FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Økonomisk Analyse:

Udviklingen i de

offentlige udgifter

fra 2000 til 2017

Maj 2018

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for udgiftspolitik og modernisering

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-42-0

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 3 af 40

Udviklingen i de offentlige udgifter

fra 2000 til 2017

Indledning

I det følgende præsenteres udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017.

Denne periode er usædvanlig, idet den danske økonomi indenfor relativt få år

gennemgår markant forskellige forløb. Perioden afspejler således en årrække med

højkonjunktur, en periode med lavkonjunktur i form af den økonomiske og fi-

nansielle krise og efterfølgende en periode med genopretning og tilpasning af

den danske økonomi.

Effekterne af de forskellige økonomiske situationer er klart afspejlet i de offent-

lige udgifter, og analysen giver således et indtryk af udgiftsudviklingen under

forskelligartede omstændigheder, hvilket ikke tidligere er blevet beskrevet på

tilsvarende vis.

Udgiftsudviklingen beskrives i denne analyse på baggrund af nationalregnskabets

definitioner,

jf. boks 2.

Det betyder bl.a., at udgifterne i analysen ikke kan sam-

menlignes direkte med fx bevillingerne på finansloven eller udgifterne i de kom-

munale og regionale budgetter og regnskaber.

Afsnit 1 præsenterer udviklingen i og sammensætningen af de samlede offentlige

udgifter, mens de efterfølgende afsnit fokuserer på udvalgte udgiftstyper, navnlig

det offentlige forbrug, indkomstoverførslerne og de offentlige investeringer,

jf.

boks 3.

De udvalgte udgiftstyper introduceres nærmere i de enkelte afsnit, hvor der også

redegøres for udviklingen i relevante underperioder med et overordnet fokus på

perioderne fra 2000 til 2010 og fra 2010 til 2017. Endvidere opdeles hver udgifts-

type på underområder, der muliggør en mere detaljeret analyse. For forbrugsud-

gifterne og investeringerne inkluderer underområderne bl.a. sundheds-, social- og

uddannelsesområdet, som er beskrevet nærmere i appendiks. Udviklingen i ind-

komstoverførslerne belyses i stedet fordelt på ydelsestyper, herunder pensioner,

SU, sygedagpenge og kontanthjælp mv.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 4 af 40

Boks 1

Hovedkonklusioner i analysen



De offentlige udgifter som andel af BNP (udgiftstrykket) udgjorde 51 pct. i 2017 og er omtrent på niveau med

perioden før den økonomiske krise i slutningen af 2000’erne. Hvis man ser bort fra renteudgifter, er udgifts-

trykket lidt højere end før krisen.

Internationalt set har Danmark et af de højeste udgiftstryk blandt OECD-landene (nr. 3 i 2016).

Når der ses bort fra renteudgifter svarer udgiftsudviklingen til en realstigning på ca.136 mia. kr. eller 14�½ pct. i

perioden fra 2000 til 2017.

De stigende offentlige udgifter er primært drevet af øgede forbrugsudgifter på sundhedsområdet, der i faste

priser er steget med 50 mia. kr. fra 2000 til 2017 svarende til en forøgelse på 43¼ pct. Samtidig er udgifterne

til folkepension og tjenestemandspensioner steget med 54 mia. kr. svarende til en forøgelse på 50 pct. Dertil

kommer bl.a. øgede udgifter til SU, der i faste priser er steget med 9 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 78

pct.

Udgifterne til offentlige investeringer er steget med ca. 19 mia. kr. i faste priser fra 2000 til 2017, svarende til

ca. 35 pct.

I modsat retning trækker bl.a. renteudgifter, der fra 2000 til 2017 er reduceret fra 3¾ pct. af BNP til 1 pct. af

BNP. De lavere renteudgifter afspejler dels, at gælden blev nedbragt frem mod den økonomiske krise, og dels

at lave renter efterfølgende har sikret lave renteudgifter trods stigende gæld.

Udgifterne til efterløn er faldet med 16 mia. kr. i faste priser svarende til 58 pct., udgifterne til dagpenge mv. er

faldet med 14 mia. kr. i faste priser svarende til godt 24 pct., og forbrugsudgifterne til forsvaret er faldet med

ca. 6 mia. kr. i faste priser svarende til godt 19 pct. fra 2000 til 2017.



1. Udviklingen i de offentlige udgifter

I 2017 udgjorde de samlede offentlige udgifter knap 1.100 mia. kr. Målt i 2017-

priser er de primære offentlige udgifter – dvs. de offentlige udgifter ekskl. rente-

udgifter – steget med 136 mia. kr. siden 2000. Det svarer til en gennemsnitlig

årlig realvækst på 8 mia. kr. eller ca. ¾ pct.

Udviklingen i de offentlige udgifter kan blandt andet henføres til en stigning i

udgifterne til offentligt forbrug, dvs. de udgifter der anvendes til at producere

offentlige velfærdsydelser som fx hospitalsoperationer, daginstitutionspladser,

uddannelse, forsvar, politi mv. Også udgifterne til offentlige indkomstoverførs-

ler, som fx folkepension, førtidspension og SU, og udgifter til offentlige investe-

ringer i fx infrastruktur mv. er vokset siden 2000.

Udgiftstrykket – de primære offentlige udgifter som andel af den samlede øko-

nomi – udgjorde 50 pct. af BNP i 2017, og de primære offentlige udgifter i

Danmark udgør dermed halvdelen af den samlede økonomi.

Udgiftstrykket ligger aktuelt 1�½ pct.-point højere end niveauet i 2000, men har i

perioden udvist betydelige udsving,

jf. figur 1.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 5 af 40

Figur 1

Udgiftstryk og udgiftsudvikling (ekskl. renteudgifter) fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

1.150

1.100

1.050

1.000

950

900

850

Pct. af BNP

Offentlige udgifter ekskl. renteudgifter

Udgiftstryk ekskl. renteudgifter (h. akse)

Anm.: De offentlige udgifter er opgjort på nationalregnskabsform,

jf. boks 2.

Renteudgifter er

ekskluderet fra opgørelsen, da renteudgifterne ikke har tilknyttet en deflator i nationalregnskabet

og derfor som udgangspunkt ikke fastprisberegnes. De øgede udgifter i 2012 afspejler primært

engangsudgifter forbundet med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag på ca. 28�½ mia. kr.

Kilde: Danmarks Statistik.

Udviklingen i udgiftstrykket siden år 2000 afspejler blandt andet en kraftig stig-

ning fra 2008 til 2010. Det skal ses i lyset af det økonomiske tilbageslag, hvor de

offentlige udgifter steg, og der var tilbagegang i BNP. Den begrænsede vækst i de

offentlige udgifter samtidig med fremgang i BNP har medført et faldende ud-

giftstryk siden 2010, herunder særligt fra 2015 til 2017,

jf. figur 1.

Boks 2

Opgørelse af de offentlige udgifter

Opgørelsen af de offentlige udgifter følger Danmarks Statistiks afgrænsning af den offentlige sektor og er foretaget

på nationalregnskabsform. Det indebærer bl.a., at udgifterne ikke umiddelbart kan sammenlignes med bevillinger

afsat på finansloven eller udgifter konteret på den kommunale eller regionale kontoplan. Eksempelvis vil en given

bevilling på finansloven kunne indeholde forskellige udgiftstyper, mens hver enkelt udgiftstype opgøres for sig i

nationalregnskabet,

jf. boks 3.

Nationalregnskabets opgørelse af fx uddannelsesområdet vil således afvige fra

bevillingerne til undervisningsministeriet og uddannelses- og forskningsministeriet, ligesom social beskyttelse i

nationalregnskabet ikke kan sidestilles med socialområdet i den kommunale kontoplan. De offentlige udgifter i

nationalregnskabet omfatter staten, herunder selvejende institutioner, kommuner, regioner, a-kasser og en række

offentlige virksomheder, fx DR og Banedanmark.

Der er foretaget fastprisberegninger ud fra en række deflatorer i nationalregnskabet. Deflatorer er indeks, der

bruges til at omregne et beløb fx fra 2000-priser til 2017-priser. Indregning af en deflator tager dermed højde for

den prisudvikling, der har været på bestemte udgiftstyper. Med deflatorer kan man beregne, fx hvad 1 mia. kr. i

2000-priser svarer til i 2017-priser. Det er relevant for at sammenligne udgifter over år, da det dermed kan

beskrives, hvor stor en del af udviklingen i løbende priser, der kan henføres til pris- og lønudvikling, og hvor meget,

der kan forklares med udviklingen i mængden af producerede ydelser.

Omregningen af udgifterne i de enkelte års priser til faste 2017-priser er for forbrug og investeringer foretaget med

de eksisterende deflatorer i nationalregnskabet. De offentlige overførsler er deflateret med satsreguleringspro-

centen. Den reale vækst i overførselsudgifterne afspejler dermed ændringer i modtagergrundlaget, herunder

ændret sammensætning, og diskretionære ændringer i overførselssystemet. Subsidier og øvrige udgifter er

deflateret med BNP-deflatoren. Renteudgifter har ikke tilknyttet en deflator, og opgørelser i faste priser er derfor

eksklusiv renteudgifter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 6 af 40

Det danske udgiftstryk i international sammenhæng

Udgiftstrykket i Danmark er blandt de højeste i OECD. Ifølge OECD’s opgørel-

var Danmarks udgiftstryk på knap 54 pct. af BNP i 2016. Det er næsten 10

pct.-point højere end gennemsnittet blandt OECD-landene, der lå på ca. 44 pct.

af BNP,

jf. figur 2.

Udgiftstrykket i Danmark er således højere end i en række andre lande, vi almin-

deligvis sammenligner os med, fx Sverige, Norge, Belgien og Holland. Kun Fin-

land og Frankrig i denne gruppe af lande havde i 2016 højere offentlige udgifter

som andel af BNP.

Figur 2

International sammenligning: Offentlige udgifter i 2016

Pct. af BNP

KOR

PRT

AUT

POL

ISR

ISL

SVN

DEU

HUN

NOR

GRC

GNS

CAN

NLD

FIN

ESP

SVK

CZE

USA

SWE

CHE

LUX

FRA

EST

BEL

LVA

IRL

ITA

Pct. af BNP

Anm.: Figuren angiver udviklingen i udvalgte OECD-lande. ”GNS” angiver gennemsnittet for de

viste lande, mens ”EU” angiver gennemsnittet for EU-landene.

Kilde: OECD.

Man skal være forsigtig med at sammenligne udgifter og udgiftstryk på tværs af

lande, idet opgørelserne fx ikke tager højde for indretningen af landenes vel-

færdssystemer, forskelle i befolkningssammensætninger mv. Det danske vel-

færdssystem er i overvejende grad skattefinansieret på linje med fx de øvrige

nordiske lande. En sammenligning af udgiftstryk på tværs af lande vil dog give et

overordnet billede af den offentlige økonomis størrelse relativt til landenes sam-

lede økonomier.

Sammensætning af de offentlige udgifter

Det offentlige forbrug udgjorde 536 mia. kr. i 2017, svarende til omtrent halvde-

len af de samlede offentlige udgifter og er dermed klart den største post i de of-

fentlige udgifter. Den næststørste udgiftspost er de offentlige indkomstoverførs-

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter i resten af kapitlet afviger fra Danmarks Statistiks og

OECD’s opgørelse. Udgiftstrykket i resten af kapitlet tager afsæt i en opgørelse, hvor alle delelementer af

det offentlige forbrug – herunder imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af

varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 7 af 40

ler, der udgjorde 353 mia. kr. i 2017 svarende til omtrent en tredjedel af de sam-

lede offentlige udgifter,

jf. figur 3.

Figur 3

Fordeling af offentlige udgifter på udgiftstyper i 2017

Renteudgifter

23 mia. kr.

Subsidier

39 mia. kr.

Øvrige udgifter

68 mia. kr.

Investeringer

74 mia. kr.

Forbrug

536 mia. kr.

Indkomstoverførsler

353 mia. kr.

Anm.: Fordelingen af offentlige udgifter på udgiftstyper er foretaget ud fra regnskabstal for finansåret

2017 på nationalregnskabsform. Øvrige udgifter dækker bl.a. over kapitaloverførsler, overførsler

til Færøerne og Grønland samt bidrag til EU’s budget.

Kilde: Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 8 af 40

Fordelingen af de offentlige udgifter afspejler, at den offentlige sektor løser

mange og relativt forskelligartede opgaver,

jf. boks 3.

Boks 3

Offentlige udgiftstyper

Forbrug

Det offentlige forbrug består primært af udgifter til aflønning af ansatte og varekøb ifm. produktion og aktiviteter i

den offentlige sektor, fx medicin eller undervisningsmaterialer.

Der er således tale om udgifter til daglig drift af den offentlige sektor, som spænder over en lang række forskellige

opgaver fra fx knæoperationer, undervisning eller børnepasning til politi, forsvar og administration.

Indkomstoverførsler

De offentlige indkomstoverførsler består af udgifter til indkomsterstattende eller -supplerende overførsler til

borgerne. Overførslerne dækker over både ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, der typisk svinger med

konjunkturerne, og indkomstoverførsler, der ikke i samme grad direkte er påvirket af konjunkturforhold.

De ledighedsrelaterede indkomstoverførsler er fx arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. De ikke-

ledighedsrelaterede indkomstoverførsler omfatter bla. folkepension, førtidspension og SU.

Investeringer

De offentlige investeringer omfatter udgifter til etablering og vedligehold af bygninger, anlæg og infrastruktur, fx

veje eller jernbaner. Udgifter til forskning og udvikling medregnes i nationalregnskabet også som offentlige

investeringer.

Investeringer, der foretages gennem offentlige selskaber, indgår i henhold til nationalregnskabet ikke i opgørelsen

over offentlige investeringer. Det indebærer, at bl.a. investeringer i regi af Metroselskabet, Storebælt A/S samt

Øresundsbroen ikke tæller med i opgørelsen af de offentlige udgifter. Hvis disse udgifter talte med i

nationalregnskabet, ville de offentlige investeringer og dermed de offentlige udgifter være betydeligt større.

Subsidier, renteudgifter og øvrige udgifter

De offentlige subsidier er tilskud til erhverv, herunder fx kollektiv trafik, landbruget, miljø- og naturformål og grøn

energi. Det er fx PSO-tilskud til etablering og drift af vedvarende energi.

De offentlige renteudgifter afspejler udgifterne vedrørende offentlig gæld. Det kan sammenlignes med borgeres

renteudgifter ifm. fx bolig- eller billån.

De øvrige udgifter indeholder bl.a. overførsler til udlandet, fx det danske EU-bidrag, udviklingsbistanden og

bloktilskuddene til Grønland og Færøerne samt øvrige kapitaloverførsler.

Udviklingen i udgiftstyper

De offentlige udgifter er i faste 2017-priser steget med 136 mia. kr. fra 2000 til

2017, når renteudgifter ikke indregnes.

Udgiftsstigningen er primært drevet af det offentlige forbrug, der er vokset med

83¼ mia. kr., svarende til knap 18�½ pct.,

jf. figur 4.

Dertil kommer, at de offentli-

ge indkomstoverførsler er vokset med 29¼ mia. kr., svarende til 9 pct. Dette

dækker dog over modsatrettede tendenser i løbet af perioden, idet udgifterne til

enkelte indkomstoverførsler er steget betydeligt, mens udgifterne til andre er

faldet. Derudover er de offentlige investeringer vokset med 19 mia. kr., svarende

til godt 34�½ pct., mens de øvrige udgifter er steget med ca. 8 pct., og subsidierne

er omtrent uændrede set over hele perioden.

Renteudgifterne som andel af BNP er reduceret med næsten 2¾ pct.-point siden

2000. Det afspejler, at den offentlige gæld er reduceret betydeligt i perioden, lige-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 9 af 40

som renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. Der udarbejdes

som udgangspunkt ikke fastprisberegninger af renteudgifterne,

jf. boks 2.

Figur 4

Vækst i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

600

500

400

300

200

100

Forbrug

Overførsler

2000

Investeringer

Øvrige udgifter

2017

Subsidier

+35 pct.

+8 pct.

‐1 pct.

+9 pct.

+18 pct.

Mia. kr. (2017-priser)

600

500

400

300

200

100

Anm.: Renteudgifter indgår ikke i figur 4, da de som udgangspunkt ikke deflateres,

jf. boks 2.

Kilde: Danmarks Statistik.

2. Offentligt forbrug

Boks 4

Hovedkonklusioner om udviklingen i det offentlige forbrug



Det offentlige forbrug udgjorde 536 mia. kr. i 2017 svarende til ca. halvdelen af de samlede offentlige udgifter i

2017.

Det reale offentlige forbrug voksede med godt 17¼ pct. fra 2000 til 2010, svarende til en gennemsnitlig årlig

realvækst på ca. 1�½ pct.

eller knap 8 mia. kr. årligt i faste priser.

Efter 2010 er væksten i de offenlige forbrugsudgifter dæmpet betydeligt, herunder som følge af et stort fald i

2011. Det reale offentlige forbrug voksede med knap 1 pct. fra 2010 til 2017, svarende til knap 5 mia. kr. i faste

priser.

Stigningen i det offentlige forbrug siden 2000 kan primært henføres til sundhedsområdet, mens der også er

øgede udgifter til social- og uddannelsesområdet.

I 2009 steg det offentlige forbrug som andel af den samlede samfundsøkonomi (forbrugstrykket) til et historisk

højt niveau på 28 pct. af BNP. Stigningen skyldtes dels en betydelig vækst i det offentlige forbrug og dels et

betydeligt fald i BNP.

I 2017 udgjorde forbrugstrykket 25 pct. af BNP. Forbrugstrykket er således fortsat højere end det

gennemsnitlige niveau i 2000-2008, hvor det lå på omkring 24�½ pct.

Danmark havde i 2016 det næsthøjeste forbrugstryk blandt OECD-landene, godt 5�½ pct.-point over OECD-

gennemsnittet på 19¾ pct.



Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved den input-baserede metode,

jf. appendiks.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 10 af 40

Det offentlige forbrug er udgifter til velfærdsproduktion

Det offentlige forbrug anvendes hovedsageligt til at producere de offentlige vel-

færdsydelser, der stilles til rådighed for borgerne. Det er ydelser som hospitals-

operationer, daginstitutionspladser, uddannelse og administration. Dertil kom-

mer offentlige opgaver som drift af nationalt forsvar og politi mv., som også

indgår i det offentlige forbrug.

Størstedelen af det offentlige forbrug – godt 60 pct. – anvendes til løn til offent-

ligt ansatte. Resten af det offentlige forbrug udgøres af det offentliges køb af

vare- og tjenesteydelser samt afskrivninger, dvs. den løbende nedslidning af kapi-

talapparatet i den offentlige sektor,

jf. figur 5.

Figur 5

Det offentlige forbrug fordelt på

udgiftskategorier, 2017

Figur 6

Det offentlige forbrug fordelt på sektorer, 2017

Mia. kr.

11 pct.

Mia. kr.

300

250

200

150

100

Kommuner

Staten (inkl.

fonde mv.)

Regioner

300

250

200

150

27 pct.

62 pct.

100

Sundhedsvæsen

Socialområdet

Uddannelse

Forsvar, politi mv.

Generelle off. tjenester mv.

Løn

Nettovarekøb

Afskrivninger

Øvrige

Anm.: Lønudgifterne er opgjort som aflønning af ansatte og andre produktionssubsidier/-skatter (netto).

Nettokøb af varer og tjenesteydelser mv. omfatter køb og salg af varer og tjenesteydelser,

egenproduktion overført til investeringer samt sociale ydelser i naturalier. Afskrivninger er en

nationalregnskabsteknisk post og er et mål for den løbende nedslidning af kapitalapparatet i den

offentlige sektor. Afskrivningerne påvirker ikke den offentlige saldo.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Omtrent halvdelen af de offentlige forbrugsudgifter anvendes i kommunerne,

mens den anden halvdel fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem staten og regio-

nerne,

jf. figur 6.

Forbrugsudgifterne i kommunerne dækker primært over udgifter til folkeskolen,

ældre- og handicapområdet mv. samt børnepasning og det specialiserede børne-

område mv. Derudover kan en del af de kommunale forbrugsudgifter henføres

til de kommunale opgaver på sundhedsområdet, fx genoptræning og den kom-

munale tandpleje.

I staten anvendes det offentlige forbrug særligt til de videregående uddannelser,

ungdomsuddannelserne, forsvaret, politiet og statsadministrationen mv.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 11 af 40

I regionerne omfatter forbruget i altovervejende grad sundhedsudgifter, herun-

der særligt udgifter til at drive hospitalerne.

Udviklingen i det offentlige forbrug

I 2017 udgjorde det offentlige forbrug godt 535¾ mia. kr. eller omkring 25 pct.

af BNP,

jf. figur 7.

Siden år 2000 er det offentlige forbrug øget med 83¼ mia. kr. i

faste priser. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på ca. 5 mia. kr. årligt, hvil-

ket primært skyldes en relativ høj vækst i løbet af 2000’erne.

Fra 2010 og frem har udviklingen i det offentlige forbrug været mere afdæmpet

og har ligget lavere end den gennemsnitlige stigning i hele perioden. Udgifterne

til det offentlige forbrug er dog set over hele perioden vokset mere end den sam-

lede økonomi. Det indebærer, at udgifterne til det offentlige forbrug udgør en

større andel af BNP i 2017 end i 2000.

Forbrugstrykket, dvs. forbrugsudgifterne målt som andel af BNP, toppede i 2009

på et historisk højt niveau. Det skal ses i lyset af en betydelig vækst i det offentli-

ge forbrug op gennem 2000’erne. En vækst, der også oversteg det planlagte og

forudsatte i de økonomiske planer – 2010-planen og senere 2015-planen.

Siden da er forbrugstrykket aftaget, mens forbrugsudgifterne i faste priser samlet

set er steget. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med en mere afdæmpet

vækst i det offentlige forbrug.

På tværs af OECD-landene havde Danmark i 2016 det næsthøjeste offentlige

forbrug målt i forhold til den samlede økonomi, kun overgået af Sverige. Heref-

ter kommer Holland, Norge og Finland, der alle har et lidt lavere forbrugstryk,

jf.

figur 8.

Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes

med forsigtighed. Det skyldes, at der er forskelle i organiseringen af opgaveløs-

ningen på tværs af landene. Fx kan en given offentlig ydelse være organiseret

som offentligt forbrug i et land, mens en tilsvarende ydelse måske gives som et

tilskud (en indkomstoverførsel eller et subsidie) i et andet land. Hertil kommer,

at forskelle i konjunktursituationen (via BNP-niveauet) kan påvirke forbrugs-

trykket på tværs af lande. Forbrugstrykket er dog – med de relevante forbehold –

et udtryk for den offentlige sektors engagement i produktionen af service for

borgerne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 12 af 40

Figur 7

Det offentlige forbrug fra 2000 til 2017

Figur 8

International sammenligning af forbrugstryk,

2016

Pct. af BNP

Mia. kr. (2017-priser)

540

520

500

480

460

440

Pct. af BNP

420

400

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden,

jf. appendiks.

”GNS” i Figur 8 angiver

gennemsnittet for de viste lande, mens ”EU” angiver gennemsnittet for EU-landene.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hovedparten af de offentlige forbrugsudgifter i Danmark (72 pct.) anvendes på

borgernær service på social-, uddannelses- og sundhedsområdet, mens den reste-

rende del af udgifterne (28 pct.) går til forsvar, politi, generelle offentlige tjene-

ster, kulturområdet mv.,

jf. figur 9.

Væksten i de offentlige forbrugsudgifter har varieret på tværs af de forskellige

udgiftsområder, og fordelingen mellem udgiftsområderne har derfor ændret sig,

jf. figur 10.

Den største vækst set over hele perioden er sket på sundhedsområdet,

som er vokset med 43 pct. fra 2000 til 2017, mens udgifterne på socialområdet er

steget med 16 pct. og udgifterne på uddannelsesområdet er steget med 14 pct.

Forbrugsudgifterne til de øvrige områder, herunder generelle offentlige tjenester,

politi og forsvar er samlet set omtrent uændrede i perioden fra 2000 til 2017. Det

dækker dog over forskydninger mellem underområderne.

SWE

NLD

NOR

FIN

FRA

BEL

EST

GRC

HUN

AUT

GNS

DEU

SVK

CZE

ESP

ITA

SVN

AUS

LVA

PRT

POL

LUX

KOR

USA

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 13 af 40

Figur 9

Det offentlige forbrug fordelt på

udgiftsområder, 2017

Figur 10

Udviklingen i det offentlige forbrug fordelt på

områder, 2000, 2010 og 2017

Mia. kr. (2017-priser)

180

160

31%

Mia. kr. (2017-priser)

180

160

140

120

100

28%

140

120

100

Sundhed

Social-

området

Uddannelse

Generelle off.

tjenester,

politi,

forsvar mv.

Sundhed

Uddannelse

Socialområdet

23%

18%

2000

2010

2017

Generelle off. tjenester, politi, forsvar mv.

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden,

jf. appendiks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fra 2000 til 2010 gik stigningen i offentligt forbrug primært til lønstigninger og dyrere

varekøb

I perioden fra 2000 til 2010 voksede det nominelle offentlige forbrug (dvs. udgif-

terne opgjort i årets priser) med ca. 4�½ pct. årligt. Dette svarer omtrent til vækst-

raten fra 1990 til 2000,

jf. figur 11.

Figur 11

Realvækst, prisvækst og nominel vækst i det

offentlige forbrug, 1991-2017

Pct.

4,5

2,1

2,4

1991-2000

2001-2010

1,6

1,0

0,1

2011-2017

Prisvækst

1,1

3,0

4,6

Pct.

Figur 12

Samlet vækst i det reale offentlige forbrug fra

2000 til 2010

Mia. kr. (2017-priser)

Øvrige 10 mia. kr.

Socialområdet 22¾ mia. kr.

Uddannelse 8¾ mia. kr.

Sundhed 37¼ mia. kr.

I alt 78�½ mia. kr.

Mia. kr. (2017-priser)

Realvækst (input-metode)

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden, jf. appendiks. Som følge af afrunding

til nærmeste kvarte afviger summen af de enkelte områder fra totalen i figur 12.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2000’erne var væksten i det

reale

offentlige forbrug imidlertid lavere end i den

foregående periode. Det afspejler højere pris- og lønstigninger i det offentlige

forbrug fra 2000 til 2010, herunder særligt i 2008 og 2009,

jf. boks 5.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 14 af 40

Selvom det offentlige forbrug i kroner og ører således voksede omtrent ens fra

1990 til 2000 og fra 2000 til 2010, gik hovedparten af væksten i det offentlige

forbrug i perioden fra 2000 til 2010 til lønstigninger til de offentligt ansatte og

prisstigninger på det offentlige varekøb.

Det afspejler, at væksten i det offentlige forbrug i denne periode i mindre om-

fang end i 90’erne blev anvendt til at øge produktionen af offentlig service målt i

faste priser og i større omfang blev anvendt til at finansiere højere lønninger og

dyrere varekøb. Den store stigning i udgifterne til offentligt forbrug fra 2000 til

2010 har således ikke nødvendigvis medført større produktion af velfærdsydelser

eller en bedre kvalitet i den offentlige service,

jf. boks 5.

Den

reale

forbrugsvækst fra 2000 til 2010 er primært sket inden for sundhed og

socialområdet,

jf. figur 12.

Heraf er omkring halvdelen af stigningen sket på sund-

hedsområdet, mens socialområdet tegner sig for omkring en fjerdedel af for-

brugsvæksten. Udviklingen gennemgås nærmere nedenfor.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 15 af 40

Boks 5

Forskel på nominelt og realt offentligt forbrug

Det nominelle niveau udtrykker det faktiske udgiftsniveau, mens den

reale

opgørelse udtrykker det offentlige

forbrug renset for løn- og prisstigninger. Det reale forbrugsniveau bruges derfor til at sammenligne over år, da

opgørelsen tager højde for udviklingen i lønninger og priser, dvs. at de offentligt ansattes løn er steget og at

varerne er blevet dyrere,

jf. også Boks 2.

Hvis de offentlige lønninger stiger eller prisen på de varer, den offentlige sektor køber, bliver højere, skal den

offentlige sektor – alt andet lige – tilføres flere midler for at fastholde et givet realt input, fx antal beskæftigede

eller køb af varer. Selvom det nominelle offentlige forbrug i et sådan tilfælde vil vokse, er det ikke nødvendigvis et

udtryk for, at produktionen af velfærdsydelser eller ydelsernes kvalitet er blevet højere.

Et eksempel på disse effekter kan findes i udviklingen i det offentlige forbrug i 2008 og 2009. Det nominelle

offentlige forbrug (dvs. i årets priser) voksede med hhv. knap 6¾ pct. i 2008 og ca. 6�½ pct. i 2009, hvilket er de

højeste stigningstakter set over en 25-årig periode, jf. figur a. Den gennemsnitlige vækst i det nominelle offentlige

forbrug i 1990-2017 udgjorde til sammenligning ca. 3¾ pct.

Stigningen i det nominelle offentlige forbrug i 2008-2009 skyldes store pris- og lønstigninger i de pågældende år.

I 2008 og 2009 var pris- og lønvæksten i det offentlige forbrug over 4 pct., mens den gennemsnitlige pris- og

lønvækst udgjorde ca. 2¼ pct. i 1990-2017.

De relativt store pris- og lønstigninger i det offentlige forbrug i 2008-2009 skal navnlig ses i sammenhæng med

det offentlige overenskomstresultat i 2008, hvor der blev aftalt store offentlige lønstigninger. Alene i 2009 steg de

offentlige lønninger med omkring 6 pct.

Figur a. Nominel vækst i det offentlige forbrug

Pct.

-1

-2

-3

Pct.

-1

-2

-3

Prisvækst

Realvækst

Gns. realvækst

Anm.: Realvæksten er opgjort på baggrund af input-metoden,

jf. appendiks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mere afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug efter 2010

Efter de kraftige stigninger i det offentlige forbrug i slutningen af 2000’erne har

forbrugsvæksten siden 2010 været mere afdæmpet,

jf. figur 13.

Det afspejler bl.a.

et fald i det reale offentlige forbrug på ca. 3�½ pct. fra 2. kvartal 2010 til 4. kvartal

2011.

Samlet set steg det offentlige forbrug med 4¾ mia. kr. fra 2010 til 2017,

jf. figur

14,

svarende til en stigning på knap 1 pct. over perioden. Den relativt lave vækst

afspejler primært et fald i forbrugsudgifterne til de øvrige områder, som bl.a.

dækker over forsvaret og dele af centraladministrationen,

jf. nedenfor.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 16 af 40

Figur 13

Det reale offentlige forbrug, kvartalsvis

udvikling fra 2008 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

545

540

535

530

525

520

515

510

505

500

495

Mia. kr. (2017-priser)

545

540

535

530

525

520

515

510

505

500

495

Figur 14

Vækst i det reale offentlige forbrug fra 2010 til

2017

Mia. kr. (2017-priser)

-2

-4

-6

-8

-10

Mia. kr. (2017-priser)

-2

-4

-6

-8

-10

I alt 4¾ mia. kr.

Sundhed 12¾ mia. kr.

Uddannelse 3¼ mia. kr.

Øvrige -6¼ mia. kr.

Socialområdet -5 mia. kr.

Socialområdet -2¾ mia. kr.

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden, jf. appendiks. Kvartalstallene er

fastprisberegnet pba. årsdeflatorer. Som følge af afrunding til nærmeste kvarte afviger summen

af de enkelte områder fra totalen i figur 14.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den relativt lave vækst i det offentlige forbrug siden 2010 skal blandt andet ses

som led i konsolideringen af de offentlige finanser med

Aftale om genopretning af

dansk økonomi

fra maj 2010. I aftalen blev planlagt et uændret realt offentligt for-

brugsniveau i 2011-2013. Der blev således lagt op til i perioden kun at kompen-

sere for pris- og lønstigninger. Udgangspunktet for de offentlige serviceudgifter

var derfor i disse år en begrænset vækst i forhold til tidligere perioder.

Den lavere vækst i de offentlige forbrugsudgifter ift. perioden fra 2000 til 2010

skal endvidere. ses i sammenhæng med udvidelsen af sanktionsmekanismerne

ved overskridelse af kommunale og regionale budgetter i forbindelse med

Aftale

om genopretning af dansk økonomi.

Samtidig blev det betingede bloktilskud forhøjet

fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. Styrkelsen af sanktionsmekanismerne skete for frem-

adrettet at modgå tendensen til de markante budgetoverskridelser, som man fx så

i 2008 og 2009.

Med budgetloven, der trådte i kraft i 2014, blev der etableret et styringsregime

med udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. De foreløbige erfaringer viser,

at indførelsen af udgiftslofter har været med til at styrke udgiftsstyringen, og ud-

giftslofterne er således blevet overholdt i både stat, kommuner og regioner i pe-

rioden 2014-2017.

Sundhedsområdet, uddannelsesområdet, socialområdet og øvrige områder

Det offentlige forbrug kan opdeles i forskellige underområder med varierende

detaljegrad. Indholdet i de opdelinger, der benyttes i det følgende, er nærmere

præciseret i appendiks.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 17 af 40

Fra 2000 til 2017 voksede det offentlige forbrug samlet set med ca. 83¼ mia. kr.

i 2017-priser,

jf. tabel 1.

Denne vækst kan henføres til:



Sundhedsområdet, hvor udgifterne er øget med ca. 50 mia. kr.



Uddannelsesområdet, hvor udgifterne er øget med 12 mia. kr.



Socialområdet, hvor udgifterne er øget med ca. 18 mia. kr.

Tabel 1

Udvikling i forbrugsudgifterne

Mia. kr., 2017-priser

Sundhed

Uddannelse

Socialområdet

Generelle offentlige tjenester, politi,

forsvar mv.

I alt

2000-2010

37,1

8,7

22,7

10,0

78,5

2010-2017

12,7

3,3

-5,0

-6,2

4,8

2000-2017

49,8

12,0

17,7

3,8

83,3

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Høj forbrugsvækst på sundhedsområdet

Forbrugsudgifterne til sundhedsområdet er fra 2000 til 2017 steget med 49¾

mia. kr., svarende til en forøgelse på 43¼ pct. Det indebærer, at forbrugsudgif-

terne på sundhedsområdet er gået fra at udgøre ca. 6 pct. af BNP i 2000 til ca.

7¾ pct. af BNP i 2017,

jf. figur 15.

Udviklingen på sundhedsområdet dækker over en gennemsnitlig årlig realvækst

på 2¾ pct. fra 2000 til 2010, og efterfølgende en gennemsnitlig årlig realvækst på

1 pct. fra 2010 til 2017. Det svarer til en stigning på 37 mia. kr. fra 2000 til 2010

og en stigning på 12¾ mia. kr. fra 2010 til 2017,

jf. tabel 1.

Væksten i det offentli-

ge forbrug på sundhedsområdet har således været den væsentligste drivkraft bag

væksten i det samlede offentlige forbrug i begge perioder.

På sundhedsområdet er det primært udgifterne til

hospitalstjenester

der har drevet

forbrugsvæksten igennem hele perioden fra 2000 til 2017. I perioden steg for-

brugsudgifterne til

hospitalstjenester

således med knap 35�½ mia. kr. i faste priser,

svarende til 42¾ pct. eller en gennemsnitlig årlig realvækst på godt 2 pct.,

jf. figur

16.

Det afspejler bl.a., at skiftende regeringer løbende har prioriteret at tilføre

sundhedsområdet nye midler.

Indholdet i underområderne er beskrevet i appendiks.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 18 af 40

Figur 15

Offentlige forbrugsudgifter på

sundhedsområdet fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

170

160

150

140

130

120

110

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (2017-priser)

Pct. af BNP

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

Figur 16

Offentlig forbrugsvækst på sundhedsområdet,

2000, 2010 og 2017

Mia. kr. (2017-priser)

140

120

100

Hospitals-

tjenester

2000

Ambulant

Medicinske

behandling produkter mv.

2010

Øvrige

2017

Mia. kr. (2017-priser)

140

120

100

Anm.: Indholdet i de enkelte udgiftsområder uddybes i appendiks. Det reale offentlige forbrug er opgjort

ved input-metoden,

jf. appendiks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Periodevis vækst i forbrugsudgifterne på uddannelsesområdet

Forbrugsudgifterne til uddannelsesområdet er fra 2000 til 2017 steget med 12

mia. kr., svarende til en forøgelse ca. 14 pct. Det indebærer, at forbrugsudgifter-

ne på uddannelsesområdet som andel af BNP – foruden et fald fra 2004 til 2008

– har ligget nogenlunde konstant på ca. 4¾ pct.,

jf. figur 17.

Figur 17

Offentlige forbrugsudgifter på

uddannelsesområdet fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (2017-priser)

Pct. af BNP

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

Figur 18

Offentlig forbrugsvækst på

uddannelsesområdet, 2000, 2010 og 2017

Mia. kr. (2017-priser)

Folkeskolen

mv.

2000

Ungdoms- Videregående

uddannelser uddannelser

2010

Øvrige

2017

Mia. kr. (2017-priser)

Anm.: Indholdet i de enkelte udgiftsområder uddybes i appendiks. Det reale offentlige forbrug er opgjort

ved input-metoden,

jf. appendiks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Både forbrugsudgifter til

folkeskolen, ungdomsuddannelser

videregående uddannelser

vokset i perioden. Frem til 2006 blev forbrugsvæksten på uddannelsesområdet

primært drevet af forbrugsudgifterne til

folkeskolen,

som i 2006 toppede på ca. 54

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 19 af 40

mia. kr. i 2017-priser, svarende til en realvækst på ca. 21 pct. i perioden fra 2000

til 2006. Efter 2006 har udgifterne til

folkeskolen

været nogenlunde stabile.

Forbrugsudgifterne til

ungdomsuddannelser

voksede med 5 mia. kr. svarende til 24�½

pct. i fra 2000 til 2014 og aftog efterfølgende med 3¼ mia. kr. svarende til et fald

på 12�½ pct. fra 2014 til 2017. Over hele perioden er der således tale om en stig-

ning på 1¾ mia. kr.

Forbrugsudgifterne til de

videregående uddannelser,

tegner sig isoleret set for den

største realvækst af alle underområder

inden for det offentlige forbrug i perio-

den fra 2010 til 2017. Forbrugsudgifterne til de videregående uddannelser er så-

ledes vokset med ca. 31 pct. siden 2010. De øgede udgifter til

videregående uddan-

nelser

afspejler bl.a., at antallet af årsstuderende på universiteterne

fra 2010 til

2017 steg med over 45 pct.

Denne udvikling skyldes bl.a., at der under skiftende regeringer har været fastsat

politiske målsætninger på området, der har medvirket til at øge udgifterne. Mål-

sætningerne har været, at mindst 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ung-

domsuddannelse, og at 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående

uddannelse, herunder at 25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregå-

ende uddannelse i 2020. Målsætningerne har været understøttet af taxametersy-

stemet, som har belønnet uddannelsesinstitutionerne for højere aktivitet. I den

seneste opgørelse skønnes det, at næsten 61 pct. af dem, der afsluttede grundsko-

len i 2015, vil gennemføre en videregående uddannelse. Der er efterfølgende

udarbejdet nye målsætninger for både de videregående uddannelser og ung-

domsuddannelserne,

jf. Videregående uddannelser til fremtiden

Aftale om bedre veje til

uddannelse og job.

På de videregående uddannelser afholdes der udover udgifter, der opgøres som

offentligt forbrug også udgifter til forskning og udvikling. I nationalregnskabet

henføres udgifter til forskning og udvikling til de offentlige investeringer,

jf. boks

Forsknings- og udviklingsudgifterne er beskrevet nærmere i

Offentlige investerin-

ger i forskning og udvikling

under afsnit 4.

De fleste institutioner under ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

er selvejende institutioner. Dette indebærer, at forbrugsudgifterne til uddannel-

sesområdet ikke kan sammenlignes direkte med andre opgørelser af udgifter på

uddannelsesområdet,

jf. boks 6.

Der ses i denne sammenligning bort fra

øvrige-kategorierne,

som på visse områder er påvirket af strukturel-

le ændringer, og hvor udviklingen derfor i høj grad afspejler tekniske omstændigheder.

Se § 19.22 på

finanslov for 2018

finanslov for 2016.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 20 af 40

Boks 6

Forskel på nationalregnskabsopgørelser og opgørelser ved taxametertilskud

Opgørelser af udgiftsniveauer og -udviklingen på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i

nationalregnskabet kan ikke sammenlignes direkte med opgørelser på baggrund af de statslige taxametertilskud.

Det skyldes, at grundlagene for opgørelserne er forskellige.

På nationalregnskabsform er udgangspunktet de enkelte institutionernes regnskaber, dvs. der tages højde for, at

institutionernes omsætning består af mere end de statslige taxametertilskud. Derudover indgår VUC fx under

ungdomsuddannelser i nationalregnskabet, selvom der i princippet er tale om voksenuddannelse.

Endvidere vil driftsudgifter i nationalregnskabet være omfattet af moms, hvilket ikke er itlfældet for driftsudgifter,

herunder taxametertilskud, i statsregnskabet, ligesom taxametertilskuddene både anvendes til offentligt forbrug og

til offentlige investeringer.

Stigninger i forbrugsudgifterne på socialområdet

Forbrugsudgifterne til socialområdet er fra 2000 til 2017 steget med 17¾ mia.

kr., svarende til en forøgelse på 16�½ pct.

Forbrugsudgifterne på socialområdet er præget af en jævn stigning i starten af

2000’erne, en høj vækst i perioden 2006-2010 og et efterfølgende fald. Efter

2012 har forbrugsudgifterne på området samlet set været svagt voksende.

Ligesom det samlede offentlige forbrug ligger udgifterne på socialområdet fortsat

højere end i starten af 2000’erne både i absolutte termer og som andel af BNP,

jf.

figur 19.

Udgiftsudviklingen på socialområdet er i høj grad drevet af underområderne

familie og børn

sygdom og invaliditet. Familie og børn

udgjorde ca. 48�½ mia. kr. i

2017, svarende til ca. 40 pct. af forbrugsudgifterne på socialområdet, mens udgif-

terne til

sygdom og invaliditet

med ca. 25¼ mia. kr. udgør den næststørste udgifts-

post på området. Indholdet i underområderne er beskrevet i appendiks.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 21 af 40

Figur 19

Offentlige forbrugsudgifter på socialområdet

fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

135

130

125

120

115

110

105

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (2017-priser)

Pct. af BNP

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

Figur 20

Offentlig forbrugsvækst på socialområdet,

2000, 2010 og 2017

Mia. kr. (2017-priser)

Familie

og børn

Sygdom Alderdom

invaliditet

2010

Arbejds-

løshed

Øvrige

Mia. kr. (2017-priser)

2000

2017

Anm.: Indholdet i de enkelte udgiftsområder uddybes i

appendiks.

Det reale offentlige forbrug er opgjort

ved input-metoden,

jf. appendiks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugsudgifterne til

familie og børn

voksede med ca. 18¾ pct. fra 2000 til 2010

og er siden aftaget med 7¼ pct. Forbrugsudgifterne til

sygdom og invaliditet

voksede

med ca. 35¾ pct. i fra 2000 til 2010 og er siden aftaget med 13�½ pct. Begge om-

råder er således samlet set steget siden 2000, men stigningen dækker i et vist om-

fang over modsatrettede tendenser i perioden,

jf. figur 20.

Forbrugsudgifterne til

alderdom

er vokset med ca. 42�½ pct. i løbet af hele perio-

den. Det svarer til en stigning på ca. 5¼ mia. kr. i 2017-priser, således at området

i 2017 udgjorde 17�½ mia. kr. Det skal blandt andet ses i lyset af, at andelen af

befolkningen

, som er over 65 år, er vokset fra at udgøre ca. 15 pct. i 2000 til ca.

19 pct. i 2017. Forbrugsudgifterne til

alderdom

afholdes i altovervejende grad i

kommunerne.

Stabil udvikling i de øvrige forbrugsudgifter

Udviklingen i forbrugsudgifterne til de øvrige områder

generelle offentlige tjenester,

politi, forsvar mv.

har været relativt stabil set over hele perioden,

jf. figur 21.

Dette

dækker imidlertid over forskellige tendenser på underområderne.

Forbrugsudgifterne til

generelle offentlige tjenester mv.

udgør knap halvdelen af

øvrige

forbrugsudgifter

og har i løbet af perioden fra 2000 til 2017 ligget nogenlunde stabilt

på godt 70 mia. kr. i faste priser. Kategorien

generelle offentlige tjenester mv.

dækker

bl.a. over de dele af udgifterne til administration, der ikke kan henføres til sund-

heds-, social- og uddannelsesområdet,

jf. appendiks.

Den samme stabile udvikling

kan ses i forbrugsudgifterne til

miljø, offentlige faciliteter, kultur mv.,

som i løbet af

perioden har ligget nogenlunde stabilt på godt 30 mia. kr. i faste priser.

Ifølge Danmark Statistiks FOLK2, som er opgjort per 1. januar hvert år.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 22 af 40

Figur 21

Offentlige forbrugsudgifter på de øvrige

områder fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

160

155

150

145

140

135

130

125

120

115

110

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (2017-priser)

Pct. af BNP

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

Pct. af BNP

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

Figur 22

Offentlige forbrugsudgifter på de øvrige

områder, 2000, 2010 og 2017

Mia. kr. (2017-priser)

Generelle

offentlige

tjenester mv.

Miljø,

offentlige

faciliteter,

kultur mv.

Forsvar

Politi,

fængsler mv.

Mia. kr. (2017-priser)

2000

2010

2016

Anm.: Indholdet i de enkelte udgiftsområder uddybes i appendiks. Det reale offentlige forbrug er

opgjort ved input-metoden, jf. appendiks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugsudgifterne til

politi, fængsler mv.

steg med 26¾ pct. fra 2000 til 2010, sva-

rende til ca. 4 mia. kr. i faste priser. Siden 2010 er udgiftsudviklingen mere af-

dæmpet, idet udgifterne i faste priser er steget med ca. �½ mia. kr., svarende til ca.

3¼ pct.

Samtidigt er forbrugsudgifterne til forsvar faldet med ca. 11¾ pct., svarende til

3�½ mia. kr., fra 2000 til 2010 og med ca. 8¾ pct., svarende til ca. 2¼ mia. kr., fra

2010 til 2017,

jf. figur 22.

Udviklingen i forbrugsudgifterne til forsvaret i 2010 til

2017 afspejler, at der i forbindelse med forsvarsforliget for 2013-2017 blev aftalt

en reduktion i forsvarsudgifterne.

Siden 2000 er forbrugsudgifterne til forsvar, politi, fængsler mv. – dvs. områder

knyttet til sikkerhed og tryghed – således samlet set aftaget med ca. 1¼ mia. kr.

3. Offentlige indkomstoverførsler

Boks 7

Hovedkonklusioner om udviklingen i de offentlige indkomstoverførsler



De offentlige indkomstoverførsler udgjorde ca. en trejdedel af de samlede offentlige udgifter i 2017.

Overførselsudgifterne er steget med ca. ¼ pct. af BNP fra 2000 til 2017. Det svarer til en real stigning i

udgifterne på ca. 29 mia. kr. over perioden, når der korrigeres for de stigninger, som følger af satsreguleringen

af overførslerne.

Udgiftsstigningen skal navnlig ses i lyset af stigende udgifter til folkepension og tjenestemands-pensioner samt

øgede udgifter til SU. Omvendt er udgifterne til efterløn samt dagpenge og kontanthjælp faldet i perioden.



FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 23 af 40

Udgifterne til offentlige overførsler er opgjort til 353�½ mia. kr. i 2017, hvilket

svarer til ca.

⅓

af de samlede offentlige udgifter.

Heraf udgjorde udgifterne til folkepension, efterløn og tjenestemandspensioner

næsten halvdelen (ca. 171 mia. kr.),

jf. figur 23.

Overførselsudgifterne omfatter

herudover blandt andet udgifter til dagpenge og kontanthjælp, førtidspension

mv.

Figur 23

Udgifter til indkomstoverførsler i 2017

Indkomstoverførsler i alt: 353

mia. kr.

Folkepension, efterløn og tjenstemandspension (171 mia. kr.)

Førtidspension (40 mia. kr.)

Dagpenge og kontanthjælp (44 mia. kr.)

Syge- og barselsdagpenge (28 mia. kr.)

SU (21 mia. kr.)

Boligstøtte (15 mia. kr.)

Børnefamilieydelse (15 mia. kr.)

Øvrige indkomstoverførsler (21 mia. kr.)

Anm.: Øvrige indkomstoverførsler omfatter blandt andet udgifter til grøn check (ca. 4¼ mia. kr.) samt

øvrige sociale overførsler i form af fx børnetilskud og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hovedparten af overførselsudgifterne er indkomsterstattende sociale ydelser, der

udbetales som erstatning for mistet erhvervsindkomst, fx pga. alder, handicap,

ledighed eller sygdom. En mindre del af overførselsudgifterne udgøres af ikke-

indkomsterstattende overførsler, som udgør et supplement til anden indkomst

(fx børn- og ungeydelsen og boligstøtte).

Udviklingen i indkomstoverførslerne fra 2000 til 2017

De samlede offentlige udgifter til indkomstoverførsler er steget fra ca. 16¼ pct.

af BNP i 2000 til ca. 16�½ pct. af BNP i 2017, svarende til en stigning på ca. ¼

pct.-point,

jf. figur 24.

Udgiftsstigningen svarer i reale termer til 29¼ mia. kr., når

der korrigeres for de stigninger, som følger af satsreguleringen af overførslerne,

jf. boks 3.

Udviklingen i udgifterne til indkomstoverførsler er blandt andet påvir-

ket af ændrede demografiske forhold, gennemførte reformer og konjunkturud-

viklingen.

En andel af de danske overførselsordninger er ledighedsrelaterede og påvirkes

derfor af konjunktursituationen. En lavkonjunktur vil således betyde, at flere

borgere vil modtage arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. I Danmark er

indkomstoverførslerne i højere grad end i andre lande påvirket af konjunkturer,

idet ledighedsrelateret understøttelse har et relativt stort omfang.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 24 af 40

Udgifterne til indkomstoverførsler påvirkes desuden af den demografiske udvik-

ling, der afspejler udviklingen i befolkningssammensætningen. Det gælder fx for

udgifterne til folkepension, hvor flere personer i slutningen af 60’erne og opefter

alt andet lige vil betyde, at flere borgere vil modtage folkepension. Ligeledes kan

flere nyfødte alt andet lige betyde højere udgifter til barselsdagpenge til deres

forældre, højere udgifter til børne- og ungeydelsen og højere udgifter til SU, når

de unge optages på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Reformer af de forskellige overførselsordninger indebærer typisk ændringer i

ydelsernes størrelse eller ændringer i kriterierne for at modtage en bestemt over-

førsel. Gennemførte reformer vil derfor også have betydning for udviklingen i

overførselsudgifterne.

Perioden siden 2000 har været karakteriseret ved betydelige udsving i konjunktu-

rerne, der både påvirker BNP og de mest konjunkturfølsomme udgifter til ind-

komstoverførsler.

Figur 24

Udgifter til indkomstoverførsler fra 2000 til

2017

Mia. kr. (2017-priser)

400

Pct. af BNP

Figur 25

Udgifter til sociale overførsler i OECD-lande,

2016

Pct. af BNP

GRC

ITA

FRA

FIN

AUT

BEL

DEU

NOR

SWE

HUN

JPN

CZE

EST

NLD

IRL

AUS

ISL

KOR

ISR

350

300

250

200

150

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (2017-priser)

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik, OECD Economic Outlook 101 og egne beregninger.

De konjunkturfølsomme udgifter er samlet set faldet over perioden. Når der

korrigeres for de konjunkturfølsomme udgifter, bidrager det således til en højere

opgjort udgiftsstigning.

De danske udgifter til indkomstoverførsler målt som andel af BNP er højere end

både Sveriges, Norges og Hollands samme, mens Belgien er på omtrent samme

niveau som Danmark,

jf. figur 25.

Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne udgifterne på tværs af lande, da de

offentlige udgifters omfang blandt andet er påvirket af udbredelsen af sociale

forsikringsordninger, hvor den enkelte løbende indbetaler bidrag til ordningen og

hvor ydelsens niveau er knyttet til størrelsen af det individuelle bidrag. Sammen-

ligningen på tværs af lande vanskeliggøres desuden af strukturelle forskelle i le-

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 25 af 40

dighed og befolkningssammensætning mv. samt forskelle i de enkelte landes

beskatningsregler for overførselsordningerne.

Udgiftsudviklingen på forskellige overførselstyper

Den reale stigning i de samlede offentlige overførselsudgifter på godt 29 mia. kr.

over perioden svarer til en samlet udgiftsvækst på ca. 1¾ mia. kr. om året,

jf. tabel

Blandt andet som følge af de konjunkturfølsomme udgifter til dagpenge og

kontanthjælp mv. er der relativt store udsving i udgiftsvæksten fra år til år.

Tabel 2

Udvikling i overførselsudgifterne

Mia. kr., 2017-priser

Folke- og tjenestemandspension

Efterløn

Dagpenge og kontanthjælp mv.

Øvrige overførsler

I alt

2000-2010

30,2

-4,5

4,7

-10,9

9,6

29,1

2010-2017

23,7

-11,7

4,3

-2,9

-13,3

0,1

2000-2017

53,9

-16,2

9,0

-13,8

-3,8

29,2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udgiftsudviklingen fra 2000 til 2017 dækker over betydelige forskelle i udvik-

lingen på de forskellige overførselsordninger, og hvis der ses bort fra folke- og

tjenestemandspension, har der været et realt fald på 24¾ mia. kr. i udgifterne til

indkomstoverførsler i løbet af perioden.

Den samlede udgiftsvækst i perioden skal ses i lyset af en betydelig stigning i

udgifterne til folkepension og tjenestemandspension samt øgede udgifter til SU. I

modsat retning trækker et fald i udgifterne til efterløn samt at udgifterne til dag-

penge og kontanthjælp set over den samlede periode er reduceret i forhold til

2000,

jf. figur 26.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 26 af 40

Figur 26

Indkomstoverførslernes udgiftsniveau i 2000 og 2017

Mia. kr. (2017-priser)

180

+ 51 pct.

160

140

120

100

Folkepension mv.

Øvrige

2000

Dagpenge mv.

Efterløn

2017

-24 pct.

-58 pct.

-3 pct.

Mia. kr. (2017-priser)

180

160

140

120

100

+78 pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigende udgifter til folkepension – faldende udgifter til efterløn

Udgifterne til folkepension og tjenestemandspensioner er samlet set steget med

ca. 54 mia. kr. fra 2000 til 2017. Det svarer til en stigning på godt 50 pct. og be-

tyder, at udgifterne til folkepension mv. er gået fra at udgøre 5¼ pct. af BNP i

2000 til knap 7�½ pct. af BNP i 2017. De stigende udgifter til folkepension og

tjenestemandspensioner skal ses i lyset af, at antallet af folkepensionister (opgjort

inkl. folkepensionister i udlandet) er steget med over 400.000 personer i perioden

siden 2000,

jf. figur 27.

Stigningen i antallet af folkepensionister afspejler, at folkepensionsalderen fra

2004 blev sat ned fra 67 år til 65 år, hvilket øger antallet af årgange, der modtager

folkepension. Hertil kommer virkningen af, at danskerne bliver ældre.

Figur 27

Udgifter til folkepension mv. og antal

folkepensionister

Mia. kr. (2017-priser)

220

1.000 personer

1.200

Figur 28

Udgifter til efterløn og antal

efterlønsmodtagere

Mia. kr. (2017-priser)

1.000 personer

200

180

1.000

160

140

800

120

100

600

400

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr.

200

Folkepensionister (inkl. pensionister i udlandet)

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr.

Efterlønsmodtagere

Anm.: Antallet af folkepensionister er opgjort inkl. folkepensionister i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 27 af 40

Udgifterne til efterløn er i samme periode godt halveret svarende til en udgiftsre-

duktion på ca. 14¾ mia. kr. Udgifterne til efterløn steg i begyndelsen af 00’erne,

men er efterfølgende reduceret betydeligt i lyset af et fald i antallet af efterløns-

modtagere,

jf. figur 28.

Udgifterne til efterløn er således gået fra at udgøre knap

1�½ pct. af BNP i 2000 til at udgøre godt �½ pct.af BNP i 2017.

Faldet i antallet af efterlønsmodtagere siden midten af 00’erne skal ses i lyset af,

at pensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år, og at antallet af årgange, der mod-

tager efterløn derfor er reduceret. Desuden har en række ændringer i efterløns-

ordningen bidraget til at reducere udnyttelsesgraden blandt de 60-64-årige. Æn-

dringerne omfatter blandt andet indførelsen af muligheden for at optjene en

skattefri præmie, hvis man udskyder overgangen til efterløn (1999) og et skatte-

nedslag til 64-årige i beskæftigelse (2008). Dertil kommer fremrykningen af Vel-

færdsaftalens gradvise forhøjelse af efterlønsalderen i

Aftale om senere tilbagetræk-

ning

(2011), som hævede efterlønsalderen med et halvt år om året fra 2014 til

2017 og gav mulighed for udbetaling af efterlønsbidrag uden beskatning ved

udmelding af efterlønsordningen i 2012. Udnyttelsesgraden kan desuden være

påvirket af stigende pensionsformuer mv.

Stigende udgifter til SU

Udgifterne til SU steg svagt i første halvdel af perioden, men er vokset kraftigt

siden 2008,

jf. figur 29.

Over hele perioden er SU-udgifterne således øget fra et

niveau på ca. 11�½ mia. kr. i 2000 til at udgøre ca. 20�½ mia. kr. i 2017. Det svarer

til en forøgelse på 77�½ pct. og indebærer, at udgifterne til SU er gået fra at udgø-

re godt �½ pct. af BNP i 2000 til at udgøre 1 pct. af BNP i 2017.

Figur 29

Udgifter til SU og antal SU-modtagere

Figur 30

Tilgang til de videregående uddannelser fra

2000 til 2017

1.000 personer

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

KVU

MVU

LVU

1.000 personer

Mia. kr. (2017-priser)

1.000 personer

350

300

250

200

150

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr.

SU-modtagere

100

Anm.: De stiplede linjer i figur 30 afspejler, at tallene før 2005 er baseret på Danmarks Statistiks

uddannelsesstatistik inden omlægningen af statistikken. Perioderne før og efter 2005 bør således

ikke uden videre sammenlignes.

Kilde: Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 28 af 40

Udviklingen i udgifterne til SU skal især ses i lyset af, at der siden 2008 har været

en stigende tilbøjelighed blandt de unge til at påbegynde en uddannelse, herunder

særligt en videregående uddannelse. På de videregående uddannelser er tilgangen

således steget med næsten 30 pct. siden 2010,

jf. figur 30.

Udviklingen afspejler således et fortsat stigende uddannelsesniveau i befolknin-

gen,

jf. nærmere ovenfor.

Faldende udgifter til dagpenge og kontanthjælp

Udgifterne til dagpenge og kontanthjælp er påvirket af konjunkturerne og er

samlet set reduceret med ca. 13¾ mia. kr. fra 2000 til 2017, hvilket skal ses i

sammenhæng med, at bruttoledigheden i 2017 er ca. 74.000 personer lavere end i

2000,

jf. figur 31

figur 32.

Udgifterne til dagpenge og kontanthjælp – der afspej-

ler udviklingen i bruttoledigheden – steg under konjunkturtilbagegangen i starten

af 00’erne og i forbindelse med finanskrisen i slutningen af 00’erne, men blev

omvendt reduceret i forbindelse med konjunkturopsvinget i midten af 00’erne.

Udgifterne til dagpenge og kontanthjælp bidrager således automatisk til at dæm-

pe konjunkturudsvingene i økonomien. Det skyldes, at personer, der overgår til

dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med en lavkonjunktur, modtager ind-

komsterstattende ydelser, som bidrager til at understøtte privatforbruget og den

samlede økonomi. Udgifterne til dagpenge og kontanthjælp fungerer således som

automatiske stabilisatorer.

Udviklingen i udgifterne til dagpenge er derudover påvirket af

Aftale om genopret-

ning af dansk økonomi (2010),

hvor dagpengeperioden blev forkortet fra 4 til 2 år

og dagpengereglerne blev justeret for at styrke de offentlige finanser og øge den

strukturelle beskæftigelse.

Udgifterne til dagpenge og kontanthjælp udgjorde ca. 2¾ pct. af BNP i 2000 og

ca. 2 pct. af BNP i 2017.

Figur 31

Udgifter til dagpenge og kontanthjælp

Figur 32

Bruttoledighed

1.000 personer

240

210

180

150

120

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Mia. kr. (2017-priser)

1.000 personer

240

210

180

150

120

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 29 af 40

4. Offentlige investeringer

Boks 8

Hovedkonklusioner om udviklingen i de offentlige investeringer



De offentlige investeringer udgjorde godt 6¾ pct. af de samlede offentlige udgifter i 2017.

De reale offentlige investeringer steg med ca. 19 mia. kr. (2017-priser) fra 2000 til 2017, svarende til ca. 35

pct. eller en gennemsnitlig årlig vækstrate på knap 1¾ pct. I 2017 udgjorde de offentlige investeringer ca.

73�½ mia. kr. (2017-priser), svarende til ca. 3�½ pct. af BNP.

Investeringernes andel af økonomien voksede under den økonomiske krise og ligger fortsat højt i et historisk

perspektiv. Set over perioden har de offentlige investeringer udgjort mellem 2�½ og 3¾ pct. af BNP.

I perioden 2012-16 har de offentlige investeringer befundet sig på et historisk højt niveau set over de sidste 30

år.

De offentlige investeringer består primært af investeringer i

bygninger og anlæg,

som udgør ca. ¾ af af de

offentlige investeringer, mens offentlige investeringer i

forskning og udvikling

udgør den resterende ¼.

Stigningen i de offentlige investeringer kan primært henføres til transport- og sundhedsområdet.



De offentlige investeringer er udtryk for de udgifter, som går til at udbygge og

vedligeholde samfundets infrastruktur i form af bl.a. veje, baner, hospitaler, uni-

versiteter, skoler, plejehjem mv. Offentlige investeringer bidrager dermed til at

sikre rammerne for de offentlige ydelser, der stilles til rådighed for borgerne.

De offentlige investeringer i nationalregnskabet omfatter

offentlige investeringer i

bygninger og anlæg

offentlige investeringer i forskning og udvikling,

som i 2017 tilsam-

men udgjorde ca. 6¾ procent af de samlede offentlige udgifter og ca. 3�½ pct. af

BNP.

De offentlige investeringer i bygninger og anlæg omfatter nye varige goder, som

anvendes i produktionsprocessen i mere end ét år samt hovedreparationer på

eksisterende kapitalgoder, herunder fx vedligehold af vej- og banenettet. Udgifter

til militært materiel, herunder fly og kampvogne, indgår også som offentlige in-

vesteringer i bygninger og anlæg

Investeringer i regi af offentlige virksomheder og selskaber, som primært er bru-

gerfinansierede, indgår ikke i de offentlige investeringer i nationalregnskabet,

jf.

boks 9.

I stedet indgår de primært brugerfinansierede investeringer i de private

investeringer i nationalregnskabet.

Nettokøb af eksisterende kapitalgoder (fx køb af en eksisterende bygning) er ikke inkluderet i denne frem-

stilling.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 30 af 40

Boks 9

Investeringer i den offentlige sektor

Offentlig forvaltning og service

(indgår i den offentlige saldo)

Offentlige virksomheder og selskaber

(indgår

ikke

i den offentlige saldo)

Primært skattefinansierede offentlige investeringer



Jernbaner

Statslige og kommunale veje

Forsvar, politi og kriminalforsorg

Sygehuse, regional udvikling

Skoler, daginstitutioner, plejehjem

Femern Bælt landanlæg

Letbaner

Forskning og udvikling

Primært brugerfinansierede offentlige investeringer



Brugerbetalte broforbindelser

(Storebælt, Øresund, mv.)



Metrobyggeri



Forsyning af vand, spildevand og renovation



Energi- og varmeforsyning



Femern Bælt kyst-kyst

Indgår i de offentlige investeringer i nationalregnskabet.

Indgår i de

private investeringer

i nationalregnskabet.

Udviklingen i de offentlige investeringer

De offentlige investeringer har ligget på et højt niveau de senere år, blandt andet

for at understøtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen under den øko-

nomiske krise. I 2017 udgjorde de offentlige investeringer ca. 73�½ mia. kr., sva-

rende til ca. 3�½ pct. af BNP,

jf. figur 33.

Til sammenligning udgjorde de offentlige

investeringer i gennemsnit knap 3 pct. af BNP i perioden 2000-2008. De reale

offentlige investeringer er fra 2000 til 2017 steget med ca. 19 mia. kr. (2017-

priser), svarende til knap 35 pct. eller en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 1¾

pct.

Størstedelen af de offentlige investeringer består af offentlige investeringer i byg-

ninger og anlæg, som i 2017 udgjorde ca. 53¼ mia. kr., svarende til 72¼ pct. af

de samlede udgifter til offentlige investeringer,

jf. figur 34.

De offentlige investe-

ringer i forskning og udvikling udgjorde ca. 20¼ mia. kr., svarende til de reste-

rende 27¾ pct.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 31 af 40

Figur 33

Offentlige investeringer fra 2000 til 2017

Figur 34

Offentlige investeringer fordelt efter type fra

2000 til 2017

Mia. kr., 2017-priser

3,0

Mia. kr., 2017-priser

Pct. af BNP

5,0

Mia. kr., 2017-priser

4,0

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Bygninger og anlæg m.m.

Forskning og udvikling

2,0

1,0

0,0

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Offentlige investeringer (v. akse)

Offentlige investeringer i pct. af BNP (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige investeringer i bygninger og anlæg fordelt på sektorer

Udgifterne til offentlige investeringer i bygninger og anlæg i staten udgjorde i

2017 godt 20 mia. kr., svarende til knap 38 pct. af de samlede offentlige investe-

ringer i bygninger og anlæg. Tilsvarende udgjorde kommunernes investeringer

23�½ mia. kr., svarende til godt 44 pct., og regionernes investeringer udgjorde 9¾

mia. kr., svarende til ca. 18 pct.,

jf. figur 35.

Figur 35

Sektorfordeling af offentlige investeringer i

bygninger og anlæg mm. i 2017

Figur 36

Sektorandele af offentlige investeringer i

bygninger og anlæg mm., 2007-2017

Mia. kr. (2017-priser)

9,6 mia. kr.

(18 pct.)

20 mia. kr.

(38 pct.)

23,5 mia. kr.

(44 pct.)

Staten (inkl. fonde)

Kommuner

Amter/Regioner

Staten (inkl. fonde)

Kommuner

Regioner

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Som følge af strukturreformen i 2007 er varetagelsen af en række offentlige

opgaver blevet flyttet rundt mellem stat, kommuner og regioner, der erstattede

amterne. En hensigtsmæssig sammenligning af udviklingen i delsektorer tager

derfor afsæt i perioden 2008-2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 32 af 40

De offentlige investeringer i staten faldt fra 2008 til 2009 med ca. 1�½ mia. kr.

(2017-priser), men er siden 2009 vokset og udgjorde i 2017 ca. 20 mia. kr.,

jf.

figur 36.

I samme periode er investeringsniveauet i kommunerne vokset fra ca. 20

mia. kr. i 2008 til ca. 23�½ mia. kr. i 2017. Investeringsniveauet i regionerne er

vokset betragteligt i perioden fra ca. 6 mia. kr. i 2008 til 9¾ mia. kr. i 2017.

Udviklingen i regionerne dækker primært over øgede investeringer i nye

supersygehuse fra 2009 og frem.

Offentlige investeringer i bygninger og anlæg fordelt på opgaveområde

Fordeles de offentlige investeringer på opgaveområder, er

økonomiske anliggender,

der bl.a. dækker over vej- og baneområdet, det investeringsområde, der har ople-

vet den største stigning,

jf. figur 37.

Stigningen dækker bl.a. over en vækst i trans-

portinvesteringer over perioden.

Investeringerne i

sundhed

har også oplevet en stor stigning, hvilket som tidligere

nævnt bl.a. skal ses i lyset af investeringer i nye supersygehuse. Områderne

generel-

le offentlige tjenester mv.

har ligeledes oplevet en stor stigning over perioden, mens

investeringsområderne

forsvar og offentlig sikkerhed

social beskyttelse

er faldet,

jf.

figur 38.

Investeringerne på områderne

undervisning, boliger og offentlige faciliteter,

fritid, kultur og religion

har været omtrent uændret igennem perioden.

Figur 37

Udvikling i offentlige investeringer fordelt på

opgaveområde fra 2000 til 2017

Figur 38

Udvikling i offentlige investeringer fordelt på

opgaveområde fra 2000 til 2017

Mia. kr. (2017-priser)

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Økonomiske anliggender

Sundhed

Undervisning

Forsvar og off. sikkerhed

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Social beskyttelse

Boliger og off. faciliteter

Fritid, kultur og religion

Generelle off. tjenester mv.

Anm.: Fordelt efter COFOG-fordelingen. Økonomiske anliggender dækker bl.a. over investeringer i vej-

og baneområdet og universitetsbyggeri, sundhed over investeringer i det offentlige

sundhedsvæsen, undervistning over investeringer i folkeskolen og andre uddannelsesområder,

forsvar og off. sikkerhed over materielle anskaffelser samt byggeri (forsvar, politi, brandvæsen,

fængsler mv.), social beskyttelse over investeringer i plejehjem, børnehaver mv., boliger og off.

faciliteter dækker over bl.a. by- og egnsudvikling, gadebelysning mv., fritid, kultur og religion

dækker bl.a. over folkekirken og fritids- og sportstjenester i kommunerne, mens generelle off.

tjenester mv. bl.a. dækker over investeringer i forskningsbygninger, miljøbeskyttelse og statslig

administration generelt.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 33 af 40

Offentlige investeringer i forskning og udvikling

Danmarks Statistiks nationalregnskabsopgørelse af offentlige investeringer i

forskning og udvikling (F&U) afspejler de løn- og varekøbsudgifter, der anven-

des til at producere F&U på de offentlige institutioner. Det kan fx være løn til

forskere på et universitet eller driftsudgifter forbundet med forskerens arbejde

(indkøb af bøger og materialer mv.). Selvom der således i princippet er tale om

forbrugsudgifter, opgøres udgifter til forskning og udvikling i nationalregnskabet

som offentlige investeringer,

jf. boks 3.

F&U-udgifterne er vokset med ca. 7�½ mia. kr. (2017-priser) fra 2000 til 2017, og

de udgjorde ca. 20¼ mia. kr. i 2017,

jf. figur 34.

Det svarer til en realvækst på

knap 60 pct. fra 2000 til 2017 eller en gennemsnitlig årlig realvækst på 2¾ pct.

Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

fra

2006, hvor bevillingerne på forskningsområdet blev gradvist øget, så de fra 2010

og frem udgjorde 1 pct. af BNP.

Offentlige investeringer i forskning og udvikling adskiller sig fra det offentlige

forskningsbudget, som er udgangspunktet for forskningsmålsætningen,

jf. boks

10.

Ikke desto mindre har der historisk set været en relativt tæt sammenhæng

mellem

udviklingen

i de to opgørelser, og forskningsmålsætningen har således

givet anledning til støt stigende F&U-udgifter over det meste af perioden.

Boks 10

Forskel på det offentlige forskningsbudget og NR-opgørelse af offentlige F&U-udgifter

Det offentlige forskningsbudget

(OFB) opgøres med afsæt i finanslovsmidler, midler fra kommuner og regioner,

Danmarks Grundforskningsfond, EU-bevillinger og bevillinger fra Nordisk Ministerråd. Heraf kan hovedparten af

OFB henføres til finanslovsbevilinger, fx den del af universitetstilskuddene, som vedrører forskning.

Afgrænsningen af OFB følger OECD-retningslinjer vedr. forskningsmålsætningen og afspejler både driftsudgifter,

tilskudsordninger, subsider mv.

Nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige F&U-investeringer

dækker over de driftsudgifter (løn og varekøb) i

nationalregnskabet

, der er forbundet med den offentlige produktion af F&U. Afgrænsningen af offentlige F&U-

udgifter følger COFOG-fordelingen af de offentlige udgifter og er således ikke sammenfaldende med OFB. Hertil

kommer, at OFB fx afspejler taxameterbevillingerne til universiteterne, mens NR-opgørelsen dækker over de

faktiske regnskaber

Der er forskelle i håndtering af finanslovsbevillinger og nationalregnskabsudgifter. Fx vil

driftsudgifter i nationalregnskabet være omfattet af moms, hvilket ikke gælder driftsudgifter i

statsregnskabet.

Forskellen mellem bevillinger og regnskaber i et givent år kan fx afspejle, at de selvejende

institutioner enten sparer op eller forbruger opsparing.

Investeringer i Danmark generelt

De offentlige investeringer er en delmængde af de samlede investeringer i Dan-

mark. De samlede investeringer udgjorde i alt ca. 437 mia. kr. i 2017, hvilket sva-

rer til godt 20 pct. af BNP,

jf. figur 39.

Niveauet for de samlede investeringer faldt

kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise i 2008 og frem til 2010/2011 på

trods af en markant stigning i de offentlige investeringer. Dette afspejler, at faldet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 34 af 40

i de private investeringer var større end stigningen i de offentlige investeringer.

Herefter voksede det samlede investeringsniveau igen,

jf. figur 39.

Figur 39

Udvikling i de samlede investeringer og

offentlige investeringer, 1990-2017

Figur 40

Investeringer i offentlig og privat sektor,

2016

Mia. kr. (2017-priser)

500

Pct.

Mia. kr. (2016-priser)

500

Mia. kr. (2016-priser)

500

400

300

200

100

400

300

200

100

90 92

94 96 98 00 02 04 06 08

Samlede bruttoinv. (v. akse)

10 12

Offentlig forvalting og service

Offentlige virksomheder og selskaber

Privat sektor

Samlede bruttoinv. som andel af BNP (h. akse)

Off. inv. som andel af de samlede bruttoinv. (h. akse)

Anm.: I figur 40 vises tal for 2016, da Danmarks Statistik endnu ikke har publiceret tal for investeringer i

offentlige virksomheder og selskaber for 2017.

Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger.

De offentlige investeringer udgjorde ca. 18 pct. af de samlede investeringer i

2016. Hertil kommer de offentlige virksomheder og selskaber, hvis investeringer

udgjorde ca. 8 pct. af de samlede investeringer i 2016.

Dermed udgjorde investe-

ringer i den

offentlige sektor

(dvs. investeringer i ’offentlig forvaltning og service’

investeringer i ’offentlige virksomheder og selskaber’) i alt 26 pct. af de samlede

investeringer i 2016,

jf. figur 40.

De private investeringer (ekskl. investeringer i

offentlige virksomheder og selskaber) udgjorde de resterende 74 pct. af de sam-

lede investeringer

De offentlige investeringers andel af de samlede investeringer har dog været be-

tydeligt højere i perioden 2009-2017 end i perioden 1990-2008. Det skyldes pri-

mært, at de private investeringer faldt i forbindelse med den økonomiske krise.

Samtidig har de offentlige investeringer ligget på et højt niveau de senere år for at

understøtte den økonomiske aktivitet under den økonomiske krise.

Nettokøb af eksisterende kapitalgoder (fx køb af en eksisterende bygning) er ikke inkluderet i opgørelsen

af investeringsniveauet i offentlig forvaltning og service, men er inkluderet i opgørelsen af investeringsni-

veauet i offentlige virksomheder og selskaber.

’Offentlige virksomheder og selskaber’ består af ’offentlige selskabslignende virksomheder’, såsom Statens

Serum Institut og Finanstilsynet, og ’offentlige selskaber’, såsom Ørsted A/S og DSB. Investeringer foreta-

get på dette område indgår i de private investeringer i nationalregnskabet og betragtes dermed ikke som

offentlige investeringer,

jf. appendiks.

Opdelingen af investeringer på offentlig forvaltning og service, offentlige virksomheder og selskaber og

den private sektor er her baseret på tal fra 2016, da Danmarks statistik endnu ikke har publiceret tal for

investeringer i offentlige selskaber og virksomheder for 2017.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 35 af 40

Offentlige investeringer har relativt stor indvirkning på den økonomiske aktivitet

og beskæftigelse på kort sigt, og kontracykliske udsving i de offentlige investerin-

ger kan dermed i princippet medvirke til at stabilisere den økonomiske udvikling.

I praksis er der dog en række grundlæggende usikkerheder forbundet med at

anvende offentlige investeringer aktivt i stabiliseringsøjemed. Det gælder blandt

andet usikkerhed om den aktuelle og fremtidige konjunkturudvikling samt om

timingen og de konkrete virkninger af finanspolitiske indgreb.

Brutto- og nettoinvesteringer

Bruttoinvesteringer medfører isoleret set, at værdien af kapitalapparatet forøges.

Samtidigt sker der løbende en reduktion af værdien af det eksisterende kapitalap-

parat, blandt andet som følge af nedslidning eller teknisk forældelse. Reduktio-

nen af det eksisterende kapitalapparat betegnes som

afskrivninger,

der er beregnet

ud fra beregningstekniske antagelser om tidligere investeringers levetid mv. Af-

skrivninger henføres i nationalregnskabet til det offentlige forbrug,

jf. ovenfor.

Ændringen over tid i værdien af kapitalapparatet er således givet ved bruttoinve-

steringerne fratrukket afskrivningerne, også kaldet

nettoinvesteringerne.

Niveauet for

nettoinvesteringerne kan ses som et udtryk for, om kapitalapparatet vokser, eller

om der netto foregår en ’nedslidning’ af kapitalapparatet. Der er dog væsentlig

usikkerhed forbundet med de beregningstekniske antagelser, som beregningen af

afskrivningerne er baseret på. Eksempelvis er det nødvendigt at antage forvente-

de levetider og afskrivningsrater for offentlige bygninger, maskiner mv., som kan

variere væsentligt afhængigt af løbende vedligehold og den teknologiske udvik-

ling. Nettoinvesteringerne kan derfor ikke anvendes til en nøjagtig vurdering af,

om bruttoinvesteringerne står mål med den faktiske nedslidning.

Nettoinvesteringerne inden for offentlig forvaltning og service var negative fra

1990 indtil midten af 2000’erne, hvorefter de offentlige nettoinvesteringer indi-

kerer en forøgelse af værdien af det offentlige kapitalapparat,

jf. figur 41.

De pri-

vate nettoinvesteringer var derimod positive over hele perioden, dog med et be-

tydeligt fald i forbindelse med den økonomiske krise,

jf. figur 42.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 36 af 40

Figur 41

Nettoinvesteringer i offentlig forvaltning og

service, 1990-2017

Mia. kr. (løbende priser)

-10

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Bruttoinvesteringer

Afskrivninger

Nettoinvesteringer

Mia. kr. (løbende priser)

Figur 42

Nettoinvesteringer i privat sektor (inkl. off.

selskaber), 1990-2017

Mia. kr. (løbende priser)

400

350

300

Mia. kr. (løbende priser

)

400

350

300

250

200

150

100

250

200

150

100

-10

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Bruttoinvesteringer

Afskrivninger

Nettoinvesteringer

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 37 af 40

5. Appendiks

Boks 11

Det offentlige forbrugs underområder

Inddelingen af det offentlige forbrug på områder følger nationalregnskabets COFOG-fordeling

Sundhedsområdet



Hospitalstjenester

dækker over udgifter til medicin og andre sundhedsmæssige produkter, arbejdet med

diagnosticering af patienter, operationer på hospitalerne samt administration mv. forbundet med

hospitalsindlæggelser



Ambulant behandling

dækker over behandling, hvor patienten ikke er indlagt



Medicinske produkter mv.

dækker over forbrugsudgifter til medicin og sundhedsrelaterede produkter, der købes

af privatpersoner almindeligvis på apoteker



Øvrige sundhedsudgifter

indeholder bl.a. central administration af sundhedsområdet samt øvrige

sygesikringsudgifter

Uddannelsesområdet



Folkeskolen mv.

inkluderer forbrugsudgifter til bl.a. folkeskolen, specialskoler og efterskoler samt

specialpædagogisk rådgivning som fx skolepsykologordninger



Ungdomsuddannelser

inkluderer bl.a. gymnasiale uddannelser og erhvervsrettede uddannelser



Videregående uddannelser

består primært af udgifter til landets universiteter



Øvrige uddannelses- og undervisningsudgifter

består hovedsagligt af tværgående aktiviteter, herunder

administration mv.

Socialområdet



Sygdom og invaliditet

indeholder udgifter til bl.a. botilbud til personer med nedsat funktionsevne samt generel

pleje af og assistance til handicappede



Familie og børn

dækker hovedsagligt over udgifter til daginstitutioner, herunder dagplejer, børnehaver og

integrerede institutioner



Alderdom

indeholder primært udgifter til pleje og omsorg mv. af ældre, herunder hjemmehjælp og

hjemmesygepleje



Arbejdsløshed

indeholder hovedsagligt udgifter til drift af beskæftigelsesindsatsen og jobcentre mv.



Øvrige udgifter på socialområdet

inkluderer bl.a. forbrugsudgifter til integrationsprogrammet og til behandling af

stofmisbrugere

Øvrige forbrugsudgifter



Generelle offentlige tjenester mv.

inkluderer forbrugsudgifter primært til drift af offentlige institutioner som fx

departementer, styrelser, sekretariater og forvaltninger, der ikke kan henføres til sundheds-, uddannelses- og

socialområdet



Forsvar

dækker over udgifter til militært forsvar og civilforsvar



Politi mv.

inkluderer udgifter til politi, fængsler, brandvæsen og domstole



Miljø, offentlige faciliteter, kultur mv.

indeholder forbrugsudgifter til miljøbeskyttelse, offentligt boligbyggeri samt

til museer, fredede bygninger mv.

Classification of the Functions of Government: International klassifikation af offentlige udgifter efter

formål.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 38 af 40

Boks 12

Opgørelse af realvækst i det offentlige forbrug

De nominelle offentlige forbrugsudgifter opgøres af Danmarks Statistik på baggrund af de offentlige

regnskaber for staten (herunder de selvejende institutioner), regionerne, kommunerne og a-kasserne mv. Udgifterne

indgår i Danmarks Statistiks nationalregnskab. Det nominelle offentlige forbrug måler de udgifter i kroner og ører,

der forbundet med at producere den offentlige service (fx uddannelse og hospitalstjenester).

Der er imidlertid udfordringer forbundet med at opgøre udviklingen i det reale offentlige forbrug på en måde, som er

sammenlignelig med realvæksten i privatforbruget

. Det skyldes blandt andet, at en stor del af de offentlige

velfærdsydelser stilles gratis til rådighed (eller med begrænset brugerbetaling), hvorfor det er svært at tilknytte en

markedsbestemt pris, som afspejler kvaliteten og værdien af ydelserne.

Realvæksten i det offentlige forbrug opgøres af Danmarks Statistik ved to forskellige metoder:

Inputmetode:

Realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden måler,

hvor mange ekstra ressourcer

der tilføres

den offentlige service over tid. Konkret afspejler inputmetoden de nominelle offentlige forbrugsudgifter

korrigeret for den offentlige lønudvikling og prisudviklingen på det offentliges indkøb af varer og tjenester.

Ouputmetode:

Outputmetoden har til hensigt at måle

mængden af de produkter, som den offentlige sektor

fremstiller,

dvs. outputtet af de serviceydelser, det offentlige producerer, herunder fx antal undervisningstimer i

folkeskolen eller antal knæoperationer på hospitalerne. Realvæksten i det offentlige forbrug ved outputmetoden er i

princippet tættere på den måde, som fx privatforbruget opgøres i nationalregnskabet. Der knytter sig imidlertid en

række usikkerheder til den outputbaserede opgørelse, herunder at der ikke sker en kvalitetsjustering af

outputmålene

I nationalregnskabet har outputmetoden erstattet inputmetoden med virkning fra 2008. Dette følger af en EU-

forordning, hvor samtlige EU-lande forpligter sig til at opgøre det reale offentlige forbrug i nationalregnskabet ved

outputmetoden. Danmarks Statistik offentliggør fortsat realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden.

I dette kapitel anvendes inputmetoden til at vise udviklingen i det reale offentlige forbrug, hvilket skyldes, at formålet

med kapitlet er at vise den offentlige udgiftsudvikling, dvs. udviklingen i det offentliges ressourceforbrug. Endvidere

er det reale offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden tættere på den måde, som driftsudgifterne i faste priser

opgøres på i stat, kommuner og regioner.

Privatforbruget måler værdien af de varer og tjenesteydelser, som husholdningerne køber.

Realvæksten i privatforbruget afspejler dermed produktivitetsvæksten i samfundet, som medfører,

at husholdningerne løbende kan købe flere og bedre forbrugsgoder for den samme pris.

Det betyder, at en fordobling af klassekvotienten i gymnasierne vil fremstå som et øget output, da

der produceres flere elevtimer per lærer. Der korrigeres imidlertid ikke for, om kvaliteten eventuelt

falder ved det større antal elever i klasserne.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

Side 39 af 40

FIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Analyse af udviklingen i de offentlige udgifter

fm.dk