor Europaudvalget gav regeringen mandat til

støtte en politisk enighed (generel indstilling) på baggrund af daværende kompromisforslag, samt

til samlenotat forud for ECOFIN 13. marts 2018. Der henvises også til grund- og nærhedsno-

tat om BRRD/SRM-forordningen af 31. januar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet

af Kommissionens forslag.

Det seneste kompromisforslag fastholder på centrale områder generelt kompromisforslaget beskre-

vet i samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2017 og 13. marts 2018. Siden 13. marts

har drøftelserne primært omhandlet de konkrete tærskelværdier over hvilke banker skal pålægges

et minimumsniveau for NEP, samt i hvilken grad afviklingsmyndighederne skal have diskretion

til at kræve, at kreditinstitutterne opfylder deres NEP-krav med passiver, der er efterstillede i

konkursordenen.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for de danske prio-

riteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på linje med dette forslag. Rege-

ringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag til ændring af direktivet om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)

og forslag til

ændring i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen),

der gennemfører ændringerne i BRRD inden for bankunionen.

Baggrunden for forslaget til ændring i BRRD er bl.a. den globale standard ”Total

Loss-Absorbing

Capacity”-standard

(TLAC). Standarden er udarbejdet af Financi-

al Stability Board (FSB), som samler tilsynsmyndigheder, centralbanker og rele-

vante ministerier fra de største økonomier og finansielle centre. TLAC skal sikre,

at de største og vigtigste banker

–

de såkaldte globalt systemisk vigtige banker (G-

SIFI’er) –

har tilstrækkeligt nedskrivningsegnede passiver i en afviklingssituation.

Med nedskrivningsegnede passiver forstås overordnet egenkapital (fx aktiekapital)

eller gældsbeviser, hvis værdi kan nedskrives

af afviklingsmyndighederne i en

situation, hvor banken skal krisehåndteres. Aktionærer kan således fx få nedskre-

vet værdien af deres aktiver i en afviklingssituation. TLAC-standarden gælder ale-

ne G-SIFI’er

. Der er aktuelt ingen G-SIFI’er

med moderselskab placeret i Dan-

mark.

Af nuværende BRRD følger, at EU-landenes afviklingsmyndigheder (i Danmark

Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet) skal fastsætte et individuelt minimumskrav til

alle kreditinstitutters

nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav

). NEP-kravet

skal stilles til alle institutter, dvs.

ikke kun de globale SIFI’er.

Mens TLAC-kravet er ens for alle G-SIFI’er,

fastsætter afviklingsmyndigheden

NEP-kravet som et individuelt krav til det enkelte institut. NEP-kravet fastsættes,

så det sikrer tilstrækkelig med passiver til at absorbere tab og evt. rekapitalisere

instituttet, hvis det skulle blive nødlidende. EU-lande, herunder Danmark, er i

gang med at stille NEP-krav, der skal være opfyldt fra 1. juli 2019

Hovedformålet med forslaget er at indføje TLAC-standarden i EU for globale

SIFI’er, og at tilpasse NEP-kravet,

så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD og ændring af SRM-

forordningen er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som det eksisterende direktiv og den eksi-

I samme pakke indgik tillige separat ændringsforslag til BRRD fsva. harmonisering af kreditorrækkefølge. Rådet enedes

om et kompromis på dette forslag 16. juni 2017, og Rådet og Europa-Parlamentet vedtog et fælles kompromis 15. novem-

ber 2017. Der henvises til samlenotat sendt til Folketinget forud for ECOFIN 16. juni for en gennemgang af dette forslag.

Den nominelle værdi af gældsbeviser og aktier kan nedskrives, og gældsbeviser kan konverteres til aktier.

Der er aktuelt 30 G-SIFI’er

på globalt plan, og

13 i EU. Nordea er nordens eneste G-SIFI.

Samt fondsmæglerselskaber

På engelsk MREL- minimum requirement for own funds and eligible liabilities.

Kravet indføres med en overgangsordning, så passiver der ikke er efterstillede i konkursordenen, men ellers opfylder de

øvrige krav til NEP-passiver, kan tælle med i opgørelsen af NEP-kravet, indtil 1. januar 2022.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

sterende forordning. SRMR skal forhandles og vedtages af alle EU-lande, uanset

deltagelse i bankunionen eller ej.

3. Formål og indhold

Forslagene indfører ændringer ift. følgende områder, som uddybes efterfølgende:

1. TLAC

2. Fastsættelse af NEP-krav

3. Konsekvenser af brud på NEP-krav

4. Interne NEP-krav

5. Undtagelser fra NEP-krav

6. Rapportering- og offentliggørelseskrav

7. Moratorium

8. SRM-forordningen

1. TLAC

Kommissionen foreslår i overensstemmelse med den globale standard at imple-

mentere TLAC-standarden for G-SIFI’er

i EU-lovgivningen.

Denne implemente-

ring sker vha. ændringer fordelt over BRRD, kapitalkravsforordningen (CRR) og

kapitalkravsdirektivet (CRD). Kommissionen holder fast i den globale standard,

hvilket betyder at TLAC-kravet er delt op i to krav:



16 pct. af et instituts risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 18 pct. fra

2022, og

6 pct. af et instituts ikke-risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 6,75 pct.

fra 1. januar 2022.

Instituttet skal opfylde begge krav. Formandskabets kompromisforslag ændrer

ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

2. Fastsættelse af NEP-krav

2.1 Beregning

NEP-kravet fastsættes i dag under BRRD som en procentsats af de samlede pas-

siver (ikke risikovægtet). Kommissionens forslag ændrer dette således, at NEP-

kravet, der fastsættes af de relevante afviklingsmyndigheder, er delt op i to krav:



en procentsats af de samlede risiko-vægtede aktiver

en procentsats ift. de samlede ikke-risikovægtede aktiver.

Instituttet skal opfylde begge krav. Denne tilpasning er begrundet i, at det ligger

tættere på TLAC-tilgangen. De konkrete procentsatser fastsættes af afviklings-

myndigheden ud fra en individuel vurdering af risici i instituttet, den foretrukne

For at tilnærme NEP med TLAC foreslås det at NEP-kravet udtrykkes som en pct. af aktiverne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

afviklingsstrategi mv. Formandskabets kompromisforslag ændrer generelt ikke på

Kommissionens forslag på dette punkt.

Det seneste kompromisforslag lægger dog op til, at kreditinstitutter med en samlet

balance over en vis tærskel

(”Top Tier Banks”)

skal pålægges NEP-krav på

mindst:



13,5 pct. af et instituts risikovægtede aktiver



5 pct. af et instituts ikke-risikovægtede aktiver

Kompromisforslaget lægger op til en sådan tærskel mhp. at flere institutter end G-

SIFIer (der er omfattet af TLAC-kravet) bliver genstand for visse minimumskrav

til NEP. Det seneste kompromisforslag lægger konkret op til en tærskel på 100

mia. euro (ca. 750 mia. kr.). Der lægges op til at indføre minimumskravene med

det samme, og ikke via. en gradvis optrapning som for TLAC.

2.2 Kalibrering og fleksibilitet

NEP-kravet består ifølge BRRD af to komponenter: et tabsabsorberingsbeløb og

et rekapitaliseringsbeløb. NEP-kravet er summen af disse to komponenter. Der er

i EU i dag retningslinjer

for, hvordan begge komponenter af NEP-kravet skal

fastsættes. Disse retningslinjer overlader en vis fleksibilitet til afviklingsmyndighe-

derne til at udforme den konkrete tilgang. Derudover er der begrænset fleksibilitet

til konkret at justere et instituts NEP-krav ud fra fx instituttets forretningsmodel,

risiko- eller finansieringsprofil.

Hvordan de to komponenter af NEP-kravet sættes, afhænger af den af afvik-

lingsmyndigheden fastsatte afviklingsstrategi for, hvordan et institut håndteres,

hvis det bliver nødlidende. Således vil et tabsabsorberingsbeløb være nødvendigt

ved både videreførelse og afvikling af et institut, mens et rekapitaliseringsbeløb

generelt alene vil være relevant ved en videreførelse af et institut i den ene eller

anden form.

For

systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er)

er det generelt strategien i Danmark

og i resten af EU, at SIFI’erne i en afviklingssituation skal absorbere tab og reka-

pitaliseres og forblive på markedet, fordi de har en kritisk funktion for samfunds-

økonomien. Begge NEP-komponenter vil således være relevante

for SIFI’er.

For

ikke-SIFI’er

er det generelt strategien i Danmark, at der skal foretages en kon-

trolleret afvikling, hvor instituttets levedygtige aktiviteter bliver solgt, mens resten

i en periode bliver videreført og afviklet i regi af Finansiel Stabilitet (FS). Her vil

rekapitaliseringskomponenten af NEP-kravet være relevant i større eller mindre

omfang. For ikke-SIFI’er

har nogle EU-lande

den samme tilgang som Danmark,

mens andre EU-lande afvikler sådanne institutter via mere formelle konkurspro-

Kommissionens delegerede forordning 2016/1450 af 23. maj 2016

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

cedurer.

Ved rene konkurser vil rekapitaliseringskomponenten af NEP-kravet

umiddelbart være mindre relevant.

Målet med tabsabsorberingsbeløbet er at kunne dække tab i en afviklingssituation.

Retningslinjer i EU for denne del af NEP-kravet er, at det for alle pengeinstitutter

vil blive sat lig med kapitalkravet inkl. kapitalbuffere

I Danmark bliver tabsabsorberingsbeløbet for

ikke-SIFI’er

i udgangspunktet sat

højere end kapitalkravet inkl. buffere, bl.a. for at absorbere de tab, der har vist sig

at opstå grundet en strengere værdiansættelse af instituttet i afviklingssituationen

(”valuation-2”-tillæg).

For SIFI’er

ventes det, at beløbet vil være lig kapitalkravet

inkl. kapitalbuffere

– idet SIFI’er som udgangspunkt videreføres

, opstår ikke

samme risiko for ændret værdiansættelse som for ikke-SIFI’er.

Tabsabsorberingsbeløbet vil ifølge Kommissionens forslag og det aktuelle kom-

promis, fremover skulle være lig med kapitalkravet inkl. buffere

, og der vil ikke

som udgangspunkt være samme fleksibilitet til at fastsætte et højere tabsabsorbe-

ringsbeløb som nu. Det kan kræve ændringer i den tiltænkte danske tilgang for

ikke-SIFI’er.

Målet med rekapitaliseringsbeløbet er derimod at kunne rekapitalisere institutter,

der skal forblive på markedet efter tabsabsorbering.

For SIFI’er

vil der derfor generelt blive sat et rekapitaliseringsbeløb, der kan reka-

pitalisere hele SIFI’en i en afviklingssituation, og beløbet vil derfor i udgangs-

punktet være lig med instituttets kapitalkrav. Ifølge gældende EU-regler og Kom-

missionens forslag er der generelt fleksibilitet for de enkelte afviklingsmyndighe-

der til at bestemme, om dette rekapitaliseringsbeløb også skal inkludere kapital-

buffere eller ej. Det seneste kompromisforslag lægger op til, at rekapitaliseringsbe-

løbet for SIFI’er

i udgangspunktet skal inkludere buffere

For

ikke-SIFI’er

er det generelle udgangspunkt i EU i dag, at rekapitaliseringsbelø-

bet vil blive sat til nul for pengeinstitutter, der vil blive afviklet via konkurs. For

ikke-SIFI’er,

hvor der planlægges en kontrolleret afvikling i stedet for konkurs,

kan der sættes et rekapitaliseringsbeløb, der skal rekapitalisere den del af institut-

tet, der i en afviklingssituation ikke umiddelbart vil kunne videresælges og derfor

ville skulle drives videre i en periode (i Danmark af FS). Der er sat sådanne krav i

Danmark, da ikke-SIFI’er

som hovedregel vil blive genstand for kontrolleret af-

Den danske strategi skyldes, at det i Danmark vurderes at være i offentlighedens interesse at restrukturere og afvikle

pengeinstitutter i regi af FS, hvis pengeinstituttet fungerer som primær bankforbindelse for detail- og erhvervskunder, eller

har andre kritiske funktioner for realøkonomien. Derudover er det vurderingen, at sammenbrud i selv mindre institutter

kan få negativ indvirkning på den finansielle stabilitet og skade tilliden til det finansielle system. Afvikling i regi af FS sikrer,

at kunderne fortsat har adgang til deres midler efter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger og nedskrivning af nedskriv-

ningsegnede passiver, hvilket ikke er tilfældet ved afvikling ved konkurs.

Et eksempel på kapitalkravets sammensætning er illustreret i figur 1 nedenfor.

Efter at være blevet restruktureret og rekapitaliseret.

Formelt det såkaldte kombinerede bufferkrav

Formelt en såkaldt Market Confidence Buffer (MCB).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

vikling og delvis midlertidig videreførelse, og ikke konkurs. Kommissionens for-

slag og det seneste kompromis ændrer ikke væsentligt på det nuværende setup.

Tabel 1

giver en oversigt over de eksisterende retningslinjer i EU samt kompro-

misforslaget, og den hidtidige danske tilgang.

Tabel 1

NEP-krav ifølge gældende regler og kompromisforslaget.

Tabsabsorberingsbeløb

SIFI

EU (i dag og med kompromis):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

DK (i dag):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

Rekapitaliseringsbeløb

EU (i dag):

Beløb = kapitalkrav. Fleksibilitet ift. buffere

EU (kompromisforslag):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

DK (i dag):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

Ikke-SIFI

(små og mellem- EU (i dag og med kompromis):

EU (i dag og med kompromis):

store institutter) Beløb = kapitalkrav inkl. buffere.

Beløb = Nul hvis instituttet håndteres i konkurs, ellers

Forslaget giver mindre fleksibilitet til at over nul, men under kapitalkrav

afvige end i dag.

DK (i dag):

Beløb = over nul, men under kapitalkrav (institutterne

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere + håndteres i udgangspunktet ikke i konkurs).

”valuation-2”-

tillæg

Anm.:

”Valutation-2”-tillæg

der som udgangspunkt skal dække det tab, som instituttet vil opleve som følge af den

mere forsigtige værdiansættelse ved ophør af normal drift.

Kilde: Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Et eksempel på sammensætningen af et europæisk SIFI-instituts NEP-krav i dag

og med kompromisforslaget er søgt illustreret i

figur 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Figur 4

Eksempel på kapital- og NEP-krav, pct. af instituttets (risiko-vægtede) aktiver for SIFIer

Rekapitalisering

Kapitalbuffere

Søjle II

Tabsabsorbering

Søjle I

Tabsabsorbering

Kapitalkrav

Søjle I

Søjle II

NEP (før)

Kapitalbuffere

Tabsabsorbering

NEP (efter)

Rekapitalisering

Anm.: Kapitalkravene er summen af de lovgivningsmæssige krav (søjle I), de institutspecifikke tillæg i kapitalkrav,

fastsat af tilsynsmyndigheden (Søjle II), samt forskellige kapitalbuffere. Udgangspunktet i EU er i dag, at

tabsabsorberingsbeløbet sættes lig med kapitalkravet inkl. buffere, mens det er op til den enkelte

afviklingsmyngihed at bestemme, om rekapitaliseringsbeløbet bør inkludere buffere eller ej. I Danmark

forventes det, at det vil blive sat inkl. buffere. Med det seneste kompromisforslag foreslås det, at

rekapitaliseringsbeløbet skal inkludere buffere. De instrumenter, institutterne bruger til at overholde deres

kapitalkrav, tæller i udgangspunktet også med ift. at overholde NEP-kravet.

Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet

2.3 Efterstillelse (subordination)

Kommissionens forslag medfører, at TLAC-kravet (jf. den globale standard) skal

opfyldes med tabsabsorberende midler, der er efterstillede i konkursordenen

(subordinerede). At et finansielt instrument er efterstillet (i konkursordenen) inde-

bærer, at fordringshaveren først vil blive tilbagebetalt efter andre ikke-efterstillede

fordringshavere i tilfælde af konkurs. Det skaber større sikkerhed om, at instru-

mentet kan nedskrives i en afviklingssituation. Formandskabets kompromis æn-

drer ikke herpå.

Kommissionens forslag medfører, at for NEP-kravet skal det være op til den en-

kelte afviklingsmyndighed at beslutte, hvorvidt et kreditinstitut skal opfylde sit

NEP-krav med midler, der er efterstillede. I Danmark kræver Finanstilsynet, at

NEP-kravet opfyldes med efterstillede midler. Der bliver i øjeblikket diskuteret i

hvilken grad afviklingsmyndighederne skal have diskretion til at kræve, at kreditin-

stitutterne opfylder deres NEP-krav med passiver, der er efterstillede i konkurs-

ordenen. Formandskabets seneste kompromis indeholder to optioner:

1) Afviklingsmyndighederne

skal højst kunne

kræve, at NEP-midler svarende til 8

pct. af passiverne skal være efterstillede, eller 2) Afviklingsmyndighederne

skal

mindst kræve,

at NEP-midler svarende til 8 pct. af passiverne skal være efterstillede

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

2.4 Vejledning

Kommissionens forslag lægger som noget nyt op til et ”vejlednings”-koncept,

så

afviklingsmyndighederne har mulighed for at sætte et højere, men samtidig ”blø-

dere” NEP-krav

til det enkelte institut. I modsætning til NEP-kravet skal institut-

terne ikke til stadighed overholde NEP-vejledningen, men ved gentagne og grove

overtrædelser kan afviklingsmyndigheden konvertere NEP-vejledningen til et

”hårdt” NEP-krav.

Formandskabets kompromis afskaffer helt vejledningsbegre-

bet. I stedet foreslås at styrke NEP-kravet ved at øge rekapitaliseringsbeløbet for

SIFI’er, så det nu i udgangspunktet skal inkludere buffere, jf. ovenfor.

3. Brud på NEP-krav

Kommissionens forslag indfører nye harmoniserede bestemmelser om reaktioner i

tilfælde af brud på NEP-kravet. Det tydeliggøres i denne bestemmelse, at der skal

være en tæt koordination mellem tilsynsmyndighed og afviklingsmyndighed mhp.

at der bl.a. kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal sættes krav om udbyttere-

striktioner. Kommissionen lægger op til, at der kan anvendes administrative sank-

tioner ved brud på NEP-kravet.

Formandsskabets kompromis præciserer, at ved brud på NEP-kravet i en periode

på 6 måneder for G-SIFI institutter og Top Tier institutter og 12 måneder for

øvrige institutter

skal

afviklingsmyndigheden i udgangspunktet fastsætte bl.a. ud-

bytterestriktioner. Forslaget berører ikke EU-landenes ret til at fastsætte og iværk-

sætte strafferetlige sanktioner og forpligter ikke EU-landene til at indføre admini-

strative sanktioner.

4. Interne NEP-krav

På linje med TLAC-kravet foreslår Kommissionen, at der skal fastsættes interne

NEP-krav i alle dele af en koncern. Det betyder, at udover at koncernen skal ud-

stede NEP-instrumenter til eksterne investorer, så skal der også udstedes interne

NEP-instrumenter, mellem de forskellige dele af en koncern. Fx skal datterselska-

berne i en koncern udstede NEP-instrumenter til moderselskabet i koncernen.

Formålet er, at såfremt et sådant datterselskab (med kritiske funktioner) er nødli-

dende, kan man nedskrive eller konvertere NEP-instrumenterne til egenkapital, og

på den måde overføre datterselskabets tab til moderselskabet, og ad den vej reka-

pitalisere datterselskabet. Dette skal medvirke til at sikre, at koncernen kan holdes

samlet i en afviklingssituation.

Kommissionen foreslår, at udstedelse af nedskrivningsegnede passiver til opfyldel-

se af interne NEP-krav helt eller delvist kan erstattes med garantier med sikker-

hedsstillelse mellem moderselskabet og datterselskaber. Endvidere kan afvik-

lingsmyndigheden i visse situationer fritage datterselskaber for de interne NEP-

krav, fx hvis moder- og datterselskabet er beliggende i samme land.

Formandskabets kompromis begrænser muligheden for anvendelsen af garantier.

Det vil kun være en mulighed mellem moder- og datterselskaber beliggende i

samme land, og der vil skulle stilles sikkerhed på mindst 50 pct. af garantien.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

5. Undtagelser for NEP-krav

BRRD overlader i dag til de enkelte EU-lande eller afviklingsmyndigheder selv at

vurdere, hvorvidt realkreditinstitutter (eller andre tilsvarende institutter, der udlå-

ner imod pant i fast ejendom, uden at modtage indlån) skal være omfattet af

NEP-kravet.

Kommissionens forslag viderefører denne mulighed for at undtage realkredit fra

NEP-kravet med yderligere præcisering særligt i relation til koncerner, hvor real-

kreditinstitutter indgår. Det fremgår nu tydeligt, at realkreditinstitutter kan undta-

ges på individuelt niveau såfremt visse betingelser er opfyldt, og at de også skal

undtages på koncernniveau, hvis de undtages på individuelt niveau. Formandska-

bets kompromis ændrer ikke Kommissionens forslag på dette punkt.

6. Rapportering og offentliggørelse

Der stilles aktuelt ikke eksplicitte krav til indberetning af data til myndighederne (i

Danmark Finanstilsynet) vedr. fastsættelse og overvågning af tilgængelige NEP-

midler. Kommissionen foreslår, at EBA udarbejder en implementerende teknisk

standard (ITS) til årlig indberetning af NEP-data. Med formandskabets kompro-

mis bedes EBA udarbejde en ITS til halvårlig indberetning.

I forhold til offentliggørelse af NEP er der aktuelt intet krav til dette. Kommissio-

nen foreslår at indføre et krav om offentliggørelse af NEP-krav. Dette er fastholdt

i formandskabets kompromis. Der gælder generelt de samme krav om rapporte-

ring og offentliggørelse af det interne NEP-niveau som for det eksterne NEP-

niveau, ligesom der gælder de samme mulige konsekvenser for brud på disse krav.

7. Moratorium

Kommissionen foreslår, at EU-landenes afviklingsmyndigheder skal have beføjel-

ser til diskretionært at udsætte kreditinstitutters honorering af krav og forpligtel-

ser, fx ift. kreditorer (et såkaldt ”moratorium”). Med forslaget harmoniseres an-

vendelsesområde, den tidsmæssige horisont og de betingelser, der kan nødvendig-

gøre, at tilsyns- eller afviklingsmyndigheden gør brug af disse beføjelser.

Redskabet kan ifølge forslaget anvendes både før afviklingsbetingelserne er op-

fyldt, og både under afvikling og restrukturering. Der introduceres således to for-

skellige redskaber, dels et før-afviklingsmoratorium, dels et efter-

afviklingsmoratorium. Der lægges op til en maksimal udsættelse på 2 dage og ud-

sættelsen kan for eksempel gives, fordi det er nødvendigt af hensyn til at kunne

vurdere, om afviklingsbetingelserne er opfyldt.

I Kommissionens forslag var visse passiver undtaget muligheden for moratorium,

bl.a. dækkede indskud. I formandskabets kompromis er dækkede indskud i ud-

I Danmark er det besluttet netop at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet. Der er imidlertid indført et særligt dansk

krav til realkreditinstitutterne i form af en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitutternes samlede ikke-risikovægtede udlån.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

gangspunktet omfattet af moratoriet, men afviklingsmyndigheden skal kunne fra-

vige fra dette i de konkrete tilfælde.

8. SRM-forordningen

Kommissionens forslag til ændringer af SRM-forordningen svarer indholdsmæs-

sigt til BRRD-ændringerne, men er gældende for deltagere i bankunionen, dvs.

eurolande og eventuelle deltagende ikke-eurolande (pt. ingen). Den parallelle form

skyldes, at det institutionelle set-up i SRM er anderledes, fordi der er etableret en

fælles afviklingsmyndighed (Single Resolution Board, SRB), der har ansvaret for at

sætte NEP-krav for signifikante institutter i landene i bankunionen, og som såle-

des gennem SRM-forordningen skal tildeles de direkte gældende kompetencer,

som i BRRD tildeles de nationale myndigheder efter national implementering.

Selvom det er SRB, der får en række af de beføjelser, der ellers tildeles de nationa-

le afviklingsmyndigheder, er der lagt op til fortsat koordination mellem SRB og de

nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande. Formandskabets kompro-

mis ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til de foreslåede ændrin-

ger i BRRD.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet der er tale om implementering af internationale

standarder, ville EU-landene hver især skulle iværksætte foranstaltninger til gen-

nemførelse af standarden. For at undgå forskelligartede nationale regler, der kan

skævvride konkurrencen, vurderer Kommissionen, at en harmoniseret tilgang til

implementeringen af TLAC-relaterede bestemmelser, og de tilsvarende justeringer

af NEP-kravene, er nødvendig. Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virksomhed og

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt tilhø-

rende bekendtgørelser og vejledninger.

Kommissionens forslag til revision af BRRD vil indebære behov for ændringer i

lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder med henblik på, at lovgivningen tilpasses de nye definitioner

og begreber, der introduceres. Desuden skal de nye krav vedrørende NEP imple-

menteres i dansk lovgivning.

Ændringerne i SRM-forordningen vil ikke medføre behov for ændringer til dansk

lovgivning, så længe Danmark ikke er medlem af Bankunionen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser, da Finanstil-

synets udgifter dækkes af den finansielle sektor. Forslaget er potentielt med til at

gøre BRRD-regimet mere robust. Et robust BRRD-regime er med til at sikre for-

målet om, at stater ikke skal redde kriseramte banker, og vil i den forstand mind-

ske statsfinansielle risici.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, idet det kan bidrage til at styrke kreditinstitutterns tabs- og rekapitaliserings-

evne, ikke mindst G-SIFI’erne,

hvilket kan understøtte

finansiel stabilitet samt

vækst og beskæftigelse. Det kan således have positive samfundsøkonomiske effek-

ter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang er

håndteret i den eksisterende regulering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive administrative konsekvenser, da rapporte-

ringskravene systematiseres og ensrettes, hvilket ventes at reducere de administra-

tive omkostninger.

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansiel-

le sektor med frist 4. januar 2017. Der henvises til Grund- og Nærhedsnotatet

oversendt til Folketinget 31. januar 2017 for gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til at implementere TLAC-standarden i EU-retten samt

at sikre konsistens mellem TLAC- og NEP-kravene. Der er generelt delte menin-

ger om bl.a. hvordan NEP-kravet udformes, og hvor stor fleksibilitet afviklings-

myndighederne skal gives ift. at sætte NEP-krav.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt implementeringen af TLAC-standarden i EU og støt-

ter, at TLAC-kravet alene skal gælde for G-SIFI’er,

da det lignende allerede ved-

tagne NEP-krav i udgangspunktet gælder for alle andre kreditinstitutter, hvilket

understøtter lige konkurrencevilkår.

I forhold til indførelsen af minimumskrav til NEP for institutter over en vis stør-

relse (som ikke er udpeget som G-SIFI’er

og dermed ikke omfattet af TLAC-

krav), er regeringen skeptisk og foretrækker at minimumskravet fjernes eller at

gruppen af underlagte institutter indskrænkes ud fra proportionalitetshensyn.

Regeringen støtter at NEP-kravet tilpasses til TLAC. Regeringen lægger vægt på,

at afviklingsmyndigheden stadig skal have tilstrækkelig fleksibilitet til at foretage

en individuel tilpasning af NEP-kravet, herunder mhp. at sikre et tilpas højt tabs-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

absorberingsbeløb og tilstrækkelig efterstillelse af de midler der anvendes til at

opfylde NEP-kravet.

Regeringen støtter, at der med forslaget formelt og reelt sikres den samme natio-

nale valgfrihed ift. at stille NEP-krav til realkreditten, som i dag.

Regeringen er skeptisk over for Kommissionens forslag om, at udstedelse af ned-

skrivningsegnede passiver til opfyldelse af koncern-interne NEP-krav, delvist kan

erstattes med garantier, da der alt andet lige er større sikkerhed for, at midlerne fra

udstedelse af nedskrivningsegnede passiver vil være til stede i en tabs- og restruk-

tureringssituation sammenlignet med garantier, hvor der ikke foretages betalinger

før en eventuel aktivering. Regeringen kan støtte formandskabets kompromis på

dette punkt, da brugen af garantier begrænses.

Regeringen støtter, at der med forslaget lægges op til, at EU-landene har valgmu-

lighed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Regeringen støtter lige-

ledes muligheden for indførelsen af et moratoriumredskab.

Det aktuelle kompromis ligger overordnet på linje med det kompromis, der blev

præsenteret for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2017

og forud for ECOFIN 13. marts 2018. Samlet set vil regeringen kunne støtte det

seneste kompromisforslag som led i en samlet aftale, men vil fortsat arbejde for

yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 2. december 2016 forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring ifm. forelæggelse af dagsorden for ECOFIN-rådsmødet 6. december 2016,

hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke. Sagen blev

forelagt for Folketingets Europaudvalg til mandat ifm. forelæggelse af dagsorden

for ECOFIN-rådsmødet 5. december 2017. Sagen blev senest forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg til orientering ifm. forelæggelse af dagsorden for ECOFIN-

rådsmødet 13. marts 2018.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter

ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner om Kommissionens landerapporter af 7. marts 2018

med fokus på EU-landenes indsats ift. at følge op på landespecifikke anbefalinger de seneste år

og ift. at korrigere makroøkonomiske ubalancer. Rådskonklusionerne ventes at anerkende EU-

landenes indsats med reformer og korrektion af ubalancer, men også opfordre til at benytte de

gode økonomiske konjunkturer til at styrke reformindsatsen.

Regeringen finder det centralt, at EU-landenes indsats med reformer og korrektion af ubalancer

styrkes, særligt under den økonomiske fremgang, og kan støtte rådskonklusionerne med det

ventede hovedindhold.

2. Baggrund

ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner om Kommissionens landerapporter af 7.

marts 2018 med fokus på EU-landenes indsats ift. at følge op på landespecifikke

anbefalinger de seneste år

og ift. at korrigere makroøkonomiske ubalancer. Der

var på ECOFIN 13. marts en generel orientering om EU-landenes opfølgning på

landespecifikke anbefalinger fra 2017 samt en særskilt drøftelse af opfølgningen

på de landespecifikke anbefalinger, der relaterer sig til produktivitet.

Kommissionens landerapporter af 7. marts 2018 redegør for hvert enkelt EU-

lands generelle økonomisk-politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissio-

nens vurdering af landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

(ved-

taget af Rådet 11. juli 2017), dels Kommissionens dybdegående analyser vedrø-

rende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande, der blev udpeget til sådanne

analyser i seneste varslingsrapport for 2018 (fra november 2017). Danmark blev

ikke udpeget til en dybdegående analyse i 2018-varslingsrapporten.

7. marts offentliggjorde Kommissionen ligeledes en horisontal meddelelse vedr.

landenes opfølgning på anbefalingerne fra 2017 og opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger generelt siden introduktionen af det europæiske semester i 2011

og samt resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren

på tværs af de pågældende lande.

Kommissionen konkluderer, at der generelt gøres fremskridt med implementerin-

gen af reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger.

Der er bl.a. gjort fremskridt med reformer, der adresserer udfordringer i den fi-

nansielle sektor samt reformer af de finanspolitiske rammer. Der er også gjort

væsentlige fremskridt ift. at styrke virksomhedernes adgang til finansiering og

rammebetingelserne for erhvervslivet er generelt blevet forbedret i flere lande,

herunder særligt i de lande, hvor behovet har været størst. Der er overordnet også

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester.

Kommissionens vurdering af de finanspolitiske landeanbefalinger, der er relateret til landenes forpligtelser under Stabili-

tets- og Vækstpagten, følger først senere i lyset af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, der er afleveret i april, og

landerapporterne konkluderer således ikke ift. landenes efterlevelse af de finanspolitiske landeanbefalinger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

gjort fremskridt med arbejdsmarkedsreformer og i nogen grad fremskridt ift. at

sikre en bredere skattebase.

Kommissionen fremhæver dog også, at der fortsat er betydelige udfordringer i de

fleste lande. Mange lande er fortsat langt fra at sikre langsigtet holdbarhed af de

offentlige finanser, herunder holdbare pensionssystemer. Endvidere gøres der kun

langsomme og begrænsede fremskridt med at gennemføre reformer mhp. at styr-

ke konkurrencen i servicesektoren.

Bilag 1

giver et overblik over indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefa-

linger fra 2017 i udvalgte EU-lande.

Generelt viste de dybdegående analyser, at der overordnet gøres fremskridt med

at adressere makroøkonomiske ubalancer. Den aktuelt højere BNP-vækst bidrager

i sig selv til at nedbringe især beholdningsubalancer. Der er også gjort fremskridt

med at nedbringe ubalancer i banksektoren og opbygge bankernes kapitalbuffere i

nogle lande.

Der er dog forskel på indsatsen landene imellem og flere lande oplever forsat væ-

sentlige ubalancer. I lyset af de favorable konjunkturer nedbringes flere ubalancer

generelt i for lavt tempo, og udgør forsat store risici i flere lande. Flere lande har

fortsat høje offentlige og private gældsniveauer, herunder høj udenlandsgæld.

Banksektoren i nogle lande lider fortsat under høje andele af misligholdte lån og

lav profitabilitet. Der er fortsat en række lande, der har svag konkurrenceevne, og

arbejdsløsheden er fortsat meget høj i flere lande. Der viser sig også tegn på over-

ophedning i nogle lande, herunder i boligprisudviklingen.

Endvidere vurderede Kommissionen pba. de dybdegående analyser at indsatsen

med at adressere ubalancer på betalingsbalancen har været karakteriseret af kor-

rektion af store betalingsbalanceunderskud i nogle lande, mens betalingsbalance-

overskuddene fortsat er høje i andre lande.

Kommissionen konkluderer følgende om de 12 lande, for hvilke der blev gennem-

ført dybdegående analyser:



Der er uforholdsmæssigt store ubalancer i Cypern, Kroatien og Italien.



Der er ubalancer i Bulgarien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Nederlan-

dene, Portugal og Sverige.



Der er ingen ubalancer i Slovenien.

Der var således tale om en nedtrapning af proceduren for Portugal, Frankrig og

Bulgarien, og Slovenien konkluderes nu at være fri for ubalancer i makroubalan-

ceprocedurens forstand.

bilag 2

gengives hovedkonklusionerne i Kommissionens dybdegående analyser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

3. Formål og indhold

På baggrund af landerapporterne for 2018 ventes ECOFIN 25. maj 2018 at ved-

tage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte

lande under makroubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-

landendes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og generelt si-

den introduktionen af det europæiske semester i 2011.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på:

De dybdegående analyser 2018



Rådet finder, at de dybdegående analyser er af høj kvalitet og giver et retvi-

sende billede af situationen i de analyserede lande, og dermed et godt ud-

gangspunkt for multilateral overvågning og nationalt ejerskab til reformer

og politisk handling. Rådet noterer, at der er blevet anvendt relevante analy-

tiske redskaber til at vurdere situationen i de omfattede EU-lande.



Rådet er enig i, at 11 af de 12 lande for hvilke der er udført en dybdegående

analyse oplever makroøkonomiske ubalancer af forskellig karakter og svær-

hedsgrad, samt at Slovenien ikke længere oplever makroøkonomiske uba-

lancer.



Rådet er enig i, at Cypern, Italien og Kroatien oplever alvorlige makroøko-

nomiske ubalancer.



Rådet understreger, at transparens og konsistens i implementeringen af pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer er vigtig for at sikre en effektiv

procedure og EU-landenes ejerskab til denne. Rådet fremhæver, at procedu-

ren bør benyttes til sit fulde potentiale, herunder med brug af proceduren

for uforholdsmæssigt store ubalancer (henstillinger om ubalancer), hvor det

vurderes relevant af Kommissionen og Rådet. Rådet bekræfter, at Kommis-

sionen bør begrunde og forklare, hvis den ikke beslutter at bruge henstillin-

ger i proceduren for EU-lande med uforholdsmæssigt store underskud.



Rådet anerkender de fremskridt, flere EU-lande har gjort med at korrigere

ubalancer understøttet af reformer og den fortsatte økonomiske genopret-

ning. Endvidere har flere lande ubalancer relateret til beholdninger af gæld

mv., der fortsat udgør væsentlige risici, da de kun korrigeres langsomt og i

forskellig tempi på tværs af landene. Endvidere fremhæves det, at korrekti-

onen i flere tilfælde primært skyldes en forbedring af konjunkturerne og ik-

ke strukturelle tiltag. Rådet understreger, at gode konjunkturer generelt kan

skjule opbygningen makroøkonomiske ubalancer.



Rådet understreger behovet for at nedbringe skadelige strukturelle ubalancer

og følge udviklingen i EU-lande, hvor der er tegn på øget løn- og prispres i

produkt, arbejds- og boligmarkeder. Rådet understreger endvidere det fort-

satte behov for politiske tiltag og strukturreformer i alle EU-lande, herunder

særligt i lande med ubalancer der vurderes skadelige for ØMU’ens funktion.

EU-landene med ubalancer bør generelt fokusere på at adresseres de mest

centrale udfordringer, styrke robustheden af økonomierne, reducere risici

og styrke betingelserne for vækst og beskæftigelse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren



Rådet noterer sig, at der er gjort fremskridt med at korrigere eksterne uba-

lancer, omende der fortsat er høj offentlig og privat gæld i flere lande. Rådet

bemærker endvidere, at betalingsbalanceoverskuddene fortsat er høje i en

række lande. Rådet bekræfter, at EU-lande med underskud på betalingsba-

lancen eller høj udenlandsgæld bør forbedre konkurrenceevnen og undgå

for store stigninger i enhedslønomkostningerne. EU-lande med store over-

skud på betalingsbalancen bør styrke betingelserne for lønvækst i respekt

for arbejdsmarkedets parter, og prioritere tiltag der fremmer investeringer

og understøtter vækstpotentialet og den indenlandske efterspørgsel.

Implementering af landespecifikke anbefalinger



Rådet noterer, at implementeringen af landespecifikke anbefalinger fra 2017

ligger på niveau med året før, og noterer, at der fortsat er forskelle i imple-

menteringen af reformer på tværs af lande og politikområder.



Rådet bifalder resultatet af Kommissionens vurdering af indsatsen med at

implementere landespecifikke anbefalinger siden 2011. Rådet noterer sig

dog, at der siden 2011 også er forskelle i implementeringen af reformer på

tværs af lande og politikområder og over tid. Rådet minder om, at Kommis-

sionens flerårige vurdering viser, at nogle landespecifikke anbefalinger rela-

teret til langsigtede strukturelle udfordringer tager tid at adressere.



Rådet understreger, at de favorable konjunkturer bør benyttes til at adresse-

re økonomiske udfordringer og styrke implementeringen af reformer.



Rådet bifalder, at de offentlige underskud og gældsniveauer fortsat falder,

og understreger at finanspolitikken skal føres i fuld overensstemmelse med

reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten med passende differentiering af fi-

nanspolitikken EU-landene imellem, så der tages højde for behov for hhv.

stabilisering og holdbarhed. Rådet understreger, at de favorable konjunktu-

rer bør benyttes til at styrke vækstpotentialet og opbygge finanspolitiske

buffere, herunder særligt i EU-lande med høj gæld.



Rådet bifalder fremgangen i investeringer, men erkender at investeringsni-

veauet generelt og i mange lande de offentlige investeringer i særdeleshed

fortsat udgør en relativ lav andel af BNP, og at der fortsat er behov for at

forbedre investeringsklimaet mhp. at tiltrække private investeringer i real-

økonomien og fremme offentlige investeringer i infrastruktur. Rådet bifal-

der endvidere indsatsen med at forbedre erhvervsklimaet, reducere admini-

strative byrder, etablere fair og vækstvenlige skattesystemer og forbedre ad-

gangen til finansiering, herunder særligt for små og mellemstore virksomhe-

der. Rådet understreger dog også, at fortsatte strukturreformer skal priorite-

res mhp. at fjerne flaskehalse for investeringer, styrke vækstpotentialet, for-

bedre de offentlige institutioner og erhvervsklimaet. Rådet fremhæver i den

forbindelse behovet for at styrke det indre marked og fremme strukturre-

former på produkt- og servicemarkederne. Dette vil også medvirke til at

styrke økonomiernes robusthed og tilpasningsevne.



Rådet bifalder, at situationen i banksektoren er forbedret, og at andelen af

misligholdte lån er stabiliseret eller faldene i de fleste EU-lande med udfor-

dringer relateret hertil. Rådet understreger dog, at der er forskelle i frem-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren



skridtene på tværs af lande og banker, og at der er behov for yderligere tiltag

på linje med Rådets handlingsplan for håndtering af misligholdte lån.

Rådet erkender, at Europa fortsat har en produktivitetsudfordring, og at

produktivitetsvæksten er afdæmpet og mindre end i sammenlignelige udvik-

lede økonomier. I det lys understreger Rådet, at EU-landene bør prioritere

strukturreformer og investeringer i uddannelse mhp. at fremme innovation,

digitalisering og tilpasning til nye teknologier for at øge produktiviteten og

styrke beskæftigelsen. Den europæiske demografi med aldrende befolknin-

ger gør produktivitetsudfordringen særlig alvorlig, da andelen af erhvervsak-

tive personer ventes at falde i hele EU, herunder markant i nogle EU-lande.

Rådet bifalder de fortsatte fremskridt på arbejdsmarkederne, men noterer at

der fortsat er udfordringer. I nogle EU-lande er ledigheden fortsat høj, og

der behov for yderligere tiltag for at reducere ungdoms- og langtidsledighed.

Rådet understreger, at integrationen af indvandrere og flygtninge er vigtig

og bør være i fokus. Arbejdsmarkedet, sociale sikkerhedsnet og uddannel-

sessystemer skal tilpasses globaliseringen og de teknologiske fremskridt. Rå-

det understreger i den forbindelse behovet for i respekt for arbejdsmarke-

dets parter at sikre løndannelsesprocesser i overensstemmelse med produk-

tivitetsudviklingen samt tiltag mhp. løbende efteruddannelse og opkvalifice-

ring af arbejdsstyrken og en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dynami-

ske og fleksible arbejdsmarkeder er vigtige for at skabe arbejdspladser og

lette overgangen mellem job.

Rådet bifalder måden, hvorpå Kommissionen har inddraget den europæiske

søjle for sociale rettigheder i landerapporterne, hvilket har sikret fortsat fo-

kus på makroøkonomiske ubalancer og de vigtigste reformprioriteter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om Kommissionens dybdegående analyser og EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2016 vil ikke i sig selv have

økonomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse af det europæiske semester

ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang en konsistent implementering af anbefalinger bidrager til at un-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

derstøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarkeder

samt styrkelse af potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet fokuseres på EU-landenes implementering af

landespecifikke anbefalinger og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, og

finder, at Kommissionens landerapporter giver et godt grundlag for drøftelser og

overvågning af denne indsats.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold. Rege-

ringen finder det særligt positivt, at konklusionerne bl.a. fokuserer på behovet for

at benytte de favorable konjunkturer til at gennemføre strukturreformer og op-

bygge finanspolitiske buffere. Det er et væsentligt element i at sikre robuste øko-

nomier og forebygge nye kriser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter

2018, herunder de dybdegående analyser, forud for ECOFIN 13. marts 2018.

Kommissionens landerapporter 2018 har endvidere været forelagt Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 15. marts

2018 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Bilag 1

–

EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landespecifikke anbefalinger

fra 2017

–

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Begrænsede fremskridt ift. at øge offentlige investeringer, herunder i forskning og

udvikling. Nogle fremskridt mht. at styrke rammerne for investeringer i infrastruktur.

Begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen i servicesektoren. Ingen fremskridt

mht. at øge incitamenter til at arbejde for alle medlemmer i en husstand. Begræn-

sede fremskridt med at reducere skattekilen for lavtlønnede. Begrænsede frem-

skridt med at fremme reallønsvækst.

Ingen fremskridt mht. at gøre skattesystemet mere effektivt og investeringsvenligt.

Begrænsede fremskridt med at styrke de finanspolitiske rammer. Nogle fremskridt

mht. at forbedre rammerne for offentlige indkøb. Nogle fremskridt med at imple-

mentere budgetanalyser.

Nogle fremskridt ift. at styrke koordinationen af aktiverings- og støtteordninger.

Begrænsede fremskridt med at fremme benyttelse af ansættelser på tidsubegræn-

sede kontrakter. Begrænsede fremskridt mht. at adressere skævheder i sociale

understøttelsestilbud og styrke understøttelse af familier.

Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af videregåen-

de uddannelser og at adressere regionale forskelle i udbytte af uddannelse.

Begrænsede fremskridt i implementeringen af loven om markedsenhed /integration

af regionale markeder. Begrænsede fremskridt ift. at fremme investeringer i forsk-

ning og udvikling.

Betydelige fremskridt. ift at indføre øgede krav om afdrag på boliglån.

Nogle fremskrift ift. at fremme investeringer i nye boliger og forbedre effektiviteten

på boligmarkedet.

Ingen fremskridt ift. at øge fleksibiliteten for fastsættelse af husleje.

Ingen fremskrift ift. at reformere den skattemæssigt fordelagtige behandling af

boliggæld, herunder rentefradrag.

Nogle fremskridt med at styrke adgangen til arbejdsmarkedet for job-søgende.

Nogle fremskridt ift. at sikre, at minimumslønnen er i overensstemmelse med

målsætninger om beskæftigelse og konkurrenceevne. Nogle fremskridt med yderli-

gere at reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Nogle fremskridt med at reducere selskabsskattesatsen.

Begrænsede fremskridt med at sikre holdbare offentlige finanser, og gennemføre

budgetanalyser.

Begrænsede fremskridt med at effektivisere ordninger for innovationsfremme samt

at modernisere systemet for erhvervsuddannelse og praktik.

Ingen fremskridt med at lempe restriktioner i servicesektoren mhp. at øge konkur-

rencen.

Betydelige fremskridt med at styrke skatteopkrævningen. Betydelige fremskridt mht.

at bekæmpe korruption.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige administration.

Nogle fremskridt mht. at styrke konkurrencen. Nogle fremskridt med at rydde op i

banksektoren, herunder reduktion af misligholdte lån og styrket tilsyn. Nogle frem-

skridt mht. at rationalisere udgifterne på socialområdet.

Begrænsede fremskridt ift. at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraft og over på

immobile kilder. Begrænsede fremskridt ift. reducering af sagsbehandlingstid ved

civile strafferetssager. Begrænsede fremskridt ift. behandling af insolvens.

Begrænset fremskridt med at styrke rammerne for kollektive lønforhandlinger.

Begrænsede fremskridt med arbejdsmarkedsreformer, herunder mht. aktiv ar-

bejdsmarkedspolitik.

Begrænsede fremskridt mht. at øge incitamenter til at arbejde for alle medlemmer

af en husstand.

Betydelige fremskridt med at styrke vækstpotentialet og den indenlandske efter-

spørgsel.

Nogle fremskridt mht. at fremme investeringer i forskning og udvikling.

Nogle fremskridt mht. at mindske forvridningerne på boligmarkedet, herunder

reduktion af rentefradrag på realkreditlån.

Begrænsede fremskridt mht. at fjerne barrier for fastansættelse.

Ingen fremskridt ift. effektiv beskatning af iværksættere uden at hæmme iværksæt-

terincitamentet.

Ingen fremskridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre det mere,

robust, transparent og fair.

Begrænsede fremskridt med at fremme reallønsvækst under hensynstagen til

arbejdsmarkedets parter.

Betydelige fremskridt mht. at styrke de reguleringsmæssige rammer og reducere

administrative byrder for at øge konkurrencen i servicesektoren.

Nogle fremskridt mht. at fremme en lønudvikling i overensstemmelse med produkti-

vitetsudviklingen, øge incitamenterne til at arbejde, sikre en målrettet aktiv ar-

bejdsmarkedspolitik og fremme entreprenørskab.

Nogle fremskridt mht. at fremme investeringer.

Begrænsede fremskridt mht. at øge omkostningseffektiviteten i social- og sund-

hedssystemerne.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Nogle fremskridt

Finland

Nogle fremskridt

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Bilag 2

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt

høj ledighed og lav potentiel vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt

niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i

udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-

hed.

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-

ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj

ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-

kedet.

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Ubalancer

Bulgarien

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til en gunstig økonomisk situation og gennemførte tiltag

(bl.a. reduktion af potentielle makro-finansielle risici i

banksektoren samt fremskridt med konkurslovgivning).

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag

konkurrenceevne.

Frankrig

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til en gunstig økonomisk situation og en styrket reform-

indsats (bl.a. tiltag mhp. et mere velfungerende ar-

bejdsmarked og lavere skat på virksomheder og kapi-

tal).

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen

af misligholdte lån høj, men dog faldende.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld

og stigende gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav

produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj

andel misligholdte lån, der dog er faldende.

Irland

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvis-

ning til en gunstig økonomisk og finansiel situation

samt gennemførte tiltag (bl.a. en strategi for mislighold-

te lån samt reduktion af administrative byrder).

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og

offentlige sektor.

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

1. Resume

Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten for 2018

ECOFIN ventes 25. maj at drøfte og endossere aldringsrapporten for 2018 samt vedtage råds-

konklusioner vedr. rapporten og dens fremskrivninger og vurderinger af de aldringsrelaterede

udgifter.

Aldringsrapporten viser, at de samlede aldersbetingede offentlige udgifters andel af BNP i EU

som helhed ventes at stige med 1,7 pct.-point i gennemsnit frem mod 2070. Heraf skønnes sund-

hed og ældrepleje tilsammen at øge udgifterne, mens offentlige pensioner ventes at bidrage til et

fald. Der er dog store variationer landene imellem.

Rådskonklusionerne ventes at fremhæve hovedbudskaberne fra aldringsrapporten og lægge vægt

på behovet for fortsatte reformer mhp. at imødegå de ventede aldringsrelaterede offentlige udgifts-

stigninger og styrke den finanspolitiske holdbarhed.

Man kan fra dansk side tilslutte sig rapporten og støtte rådskonklusionerne med det ventede

hovedindhold.

2. Baggrund

Den økonomisk-politiske komite (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en

opdateret rapport om budgetmæssige udfordringer relateret til den aldrende be-

folkning,

aldringsrapporten for 2018,

på baggrund af Eurostats opdaterede befolk-

ningsfremskrivning fra 2016 samt et sæt af fælles fremskrivningsmetoder og anta-

gelser. Der er tale om den sjette opdatering af aldringsrapporten, som senest blev

udgivet i 2015.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 25. maj at drøfte og endossere aldringsrapporten 2018 samt ved-

tage rådskonklusioner vedr. rapporten og dens fremskrivninger af aldringsrelate-

rede offentlige udgifter.

Aldringsrapporten 2018

Aldringsrapporten indeholder en fremskrivning af alle 28 EU-landes aldringsrela-

terede offentlige udgifter - opdelt på fem hovedområder (pensioner, sundhed,

ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshed) - frem til 2070. Fremskrivningen bygger

på en række antagelser vedrørende den demografiske og makroøkonomiske udvik-

ling.

I rapporten antages det, at den potentielle realvækst i BNP forbliver forholdsvis

stabil over fremskrivningsperioden, men lavere end tidligere årtier. Den gennem-

snitlige potentielle vækst forventes at være 1,2 pct. frem til 2040, for derefter at

stige til 1,5 pct. fra 2040 til 2070, som følge af en antagelse om øget arbejdspro-

duktivitetsvækst. Over fremskrivningsperioden som helhed (2016-2070) ligger den

ventede gennemsnitlige potentielle årlige realvækst i BNP i EU på 1,4 pct.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Rapportens fremskrivninger peger på, at de samlede aldersbetingede offentlige

udgifters andel af BNP i EU som helhed stiger med 1,7 pct.-point (de

strengt

al-

dersbetingede udgifter, dvs. de aldersbetingede udgifter renset for ændringer i

udgifter til ledige, skønnes at stige med knap 1,8 pct.-point) i gennemsnit frem

mod 2070. Heraf skønnes sundhed og ældrepleje tilsammen at øge udgifterne med

2,1 pct.-point af BNP, mens offentlige pensioner, trods en stigning i perioden

frem til 2040 på 0,8 pct., skønnes at bidrage til et fald på 0,2 pct.-point af BNP set

over hele perioden til 2070 - dog med store variationer mellem landene afhængigt

af deres fremskridt med pensionsreformer. Udgifter til ledige skønnes at bidrage

til et fald på 0,2 pct.-point i de samlede udgifters andel af BNP.

Ifølge rapporten skønnes de samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP at

falde frem mod 2070 i otte medlemslande: Kroatien, Grækenland, Letland, Frank-

rig, Estland, Italien, Litauen og Spanien. I alle disse lande skønnes pensionsom-

kostningerne desuden at falde målt som andel af BNP (over 3 pct.-point for tre

førstnævnte). De aldersrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at stige moderat

for ti andre lande: Portugal, Danmark, Cypern, Polen, Sverige, Rumænien, Bulga-

rien, Finland, Ungarn, og Slovakiet. Der skønnes større (mellem 3 og 6,8 pct.-

point) stigninger i de aldersrelaterede udgifters andel af BNP i de resterende ti

lande: Nederlandene, Østrig, Irland, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Tjekkiet,

Slovenien, Malta, og Luxemburg. I alle disse lande skønnes pensionsomkostnin-

gerne at stige målt som andel af BNP (med over 2,5 pct. for fem sidstnævnte).

Den skønnede gennemsnitlige stigning i de samlede omkostninger ved aldring på

1,7 pct.-point af BNP frem til 2070 er højere end den skønnede stigning på 1,4

pct.-point af BNP for perioden frem til 2060 i den seneste rapport fra 2015. For-

skellen skyldes først og fremmest en stigning i pensionsudgifterne og ældrepleje

på længere sigt, der dels kan henføres til en mere markant aldringseffekt i Euro-

stats seneste befolkningsfremskrivning og dels til en reduktion af pensionsalderen

i visse lande.

Danmark ligger bedre end gennemsnittet trods en skønnet

stigning

i de samlede

aldersbetingede offentlige udgifters andel af BNP på i alt 0,3 pct.-point (0,6 hvis

ledighedsudgifter ikke indregnes) i fremskrivningsperioden. Der skønnes en stig-

ning i andelen af udgifter til sundhed og ældrepleje på i alt 3,2 pct.-point af BNP,

mens udgifter til pensioner, som andel af BNP, skønnes at

falde

over perioden (-

1,9 pct.-point af BNP), hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at pensionsalderen er indek-

seret til den forventede restlevetid. Udsigterne for Danmark er blevet forværret

ift. aldringsrapporten fra 2015, hvor de samlede aldersrelaterede udgifters andel af

BNP blev skønnet til at

falde

med 1,4 pct.-point frem mod 2060 (0,9 ekskl. ledig-

hedsudgifter). Den ventede udgiftsstigning kan bl.a. tilskrives udvidelsen af frem-

skrivningsperioden fra 2060 til 2070, idet antallet af personer på offentlig pension

antages at vokse efter 2060, og udgifterne til offentlige pensioner derfor skønnes

at stige. Det bemærkes, at der ved en sammenlignelig fremskrivningsperiode

(2016-2060) ikke er nævneværdige forskelle i udgiftsudviklingen til pension, sund-

hed og ældrepleje i de to rapporter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

I rapporten beskrives også en række alternative scenarier, hvor der er ændret på

centrale bagvedliggende antagelser i fremskrivningerne, herunder bl.a. et scenarie

hvor forventningerne til væksten i totalfaktorproduktiviteten nedjusteres, hvilket

medfører lavere forventet realvækst i BNP og dermed større stigninger i aldrings-

udgifterne som andel af BNP.

Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten 2018

ECOFIN ventes på baggrund af aldringsrapporten 2018 at vedtage rådskonklusi-

oner med følgende hovedindhold:



Rådet understreger, at de aldrende befolkninger i EU medfører væsentlige

udfordringer ift. finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, særligt i lyset af

de høje offentlige gældsniveauer, der blev opbygget under den økonomiske

og finansielle krise i flere EU-lande. Selvom den offentlige gæld generelt sy-

nes at falde, er den meget høj i flere lande og ventes over niveauerne fra før

krisen i flere år frem. Rådet understreger på den baggrund behovet for en

vækstvenlig finanspolitisk konsolidering i overensstemmelse med Stabilitets-

og Vækstpagten og fortsat implementering af strukturreformer for at styrke

holdbarheden af de offentlige finanser.



Rådet endosserer aldringsrapporten for 2018, og noterer at prognoserne i

rapporten dækker aldringsrelaterede offentlige udgifter (pension, sundhed

og pleje, uddannelse), samt udgifter relateret til ledighedsunderstøttelse.



Rådet fremhæver hovedkonklusionerne fra aldringsrapporten for 2018:

1. Det forventede fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder vil hæmme

væksten på lang sigt, og arbejdsproduktiviteten alene vil skulle drive væk-

sten. Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst ventes overordnet stabil på

langt sigt i EU som helhed. Der er dog væsentlige forskelle i vækstpotenti-

alet på tværs af EU-landene. I perioden 2016-2070 ventes den gennem-

snitlige årlige BNP-vækstrate at være 1,4 pct. i basisscenariet, hvor der an-

tages en betydelig stigning i totalfaktorproduktiviteten. I et alternativt og

mindre positiv scenarie med lavere totalfaktorproduktivitetsvækst, estime-

res den gennemsnitlige årlige vækst i EU som helhed til at være 1,1 pct.

2. De totale aldringsrelaterede udgifter forventes at stige med 1,7 pct.-point

af BNP mellem 2016 og 2070 i EU og dermed nå 26,6 pct. i 2070, omend

der er store forskelle landene imellem. I et scenarie med mindre positive

makroøkonomiske antagelser (lavere vækst i totalfaktorproduktivitet), ven-

tes udgifterne at stige med 2,2 pct.-point mellem 2016 og 2070, og dermed

beløbe sig til 27,1 pct. af BNP i 2070.

3. De offentlige udgifter til pension forventes at stige med 0,8 pct.-point i

perioden frem til 2040, og efterfølgende falde frem mod 2070 til et niveau

marginalt under udgangspunktet (11 pct. af BNP for EU). De forventede

pensionsudgifter er dog højere under mindre positive makroøkonomiske

og demografiske antagelser. Fx vil stigningen frem mod 2040 være 1,1

procentpoint af BNP og de samlede udgifter udgøre 11,4 pct. af BNP i

2070 i et scenarie med lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten. Også i

dette scenarie er der signifikante forskelle landene imellem.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

4. De offentlige udgifter til sundhed og langtidspleje ventes at stige med 2

pct.-point af BNP i basisscenariet og udgøre 10,4 pct. af BNP i 2070, hvil-

ket primært tilskrives befolkningsudviklingen. Tages der højde for faktorer

som ikke relateres direkte til demografi, er den forventede stigning 4 pct.-

point af BNP mellem 2016 og 2070.



Rådet bekræfter, at der er iværksat reformer i flere EU-lande mhp. at adres-

sere udfordringer ift. stigende aldringsrelaterede udgifter, men også at der er

behov for en styrket reformindsats. Rådet opfordrer EU-landene til at gen-

nemføre landespecifikke anbefalinger vedr. finanspolitisk holdbarhed under

det europæiske semester og imødegå de budgetmæssige konsekvenser af

aldring ved at reducere offentlig gæld, øge beskæftigelsesraten og styrke

produktiviteten.

Rådet bifalder, at der i mange lande er gennemført pensionsreformer, der

bl.a. medfører at tilbagetrækningsalderen øges. Rådet noterer dog, at refor-

merne i flere lande ikke står mål med behovet for at dæmpe stigningen i of-

fentlige pensionsudgifter, og at reformer i visse tilfælde er blevet rullet tilba-

ge. Rådet understreger, at EU-landene fortsat skal gennemføre tiltag mhp. at

mindske tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, herunder ved at øge den

effektive pensionsalder, fremme incitamenter for ældre til at blive på ar-

bejdsmarkedet samt i højere grad at koble pensionsalderen til den forvente-

de levetid. Samtidig skal tilbagerulning af allerede gennemførte tiltag undgås.

Rådet fremhæver endvidere vigtigheden af både at tage højde for finanspoli-

tisk holdbarhed og pensionssystemernes tilstrækkelighed og henviser i den

forbindelse til rapporten om pensioners tilstrækkelighed af 30. april 2018.

Rådet minder om sine konklusioner af 8. november 2016 (vedr. rapporten

om sundhedspleje og finanspolitisk holdbarhed), der bekræfter, at der bør

sikres både finanspolitisk holdbarhed og adgang til sundheds- og langtids-

pleje af høj kvalitet for alle ved at forbedre effektiviteten af sundheds- og

plejesystemet.

Rådet opfordrer Kommissionen til at tage højde for resultaterne i aldrings-

rapporten i analyser og overvågning under det europæiske semester og ge-

nerelt indtænke udfordringerne i koordineringen af den økonomiske politik.

Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre den regelmæssige vurde-

ring af holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene ved udgangen

af 2018 ved hjælp af aldringsrapportens resultater og fremskrivninger.

Rådet bifalder Eurostats igangværende arbejde med at forbedre befolk-

ningsprognoser. Rådet opfordrer Kommissionen og den Økonomisk-

Politiske Komite til at forberede den næste aldringsrapport i 2021.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Rapporten er en del af det økonomiske samarbejde i EU, der skal fremme refor-

mer med positive effekter på vækst og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, her-

under gennem lavere udgiftsstigninger relaterede til aldringen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tilslutte sig aldringsrapporten 2018 og vedtage rådskonklu-

sionerne med det ventede hovedindhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig aldringsrapporten 2018 og støtte rådskonklusionerne

med det ventede hovedindhold. Regeringen lægger vægt på, at der sikres holdbare

offentlige finanser som grundlag for en sund økonomisk udvikling i de enkelte

lande og i EU som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Aldringsrapporten fra

2015 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. maj 2015.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

KOM(2018)127

1. Resume

Makrofinansiel assistance fra EU til Ukraine

EU-kommissionen har 9. marts 2018 fremsat forslag om yderligere lån fra EU til Ukraine på

1 mia. euro i form af makrofinansiel assistance (MFA). Forslaget skal ses i lyset af, at Ukrai-

nes dårlige økonomiske situation og konflikten i det østlige Ukraine har bidraget til et finansie-

ringsbehov, der er højere end den finansiering, der allerede dækket af lån fra IMF og EU.

Forslaget er fremsat efter, at tredje og sidste rate på 600 mio. euro af det seneste MFA-lån til

Ukraine blev annulleret i januar 2018, idet Ukraine ikke i tilstrækkelig grad gennemførte

aftalte reformer, herunder tiltag inden for antikorruption, før MFA-lånets rådighedsperiode

udløb i januar 2018. Af Kommissionens forslag fremgår det, at betingelserne for det foreslåede

MFA vil inkludere krav om at gennemførelse af betingelser fra det seneste MFA-lån, der ikke

blev efterlevet tilstrækkeligt, herunder tiltag mod korruption og svindel.

Såfremt forslaget vedtages, vil EU’s samlede MFA-lån

til Ukraine således være i niveauet 3,4

mia. euro, hvoraf godt 2,8 mia. euro er udbetalt.

Regeringen ser positivt på forslaget, og EU-landene ventes bredt at kunne støtte forslaget. Der

ventes snart at kunne opnås enighed om forslaget i Rådet og efterfølgende med Europa-

Parlamentet.

2. Baggrund

EU-kommissionen har 9. marts 2018 fremsat forslag om yderligere lån fra EU til

Ukraine på op til 1 mia. euro i form af makrofinansiel assistance, MFA.

Ukraine

er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan derfor komme i betragtning til MFA.

Ukraine anmodede EU om ny MFA i november 2017.

Yderligere finansieringsbehov for Ukraine

Kommissionen begrunder forslaget med, at Ukraines økonomi har været væsent-

ligt påvirket af konflikten forårsaget af Ruslands destabiliserende handlinger i den

østlige del af landet. Konflikten samt længe eksisterende økonomiske og struktu-

relle udfordringer var med til at drive Ukraines meget dybe recession i 2014 og

2015. Konflikten har betydet en ødelæggelse af dele af produktionskapaciteten i

den ukrainske økonomi samt medført større usikkerhed for ukrainske virksomhe-

der.

Kommissionen vurderer generelt, at kombinationen af en stærk indenlandsk poli-

tisk reaktion og en omfattende international hjælpepakke hjalp Ukraines økonomi

tilbage til vækst i 2016 og 2017, samt bidrog til betydelige fremskridt i finanspoli-

MFA er et instrument i EU’s samarbejde

med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er

et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan tage

form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal understøtte reformer, der kan understøtte

makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

tisk konsolidering. Opsvinget er også fortsat på trods af Ukraine i marts 2017 for-

bød al godstransport til og fra områder, der ikke er kontrolleret af regeringen.

Kommissionen vurder dog, at det økonomiske opsving i Ukraine er skrøbeligt og

er meget sårbart overfor en eventuel eskalering af konflikten med Rusland. Dertil

er den udenlandske gæld i Ukraine fortsat høj

, genopbygningen af valutareserven

langsommere end forventet og betalingsbalanceudviklingen uholdbar.

Det er IMF’s

foreløbige vurdering,

at Ukraines samlede finansieringsbehov for

2018-2019 er ca. 4,5 mia. USD (ca. 3,8 mia. euro) højere end finansieringsbehovet

allerede dækket af eksisterende IMF-, MFA-lån fra EU, samt bidrag fra Verdens-

banken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) og bilaterale lån fra USA, Japan og Canada.

Verdensbanken forbereder et nyt lån i størrelsesordenen 800 mio. USD som et

bidrag til dækning af det yderligere finansieringsbehov, og det resterende finansie-

ringsgab vil herefter udgøre 3,7 mia. USD. Et MFA-lån på potentielt 1 mia. euro

(knap 1,2 mia. USD) vil i givet fald finansiere omtrent 32 % af det resterende fi-

nansieringsgab på 3,7 mia. USD.

Nyt MFA-lån supplerer tidligere beslutninger om MFA til Ukraine

EU har allerede ydet MFA i form lån til Ukraine på omtrent 3,4 mia. euro, hvoraf

godt 2,8 mia. euro blev ydet i lyset af konflikten med Rusland. Af de godt 3.4 mia.

euro er i alt ca. 2,8 mia. euro udbetalt,

jf. tabel 1.

Tabel 3

EU-lån (makrofinansiel assistance) til Ukraine (mio. euro), april 2018

Forslag/beslutninger

Forslag fra Kommissionen fremsat 9. marts 2018 (KOM(2018)127)

Beslutning i 2015 (2015/601)

Beslutning i 2014 (2014/215)

Beslutning i 2010 (2010/646)

Beslutning i 2002 (2002/639)

I alt i tidligere låneprogrammer (indtil 2015)

- heraf aktuelt udbetalt

Mio. euro

1.000

1.800

1.000

500

110

3.410

2.810

De tidligere besluttede MFA-lån på i alt 3,4 mia. euro er fordelt på 1,8 mia. euro

besluttet i april 2015, 1 mia. euro besluttet april 2014, 500 mio. euro besluttet i juli

2010 og 110 mio. euro besluttet i juli 2002. MFA-lånene besluttet i 2014-15 er det

højeste MFA støttebeløb som EU nogensinde har ydet inden for så kort et tids-

rum.

Det skal bemærkes, at udbetalingen af den tredje og sidste rate på 600 mio. euro af

MFA-lånet besluttet i april 2015 blev annulleret i januar 2018, idet Ukraine ikke i

Af Kommissionen vurderet til 111 pct. af BNP

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

tilstrækkelig grad gennemførte aftalte reformer, herunder tiltag inden for antikor-

ruption, før MFA-lånets rådighedsperiode udløb i januar 2018.

Såfremt EU beslutter et nyt MFA-lån

til Ukraine på 1 mia. euro, forventes EU’s

samlede MFA-lån til Ukraine således at være i niveauet 3,8 mia. euro.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget om et nyt MFA-lån er at bidrage til at dække Ukraines

yderligere finansieringsbehov for 2018 og 2019 og mindske den ukrainske øko-

nomis sårbarhed på kort sigt, herunder sårbarheden af betalingsbalancen og de

offentlige finanser i Ukraine, og fortsat understøtte Ukraines reformindsats.

Det foreslåede nye MFA-lån

på 1 mia. euro foreslås stillet til rådighed for Ukraine for

to et halvt år. Det forslåede MFA-lån forventes udbetalt i to rater af 500 mio. eu-

ro. Første rate forventes udbetalt i andet halvår af 2018, mens anden rate kan fri-

gives i første halvår af 2019, afhængig af Ukraines efterlevelse af lånebetingelserne.

Økonomisk situation i Ukraine

Kommissionen vurderer generelt, at den økonomiske og finansielle situation i

Ukraine er forbedret betydeligt siden den meget dybe krise i 2014-2015. Vækstud-

sigterne er forbedret og der er sket fremskrift i den finanspolitiske konsolidering.

Dog er Ukraine bl.a. stadig udfordret af høj udenlandsk gæld samt lav valutareser-

ve. Desuden udgør det ustabile indenlandske politiske klima og den vedvarende

trussel om en intensivering af spændingerne i den østlige del af landet en risiko,

der kan bremse det skrøbelige opsving.

Risici forbundet med MFA til Ukraine

Kommissionen peger på mulige risici forbundet med, at EU giver yderligere MFA

til Ukraine. En intensivering af spændingerne i den østlige del af landet kan gøre

Ukraine ude af stand til, helt eller delvist, at tilbagebetale lånene fra EU. Det kan

dertil have en negativ indvirkning på Ukraines økonomiske stabilitet og dermed på

en tilfredsstillende efterlevelse af IMF-programbetingelserne samt udbetalingen af

det foreslåede MFA.

Overensstemmelse med EU’s støtte til Ukraine og retningslinjer for MFA

Kommissionen fremhæver, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

EU's erklærede forpligtelse til støtte af Ukraines økonomiske og politiske omstil-

ling.

Kommissionen vurderer også, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

de såkaldte Genval-kriterier. Genval-kriterierne indebærer, at MFA skal være af

ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra IMF og Verdensbanken,

være betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

samt demokratiske værdier, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincip-

pet.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

MFA til Ukraine og den løbende udbetaling heraf er betinget af eksistensen og

den løbende opfyldelse af Ukraines IMF-program fra marts 2015, samt efterlevel-

sen af nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum

(Memorandum of Understanding - MoU), som aftales mellem Ukraine og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere særligt på gennemførelse af aftalte

reformer fra det seneste MFA-lån, der ikke blev efterlevet, herunder bedre styring

af de offentlige finanser og gennemførelse af strukturelle reformer, der understøt-

ter en økonomisk stabilisering, samt tiltag mod korruption og svindel. Dette skal

ses i lyset af Ukraines store udfordringer på disse områder

Kommissionen peger på, at Ukraines komplekse politiske miljø og de meget stær-

ke interesser imod reformer kan besværliggøre gennemførelsen de økonomisk-

politiske betingelser forbundet med MFA, især forud for de nationale valg i 2019.

Kommissionen vil som med de tidligere MFA-programmer skulle stå for den lø-

bende overvågning af Ukraines MFA-program med inddragelse af EU-landene.

IMF-program til Ukraine

MFA til Ukraine er betinget af eksistensen og den løbende opfyldelse af et IMF-

program. IMF’s bestyrelse godkendte i marts 2015 et 4-årigt

låneprogram til Ukra-

ine på 17,5 mia. USD hvoraf foreløbigt i alt 8,5 mia. USD blev udbetalt efter gen-

nemførelsen af tredje programgennemgang i april 2017.

Programmet er generelt blevet betydeligt forsinket pga. ufuldstændig reformim-

plementering. Gennemførelse af den betydeligt forsinkede fjerde gennemgang

med dertil hørende låneudbetaling på yderligere 1,9 mia. USD kan forventes i

andet kvartal 2018. En central forudsætning her er også tiltag mod korruption,

specifikt en oprettelse af en anti-korruptionsdomstol, der lever op til betingelserne

i IMF-programmet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Det forventes, at Europa-Parlamentet vil være positive over for forslaget om

MFA til Ukraine.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Transparency International, der er en international organisation, som bl.a. oplyser om og bekæmper korruption tildeler

Ukraine en værdi på 30 for 2014 på sit korruptionsindeks, hvor en værdi på 0 er udtryk for, at et land opfattes som meget

korrupt, mens en værdi på 100 tildeles et land, der opfattes som fri for korruption. Det placerer Ukraine på en delt plads

som nr. 130 af samlet 175 lande på Transparency Internationals liste over udbredelse af korruption:

www.transparency.org/whatwedo/publication/corruption_perceptions_index_2017

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslag om MFA har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-

bevillingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Ukraine tilfø-

res garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr.

480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.

Tilførsel af midler til garantifonden sker med to års forskydning ift. rateudbetalin-

ger.

I dette tilfælde med et lån på de foreslåede 1 mia. euro, vil i alt 90 mio. euro (9 pct.

af 1 mia. euro) således skulle tilføres garantifonden (45 mio. euro i hhv. 2018 og

2019). Kommissionen vurderer, at de 90 mio. euro kan finansieres via ompriorite-

ringer inden for bevillingerne til MFA-instrumentet.

Ved forslaget om MFA-lån til Ukraine på 1 mia. euro får Kommissionen tildelt

beføjelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne

videreformidle låneprovenuet til Ukraine på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af

de af Kommissionen optagne lån garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel

udgift for EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Ukraine ikke lever op til sine

forpligtigelser overfor EU ift. tilbagebetaling af MFA og garantien fra EU-

budgettet aktiveres.

Ukraines eventuelle manglende tilbagebetaling af MFA-lån vil have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansie-

rer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 1 mia. euro garan-

terer Danmark således for ca. 150

mio. kr. via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

MFA til Ukraine må forventes

–

sammen med den øvrige internationale økonomi-

ske assistance

–

at kunne bidrage til at stabilisere Ukraine og dets økonomiske

opsving. Ikke mindst vil MFA gennem de økonomisk-politiske betingelser for

MFA kunne bidrage til sundere offentlige finanser, økonomisk stabilitet samt en

mere holdbar betalingsbalanceudvikling.

På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser for Ukraine, men også afledte positive effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Samlenotat vedr. ECOFIN 25. maj 2018, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om yderligere 1 mia. euro i MFA til

Ukraine, som kan understøtte Ukraines igangværende reformproces og økono-

misk stabilitet i Ukraine.

Regeringen lægger vægt på, at de ukrainske myndigheder lever op til aftalte øko-

nomiske og politiske betingelser for MFA. Regeringen støtter, at betingelser for

MFA har fokus på gennemførelse af aftalte reformer fra det seneste MFA-lån, der

ikke blev efterlevet, herunder tiltag mod korruption og svindel.

Regeringen lægger vægt på, at MFA-lånet finansieres via omprioriteringer. De

påkrævede hensættelser til garantifonden skal ske inden for de nuværende ram-

mer, som det er foreslået, og ikke via merudgifter til EU’s budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det aktuelle forslag om MFA-lån til Ukraine på 1 mia. euro har ikke tidligere væ-

ret forelagt Folketingets Europaudvalg. Den seneste sag om MFA-lån til Ukraine,

lånet på 1,8 mia. euro, blev forelagt Folketingets Europaudvalg i februar 2015 til

orientering.